|
|
Kendelse af 09-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022
Journalnr. 17-0992604
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2012 | |||
Kapitalindkomst Renteindtægter fra [virksomhed1] ApS | 58.551 kr. | 0 kr. | 58.551 kr. |
Indkomståret 2013 | |||
Personlig indkomst Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 181.000 kr. | 0 kr. |
Kapitalindkomst Renteindtægter fra [virksomhed1] ApS | 62.200 kr. | 0 kr. | 62.200 kr. |
Indkomståret 2014 | |||
Personlig indkomst Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 179.665 kr. | 0 kr. |
Kapitalindkomst Renteindtægter fra [virksomhed1] ApS | 64.423 kr. | 0 kr. | 64.423 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Personlig indkomst Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 321.604 kr. | 0 kr. |
Kapitalindkomst Renteindtægter fra [virksomhed1] ApS | 67.042 kr. | 0 kr. | 67.042 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhed
Klageren drev i de påklagede indkomstår virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...1] i personligt regi med branchekoden ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.”
Ifølge klagerens oplysninger er den virksomhed i personligt regi, der behandles i nærværende klage, startet i 2012 og ophørt i 2017.
Klageren har før 2012 drevet virksomheden i selskabsform ([virksomhed2] ApS). Ifølge CVR har selskabets formål fra 2009 – 2018 været: Drift af virksomhed med henblik på design, salg og implementering af intelligente boligløsninger til private og erhverv, herunder køb og salg af audio-, visuelt- og IT-udstyr, samt projektering og dermed beslægtede aktiviteter.
I brev af 16. marts 2017 har revisor oplyst til SKAT, at selskabets drift blev indstillet som følge af en tabt retssag, der var udløber af et kuldsejlet projekt. Aktiviteten blev videreført i personligt regi i 2012.
Virksomheden drives igen i selskabsform ([virksomhed2] ApS) fra medio 2017. Til belysning af virksomhedens fremtidsudsigter i de påklagede indkomstår har repræsentanten fremsendt årsregnskaber vedrørende selskabet for 2017/2018 – 2019/2020.
Klageren er eneaktionær i følgende selskaber:
[virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2] og startdato den 1. juli 2017.
[virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...3] og startdato den 13. juni 2005. Selskabets navn fra opstart til 18. januar 2018 var [virksomhed1] ApS. Selskabet er p.t. registreret med branchekode: Ikke-finansielle holdingselskaber.
På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren oplyst, at virksomheden i selskabsregi (før 2012) omhandlede forhandling af analoge ting – dvs. mere simple løsninger end anvendt i forbindelse med forhandling af digitale smart-homes i den personligt drevne virksomhed fra 2012 – 2017.
Den personligt drevne virksomhed blev i perioden 2012 til 2017 drevet med ydelse af konsulentbistand, rådgivning, salg og implementering af teknologien vedrørende digitale smart-homes, bl.a. med digital styring af lys, lyd, varme m.v. Derudover blev der solgt en teknologi til at montere fjernsyn i forskellige glasprodukter, herunder spejle.
Klageren har udarbejdet en beskrivelse af projekter, herunder tidsrammerne. [virksomhed1] ApS havde således en kontrakt fra 2004 til 2008 vedrørende spejltv. Kontrakten blev opsagt pga. manglende salg. Beskrivelsen supplerer i øvrigt nedenstående oplysninger vedrørende projekterne.
På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren følgende om virksomhedens opgaver m.v.:
I årene efter 2012 har klageren arbejdet med store projekter:
Et projekt omkring 2013 vedrørende digital skiltning i [UK] ([virksomhed4]), hvor klageren skulle varetage den tekniske udvikling. Projektet gik ud på at skabe en interaktion mellem en skærm og kunder i butikker - via kundernes telefoner. Skærmen skulle kunne foreslå den enkelte kunde en vare – f.eks. en passende bluse. Klageren søgte partnere, der kunne stå for marketing m.v. Samarbejdspartnere skulle deltage i at udarbejde et budget. Projektet kom ikke i drift, da klageren ikke fandt de nødvendige nøglepersoner til at indgå i driften.
Det næste projekt var [projekt1] – en IOT box. IOT (Internet of Things er en digital kommunikation mellem enheder i hjem eller i virksomheder via intelligente netværk). Klageren blev tilbudt at overtage et svensk koncept med plan, budget og markedsundersøgelser for et produkt, der skulle sælges i hele norden. Der forelå en kalkule, som viste et dækningsbidrag over 5 år på 33 mio. kr., såfremt forventningen om at opnå 1 % af det nordiske marked holdt. For at rulle projektet ud, var det nødvendigt med mindst 2 års eksklusivitet hos en teknologileverandør. Klageren kunne alene få 6 måneders eksklusivitet, hvorfor projektet blev nedlagt.
Herudover har klageren forsøgt at optimere sin forretning ved at opsøge arkitekter via et telemarketingfirma. Dette for at få tilgang til markedet ved at gøre kunder interesserede via arkitekter og rådgivere. Der er således brugt mange penge på at komme på ejendomsmarkedet. Udbyttet heraf er nogle kontrakter. En kontrakt løber i forbindelse med det enkelte byggeprojekt.
Klageren har selv stået for alt, herunder salg, markedsføring, regnskabsføring og evaluering af produkter.
Repræsentanten har fremsendt korrespondancer/mails tilbage fra 2004 til 2016, kontrakt indgået 2004 med ”ad notam” og opsigelse af denne i 2008 (distribution og licens aftale), aftale om hemmeligholdelse mellem det schweiziske firma [virksomhed4] og eksempler på entreprisekontrakter med bygherrer m.v. vedrørende klagerens arbejde med de digitale løsninger.
Desuden er fremsendt øvrige dokumenter, som f.eks.:
| • | Et udarbejdet svar til [person1], ad notam |
| • | Et ikke udfyldt etableringsbudget |
| • | Et opstartsdokument vedrørende [virksomhed4] – herunder beskrivelse af virksomheden, systemer, møderække og kundesegmenter |
| • | Referat fra [virksomhed4] møde |
| • | En distributionsliste |
| • | En ordrebekræftelse på reservering af domænenavn ([virksomhed4]) |
| • | Billeder i butikker med beskrivelse af opsætning af skærme, referater m.m. – vedr. [virksomhed4] |
| • | Diverse vedrørende [projekt1] projektet |
| • | Billedfiler vedrørende [projekt1] projektet – herunder diverse håndskrevne notater, budgetter, prislister, tillægskontrakter, m.m. |
| • | Salgsbreve rettet mod byggeprojekter for perioden 2014 – 2019 |
| • | Fakturaer (udgifter) fra 2012 – 2016 på klippekort til [virksomhed5], på klippekort til journalistiske opgaver og kommunikationsvejledning - [person2], telemarketingprojekt og online kursus |
| • | Forklaring til ovenstående fakturaer |
| • | I øvrigt beskrivelser af projekter, annonce, noter fra møder, beskrivelser mm. |
Klagerens repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at klageren ugentligt har anvendt 40 – 55 timer i virksomheden i de påklagede indkomstår.
SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende omsætning, moms, skattemæssige resultater efter afskrivninger og renter samt virksomhedens gæld til klageren for perioden 2012 – 2016:
Indkomstår | Selvangivet resultat | Selvangivet omsætning | Salgsmoms | Købsmoms | Virksomhedens gæld til dig |
2016 | -251.920 | 125.994 | 31.735 | 64.426 | 980.578 |
2015 | -321.604 | 63.696 | 10.631 | 79.560 | 739.938 |
2014 | -179.665 | 159.925 | 39.332 | 63.759 | 431.756 |
2013 | -181.000 | 182.180 | 45.545 | 47.130 | 259.247 |
2012 (3 mdr.) | -44.626 | 0 | 0 | 9.180 | 234.725 |
SKAT har endvidere oplyst følgende for [virksomhed1] ApS:
Indkomstår (30/9 regnskab) | Resultat før skat | Skattepligtig indkomst | Renteudgift | Selskabets gæld til dig |
2015/16 | -77.684 | -8.750 | 68.934 | 1.897.996 |
2014/15 | -73.911 | -7.500 | 66.411 | 1.814.062 |
2013/14 | -69.760 | -6.000 | 63.760 | 1.747.651 |
2012/13 | -67.682 | -6.000 | 61.682 | 1.677.891 |
2011/12 | -210.821 | -153.950 | 57.508 | 1.623.452 |
2010/11 | -163.236 | -112.777 | 56.445 | 1.473.014 |
2009/10 | -142.411 | -180.888 | 46.004 | 1.199.679 |
Resultater m.v.
Fra klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2012 – 2016 vedrørende den personligt drevne virksomhed [virksomhed2] v/[person3] kan opstilles følgende regnskabstal i hovedposter samt bruttoavance i kr. og % (hele kr.). Hvor bruttoavancen er negativ, angives procenten ikke:
2012 (3 mdr.) | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Omsætning | 0 | 182.180 | 159.925 | 63.696 | 125.994 |
Vareforbrug | -15.314 | -164.607 | -193.135 | -61.343 | -56.574 |
Bruttoavance | -15.314/- | 17.573/9,6 % | -33.210/- | 2.353/3,7 | 69.420/55 % |
Øvrige udgifter | -29.312 | -198.573 | -146.455 | -323.957 | -321.340 |
Resultat | -44.626 | -181.000 | -179.665 | -321.604 | -251.920 |
Der er ikke foretaget varelagerregulering og afskrivning i regnskaberne.
Ifølge det til SKAT fremsendte budget kan opstilles følgende budgetterede omsætning, vareforbrug, bruttoavance og resultat i hele kr. i hovedtal for 2017 – 2019.
2017 | 2018 | 2019 | |
Omsætning varer | 600.000 | 800.000 | 1.000.000 |
Omsætning konsulentydelser | 120.000 | 150.000 | 180.000 |
Omsætning i alt | 720.000 | 950.000 | 1.180.000 |
Vareforbrug | -450.000 | - 600.000 | 750.000 |
Bruttoavance | 270.000 | 350.000 | 430.000 |
Diverse udgifter | -240.200 | 237.700 | -240.200 |
Resultat | 29.800 | 112.300 | 189.800 |
Repræsentanten har fremsendt uspecificerede regnskaber samt diverse bogføringsoversigter vedrørende selskabet, [virksomhed2] ApS, som fortsætter driften af virksomheden fra den 1. juli 2017. Selskabet har forskudt regnskabsår 1. juli – 30. juni.
Nedenstående tabel viser de faktiske resultater ifølge de foreliggende regnskaber for virksomhedens drift i selskabsform ([virksomhed2] ApS) for årene efter de påklagede indkomstår:
2017/2018 | 2018/2019 | 2019/2020 | |
Bruttoresultat | -16.674 | -54.852 | -10.258 |
Finansielle indtægter | 0 | 0 | 3.397 |
Finansielle udgifter | 0 | 0 | -7.035 |
Årets resultat | -16.674 | -54.852 | -13.896 |
Forrentning af mellemregning med [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...3]
Ifølge den påklagede afgørelse har revisor oplyst, at mellemregningen er opstået ved løbende kapitaloverførsler til selskabet i perioden, hvor det havde aktiv drift. Herefter består bevægelserne på mellemregningen af den årlige tilskrivning af renter samt postering af omkostninger betalt af klageren på vegne af selskabet.
SKAT har opstillet følgende tabel over mellemregningen og tilskrevne renter:
”Indkomstår (30/9 regnskab) | Resultat før skat | Renteudgift | Selskabets gæld til dig |
2015/16 | -77.684 | 68.934 | 1.897.996 |
2014/15 | -73.911 | 66.411 | 1.814.062 |
2013/14 | -69.760 | 63.760 | 1.747.651 |
2012/13 | -67.682 | 61.682 | 1.677.891 |
2011/12 | -210.821 | 57.508 | 1.623.452 |
”
Da selskabet har forskudt regnskabsår, har SKAT opgjort tilskrevne renter til en gennemsnitlig renteudgift pr. kvartal:
Indkomstår (30/9 regnskab) | Renteudgift årlig | Gennemsnitlig renteudgift pr. kvartal |
2015/16 | 68.934 | 17.233 |
2014/15 | 66.411 | 16.603 |
2013/14 | 63.760 | 15.940 |
2012/13 | 61.682 | 15.420 |
2011/12 | 57.508 | 14.377 |
SKAT har beregnet forhøjelsen af kapitalindkomsten vedrørende renter af mellemregningen med [virksomhed2] ApS således:
2015: 3 x 16.603 kr. + 17.233 kr. = 67.042 kr.
2014: 3 x 15.940 kr. + 16.603 kr. = 64.423 kr.
2013: 3 x 15.420 kr. + 15.940 kr. = 62.200 kr.
2012: 3 x 14.377 kr. + 15.420 kr. = 58.551 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 181.000 kr. for indkomståret 2013, 179.665 kr. for indkomståret 2014 og 321.604 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.
Desuden har SKAT forhøjet kapitalindkomsten med renteindtægter fra [virksomhed1] ApS med 58.551 kr. i indkomståret 2012, 62.200 kr. i indkomståret 2013, 64.423 kr. i indkomståret 2014 og 67.042 kr. i indkomståret 2015.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
1. Underskud af virksomhed
”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Virksomheder kan skattemæssigt deles op i erhvervsmæssige virksomheder og ikke erhvervsmæssige virksomheder.
I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4. Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.
Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.
Revisor oplyser i brevet af 16. marts 2017 under pkt. 5, at virksomhedens aktiviteter er rådgivning, implementering og salg af intelligente boliger. Derudover sælges en teknologi til at montere fjernsyn i forskellige glasprodukter, herunder spejle.
I pkt. 10 skriver revisor, at virksomhedens drift i selskabet blev indstillet som følge af, at virksomheden tabte en retssag. Herefter blev aktiviteten videreført i personligt regi.
I brevet af 9. juni 2017 (indsigelsen) skriver revisor, at ”uanset at aktiviteten i [virksomhed1] ApS ophørte i forbindelsen med påbegyndelse af aktivitet i personligt regi, er det vigtigt at understrege, at der i personligt regi ikke alene er tale om en videreførelse af den hidtidige aktivitet fra [virksomhed1] ApS. Derimod er der tale om ændret tilgang til markedet og med fokus på andre produkter og ydelser.
Den 29. august 2017 oplyser revisor telefonisk, at virksomheden er i en opstartsfase, idet aktiviteten i selskabet var salg og rådgivning vedrørende spejlTV. Denne aktivitet er ikke ført over i den personlige virksomhed. I den personlige virksomhed er der tale om en ny aktivitet i form af indretning af den intelligente bolig.
Vi har herefter vurderet sagen igen og set på hjemmesiden.
Af virksomhedens hjemmeside [...dk] fremgår blandt andet:
[virksomhed2] – din elektroniske indretningsarkitekt
Hos [virksomhed2] kalder vi os din elektroniske indretingsarkitekt. [virksomhed2] har speciale i teknologien bag intelligente boliger (smart house).
Vi rådgiver private boligejere i forbindelse med en større ombygning eller et nybyggeri. Vi hjælper i alle faser i byggeprocessen, lige fra de første skitser i huset til valget af leverandør og design samt installation og programmering.
[virksomhed2] har eksisteret siden 2002, hvor drømmen om at få integreret teknologi i bolig med ens livsstil, behov og rutiner for alvor fik danskernes øjne op for mulighederne i fremtidens bolig. Samtidig er den intelligente bolig attraktiv, fordi den kobler funktion og design og dermed får bolig til at fremstå eksklusivt.
Ekspertise og erfaring
[virksomhed2] er ejet og drevet af [person3], der har en stor viden om intelligente systemer, integration, optimering, udviklingen og programmering af specialtilpassede og unikke løsninger.
Som det fremgår af hjemmesiden har virksomheden [virksomhed2] siden 2002 været beskæftiget med intelligente boliger.
Under løsninger på hjemmesiden fremgår spejlTV, som en del af den intelligente bolig.
Ud fra ovennævnte oplysninger vedrørende aktiviteten, intelligent bolig herunder spejlTV, må vi anse aktiviteten som videreført fra selskabet til personligt regi.
I budgettet for 2017 er der budgetteret med omsætning af varer for 600.000 kr. og konsulentydelser 120.000 kr. Ifølge revisor udgør omsætningen for 1. halvår 2017, 95.000 kr.
I mail af 17. maj 2017 anmoder revisor om udsættelse med svarfristen på vores forslag med begrundelsen, at du er ved at indsamle diverse oplysninger m.v. til brug for udarbejdelse af en skriftlig indsigelse over de påtænkte ændringer.
I indsigelsen er der ingen dokumentation vedlagt vedrørende diverse påstande og vurderinger, herunder fokus på andre produkter og ydelser.
I har oplyst, at virksomheden anvender et telemarketing bureau til at kontakte arkitektfirmaer. På grundlag af dette har der i 2015 været afholdt 38 møder mellem arkitektfirmaer og [virksomhed1]. Omkostninger til reklame og sponsorater herunder telemarketing udgør i 2014 og 2015 i alt 237 t.kr. I 2016 er udgiften på ca. 150 t.kr.
Den øgede udgift til reklame m.v. synes dog ikke at afspejle en større volumen i virksomheden.
Afgørende for fradrag af underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er, om din konsulentvirksomhed kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende.
Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).
Driften af [virksomhed1] er pr. 30. september 2012 ophørt i selskabet og fortsat som personlig ejet virksomhed, og der er stadig underskud.
Ud fra momstallene har den årlige omsætning i selskabet ligget mellem 5.876 kr. og 523.484 kr. i perioden 2006 – 2012.
I den personlige virksomhed har den årlige omsætning været mellem 63.696 kr. og 182.180 kr. i perioden 2013 – 2016.
Når omsætningen ikke har været større, mener vi ikke, at kravet om intensitet er opfyldt.
Vi mener heller ikke, at virksomheden opfylder rentabilitetskravet. Mens virksomheden blev drevet i selskabsform oparbejdede den en gæld til dig på 1.897.996 kr. og i den personlige virksomhed er gælden til dig på 739.938 kr. ultimo 2015.
På denne baggrund mener vi ikke rentabilitetskravet er opfyldt, idet virksomheden ikke bliver drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste hverken i forhold til din arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.
Budgetterne for 2017 – 2019, der viser resultater på 30.000 kr., 112.000 kr. og 190.000 kr., viser heller ikke en rimelig fortjeneste i forhold til din arbejdsindsats, der er oplyst til at udgøre mellem 40 og 55 timer ugentlig.
Virksomheden [virksomhed1] kan herefter ikke anses som erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2013 til 2015. Dette uanset at du har de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gør det på en seriøs måde.
At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden (rejsebureau), og den i øvrigt har været drevet professionelt, er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdom af 16. oktober 2013 (SKM2013.745).
Driften af [virksomhed1] har givet underskud i alle årene 2007 - 2015. Først i selskabsform og derefter i personlig regi. [virksomhed2] har ifølge hjemmesiden eksisteret siden 2002 med intelligent bolig, og der er ikke oplysninger om andre forretningsområder, der rækker ud over branchen. Underskuddene anser vi ikke for at være forbigående, da der er tale om en længere årrække.
Virksomheden har alene kunnet overleve med underskud i alle årene, fordi du har haft midler til at finansiere underskuddene med. At du har troen på, at virksomheden på sigt vil kunne blive rentabel, gør det ikke alene.
Virksomheden har således hverken opfyldt intensitetskriteriet eller rentabilitetskriteriet i de pågældende indkomstår. På det foreliggende grundlag er der ikke holdepunkter for at antage, at der er udsigt til, at virksomheden fremover vil give overskud. Endvidere er virksomheden ikke under opstart, da I har oplyst, at aktiviteten med intelligent bolig er videreført fra selskabet i 2012.
Da vi ikke anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, godkender vi ikke fradrag for underskud af din virksomhed i indkomstårene 2013-2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vi forhøjer derfor din personlige indkomst med 181.000 kr. i 2013, 179.665 kr. i 2014 og 321.604 kr. i 2015.
Du har været adviseret i skattemappen for 2014 om, at der kunne stilles spørgsmål ved, om virksomheden kunne betragtes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.
Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte ed virksomheden. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for et underskud.
2. Forrentning af din mellemregning med [virksomhed1] ApS cvr. [...3]
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Når en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab skal der betales en sædvanlig markedsrente. Se ligningslovens § 2, stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold.
Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4e og skal som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling.
Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.11.1.4, at hvis det efterfølgende viser sig, at renten ikke bliver betalt, kan beløbet trækkes fra i det indkomstår, hvor det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig.
Der er en undtagelse til dette udgangspunkt. Renteindtægter, som ikke betales, kan på visse betingelser nedskrives til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig.
Betingelserne efter ligningslovens § 5 A er:
Kreditor skal være en fuld skattepligtig fysisk person.
Den manglende betaling skal være udtryk for skyldnerens misligholdelse.
Renterne er ikke blevet betalt inden for fristen for rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår. Har kreditor opnået udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, forlænges betalingsfristen tilsvarende.
Kreditor må ikke periodisere renter efter ligningslovens § 5, stk. 5. Hvis der periodiseres, kan renterne først fradrages, når de må anses for uerholdelige.
Dette fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.11.1.4.
Som hovedanpartshaver er du omfattet af ligningslovens § 5, stk. 4, sidste pkt. og stk. 5, 1. pkt. Det vil sige, at du skal periodisere renterne.
Du er derfor ikke omfattet af undtagelsen i ligningslovens § 5A, og du kan derfor ikke nedskrive renterne til 0 kr.
Se også SKM2014.798.BR, hvor det fremgår, at hovedanpartshaver var forpligtet til at periodisere renteindtægterne, hvorfor nedskrivning under alle omstændigheder var udelukket.
Vi er således ikke enige i din revisors synspunkt om, at renterne ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst med henvisning til ligningslovens § 5A.
I SKM2017.220.LSR fremgår det, at tilskrivning af renter på mellemregningen med selskabet er at anse for betaling af renteindtægter til hovedanpartshaveren. Når renteindtægterne ved bogføring på mellemregningen med hans selskab er betalt, men faktisk ikke er erlagt, er hjemlen til fradrag for tab på de ikke erlagte renter reguleret af kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Tab på fordringer i medfør af denne bestemmelse omfatter imidlertid ikke hovedaktionærer, jf. henvisningen i bestemmelsen til skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4.
Da, du ejer selskabet [virksomhed1] ApS 100 %, er rentetilskrivningen på mellemregningen mellem dig og selskabet omfattet af reglerne om ”kontrollerede transaktioner” i skattekontrollovens § 3B, og dermed af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Se endvidere SKM2012.92.HR.
SKAT har derfor mulighed for at varsle ændring af din indkomst vedrørende rentetilskrivningen inden 1. maj i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb.
Selskabets tilskrevne renter:
Indkomstår (30/9 regnskab) | Renteudgift årlig | Gennemsnitlig renteudgift pr. kvartal |
2015/16 | 68.934 | 17.233 |
2014/15 | 66.411 | 16.603 |
2013/14 | 63.760 | 15.940 |
2012/13 | 61.682 | 15.420 |
2011/12 | 57.508 | 14.377 |
Vi vil forhøje din kapitalindkomst således:
2015: 3 x 16.603 kr. + 17.233 kr. = 67.042 kr.
2014: 3 x 15.940 kr. + 16.603 kr. = 64.423 kr.
2013: 3 x 15.420 kr. + 15.940 kr. = 62.200 kr.
2012: 3 x 14.377 kr. + 15.420 kr. = 58.551 kr.”
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af SKATs afgørelse, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da klagers virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Endvidere fastholdes forhøjelsen af klagers kapitalindkomst med renteindtægter fra [virksomhed1] ApS.
Faktiske oplysninger
Klager drev i de påklagede år virksomheden [virksomhed2], cvr-nr. [...1], i personligt regi. Virksomheden havde branchekoden ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”.
Klager har oplyst, at virksomheden i personligt regi, der behandles i nærværende klage, er startet i 2012 og ophørt i 2017. Før 2012 har klager drevet virksomheden i selskabsform ([virksomhed2] ApS). Det fremgår af CVR, at selskabets formål fra 2009 – 2018 har været ”Drift af virksomhed med henblik på design, salg og implementering af intelligente boligløsninger til private og erhverv, herunder køb og salg af audio-, visuelt- og IT-udstyr, samt projektering og dermed beslægtede aktiviteter”. Virksomheden drives igen i selskabsform fra medio 2017.
Klager er endvidere eneaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], der er opstartet 1. juli 2017, samt selskabet [virksomhed3], cvr-nr. [...3], der er opstartet 13. juni 2005. Sidstnævnte selskabs navn var fra opstart til 18. januar 2018 [virksomhed1] ApS.
Underskud af virksomhed
Bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages. Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed skal være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af SKM2007.107.HR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Der henvises til SKM2009.747.BR.
Ved vurderingen af om en aktivitet kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, foretages en konkret vurdering, hvor særlig rentabilitet og intensitet har betydning. Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.
Skattestyrelsen finder ud fra en konkret vurdering, at klagers virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår, da det ikke er sandsynliggjort, at der er udsigt til, at virksomheden ville give en rimelig fortjeneste.
Der er lagt vægt på, at virksomheden i alle indkomstår fra 2009 til 2019/20 har udvist underskud. I 2012 og 2014 har virksomheden udvist negative dækningsbidrag, men det bemærkes dog, at dækningsbidraget i de påklagede indkomstår 2013 og 2015 udgjorde henholdsvis 9,6 % og 3,7 %. Der ses dog stadig at være et betydeligt underskud.
Endvidere finder Skattestyrelsen, at der ikke er fremlagt materiale, der kan sandsynliggøre, at virksomheden i de påklagede år blev drevet med udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste.
Det bemærkes, at på baggrund af klagers forklaringer og bemærkninger er Skattestyrelsen ikke i tvivl om klagers seriøse tilgang til virksomheden, men det har dog ikke været muligt at opnå den fornødne rentabilitet. At klager har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden, og at den i øvrigt har været drevet professionelt, er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Dette fremgår af SKM2013.745.ØLR.
I CVR-registeret er oplyst, at klager drev virksomheden i selskabsform ([virksomhed2] ApS) før 2012. Klagers tidligere repræsentant har i brev af 16. marts 2017 oplyst til SKAT, at selskabets drift blev indstillet som følge af en tabt retssag i 2012. Herefter blev aktiviteten videreført i personligt regi i 2012.
Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at virksomheden ikke kan sidestilles med en nyopstartet virksomhed i 2012. Der er henset til, at der generelt sker en løbende udvikling af digitale løsninger, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at der grundlæggende er tale om den samme virksomhed og driftsform.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at virksomheden ikke havde udsigt til at give en rimelig fortjeneste, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2013-2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Forrentning af mellemregning med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3]
Ifølge den påklagede afgørelse har revisor oplyst, at mellemregningen er opstået ved løbende kapitaloverførsler til selskabet i perioden, hvor det havde aktiv drift. Herefter består bevægelserne på mellemregningen af den årlige tilskrivning af renter samt posteringer af omkostninger betalt af klager på vegne af selskabet. Klager er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS.
Klager er som hovedanpartshaver omfattet af ligningslovens § 5, stk. 4, sidste pkt. og stk. 5. Det følger af ligningslovens § 5A, 3. pkt., at adgangen til nedskrivning efter 1. pkt. ikke gælder skattepligtige, der fordeler renterne efter § 5, stk. 5. Der kan desuden henvises til SKM2014.798.BR, hvor Retten fandt, ”at da A som hovedanpartshaver var forpligtet til at periodisere renteindtægterne er nedskrivning under alle omstændigheder udelukket”.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, at tab på fordringer, hvorover den skattepligtige har eller har haft indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, ikke kan fradrages.
Skattestyrelsen fastholder herefter fortsat, at der ikke er mulighed for tabsfradrag på de tilskrevne renter efter ligningslovens § 5A eller kursgevinstlovens § 14, da der er tale om en rentetilskrivning i et selskab, hvori klager er hovedaktionær.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 181.000 kr. for indkomståret 2013, 179.665 kr. for indkomståret 2014 og 321.604 kr. for indkomståret 2015.
Endvidere har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at renteindtægter fra [virksomhed1] ApS ikke skal beskattes med 58.551 kr. for indkomståret 2012, 62.200 kr. for indkomståret 2013, 64.423 kr. for indkomståret 2014 og 67.042 kr. for indkomståret 2015.
Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstandene anført følgende:
”(...) klagen støttes i det hele på de af min klients revisor fremførte synspunkter ved breve af 16. marts 2017 og 9. juni 2017.
De herved fremførte synspunkter vil i en efterfølgende skrivelse blive fulgt op af supplerende oplysninger og argumentation til støtte for klagen, idet det overordnet bliver gjort gældende og fastholdt, at min klients virksomhed er erhvervsmæssig, og at indkomsten ikke bør tilskrives en renteindtægt, som min klient ikke faktisk har oppebåret.”
Af brev af 16. marts 2017 til SKAT fremgår følgende begrundelse:
”(...)
- Budgetter udarbejdet forud for virksomhedens start foreligger desværre ikke længere.
- Budgetter for årene 2017 - 2019 vedlægges. Det bemærkes, at omsætningen består af henholdsvis salg af varer og salg af konsulentydelser. Budgetterne viser en samlet omsætning i 2017 på 720 t.kr., en samlet omsætning i 2018 på 950 t.kr. og en samlet omsætning i 2019 på 1.180 I.kr. For alle 3 år budgetteres med overskud. Grundlaget for den budgetterede stigning i omsætningen er blandt andet de i pkt. 7 nævnte telemarketing aktiviteter, som er gennemført over flere år, og som forventes at have en langsigtet effekt på virksomhedens omsætning.
- Virksomhedens aktiviteter errådgivning, implementering og salg af intelligente boliger. Derudover sælges en teknologi til at montere fjernsyn i forskellige glasprodukter, herunder spejle. Kundegruppen er såvel erhverv som private. For yderligere information kan henvises til [...dk] og [...dk] samt www.[...].co.uk.
- Virksomheden har i de seneste år forfulgt en række lovende forretningsmuligheder. Her nævnes kun nogle enkelte større projekter. I 2014 blev en ny forretningsmulighed identificeret, som drejede sig om interaktive reklamer. Dette projekt havde en potentiel omsætning på 8-9 mio.kr. årligt, med et pænt overskud. Projektet var imidlertid betinget af, om [virksomhed1] kunne finde den rigtige personkreds til at investere tid I projektet, da det ikke var økonomisk for firmaet at købe ressourcerne eksternt. Det lykkedes desværre ikke at få den rette personkreds på plads, hvorefter projektet blev lukket ned.
I 2015 blev endnu en forretningsmulighed under søgt. Projektet havde en potentiel omsætning på over 100 mio. kr. pr. år efter 5 år med kun 1 % markedsandel, hvilket syntes meget interessant. Der skulle sælges et produkt i Norden på i alt 120.000 enheder til en pris af 1.500 kr./stk.og et DB på 50 %.
Leverandøren af teknologien var fra Schweiz, og efter at have brugt omkring 1 år på projektet kunne man ikke blive enige om betingelserne for kontrakten. De tilbudte betingelser betød en betydelig risiko for at tabe kapital. Derfor blev man desværre også nødt til at stoppe dette projekt.
- Reklameaktiviteterne består af deltagelse på udstillinger, opsøgende salg, BNI (netværksarbejde), hjemmeside, SEO optimering, annoncering i trykte medier, og telemarketing aktiviteter. Særligt sidstnævnte har [virksomhed1] investeret en del i, idet virksomheden anvender et meget erfarent telemarketing bureau til at kontakte blandt andet arkitektfirmaer. Efter kontakt fremsendes i første omgang salgsmateriale og herefter anvendes marketingbureauet til at aftale et møde mellem arkitektfirmaet og [virksomhed1] v/[person3]. I 2015 blev på dette grundlag afholdt 38 møder mellem arkitektfirmaer og [virksomhed1]. Arkitektfirmaer er interessante kunder for [virksomhed1], da muligheden for at bidrage til intelligente boliger alt andet lige er størst ved nybyggeri.
- [person3]s arbejdstid udgør ugentligt 40 - 55 timer.
- Virksomheden drives fra hjemmet, [adresse1], [by1]. Der findes ingen leje-/leasing/forpagtningsaftaler for de nævnte år.
- Mellemregningen med [virksomhed1] ApS er opstået ved løbende kapitaloverførsler til virksomheden i perioden, hvor det havde aktiv drift. Efter at virksomheden ophørte med aktiv drift, er de eneste bevægelser på mellemregningen den årlige tilskrivning af renter samt postering af omkostninger betalt af [person3] på vegne af virksomheden. Det kan tilføjes, at virksomhedens drift blev indstillet som følge af, at virksomheden tabte en retssag, der var en udløber af et kuldsejlet projekt. Herefter blev aktiviteten videreført i personligt regi. Det kan endvidere tilføjes, at tilskrevne renter af mellemregningen, med henvisning til Ligningslovens §5A, ikke beskattes hos [person3].”
Af brev af 9. juni 2017 til SKAT fremgår følgende begrundelse:
”Efter aftale med [person3] skal vi hermed besvare Deres brev af 26. april 2017 vedrørende forslag til ændringer for årene 2012, 2013, 2014 og 2015.
Til brevets afsnit 1.1 skal vi bemærke, at de nævnte forretningsmuligheder er eksempler på konkrete tiltag, der er gjort for øge virksomhedens aktivitet og omsætning i perioden, men ikke udgør de eneste tiltag og ej heller er udtryk for virksomhedens eneste aktivitet i perioden.
Intensiteten af virksomheden, således som den udtrykkes ved [person3]s betydelige arbejdsindsats i virksomheden på mellem 40 og 55 timer ugentligt, vidner efter vores opfattelse om, at virksomheden lever op til kravet om, at virksomheden drives med betydelig intensitet. Som De selv bemærker på side 6 i brevet, har [person3] derudover de faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gør det på en seriøs måde.
Seriøsiteten af virksomheden underbygges efter vores vurdering af, at der anvendes betydelige økonomiske ressourcer på telemarketing målrettet mod arkitektfirmaer, og at der som følge heraf opbygges et kendskab til virksomheden som en kompetent rådgiver. Omkostninger til reklame og sponsorater, herunder telemarketing, udgør i 2014 og 2015 i alt 237 t.kr.
Virksomheden har endnu ikke givet overskud, men det er ikke korrekt, som det anføres, at den alene har kunnet overleve i alle årene, fordi [person3] har haft midler til at finansiere underskuddene. En anden og lige så væsentlig forudsætning er, at [person3] har en tro på, at virksomheden på sigt ville kunne blive rentabel.
Endelig skal vi bemærke, at virksomheden branchemæssigt ligger langt fra de brancher, der sædvanligvis forbindes med hobbyvirksomhed, og hvor det kan være vanskeligt at dokumentere, at det ikke er private interesser, der primært tilgodeses via virksomheden. Dette er ikke tilfældet for [person3]s virksomhed.
Til bemærkningen om at [person3] via skattemappen for 2014 af SKAT skulle være adviseret om, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved, om virksomheden kunne betragtes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, skal vi bemærke, at [person3] ikke har set pågældende meddelelse fra SKAT.
Uanset at aktiviteten i [virksomhed1] ApS ophørte i forbindelse medpåbegyndelse af aktivitet i personligt regi, er det vigtigt at understrege, at der i personligt regi ikke alene er tale om en videreførelse af den hidtidige aktivitet fra [virksomhed1] ApS. Derimod er der tale om ændret tilgang til markedet og med fokus på andre produkter og ydelser. Efter vores vurdering er der således ikke grundlag for at vurdere, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed allerede ved start af den personlige virksomhed i 2012.
For så vidt angår renterne har vi ingen bemærkninger. (...)”
Den i klageskrivelsen nævnte supplerende klageskrivelse er ikke udarbejdet. Klagers repræsentant oplyste på møde med Skatteankestyrelsen den 18. november 2021, at mødet træder i stedet for det supplerende indlæg.
På mødet oplyste klageren, at hans produkter er helt specielle – noget som ingen andre laver. Derfor er virksomhedens aktiviteter svære at forstå for andre.
Klageren anførte, at SKATs bemærkning i den påklagede afgørelse om, at de har adviseret ham i skattemappen for 2014, ikke var anvendelig for ham, da han ikke kendte til skattemappen i 2014.
Klageren oplyste, at han i selskabsregi (før 2012) havde etableret et forhandlernetværk vedrørende køkken og badeværelsesbutikker med henblik på at sælge spejl TV løsninger. Klageren havde en tysk leverandør af spejl TV. Salget ophørte ved finanskrisens start. I 2008 opsagde det tyske firma aftalen, da der ingen afsætning var.
I forbindelse med klagerens arbejde med spejl TV løsninger havde han et møde med [virksomhed6], da de var interesseret i et samarbejde. Det lykkedes dog ikke at opnå en aftale med [virksomhed6]. Desuden var [virksomhed7] i [by2] interesseret i et samarbejde. Klageren etablerede et samarbejde med [virksomhed7], hvilket dog ikke udmøntede sig i omsætning.
Klageren anførte, at der ikke er tale om en videreførsel af aktiviteterne i selskabet, men om opstart af nye aktiviteter i den personligt drevne virksomhed fra 2012.
Klageren anførte hertil, at nogle af SKATs påstande er direkte forkerte. Herunder at det fremgår af hjemmesiden, at virksomheden har beskæftiget sig med intelligente boliger fra 2002 – herunder spejl TV – hvilket fører til SKATs konklusion om, at der er tale om de samme aktiviteter. Klageren anførte, at han har ingen juridisk forpligtelse til at vedligeholde hjemmesiden, og at hjemmesiden er en markedsføringsplatform – ikke faktabaserede oplysninger. Klageren og repræsentanten fastholdt, at der er tale om en ny opstartsperiode efter finanskrisen i personligt regi.
Klageren oplyste herefter om forskellen på aktiviteterne i selskabsregi og aktiviteterne i den fra 2012 personligt drevne virksomhed:
Før 2012 var der tale om analoge ting, dvs. mere simple løsninger end efter 2012. Der blev arbejdet med spejl TV, og der blev anvendt IHC-net til distribuering af lyd.
Efter 2012 er der tale om digitale smart-homes med styring af lys, lyd, varme m.v.
I privat regi blev markedet undersøgt for andre forretningsområder. Der blev iværksat 3 projekter.
Et projekt i [UK] vedrørende digital skiltning, hvor klageren skulle stå for det tekniske og søgte partnere, der kunne stå for marketing m.v. Søgningen foregik via en dertil hyret managementkonsulent. Det er ca. 8 år siden. Projektet omhandlede kunders brugeroplevelse tilknyttet et besøg i en butik. Der skulle skabes en interaktion mellem kunden (via kundens telefon) og en skærm i butikken, som ville kunne foreslå kunden en vare, f.eks. en passende bluse.
Samarbejdspartnere skulle deltage i at udarbejde et budget. Projektet kom ikke i drift, da klageren ikke fandt de nødvendige nøglepersoner til at indgå i driften.
Næste projekt var [projekt1] – en IOT-box (internet of things) – et forholdsvis nyt begreb. Klageren fik kontakt til svenskere, der havde et koncept med plan, budget og markedsundersøgelser for et produkt, der skulle sælges i hele Norden. Svenskerne startede dog ikke projektet op. Klageren blev tilbudt at overtage projektet. På trods af de nævnte forarbejder der blev overtaget, var det samlede setup anderledes. Det budgetterede mål var 1 % af det nordiske marked i relation til 15 mio. husstande. Hvis 1 % købte projektet, ville der kunne sælges 150.000 bokse over 5 år. Kalkulen viste 33 mio.kr. i dækningsbidrag over 5 år. Det udslagsgivende var, om der kunne laves en aftale med en teknologileverandør. Der fandtes en leverandør i Schweiz, men det viste sig, at klageren kun kunne opnå 6 måneders eksklusivitet. Der var brug for mindst 2 år, for at det gav mening at rulle projektet ud. Projektet blev derfor nedlagt. Klageren havde hyret samme managementkonsulent som i [UK]-projektet, hvilket fremgår af bilag.
Herudover har klageren arbejdet med entreprisekontrakter. Klageren brugte et telemarketingsfirma for at få gang i butikken. Der blev lagt en plan, og marketingfirmaet stod for opsøgende kontakt til arkitekter.
Klageren forklarede, at tilgangen til markedet er at gøre kunderne interesserede i produktet via arkitekter og rådgivere. Der blev brugt mange penge på at komme på ejendomsmarkedet. Udbyttet heraf har været nogle kontrakter, som dokumenteres i bilagene.
Kontrakterne løber i forbindelse med de enkelte byggeprojekter.
Til spørgsmålet om hvilken udsigt til overskud, der havde været i de påklagede indkomstår, anførte klageren, at han blev ramt voldsomt af finanskrisen og vidste på daværende tidspunkt ikke, at der ville gå 10 år, inden markedet var på den anden side af krisen. Klageren prøvede vedholdende at finde veje til afsætning. Der har været en voldsom aktivitet. Klageren har selv stået for alt, herunder salg, markedsføring, regnskabsføring, evaluering af produkter m.v.
De senere år er udsigten til overskud forbedret, men det er dog først i 2021, der forventes et overskud på grundlag af kontrakter. Klageren havde på mødetidspunktet ikke modtaget tal fra revisor endnu. Klageren anførte, at han fremadrettet håber at få mere tid til opgaverne. Der er anvendt meget tid på klagesagen. Endelig blev nævnt, at der er udsigt til flere opgaver med timeafregning som at sætte TV op i privatboliger.
På mødetidspunktet var der ikke udarbejdet budgetter, og der forelå ingen aktuelle entreprisekontrakter.
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”Ad sagsfremstillingen kan det hermed tilføjes, at min klients nuværende virksomhed, [virksomhed2] ApS,
med CVR-nr. [...2], afslutter regnskabsåret 2021/2022 pr. 30. juni d.å. med en omsætning på ca. 270.000 kr.
Det bemærkes og fremhæves, at virksomheden i [virksomhed2] ApS er en direkte fortsættelse af virksomheden drevet i personligt regi i 2012-2016, og at der er en klar adskillelse af virkeområdet henholdsvis før og efter 2012, idet virksomheden før 2012 var fokuseret omkring spejl-TV og at der ikke i øvrigt var aktiviteter i forhold til intelligent husstyring, som vi kender til i dag, og som da også først for alvor er kommet i vækst efter 2012.
Der kan dermed f.eks. også henvises til vedhæftede artikel fra Bolius fra 2016, hvorved det fremgår, at ”Det intelligente hjem har været længe undervejs, og nu er det så småt ved at være her. Undersøgelser fra forskellige analyseinstitutter forventer en vækst i Europa på 56 procent fra 2012til 2017......”
Før 2012 var der ikke det intelligente husstyring, som vi kender i dag, og det er dermed faktuelt forkert og synes at bero på en vildfarelse, når hjemmesiden i sagsfremstillingen bliver taget til indtægt for, at min klient i større stil siden 2002 skulle have været beskæftiget med intelligente boliger.
Hjemmesidens værdi i faktuel henseende i forhold til virksomhedsaktivitet er herunder da også helt sekundær set i forhold til hjemmesidens primære funktion, at tiltrække kunder, hvad enten de så måtte blive præsenteret for faktuelle fuldt ud dækkende oplysninger eller ej.
Det fastholdes hermed, at der ved overgangen i 2012 til personligt drevet virksomhed samtidig skete en væsentlig ændring i aktiviteterne, hvorved det må skulle sidestilles med en ny etableret virksomhed.
At min klient har fortsat i forhold til formidling og servicering af en tidligere aktivitet vedrørende spejl-TV kan ikke ændre herpå, da spejl-TV herefter ikke længere var en hovedaktivitet som tidligere, hvor der forelå en aftale med den tyske leverandør, hvilken aftale og dermed faste aktivitet tilmed var blevet opsagt allerede så tidligt som i 2008.”
Retsmøde
Klageren forklarede om sin erhvervserfaring, hvor han havde været i flyvevåbnet fra 1974 til 1979, i FET fra 1979 til 1982, i en amerikansk it-virksomhed fra 1982 til 1995, hvorefter han havde drevet virksomhed i selskabsform frem til 2012, hvor han opstartede en personligt drevet virksomhed. Overordnet har klageren arbejdet med it-integration, hvorved forskellige digitale systemer kan tale sammen.
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren skulle anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Repræsentanten henviste til retspraksis på området, hvoraf det bl.a. kan udledes, at et permanent underskud kan være et indicium for, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, men ikke er afgørende. Repræsentanten fremhævede endvidere, at klageren ikke har haft en anden indtægtskilde og har ydet hele sin arbejdskapacitet i virksomheden. Derudover skal det tillægges betydning, at klageren er i en opstartsfase som firstmover i en high-end branche.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen fremhævede herved, at virksomheden ikke har udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Derudover har klageren forud for 2012 drevet beslægtet virksomhed, hvorfor virksomheden ikke kan anses for at være i en opstartsfase.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).
Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.
Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.
Underskud af virksomhed
I CVR-registeret er oplyst, at klageren før 2012 drev virksomhed i selskabsform ([virksomhed2] ApS) med design, salg og implementering af intelligente boligløsninger til private og erhverv, herunder køb og salg af audio-, visuelt- og IT-udstyr, samt projektering og dermed beslægtede aktiviteter. Klagerens tidligere repræsentant har i brev af 16. marts 2017 oplyst til SKAT, at selskabets drift blev indstillet som følge af en tabt retssag, der var udløber af et kuldsejlet projekt, og at aktiviteten herefter blev videreført i personligt regi i 2012.
Virksomheden drives igen i selskabsform ([virksomhed2] ApS) fra medio 2017. Til belysning af den personligt drevne virksomheds fremtidsudsigter i de påklagede indkomstår har repræsentanten fremsendt årsregnskaber vedrørende den fortsættende virksomhed i selskabsform for årene 2017/2018 – 2019/2020.
Uagtet der er sket en udvikling fra mere simple (analoge) løsninger i selskabets drift før 2012 til driften i den personligt drevne virksomhed fra 2012, finder retten, at der grundlæggende er tale om den samme virksomhed og driftsform. Herved er henset til, at der generelt sker en løbende udvikling af digitale løsninger. Herudover har retten lagt vægt på beskrivelser af driften i henholdsvis selskab og personligt drevet virksomhed samt årsagen til overgangen til drift af virksomheden i personligt regi. Endvidere har retten henset til, at klageren og repræsentanten inddrager kontrakter, korrespondancer, salgsbreve og årsregnskaber vedrørende virksomhedens drift i både personligt regi samt i selskabsform ved belysning af virksomhedens aktiviteter og udsigt til overskud.
På baggrund af ovenstående finder retten, at virksomheden ikke kan sidestilles med en nyopstartet virksomhed i 2012.
Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår, har retten således lagt vægt på virksomhedens udvikling fra 2009/2010 i selskabsform, over årene 2012 – 2017 i personligt regi til årene 2017/2018 og frem til det fremsendte årsregnskab for 2019/2020. Retten har herved lagt særlig vægt på de påklagede indkomstår.
Af de foreliggende oplysninger fremgår, at klagerens virksomhedsdrift har udvist underskud i samtlige år fra 2009 til 2019/2020.
I 2012 og 2014 har virksomheden udvist negative dækningsbidrag. I 2013 har dækningsbidraget udgjort 9,6 % og i 2015 3,7 %. Dækningsbidraget stiger i 2016, idet virksomheden dog fortsat udviser et betydeligt underskud.
På det foreliggende grundlag finder retten, at virksomheden ikke blev erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand i de påklagede indkomstår.
Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden i samtlige de oplyste år har udvist underskud, samt at der ikke er tilvejebragt et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden i de påklagede indkomstår blev drevet med udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste, som både kunne dække en rimelig driftsherreløn i forhold til arbejdsindsatsen samt forrente den investerede kapital.
Da virksomheden således ikke har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, kan der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 181.000 kr. i indkomståret 2013, 179.665 kr. i indkomståret 2014 og 321.604 kr. i indkomståret 2015.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Forrentning af mellemregning med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3]
Renteindtægter er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
En hovedanpartshaver, der har en mellemregning med sit selskab, skal fordele renter over den periode, de vedrører, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, nr. 8, og stk. 5.
Adgangen til at nedskrive rentefordringer til 0 ved debitors misligholdelse, jf. ligningslovens § 5 A, 1. og 2. pkt., gælder ikke skattepligtige, der fordeler renterne efter lovens § 5, stk. 5. Det fremgår af lovens § 5 A, 3. pkt. Der henvises endvidere til Retten i [by3] dom af 20. oktober 2014, offentliggjort som SKM2014.798.BR.
Af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, ikke kan fradrages. I aktieavancebeskatningslovens § 4 defineres hovedaktionæraktier. Der henvises endvidere til SKM2017.220.LSR.
Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.
Klagerens mellemregning med selskabet er opstået ved løbende kapitaloverførsler til selskabet i perioden, hvor det havde aktiv drift. Herefter er årligt tilskrevet renter vedrørende tilgodehavendet.
Retten lægger til grund, at der er enighed om den talmæssige opgørelse vedrørende tilskrevne renter.
På baggrund af ovennævnte bestemmelser og praksis er der ikke mulighed for tabsfradrag på de tilskrevne renter, hverken efter ligningslovens § 5 A eller kursgevinstlovens § 14, da der er tale om en rentetilskrivning i et selskab, hvori klageren er hovedanpartshaver.
Den påklagede ansættelse stadfæstes på dette punkt.