Kendelse af 05-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Journalnr. 17-0992589

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1]

1.452.859 kr.

0 kr.

Hjemvises til

Skattestyrelsen

Fradragsbegrænsning i K/S [virksomhed1] som følge af regler om fradragskonto

Ingen fradragsbegrænsning

Ikke påklaget

Hjemvises til

Skattestyrelsen

Tab til fremførsel ved salg af ejendom i K/S [virksomhed1]

25.055 kr.

0 kr.

Hjemvises til

Skattestyrelsen

Faktiske oplysninger

Den 12. december 2006 købte klageren 10 andele i K/S [virksomhed1] svarende til en ejerandel på 10 %. Den 1. juli 2013 udtrådte en anden kommanditist, hvorved de samlede ejerandele i kommanditselskabet faldt fra 100 til 90. Klagerens ejerandel på 10 andele ud af 90 andele steg herved til 11,11 %. K/S [virksomhed1] er registreret ophørt i CVR den 6. juni 2016.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse og klagen samt medfølgende bilag vedrørende K/S [virksomhed1]:

Oprindelig udbyder/administrator

[virksomhed2] I/S

Virksomhedens CVR-nr.

[...1]

Virksomhedens formål

Udlejning til butiksformål

Virksomhedens aktiv

Ejendom beliggende [adresse1], [by1], Tyskland

Aktivet er anskaffet/solgt

Anskaffet i 2006/solgt i 2014 for 8 mio. euro.

Følgende fremgår af vedtægterne for K/S [virksomhed1]:

”Kapitalforhold

§ 3

Selskabets stamkapital udgør 37.000 t.DKK opdelt i 100 kommanditanparter a t.DKK

For hver kommanditanpart a 370 t.DKK ind betales kontant 2,26 t.DKK i 2006.

Yderligere indbetalinger forfalder på anfordring.

Den ansvarlige deltager i selskabet er ApS Komplementarselskabet [virksomhed1], Tyskland, der som komplementar hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser.

De øvrige deltagere er kommanditister, hvis hæftelse overfor långiverne udgøres af transport i resthæftelsen maksimeret til 367,7 t.DKK. pr. anpart samt til en personlig, solidarisk hæftelse for 2. prioriteten maksimeret til 167,85 t.DKK pr. anpart og for kassekreditten maksimeret til 93,25 t. DKK pr. anpart. Den personlige, solidariske hæftelse for 2. prioriteten nedskrives forholdsmæssigt med erlagte afdrag.”

Virksomhedens ejendom blev finansieret gennem et 1. prioritetslån optaget den 29. marts 2007 hos [finans1]. Lånet på oprindeligt 9.960.000 euro blev optaget til kurs 745,36 ifølge skattebilaget 2012. K/S [virksomhed1] havde yderligere et lån hos [finans2] på 20.200.000 kr. Dette 2. prioritetslån var sikret ved kommanditisternes resthæftelse samt selvskyldnerkaution.

Af låneaftalen mellem låntager K/S [virksomhed1] og [finans1], 1. prioritetslångiver og security agent, fra den 29. marts 2007 fremgår blandt andet følgende:

“2.2 Security Agent as Joint and Several Creditor

(a) The Company and each of the Finance Parties agree that the Security Agent shall be the joint and several creditor (Gesamtgläubiger) (together with the relevant Finance Party) of each and every obligation of the Company towards each of the Finance Parties under this Agreement, and that accordingly the Security Agent will have its own independent right to demand performance by the Company of those obligations. However, any discharge of any such obligation to one of the Security Agent or other Finance Party shall, to the same extent, discharge the corresponding obligation owing to the other.

(...)

(c) Recourse under this agreement is limited only to assets of the Company.”

Af ”Schedule 10 Repayment Schedule” til den oprindelige låneaftale fremgår det, at lånet skulle tilbagebetales over 6 år med 4 årlige betalinger a 18.675 euro med første betaling den 18. april 2008. Sidste betaling på 9.661.200 euro skulle falde 18. april 2012.

Den 30. juli 2007 indgik parterne [finans1] og K/S [virksomhed1], et ændringstillæg til den oprindelige låneaftale fra 29. marts 2007. Det fremgår af ændringsaftalen af 30. juli 2007, at betalingsforløbet blev erstattet af et nyt forløb ”Schedule 1 Amendment Provisions to the Original Facility Agreement”. De to skemaer over de løbende betalinger er dog ens. Der er ikke oplyst andre ændringer.

[finans1]s fordring i K/S [virksomhed1] blev overtaget af [virksomhed3] S.a.r.l. i september 2009.

Af referat fra bestyrelsesmøde for K/S [virksomhed1] afholdt den 21. december 2009 fremgår følgende om overdragelse af lånet hos 1. prioritetslångiver:

”Ad. 5

Selskabets långiver [finans1] har valgt at sælge deres lån til selskabet til en ny kreditor. Dette er en strategi som [finans1] har arbejdet på i nogen tid og overdragelsen sker som i en lang række andre selskaber med lån hos [finans1] pr. 30.9.2009.

Vi er først for nylig blevet bekendt med dette forhold og er ved at undersøge om formalia i overdragelsen er overholdt. Selskabets dokumenter / vilkår betinger, at en ny kreditor skal være professionel på ejendomsmarkedet. Alt tyder dog på, at det nye kreditorselskab [virksomhed3] overholder og opfylder de givne vilkår og betingelser.

Et dokument "transfer certificate" som skal tiltrædes at bestyrelsen er at betragte som en denuntiation for, at renter og afdrag fremadrettet skal betales til den nye kreditor. Dokumentet blev underskrevet af bestyrelsen under forudsætning af, at [virksomhed2] undersøger om alle betingelserne i lånedokumentet med [finans1] er opfyldt. Herefter vil [virksomhed2] hurtigst muligt ekspedere det videre, når alle betingelser er opfyldt.

Under dette punkt drøftedes en usikkerhed om lånets løbetid. Det er i april 2012 lånet udløber.”

I brev af 22. december 2011 fra [person1], [virksomhed4] til administrator [virksomhed2] I/S og investorerne i K/S [virksomhed1], fremgår følgende om 1. prioritetslångivers (nu [virksomhed3] S.a.r.l.) sikkerheder i K/S [virksomhed1]:

” (...)

Sikkerheder

[virksomhed3] har følgende sikkerheder for lånet:

1. prioritetspant i ejendommen [x1]/[adresse2], [by1], Tyskland.
Pant i bankkonti, jf. Account Pledge Agreement.

Pantsatte konti:

Lejekonto: [...76] – [finans3]
”General Account”: [...84] – [finans3]
Depotkonto: [...87] – [finans3]
Transport i
rettigheder og krav under ”Acquisition Document”
rettigheder og krav under ”Sale and Purchase Agreements”
transport i lejeindtægter
rettigheder under ”Management Agreements”
rettigheder under ”Clause 16.12 of the Term Loan Facility” – “other contracts”
Transport i forsikringssummer, jf.: Assignment Agreement of Insurance Proceeds”

Der var mellem de to fordringshavere [virksomhed3] S.a.r.l. og [finans2] A/S indgået en ”Subordination and Stand-Still Agreement”.

Af afsnit 11 i aftalen fremgår:

”The Senior Lender confirms that the Senior Security, or any other security right of the Senior Lender, does not extend to the assets and or proceeds comprised by the Danish Security. Further, the Senior Lender undertakes to not claim or take charge or pledge over any of the assets comprised by the Danish Security”

Den 21. august 2012 underskrev kommanditselskabet og [virksomhed3] S.a.r.l et tillæg ”Supplementary Agreement with power of attorney” til låneaftalen af 29. marts 2007, som bl.a. indeholder en salgsfuldmagt. Heraf ses følgende:

PREAMBLE

The Borrower has entered into a Credit agreement with [finans1] (which has changed its name to [finans1] AG) dated 29 March 2007 subject to a loan in an amount of EUR 9,960,000.00 (hereinafter Credit Agreement).

(...)

[finans1] transferred its rights and obligations referred to the Credit Agreement to the Lender with Transfer Certificate dated 30 September 2009.

As of the date of this deed, the principal outstanding under the Ioan granted under the Credit

Agreement (hereinafter the Loan) amounts to 9,642,525.00 EUR (the Principal Claim). The Principal Claim was due for full repayment on the maturity date, i.e. 18 April 2012. The Parties have hereto already made a different agreement that shall be notarized once again in this deed.

With this proviso, the Parties agree as follows:

1. LOAN REPAYMENT I OBLIGATION TO PAY INTEREST

1.1 Defined terms which are not defined in this agreement shall be defined as in the Credit Agreement.

1.2 The current obligations for interest payments, especially in respect of the direct debit of the interests, shall continue unaffected, as well as all other obligations of the Borrower to the

Lender under the Credit Agreement. Accordingly, the Borrower continues to owe the full principal due, subject to a temporary standstill, pending further notice, on the demand for payment of these amounts as provided in Clause 1.6. The Borrower shall pay accrued interest and default interest up to the date of the DPO Payment as provided in Clauses 8.2 and 8.3 of the Credit Agreement. (...)

1.3 The Parties agree that the Borrower fulfils its complete payment obligations subject to the Credit Agreement, including accessory claims, such as interest, costs or charges, if (i) a unconditional payment in the amount of EUR 8,500,000.00 (hereinafter the DPO Payment) is received by the Lender by 31 December 2012 at the latest and (ii) full interest payments pursuant to Clause 1.2 above are made in a timely manner until the payment of the DPO payment is made.

The preceding sentence shall apply regardless of the origin of the monies used for making the DPO Payment, that may be realized in particular, but not eksklusively, by sale of the property (as defined in Clause 2.1 below), refinancing, investors or a combination hereof.

Insofar the Lender waives its claim in the deficiency amount between the Principal Claim and the DPO Payment only in case the DPO Payment is made prior to 31 December 2012.

(...)

2. POWER AF ATTORNEY FOR SALE

(...)

2.5 The Lender shall also be authorized to receive and to give receipts for the purchase price on the Borrower's behalf. For the purposes of clarity, if the DPO Payment is not made by 31 December 2012 then the Lender agrees that if the Property is sold by this power of attorney it will accept whatever disposal proceeds are received on the disposal of the property as payment in full of all amounts due under the Credit Agreement up to the full amounts due under the Credit Agreement as originally executed, disregarding any agreement for a discounted amount relating to the DPO Payment pursuant to clause 1.3. Therefore, if the Proxy sells the Property under the power of attorney all disposal proceeds can go to the Lender for the purpose of setting off all amounts due under the Credit Agreement as originally executed, including all accrued interest, costs, fees and principal due, to the extent this is required to settle these repayment obligations in respect of the outstanding amount, and the Lender shall only transfer any excess disposal proceeds exceeding this amount, if any, to the Borrower. In case of use of this power of attorney for the benefit of the Lender and sale of the property and receipt of proceeds by the Lender without any attachment or challenge or delay by the Lender, the Lender agrees to waive further amounts due from the Borrower or its shareholders other than any amounts on pledged accounts.”

(...)

2.7 This power of attorney shall be valid until 31 December 2016 and shall be irrevocable until that date. It shall cease to have effect upon

a) the receipt of payment of all amounts due under Clause 1.3 by the Lender prior to 31 December 2012; or

b) the entry in the land register of the transfer of title in accordance with the sale and purchase agreement if the disposal proceeds from such Property sale have been irrevocably received by the Lender without any restriction or attachment or delay.”

Årsrapporten 2010

Af note 14 til balancen fremgår følgende om sikkerhedsstillelse for K/S [virksomhed1]:

14 Pantsætning og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for prioritetsgæld på tkr. 72.840 er der ved ejerpantebrev givet pant i grund og ejendomme, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31 december 2010 udgør i alt tkr. 97.653 samt transport i lejeindtægter.

Endvidere er kommanditisternes resthæftelse stillet til sikkerhed for banklån.”

Årsrapporten 2012

Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2012 fremgår følgende:

”Selskabets 2. prioritetsfinansiering kan formelt set opsiges med kort varsel og er derfor præsenteret som en kortfristet gældsforpligtelse i balancen. Selskabet forventer et positivt likviditetsforløb i det kommende år, der kan servicere selskabets forpligtelser på de aftalte vilkår. Ledelsen forventer derfor at kunne opretholde finansieringen på uændrede vilkår og årsregnskabet er som følge heraf aflagt med fortsat drift for øje.

Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling den 31. december 2012. Der pågår forhandlinger om refinansiering, men udfaldet af disse forhandlinger er endnu usikkert. Der henvises til omtale af finansieringsforhold i note 1.

(...)”

Årsrapporten 2013

Årsrapporten er udarbejdet af revisionsselskabet [virksomhed5], som ligeledes er klagerens repræsentant i nærværende klagesag. Af årsrapporten fremgår følgende:

Ledelsesberetning

(...)

Selskabets 2. prioritetsfinansiering kan formelt opsiges med kort varsel og er derfor præsenteret som en kortfristet gældsforpligtelse i balancen. Selskabet forventer et positivt likviditetsforløb i det kommende år, der kan servicere selskabets forpligtelser på de aftalte vilkår. Ledelsen forventer derfor at kunne opretholde finansieringen på uændrede vilkår og årsregnskabet er som følge aflagt med drift for øje.

Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling den 31. december 2012. Der pågår forhandlinger om refinansiering, men udfaldet af disse forhandlinger er endnu usikkert. Der henvises til omtale af finansieringsforhold i note 1.”

Af note 1 ”Fortsat drift, Going Concern” til afsnittet ”Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold” i årsrapporten 2013 fremgår endvidere:

”Der er væsentlige usikkerheder forbundet med selskabets fortsatte drift. Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling 31. december 2012 og der er fortsat ikke en varig løsning med [virksomhed3]. [virksomhed3] har erklæret, at de ikke vil begære selskabet konkurs, ligesom de har erklæret, at de opfatter lånet ydet på non-recourse lignende vilkår.

(...)”

Årsrapporten 2014

Årsrapporten er udarbejdet af revisionsselskabet [virksomhed5], som ligeledes er klagerens repræsentant i nærværende klagesag. Af ledelsesberetningen i årsrapporten 2014 fremgår følgende:

”(...)

Udvikling i året

(...)

I indeværende år er selskabets ejendom solgt til en værdi på t.EUR 8.000. Investeringsejendommen var optaget til t.EUR 8.506, hvilket derved giver et tab på t.EUR 506. Som følge af salget har selskabet afregnet udestående med 1. og 2. prioriteten, hvorfor der pr. 31.12.2014 alene står en refusionsopgørelse med sælger. Årsrapporten er som følge heraf aflagt under forudsætningen om fortsat drift.”

I årsrapporten for 2014 er ”Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser” opgjort til 73.065.896 kr. pr. 31. december 2013.

I note 4 til posten egenkapitalen i balancen fremgår det, at kommanditisterne hæfter for i alt 35.940.000 kr., og at resthæftelsen pr. 31. december 2014 udgjorde 14.791.000 kr.

Af skattebilaget 2014 udarbejdet af klagerens repræsentant, revisionsselskab [virksomhed5], fremgår:

Indkomstopgørelse for 2014

Generel opgørelse

100 anparter

100,00 %

DKK

Oprindelige + nye anparter*

1 anpart

1,00 %

DKK

(...)

Finansielle indtægter jf. årsrapport

13.078.527

130,785

Ej skattepligtig gældseftergivelse**

-13,077,573

-130,776

Finansieringsindtægter

954

10

(...)

* Dette beløb skal ganges med det samlede antal anparter som investorerne ejer.

** Selskabet har vurderet, at indgået aftale med finansieringsgiver på selskabets 1. prioritetslån svarer til vilkårene for et non-recourse lån, hvorfor gældseftergivelsen på denne baggrund anses for at være skattefri.

(...)

Opgørelse af ejendomsavance

100,0 %

11,11 %

Salgssum netto jf. ovenfor

59.405.832

6.599.988

Oprindelig anskaffelsessum:

Anskaffelsessum, ejendom,

91.528.924

9.152.892

Tilgang 2013

946.418

Tillæg i 9 år, jf. EBL § 5

90.000

9.000

Tillæg i 1 år

10.000

111

Ikke genvundne afskrivninger

-29.584.938

*-2.656.495

Tab på afskrivninger

-2.344.540

**826.881

Tab på ejendommen

***-293.614

-25.057

* Ændret fra -2.993.322 med håndskrift

** Ændret fra -490.054 med håndskrift

***Ændret fra 59.699.446 med håndskrift

Af skattebilaget for 2014 fremgår af den individuelle opgørelse til selvangivelsen 2014, at det kildeartsbegrænsede tab på ejendom udgør 25.057 kr. for 1 anpart (1 %), mens der også er en note, hvor det anføres, at pr. 11,11 % ejerandel har kommanditisterne et kildeartsbegrænset tab på fast ejendom på 157.057 kr.

I et brev af 10. oktober 2014 fra revisionsfirmaet [virksomhed5], som også er klagerens nuværende repræsentant, til bestyrelsen i K/S [virksomhed1] fremgår følgende om lånevilkårene for lånet hos [virksomhed3] S.a.r.l:

”Udover ovenstående konsekvenser skal det vurderes, hvorvidt der foreligger en gældseftergivelse fra [virksomhed3]. I det omfang [virksomhed3] ikke kræver restgælden (den del der ikke er dækket af salgsprovenuet) indfriet, vil der være tale om en gældseftergivelse. Det samme gør sig gældende for de der ikke har betalt deres andel til [finans2].

Der er risiko for, at gældseftergivelsen vil være skattepligtig – både i Danmark og Tyskland. Det har indflydelse på vurderingen om der er resthæftelse (og det er der), og om gældseftergivelsen kan siges at matche fordringens værdi – eller mere præcist; om den enkelte kommanditist kunne have betalt.

[virksomhed3]

Det må efterstræbes, at mellemværende med [virksomhed3] afsluttes indenfor en overskuelig periode (forår 2015). Det er bestyrelses opfattelse, at der er tale om et lån med ”non-recourse” lignende vilkår. Dette underbygges bl.a., at der i salgsfuldmagten som [virksomhed3] har indgået med selskabet var noteret, at såfremt [virksomhed3] udnyttede aftalen fraskrev de sig alle krav overfor K/S’et og kommanditisterne. Selskabet bør stadig modtage en bekræftelse på, at engagementet er udlignet (saldokvittering), således at der ikke efterfølgende kommer et krav fra [virksomhed3].

Opsummering

Det er vores anbefaling, at selskabet ikke likvideres før der foreligger en positiv bekræftelse fra [virksomhed3] om, at selskabets gældsforpligtelser er udlinget (det kan ikke likvideres hvis der er restgæld – så er det konkurs.)

(...)”

Der blev i maj 2014 indgået en betinget aftale mellem kommanditselskabet, kommanditisterne og [finans2] A/S om indfrielse af kommanditselskabets restgæld, herunder om indbetaling af kommanditisternes resthæftelse på i alt 14.332.543 kr. til brug for indfrielse. Heraf fremgår:

”5. Betingelser

5.1 Denne aftale er betinget af,

at Långiver fremlægger en for Låntager tilfredsstillende dokumentation fra og underskrevet af tegningsberettiget for 1. prioriteten, [virksomhed3] S.a.r.l. på, at lånet til 1. prioriteten er på delvise "non-recourse"-vilkår og dermed uden personligt gældsansvar for Kommanditisterne, samt at [virksomhed3] ikke vil indgive konkursbegæring mod Låntager. Hvis betingelsen ikke er opfyldt senest den 30. maj 2014, bortfalder aftalen i sin helhed,”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 1.452.859 kr. pga. skattepligtig kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskabet K/S [virksomhed1]. SKAT har endvidere opgjort fradragskontoen, herunder ændret tab til fremførsel fra 0 kr. til 25.055 kr., på baggrund af en ejerandel på 11,11 % fra 1. juli 2013.

SKAT har begrundet dette med følgende:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Kommanditisterne har opnået en gevinst på K/S [virksomhed1], Tysklands gæld til 1. prioritetslångiver, [virksomhed3]. Det er oplyst i skattebilaget for 2014, at lånet er på non- recourse vilkår.

Kommanditisterne i K/S´et har tilbagebetalt et lavere beløb end det lånebeløb, som de har modtaget / kommanditselskabet har modtaget.

Resthæftelsen er i årsrapporten for 2014 oplyst til at udgøre 14.791 tkr. Hvor der i årsrapporten for 2013 under note 1 – fortsat drift, Going Concern er oplyst: ”Der er i 2014 indgået aftale med [finans2] om indfrielse af engagementet...”

Det er ikke oplyst eller dokumenteret, at [virksomhed3] har gjort krav gældende på indbetaling af resthæftelsen.

Det lægges således til grund, at det alene er [finans2], som kan gøre krav på resthæftelsen og ikke 1. prioritetslångiver [virksomhed3].

Engagementet er indfriet i 2014 via indbetalinger af resthæftelse.

Din revisors bemærkninger om, at det er en fejl at der i skattebilaget er oplyst at lånet er på non-recourse vilkår eller non-recourse lignende vilkår kan SKAT ikke tilslutte sig.

Allerede i årsrapporten for 2013 er der under note 1 – fortsat drift, Going Concern oplyst:

”Der er væsentlige usikkerheder forbundet med selskabets fortsatte drift. Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling 31. december 2012 og der er fortsat ikke en varig løsning med [virksomhed3]. [virksomhed3] har erklæret, at de ikke vil begære selskabet konkurs, ligesom de har erklæret, at de opfatter lånet ydet på non-recourse lignende vilkår (SKATs markering)... ”

Disse oplysninger samt oplysningerne i skattebilag for 2014, stemmer overens med de oplysninger revisor har sendt om, ” at i august 2012, underskrives der af kommanditisterne i K/S [virksomhed1], Tyskland (repræsenteret af [person2] og [person3]), en salgsfuldmagt med repræsentanter fra [virksomhed3] S.á.r.l. Kopi af salgsfuldmagten er vedhæftet.

Af salgsfuldmagtens pkt. 2.5, fremgår at provenu fra salg af ejendommen skal gå til afvikling af lånet hos [virksomhed3], i det omfang at det kan indeholdes i restgælden. Såfremt provenuet fra salget af ejendommen ikke dækker restgælden, gives der afkald på restsaldoen.”

Også her tilkendegives, at der er tale om et non-recourse lån, da der er givet afkald på eventuel restgæld.

SKAT er ikke enig med din revisor i, at der allerede i august 2012, hvor salgsfuldmagten underskrives, at gælden reelt var overdraget til kurs 100 i forbindelse med salgsfuldmagtens indgåelse.

Ifølge Kaufvertrag af 28.07.2014 er ejendommen først solgt i 2014 for 8.000.000 euro.

Der foreligger dokumentation (Treuhandauftrag af 27. august 2014) for at ”Grundschuldbrief” på 9.960.000 euro vedrørende [finans1], først er endeligt slettet / ophørt så snart alle aftaler er opfyldt. ([virksomhed3] må have købt fordringen af en [finans1], er ændret i skattebilag for 2010)

Hele salgsprisen skal overføres til fordringshaver. Der er intet restbeløb til sælger.

Ejendommen og delvis indfrielse af 1. prioritetsgælden på non- recourse lignende vilkår er således først sket i 2014, og ikke i 2012 i forbindelse med aftalen om salgsfuldmagten.

1. prioritetsgælden har såvel i 2012, 2013 og 2014 fortsat været opført som K/S [virksomhed1], Tysklands gæld til [virksomhed3]s (oprindeligt [finans1]). Renteudgifterne er også trukket fra indkomsten.

K/S [virksomhed1] er således i 2014 frigjort for at betale den del af gælden til [virksomhed3] (oprindeligt [finans1]), som ikke er blevet indfriet ved salg af ejendommen til 8.000.000 euro før salgsomkostninger.

SKAT mener, at kommanditisterne er skattepligtig af gevinst på frigjort gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23.

Efter kursgevinstlovens § 26 stk. 3, opgøres gevinst eller tab på gælden som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Der henvises tillige til SKM.2010.42.BR.

I SKM2010.42.BR blev selskabet beskattet af en kursgevinst ved frigørelsen for gælden uden hensyn til fordringens værdi for kreditor. Beskatningen sker efter kursgevinstlovens § 6, uanset at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Kursgevinstlovens § 6 for selskaber er analog til kursgevinstlovens § 23, der gælder for personers gæld i fremmed valuta.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af den 10. juni 1997.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget L194 95/96, pkt. 2, personer, fremgår det bl.a., at,

Fordringer og gæld i fremmed valuta:

De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. ......

....Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når gælden er i fremmed valuta, er hovedreglen at gevinst og tab medregnes i den skattepligtige indkomst, uanset årsagen til gevinst eller tab, herunder om gevinsten eller tabet skyldes valutakursændringer eller værdiændringer på grund af andre forhold.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L194 95/96´s enkelt bestemmelser til § 23, se § 16, der henviser til pkt. 74 i skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, der omtaler § 6 i den tidligere kursgevinstlov, hvor der bl.a. anføres, at,

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

Det vil sige, at beskatningen efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 og kursgevinstlovens § 23 sker uanset at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Fordringens værdi for kreditor har altså ingen betydning, som det er tilfældet i kursgevinstlovens § 21 (singulær gældseftergivelse for personers gæld i danske kr.) eller § 24 (akkord).

Resthæftelsen for en kommanditist er udtryk for den øvre grænse for fordringens værdi for kreditor. Resthæftelsen har dog ingen betydning når gældseftergivelsen/frigørelsen af gæld er omfattet af kursgevinstlovens § 23.

Det fremgår bl.a. af den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3 at,

Gevinst som følge af en singulær eftergivelse m.v. af gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7. Hvis gælden er omfattet af KGL § 23 er der ikke skattefrihed efter KGL § 21 for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Hvis et lån er ydet på non recourse-vilkår og der sker en indfrielse på grund af non-recourse-vilkåret, hvorved hele eller dele af gælden bortfalder ved indfrielsen, så er der ikke tale om en gældseftergivelse omfattet af KGL § 21 eller KGL § 24. Se SKM2010.42.BR. Det skal vurderes, om der kan ske beskatning efter KGL 19, KGL § 22 eller KGL § 23.”

Det fremgår også af dommen fra Vestre Landsret af 11. april 2016 gengivet i SKM2016.325.VLR, at der sker beskatning uanset at fordringens værdi for kreditor var 0 kr.

Dommen er efterfølgende anket til Højesteret.

I Landsrettens begrundelse og resultat anføres, bl.a.,

”Det lån hos [finans4], som sagen omhandler, er optaget i engelske pund. Hjemlen til beskatning af en eventuel kursgevinst på lånet er derfor kursgevinstlovens § 20, jf. § 23, 1. pkt...”

Landsretten har henført beskatningen af kursgevinsten til kursgevinstlovens § 23, fordi det er tale om et lån i fremmed valuta. Det er ikke Non-Recourse vilkåret der gør, at beskatningen er henført til kursgevinstlovens § 23, men alene det faktum, at det er gæld i fremmed valuta.

Spørgsmålet i sagen var også om et Non-Recourse vilkår bevirkede, at der ikke var tale om en skattepligtig kursgevinst, idet kommanditisten ikke hæftede personligt for lånet ud over ejendommens værdi.

Landsretten henviser til,

”I bemærkningerne til lovforslag nr. 194 af 13. marts 1997 om kursgevinstloven...

...

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne.

...

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

...”

Landsretten kom herefter frem til at Non-Recourse vilkåret på lånet ikke i sig selv udelukker, at der kan realiseres en skattepligtig kursgevinst.

Det vil sige årsagen til, at der opstår en gevinst er underordnet.

I denne sag var årsagen til frigørelsen for gælden Non-Recourse vilkåret. En gældseftergivelse kan være en anden årsag.

Bemærkninger til SKM2007.896.LSR og SKM2010.42.BR.

Din revisor bemærkninger om at, hvis SKAT ikke kan tilslutte sig at gælden er overdraget i 2012 sammen med salgsfuldmagten, så gør revisor gældende at kommanditisterne reelt ikke hæftede for gælden på salgstidspunktet i 2014, eftersom det fremgår klart af salgsfuldmagten at resterende gæld, som ikke kan dækkes af provenuet fra salget af ejendommen, vil bortfalde. Din revisor mener derfor ikke at der opnået en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand, og henviser til skam 2007.896.LSR.

SKAT er ikke enig i denne opfattelse.

Forholdene i landskatterettens kendelse i SKM2007.896.LSR og forholdene i byrettens dom i SKM2010.42.BR er stort set identiske, bortset fra, at det i SKM2007.896.LSR var tale om en kommanditist. Alligevel kommer byretten og landsskatteretten til modsatte resultater.

I begge afgørelser er der tale om selskaber, der frigøres for en gæld ydet på non-recourse vilkår, hvor fordringens værdi for kreditor er aktivets realisationsværdi.

I kendelsen i SKM2007.896.LSR, var der tale om et selskab, som var kommanditist. Her blev selskabet ikke beskattet af en kursgevinst. Selskabet A Holding A/S var enekommanditist. A Holding A/S ejede derudover 20 % af kreditorselskabets moderselskab. Kreditorselskabet eftergav A Holding A/S gælden, da det var insolvent. I sagen har A Holding A/S påpeget – såfremt regionen fastholder at gældseftergivelsen er givet selskabet – at gældseftergivelsen er skattefri efter kursgevinstlovens § 24. Selskabet begrunder dette med, at gældseftergivelsen er givet som en akkord med en hovedkreditor af den usikrede gæld i kommanditselskabet.

Det må antages at landsskatteretten har anset gevinsten for omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 24, da det i sagen var tale om en gældseftergivelse. Det kan dog ikke direkte udledes af kendelsen, idet landsskatteretten ikke nævner nogen lovhenvisning i deres afgørelse og begrundelsen hertil.

I dommen SKM 2010.42.BR blev selskabet beskattet af en kursgevinst ved frigørelsen for gælden uden hensyn til fordringens værdi for kreditor. Der var ingen hæftelse udover aktivets realisations værdi. Alligevel blev den samlede gevinst beskattet efter kursgevinstlovens § 6 (som er analog til kursgevinstlovens § 23 for personer, vedrørende gæld i fremmed valuta)

Dommen gengivet SKM2010.42.BR kan derfor bruges analog til personer der bliver frigjort for gæld i fremmed valuta, også når der er tale om kommanditister. Resthæftelsens størrelse er underordnet, idet beskatningen sker uanset om der er en yderligere hæftelse eller ej, når frigørelsen for gælden er omfattet af kursgevinstlovens § 23.

SKAT er heller ikke enig i din revisors bemærkninger om, at SKAT ikke kan anvende / henvise til SKM2016.325.VLR, fordi denne afgørelse er afsagt efter salget af ejendommen, hvilket efter revisors opfattelse sætter retssikkerheden over styr. Revisor mener også, idet SKM2016.325.VLR er anket til Højesteret, at retssikkerheden igen sættes over styr, da en anket dom ikke kan danne præcedens for praksis førend der foreligger en endelig afgørelse.

Sagen omtalt i SKM2016.325.VLR vedrører indkomståret 2010, hvorfor SKAT godt kan anvende afgørelsen i sagerne vedrørende senere indkomstår.

På grund af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, er SKAT nødt til at ændre indkomsten vedrørende lignende forhold for andre kommanditister. Dette er netop med til at styrke opfattelsen af retssikkerheden, nemlig at kommanditisternes skattemæssige forhold omkring frigjort gæld i fremmed valuta behandles ens.

Efter SKATs opfattelse er klager frigjort for en gæld i fremmed valuta, og er omfattet af kursgevinstlovens indledningsbestemmelse om, at kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved frigørelse af gæld, § 1 stk. 1 nr. 2.

Hæftelsen har været hele det lånte beløb i fremmed valuta i K/S [virksomhed1], Tyskland, det samme gør sig gældende for lånet på non-recourse vilkår i dommen SKM2016.325.VLR.

Ved optagelsen af lånet, har debitor påtaget sig en reel forpligtelse for at hele lånet skal tilbagebetales. Klager har undervejs foretaget rentefradrag af den til enhver tid tilbageværende restgæld, og prioritetsgælden i fremmed valuta har været en del af finansieringen af købesummen for ejendommen, og dermed indeholdt i afskrivningsgrundlaget.

Højesteret har i TfS2000.148.H udtalt: ” Det forhold, at en låneaftale indeholder bestemmelser om begrænset hæftelse (non-recourse vilkår), er ikke i sig selv til hinder for, at der kan opnås ret til fradrag for renter på lånet. Afgørende må være en helhedsvurdering af det arrangement, hvori vilkåret indgår”.

Afskrivningsretten forudsætter, at der er et afskrivningsgrundlag, som opgøres på baggrund af købesummen, hvor en del af købesummen kan være finansieret ved et lån på et non-recourse vilkår eller et almindeligt gældsforhold, med blandt andet sikkerhed i resthæftelsen.

På grund af non-recourse vilkåret er den øvre grænse for fordringens værdi for kreditor aktivets realisationsværdi.

I dommen i SKM2016.325.VLR udgjorde skatteyderens andel af den udækkede gæld 1.245.255 kr., der blev anset som en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23.

Der skete beskatning udover den del af gælden, som kunne opkræves hos kommanditisten. Kreditor kunne ikke gøre krav mod K/S´et eller kommanditisterne.

Den del af fordringen, der ikke dækkes af aktivets realisationsværdi er 0 kr. værd, uanset størrelsen af resthæftelsen. Betalingsevnen hos debitor har heller ingen betydning. Kreditor havde alene sikkerhed i aktivets realisationsværdi og ikke i resthæftelsen.

Såfremt kursgevinsten i denne sag ikke skal beskattes, vil det betyde, at den skattepligtige kursgevinst i SKM2016.325.VLR skulle have været begrænset til 0 kr., svarende til fordringens værdi for kreditor.

Beskatningen af en kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 sker uanset størrelsen af fordringens værdi for kreditor og uanset betalingsevnen for debitor.

Kursgevinsten på den frigjorte gæld vedrørende non-recourse lånet i K/S [virksomhed1], Tyskland er beregnet sådan:

Beløb på eftergivet beløb oplyst i skattebilaget for 2014 udgør 13.077.573 kr. Omregnet til euro, ved kurs 7,4539 udgør beløb 1.754.460 euro.

(samme kurs som er anvendt til beregning af afståelsessummen på 8.000.000 euro).

Gælden er oplyst til at være optaget til kurs 7,4536.

Kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 23 beregnes som 1.754.460 euro x 7,4536 svarende til 13.077.043 kr. Gælden er indfriet til kurs 0.

Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Af praktiske årsager og fordi der en mindre væsentlig forskel mellem eurokursen fra optagelsestidspunktet for gælden for de oprindelige anparter (kursen udgør 7,4536), og til optagelseskursen for de overtagne anparter pr. 1. juli 2013 (kursen udgør 7,4591), har SKAT benyttet optagelseskursen på 7,4536 for alle anparter ved beregningen af den skattepligtige kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 på frigjort gæld.

Din andel af skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld vedrørende non-recourse lånet udgør:

11,11 % X 13.077.043 kr. svarende til 1.452.859 kr. som din indkomst forhøjes med.

(...)

2. Fradragskonto

2.1 De faktiske forhold

(...)

Tab ejendom til fremførsel er oplyst til 25.057 kr. for 11,11 % ejerandel. Du har ikke selvangivet tabet til fremførsel.

(...)

2.3 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har ingen ændringer til fradragskontoen vedrørende selvskyldnerkautionen. SKAT er enig i at selvskyldnerkautionen ikke kan tillægges fradragskontoen, idet kommanditisterne ikke har påtaget sig en yderligere hæftelse, i det eventuelle indbetalinger under selvskyldnerkautionen samtidig vil nedsætte resthæftelsesbeløbet.

SKAT er ikke enig i den generelle fradragskonto som fremgår af skattebilaget, og du har ikke sendt din individuelle opgørelse.

Vi mener at fra 2012 til 2013 er der videreført en forkert saldo, og vi mener ikke reguleringen for den udtrædende investor i 2013 er korrekt.

Vi har opgjort din fradragskonto sådan – 11,11 %. Du ejer 10 % indtil 1. juli 2013, efter overtager du 10/9 anpart fra den udtrædende investor, hvorefter du ejer 11,11 %.

Det forudsættes du har fulgt standard skattebilagets afskrivninger, dvs. maks. afskrivninger.

Oprindelige 10 %

Tilgang 1/7 2013 – 1,11 %

Ejerandel 11,11 %

(...)

Saldo 31. december 2013, det underskud som er muligt at trække fra indkomsten i 2014

922.453 kr.

Resultat 2014 jf. dit skattebilag

-225.235 kr.

Nettorenter 2014, jf. dit skattebilag

-659.695 kr.

Fremført tab ved salg af ejendom jf. dit skattebilag for 2014

-25.055 kr.

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta, non- recourse lån, se afsnit 1.4:

1.452.859 kr.

Saldo 31. december 2014

1.465.327 kr.

SKAT har i forbindelse med klagesagen udtalt følgende til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Det bemærkes dog, at SKAT ikke tidligere i sagen har modtaget dokumentet fra [virksomhed6], Amendment Agreement af 29. marts 2007 og Term Loan Facility på euro 9.960.000.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Til klagers afsnit: ” Praksisændring”

”Bindende virkning

Den juridiske vejledning, giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis.”

(Vores understregning)

SKAT er opmærksom på afsnittet i Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3 under ”Særligt omkring gældsreduktion i K/S´er”, herunder også afgørelsen i SKM2007.896.LSR.

Ses der derimod på afsnittet i Den juridiske vejledning, der er nævnt lige før ”Særligt omkring gældsreduktion i K/S´er”, skal der ske beskatning af den fulde kursgevinst på gælden uanset fordringens værdi for kreditor.

I afsnittet anføres:

Gevinst som følge af en singulær eftergivelse m.v. af gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7. Hvis gælden er omfattet af KGL § 23 er der ikke skattefrihed efter KGL § 21 for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Hvis et lån er ydet på non recourse-vilkår og der sker en indfrielse på grund af non-recourse-vilkåret, hvorved hele eller dele af gælden bortfalder ved indfrielsen, så er der ikke tale om en gældseftergivelse omfattet af KGL § 21 eller KGL § 24. Se SKM2010.42.BR. Det skal vurderes, om der kan ske beskatning efter KGL 19, KGL § 22 eller KGL § 23.”

Den juridiske vejledning er derfor uklar, idet beskatningen eller ikke-beskatningen af en gevinst på gæld i fremmed valuta afhænger af, hvilket afsnit man læser i Den juridiske vejledning, herunder også hvilke afgørelser man lægger vægt på.

SKAT har lagt vægt på Byretsdommen SKM2010.42.BR og den seneste dom fra Vestre Landsret af 11. april 2016, SKM2016.325.VLR, (anket til Højesteret), der er højere rangerende retskilder end SKM2007.896.LSR og Den juridiske vejledning.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende supplerende udtalelse i forbindelse med klagesagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i den oprindelige sagsfremstilling:

Klagers repræsentant er ved brev af 29. juli 2019 til Skatteankestyrelsen kommet med nye bemærkninger og oplysninger i sagen.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til punktet ”Salgsfuldmagt, non-recourse lignende lån, skattemæssig omlægning af lån”, jævnfør brevet af 29. juli 2019.

Skattestyrelsen er enig i, at hvis et lån undergår væsentlige ændringer, anses det for en indfrielse af det gamle lån og erhvervelse af nyt lån.

I den konkrete sag er der dog tale om, at det nye lån/hovedstol ikke er oplyst i K/S [virksomhed1]’s regnskaber og skattebilag for 2012, 2013 og 2014.

De skattebilag som gælder for [person4], er dem som gælder for hele K/S [virksomhed1]. Klagers skattebilag fra [virksomhed5] har et andet beløb vedrørende tab på afskrivninger.

Der er ikke i regnskaber og skattebilag for 2012, 2013 og 2014 for K/S [virksomhed1] nævnt noget om et nyt lån eller ny hovedstol på 8.500.000 euro.

I ledelsesberetningen for 2012 er det oplyst, at selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling den 31. december 2012. Der pågår forhandlinger om refinansiering, men udfaldet af disse forhandlinger er endnu usikker. Samme oplysning fremgår af årsrapporten for 2013.

I skattebilaget for 2012 side 7 står derimod ”Gæld til [virksomhed3] (opr. [finans1])”. Restgæld primo udgør 9.679.875 euro. Ultimo udgør restgælden 9.642.525 euro omregnet til 71.871.524 kr. (valutakurs 7,4536). I årsrapporten for 2012 er gælden oplyst til 71.937.094 kr. (side 13). Ved valutakurs 7,4606 pr. 31.12.2012 udgør restgælden 9.642.525 euro.

I skattebilaget for 2013 ses tilsvarende note/oplysning ikke. Men i årsrapporten for 2013 er gælden til 1. prioritetslångiver oplyst til 71.936.129 kr. (side 13). Omregnet til valutakurs pr. 31.12.2013, som udgør 7,4603 svarer det til en restgæld på 9.642.525 euro.

I skattebilaget for 2014 er der oplyst en ikke skattepligtig gældeftergivelse på 13.077.573 kr. indgået på non recourse vilkår (side 6) omregnet til 1.754.460 euro. I årsrapporten for 2014 side 8 udgør 1. prioritetsgælden ultimo 0 kr.

Pr. 31.12.2013 var det oplyst, at gælden var 73.065.896 kr. Det står under sidste års tal i årsrapporten for 2014. Salgsprisen for ejendommen på 8.000.000 euro omregnet til valutakurs 7,4536 udgør 59.628.800 kr.

Skattestyrelsen har henset til disse oplysninger, og det er således lagt til grund, at der ikke blev stiftet et nyt låneforhold i 2012. Hverken regnskab eller skattebilag for K/S [virksomhed1] viser, at der er indgået et nyt låneforhold i 2012.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i punkt 1.2, i aftalen af 21. august 2012 er anført, at låntager fortsat skylder den oprindelige og forfaldne hovedstol og at der skal betales renter heraf, indtil datoen for ”DPO betalingen” på 8.500.000 euro, som skal modtages af långiver senest 31.12.2012.

Det anførte i ledelsesberetningen for 2012 og 2013 understøtter, at den såkaldte ”DPO betaling” ikke er faldet på plads 31.12.2012.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der er stor uklarhed om, hvad der er fakta i sagen. Efter Skattestyrelsens opfattelse, har man hverken i årsrapporterne for K/S [virksomhed1] eller i skattebilagene tilkendegivet, at der er et nyt lån i, er det en helt ny påstand, som ikke understøttes af oplysningerne fra de underskrevne regnskaber og skattebilag fra statsautoriserede revisorer i 2012, 2013 og 2014.

Skattestyrelsen fastholder således, at det skal lægges til grund, at der ikke er etableret et nyt lån i 2012, og Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta i 2014 med 1.743.170 kr.

Såfremt Skatteankestyrelsen fastholder, at der er etableret et nyt lån i 2012, så skal der ske en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012, hvor der så også skal ske beskatning efter kursgevinstlovens § 23. Der skal samtidig ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012, 2013 og 2014 vedrørende ukorrekt rentefradrag af den i skattebilaget oplyste gæld til [virksomhed3] med restgæld 9.642.525 euro ultimo 2012.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med 1.452.859 kr. samt tab til fremførsel efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3 nedsættes med 25.055 kr. til 0 kr.

Repræsentanten har begrundet dette med følgende anbringender:

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det principielt gældende, at [person4] ikke er skattepligtig af den opnåede gældseftergivelse, da en sådan ikke kan beskattes i henhold til Kursgevinstloven, da der ikke er tale om en frigørelse af gæld i Kursgevinstlovens forstand, eftersom [person4] ikke hæfter for denne del af gælden.

---oo0oo---

Kursgevinst

Kursgevinstlovens § 6 vedrørende selskaber har følgende ordlyd:

"Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v."

I Kursgevinstlovens § 24 anføres derefter følgende:

"Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer." (vores fremhævning)

Det fremgår således klart af Kursgevinstlovens § 6 og § 24, at kursgevinst som følge af gældseftergivelse ikke er skattepligtigt.

At kursgevinst som følge af gældsfrigørelse ikke er skattepligtig følger tilsvarende af

Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2007.896LSR. I denne sag udtalte Landsskatteretten følgende:

"Det fremgår af Ligningsvejledningen 2001, E.L.2.7.1, at en gældseftergivelse, som ydes over for et kommanditselskab, skal vurderes i forhold til kommanditisterne, da kommanditselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det fremgår endvidere, at kommanditisterne kun vil kunne undergives beskatning i det omfang, de ikke har indbetalt resthæftelsen på deres anpart. Hæfter en kommanditist således ikke længere for noget beløb, fordi han har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre nogen gevinst i kursgevinstlovens forstand.

Den af A Holding AIS overtagne gæld til B på 8.536.929,00 kr. er ydet på såkaldt non-recourse vilkår, hvorefter kommanditisterne ikke hæfter personligt for gældens betaling. Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at anse A Holding AIS, der har overtaget gælden på nævnte vilkår, for skattepligtig af gældseftergivelsen. Gældseftergivelsen anses således, jf. det i Ligningsvejledningen anførte, ikke for at medføre nogen kursgevinst i kursgevinstlovens forstand.

Retten finder herved ikke, at det gør nogen forskel, at debitor er et selskab."

Det vil sige, at Landsskatteretten i sagen nåede frem til, at eftergivelse af en gæld på non-recourse vilkår var skattefri for debitor med henvisning til, at gælden var uden personligt gældsansvar for debitor.

I Den juridiske vejledning 2014-1, som var den gældende på tidspunktet for gældens indfrielse, afsnit C.B.1.4.3.3 er gældseftergivelse i K/S'er beskrevet i overensstemmelse med SKM2007.896LSR:

"Da K/S'et ikke er et selvstændigt skattesubjekt, skal gældseftergivelsen vurderes i forhold til kommanditisterne. Se TfS 1998,157 og TfS 1998, 158 LSR."

Det fremgår af Kursgevinstlovens § 20, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i Kursgevinstlovens§§ 21 - 23.

Ifølge Kursgevinstlovens § 23 skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at lån ydet på non-recourse vilkår ikke medfører beskatning efter Kursgevinstlovens § 23, se LSR af 05.02.2015 Journalnr. 14-3189162. Denne sag er efterfølgende behandlet ved Vestre Landsret, se SKM.2016.325.VLR.

I nærværende sag, vedr. K/S [virksomhed1], er der tale om et lån på non-recourse lignende vilkår.

Det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse henviser til, at gevinst eller tab på gælden efter Kursgevinstlovens § 26, stk. 3 skal opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Der er således alene skattepligt, såfremt gælden er blevet nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med andre ord gælder skattefritagelsen kun for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Da [virksomhed3] som følge af det non-recourse lignende vilkår ikke havde krav på mere end ejendommen, er fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for overtagelse af ejendommen lig med ejendommens værdi. Fordringens værdi for kreditor er derfor uændret, da denne må falde i takt med ejendommens værdi.

Praksisændring

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit A.A.7.1.3 anfører følgende omkring lighedsgrundsætningen:

"at det er en følge af lighedsgrundsætningen, at borgere og virksomheder som udgangspunkt kan støtte ret på gældende administrativ praksis, medmindre praksis er direkte, dvs. oplagt, ulovlig. I det omfang EF-domstolen måtte fastslå, at dansk praksis har været i strid med EU-retten, vil udgangspunktet være, at der kan støttes ret på dansk praksis, indtil praksisændringen offentliggøres med et passende varsel. Den administrative praksis på skatteområdet dannes af domme og landsskatteretskendelser/-afgørelser. I det omfang et spørgsmål ikke er afgjort ved dom eller landsskatteretskendelse/-afgørelse, vil praksis som udgangspunkt dannes ved offentliggørelse af afgørelser på SKATs hjemmeside. Ikke offentliggjorte afgørelser vil efter den almindelige lighedsgrundsætning efter omstændighederne kunne have betydning, medmindre der er modstrid med overordnede retskilder. Den administrative praksis kan efterfølgende blive ændret af domstolene.

Den administrative praksis indarbejdes løbende i den generelle beskrivelse af praksis, der fremgår af SKATs juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis.

Som det fremgår af styresignalet SKM2012.280.SKAT, kan der støttes ret på SKATs beskrivelser af praksis, medmindre beskrivelsen klart er i modstrid med højere rangerende retskilder."

Af ovennævnte fremgår klart, at medmindre der er en klar uoverensstemmelse med det i Den juridiske vejledning anførte og en højere rangerende retskilde, kan en borger støtte ret på det i Den juridiske vejledning anførte. Modsætningsvist kan SKAT således ikke ændre en skatteansættelse i strid med det i Den juridiske vejledning anførte, medmindre en højere rangerende retskilde tilsiger dette.

I den situation, hvor SKAT ændrer/skærper praksis fremgår følgende af Den juridiske vejledning

2017- 2, afsnit A.A.7.1.5:

"Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.

Eksempel

Højesteret fastslog, at en ændring af praksis, således at kommanditisters fradrag blev begrænset til det ansvarlige indskud, ændrede kommanditisters retsstilling så væsentligt, at ændringen alene kunne have virkning for fremtiden. Se UfR 1983.8.HD.

Hvad der skal forstås som et passende varsel afhænger helt af de konkrete omstændigheder, dvs. hvilket tidsrum borgerne skønnes at have behov for til at kunne indrette sig efter praksisskærpelsen.

En praksisskærpelse skal offentliggøres på relevant måde, f.eks. I form af en SKM-meddelelse (styresignal) eller ved særlig nyhedsmarkering i de juridiske vejledninger."

Det fremgår af ovennævnte, at SKAT har mulighed for at ændre en praksis, men dette kan alene ske med virkning for fremtiden. En praksisændring skal ligeledes offentliggøres i form af enten en SKM­meddelelses eller ved en særlig nyhedsmarkering i de juridiske vejledninger.

Praksis fremgår klart af Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2007.896LSR, SKM2011.858SR, og det gennem årene anførte i Ligningsvejledningen og nu i Den juridiske vejledning 2014-1.

Kursgevinst

Som anført ovenfor har den af SKAT foretagne beskatning af en kursgevinst hverken hjemmel i loven eller praksis. Tværtimod finder Landsskatteretten på baggrund af det anførte i Den juridiske vejledning, at der ikke er hjemmel til at beskatte kommanditisterne af kursgevinsten. Se hertil tidligere nævnte afgørelser fra Landskatteretten med journalnummer 14.3189076, 14-3189104 og 14-3189137.

I Den Juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.4.3.3 er der anført følgende omkring beskatning af kommanditister, når K/S'ets gæld eftergives:

"Da K/S'et som nævnt ikke er et selvstændigt skattesubjekt, skal gældseftergivelsen vurderes i forhold til kommanditisterne, se TfS1998,157 og TfS1998,158 LSR.

Det kan ved en gennemgang af Den juridiske vejledning 2014-1 og Den juridiske vejledning 2017-2 konstateres, at der ikke er sket en ændring i afsnittet omkring kommanditisters beskatning når

K/S'ets gæld eftergives. Tværtimod er ordlyden fuldstændig sammenfaldende.

Det medfører, at kommanditisterne kan støtte ret på det i den dagældende juridiske vejledning anførte, da der ikke er nogen højere rangerende retskilde der modsiger dette.

Det er således først nu, at SKAT gør gældende, at der opstår en skattepligtig kursgevinst for kommanditister, når K/S'ets gæld eftergives.

SKAT's afgørelse i nærværende sag må derfor anses for en praksisændring, der alene har virkning fremadrettet og ikke for indkomståret 2014.

SKAT's afgørelse kan således alene få virkning fra det tidspunkt, hvor praksisændringen er offentliggjort i enten et styresignal eller ved tydelig ændring af Den juridiske vejledning og kun efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand, jf. Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit A.A.7.1.5.

Hertil skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er offentliggjort et styresignal omkring praksisændringen, ej heller er der tydeligt markeret en ændring af praksis i Den juridiske vejledning.

Ovennævnte medfører, at såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning fastholder SKAT's holdning, hvorefter der skal ske kursgevinstbeskatning af kommanditisterne efter Kursgevinstlovens § 23, som følge af K/S'ets frigørelse af gæld, vil dette være i strid med lighedsgrundsætningen og reglerne for ændringer/skærpelse af praksis.”

Klagerens repræsentant har ved møde i Skatteankestyrelsen oplyst, at man ikke er uenig i de talmæssige opgørelser foretaget af SKAT eller det forhold, at lånet er på non-recourse eller non-recourse lignende vilkår. Repræsentanten gjorde dog gældende, at man mente, dette non-recourse vilkår først kunne konstateres ved indgåelse af aftalen om salgsfuldmagt i 2012.

Klagerens repræsentant har suppleret med følgende bemærkninger af 29. juli 2019:

”(...)

I relation til mailen fra Advokat [person1], bemærker vi, at Advokaten er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt [virksomhed3] havde mulighed for at gøre krav gældende mod kommanditisterne via resthæftelsen. Konklusionen blev, at man juridisk ville have en indirekte mulighed for at gå efter resthæftelsen i og med, at [virksomhed3] kunne gøre krav gældende i K/S’ets aktiver. I en evt. misligholdelses-/konkurssituation, vil ledelsen/kurator være pålagt at gøre krav på resthæftelsen hos kommanditisterne, som dermed ville indgå som et tilgodehavende i K/S’et.

Vi mener derfor fortsat, at der ikke forelå et non-recourse vilkår på lånet, førend dette opstod ved indgåelse af salgsfuldmagten i august 2012.

(...)

Salgsfuldmagt, non-recourse lignende vilkår, skattemæssig omlægning af lån

Du har efterspurgt en uddybning af vores synspunkt på etableringen af non-recourse vilkåret i august 2012 og dets relevans for fastlæggelsen af en (eventuel) kursgevinst.

Skattestyrelsen har med sin afgørelse i nærværende klagesag pålagt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] en skattepligtig kursgevinst ved frigørelse af gæld i fremmed valuta i indkomståret 2014.

Gevinst eller tab på gæld skal opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen/indfrielsen jf. kursgevinstlovens § 26.

Såfremt der i lånevilkårene sker ændringer af væsentlig karakter, anses fordringen for afstået, og en ny fordring anses for stiftet. Dette fremgår bl.a. i Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.B.1.7.5. (tilsvarende har fremgået af Den Juridiske vejledning historisk fra 2012-1 versionen og frem).

Vi henviser til SKM2003.545.LR, hvor et familielån mellem onkel og niece overgik fra at være baseret på markedsrenten til 4 pct. forrentning. I denne sag fandt man, at ændringen af den løbende rente måtte anses for at udgøre en væsentlig ændring af de oprindelige lånevilkår, hvorfor det oprindelige lån måtte anses som indfriet og et nyt 4 pct. forrentet lån opstod.

I TfS 2000, 605 tog Østre Landsret bl.a. stilling til, om en række vilkårsændringer havde medført realisering af det oprindelige gældsforhold og stiftelse af et nyt. Sagen blev efterfølgende anket til Højesteret, som imidlertid ikke nåede at tage stilling til om vilkårsændringerne i sig selv medførte realisering af det oprindelige låneforhold, eftersom der i mellemtiden var fremkommet dokumenter som medførte at en evt. kursgevinst ville være skattefri. Der var dog tale om at man ændrede løbetid fra 5 år til 19 år, afdragsprofilen til månedlig fra tidligere afdragsfri, samt renten fra 0 pct. til 4 pct. I Østre Landsrets afgørelsen fastslog man, at de omtalte ændringer måtte anses for væsentlige således, at det oprindelige gældsforhold skulle anses for realiseret.

Der er ikke tidligere faldet afgørelse i sager omkring etablering af et non-recourse vilkår efter gældsstiftelsen. Af de fremhævede sager kan vi dog se, at der ligges vægt på forrentning, løbetid og afdragsprofil, som i sidste ende må have en direkte betydning for den samlede værdi af fordringen. I tilfælde hvor fordringens værdi for debitor ændres væsentligt, mener vi derfor, at der foreligger et karakterskifte af lånet, som medfører at lånet skal anses for realiseret med efterfølgende etablering af nyt låneforhold.

Vi mener, at etableringen af non-recourse vilkår i tilfælde, hvor restgælden må skønnes at have en højere værdi end de aktiver, som non-recourse vilkåret omfatter (i dette tilfælde ejendommen), må anses for at udgøre en væsentlig ændring af lånevilkårerne, således at det oprindelige gældsforhold skal anses for realiseret med efterfølgende etablering af nyt gældsforhold. Dette begrundes ved, at kursværdien af fordringen fra debitors side i ovennævnte tilfælde, vil ændre sig fra en størrelse, som svarer til restgælden, til i stedet at svare til ejendommens værdi.

I forlængelse af ovenstående må det betyde at kommanditisterne i august 2012 skal anses for at have realiseret et låneforhold og etableret et nyt, med de skattemæssige følger som dette måtte have. Disse skattemæssige følger ligger dog udenfor nærværende klagesag.

Vi mener derfor, at man skulle have vurderet, hvad fordringens værdi udgjorde for debitor i august 2012, efter etableringen af non-recourse vilkåret. Denne bør svare til ejendommens værdi. I forlængelse heraf mener vi, at det bedste bud på, hvad ejendommen var værd ved etableringen af non-recourse vilkåret i 2012, er hvad ejendommen blev solgt for i juli 2014. Som følge af, at gældens værdi ved påtagelsen i 2012 og ved indfrielsen i 2014 må anses for at være ens, mener vi derfor ikke, at kommanditisterne i K/S [virksomhed1] har opnået en skattepligtig gældseftergivelse ved frigørelse af gæld i fremmed valuta i indkomståret 2014.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 12. november 2019:

”Omlægning af lån

Der synes i Skattestyrelsens udtalelse at være en misforståelse omkring låneforholdet med [virksomhed3].

Skattestyrelsen er enig i, at hvis et lån undergår væsentlige ændringer, anses det, skattemæssigt, for en indfrielse af det gamle lån og erhvervelse af nyt lån (vores tilføjelse med kursiv).

Skattestyrelsen virker til at være af den opfattelse, at der skulle være opstået en civilretlig indfrielse af det oprindelige lån og etablering af nyt låneforhold (se side 1, afsnit 5 og 7 samt side 2, afsnit 5, 8 og 9). Dette er ikke tilfældet. Der er efter vores opfattelse tale om, at der ved indgåelse af salgsfuldmagt d. 21. august 2012, sker væsentlige ændringer til det eksisterende låneforhold med [virksomhed3], hvorved lånet skatteretligt skal anses for indfriet og etableret på ny.

Det er derfor ikke muligt at se "stiftelsen af nyt låneforhold i 2012", da der netop ikke er sket en civilretlig omlægning af lånet.

Såfremt Skattestyrelsen mener, at det er en forudsætning for en skattemæssig kvalifikation som etablering af et nyt lån, at der også civilretligt er optaget et nyt lån, må dette betegnes som en nyskabelse inden for dansk skatteret - idet gældende skatteret i denne type situation netop udmærker sig ved, at der er adskillelse mellem civilretlig og skatteretlig kvalifikation.

Efter vores vurdering er der således ikke tvivl om de fakta omkring lånet, der er afgørende for den korrekte kvalifikation af det pågældende gældsforhold.

Nye oplysninger?

Der bliver fra Skattestyrelsens side lagt op til, at der i nærværende sag skulle være tale om nye oplysninger. Denne vurdering synes at udspringe af, at der i regnskaber og skattebilag, for 2012-2014, ikke har fremgået oplysninger omkring indfrielse af lån i 2012 (se også afsnit "omlægning af lån" oven for).

Vi gør i den sammenhæng opmærksom på, at Skattestyrelsen allerede modtog kopi af salgsfuldmagten med [virksomhed3] første gang d. 28. august 2017. Salgsfuldmagten indgik ligeledes som bilag 7 i nærværende klagesag.

Der er i vores sagsfremstilling, som indgår i klagerne, ligeledes givet klare oplysninger om, at salgsfuldmagten underskrives i 2012 og at non-recourse vilkåret således først opstår på dette tidspunkt.

Vi mener derfor at, Skattestyrelsen længe har været i besiddelse af alle relevante oplysninger omkring salgsfuldmagten, herunder især forholdet omkring etablering af non-recourse vilkår i 2012.

Det må således anses for overraskende, hvis Skattestyrelsen hævder, at dette er nye oplysninger i

Sagen - idet det element, at en trinhøjere myndighed ikke måtte være enig i den fortolkning af allerede foreliggende fakta, som Skattestyrelsens sagsbehandler har foretaget ved skatteansættelsen, ikke i sig selv kan anses for at være en ny, faktuel oplysning i sagen.

Ekstraordinær genoptagelse 2012-2014

Skyttestyrelsen gør opmærksom på, at der i fald Skatteankestyrelsen måtte fastholde, at der i august 2012 sker så omfattende ændringer til lånevilkårene med [virksomhed3], at dette skal medføre, at lånet skattemæssigt skal anses som indfriet og etableret på ny, da skal der ske en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Nærværende klage omhandler ikke behandlingen af indkomstårene 2012 og 2013. Eventuel ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012 og 2013 må derfor bero på en konkret vurdering af, om betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningsloven er opfyldt.

Idet dette spørgsmål ikke forekommer relevant for afgørelsen af denne sag, vil vi undlade at kommentere dette nærmere.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.

Af kursgevinstlovens § 20 fremgår, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21-23.

I medfør af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af overkursreglen i § 22.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. I bemærkningerne til lovforslaget L194 som fremsat den 13. marts 1997, fremgår det, at lovens hidtidige anvendelsesområde videreføres, ligesom der henvises til Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, punkt 4, som beskriver lovens hidtidige anvendelsesområde:

”Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. (...)

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.”

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKATs afgørelse er udtryk for en praksisændring, der kun kan tillægges virkning fremadrettet og ikke for indkomståret 2014. Klageren har henvist til SKM2007.896.LSR og SKM2011.858.SR, samt til afsnit C.B.1.4.3.3 i både Den juridiske vejledning 2014-1 og Den juridiske vejledning 2017-2.

Landsskatteretten finder, at Landsskatterettens praksis ved afgørelsen i SKM2007.896.LSR ikke kunne anses for opretholdt efter byretsdommen i SKM2010.42.BR. I afgørelsen kom Landsskatteretten frem til, at der forelå en gældseftergivelse ved et lån på non-recourse vilkår. I sagen SKM2010.42.BR kom byretten derimod frem til, at indfrielse af et lån i overensstemmelse med lånets non-recourse vilkår, ikke var en gældseftergivelse, der var omfattet af kursgevinstlovens § 24.

Landsskatteretten finder endvidere, at det anførte i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.4.3.3, om kursgevinst ved gældseftergivelse af K/S’ers gæld ikke er relevant i nærværende sag, hvor K/S [virksomhed1] blev frigjort fra restgælden som følge af non recourse-lignende vilkår. En sådan frigørelse kan ikke sidestilles med en gældseftergivelse omfattet af kursgevinstlovens § 21 eller § 24, hvilket i øvrigt også er anført i det pågældende afsnit i Den juridiske vejledning, hvor der er henvist til SKM2010.42.BR.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan lægges til grund, at der i 2014 eksisterede en fast administrativ praksis om, at kursgevinst ved frigørelse fra gæld som følge af et non-recourse vilkår var skattefri for deltagerne i et kommanditselskab.

Højesteret har ved dom af 11. november 2019, sag [sag1], endnu ikke offentliggjort med SKM nummer, fastslået, at foreligger der en låneaftale med en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, så vil tab eller gevinst ved frigørelse for gælden være omfattet af kursgevinstloven, uanset at et non-recourse vilkår indebærer, at kommanditselskabet ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Højesteret fastslog endvidere, at differencen mellem gælden i fremmed valuta og det opnåede salgsprovenu ved salget af aktivet stillet til sikkerhed for gælden udgør en skattepligtig kursgevinst i det omfang differencen er en restgæld, der ikke dækkes af salgsprovenuet jf. kursgevinstlovens § 23.

Klagerens kursgevinst ved frigørelse fra gælden vil således være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.

Klagerens repræsentant har i de supplerende bemærkninger gjort gældende, at aftalen indeholdende non-recourse vilkåret blev indgået ved tillægget med aftalen om salgsfuldmagt i 2012, og at dette tillæg medførte så væsentlige ændringer, at et nyt låneforhold blev etableret på dette tidspunkt. Repræsentanten har ligeledes gjort gældende, at fordringens værdi for debitor i august 2012, efter etableringen af non-recourse vilkåret bør svare til ejendommens værdi.

Østre Landsret har ved dom af 3. maj 2000, offentliggjort som TfS 2000.605, fastslået, at når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet.

Det fremgår af klagesagens faktum, at det oprindelige 1. prioritetslån udløb til endelig indfrielse den 18. april 2012. Det fremgår endvidere, at tillægsaftalen indgået mellem [virksomhed3] og K/S [virksomhed1] i august 2012 indeholder en ny DPO/hovedstol på 8.500.000 euro modsat et tidligere udestående på 9.642.525 euro, hvis betaling af fordringen skete inden den 31. december 2012. Følgelig indeholder tillægsaftalen også en ny indfrielsesdato – den 31. december 2012 - modsat den oprindelige indfrielsesdato den 18. april 2012. Det fremgår dog af tillægsaftalen, at dette vilkår allerede var aftalt mellem parterne på en tidligere dato. Endelig indeholder tillægsaftalen nye vilkår for fordringshavers mulighed for dækning af fordringen i form af non-recourse vilkåret.

Det Landsskatterettens vurdering, at tillægsaftalen fra august 2012 medfører, at lånet undergår så væsentlige ændringer, at der etableres en ny låneaftale, og at den oprindelige låneaftale fra 29. marts 2007 må anses for indfriet på dette tidspunkt.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 1 fremgår at gevinst og tab på fordringer og gæld som udgangspunkt opgøres efter reglerne i stk. 2-5. Ifølge § 26, stk. 2 opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

SKAT har i afgørelsen ikke opgjort kursgevinst/-tab ud fra, at der er etableret et nyt lån i 2012, hvor der skal fastlægges en anskaffelsessum for det nye lån i 2012.

Landsskatteretten hjemviser på denne baggrund sagen til Skattestyrelsen med henblik på fornyet opgørelse af kursgevinst/-tab på 1. prioritetslånet i indkomståret 2014, herunder fastlæggelse af ny anskaffelsessum ved etableringen af et nyt låneforhold i august 2012.

Fradragsbegrænsning efter reglerne om fradragskonto

I det omfang størrelsen af den skattepligtige kursgevinst på 1. prioritetslånet ændres, vil der skulle ske en tilsvarende ændring af klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1]. Dette kan føre til, at klagerens fradrag for driftsunderskud og renter for indkomståret 2014 for K/S [virksomhed1] skal begrænses ud fra reglerne om fradragskonto.

Landsskatteretten hjemviser derfor også sagen til Skattestyrelsen med henblik på eventuel ændring af fradragsbegrænsning ud fra reglerne om fradragskonto.

Virksomhedsordningen

Det overlades til Skattestyrelsen at ændre dispositioner i virksomhedsordningen som følge af ændringer i opgørelsen af klagerens skattepligtige virksomhedsindkomst for K/S [virksomhed1] i form af eventuel ændret skattepligtig kursgevinst og eventuel ændret fradragsbegrænsning ud fra reglerne om fradragskonto.

Tab til fremførsel vedr. ejendom

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 6, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af skattepligtige indkomst.

Af § 6, stk. 3 fremgår, at i fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 4 om undtagelse fra fradragsretten ved tab. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår.

Det fremgår af skattebilaget for indkomståret 2014, at det kildeartsbegrænsede tab på ejendommen udgør 25.057 kr. pr. anpart, dvs. for en ejerandel på 1 %, og at pr. 11,11 % ejerandel har kommanditisterne et kildeartsbegrænset tab på fast ejendom på 157.057 kr.

Klageren har ikke gjort indsigelse mod SKATs beløbsmæssige fastsættelse af tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven. Landsskatteretten har derfor ikke taget stilling til tabets størrelse.

Klagerens mulighed for at fremføre tabet og modregne det i fortjenester efter ejendomsavancebeskatningsloven kan eventuelt blive begrænset ud fra reglerne om fradragskonto, hvis der skal ske en nedsættelse af fradragskontoen som følge af, at kursgevinst på 1. prioritetslånet ændres.

Landsskatteretten hjemviser derfor også dette klagepunkt til fornyet behandling i Skattestyrelsen.