Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden startede den 01.01.2010 og ophørte den 31.12.2014. Virksomheden havde branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger. Virksomheden er registreret med en ansat i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2013, men det fremgår dog af COR-oplysningerne, at virksomheden havde 2 ansatte i oktober 2013 og en ansat i perioden november 2013 - april 2014.

[virksomhed1] v/[person1] har i perioden 01.07. 2013 – 30. 06.2014 fratrukket udgifter til nedenstående underleverandører:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]

Selskabet blev stiftet den 30.09.2013 og ophørte den 21.06.2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 04.03.2016 efter selskabet er sendt til tvangsopløsning den 23.10.2015 efter manglende aflæggelse af første regnskab for 30.09.2013 – 31.12.2014. Selskabet havde til formål at drive import af kød og fjerkræ og var registreret med branchekode 469000 ”ikke-specialiseret engroshandel”. Herudover var selskabet registreret med bibranchekoder: 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, sidstnævnte i perioden 08.11.2013-14.01.2014. Der er ingen oplysning om antal ansatte. Stifterne af selskabet er begge registreret som bosiddende i [by1], Sverige.

Ifølge fremsendt underleverandørkontrakt af 01.10. 2013 fremgår det, at underleverandøren skal udføre nogle af de serviceydelser, som ordregiveren på det daværende tidspunkt varetog for sine kunder. Det fremgår endvidere, at serviceydelserne bestod af rengøring og kunne varierer fra almindelig rengøring, hovedrengøring, opvask til ejendomsservice samt afhjælpning af administrationen med forfaldne opgaver.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]

Selskabet blev stiftet den 01.09.2009 og ophørte den 12.08.2016, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19.11.2014 efter selskabet blev sendt til tvangsopløsning som følge af manglende indsendelse af årsregnskab for 2013. Selskabets formål var at drive markedsanalyser af data og dermed beslægtede aktiviteter. Selskabet var registreret med branchekode 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr” samt bibrancher 931300 ”Fitnesscentre” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m”v. Selskabet havde i perioden fra 01.04. 2009 - 06. 10.2013 branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabet er senest registreret med 5-9 medarbejdere i 3. kvartal 2013. Af samarbejdskontrakt, som trådte i kraft d. 01.09.2013, fremgår det, at der er tale om rengøring med en timeløn på 133 kr., eksklusiv moms.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til købsmoms for fakturaerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS med i alt 394.534,00 kr., hvoraf moms udgør 78.907 kr. Der er tale om følgende fakturaer:

Fakturaerne er uspecificeret med hensyn til hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Der er ikke fremsendt time- eller arbejdssedler.

Der er fremsendt dokumentation for betaling af fakturaerne i form af detaljepostering fra [finans1].

Det fremgår af oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister, at klageren efterfølgende den 14. januar 2015 stiftede [virksomhed4] ApS, CVR. [...4] på samme adresse med branchekode ”812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler, og at selskabet har 2-4 ansatte.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat yderligere indeholdelse af virksomhedens AM-bidrag til i alt 25.250 kr., samt virksomhedens A-skat til i alt 159.709 kr., begge for perioden sidste halvår af 2013 og første halvår for 2014:

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”2. [virksomhed1]s hæftelse for A-skat og AM-bidrag

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da der ikke godkendes fradrag for købsmoms af de påståede underleverandører på 315.631 kr. (ekskl. moms) har S??? heller ikke godkendt, at der er leveret en ydelse fra hverken [virksomhed3] ApS eller [virksomhed2] ApS.

Derfor er det S??Ts opfattelse, at der i stedet er tale om at [virksomhed1] har været arbejdsgiver for den personkreds der har været omfattet af [virksomhed1]s betalinger til [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS på i alt 315.631 kr.

Samtidigt henses til at [virksomhed1]s kunder utvivlsomt har fået udført noget arbejde af [virksomhed1] og i den forbindelse, at nogle for S?? ? ukendte personer må være aflønnet igennem de førnævnte 315.631 kr. ekskl. moms. Disse personer anses således for ansat hos [virksomhed1] og ikke for tilkøbt som underleverandørydelse til [virksomhed1].

Derfor er det S?ATs opfattelse, at [virksomhed1] hæfter for A-skat og AM-bidrag med følgende:

A?-bidrag 01.07.13 - 30.06.14 (8 % af 315.631 kr.) 25.250 kr.

A-skat for 01.07.13 - 30.06.14 (55 % af (315.631-25.250))159.709 kr.

[ alt, ændring af tilsvar vedrørende A-skat og AM-bidrag184.959 kr.

Øvrige punkter

Ændringer fordelt pr. år:

2013:

A?-bidrag 01.10.13 - 31.12.13 (8 % af 140.204 kr.) 11.216 kr.

A-skat for 01.10.13 - 31.12.13 (55 % af {140.204-11.216)) 70.943 kr.

I alt 82.159 kr.

(...)

2014:

A?-bidrag 01.01.14-30.06.14 (8 % afl75.427 kr.) 14.034 kr.

A-skat for 01.01.14 - 30.06.14 (55 % af {175.427-14.034)) 88.766 kr.

I alt102.800 kr.

(...)

lngen yderligere løn

Momsbeløbet på 78.907 kr. anser SKAT for overført til "hævet af indehaver" i [virksomhed1] som yderligere privatforbrug. Det anses for sandsynligt henset til det umiddelbart beskedne privatforbrug der beregnes systemmæssigt for 2013 sammenholdt med den samme beregning for 2012 som er ca. 87.000 kr. højere.

Der er ligeledes lagt vægt på, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for at hele fakturasummen inkl. moms er anvendt til betaling for arbejdskraft.

Der kan således ikke gives fradrag for momsbeløbet på de 78.907 kr. i den skattepligtige indkomst som løn efter reglerne i Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge virksomheden yderligere indeholdelsespligt af manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor den yderligere ansættelse af virksomhedens AM-bidrag og A-skat skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstand anført følgende:

”[...]

PÅSTAND:

(...)

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1]s A-skat nedsættes med kr. 159.709 til kr. 0 og arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med kr. 25.250 til kr. 0 for perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014.

(...)

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at vi ikke er enige i SKATs afgørelse af 27. oktober 2014, hvorfor denne påklages til Skatteankestyrelsen.

SKAT anfører i sin afgørelse af 27. oktober 2014, at [virksomhed1]s moms samt hæftelse for A-skat og AM-bidrag skal ændres, idet de mener at [virksomhed1] ikke er berettiget til momsmæssig fradrag og pålægges i den forbindelse hæftelse for A-skat og AM-bidrag.

Vedr. underleverandørkontrakt

Der er den 1. september 2013 indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS vedrørende mandskabsudlejning, jf. bilag 2. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at [virksomhed3] ApS fra datoen for indgåelse af aftalen, er ansvarlige for sine medarbejdere og garanterer at alle medarbejdere er ansat i overensstemmelse med dansk lovgivning. Desuden er [virksomhed3] ApS forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed for udførelse af diverse arbejdsopgaver i forhold til en arbejdsplan, der udføres efter det forventede arbejde inden for et antal timer der er afsat. Endvidere fremgår det af kontrakten, at aftalen kan opsiges uden varsel, ved grov misligholdelse af aftalen eller ved gentagende tilfælde af manglende eller dårligt udført arbejde. I nærværende sag er der tale om rengøringsarbejde udført af indlejet personale fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1]s kunder.

Den 1. oktober 2013 er der indgået en kontrakt, herunder en aftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS vedrørende udlejning af personale til udførelse af rengøringsydelser, jf. bilag 3. Af aftalen fremgår det, at underleverandøren [virksomhed2] ApS ved aftalens indgåelse, er ansvarlig for sine medarbejdere, herunder ansvarlig for at medarbejderne er bekendt med gældende husorden og regler. Endvidere er det [virksomhed2] ApS, der ansætter og aflønner medarbejderne og påtager sig i den forbindelse sædvanligt arbejdsgiveransvar. Det skal bemærkes, at der er aftalt en fast pris pr. måned mellem ordregiver [virksomhed1] og underleverandør [virksomhed2] ApS, hvor betaling sker mod korrekt faktura, der som minimum skal opfylde nogle specifikationer, jf. bilag 3. Det skal understreges, at det ifølge aftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, er underleverandøren der skal foretage korrekt indberetning og afregning af skatter, bidrag, afgifter m.v. Underleverandøren skal på forlangende inden for 2 hverdage, fremlægge dokumentation for, at der er sket indberetning af A-indkomst og A-skat for de medarbejdere, der er antruffet på arbejdsstedet.

På baggrund af ovenstående, skal det bemærkes at der er tale om et almindeligt kunde – leverandørforhold, hvor [virksomhed1] er kunde hos underleverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, der levere rengøringsydelser til [virksomhed1] i form af indlejet personale til udførelse af rengøringsarbejde for [virksomhed1]s kunder.

Der er i aftalerne parterne imellem, aftalt en fast pris der afregnes månedligt og på baggrund af en månedlig faktura der udstedes af leverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS til kunden

[virksomhed1].

Af aftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS fremgår det, at det fakturerede beløb skal forfalde til betaling 10 dage efter [virksomhed1]s modtagelse af [virksomhed2] ApS’ faktura. [virksomhed1] har under hele samarbejdsaftalen overholdt betalingerne af fakturaerne, ligeså vel som [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS har overholdt mandskabsudlejningen til [virksomhed1], hvorfor der på intet tidspunkt har været tale om misligholdelse af aftalerne.

På baggrund heraf, kan det konstateres at [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS leverer ydelser i form af udlejning af personale til [virksomhed1], således at det pågældende personale udfører rengøringsarbejde for [virksomhed1]s kunder, hvorefter [virksomhed1] månedligt bliver faktureret for indlejet personale af [virksomhed3] ApS og en enkelt gang af [virksomhed2] ApS. De månedlige faktureringer for udført rengøringsarbejde, er løbende blevet betalt rettidigt af [virksomhed1] til [virksomhed3] ApS og i et enkeltstående tilfælde til [virksomhed2] ApS.

Der har ikke været nogle misligholdelser af samarbejdsaftalen under hele samarbejdet mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] og begge parter i samarbejdsaftalen har på baggrund heraf, været tilfredse med at [virksomhed3] ApS’ personale har udført rengøringsarbejdet og [virksomhed1] har rettidigt betalt de af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer for de pågældende måneder, jf. bilag 4.

Vedr. fakturering

SKAT anfører i sin afgørelse af 27. oktober 2014, at den af [virksomhed2] ApS udstedte faktura og de af [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer for perioden oktober 2013 – marts 2014 til [virksomhed1], som er blevet betalt rettidigt af [virksomhed1], ikke opfylder fakturakravene og slet ikke specificerer eller redegør for timernes fordeling på personer og hvorhenne (plads) arbejdet er udført, jf. bilag 1.

I nærværende sag gøres det gældende, at det er [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der har udstedt fakturaer til [virksomhed1] i de pågældende måneder, for levering af ydelser og ikke [virksomhed1] der har udstedt fakturaer til de pågældende underleverandører, jf. bilag 4. Vi mener på baggrund af ovenstående, at det er [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der er de afgiftspligtige og betalingen af afgiften påhviler derfor [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS og ikke [virksomhed1], jf. momslovens § 46, stk. 1, som har følgende ordlyd:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig

levering af varer og ydelser her i landet...”

På baggrund af ovenstående bestemmelse, kan fastlægges at det er [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der leverer en ydelse i form af udlejning af personale til [virksomhed1]. Eftersom det er [virksomhed1] der betaler for levering af ydelsen, er det [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der er de afgiftspligtige i nærværende sag og ikke [virksomhed1]. [virksomhed1] er bruger og betaler af ydelsen der leveres af underleverandørerne.

[virksomhed1] har under hele samarbejdet været i god tro og betalt de af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer for de leverede ydelser hver måned og rettidigt, hvorfor vi mener at [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS er de ansvarlige for, hvordan faktureringen udarbejdes og specificeres. [virksomhed1] bærer kun ansvaret for betalingen af de af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer og i den forbindelse er det [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der bærer ansvaret for hvordan og hvorledes fakturaerne specificeres, således at der af fakturaerne fremgår timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere samt hvor arbejdet er udført.

I henhold til momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede afgift, afgiften af varer og tjenesteydelser, der leveres fra en virksomhed til den modtagende virksomhed. I nærværende sag, er det [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der leverer en ydelse til [virksomhed1], hvorfor vi mener at det er [virksomhed1] der er den fradragsberettigede part, idet virksomheden er bruger og betaler af den leverede ydelse fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

I rengøringsbranchen er det normalt at man kender virksomheden og ejeren, dog kender man ikke navnene på de medarbejdere der udfører rengøringsarbejdet de forskellige steder. [virksomhed1]s kunder kender ligeledes ikke navnene på de personer som udfører rengøringsarbejdet, men kun ejeren af [virksomhed1] [person1]. [virksomhed1] kender ikke de personer der møder op og udfører rengøringsarbejdet, da dette har foregået gennem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, der er udlejere af personale til rengøring for [virksomhed1]s kunder.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at det er [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der bærer ansvaret for specificering af de fakturaer de har udstedt til [virksomhed1] og som følge heraf, er det [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der ikke har overholdt de gældende regler for fakturaens indhold, jf. momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, hvor der er et krav om, at mængden og arten af det leverede fra henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS til [virksomhed1], skal kunne specificeres nærmere.

(...)

Vedr. A-skat og AM-bidrag

På baggrund af ovenfor anførte begrundelser, ligges det til grund, at leverandørerne [virksomhed2] ApS samt [virksomhed3] ApS er de afgiftspligtige i nærværende sag og betalingen af afgifter for levering af ydelser til [virksomhed1], påhviler derfor [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Eftersom [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er forpligtet til at betale momsen, medfører dette at selskaberne ligeledes skal betale for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for udlejningen af personale til [virksomhed1]. Leverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS har modtaget betalinger for de leverede ydelser af [virksomhed1], hvori der af betalingerne indgår både A-skat og AM-bidrag for det rengøringsarbejde der er udført af medarbejdere fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS for [virksomhed1]s kunder.

I nærværende sag er hovedarbejdsgiveren for indlejet personale til [virksomhed1], henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, og derfor er det også de pågældende selskaber der er de hovedindeholdelsespligtige hvor skattekortet for en medarbejder må anvendes af, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at det er den indeholdelsespligtige, [virksomhed2] ApS - [virksomhed3] ApS, der udbetaler A-indkomst for den skattepligtige, herunder medarbejderen der udfører arbejdet. På baggrund heraf mener vi, at [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er arbejdsgivere for det udlejede personale og ikke [virksomhed1]. Det er således ikke [virksomhed1] der skal betale A-skat samt AM-bidrag, men derimod leverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Det er ligeledes [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der i nærværende sag, skal sørge for at indberette A-skat og AM-bidrag, som følge af indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 48, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det fremgår af en summeret saldo for samhandel mellem [virksomhed1] og leverandørerne, at [virksomhed1] har betalt for de leverede ydelser, jf. bilag 7, hvori momsen indgår samt A-skat og AM- bidrag til de medarbejdere fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der har udført rengøringsarbejde for [virksomhed1].

Afsluttende

På baggrund af det gennemgåede, anses [virksomhed1] ikke som den afgiftspligtige i nærværende sag, men derimod [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der samtidig er de indeholdelsespligtige, som skal udbetale A-indkomst samt AM-bidrag til de skattepligtige medarbejder.

Den ovenstående redegørelse og [virksomhed1]s forhold i øvrigt i sagen, danner således grundlag for vores påstand om, at [virksomhed1] er berettiget til fradrag for moms og som følge heraf, ikke skal hæfte for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. i en sammenholdt sag med journal nr. [...] stadfæstet SKATs afgørelse om, at der ikke er godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde, da indehaveren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret rengøringsydelserne til klagerens virksomhed.

Ved afgørelsen har retten lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at underleverandørerne har udført arbejdet for klagerens virksomhed, da underleverandøren ikke har aktivitet inden for rengøringsbranchen på tidspunktet for levering af ydelserne. Det forhold, at der er fremsendte kontakter, der er indgået med underleverandørerne om levering af ydelser, ændrer ikke herpå. Der er henset til, at det ikke af fakturaerne fremgår, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet, ligesom der ikke er fremsendt time- eller arbejdssedler for de udstedte fakturaer. Det fremgår endvidere af de registrerede oplysninger, at underleverandørerne ikke havde ansatte til at udføre arbejdet for virksomheden.

Som en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med journal nr. [...], kan retten tiltræde SKATs afgørelse om, at arbejdet anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Det er på den baggrund konkluderet, at det er virksomhedens egne ansatte, som har udført arbejdet. Landsskatteretten kan således tiltræde, at klageren har haft ansat lønnet personale udover det oplyste om 1-2 ansatte.

Da virksomheden i forvejen har haft ansatte, har klageren været klar over, at der skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at klageren kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2013 og i 2014.

Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117. ØLR.