Kendelse af 01-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 13. januar 2015 – 30. juni 2016 for arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der har været registreret siden den 13. januar 2015, har benyttet udenlandsk arbejdskraft, og i den forbindelse har selskabet i perioden 13. januar 2015 – 30. juni 2016 angivet arbejdsudlejeskat med i alt 393.645 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 114.097 kr. Det svarer til, at der er beregnet arbejdsudlejeskat af en brutto lønudgift på i alt 1.426.213 kr.

Af selskabets bogføring, konto 2210, Løn, fremgår det, at udgifterne til udenlandsk arbejdskraft er på i alt 3.519.000 kr. i perioden 13. januar 2015 – 30. juni 2016.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den bruttoløn, der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af.

SKATs afgørelse

De indlejede medarbejdere er begrænset skattepligtige til Danmark af deres indkomst, jf. kildeskattelovens §2, stk. 1, nr. 3, da de er ansat i en virksomhed i udlandet og er stillet til rådighed for at udføre arbejde for selskabet i Danmark.

Medarbejderes indkomst er A-indkomst, jf. kildeskattelovens §43, stk. 2, litra h, da de er i et tjenesteforhold.

Indkomsten er endvidere arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Det er selskabet, der er indeholdelsespligtigt, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Skatten for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, beregnes som 30 % af bruttoindtægten, jf. kildeskattelovens § 48 B, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 %, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Medarbejderes skattepligt er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat med 30 % efter § 48 B, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, ferie­ godtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Efter stk. 2, litra h, gælder det også vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

Den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 46. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2 h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Skatten for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, beregnes som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Det står i kildeskattelovens § 48 B.

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 2 h.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke erudvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det står i kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har udvist forsømmelighed i forbindelse med indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, da selskabet ikke har sikret sig tilstrækkelig dokumentation for medarbejdernes bruttoløn.

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 3, er grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

I arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 står, at reglerne om indeholdelse, opkrævning og hæftelse følger af bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven.

Da den dokumentation, som selskabet er i besiddelse af til dokumentation for medarbejdernes bruttoløn ikke er tilstrækkelig, ansættes arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat til det samlede fakturabeløb og opkræves efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Et udgiftsbilag med oplysninger om lønmodtagerens navn, adresse, periode og løn er ikke tilstrækkelig dokumentation. Der er ikke dokumentation i form af f.eks. lønsedler, eventuelle bankoverførsler og oplysninger om rejseafregning m.v.

Da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for den bruttoløn, der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af, er det SKATs opfattelse, at der skulle have været beregnet arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af hele beløbet.

Det fremgår af SKM2011.379.BR, at det ikke er tilstrækkeligt, at den udenlandske virksomhed oplyser lønnen. Den danske virksomhed skal sikre sig dokumentation for bruttolønnens størrelse, og den skal opgøres efter danske regler. Der kan ikke foretages en skønsmæssig opgørelse af lønandelen.

Når der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, hvor meget af fakturabeløbene, der er udbetalt som løn, skal der beregnes arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af hele fakturasummen, jf. praksis. Da der ikke et dokumentation for, at der skulle have været indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af et mindre beløb end fakturabeløbene, kan det ikke dokumenteres, hvor meget af fakturabeløbene, der er udbetalt som løn.

Selskabets samlede udgifter i forbindelse med leje af arbejdskraft i udlandet fastsættes til 2.786.000 kr. for perioden 13. januar 2015 - 31. december 2015 og til733.000 kr. og for perioden 1. januar 2016 - 30. juni 2016, der fremgår af selskabets bogføring på konto 2210, Løn. Der er ikke fremlagt kontrakter med udenlandske virksomheder, og det fremgår ikke umiddelbart af fakturaerne fra udenlandske virksomheder præcist, hvad der er købt, ligesom der mangler enkelte bilag.

I perioden 13. januar 2015 – 31. december 2015 er arbejdsudlejeskat angivet med i alt 285.690 kr., og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 82.805 kr. Det svarer til, at der er beregnet arbejdsudlejeskat af en brutto lønudgift på i alt 1.035.063 kr.

I perioden 1. januar 2016 - 30. juni 2016 er arbejdsudlejeskat angivet med i alt 107.955 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 31.292 kr. Det svarer til, at der er beregnet arbejdsudlejeskat af en brutto lønudgift på i alt 391.150 kr.

Dermed forhøjes virksomhedens arbejdsmarkedsbidrag med i alt 167.423 kr., og virksomhedens arbejdsudlejeskat forhøjes med i alt 577.599 kr. for perioden 13. januar 2015 - 30. juni 2016.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets arbejdsmarkedsbidrag for perioden 13. januar 2015 - 30. juni 2016 nedsættes med i alt 167.423 kr., samt at selskabets arbejdsudlejeskat for perioden 13. januar 2015 - 30. juni 2016 nedsættes med i alt 577.599 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det i første række overordnet gjort gældende, at selskabet i perioden 13. januar 2015 - 30. juni 2016 har foretaget korrekt beregning og angivelse af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat. Det er således gjort gældende, at det i perioden angivne arbejdsmarkedsbidrag med i alt 114.097 kr. samt den i perioden angivne arbejdsudlejeskat med i alt 393.645 kr. er udtryk for en korrekt og behørig angivelse. Dette svarer til, at der er beregnet arbejdsudlejeskat af en bruttolønudgift på i alt 1.426.213 kr.

Til nærmere støtte herfor er det gjort gældende, at de af SKAT anførte udgifter på i alt 3.519.000 kr. til udenlandsk arbejdskraft i den omhandlede periode ikke fuldt ud udgør bruttoløn, således som lagt til grund af SKAT. Der henvises i den forbindelse til de oplysninger og det materiale, som er fremsendt til SKAT i forbindelse med SKATs behandling af sagen.

Til støtte for den nedlagte påstand er det i anden række helt overordnet gjort gældende, at selskabet ikke hæfter for manglende betaling af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdslejeskat, idet der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved beregning og angivelse af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, således som det er sket i den omhandlede periode. Det er i den forbindelse nærmere gjort gældende, at selskabet har haft behørigt grundlag for beregning af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af en samlet bruttoløn på 1.426.213 kr. i den omhandlede periode. Det er således gjort gældende, at der ikke i medfør af kildeskattelovens§ 69, stk. 1, er grundlag for at pålægge selskabet hæftelse for de omhandlede forhøjelser af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.

SKATs udtalelse

Det er SKATs opfattelse, at den dokumentation, der er fremlagt som dokumentation for bruttolønnen, ikke er tilstrækkelig, hvorfor det er korrekt, at SKAT har opkrævet arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsud­ lejeskat af hele beløbet. Der er kun fremlagt et udgiftsbilag med oplysninger om lønmodtagerens navn, adresse, periode og løn. Af SKM2011.379.BR fremgår det, at det ikke er tilstrækkeligt, at den udenlandske virksomhed oplyser lønnen, og at der ikke kan foretages en skønsmæssig opgørelse af lønandelen. Den fremlagte dokumentation for bruttolønnen er derfor ikke tilstrækkelig, og der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af hele beløbet.

SKAT mener endvidere, at selskabet hæfter for manglende betaling af arbejdsmarkedsbidrag og ar­ bejdsudlejeskat efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Da selskabet ikke kan fremlægge dokumentation for bruttolønnens størrelse, burde der være indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat af hele beløbet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der er udvist forsømmelighed.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012), at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for person­ ligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksom­ hed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, hvordan arbejdet skal udføres?

Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres?

Afkræver den formelle arbejdsgiver vederlaget til personen direkte fra det foretagende, som tjeneste­ydelserne leveres til?

Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?

Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?

Hvem har ret til at vælge den person, som skal udføre arbejdet, og hvem har retten til at opsige kon­ trakten med den pågældende person vedrørende arbejdet?

Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner relateret til personens arbejde? Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Kriteriernes vægt kan være forskellige afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kom­ mentarerne til OECD's modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM 2014.478.SKAT.

Det bemærkes, at selskabet i perioden 13. januar 2015 – 31. december 2015 har angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis 285.690 kr. og 82.805 kr. beregnet ud fra en brutto lønudgift på i alt 1.035.063 kr. samt for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016 angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis 107.955 kr. og 31.292 kr. beregnet ud fra en brutto lønudgift på alt 391.150 kr.

Af selskabets bogføring fremgår, at der er afholdt lønudgifter til udenlandsk arbejdskraft i perioden 13. januar 2015 – 30. juni 2016 med i alt 3.519.000 kr.

Landsskatteretten finder, at der skal indeholdes arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af den bogførte lønudgift i nævnte periode, dvs. af i alt 3.519.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at den bogførte lønudgift er ukorrekt.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten finder, at selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejds­ markedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de bogførte lønudgifter til de udenlandske arbejdere.

Der har endvidere ud fra sagens oplysninger ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.