Kendelse af 28-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren blev ansat som smed hos [virksomhed1] ApS per 11. maj 2015. Klageren boede på [adresse1], [by1] og det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han havde skiftende arbejdssteder.

SKAT har kontrolleret de skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, som klageren har modtaget fra [virksomhed1] ApS i følgende perioder:

15. april – 31. december 2015 hvor klageren har fået udbetalt 54.954 kr.

1. januar – 30. juni 2016 hvor klageren har fået udbetalt 32.361 kr.

SKAT har ved et kontrolbesøg hos [virksomhed1] ApS den 15. september 2016 konstateret, at der ikke forelå bogføringsbilag og/eller dokumentation for, at der var ført kontrol med, at betingelserne for at udbetale rejse- og befordringsgodtgørelse skattefrit var opfyldt.

[person1] oplyste i forbindelse med kontrolbesøget, at der ikke var nogen bilag på udbetalingerne, at han regnede godtgørelserne ud og udbetalte dem med lønnen, og at der ikke blev foretaget nogen kontrol. Han oplyste samtidig, at de satser som godtgørelserne blev udbetalt med fremgik af medarbejdernes kontrakter. [person1] gjorde på mødet opmærksom på, at selskabet ikke kendte til krav om bilag og han anmodede SKAT om adgang til at rekonstruere bilag, hvilket SKAT afviste.

Ifølge klagerens repræsentant havde [virksomhed1] ApS nedbrud på den computer, hvor dokumentationen lå på tidspunktet for kontrollen.

På et efterfølgende møde mellem SKAT og [virksomhed1] ApS den 10. maj 2017 blev der udleveret rekonstruerede ugesedler for ugerne 20-47 i 2015. Det fremgår af klagerens ugesedler, at han har udført arbejde ved [...] i [by2], hos [virksomhed2] i [by1] og hos [virksomhed3] i [by3]. Klageren har ifølge ugesedlerne arbejdet 7-7,5 timer pr. dag.

På ugesedlerne for de uger, hvor klageren har arbejdet i [by2] fremgår det, at han har kørt 274 km tur/retur og i de uger, hvor han har arbejdet hos [virksomhed3] fremgår det, at han har kørt 336 km tur/retur. Udfor kilometerangivelserne er der angivet nogle datoer.

Ugesedlerne indeholder ikke oplysninger om rejsernes start- og sluttidspunkt.

Nederst på ugesedlerne under overskriften ”meddelelser til kontoret” er der anført et antal gange af 570 for de dage, hvor klageren har arbejdet i [by2]. Eksempelvis ”5 x 570 = 2.850”. De dage hvor han har arbejdet ved [virksomhed3] er der angivet et antal gange af 663 eller 580. Det er ikke specificeret nærmere, hvad dette vedrører. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at der udbetales 800 kr. i diæter per udedag i udlandet, mens diæter ved arbejde indlands udbetales med 570 kr. eller 663 kr. per dag.

Klagerens repræsentant har fremsendt en samlet opgørelse til Skatteankestyrelsen over udbetalte rejsegodtgørelser og kørselsgodtgørelser for indkomstårene 2015 og 2016. Det fremgår heraf, hvor mange dage, der er udbetalt godtgørelser for og med hvilken sats. Det er angivet hvilke ugeinterval/ugeseddel godtgørelserne vedrører. Det er ikke angivet yderligere oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt, rejsens mål, rejsens formål eller andre oplysninger i øvrigt. Det fremgår derudover af opgørelsen for 2015, at klageren har kørt 328 km, som han har modtaget skattefri godtgørelse for. Det fremgår ikke, hvor der er kørt fra eller til, formål med kørslen eller andet.

Ifølge opgørelserne har klageren modtaget rejsegodtgørelser for samlet 53.740 kr. og kørselsgodtgørelse for 1.213 kr. i indkomståret 2015. Derudover har han ifølge opgørelserne modtaget rejsegodtgørelse for 32.361 kr. i indkomståret 2016.

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at [virksomhed1] har ni firmabiler, der kan stilles til rådighed for klageren i det omfang, virksomheden finder det formålstjenstligt.

SKAT har den 1. juni 2017 truffet afgørelse for [virksomhed1] ApS om, at udbetalingerne er skattepligtige med henvisning til, at betingelsen om arbejdsgiverens kontrol ikke var opfyldt på udbetalingstidspunktet.

SKAT fremsendte den 30. juni 2017 forslag til afgørelse til klager, hvoraf det fremgik, at klageren skulle fremsende eventuelle bemærkninger senest den 24. juli 2017. Klagerens repræsentant anmodede om, at få denne frist udsat til den 8. september 2017. Efterfølgende anmodede klagerens repræsentant om yderligere 12 dages fristudsættelse.

SKAT skriver den 27. september til klagerens repræsentant, at SKAT har modtaget repræsentantens indsigelser og anmodning om personligt møde. Med henvisning til, at SKAT skal fremsende den endelige afgørelse senest den 1. oktober 2017, for at overholde fristreglerne, tilbyder SKAT et personligt møde den 28. september kl. 10 eller alternativt et telefonmøde. Klagerens repræsentant skriver følgende til SKAT den 28. september 2017:

”Under henvisning til Deres mail af den 27. september, skal vi desværre meddele Dem, at vi med så kort varsel ikke kan deltage i møde (telefonmøde) d.d. kl. 9.30.

Vi skal dog påpege, at vi stadig ønsker et personligt møde med SKAT, for drøftelse af sagen.”

SKAT fremsendte den endelige afgørelse til klager den 28. september 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 54.954 kr. for indkomståret 2015 og med 32.361 kr. for indkomståret 2016.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”Hovedreglen er at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige jf. ligningslovens § 9, stk. 4, medmindre betingelserne i ligningslovens § 9 A (rejsegodtgørelse) eller 9 B (befordringsgodtgørelse) er opfyldt.

Udbetales godtgørelse med højere satser end de, der er anført i ligningsloven § 9 A om rejsegodtgørelser eller af Skatterådet vedrørende befordringsgodtgørelse, anses hele beløbet for personlig indkomst.

Rejsegodtgørelse:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

Betingelsen for at udbetale skattefrie rejsegodtgørelser efter ligningslovens § 9A er, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det er endvidere en betingelse for at medarbejderen kan få skattefri rejsegodtgørelse, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, og at medarbejderen har overnattet.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde

Reglerne om udbetaling af skattefri godtgørelse fremgår af ligningslovens § 9 A.

Befordringsgodtgørelse:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Reglerne om udbetaling af skattefrie befordringsgodtgørelser fremgår af ligningslovens § 9 B.

Kravene til dokumentationsgrundlaget for udbetaling af skattefrie godtgørelser fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 (ligningsloven).

SKAT har konstateret, at din arbejdsgiver ikke har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol, idet der ved SKATs kontrolbesøg ikke forelå bogføringsbilag vedrørende skattefri godtgørelser.

Med baggrund i at de samme forhold gør sig gældende for både indkomståret 2015 og 1. halvår af 2016 forhøjes indkomsten ligeledes med modtaget rejsegodtgørelse for denne periode.

De modtagne godtgørelser anses derfor som skattepligtige for dig for perioden 15.04.2015-30.06.2016.

Indkomståret 2015:

Du bliver beskattet af modtagne godtgørelser i

perioden 15. april – 31. december 2015. med i alt 54.954 kr.

Indkomståret 2016:

Du bliver beskattet af modtagne godtgørelser i

perioden 1. januar – 30. juni 2016. 32.361 kr.

Vi har tidligere fremsendt kopi af det materiale, vi har fået fra din arbejdsgiver.

Din revisors bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat, idet der ved SKATs kontrol hos arbejdsgiveren ikke forelå bogføringsbilag og dermed heller ikke dokumentation for at der var udført kontrol.

Det forhold, at der ikke blev udført kontrol bliver tillige yderligere bekræftet af, at der ikke er overensstemmelse mellem ugesedlerne, din revisors bemærkninger og de oplysninger, du har givet omkring dit befordringsfradrag, hvor det er oplyst, at du udelukkende var tilknyttet et projekt på [virksomhed3] i [by3].

Ifølge ugesedlerne er der ud over [virksomhed3] tillige anført arbejdssteder på værkstedet i [by2] og hos [virksomhed2] i [by1], ligesom det ikke fremgår, at du som oplyst, har overnattet i [by2] i ugens løb. Dine oplysninger om, at du i ugens løb overnattede i [by2] harmonere endvidere ikke med din revisors oplysning om, at ”Rejsens start og sluttidspunkt er naturligvis således, at man starter første dag så betids, at man kan møde pa arbejdspladsen kl. 7:00 og har forladt arbejdspladsen den sidste kl. 16:00.”

Vedrørende befordringsfradrag kan der således ikke godkendes yderligere end det anførte under punkt 1, idet den kørsel, der godkendes her, umiddelbart omfatter al din kørsel i relation til dit arbejde hos [virksomhed1] ApS.

Vedrørende arbejdet i [by3] kan det bemærkes at du arbejdede 7 – 7,5 timer pr. dag. Ifølge Google Maps er der 168 km mellem din bopæl og arbejdetsstedet, svarende til en rejsetid på 1 time og 47 minutter.

SKAT finder ikke at du har været på rejse i relation til reglerne i ligningslovens § 9 A, idet der henvises til SKM2005.492ØLR, samt til Skatteministeriets kommentar hertil i SKM2006.138DEP.

Af kommentaren fremgår, at man af dommen kan udlede, at en afstand mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted på omkring 100 km og en transporttid på 1 1/2 time hver vej, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om at være på rejse, hvis der i øvrigt er tale om en arbejdsdag af normal varighed.

Kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige er i stand til at føre bevis for ekstraordinært lange arbejdsdage, hvor den skattepligtige skal møde på arbejde igen tidligt den følgende dag, er betingelsen opfyldt.

En fast konklusion om, at en lønmodtager er på rejse, hvis den daglige transporttid og arbejdstid tilsammen medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at opholde sig på bopælen i 11 timer i døgnet, kan efter Skatteministeriets opfattelse ikke udledes af dommen.

Der kan endvidere henvises til SKM2009.627.ØLR., hvor en skatteyder med en arbejdsdag på ca. 8 timer, 168 km mellem bopæl og arbejdsplads og en transporttid på ca. 2 timer og 15 min. mellem bopæl og arbejdsplads, ikke blev anset for at opfylde betingelserne i LL § 9 A.

Skatterådet har i et bindende svar SKM.2007.145.SR bekræftet, at der kan udbetales skattefri rejse-godtgørelse, hvis arbejdstiden er på 12 timer, og der er en transporttid på mellem 1 og 1 1/2 time, og arbejdet er fysisk hårdt.

Skatterådet bekræftede i samme afgørelse, at betingelserne for at være på rejse også ville være opfyldt, hvis arbejdstiden er på 10 timer eller mere, og der er mere end 100 km/90 minutters transporttid, og arbejdet er fysisk hårdt.

I vurderingen af, om du er på rejse og dermed opfylder betingelserne, skal der foretages en konkret helhedsvurdering, hvor der ikke alene lægges vægt på afstanden, men tillige tages hensyn til transporttiden og den daglige arbejdstid samt spørgsmålet om mødetid på arbejde dagen efter, og om arbejdet er fysisk hårdt.

Arbejdsgiverens instruktioner til lønmodtageren indgår ligeledes i vurderingen. Disse instruktioner kan i nogle tilfælde medføre, at lønmodtageren vil kunne anses for at være på rejse, selvom afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted isoleret set gør det muligt for den pågældende lønmodtager at overnatte på sin bopæl. Det kræver dog, at instruktionerne sandsynliggør, at “der er behov for, at arbejdstageren overnatter på eller i nærheden af det midlertidige arbejdssted” jf. SKM2009.333HR og departementets kommentar hertil i SKM2009.648DEP.

Sådanne instruktioner ses der ikke at være givet vedrørende dine rejser

Din anmodning om rejsefradrag kan derfor ikke imødekommes, idet betingelserne for at være på rejse i ligningslovens § 9 A ikke ses at være opfyldt.”

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Det bemærkes, at der alene er tale om afledte ændringer som følge af en afgørelse SKAT har truffet i forbindelse med en arbejdsgiverkontrol, samt at SKATs afgørelse er påklaget, jf. journalnr. 17-0989924.

Der henvises i den forbindelse til SKATs udtalelse i denne klagesag.

Klagesagerne bør efter SKATs opfattelse behandles samlet.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende nye høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Vi har følgende kommentarer til klagenr, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det bemærkes, at der alene er tale om afledte ændringer som følge af en afgørelse SKAT har truffet i forbindelse med en arbejdsgiverkontrol, samt at SKATs afgørelse er påklaget, jf. journalnr. 17-0989924.

Der henvises til nedenstående uddrag af SKATs udtalelse i denne klagesag:

”Selskabet anfører i klagen omkring dokumentation vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, at de manglende bilag skyldes hackerbesøg.

Ved SKATs besøg i virksomheden 15/9 2016 oplyste [person1], at der ikke forelå bilag vedrørende udbetaling af skattefri- rejse og befordringsgodtgørelse, at [person1] regnede godtgørelserne ud og udbetalte dem med lønnen uden kontrol. Satser der udbetales med fremgår af kontrakter.

Virksomheden blev på mødet orienteret om, at de ikke opfylder kravene for at udbetale skattefrit, hvorfor alle godtgørelserne vil blive anset for skattepligtige hos de enkelte medarbejdere.

[person1] fremførte på mødet, at han mente det var urimeligt, nu de ikke vidste noget om krav og at de har ført bilag (disse er ikke gennemgået under kontrollen) fra det tidspunkt, hvor vi sendte brev om mødet.

PS mente, at vi burde give adgang til at de kan rekonstruere bilagene. Dette er afvist ved mødet.

5/10 2016 modtog SKAT rekonstruerede udbetalingsbilag vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra [person1]. Disse er afvist som grundlag for udbetaling af skattefri godtgørelser.””

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag, har SKAT i afgørelse af 28. september 2017 anset udbetalinger til skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som løn, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Klager påstår at betingelserne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er opfyldt og derfor ikke bør beskattes som løn. Derudover påstår klager at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger til sagen.

Formelt

I henhold til § 1, stk. 2 i bekendtgørelse af 22. maj 2013 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, skulle den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober 2017 (varsling senest 30. juni 2017).

Af sagens oplysninger fremgår, at SKAT fremsendte afgørelsen den 28. september 2017 (varslet 30. juni 2017). I henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, har en skatteyder en frist på mindst 15 dage til at komme med indsigelser til forslaget.

SKAT har med rette krævet mødet afholdt inden for den i forvejen udsatte høringsfrist og den endelige ansættelsesfrist, jf. TfS 1997.350.LSR. Det forhold at klager ikke har accepteret det af SKAT tilbudte møde, kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed, som i øvrigt også bemærkes i Skatteankestyrelsens forslag.

Materielt

Der er enighed om, at det er på udbetalingstidspunktet betingelserne for skattefri udbetaling af rejse- og befordringsgodtgørelse skal være opfyldt.

I klagen anføres, at klager på tidspunktet for udbetalingen skulle have opfyldt betingelserne, og dermed automatisk være berettiget til den skattefri udbetaling, på trods af at selskabet ikke længere skulle være i besiddelse af den ønskede dokumentation.

Dette bestrider Skattestyrelsen, da hverken selskab eller klager på noget tidspunkt har kunne dokumentere eller sandsynliggøre selskabets kontrol med udbetalingen af de skattefrie godtgørelser, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 173 om rejse og befordringsgodtgørelse.

Vedrørende fremførte bilag bemærker Skattestyrelsen væsentlige mangler ved udfyldelsen af disse, som også nævnt i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Dog mener Skattestyrelsen fortsat, at hverken selskab eller klager har sandsynliggjort den fornødne kontrol med udbetalingerne. Alene af denne årsag bortfalder skattefriheden i sin helhed, jf. U.2009.2423 H

I henhold til ovenstående vil klager således skulle beskattes af tidligere udbetalte godtgørelser, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 54.954 kr. for indkomståret 2015 og med 32.361 kr. for indkomståret 2016.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl, i form af manglende adgang til personligt møde i forbindelse med høring.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Vi skal hermed gøre indsigelse overfor den pågældende ændring ud fra den betragtning, at det forhold at vor klients arbejdsgiver, på det tidspunkt hvor SKATs kontrol blev foretaget, havde nedbrud på sin gamle computer, hvor dokumentationen forelå, det ikke ændre ikke ved, at vor klient har fremlagt dokumentationen til arbejdsgiveren, som er grundlaget for, at der kan udbetales skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser.

Vor klient er i færd med at fremskaffe dokumentation for, at han har aflagt korrekte opgørelser til sin arbejdsgiver, som blandt andet indeholder:

• Modtagerens navn og cpr-nr.

• Det erhvervsmæssige formål.

• Dato.

• Mål og eventuelle delmål.

• Angivelse af kilometer.

• De korrekte satser.

• Beregningen af befordringsgodtgørelse.

Med hensyn til skattefrie diæter, så har vor klient opfyldt betingelserne for:

• Navn og cpr-nr.

• Rejsens erhvervsmæssige formål.

• Rejsens start og sluttidspunkt.

• Rejsens mål eventuelt delmål.

• De anvendte satser.

• Beregning af rejse godtgørelsen

Når vor klient overholder betingelserne for at modtage skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, på det tidspunkt, hvor han aflevere dokumentationen til sin arbejdsgiver, så er vores klient automatisk berettet til, at modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser og måtte der være forhold, som er kreditsable hos arbejdsgiveren, så må det være et forhold mellem SKAT og arbejdsgiveren og ikke vores klient.

Når vor klient har fremskaffet yderligere dokumentationsmateriale, vil dette efterfølgende blive indsendt.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen til Skatteankestyrelsen:

”Det fremgår af sagsfremstillingen, at SKAT har fundet nogle enkelte fejl i forbindelse med gennemgang af vores klients udarbejdede ugesedler og det kan da godt være, at der netop ved disse konstaterede fejl, skal foretages ændringer eller nægtes fradrag for modtagelse af skattefrie diæter, eller skattefrie kørselsbeløb.

Det ændre dog ikke ved, at SKAT og dermed også Skatteankestyrelsen er pligtig til at gennemgå samtlige modtagne skattefrie diæter og skattefrie kørselsgodtgørelser, for at konstatere hvilke af opgørelserne på vores klients ugesedler og lønsedler som er fuldstændig i overensstemmelse med de faktiske forhold, og dermed skal netop disse modtagne skattefrie diæter og skattefrie kørselsgodtgørelser naturligvis godkendes.

Det er ikke nok, at SKAT gennemgår vor klients ugesedler og tilsvarende lønsedler, og finder nogle enkelte fejl, og så derved tilsidesætter alle modtagne skattefrie diæter og skattefrie godtgørelser.

For at gøre et godt og normalt stykke arbejde, er det således at SKAT bliver nød til at gennemgå SAMTLIGE ugesedler og SAMTLIGE tilsvarende lønsedler, for at konstatere hvilke af oplysningerne, som der stemmer overens med de faktiske forhold og dermed skal godkendes, og hvilke opgørelser der måske ikke har været så specifikke på ugesedlerne og lønsedlerne, som disse burde være og dermed ikke kan godkendes.

Det er altså sådan, at der godt kan være enkelte fejl i nogle af ugesedlerne og de tilsvarende lønsedler, men det gør ikke, at SKAT dermed pr. automatik kan nægte samtlige modtagne skattefrie diæter og skattefrie kørselsgodtgørelser.

Det er nemlig således, at det er udbetalingstidspunktet for HVER ENKELT modtagne skattefrie diæt eller skattefrie kørselsgodtgørelse, som er afgørende, altså UDBETALINGSTIDSPUNKTET.

SKAT kan ikke sætte lighedstegn mellem, at hvis der skulle være bogføringsfejl for en bogføringspligtig i enkelte tilfælde, så kan resten af bogføringsmaterialet tilsidesættes, ud for den betragtning, at vores klient ikke er bogføringspligtig eller regnskabspligtig, men alene er notatpligtig, og derved skal hvert enkelt notat (ugeseddel og dermed tilhørende lønsedler) gennemgås, for at konstatere fejl i hver ENESTE modtaget godtgørelse for skattepligtige diæter og skattefrie kørselsgodtgørelser.

Det er altså IKKE NOK at SKAT finder nogle enkelte fejl og derefter finder sig berettet til at tilsidesætte resten af de modtagne beløb. Det er en nødvendighed at hver enkelt modtaget godtgørelse skal gennemgås, for at konstatere om disse opfylder betingelserne.

Vi skal samtidig anmode om, at når der nu er flere sager som udspringer sig fra samme arbejdsgiver, at hver af sagerne bliver behandlet enkeltvis og på hver sin sag i Landsskatteretten, idet vi agter at gennemgå samtlige ugesedler og tilhørende lønsedler i Landsskatteretten, for at dokumentere overfor Landsskatteretten, hvilke ugesedler og lønsedler som svarer 100 % overens med de faktiske forhold og dermed skal godkendes.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Kommentarer til sagsfremstillingen.

Det skal fastslås, at det er ukorrekt, når SKAT hævder at arbejdsgiveren [person1] skulle have udtalt, at han ikke førte kontrol med de udbetalte diæter og kørselsgodtgørelser.

Det skal påpeges, at der er fuld overensstemmelse med de dagsrapporter som [person2] har udført, og som er kontrolleret og attesteret af arbejdsgiver [person1], og der er fuldstændig overensstemmelse med disse oplysninger over til lønsedlen, hvilket underbygger at der er ført kontrol og der er nøje overensstemmelser mellem ugesedlerne og lønsedlerne, og dermed opfylder disse bilag alle betingelser for at få udbetalt skattefrie godtgørelser.

Derved er der dokumenteret og SANDSYNLIGGJORT, at selskabet har ført kontrol med udbetalingerne af de skattefrie godtgørelser jf. § 1. og 2. i bekendtgørelse 173 om rejse og befordringsgodtgørelse, og dermed er betingelserne for at få udbetalt skattefrie godtgørelser tilstede.

Bemærkning til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 5, 3. afsnit.

"ifølge ugesedlerne er der ud over [virksomhed3] tillige anført arbejdssteder på værkstedet i [by2] og hos [virksomhed2] i [by1], ligesom det fremgår at du som oplyst, har overnattet i [by2] i ugens løb. Dine oplysninger om, at du i ugens løb overnattede i [by2] harmonere endvidere ikke med din revisors oplysning om, at "Rejsens start og sluttidspunkt er naturligvis således, at man starte første dag så betids, at man kan møde på arbejdspladsen kl. 7:00 og har forladt arbejdspladsen den sidste dag kl. 16:00."

Vi må påpege at Skatteankestyrelsen fuldstændig misforstår ugesedlen og senere vores indlæg vedrørende rejsens start og sluttidspunkt.

Det må være naturligt forståeligt, at når man arbejder på [virksomhed3], så overnatter man naturligvis ikke på [virksomhed3], for det kan man ikke.

Uanset om vores klient overnatter rundt om hjørnet ved [virksomhed3] eller han kører til [by2] og overnatter her, så har det ingen betydning, hvor vores klient har fundet husly for natten

Det er naturligt at man efter en nats søvn igen starter næste morgen, altså på [virksomhed3] kl. 7:00, hvor arbejdstiden starter.

Det vi netop påpegede, det er at man starter på [virksomhed3] om mandagen kl. 7:00, hvilket fremgår af ugesedlerne og man forlader [virksomhed3] om fredagen kl. 16:00, for at køre hjem til sin egen bopæl, for at være der i hele weekenden.

Det harmonerer så sandelig med de oplysninger som der fremgår af ugesedlerne og det harmonerer også med de oplysninger som vi netop har kommet med overfor Skatteankestyrelsen.

Vi må derfor tilbagevise Skatteankestyrelsens opfattelse af de faktiske forhold.

Dokumentation for kontrol og korrekte udbetalinger.

Vi har fremsendt en specifikation og samlet opgørelse over udbetaling af rejsegodtgørelser og kørselsgodtgørelser, og det dokumenterer at der er fuldstændig overensstemmelser mellem ugesedlerne, som er kontrolleret af [person1] og de lønsedler som er udarbejdet til vores klient af [person1].

Dette var for at fremme forståelsen og overblikket over de udbetalte skattefrie diæter og kørselsgodtgørelser og for samtidig at dokumentere, at der er overensstemmelse mellem ugesedlerne og lønsedlerne.

Dette dokumenterer samtidig at der er ført en kontrol, for ellers kan de kørte kilometer og udbetalingen hertil samt de udbetalte diæter jo ikke finde sted, så de passer til de faktiske forhold.

Vi fastholder vores klage i overensstemmelse med det fremsendte.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagsbehandlingsfejl

SKAT skal forinden de træffer en afgørelse om ændring af en indkomstfastsættelse varsle ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Skatteyderen skal herefter have mulighed for at fremkomme med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist på minimum 15 dage. Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Klageren er en person med enkle økonomiske forhold. Den varslede ansættelse skal derfor foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse af 22. maj 2013 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 2.

Afgørelsen for indkomståret 2015 skulle derfor fremsendes senest d. 1. oktober 2017.

Hvis den skattepligtige ønsker et møde, kan SKAT kræve, at mødet afholdes inden indsigelsesfristens udløb. Det kan udledes af TfS1997.350.LSR.

SKAT har varslet ændringen af klagerens indkomstfastsættelse den 30. juni 2017. Indsigelsesfristen blev fastsat til den 24. juli 2017. Fristen for fremsendelse af bemærkninger blev udsat af flere omgange efter anmodning fra klagerens repræsentant. Fristen blev senest udsat til den 20. september 2017.

SKAT modtog herefter repræsentantens indsigelser og anmodning om møde. SKAT tilbyder et møde den 28. september enten fysisk eller per telefon, henset til at SKAT skulle kunne nå at fremsende den endelige afgørelse inden for fristen den 1. oktober 2017. Klagerens repræsentant gør opmærksom på, at han ikke har mulighed for at deltage i mødet på det pågældende tidspunkt, men at han stadig ønsker et møde. Han beder ikke om yderligere fristudsættelse i den forbindelse.

Landsskatteretten finder, ikke at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, som kan medfører afgørelsens ugyldighed, henset til at SKAT fremsendt forslag til afgørelse, fastsat frist for indsigelser til 24 dage, udsat fristen af flere gange og selvom indsigelsesfristen var udløbet tilbød SKAT et personligt møde eller telefonmøde, som repræsentanten ikke havde mulighed for at deltage i.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

Det fremgår af bekendtgørelse til ligningsloven nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 1.

Udover de i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, udtrykkeligt nævnte krav til bilagene, er det et krav, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere hvilken bil, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer. Det følger af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2004.45.LSR.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9B er opfyldt. Det kan udledes af byrettens dom af 3. januar 2014 offentliggjort i SKM2014.84.BR.

Klagerens arbejdsgiver oplyste i første omgang SKAT om, at de ikke havde bogføringsbilag og/eller dokumentation for udbetalte skattefrie godtgørelser, og at de ikke førte nogen kontrol. Efterfølgende udleverede selskabet rekonstruerede ugesedler.

Det kan ikke ud fra ugesedlerne identificeres, hvilken bil der er anvendt til den kørsel, der er udbetalt skattefri godtgørelse for. Derudover stiller selskabet 9 firmabiler til rådighed for klageren i et vidst omfang, og det kan ikke udelukkes, at disse varebiler er anvendt til en andel af kørslen.

Ifølge den seneste opgørelse, som klagerens repræsentant har fremsendt til Skatteankestyrelsen, har klageren alene modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for 328 km. i indkomståret 2015 og det fremgår ikke, hvornår denne kørsel har fundet sted. Ifølge opgørelsen har klageren ikke modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i 2016.

Betingelserne i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse er ikke opfyldt. Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer i klagerens egen bil.

Landsskatteretten stadfæstes SKATs afgørelse i relation til skattepligt af udbetalt befordringsgodtgørelse.

Diæter og rejsegodtgørelse

Godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser skal tilsvarende ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

De fastsatte standardsatser var i indkomståret 2015:

Kost 471 kr.

Logi 202 kr.

I alt673

De fastsatte standardsatser var i indkomståret 2016:

Kost477 kr.

Logi 205 kr.

I alt 682 kr.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der er angivet et beløb nederst på klagerens ugesedler, der er beregnet som et vist antal gange 570, 663 eller 580. Det er ikke muligt på baggrund heraf, at udlede hvad beløbene dækker over, og om der er tale om en sats, der dækker både kost og logi. Derudover er der tale om rekonstruerede ugesedler, som ikke indeholder oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt. Klagers arbejdsgiver har ved SKATs kontrolbesøg oplyst, at de ikke havde bogføringsbilag og/eller dokumentation for udbetalte skattefrie godtgørelser. Efterfølgende udleverede de rekonstruerede ugesedler.

Betingelserne i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse er ikke opfyldt. Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol af, at betingelserne for udbetaling af skattefrie diæter og rejsegodtgørelse er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse i relation til skattepligt af udbetalte diæter og rejsegodtgørelse.

Landsskatteretten finder endvidere, at der som udgangspunkt er grundlag for fradrag efter ligningslovens § 9 A og 9 C, men hjemviser spørgsmålet til Skattestyrelsen til vurdering og opgørelse.