Kendelse af 18-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], blev stiftet 7. april 2010 under branchekoden ”439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”.

Selskabet har regnskabsår fra 1. juli – 30. juni.

Ifølge CVR-registret er selskabets formål at drive entreprenørvirksomhed eller anden efter bestyrelsens skøn hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er 100 % ejet af holdingselskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], der er stiftet 25. juni 2012 med det formål at eje aktier/anparter i andre selskaber. Holdingselskabet ejes 100 % af [person1].

[person1] og hendes mand er ansat i [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S havde ifølge de fremlagte årsrapporter for de påklagede indkomstår følgende omsætning:

2013 - Genoptagelse

Ved afgørelse af 3. oktober 2017 ændrede SKAT selskabets skatteansættelse for 2013.

SKAT forhøjede selskabets indkomst på baggrund af [person1]s manglende betaling af husleje til selskabet. Derudover forhøjede SKAT med ikke godkendte fradrag for udgifter, som selskabet havde betalt til en bil, der efter SKATs opfattelse tilhørte [person1] personligt.

Lejeindtægter

Selskabet lejer ejendommen beliggende [adresse1]. En del af ejendommen fremlejes til [person1].

[person1] havde ifølge oplysninger fra folkeregistret adresse på ejendommen i perioden 15. oktober 2011 til 5. december 2015.

Det fremgår af selskabets kontoudskrifter, at der i 2012 blev indbetalt husleje på 8.000 kr. om måneden i perioden marts – december, begge måneder inklusiv. Der blev ifølge kontoudskrifterne ikke indbetalt husleje i månederne januar og februar 2012.

SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 16.000 kr. i regnskabsåret 2012/2013 (indkomståret 2013) for yderligere lejeindtægter.

Heste

Ifølge fremsendt faktura af 19. juli 2012 købte selskabet to heste af [person1] for i alt 75.000 kr. Betalingen skete via regulering på [person1]s mellemregningskonto.

Købet blev bogført i selskabet på konto 5243 ”Heste til videresalg”.

Som dokumentation for at hestene blev solgt til selskabet til markedsprisen, har selskabets repræsentant fremlagt faktura af 10. januar 2012, hvoraf det fremgår, at [person1] købte de to heste for 50.000 kr., inkl. moms. Repræsentanten har desuden forklaret til SKAT, at hestene havde modtaget dressurtræning og andre tiltag, der havde øget hestenes værdi, inden de blev solgt til selskabet.

Repræsentanten har desuden forklaret følgende til SKAT om selskabets køb af heste:

”Det er korrekt, at virksomheden vil drive handel med heste og vi vedlægger til deres orientering, at vor klient i efteråret 2013 har forsøgt at sælge hestene via hestemailer [person2] til kr. 125.000 stykket, hvilket dog endnu ikke er lykkes, men hestene modtager stadig dressur og er med på visning m.v. og vor klient er af den stærke overbevisning, at hestene nok skal blive solgt til den rigtige pris.

Med hensyn til hestenes opstaldning, så vedlægger vi kopi af skrivelse fra [...] skole, at hesten er opstaldet fra den 8. september 2014. Samtidig vedlægger vi kopi af faktura, hvoraf det fremgår, at den anden hest er opstaldet hos [person2] hvor den også er sat til salg.”

Ifølge oplysninger fra SKAT er [person1]s mand tidligere [...].

Af den fremlagte lejekontrakt vedr. udlejning af en af hestene til [...] Skole fremgår det, at aftalen er indgået med [person1], ligesom det er hende, der er noteret som ejer af hesten på kontrakten.

Der er desuden fremlagt fakturaer vedr. opstaldning af hestene. Fakturaerne er udstedt til [person1]s mand personligt.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler 23. maj 2018 forklarede repræsentanten, at det er en fejl, at [person1] står som ejer på lejekontrakten med [...] Skole, og at fakturaerne er udstedt til hendes mand.

Ifølge en ikke underskrevet slutseddel af 30. juni 2015 købte selskabet yderligere to heste af [person1] til en samlet pris på 162.500 kr.

Selskabet har ifølge kontospecifikationerne afholdt følgende udgifter til hestehold og opstaldning:

Af regnskabet for 2013/2014 fremgår det, at der blev afholdt udgifter til heste på i alt 25.241 kr. Der fremgår ikke af regnskabet en post vedr. opstaldning, men udgiften til opstaldning er på kontospecifikationerne bogført som husleje, og der er i regnskabet fratrukket en samlet udgift til husleje på 306.000 kr.

Af regnskabet for 2014/2015 fremgår det, at der er fratrukket udgifter til hestehold på 56.137 kr. Der fremgår ikke af regnskabet en post vedr. opstaldning, men udgiften til opstaldning er på kontospecifikationerne bogført som husleje, og der er i regnskabet fratrukket en samlet udgift til husleje på 301.900 kr.

Af regnskabet for 2015/2016 fremgår det, at der blev afholdt udgifter til heste på i alt 90.738 kr.

I den påklagede afgørelse har SKAT forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for 2014 med ikke godkendt fradrag på 11.087 kr. og 6.000 kr. i henhold til kontospecifikationerne. For 2015 har SKAT ikke godkendt fradrag på henholdsvis 56.137 kr. og 1.900 kr. i henhold til kontospecifikationerne. For 2016 har SKAT forhøjet med ikke godkendt fradrag for udgifter til heste på 90.738 i henhold til kontospecifikationerne og regnskabet.

Ifølge oplysninger fra SKAT har [person1] også privat afholdt udgifter til hestene i indkomstårene 2012 og 2013.

2016 - Salg af heste

Det fremgår af selskabets kontoudskrifter, at der den 30. december 2015 indgik 50.000 kr. på selskabets konto med teksten ”Betaling 2 Heste”.

Ifølge oplysninger fra SKAT er beløbet bogført i selskabet på konto 5250 ”Heste til videresalg” og konto 6750 ”[finans1]”.

Det fremgår desuden af noterne til årsregnskabet for 2015/2016, at der er indtægtsført 50.000 kr. under ”Varesalg, eksport”. Ligesom selskabets repræsentant har oplyst, at salget af heste blev medtaget i selskabets omsætning.

2016 - Vareforbrug

Ifølge selskabets skatteregnskab for 2016 er varebeholdningen, jf. note 15, opgjort som følger:

Det fremgår desuden af selskabets regnskab for 2014/2015, at varelageret pr. 30. juni 2015 udgjorde 382.000 kr.

Af note 2 i skatteregnskabet for regnskabsåret 2015/2016 er vareforbruget opgjort som følger:

I 2015 vedrørte varelageret kun selskabets almindelige lager, og i 2016 blev hestebesætningen tilføjet, da selskabet havde solgt ud af sine heste.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 3. oktober 2017 genoptaget og ændret selskabets skatteansættelse for indkomståret 2013. I forbindelse med genoptagelse forhøjede SKAT selskabets lejeindtægt med 16.000 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til hestehold og opstaldning på henholdsvis 11.087 kr. og 6.000 kr. i indkomståret 2014, på 56.157 kr. og 1.900 kr. i indkomståret 2015 og på 90.738 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har desuden for indkomståret 2016 forhøjet selskabets indkomst med et skattepligtigt tilskud på 50.000 kr. og med for meget fratrukket vareforbrug på 287.000 kr.

Som begrundelse for afgørelserne har SKAT anført følgende:

”1. Lejeindtægter.

(...)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge selskabets bogføring og kontoudskrifter betaler [person1] ikke husleje i alle måneder.

Det er SKATs opfattelse, at den manglende betaling af husleje skal anses for udlodning af udbytte via [virksomhed2] ApS, der er skattepligtigt for [person1] efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKAT har ikke taget stilling til, om den opgjorte husleje er udtryk for markedslejen.

(...)

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT fastholder følgende indkomstændring:

Regnskabsåret 2012/2013 (indkomståret 2013)

Manglende betaling af leje i januar og februar 2012 fra [person1]: 16.000 kr.

Beløbet er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4:

Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst:+16.000 kr.

2. Betaling af udgifter vedr. bil ejet af hovedaktionær

(...)

2.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har ikke anfægtet, at salget af lastbilen er sket privat.

Da selskabet har betalt udgifter vedrørende lastbilen Volvo FH12, reg. nr. [reg.nr.1], som tidspunktet for betalingerne er ejet privat af [person1], er udgifterne ikke fradragsberettigede for selskabet:

Regnskabsåret 2012/2013 (indkomståret 2013)

Betaling af biludgifter vedr. bilag ejet af [person1]

I marts 2013 på hhv. 1.258,64 kr. og 12.946 kr. er ikke anset for fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1.

Selskabets indkomst forhøjes med:+14.204 kr.

Ligningsfrister

Reglerne om skattemyndighederne frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i den 4. år efter indkomstårets udløb-

Ved kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven og ved selskabers omstruktureringer udløber de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter omfattes af den forlængede ligningsfrist i SFL § 26, stk. 5. Se SKM 2012.92.HR og SKM2012.221.HR.

SKAT havde efter udløbet af fristerne i SFL § 26, stk. 1, korrigeret en låneaftale mellem et dansk selskab og dets amerikanske holdingselskab, der havde aftalt, at vederlaget for låneaftalen skulle ske i form af kursgevinster. Højesteret fastslog, at ansættelsen var rettidig efter den forlængede frist i SSL § 34, stk. 5 (nu SFL 26, stk. 5). Højesteret udtalte, at 6 års fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner og videre, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber m.v. se SKM2012.92.HR.

SKL §3 B omfatter alle forbindelser og transaktioner mellem parterne, og bestemmelserne regulere enhver ansættelsesændring i kontrolforholdet.

Retten fandt, at selskabets afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter var udtryk for en kontrolleret transaktion, og fristen i SFL § 26, stk. 5 fandt derfor anvendelse. Se SKM2015.744.BR (anket).

Se også SKM2015.396.VLR – I dommen er det fastslået, at den forlængede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5 finder anvendelse i en situation, hvor et selskab indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren.

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår svarende til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2.

Da selskabet ejes 100 % af [person1] via holdingselskabet [virksomhed2] ApS er SKAT af den opfattelse, at selskabets afholdelse af private udgifter for [person1] samt manglende selvangivelse af indtægter er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Den ordinære ansættelsesfrist for ændringer af selskabets skatteansættelser for 2013 udløber derfor først i det sjette år efter indkomståret udløb.

”

”1. Selskabets køb af heste fra hovedaktionær [person1].

(...)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har købt heste af hovedaktionær [person1].

Der er til dokumentation af købet af hestene [x1] og [x2] i 2012 indsendt faktura fra [person1] til selskabet.

Der er endvidere indsendt bilag vedr. omkostninger til de to heste.

Der er bl.a. indsendt lejekontrakt vedr. leje af hoppen [x2], som er købt af selskabet i 2012.

Ifølge den indsendte lejekontrakt er det ikke selskabet, men [person1], der står som ejer af hesten. Lejekontrakten er underskrevet i 2014. Bilag 3.

Indsendte fakturaer vedrørende udgifter til opstaldning og kørsel af de to heste selskabet har købt viser, at disse ikke er stilet til selskabet, men er udstedt til hovedaktionærens mand [person3].

Bilag 8.

Til dokumentation for at selskabet har købt hestene [x3] og [x4] i 2015 er indsendt en ikke underskrevet slutseddel.

Der stilles skærpede krav til bevisbyrden for indgåede aftaler mellem interesseforbundne parter, og salg af værdifulde aktiver som de solgte heste må normalvis være sket ved underskrevne slutsedler og salgsaftaler mellem køber og sælger.

Der er til SKAT indsendt to ikke underskrevne dokumenter.

Det fremgår endvidere, at [person1] stadig optræder som ejer af hesten [x2] i 2014, og at fakturaer vedr. udgifter til de to heste er udstedt til [person1]s mand også efter hestene er solgt til selskabet.

SKAT mener på den baggrund ikke, at selskabet har opfyldt de skærpede krav til dokumentation for, at selskabet reelt har købt de 4 heste fra hovedaktionær [person1].

Da SKAT ikke mener, at det er dokumenteret, at ejerskabet til de 4 heste er overgået til [virksomhed1] A/S, anser SKAT derfor selskabets betaling for hestene som er sket via regulering på mellemregning for udlodning af udbytte til [person1] via [virksomhed2] ApS, jf. ligningslovens § 16A.

Forholdet har ingen skattemæssig betydning for den skattepligtige indkomst hos [virksomhed1] A/S, da hestene er aktiveret i regnskabet.

(...)

2. Selskabets afholdelse af udgifter vedr. heste

(...)

2. 3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har afholdt udgifter til hestehold.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets afholdelse af udgifter vedrørende heste, ikke kan karakteriseres som led i erhvervsmæssig virksomhed for selskabet, men må anses for udgifter, der er afholdt i hovedaktionær [person1]s interesse.

Der er ved vurderingen lagt vægt på:

Gennemgang af [person1]s private kontoudskrifter i [finans2] viser betalinger af udgifter vedr. heste. Se hertil f.eks.:

[person1] betaler altså også udgifter fra sin private bankkonto vedr. de heste hun har solgt til sit selskab.

På baggrund af ovenstående er SKAT af den opfattelse, at selskabets afholdelse af udgifter til heste ikke kan anses for udgifter som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afholdelse af udgifterne må anses for være sket til fordel for hovedaktionær [person1], der har en personlig interesse i hestedrift.

Udgifterne ligger ikke inden for selskabets formål og naturlige rammer, og SKAT mener derfor ikke, at selskabets afholdelse af udgifter kan anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1.

SKAT mener derfor, at der skal følgende indkomstændringer:

Regnskabsåret 2013/2014 (indkomstår 2014):

Fratrukne driftsudgifter vedr. heste i alt 11.087 kr. ikke anset for

fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1.

Heraf vedrører 9.008,13 kr. 2013 og 2.09,25 kr. vedrører 2014.

Selskabets indkomst forhøjes med:+11.087 kr.

Fratrukket udgift i 2014 vedr. [...] skole-leje af ridehus 6.000 kr.

er ikke anset for fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1:

Selskabets indkomst forhøjes med:+ 6.000 kr.

Regnskabsåret 2014/2015 (indkomstår 2015):

Fratrukket driftsudgifter vedr. heste i alt 56.137,14 ikke anset for

fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1.

Heraf vedrører 22.585,74 kr. 2014 og 33.551,4 kr. vedrører 2015

Selskabets indkomst forhøjes med:+56.137 kr.

Fratrukket udgift i 2014 vedr. [...] skole kr. 1.900 kr. er

ikke anset for fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1

Selskabets indkomst forhøjes med:+ 1.900 kr.

Regnskabsåret 2015/2015 (indkomstår 2016):

Fratrukne driftsudgifter vedr. heste i alt 90.738 kr. ikke anset for

fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1.

Heraf anses 24.251,42 at vedrøre 2015 og resten 66.486,58 at vedrøre 2016.

Selskabets indkomst forhøjes med:+90.738 kr.

Der er SKATs opfattelse, at de fratrukne driftsudgifter skal anses for udlodning af udbytte via [virksomhed2] ApS, der er skattepligtig for [person1] efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

3. Tilskud til selskabet

(...)

3.3.SKATs endelige afgørelse

Da SKAT fastholder, at der ikke reelt er sket overdragelse af hovedaktionær [person1]s heste til selskabet er SKAT stadig af den opfattelse, at beløb indgået ved salg af heste på selskabets konto, skal anses for et skattepligtigt tilskud til selskabet og fastholder derfor indkomstændringen:

Regnskabsåret 2015/2016 (indkomståret 2016):

Betaling for salg af 2 heste indgået på selskabets bankkonto

er anset for tilskud fra hovedaktionær [person1]

, da det ikke er dokumenteret, at selskabet reelt

har købt hestene fra [person1].

Tilskud er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Selskabets indkomst forhøjes med:+50.000 kr.

(...)

6.Varekøb heste

(...)

6.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge selskabets skatteregnskab for 1 juli 2015-30 juni 2016 er varebeholdning pr. 30/6 2015 vedr. heste, jf. regnskabets note 15 opgjort således:

Under vareforbrug- note 2- er de 382.00 kr. fratrukket. Ifølge regnskabet 2015 er der ultimo varebeholdning vedr. heste indtægtsført 95.000.

Vedrørende regnskabet 2016 er der således fratrukket 287.000 kr. for meget i varekøb.

SKAT foreslår på baggrund af ovenstående følgende indkomstændring:

Regnskabsåret 2015/2016 (indkomståret 2016):

Ifølge skatteregnskab 2016 er der fratrukket 287.000 kr.

for meget i vareforbrug.

Selskabets indkomst forhøjes, jf. statsskattelovens § 6:+287.000 kr.

”

SKAT er 10. januar 2018 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Vedr. klagepunktet omkring for meget fratrukket i vareforbrug kr. 287.000 (sagsfremstillingens punkt 6) skal jeg oplyse yderligere til klagers bemærkninger:

Vi er ikke uenige i, at vareforbruget 2016 skal være 171.500 kr. som revisor redegør. Dette vareforbrug har selskabet også fået fradrag for, jf. note 2 til skatteregnskabet 2015/2016. Revisor forholder sig dog ikke til ultino 2015, hvor han har glemt at regulere vareforbruget ultimo til samme lagerværdi primo 2016.

Vedr. klage over forældelse for indkomståret 2013, skal jeg henvise til SKATs udtalelse i klage vedr. selskabets hovedaktionær, jeres j.nr. [...].”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at indkomståret 2013 er forældet, og at SKAT dermed ikke kunne genoptage skatteansættelsen hverken ordinært med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 eller ekstraordinært med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27.

Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 ikke skal forhøjes med 16.000 kr. vedr. hovedanpartshaverens manglende betaling af husleje.

For indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har repræsentanten fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til hestehold og opstaldning på henholdsvis 11.087 kr. og 6.000 kr. i 2014, på 56.157 kr. og 1.900 kr. i 2015 og på 90.738 kr. i 2016.

For indkomståret 2016 har repræsentanten desuden fremsat påstand om, at selskabet ikke skal beskattes af skattepligtigt tilskud på 50.000 kr. og af for meget fratrukket vareforbrug på 287.000 kr.

Som begrundelse for påstandene har repræsentanten anført følgende:

”Indkomståret 2013.

I skrivelse af den 3. oktober 2017, har SKAT ændret ovennævnte klients skattepligtige indkomst fra kr. 371.896 til kr. 402.100.

Vi skal hermed gøre indsigelse overfor den foretagne ændring, idet denne anses for at være forældet.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, at en ændring af den skattepligtiges indkomst skal foretages senest den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb, hvilket må betyde den 1. maj 2017.

Da varslingen først bliver foretaget den 21. juli 2017, er denne forældet.

Herudover fremgår det af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at såfremt SKAT finder, at de kan foretage en ansættelse, så skal det ske 6 måneder efter, at Told- og Skatteforvaltningen har fået kendskab til forholdene.

Det fremgår ligeledes af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. sidste del, at såfremt SKAT endeligt foretager en ændring efter varslingen, så skal det ske senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Varslingen fra SKATs side er afsendt den 21. juni 2017, hvilket betyder, at den endelige ansættelse skal foretages senest den 21. september 2017 og vor klient har accepteret en frist udskydelse fra den 21. september 2017 til den 1.oktober 2017.

Da SKAT først foretager en ændring den 3. oktober 2017, er dette foretaget efter 3 måneders fristen, og derfor er den foretagne ændring af vor klients skattepligtige indkomst ikke korrekt og kan dermed anses for forældet og overholder ikke Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke kan give os medhold i vor anmodning om, at sagen er forældet, skal følgende bemærkes.

Indkomståret 2014 til 2016.

Indkomståret 2014.

Vedrørende driftsudgifter for heste med kr. 11.087.

Selskabet har i erhvervsøjemed anskaffet sig i alt 5 heste over en periode, med det klare formål, at "forædle" hestene, med det klare mål, at sælge hestene senere med en gevinst.

Det skal nævnes, at selskaber kan investere i alt hvad de måtte ønske, herunder obligationer, aktier, antikke biler eller hvad selskabet måtte ønske, at de kan investere deres kapital i.

Da der ikke er nogen tvivl om, at selskabet har anskaffet de omtalte heste, så er det naturligvis også fradragsberettet med de udgifter, som selskabet har afholdt, for at "forædle" deres investering, som er foretaget for at kunne sælge hestene med gevinst.

Der er derfor ingen tvivl om, at de driftsudgifter der er afholdt er fradragsberettet for selskabet.

Vi skal derfor anmode om, at udgifterne på i alt kr. 11.087 anses for at være fradragsberettet.

Fradrag for opstilling hos [...] Skole kr. 6.000.

Som ovenfor nævnt, har selskabet anskaffet sig 5 heste over en periode, og en af hestene har været sendt til træning hos en professionel hestetræner og i den forbindelse blev hesten opstaldet hos [...] Skole og dermed leje af ridehus kr. 6.000.

Da denne udgift er afholdt i forbindelse med at selskabet har ønsket at "forædle" deres investering, med det klare mål, at kunne sælge hestene senere med gevinst.

Derfor er omkostningerne hertil fradragsberettet for selskabet, vi anmoder derfor om, at selskabet får fradrag for de nævnte kr. 6.000.

Indkomståret 2015.

Udgifter til hestehold.

Som ovenfor nævnt, anskaffede selskabet 5 heste over en periode, med det klare formål, at "forædle" de indkøbte heste, med det klare formål at kunne sælge hestene med avance.

Det kan nævnes, at et selskab kan investere i alt hvad selskabet måtte finde fornuftigt, det kunne være for eksempel obligationer, aktier, antikke biler eller lignende og i dette tilfælde har selskabet ønsket at indkøbe heste og samtidig "forædle" deres investeringer med det klare formål, at kunne sælge hestene med avance.

De udgifter som der havde været nødvendige at afholde i forbindelse med hestehold, er naturligvis fradragsberettet for selskabet.

Vi skal derfor anmode om, at udgifterne på kr. 56.157, bliver anset som fradragsberettet for selskabet.

Udgifter til [...] Skole kr. 1.900.

Som ovenfor anført, betalte selskabet kr. 1.900 til [...] Skole, i forbindelse med opstaldning af en hest, som blev trænet af en professionel hestetræner [person2] og det er klart, at de udgifter, som der har været forbundet med, at hesten var opstaldet med det formål, at "forædle" hestens værdi og dermed træning af en professionel hestetræner, er naturligvis fradragsberettet for selskabet, idet selskabet har ret til at investere i hvilken som helst aktiv, som selskabet måtte ønske og derfor er der fuld fradragsret herpå.

Indkomståret 2016.

Som ovenfor anført, investerede selskabet i 5 heste over en periode, med det klare formål, at kunne sælge hestene på et senere tidspunkt med en klar gevinst.

I forbindelse med hestene, var der en del udgifter med disse heste, herunder udgifter til at "forædle" hestene og dermed hestenes værdi med det klare formål, at kunne sælge disse med gevinst.

Det betyder, at de udgifter som der er afholdt, er afholdt i selskabets interesse og med det klare formål, at selskabet kunne opnå en gevinst, hvorfor vi må anmode om, at få fuld fradragsret for de udgifter der er afholdt for at "forædle" hestenes værdi, idet dette er foretaget i selskabets interesse og med selskabets klare formål, at kunne sælge hestene med en avance.

Vi skal derfor anmode om, at vor klient får fradrag for de samlede udgifter i 2015/2016 med i alt kr. 90.738.

Skattepligtigt tilskud på grund af salg af heste til kr. 50.000.

Det fremgår af vor klients regnskab, at vor klient solgte to heste for en samlet værdi af kr. 50.000.

SKAT har herefter anset dette for et skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren [person1], ud fra den betragtning, at det ikke er dokumenteret, at selskabet reelt har købt hestene af [person1].

Vi står fuldstændig uforstående overfor denne påstand.

Det fremgår af fremlagte dokumenter, at alle hestene er købt af selskabet [virksomhed1] A/S, det fremgår ligeledes af selskabets bogføring og anlægskartotek, at selskabet var ejer af de omtalte heste.

Når selskabet så sælger to af deres aktiver (to stk. heste), så kan det aldrig blive et skattepligtigt tilskud, men det er alene et salg af driftsmidler for kr. 50.000 og beløbet er da også indgået på selskabets bankkonto.

Såfremt SKAT vil fastholde, at hestene skulle være ejet af [person1], så ville det aldrig kunne blive et skattepligtigt tilskud for selskabet, men skulle overføres til [person1]s mellemregningskonto, for så måtte det være [person1], som har indbetalt de nævnte kr. 50.000 og det kan aldrig blive et skattepligtigt tilskud for selskabet [virksomhed1] A/S.

Vi skal derfor anmode om, at Skatteankestyrelsen anerkender at salget er foretaget af selskabet [virksomhed1] A/S og er også indført i deres bogføring og såfremt Skatteankestyrelsen ikke kan se sig i stand til dette, så må vi anmode om, at beløbet ikke er skattepligtigt for selskabet som et skattepligtigt tilskud, men derimod skal anses for en indbetaling på [person1]s mellemregningskonto.

For meget fratrukket i vareforbrug kr. 287.000.

Det må være en misforståelse fra SKATs side og derfor vil vi redegøre for værdierne af varebeholdning inklusiv værdi af heste for [virksomhed1] A/S

Regulering af lagerværdien pr. 30. juni 2015 for heste fra kr. 287.000 til lagerværdi pr. 30. juni 2016 på kr. 162.500 skal ses i lyset af, at de to heste til kr. 37.500 pr. stk., eller i alt kr. 75.000 blev solgt for kr. 50.000 og salget er indgået i regnskabet.

Værdien at hesten til kr. 49.500 er nedskrevet til en værdi af kr. 0,00, da hesten havde fået en skade.

Herefter blev lager værdien opgjort til:

Der er således tale om, at lagerværdierne er blevet reguleret til en korrekt værdi ultimo 30. juni 2016, hvilket påvirker vareforbruget.

Vi kan også opstille fradragene således.

Der bliver solgt to heste for i alt kr. 50.000 og salget medtages i omsætningen.

Når salget skal med i omsætningen, så skal lagerværdien af disse heste flyttes fra lageret med 2 x kr. 37.500 eller i alt kr. 75.000 til vareforbrug.

Herudover er der en anden hest som nedskrives til 0,00, fordi den får en skade og efterfølgende aflives.

Denne hests værdi var opført i lageret med kr. 49.500.

Det almindelige lager, som er i virksomheden var primo kr. 95.000, og falder til ultimo pr. 30. juni 2016 til kr. 48.000.

Hvordan ser så varereguleringen ud i bogføringen - den udgør følgende:

Det fremgår med al tydelighed, at den påvirkning, som vareforbruget har fået i bogføringen, er nøjagtig den påvirkning, som vareforbruget skal have jf. ovennævnte specifikation.

Vi vedlægger kopi af virksomhedens regnskabsbalance til underbyggelse heraf.

Vi må derfor anmode om, at SKATs ændring på i alt kr. 287.000, vedrørende varelagerregulering frafaldes. ”

Klagerens repræsentant er 29. april 2019 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

I Skatteankestyrelsens udtalelse side 2, noteres det.

”Skatteankestyrelsen bemærker, at der ikke er taget stilling til den materielle ændring for 2013, da dette ikke er påklaget”

Vi må gøre indsigelse overfor dette, idet vi ved mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjorde opmærksom på, at ændringen vedrørende manglede betaling af husleje for januar og februar 2012 på i alt kr. 16.000 lå udenfor selskabets regnskabsår, som udgør fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2013, hvorfor SKAT ikke er berettet til at forhøje selskabets skattepligtige indkomst som ligger regnskabsårets begyndelse.

Vi skal derfor fastholde at de kr. 16.000 som er medregnet i den regulering som SKAT har foretaget for 2013, skal nedsættes med de nævnte kr. 16.000.

Herudover fastholder vi vores klage for året 2013.

Forhøjelse kr. 287.000.

Vi har med tilfredshed konstateret, at Skatteankestyrelsen vil nedsætte denne forhøjelse med kr. 162.500, idet vi dog vil gøre opmærksom på, at vi mener at der yderligere skal reguleres for kr. 50.000, jf. nedenfor.

Beskatning kr. 50.000 som tilskud fra [person1].

Vi har med tilfredshed konstateret at Skatteankestyrelsen vil indstille, at der ikke skal ske en forhøjelse af tilskud fra [person1] på kr. 50.000, dog vil vi anmode om, at den indtægtsførsel som er foretaget vedrørende salg af heste ligeledes tilbageføres, således at der hverken er tale om beskatning af tilskud fra [person1] på kr. 50.000 og ej heller er en indtægtsførsel på kr. 50.000 kr. vedrørende salg af heste, idet Skatteankestyrelsen umiddelbart anser hestehold for ikke at være ejet af [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at Styrelsen vil se bort fra ejerskabet af hestene, og såfremt dette skal foregå, så betyder det at vi ser fuldstændig væk fra lagerreguleringen omkring hestene, men samtidig skal der jo også ses bort fra salget af to heste til en værdi af kr. 50.000, som er medregnet i omsætningen.

Det betyder at såfremt Skatteankestyrelsen vil se bort fra hestenes lagerværdi, som det fremgår af skrivelsen side 3 nederst, så bliver Skatteankestyrelsen også nød til at se bort fra salget, som er medregnet med kr. 50.000 kr., og derfor vil beløbet være reguleret således.

Vi har nu underbygget hvorledes reguleringen maksimalt kan udgøre, og i den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at såfremt Skatteankestyrelsen vil se bort fra hesteholdet og dermed ejerskab af heste, så kan der heller ikke være skattepligtigt for selskabet for beløb, som er indsat på kr. 50.000 vedrørende salg af heste, for når Skatteankestyrelsen ikke vil anerkende at hestene ejes af selskabet, men derimod ejes af [person1] personlig, så vil kr. 50.000 naturligvis skulle registreres som indskud på mellemregningskontoen, således at [person1] har kr. 50.000 til gode i selskabet, ud fra den betragtning, at Skatteankestyrelsen anser hestene for at være [person1]s.

Vi skal derfor anmode om, at såfremt Skatteankestyrelsen vil fastholde, at hestenes ejes af [person1], så skal korrektionerne foregå i henhold til ovennævnte.

Vi vil dog fastholde, at hestene ejes af selskabet [virksomhed1] A/S.

...”

Landsskatterettens afgørelse

2013 – Genoptagelse

SKAT skal som udgangspunkt varsle ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Endvidere skal SKAT foretage ansættelsen senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Den forlængede ligningsfrist indebærer, at ovennævnte frister først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for så vidt angår kontrollerede transaktioner omfattet af skattekontrollovens § 3B. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, og 6-års-fristen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. Højesterets dom af 2. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.92HR.

[person1] udøvede bestemmende indflydelse over [virksomhed1] A/S gennem det af hende 100 % ejede holdingselskab [virksomhed2] ApS i det pågældende indkomstår, hvorfor parterne var omfattet af skattekontrolloven § 3B.

SKAT var således berettiget til at genoptage skatteansættelsen for 2013.

Lejeindtægter

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor den skattepligtige får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også formuegoder af pengeværdi, er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav, uanset om personen faktisk får betalingen, jf. hermed SKATs juridiske vejledning C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt.

De manglende husleje indbetalinger skulle have været betalt i januar og februar 2012, og selskabet må herefter have erhvervet ret til beløbene og været skattepligtig heraf i januar og februar 2012. I overensstemmelse med selskabets regnskabsår, der løber fra 1. juli til 30. juni, medfører retserhvervelsesprincippet herefter, at beløbene skulle indtægtsføres i regnskabsåret 2011/2012 (indkomståret 2012). Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med de manglende indbetalinger.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er taget stilling til, om beløbene kan eller skal beskattes i indkomståret 2012.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt således, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 16.000 kr.

2014, 2015 og 2016 - udgifter til hestehold og opstaldning af heste

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten ikke, at ejerskabet til hestene reelt er overgået til selskabet. Der er i vurderingen heraf lagt vægt på, at [person1] fortsat står noteret som ejer af en af hestene på den fremlagte lejekontrakt med [...] Skole efter ejerskabet skulle være overgået til selskabet. Desuden er der lagt vægt på, at flere af fakturaerne vedrørende hestene er udstedt til [person1]s mand, og at [person1] tilsyneladende selv har afholdt flere udgifter til hestene privat, selv efter ejerskabet skulle være overgået til selskabet. Det er således Landsskatterettens vurdering, at udgifterne til opstaldning og hestehold ikke kan anses som et led i selskabets erhvervsmæssige aktiviteter og som afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne anses udelukkende for afholdt, fordi [person1] har den bestemmende indflydelse i selskabet gennem sit 100 % ejede holdingselskab [virksomhed2] ApS og i hendes personlige interesse.

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for hestehold og opstaldning på henholdsvis 11.087 kr. og 6.000 kr. i indkomståret 2014.

Udgiften til opstaldning er bogført som husleje og må anses fratrukket under denne post i selskabets regnskab. Landsskatteretten er, jf. ovenstående, enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag for denne udgift og stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Derudover forhøjer Landsskatteretten med yderligere 14.154 kr. for indkomståret 2014, da det fremgår af regnskabet, at selskabet har fratrukket udgifter til hestehold på i alt 25.241 kr., men SKAT har kun forhøjet med 11.087 kr. i den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.

Der kan med samme begrundelse ikke godkendes fradrag for hestehold og opstaldning på henholdsvis på 56.157 kr. og 1.900 kr. i indkomståret 2015 og for hestehold på 90.738 kr. i indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på disse punkter.

2016 - Skattepligtigt tilskud

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at der til den skattepligtige indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Landsskatteretten har, jf. ovenstående, ikke anset ejerskabet til hestene for reelt overgået til selskabet.

Salget af hestene må derfor anses som foretaget privat af [person1], og de 50.000 kr. der er indgået på selskabets konto vedr. salg af heste, må derfor anses som modtaget fra [person1].

Det fremgår dog af selskabets regnskab og bogføring, at selskabet har indtægtsført de 50.000 kr. i regnskabet og derfor allerede er blevet beskattet af beløbet. Selskabet skal derfor ikke beskattes yderligere af et tilskud på 50.000 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.

2015/2016 – Vareforbrug

Af regnskabet fra 2014/2015 fremgår det at selskabets varelager ultimo udgjorde 95.000 kr. Af regnskabet for 2015/2016 fremgår det imidlertid, at selskabets varelager udgjorde primo udgjorde 382.000 kr. Selskabets repræsentant har hertil forklaret, at lagerværdien på 287.000 kr. af hestene er tillagt varelageret i 2015/2016.

Som anført ovenfor er det Landsskatterettens opfattelse, at ejerskabet til hestene ikke reelt er overgået til selskabet, og lagerværdien af hestene skal derfor ikke tillægges selskabets varelager.

Vareforbruget for 2015/2016 kan derfor opgøres som følgende:

Der er i selskabet fratrukket vareforbrug på i alt 10.211.401 kr. Der er således fratrukket 124.500 kr. for meget i vareforbrug.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at forhøjelsen vedr. for meget fratrukket vareforbrug nedsættes fra 287.000 kr. til 124.500 kr. Landsskatteretten har ikke forholdt sig til eventuelle konsekvenser for efterfølgende indkomstår.

Landsskatteretten bemærker desuden, at der ikke er grundlag for at nedsætte selskabets skattepligtige indkomst med yderligere 50.000 kr. i henhold til repræsentantens bemærkninger. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at uanset at hestene ikke har været ejet af selskabet, så har selskabet modtaget pengene for salget og skal herefter beskattes af det modtagne beløb.