Kendelse af 15-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] S.M.B.A., CVR-nr. [...1], blev stiftet den 26. november 2010. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren indtrådte som direktør i selskabet den 26. november 2010. Han fratrådte den 20. oktober 2015 i forbindelse med, at selskabet blev sendt til opløsning i Skifteretten af Erhvervsstyrelsen. Selskabet blev opløst efter konkurs den 27. juni 2017.

[virksomhed1] S.M.B.A.s forretningsadresse var i perioden fra stiftelsen til den 28. juni 2014 [adresse1], [by1]. Fra den 29. juni 2014 og frem til den 6. juli 2015 havde selskabet adresse på [adresse2], [by1].

[virksomhed1] S.M.B.A. var moderselskab for selskabet [virksomhed2] S.M.B.A.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], blev stiftet den 1. december 2012 af klageren med en kapital på nom. 80.000 kr. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren samme dag indtrådte som direktør i selskabet, og han fratrådte den 11. februar 2015. Selskabet blev sendt til opløsning i Skifteretten af Erhvervsstyrelsen den 16. februar 2015, og den 17. oktober 2018 blev det opløst efter konkurs.

Der er fremlagt ejerbog for [virksomhed3] ApS. Det fremgår, at der den 4. december 2012 er sket fuld overdragelse af selskabets 80.000 kr. kapitalanparter til selskabet [virksomhed4] ApS, som var ejet af klagerens far [person1]. [virksomhed4] ApS blev den 26. oktober 2017 opløst efter konkurs.

Ifølge Det Centrale Personregister har klageren haft bopæl på følgende adresser:

Løbende hævninger på [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervs- og girokonto

Det fremgår af kontoudskrifter for [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervskonto [...99] i [finans1], at der i 2013 har været følgende overførsler:

Det fremgår af kontoudskrifter for selskabets girokonto [...84] i [finans1], at der har været følgende overførsler i 2013:

Det fremgår af kontoudskrifter for selskabets erhvervskonto [...99] i [finans1], at der har været følgende overførsler i 2014:

Det fremgår af kontoudskrifter for selskabets erhvervskonto [...99] i [finans1], at der har været følgende overførsler i 2015:

Kurator har i forbindelse med konkursboets behandling bedt om at få udleveret [virksomhed1] S.M.B.A.s regnskabs- og bogføringsmateriale. Klageren har over for kurator oplyst, at hævningerne på selskabets konti dækker løn, mellemregning og til dels udlæg for selskabet. Klageren har endvidere oplyst, at yderligere bogføringsmateriale ikke er tilgængeligt, fordi det lå elektronisk i et bogføringsprogram, hvor adgangen blev lukket ned som følge af manglende betaling.

Der er ikke i forbindelse med overførslerne indberettet lønudbetaling til SKAT via e-Indkomstsystemet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udlæg for selskabet, eller at der mellem selskabet og klageren eller klagerens samlever er indgået en låneaftale.

Der er fremlagt en oversigt over mellemregning mellem klageren og [virksomhed1] S.M.B.A. Oversigten er ikke et bilag fra selskabets bogføring.

Gældsstyrelsen har oplyst, at følgende indbetalinger er indgået på CVR-nr. [...3], [virksomhed2] S.M.B.A.:

Løbende hævninger på [virksomhed3] ApS’ erhvervskonto

Det fremgår af kontoudskrifter for [virksomhed3] ApS’ erhvervskonto [...83] i [finans1], at der har været følgende overførsler i 2014:

Overførslerne den 16. januar 2014 og 2. juli 2014 med posteringsteksterne ”[person5]” og ”Betaling [person4]” er sket til følgende bankkonti nr. [...00] og [...20].

Af cirkulæreskrivelse nr. 4 af 28. april 2016 fra kurator fremgår følgende:

”I seneste redegørelse er desuden omtalt en række udbetalinger fra selskabets konto. I første kvartal 2014 er således hævet en række beløb med posteringsteksterne ”[person5] Lån, [person2]”, henholdsvis ”[person5] [...00]”. Samlet er udbetalt kr. 129.000 på fire posteringer. Den sidstnævnte betaling er tilgået en konto tilhørende ([person6], der var direktør for og indehaver af moderselskabet, ligesom han efter det oplyste skulle have overtaget direktørhvervet i nærværende efter sin søn [person2]. Om de førstnævnte betalinger tillige er gået til [person6] er ikke klarlagt, om end disse tilsyneladende er gået via sønnens konto. Der kan være grund til at rejse omstødelsessag vedrørende disse betalinger. ”

Klageren har oplyst, at overførslerne fra selskabets konto dels er refusion for afholdte udlæg. Derudover er der tale om betalinger til selskabets moderselskab [virksomhed4] ApS på direktørens instruks.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udlæg for selskabet.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens private bankkonto [...38] i [finans1], at der i 2014 har været følgende transaktioner:

Fri bil

[virksomhed1] S.M.B.A. har i perioden fra den 12. januar 2012 til 27. januar 2015 leaset en personbil, en fabriksny Opel Corsa, med registreringsnummer [reg.nr.1]. Leasingkontrakten blev indgået med [virksomhed8] A/S. Selskabet har været registreret som primær bruger, men ikke ejer af bilen.

Selskabet har ikke indberettet værdi af fri bil for klageren eller klagerens samlever.

Klageren har oplyst, at bilen blev brugt til at køre ud til selskabets kunder.

Klagerens repræsentant har i klagen oplyst, at bilen blev stillet til rådighed for en ansat i [virksomhed4] ApS, [person4], som rådede over bilen i perioden fra den 12. januar 2012 til 27. januar 2015 og tillige anvendte denne. Der er fremlagt erklæring fra [person4] af 12. december 2017, hvoraf følgende fremgår:

”Undertegnede bekræfter hermed at have haft brugsret over Opel Corsa registreringsnummer [reg.nr.1], i perioden fra 12. januar 2012 - 27. januar 2015, hvor bilen var lejet af [virksomhed4] ApS fra [virksomhed1] S.M.B.A. og stillet til min rådighed i henhold til aftale mellem mig og [virksomhed4] ApS.

Jeg kan således bekræfte, at [person2] l den pågældende periode ikke har haft dispositionsret over bilen. ”

Der er fremlagt en lejekontrakt vedrørende den omhandlende Opel Corsa, der er indgået den 12. januar 2012 mellem [virksomhed1] S.M.B.A. som udlejer og [virksomhed4] ApS som lejer. Det fremgår bl.a. af kontrakten, at aftalen løber fra den 12. januar 2012 og frem til den 12. januar 2015, og at [virksomhed4] ApS betaler en fast månedlig ydelse på 1.394 kr. Ydelsen betales den første hverdag i hver måned. Alle udgifter til benzin, forsikring og andet i forbindelse med bilen skal bæres af [virksomhed4] ApS, som desuden forpligter sig til at vedligeholde bilen bedst muligt i lejeperioden. Derudover fremgår det af kontrakten, at aftalen ophører uden yderligere varsel, hvis [virksomhed4] ApS misligholder aftalen eller ikke betaler de aftalte ydelser. [virksomhed4] ApS skal i den forbindelse straks tilbagelevere bilen til [virksomhed1] S.M.B.A.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at [virksomhed4] ApS har betalt lejeudgift til [virksomhed1] S.M.B.A. i overensstemmelse med indgåede lejekontrakt.

Af mail af 9. september 2014 fra klageren til [person1] fremgår følgende:

”Som du ved hænger jeg på hans bil. Den koster 1900 om måneden al inklusiv og der er 4 måneder tilbage af aftalen. Det kan ikke betale sig at opsige den, da man alligevel skal betale de resterende ydelser. Der skal altså bruges 7.800 til bilen i de næste 4 måneder. Samtidig har den pt. kørt 5.000 km for meget i perioden. Det betyder en ekstra regning på 6.000kr. Jeg har bedt ham om ikke at køre i den mere. ”

Klagerens repræsentant har fremlagt syv parkeringsafgifter, der er udstedt af [by1] kommune i perioden fra den 4. marts 2014 til 17. november 2014. Parkeringsafgifterne er udstedt til bruger af Opel Corsa, registreringsnummer [reg.nr.1], som følge af manglende overholdelse af tidsbegrænset parkering på [adresse6] ud for hhv. nr. 13, 16 og 18. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [person4] bopæl på adressen [adresse6], [by3].

[virksomhed8] A/S har den 23. januar 2015 overfor klageren bekræftet aftale om aflevering af køretøj, registreringsnummer [reg.nr.1], den 30. januar 2015 kl. 13.00. Af mail af 29. januar 2015 vedrørende aflevering af bilen fremgår det, at [person4] har noteret, at bilen skal afleveres kl. 13 den 30. januar 2015.

Af vognfaktura fra [virksomhed8] A/S til [virksomhed1] faktureret den 10. februar 2015 fremgår:

”Vedr.: Aflevering af leasingbil

”

Der er fremlagt erklæring fra [person1], som er udateret. Af erklæringen fremgår:

”Undertegnede, tidligere ejer af [virksomhed4] ApS, kan bekræfte, at der er betalt leje for den Opel Corsa, som [virksomhed1] S.M.B.A. havde leaset. Det er ikke muligt i dag at fremlægge fakturaer herfor, men betalingen indgår i det beløb, som blev betalt til [virksomhed1] S.M.B.A. i perioden på 372.000.

Det kan ligeledes bekræftes, at bilen blev stillet til rådighed for [person4], der havde den fulde dispositionsret over bilen, og anvendte denne fuldt ud. ”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 med henholdsvis 41.080 kr., 511.922 kr., 457.294 kr. og 67.991 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”Hævninger foretaget på selskabets konto over en mellemregningskonto, er i medfør af Ligningslovens § 16 E skattepligtige for hovedaktionærer/direktøren, for så vidt angår hævninger foretaget efter den 14. august 2012. Ligeledes er overførsler til nærtstående anset for at være skattepligtige for dig, idet du som direktør har den bestemmende indflydelse over hvem der overføres penge til, og at der ikke samtidigt er tale om en lønudbetaling som er indberettet til SKAT via e-Indkomstsystemet.

Hævningerne som fremgår af vedlagte regneark er anset for at være af privat karakter, hvorfor der skal ske beskatning af de hævede beløb. Tilbagebetalinger fra dig nedsætter ikke beskatningen af hævningerne, jf. den Juridiske vejledning 2017 afsnit C.B. 3.5.3.3 Aktionærlån.

Til din indsigelse i mailen af 27. august 2017 kan følgende bemærkes:

(...)

Det er SKAT’s vurdering, at bilen har stået til rådighed til privatkørsel, og en sådan rådighed er du i din egenskab af direktør for selskabet skattepligtig af, uanset om rådigheden udnyttes eller ikke, jf. Ligningslovens § 16 st. 4.

Til din indsigelse i mailen af 27. august 2017 kan følgende bemærkes:

Det fremgår af Centralregistret for Motorkøretøjer at selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. er registreret som bruger af bilen, men ikke ejer i hele perioden hvor selskabet har haft bilen til rådighed. [virksomhed1] S.M.B.A. har dig og din samlever/ senere ægtefælle ansat i 2012, og i årene 2013, 2014 og 2015 er der ingen ansatte. Bilen er derfor umiddelbart til rådighed for dig og din samlever/ senere ægtefælle i hele leasingperioden. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri bil. Derudover har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 123.000 kr. for indkomståret 2013, 182.500 kr. for 2014 og 6.500 kr. for 2015.

Til støtte herfor er anført:

”1. Fri bil 2012 – 2015

Klager har ikke haft fri bil i de pågældende indkomstår, hvilet allerede følger af, at bilen har været stillet til rådighed for, og anvendt af [virksomhed4] ApS, idet bilen blev brugt af en ansat i dette selskab, [person4], i den omhandlede periode.

Dertil kommer, at Klagers husstand i hele perioden har haft to private biler til rådighed og således ikke har haft noget behov, eller nogen interesse i at have den pågældende Opel Corsa til rådighed.

SKAT begrunder ikke afgørelsen andet end på et helt overordnet niveau, hvorfor Klager skulle have haft rådighed over den pågældende Opel Corsa, hvilket altså da også er forkert, da [virksomhed1] S.M.B.A. ikke har haft rådighed over bilen i de pågældende år.

Forhøjelsen af Klagers indkomst skal således af denne årsag nedsættes med:

2012: kr. 41.080

2013: kr. 41.680

2014:kr. 41.680

2015: kr. 3.483

I alt kr. 127.923

2. Yderligere løn

For så vidt angår SKATs forhøjelser vedrørende cashflowet på [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] S.M.B.A.s konti, er der ikke grundlag for en forhøjelse i et omfang, som sket af SKAT, idet Klager dog kan erkende at skulle beskattes af kr. 123.000 for indkomståret 2013, kr. 182.500 for 2014 og kr. 6.500 for 2015.

[virksomhed1] S.M.B.A.

Det fremgår af SKATs opgørelse i bilaget til SKATs afgørelse, at en række af posteringerne åbenlyst ikke er private posteringer vedrørende Klager.

Det drejer sig for det første om de posteringer, der vedrører ”[virksomhed8]” og ”dækhotel” der vedrører den virksomhed, hvor den i sagen omhandlede Opel Corsa var leaset.

Posteringerne vedrørende dette forhold udgør:

29. april 2013 kr. 6.801,75

3. december 2013 kr. 421,50

1. april 2014 kr. 315

20. oktober 2014 kr. 325

8. april 2015 kr. 2.500

15. april 2015 kr. 5.500

21. maj 2015 kr. 2.187,50

26. juni 2015 kr. 2.100

I alt kr. 20.150,75

For så vidt angår de posteringer der er angivet ”[virksomhed2]” vedrører de en mellemregning med selskabet [virksomhed2] S.M.B.A, CVR-nr. [...3], som Klager naturligvis ej heller kan blive beskattet af. Det fremgår også klart af posteringsteksten hvad transaktionen vedrører, og hvilken enhed, den vedrører, ligesom der, hvad der ikke kan være SKAT ubekendt er yderligere transaktioner mellem selskaberne, hvilket fremgår af selskabets kontoudtog.

Mellemregninger mellem to selvstændige juridiske personer skal SKAT naturligvis respektere, og kan aldrig blive yderligere løn for Klager.

Posteringerne vedrørende dette forhold udgør:

8. april 2015 kr. 3.319,51

5. maj 2015 kr. 3.319,51

26. juni 2015 kr. 3.319,51

1. juli 2015 kr. 3.319,51

3. august 2015 kr. 3.319,51

1. september 2015 kr. 2.981,34

I alt kr. 16.259,38

For så vidt angår de øvrige poster på SKATs opgørelse har Klager, jf. sagens bilag 3, lavet en opgørelse, der viser, at Klager fra [virksomhed1] S.M.B.A. har modtaget kr. 232.000 i løn for perioden overført fra kontonummer [...99], jf. bilag 4, samt 80.000 fra kontonummer [...84], i alt kr. 312.000, jf. bilag 3.

De resterende beløb er fuldt dækket i henhold til mellemregningen, idet der løbende er indbetalt store beløb til dækning af mellemregningen jf. bilag 4.

Som bilag 5 vedlægges kopi af kontoudtogene for perioden.

[virksomhed3] ApS

Det faktuelle vedrørende dette selskab er som ovenfor anført, og det er således ikke Klager, der var ejer af selskabet, ligesom de midler, der overført fra selskabets konto, ikke er tilgået Klager.

Det faktuelle er, som SKAT ikke kan være ubekendt med, at der umiddelbart efter, der er overført til Klagers konto, er videreoverført til moderselskabets konto, jf. sagens bilag 6, således at de alene har passeret Klagers konto. Klager har aldrig erhvervet ret til disse midler.

Klager har allerede i mail til SKAT af d. 28. februar 2017 oplyst SKAT herom og erkendt, at dette ikke var hensigtsmæssigt og alene skete på direktørens foranledning.

Dette ændrer dog ikke ved, at det er et faktum, at en meget væsentlig del af de midler der er overført til Klagers konto, umiddelbart herefter er videreoverført til moderselskabet -[virksomhed4] ApS.

Det drejer sig om følgende poster:

30.01 2014 kr. 42.000

17.02 2014kr. 25.000

28.02 2014 kr. 30.000

02.07 2014 kr. 6.000

I alt kr. 103.000

Klager har tidligere oplyst dette til SKAT, og fremsendt screenshots af bevægelserne på Klagers konto. Der vedlægges for en god ordens skyld, som bilag 6, opgørelse herover, samt opgørelse der viser, at de resterende overførte midler er anvendt til udlæg for selskabet, således at ingen del af midlerne er tilgået Klager. ”

SKATs høringssvar

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der bemærkes følgende:

1.det fremgår ikke af bankkontoudtog for selskabet [virksomhed1] ApS, at der er modtaget leje af bilen fra [virksomhed4] ApS

2.[person4] har ifølge lønoplysningerne for årene 2012 – 2015 alene været ansat i [virksomhed4] ApS i perioderne 1. januar 2012 til 30. november 2012 og igen i perioden 1. januar 2013 til 30. november 2013, og der er ikke sket beskatning af værdi af fri bil.

3.Det forhold at husstanden i forvejen råder over 2 biler gør ikke at der ikke skal ske beskatning af en tredje bil hvis denne er til rådighed for husstanden.

1.Leasingen ophører den 27. januar 2015, men udgifterne til [virksomhed8] fortsætter også efter denne dato. Der er således jf. revisors opgørelse afholdt udgifter på 12.287,50 kr. i perioden april 2015 til og med juni 2015.
Det er således ikke bevist at udgifterne til [virksomhed8] omfatter den leasede bil, og ikke bilerne ejet i privat regi.

Der er således ikke umiddelbart tale om nogen mellemregning selskaberne imellem.

Samlet konklusion:

Der er ikke i de nye oplysninger anført noget der giver anledning til at ændre den ansatte indkomst. ”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klagerens repræsentant har anført følgende:

” • Fri bil

Det er et faktum i sagen, at [person4] har haft bilen til rådighed. Hvorvidt [virksomhed4] ApS har indberettet dette er ikke er forhold, der vedrører Klager, men er alene et forhold mellem [virksomhed4] ApS og [person4].

Det er korrekt, som anført af SKAT, at det forhold, at en husstand har to biler, ikke i sig selv medfører, at der ikke er grundlag for beskatning af yderligere biler, men det skaber en kraftig formodning for, at der ikke har været rådighed over yderligere en bil, at der ikke har været behov for den.

Dette gælder særligt, når den pågældende bil på ingen som helst måde kan karakteriseres som en luksusbil, eller en bil i øvrigt, hvor Klageren har haft nogen særlig interesse i at kunne råde over bilen. Dette ville omvendt naturligt gøre sig gældende med veteranbiler m.v.

I nærværende sag er der tale om en Opel Corsa 1. ltr., der dårligt kan karakteriseres som et køretøj, Klager ville have nogen særlig interesse i at have rådighed over.

Der vedlægges endvidere kopi af faktura fra [virksomhed8] A/S, der viser, at der endog blev faktureret for 10.470 "overkilometer" hvilket viser, at bilen i allerhøjeste grad har været brugt. Dog ikke af klager, som allerede anført, idet Klagers husstand havde 2 egne biler til rådighed.

Det er denne faktura, samt renter, der er betalt efter bilen blev afleveret, og selskabet har således på intet tidspunkt afholdt udgifter vedrørende Klagers private biler.

• [virksomhed1] S.M.B.A.

For så vidt angår de overførte kr. 250.000 var de et lån til Klager fra Klagers far, direktør i [virksomhed4] ApS, og er således reelt set udtryk for indskud fra Klager.

For så vidt angår valutaen vedrører de indskud fra Klager. Betalingerne til SKAT fra [virksomhed2] er betalt direkte, hvilket er årsagen til at de er ført på mellemregningen.

For så vidt angår mellemregningen kan henvises til det allerede anførte i klagen, idet det dog supplerende gøres gældende, at uanset SKATs opfattelse lægges til grund, vil der naturligvis kun, kunne blive tale om skat af de hævninger, der medfører, at saldoen bliver i selskabets favør, hvilket ikke konsekvent er tilfældet henover perioden.

I øvrigt er mellemregningen forretningsmæssigt begrundet, hvilket følger af, at den både er negativ og positiv i hhv. selskabets og Klagers favør. Det følger i den forbindelse af forarbejderne til§ 16 E, 2011/1 L 199 pkt. 3.1.2.2., at

"Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretningsmæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemregningskonti."

I nærværende sag er mellemværendet netop en sædvanlig forretningsmæssig disposition i forbindelse med almindelig reguleringer af mellemregningskonti, hvor saldoen skiftevis er i Klagers og selskabets favør, der er således ikke etableret et decideret lån, men alene ført en løbende mellemregning, der har været forretningsmæssig begrundet i og med, at den tillige har været i Klagers favør, således at Klager har haft et tilgodehavende hos selskabet.

• [virksomhed3] ApS

Der er allerede redegjort for, at pengene fejlagtigt er overført gennem Klagers konto - det er ikke midler, der på noget tidspunkt er tilkommet Klager. Dette følger da også af, at de allerede samme dag er videreført til [virksomhed4] ApS.

Det forhold at pengestrømmene går gennem Klagers konto gør ikke, at Klager har erhvervet ret til pengene. Klager er ikke bekendt med præcist hvilke juridiske forhold, der på daværende tidspunkt lå bag, at [virksomhed4] ApS ønskede transaktionerne gennemført på denne måde.

Det er blot et 100 % sikkert faktum, at Klager på ingen som helst vis har erhvervet ret til disse penge, og derfor ikke skal beskattes af dem, ”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”Løbende hævninger på [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervs- og girokonto

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har været ejer og direktør i [virksomhed1] S.M.B.A., og har haft rådighed over selskabets bankkonti, derfor anses hævningerne på selskabets bankkonti for at været foretaget af klager.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling i at det er godtgjort, at der i indkomståret 2015 er overført samlet 19.579 kr. fra [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervskonto til klageren, som herefter er overført til SKAT, og Gældsstyrelsen har bekræftet, at beløbet er overført.

De øvrige hævninger anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynlig gjort, at de er medgået til dækning af de erhvervsmæssige udgifter i selskabet, disse fastholdes af Skattestyrelsen.

Yderligere løn for 2015 ændres fra 64.508 kr. til 44.929 kr.

Løbende hævninger på [virksomhed3] ApS’ erhvervskonto

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i at det er godtgjort, at der i indkomståret 2014 er overført samlet 102.200 kr. fra [virksomhed3] ApS’ erhvervskonto til klagerens bankkonto, som ikke er tilgået klageren. Der i er lagt vægt på, at beløbene samme dag er videreoverført til selskabets moderselskab [virksomhed4] ApS. Hævningerne anses derfor at vedrøre moderselskabet og ikke klageren.

Overførslerne den 16. januar 2014 og 2. juli 2014 med posteringsteksterne ”[person5]” og ”Betaling [person4]” i alt 42.000 kr. er sket til følgende bankkonti [...00] og [...20]. På baggrund af cirkulæreskrivelse nr. 4 af 28. april 2016 fra kurator og sagens øvrige oplysninger, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til disse midler.

De øvrige hævninger anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynlig gjort, at de er medgået til dækning af de erhvervsmæssige udgifter i selskabet, disse fastholdes af Skattestyrelsen.

Yderligere løn for 2014 ændres fra 415.614 kr. til 271.414 kr.

Beskatning af fri bil

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, er det rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke den faktiske brug.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [virksomhed1] S.M.B.A. har modtaget lejeindtægter i henhold til den indgåede lejeaftale med [virksomhed4] ApS.

[virksomhed1] S.M.B.A. ses heller ikke at have udøvet den i aftalen nævnte misligholdelsesbeføjelse. På den baggrund fastholder Skattestyrelsen, at den indgåede lejeaftale er uden egentligt forretningsmæssigt indhold. At bilen har været anvendt af en ansat i [virksomhed4] ApS, kan derfor ikke anses at være sket i [virksomhed1] S.M.B.A.s interesse.

Klageren anses som ejer af og direktør i selskabet for at have haft rådighed over bilen, og i kraft af denne rådighed at have overladt den til brug for [person4].

Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. ”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Ad. Fri bil

Uanset det anførte i sagsfremstillingen er det uanset hvordan man end vender og drejer sagen fuldstændig, fundamentalt forkert, når Skatteankestyrelsen finder, at [person2] har haft bilen til rådighed. Den eneste person, der har kunnet disponere over bilen er [person4].

Jeg er bekendt med, at Skatteankestyrelsen har indhentet oplysninger om [person2]s bopæl hos CPR registret, uagtet dette forhold ikke ses berørt i sagsfremstillingen.

Det kan undre en smule, eftersom [person2] i perioden har haft bopæl på følgende adresser:

[adresse1]

[by1]

Indtil 20.05.2014

Herefter flyttede [person2] til:

[adresse2]

[by1]

Indtil 05.11.2015 - hvorefter [person2] flyttede til sin nuværende adresse.

[person2] har således ikke haft bopæl i nærheden af [person4]s adresse, hvor alle parkeringsbøderne er udstedt til jf. bilag 8 og 9, fremlagt med seneste skrivelse.

Dertil kommer mail af d. 9. september 2014, hvor [person2] skriver til sin far vedrørende bilen, herunder, at [person4] ikke skal køre i den mere, ligesom [person2] skriver, at han har betalt for "hans" altså [person4]s bil, jf. sagens bilag 7, ligesom der igen kan henvises til mail af d. 29. januar 2015 vedrørende aflevering af bilen, idet det heraf fremgår, at [person4] har noteret, at bilen skal afleveres kl. 13 d. 30/12015, og at han kommer ind med bilen, jf. sagens bilag 10.

[person2] har jf. sagens bilag 11 vedlagt nærværende skrivelse bedt sin far bekræfte, at [person4] har haft fri rådighed over bilen, og at der er betalt leje, hvilket bekræftes i bilag 11.

Dette skal igen sammenholdes med, at [person4] tidligere har bekræftet at have bilen til sin rådighed.

Der er således ikke skyggen af tvivl om, at [person2] ikke har haft rådighed over den pågældende bil.

Argumentet synes herimod at være, at [person2], skulle have haft rådighed over bilen, og overladt denne rådighed til [person4], således at [person2] alligevel skal beskattes.

Der foreligger ingen praksis til støtte for, at ejeren af et selskab, der udlejer en leaset bil til et andet selskab, skal rådighedsbeskattes over denne bil, når den indiskutabelt anvendes af en ansat i det selskab, der har lejet bilen.

Dette argument vil alene have validitet, hvis den person, der rådede over bilen, var nærtstående til [person2], således at man kan sige, at der var et interessesammenfald, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag – ud over der de facto er betalt for leje af bilen.

Derudover fremgår det klart af transaktionerne mellem selskaberne, at der har været en ikke ubetydelig erhvervsmæssige relation mellem selskaberne.

Ad yderligere løn i 2014 / [virksomhed3]

Det anerkendes, at Skatteankestyrelsen finder, at der er grundlag for yderligere nedsættelse vedrørende posteringerne på kr. 32.000 d. 16/1 og kr. 10.000 d. 2/7 2014.

Ud over dette, fastholdes det tidligere anførte.

Ad lønudbetalinger 2013 - 2015

Skatteankestyrelsen ses ikke direkte at have forholdt sig til det anførte i min seneste skrivelse, hvoraf fremgår, at

”Som det fremgår af sagens bilag 4, som er [person2]s opgørelse over mellemregningen har der tidligere være udbetalt lønninger, hvori der ikke har været indeholdt, angivet eller betalt skat. Dette bestrides sådan set ikke.

Pointen er blot, som det fremgår af bilag 4, at den opgjorte saldo i flere perioder har været i [person2]s favør, således at [person2] har haft penge til gode i selskabet.

Dette er tilfældet fra d. 12-9 2013, således at hævningen d. 12.9 2013 på kr. 50.000 alene gør, at selskabet har et tilgodehavende på kr. 15.518,70.

Dermed er det maksimalt dette beløb, der kan udløse beskatning, hvorfor beskatningen i 2013 skal nedsættes med kr. 50.000 – kr. 15.518,70 = kr. 34.481,3.

Tilsvarende forholder det sig med indbetalingen på kr. 50.000 d. 13/9 2013, og den efterfølgende hævning på kr. 30.000. Beskatningen skal således i 2013 nedsættes med yderligere kr. 30.000.

For så vidt angår hævningen på kr. 40.000 d. 17/9 2013 skal denne kun belaste [person2] med nettohævningen, og beskatningen skal derfor i 2013 endelig nedsættes med kr. 4.481,70.

Det fremgår videre af bilag 4, at [person2] fra d. 16/9 2014 har penge til gode i selskabet, faktisk for resten af den periode, som sagen vedrører, og beskatningen skal derfor nedsættes med alle øvrige hævninger i 2015:

20/1 2015kr. 2.000

02/2 2015kr. 3.300

11/2 2015kr. 2.600

16/2 2015kr. 2.900

20/2 2015kr. 2.200

09/3 2015kr. 4.500

13/3 2015kr. 1.800

28/3 2015kr. 500

28/4 2015kr. 2000

21/5 2015kr. 2.500

31/8 2015kr. 1.237,50

17/9 2015kr. 404,40

I alt kr. 26.141,9.

Oversigten er renset for de allerede godkendte udgifter afholdt for [virksomhed2] fur.

Samlet set skal beskatningen således, uanset det ikke anerkendes at udgifterne er erhvervsmæssige samlet nedsættes med:

2013

kr. 34.481,3

kr. 30.000

kr. 4.481,70

I alt kr. 68.963

2015

I alt kr. 26.141,9 ”

Landsskatterettens afgørelse

Løbende hævninger på [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervs- og girokonto

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] S.M.B.A. Den fremlagte oversigt over mellemregning mellem klageren og selskabet er ikke et bilag fra selskabets bogføring. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse.

Da klageren har været ejer og direktør i [virksomhed1] S.M.B.A., har han haft rådighed over selskabets bankkonti. Det lægges således til grund, at hævningerne på selskabets bankkonti er foretaget af ham.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at der i indkomståret 2015 er overført samlet 19.579 kr. fra [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervskonto til klageren, som herefter er overført til SKAT Inddrivelse på vegne af [virksomhed2] S.M.B.A. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen har bekræftet, at der er indbetalt de pågældende beløb. Beløbene anses herefter ikke for tilgået klageren.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de øvrige hævninger på [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervs- og girokonto er medgået til dækning af erhvervsmæssige udgifter i selskabet. Der er fra selskabets erhvervskonto i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 overført hhv. 7.223 kr., 640 kr. og 12.288 kr. Overførslerne er benævnt ”Bil [person4]”, ”[virksomhed8]” og ”Dækhotel”. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at overførslerne vedrører den af selskabet leasede bil, hvorfor der ikke ses at være tale om udgifter afholdt i selskabets interesse. Der er herved henset til, at der også efter leasingperiodens ophør er afholdt udgifter til [virksomhed8].

Det er heller ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne på [virksomhed1] S.M.B.A.s erhvervs- og girokonto er sket som afdrag på klagerens eller klagerens samlevers tilgodehavende hos selskabet, ligesom det ikke er godtgjort, at de udgør betaling for udlæg, som klageren har afholdt for selskabet.

Henset til at klageren i kraft af stillingen som direktør skønnes at have udført arbejde i selskabet, anses disse øvrige hævninger for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter den af SKAT foretagne forhøjelse med 19.579 kr. for indkomståret 2015.

Løbende hævninger på [virksomhed3] ApS’ erhvervskonto

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og [virksomhed3] ApS. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse.

Da klageren har været direktør i [virksomhed3] ApS, har han haft rådighed over selskabets bankkonto. Det lægges derfor til grund, at hævningerne på selskabets bankkonto er foretaget af ham.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at der i indkomståret 2014 er overført samlet 102.200 kr. fra [virksomhed3] ApS’ erhvervskonto til klagerens bankkonto, som ikke er tilgået klageren. Retten lægger herved vægt på, at beløbene samme dag er videreoverført til selskabets moderselskab [virksomhed4] ApS. Hævningerne anses således at vedrøre moderselskabet. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har erhvervet ret til disse midler.

Overførslerne den 16. januar 2014 og 2. juli 2014 med posteringsteksterne ”[person5]” og ”Betaling [person4]” er sket til følgende bankkonti [...00] og [...20]. På baggrund af cirkulæreskrivelse nr. 4 af 28. april 2016 fra kurator og sagens øvrige oplysninger, finder Landsskatteretten, at klageren har godtgjort, at han heller ikke har erhvervet ret til disse midler.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de øvrige hævninger på [virksomhed3] ApS’ bankkonto i 2014 er medgået til dækning af erhvervsmæssige udgifter i selskabet. Det er heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de udgør betaling for udlæg, som klageren har afholdt for selskabet. Henset til at klageren i kraft af stillingen som direktør skønnes at have udført arbejde i selskabet, anses disse øvrige hævninger for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter den af SKAT foretagne forhøjelse med 144.200 kr. for indkomståret 2014.

Beskatning af fri bil

En skattepligtig skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, som er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 procent af den del af bilens værdi, som ikke overstiger 300.000 kr., og 20 procent af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke den faktiske brug.

Det er ikke ved den udaterede erklæring fra klagerens far eller i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [virksomhed1] S.M.B.A. har modtaget lejeindtægter i henhold til den indgåede lejeaftale med [virksomhed4] ApS. [virksomhed1] S.M.B.A. ses heller ikke at have udøvet den i aftalen nævnte misligholdelsesbeføjelse. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at den indgåede lejeaftale er uden egentligt forretningsmæssigt indhold. At bilen har været anvendt af en ansat i [virksomhed4] ApS, kan derfor ikke anses at være sket i [virksomhed1] S.M.B.A.s interesse.

Klageren anses som ejer af og direktør i selskabet for at have haft rådighed over bilen, og i kraft af denne rådighed at have overladt den til brug for [person4].

Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.