Kendelse af 23-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] siden 1. juni 1986. Virksomheden er registreret under branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger.

Klageren har selvangivet følgende overskud af virksomheden i indkomstårene 2011-2015:

Det fremgår af virksomhedens opgørelse af den skattepligtige indkomst, at der er medtaget 2.500 kr. i multimedieskat for 2014 og 2.600 kr. for 2015.

SKAT (nu Skattestyrelsen) er kommet i besiddelse af oplysninger om, at klageren siden 2011 har overført store summer til sin søns bankkonto. SKAT har på denne baggrund indhentet dokumentation i form af regnskabsmateriale for 2010 til 2015 fra klagerens repræsentant samt kontoudtog hos [finans1] og [finans2]. Regnskaberne er udarbejdet af klagerens repræsentant, som er revisor.

Der er modtaget bankkontoudtog fra [finans1] den 13. oktober 2016 og fra [finans2] den 19. oktober 2016. Manglende kontoudtog fra [finans1] for oktober 2011 og januar-december 2013 er modtaget den 2. februar 2017.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 23. maj 2017, og afgørelsen er truffet den 4. oktober 2017.

I forbindelse med gennemgang af bankkontoudtogene har SKAT konstateret indsætninger på klagerens bankkonto. SKAT har specificeret indsætningerne som følgende:

Overførsler til klagerens søn, som ligeledes driver en virksomhed inden for rengøring:

SKAT har valgt at godkende et yderligere fradrag til underentreprenører, som svarer til forskellen mellem udgiften, som den fremgår af regnskabet, og de faktisk overførte beløb til sønnens konto.

Indsætningerne på klagerens konti har benævnelser som f.eks. HS-3750, HS-3751, HS-3752, IK/BS001, IK/BS002, IK/BS003, 2039, 2039A, 2039B, 2040 osv.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de øvrige indsætninger. Klageren har oplyst, at flere af indbetalingerne fra [forening1] vedrører udlæg, som klageren har haft i forbindelse med frivilligt og ulønnet, godgørende arbejde. Klageren har også forklaret, at han har dårlig hukommelse og derfor kan have glemt at lave kopi af nogle af fakturaerne til eget regnskab.

Klageren har supplerende forklaret, at klageren og dennes hustru har udlånt penge til [person2]. Klageren har fremsendt håndskrevet afbetalingsoversigt på samlet 45.342 kr. for 2013-2014. Der er ligeledes modtaget et lånedokument dateret den 20. juli 2017.

SKAT har i afgørelsen godkendt indsætningerne fra [forening1] på 600 kr. fra den 27. marts 2012, 1.525 kr. den 29. maj 2015 og 786 kr. den 22. juni 2015.

Klageren har i brev modtaget af SKAT den 15. juni 2017 oplyst om, at han ikke kan godkende SKATs forslag til afgørelse, og vil kontakte sin revisor for at finde frem til, hvilke indsætninger der fejlagtigt er medtaget. SKAT har den 19. juni 2017 forlænget klagerens frist for at komme med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse fra den 15. juni 2017 til den 3. juli 2017.

Klageren har i brev modtaget af SKAT den 5. juli 2017 anmodet om udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til forslaget. SKAT har herefter yderligere forlænget friste for at komme med bemærkninger frem til den 1. august 2017.

Klagerens repræsentant har den 18. juli 2017 kontaktet SKAT, idet han ikke har modtaget forslaget og samtidig anmoder om kopi af kontoudtog. I den forbindelse har repræsentanten oplyst, at fristen den 1. august til at komme med bemærkninger til forslaget ikke kan indfries og beder om en yderligere frist, idet der tages hensyn til, at repræsentanten har bedt om at få tilsendt materiale. SKAT har i e-mail af 8. august 2017 meddelt fristforlængelse til den 1. september 2017 til at komme med indsigelser til forslaget.

Klageren eller klagerens repræsentant er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger eller dokumentation i sagen.

SKAT har truffet afgørelse den 4. oktober 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 85.351 kr. i indkomståret 2011, 216.905 kr. i indkomståret 2012, 117.673 kr. i indkomståret 2013, 202.042 kr. i indkomståret 2014 og 279.237 kr. i indkomståret 2015, i alt 901.208 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Som det fremgår af de faktiske forhold, har du ikke indsendt det regnskabsmateriale, som SKAT har bedt om. Din skatteansættelse kan derfor foretages skønsmæssigt ifølge ovenstående regler fra skattekontrollovens § 6, stk. 7.

SKAT har som følge af de store forskelle mellem ”omsætning fra regnskaberne” og ”omsætning beregnet på baggrund af indsætningerne på dine bankkonti”, som vist under de faktiske forhold, valgt at foretage et skøn af din indkomst.

Indsætningerne på dine bankkonti anses i den forbindelse som omsætning i din virksomhed. Indsætningerne er derfor skattepligtige som personlig indkomst ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og personskattelovens § 3 stk. 1.

Grunden til, at alle indsætninger anses som omsætning i din virksomhed er, at der ved langt størstedelen af indsætningerne i teksten er angivet fortløbende numre, som ser ud til at være fakturanumre, og at du ifølge dine selvangivelser ikke har andre indtægter end overskud af virksomhed.

Udgifter som du har brugt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKAT har valgt, at anvende tallene fra dine indsendte regnskaber i forbindelse med opgørelsen af dine udgifter.

Herudover har SKAT valgt, at godkende et yderligere fradrag til underentreprenører. Dette beløb opgøres som forskellen mellem ”udgifter til underentreprenører” ifølge regnskaberne og de beløb, som overføres til din søn.

Grunden til det er, at beløbene som overføres til din søn, anses som udgifter i forbindelse med brug af hans virksomhed til udførelse af opgaver som underentreprenør.

Udgifterne er ligesom indtægterne oplistet i bilag 1 fordelt på indkomstår.

Som det kan ses af bilag 1, medfører det følgende reguleringer:

SKAT kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26 ikke ændre din indkomst senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det vil sige, at SKAT på nuværende tidspunkt kun kan ændre din skat for 2014 og senere år ifølge denne bestemmelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan SKAT dog ændre indkomsten for tidligere år, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade, at selvangive alle dine indtægter for indkomstårene 2011 til 2013. Der er her lagt vægt på størrelsen af de manglende indtægter. Det er derfor SKATs vurdering, at din indkomst også kan ændres for 2011 til 2013.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT har modtaget materiale fra [finans1] den 2. februar 2017. SKAT holder sig derfor inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 på 6 måneder.

SKATs stillingtagen til dine indsigelser og SKATs afgørelse

Som det fremgår af afsnit 1.2 ”Dine bemærkninger”, har du gjort indsigelser mod ovenstående forslag. Du har oplyst, at mange af indsætningerne skal fjernes af opgørelserne, herunder at indsætningerne fra [forening1] vedrører udlæg i forbindelse med frivilligt ulønnet godtgørende arbejde. Herudover har vi ikke modtaget andre konkrete indsigelser. Du og din revisor har 3 gange fået udsat fristen for at komme med konkrete indsigelser, først til 3. juli 2017, så til 1. august 2017 og sidst til 1. september 2017. Herefter har vi forgæves forsøgt at få fat på din revisor.

Da vi ikke har modtaget andre konkrete indsigelser, end at indsætningerne fra [forening1] skal fjernes fra opgørelserne, og da fristen nu er overskredet med mere end en måned, træffer vi en afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger.

Vi har godkendt de konkrete indsigelser, som vi har modtaget, og indsætningerne fra [forening1] er fjernet fra opgørelserne. Konkret drejer det sig om en indsætning på 600 kr. den 27. marts 2012, en indsætning på 1.525 kr. den 29. maj 2015 og en indsætning på 786 kr. den 22. juni 2015. Disse linjer er markeret med grå i bilag 1.

Dette medfører, som det fremgår af bilag 1, at din indkomst forhøjes sådan:

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 skal en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

SKAT har sendt et forslag den 23. maj 2017, og ifølge skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2 skulle afgørelse derfor være truffet senest 23. august 2017. Dette gælder dog ikke, hvis fristen forlænges, så den skattepligtige har mulighed for at varetage sine interesser. SKAT har udsat fristen for at komme med indsigelser fra 15. juni 2017 til 1. september 2017, og det er SKATs vurdering at dette er gjort, for at du har haft mulighed for at varetage dine interesser, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 vurderes derfor for at være overholdt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyder og hans revisor har tidligere meddelt, at de ville komme med indsigelser til SKATs forslag af 23. maj 2017. Efter 3 udsættelser var der stadig ikke indkommet andre konkrete indsigelser end, at beløb overført til skatteyders konto fra [forening1] vedrørte udlæg i forbindelse med velgørende arbejde.

Afgørelse blev derfor truffet i overensstemmelse med forslaget, bortset fra at beløb overført fra [forening1] ikke indgik i beregningerne.

I klagen har revisor ikke taget højde for denne ændring fra forslag til afgørelse.

De resterende punkter i klagen må alle betegnes som ”nye oplysninger”, da de ikke tidligere er blevet fremsat for SKAT.

Det kan ikke udelukkes, at SKAT ville imødekomme nogle af punkterne efter nærmere undersøgelser og yderligere dokumentation.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen”.

Skatteankestyrelsen har den 9. januar 2020 anmodet Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse. Skattestyrelsen har den 20. januar 2020 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Af revisors indsigelse er der begæret om nedsættelse efter hans bilag 1. Revisor har kommenteret nedsættelserne for indkomstårene for sig med underbilag som yderligere oplysninger.

Skattestyrelsen har følgende kommentar til disse oplysninger:

2011:

Kommentar til bilag 2:

Revisor anføre at de indsætninger på bankkonti medtaget i Skattestyrelsens bilag 1 vedrører beløb som er indtægtsført i 2010. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget kontospecifikationer/kontokort for

2010, er det ikke muligt at konstateret om dette er tilfældet. Det kan derfor ikke udelukkes at beløbet er medtaget i 2010, og derfor ikke skal medtages i 2011.

Kommentar til bilag 3:

Bilaget består af Skattestyrelsens bilag 1 påført kommentar, samt en kopi af en kasserapport hvoraf det fremgår at der er indbetalt 6.280 kr. i kassen. Der er anført følgende tekst: "Fakt. 3869-71"

På Skattestyrelsens bilag 1 fremgår følgende:

Sammenholdes oplysningerne, viser de oplysninger Skattestyrelsen har anvendt fra bankkonti at der er indsat beløb den 23/2-11 med tekst HS3870 på kr. 708, den 23/2-1 HS3869 med 396 kr. og den 2/3-11 HS3871 med kr. 780 samlet kr. 1.884.

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til bilaget ud over at teksten på kasserapporten ikke stemmer overens med teksten på kontoudtoget, men at beløbet stemmer.

Kommentar til bilag 4:

Bilaget består af en række oplistninger over en række private poster. Der er ikke nærmere uddybet hvad det drejer sig om. Det er derfor fortsat Skattestyrelsen opfattelse at der er tale om indtægter som vedrører virksomheden.

2012:

Kommentar til bilag 4:

Privat post den 27/3-11 [forening1] clubkasse kr. 600. Der er taget højde for denne post i Skattestyrelsens

afgørelse, således at denne ikke indgår i beregningen på Skattestyrelsens bilag 1.

Derudover er der ikke yderligere bemærkninger end de som er anført ovenfor under 2011.

2013:

Kommentar til bilag 4 er som ovenfor anført under 2011.

Kommentar til bilag 5:

Bilaget består af et dokument som er udarbejdet den 20/7-17. Af dokumentet fremgår at [person2] har lånt et pengebeløb af sine venner og at der ikke har været tale om et arbejdsforhold.

Revisor anføre at der er tale om et privat lån til [person2] som familien [person1] gav hende i 2013 på kr. 45.342.

Ved en gennemgang af de foreliggende kontoudtog ses der ikke at have være overførsler eller hævninger i den størrelsesorden. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at det ikke er sandsynliggjort at der har været tale om et låneforhold.

2014:

Kommentar til bilag 4 er som ovenfor anført under 2011 samt kommentar til bilag 5 under 2013.

Revisor skriver at SKAT fejlagtig har medtaget multimedieskat 2 gange, idet han anføre at SKAT tillægger multimedieskatten i det af SKAT udarbejdet bilag 1.

Det er Skattestyrelsen opfattelse at det kun er medtaget en gang. Skattestyrelsen har lavet en opgørelse af virksomhedens resultat hvori der er tage højde for multimediebeskatningen med 2.500 kr.

2015:

Kommentar til bilag 4 er som nævnt ovenfor under 2011.

Kommentar vedr. multimedieskat er som ovenfor under 2014.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne i klagerens indkomst skal nedsættes til 58.830 kr. i 2011, 204.764 kr. i 2012, 72.651 kr. i 2013, 173.442 kr. i 2014 og 256.743 kr. i 2015. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

”Jeg sender jer hermed en klage over skats afgørelse af moms og indkomst over årene 2011 – 2015.

(...)

Min klage går ud på rigtig mange punkter, med private indtægter og privat lån, som er ført på som indtægter, der skal betales skat og moms af, der er mange dokumenter, og jeg er ikke ligefrem itnørd, derfor vil jeg gerne have et møde med jer.

Min revisor prøvede også at få kontakt med SKAT om flere oplysninger og dokumenter op til vores sidste frist, men ingen tilbage vending skete til ham.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 3. januar 2018 fremsendt følgende til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Påklager jeg hermed den af SKAT afsagte kendelse af 4. oktober 2017, idet jeg nedlægger påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for årene 2011 til 2015 således:

LINK Excel.Sheet.12 "F:\\Dokumenter\\Kunder\\2 Bogføringskunder\\[virksomhed1]\\[...]

Den af SKAT afsagte kendelse vedlægges som bilag.

Den begærede nedsættelse fremgår af bilag 1 (2 sider).

Jeg skal tilføje nedenstående oplysninger til nedsættelserne.

Vedr. 2011

Da SKAT´s opgørelse er udarbejdet efter de beløb, der i indkomståret er indgået i banken, vil der fremkomme en skæringspost med beløb som allerede er indtægtsført i 2010. Det drejer sig om 12 poster på i alt DKK 18.037 inkl. moms, jf. Bilag 2.

I bilag 3 (2 sider) viser jeg den bogførte indtægten i januar måned, der udgør DKK 6.280.

Endvidere indgår der i dette indkomstår og alle de efterfølgende indkomstår en række private poster, der i bilag 4 (2 sider) er optegnet af min kunde. For 2011 andrager dette beløb sig til DKK 15.114 inkl. moms.

Vedr. 2012

I dette indkomstår udgør eneste rettelse de private poster på i alt DKK 15.176, jf. Bilag 4.

Vedr. 2013

I 2013 indgår private poster med DKK 26.055, jf. Bilag 4.

I året 2013 gav familien [person1] et personligt og privat lån til [person2] på i alt DKK 45.342. Der er ikke blevet udarbejdet et gældsbrev for dette forhold, men [person2] afgav den 20-07-2017 en erklæring på at dette er korrekt, jf. Bilag 5.

Lånet er indfriet over indkomstårene 2013 og 2014. Beløbene indgår på bankkonto [...50]. Da disse beløb ikke er skattepligtige for min kunde fratrækkes disse poster i de pågældende indkomstår. I 2013 andrager beløbet DKK 30.222, jf. Bilag 6.

Vedr. 2014

I 2014 indgår private poster med DKK 17.505, jf. Bilag 4.

I 2014 indgår der DKK 15.120 på det i 2013 omtalte og dokumenterede private lån.

I 2014 medtager SKAT fejlagtigt multimedieskat 2 gange, idet SKAT tillægger multimedieskatten i det af SKAT udarbejdede bilag 1 i den påklagede afgørelse. Beløber i 2014 udgør DKK 2.500.

Vedr. 2015

I 2015 indgår private poster med DKK 24.868, jf. Bilag 4.

I 2015 medtager SKAT fejlagtigt multimedieskat 2 gange, idet SKAT tillægger multimedieskatten i det af SKAT udarbejdede bilag 1 i den påklagede afgørelse. Beløber i 2015 udgør DKK 2.600.

Afslutning:

Med udgangspunkt i den af SKAT den 4. oktober 2017 afsagte kendelse om indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 skal jeg nedlægge påstand om nedsættelse af de skattepligtige indkomster og de samtidige foretagne forhøjelser af momsen i forhold til indholdet i nærværende klage.

(...)”

Sammen med klagen har repræsentanten fremsendt følgende oversigt/beregning (bilag 1):

”

”

Udover bilag 1 har repræsentanten fremsendt kopi af yderligere fem bilag.

Bilag 2 er en kopi af SKATs oversigt over klagerens bankindsætninger med markering af 12 indsætninger.

Bilag 3 er en kopi af SKATs oversigt over klagerens bankindsætninger samt kopi af kasserapport nr. 32 – Faktura 3869-71, dateret 1. januar 2011.

Følgende er fremhævet af klagerens repræsentant:

Bilag 4 er et håndskrevet dokument, som er en oversigt over de poster, klageren benævner private poster.

Bilag 5 er et brev fra [person2], dateret 20. juli 2017:

”Undertegnede vedkender herved at have lånt et pengebeløb, af mine venner [person3] og [person1], de har været en stor hjælp, da jeg pga. en større depression, var kommet noget ud af økonomisk balance, de penge jeg har sat ind på [person1]s konto har været afdrag på mit lån, og betaling for evt. udlæg, hvor de har lagt penge ud for indkøb, der har ikke været nogle renter lagt på lånet, og det sidste afdrag var juni 2014.

Der har på ingen måde været tale om et arbejdsforhold mellem mig og [person1], kun afdrag af lån og betaling af div. udlæg [person3] og [person1] har haft overfor mig.”

Bilag 6 er et håndskrevet dokument, som er en oversigt over de indsætninger, som ifølge klageren er afdrag på lån ydet til [person2], samlet 45.342 kr.

Klagerens repræsentant har den 12. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstilling af den 18. september 2020:

”(...)

Herefter ender rubrikken med at poientere at Skattestyrelsens forslag endnu ikke er behandlet?

Hvordan hænger det sammen med at fremsende et forslag til afgørelse?

Nedenstående vil jeg fremkomme med kommentarer til Skatteankestyrelsens forslag af 18. september til afgørelse.

I januar 2020 er sagen kommet så langt at vi får fremsendt Skattestyrelsens bemærkninger.

Periodeafgrænsninger:

Under 2011 fremhæves indbetalinger på i alt DKK 6.280. Disse poster er netop dokumentation for periodeafgrænsninger i [person1]s regnskab. Disse poster er medtaget i januar måned i regnskabet og indgår i februar måned i banken.

Det er mig uforståeligt at disse beløb ikke skal medtages i afgørelsen. Skatteankestyrelsen skriver at beløbene er korrekt men at bilagenes tekst ikke stemmer med kasserapportens tekst.

Jeg henviser til bilag 3/1 og bilag 3/2 i min klage af 3. januar 2018. Her er netop disse beløb understreget i SKAT's bilag 1 og dokumenteret ved virksomhedens kasserapport fra januar 2011. Her ses periodeafgrænsningerne tydeligt.

Det er mig en gåde hvordan SKAT kan acceptere at beløbene er korrekt opgjort, uden at en vel dokumenteret periodisering får indflydelse på en afgørelse?

I alle de efterfølgende år reguleres der ikke for periodeafgrænsninger.

Bemærkninger til private poster:

Indledningsvis skal det anføres at når kunder indbetaler deres regninger sker det stort set altid med angivelse af fakturanummer. Som eksempel herpå vedlægger jeg som BILAG 1et tilfældig udvalgt udskrift af et kontoudtog fra [finans1] fra juni måned 2011.

I det håndskrevne bilag 4 som indgår i sagen har min kunde fremtrukket alle de indsætninger på de omhandlede bankkonti han umiddelbart fandt under vores behandling af vores klage. De anført poster er alle poster i bankkontoudtogene uden angivelse af et fakturanummer, men alene påført en tekst af indehaveren selv, såsom posthus. Udbetaling, dankort nota etc.

Det er bemærkelsesværdigt, at samtlige poster SKAT forhøjer indkomsten med netop ikke er påført nogen reference til faktura etc.

Poster fra [virksomhed2] er betalinger efter en skade som [virksomhed2] har betalt erstatning til indehaveren.

Alle poster fra [forening1] er absolut private indtægter uden skattemæssig betydning, idet det altid er på grund af afholdte udlæg for [forening1], der dermed er betalt af [forening1]. Min kunde var i disse omhandlede år medlem af [forening1] - [by1].

Der er i 2015 specielt 2 poster som absolut ikke skal medtages i en sådan opgørelse. Beløbene 20/7 2011 og 16/9 2015 er dels leje af et sommerhus, dels leje af en bil. I begge tilfælde er det depositum, der kommer retur.

Generelt kan det fremføres at alle udlæg for virksomhedens kunder dengang blev afholdt udenfor selve faktureringen. Kunderne fik dog den rabat som [person1] havde hos leverandørerne, men betalte udgiften efterfølgende kontant, ved check eller ved direkte indsætning på virksomhedens bankkonto.

Det er vor absolutte opfattelse at disse poster ingen skattemæssig betydning har, som det også fremgår af vores klage.

Skattestyrelsen bemærker gentagne gange, at man er enige i beløbsopgørelserne, men finder ingen anledning til rettelser i den anledning - Uden begrundelse i øvrigt.

Privat lån til [person2]:

[person2] ([person2]) og hendes daværende mand var venner af [person1]. Efter [person2]' s mand afgår ved døden bliver [person2] igen deprisiv i større og større grad. Hun kan ikke holde styr på helt almindelige ting. Hendes økonomi sejler. Her træder [person1] ind, og hjælper med betaling af udgifter, der ligesom vandet i åen bliver større og større.

Her indsættes bemærkninger til lånet opståen.

Skatteankestyrelsens bemærkninger til lånet til [person2] er uforståeligt. Der er oprindeligt ikke udarbejdet noget lånedokument, men at der overhovedet er foretaget indbetalinger af [person2] bekræfter dog indholdet i det dokument der den 20. juli 2017 er udarbejdet af [person2] og underskrevet af hende.

Under hensyntagen til [person2] depresion og sindstilstand i de år hvor lånene foregik, fremgår det klart af ovennævnte dokument, at der har været et låneforhold, der efterfølgende (se bilag 6 i min klage) er foretaget mange indbetalinger over årene 2013 og 2014.

Mediagen multimedie skat dobbelt i 2014 og 2015:

Etter gennemregning af de af SKAT foreslåede forhøjelser kan jeg konstatere at multimedieskatten ikke er medtaget 2 gange, hverken i 2014 eller 2015.

Afslutning:

Jeg skal fastholde den begæring om nedsættelse af de skattepligtige indkomster for årene 2011 -2015.

Efter vor begæring fremsendte SKAT 600 sider i form af bankkontoudtog for hele den omhandlede periode. l den forbindelse bad jeg om yderligere ca. 2 måneders udsættelse med dette svar. Dette blev af Skatteankestyrelsen afvist med henvisning til den lange ekspeditionstid denne sag efterhånden har fået. Ekspeditionstiden hos skat går fra 2017 til 2020, hvor vi modtager Skatteankestyrelsen sagsfremstilling.

Som jeg oplyste og dokumenterede i min anmodning om udsættelse går jeg for tiden med meget nedsat ydeevne, idet jeg har brækket højre spoleben. At gennemgå 600 sider er desværre ikke noget der bare glider igennem, så min anmodning om udsættelse var ganske relevant, men ...”

Landsskatterettens afgørelse

Formelt - genoptagelse:

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT har udsendt forslag den 23. maj 2017. Den ordinære frist for indkomståret 2013 udløb den 1. maj 2017, og den ordinære frist for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Indkomstårene 2014 og 2015 er derfor inden for den ordinære frist.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

SKAT kan derfor genoptage ansættelsen for indkomstårene 2011-2013, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har påvist, at virksomhedens indtægter er væsentligt større end det selvangivne. Klageren eller dennes repræsentant har ikke redegjort for eller dokumenteret bankindsætningerne.

Retten finder på denne baggrund, at klageren må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have medtaget alle indtægterne i regnskabet og dermed selvangivet virksomhedens korrekte overskud.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette fremgår af § 27, stk. 2, 4. pkt.

Retten finder, at fristen på seks måneder for ekstraordinær ansættelse er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Retten finder således, at fristen på seks måneder skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget de seneste oplysninger fra [finans1] den 2. februar 2017. Først fra dette tidspunkt kom SKAT i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelsen den 23. maj 2017 og er derfor inden for fristen på 6 måneder fra 2. februar 2017. Skattestyrelsen har den 19. juni 2017 forlænget klagerens frist fra den 15. juni 2017 til den 3. juli 2017. Fristen er yderligere forlænget frem til den 1. august 2017 og igen frem til den 1. september 2017.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Retten finder ikke, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er overholdt, da SKATs afgørelse er dateret den 4. oktober 2017 og fristen således udløb den 23. august 2017.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan alene fraviges på klagerens anmodning.

Landsskatteretten finder ikke, at hverken klageren i sine anmodninger af 10. juni 2017 og 28. juni 2017 eller repræsentantens anmodning af 18. juli 2017 indeholdt en konkret anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen eller en tilkendegivelse af, at klageren var indforstået med, at ansættelsesfristen blev forlænget. Derudover har retten lagt vægt på, at SKAT har pligt til at sikre sig, at klageren er indforstået med, at ansættelsesfristen forlænges, hvilket hverken ses at være tilfældet i SKATs sagsnotater eller i SKATs forlængerbreve.

Den omstændighed, at klageren i breve dateret henholdsvis den 10. juni 2017 og 28. juni 2017 og repræsentanten i e-mail af 18. juli 2017 har anmodet om udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til forslaget, finder retten ud fra en konkret vurdering ikke at kunne anses for at indeholde en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., og denne omstændighed kan således ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten skal herved bl.a. henvise til SKM2013.281 BR, hvor byretten efter de foreliggende oplysninger ikke fandt, at det var godtgjort, at det var aftalt mellem selskabet og SKAT, at fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt. skulle forlænges. Endvidere henvises til SKM 2007.50ØLR.

Det er hermed rettens opfattelse, at fristen for at gennemføre ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 var overskredet, da SKAT fremsendte deres afgørelse den 4. oktober 2017. SKATs ansættelser er således ikke rettidigt foretaget for så vidt angår indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKATs ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 i henhold til afgørelsen af 4. oktober 2017 bortfalder herefter.

Materielt - Indkomstårene 2014 og 2015

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM 2004.162 HR.

Udeholdt omsætning

Det fremgår af klagerens konti i [finans1] og [finans2], at der er foretaget betydelige indsætninger i indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT har for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 202.042 kr. i 2014, mens forhøjelsen i indkomståret 2015 udgør 279.237 kr.

Klagerens repræsentant har fremsendt en oversigt over indbetalinger fordelt med bl.a. 17.505 kr. i indkomståret 2014 og 24.868 kr. inklusive moms i indkomståret 2015 og anført, at indbetalingerne er private poster. Klageren har ikke redegjort for indsætningerne udover at beskrive indsætningerne som private poster. Der er ikke fremlagt dokumentation.

SKATs forhøjelse for indkomståret 2014 er sket på baggrund af konstaterede bankindsætninger på virksomhedens bankkonti [...06] og [...94] svarende til i alt 498.467 kr. ekskl. moms, hvorfra der er fratrukket skønnede udgifter på 234.362 kr., hvorefter klagerens resultat af virksomhed af SKAT er opgjort til 264.104 kr. Idet klageren har selvangivet resultat af virksomhed på 62.062 kr., udgør forhøjelsen herefter 202.042 kr. for indkomståret 2014.

For indkomståret 2015 har SKAT foretaget forhøjelsen på baggrund af konstaterede bankindsætninger på virksomhedens bankkonti [...06] og [...94] svarende til i alt 605.128 kr. ekskl. moms, hvorfra der er fratrukket skønnede udgifter på 261.385 kr., hvorefter resultat af virksomhed af SKAT er opgjort til 343.743 kr. Idet klageren har selvangivet resultat af virksomhed på 64.506 kr., udgør forhøjelsen herefter 279.237 kr. for indkomståret 2015.

Retten finder ikke, at klagerens fremlagte regnskabsmateriale kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 med tilhørende mindstekravsbekendtgørelse. Der er lagt vægt på, at det fremsendte regnskabsmateriale er mangelfuldt, herunder at der ikke er fremlagt kassekladder samt fyldestgørende kontospecifikationer m.v. Det er således ikke muligt at klarlægge, om de penge, der er konstateret indgået på kontoen, er medtaget i den omsætning, der ligger til grund for det selvangivne resultat af virksomheden.

SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Retten finder, at SKAT med rette har anset indbetalingerne, der har fundet sted på klagerens bankkonti [...06] og [...94] i indkomstårene 2014 og 2015 for at være omsætning i virksomheden. Der er herved lagt vægt på, at indbetalingerne i det væsentligste indeholder posteringsteksterne ”HS-3750, HS-3751, HS-3752, IK/BS001, IK/BS002, IK/BS003, 2039, 2039A, 2039B, 2040” ligesom indbetalingerne vedrører større beløb, der kontinuerligt overføres til bankkontoen.

For så vidt angår de indsætninger som repræsentanten har anført, er indbetalinger af private poster, finder retten ligeledes, at SKAT med rette har anset disse indsætninger for at være omsætning i virksomheden. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne ikke er en del af virksomhedens omsætning.

Retten stadfæster således på dette punkt SKATs afgørelse, hvorefter virksomhedens omsætning ansættes til 498.467 ekskl. moms i indkomståret 2014 og 605.128 kr. ekskl. moms i indkomståret 2015.

Værdi af multimedieskat

Som selvstændigt erhvervsdrivende bliver man beskattet af multimedier, hvis man gennem sin virksomhed har multimedier til rådighed for privat benyttelse, jf. dagældende ligningslovs § 16, stk. 4.

Klagerens repræsentant har påberåbt sig, at multimedieskatten i 2014 og 2015 er medtaget to gange begge år. Repræsentanten har i sine seneste bemærkninger af 12. oktober 2020 oplyst, at han er enig i, at multimedieskatten ikke er medtaget 2 gange, hverken i 2014 eller 2015.

Klageren har selvangivet virksomhedens resultat med 62.062 kr. i 2014 og 64.506 kr. i 2015. Det fremgår af virksomhedens skattemæssige resultat, at der er medtaget 2.500 kr. i multimedieskat for 2014 og 2.600 kr. for 2015.

I SKATs beregning af forhøjelsen af virksomhedens resultat er multimedieskatten alene fradraget ved beregning af virksomhedens udgifter. Multimedieskatten er ikke medtaget ved beregningen af forhøjelsen. Multimedieskatten indgår også i det selvangivne overskud af virksomhed og bliver derfor modregnet i forhøjelsen af indkomsten.

Retten er derfor enig med SKAT i, at multimedieskatten ikke er medtaget to gange.

For indkomstårene 2014 og 2015 stadfæster retten SKATs afgørelse.