Kendelse af 07-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet ved tvangsopløsning af (tidligere) moderselskab og (tidligere) søsterselskab realiserede en gevinst på gæld og i bekræftende fald, om gevinsten er skattepligtig eller skattefri.

Indkomståret 2015

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 519.250 kr. vedrørende skattepligtig gældseftergivelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2016

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 14.436 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for underskud fremført fra indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse,

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er stiftet den 20. august 2014 af [virksomhed2] ApS med en anpartskapital på 50.000 kr. [virksomhed1]s første regnskabsår løb fra stiftelsen til 31. december 2015. Selskabet har til formål at erhverve, eje, opføre og udleje fast ejendom. Selskabets direktør er [person1], som også indtil den 13. marts 2015 var direktør i [virksomhed2] ApS. Den 12. oktober 2015 blev [virksomhed2] ApS sendt til tvangsopløsning, og den 25. november 2015 blev selskabet opløst.

Den 10. februar 2015 indgik [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS en aftale om [virksomhed2] ApS overdrog følgende ejendomme til [virksomhed1] ApS for 1.378.000 kr., ”svarende til restgælden:”

[adresse1], [by1],

[adresse2], [by2],

[adresse3], [by3],

[adresse4], [by3],

[adresse5], [by1],

[adresse6], [by3],

[adresse7], [by4].,

[adresse8], [by4],

[adresse8], [by4].,

[adresse9], [by5] og

[adresse10], [by6]

Om berigtigelse af købesummen fremgår:

”restgælden, hvilket beløb afregnes kontant vi og selskabsdeltagerene.”

Den 10. februar 2015 indgik [virksomhed1] ApS (køber) desuden en aftale med [virksomhed3] ApS (sælger) om køb af ejendommen [adresse11], [by7], for 330.000 kr. Det er aftalt, at købesummen skal afregnes kontant via mellemregningen mellem selskaberne og selskabsdeltagerne. Direktøren i [virksomhed3] ApS var indtil den 13. marts 2015 [person1]. Den 12. oktober 2015 blev [virksomhed3] ApS sendt til tvangsopløsning, og den 9. november 2011 blev selskabet opløst.

[virksomhed3] ApS er et søsterselskab til [virksomhed1] ApS.

Som en del af aftalen med [virksomhed2] ApS overtog [virksomhed1] gæld på 812.485 kr. Fra [virksomhed3] ApS overtog [virksomhed1] ApS gæld på 280.000 kr. Af gælden, der blev overtaget fra [virksomhed2] ApS, var 747.085 kr. gæld til [finans1].

Den 10. februar 2015 solgte moderselskabet [virksomhed2] ApS anparterne i [virksomhed1] ApS til selskabets direktør [person1].

SKAT har anset, at aftalen om overdragelse af anparterne i [virksomhed1] ApS først er indgået efter aftalen om overdragelse af ejendommene fra hhv. moderselskabet og søsterselskabet. I forbindelse med salget af anparterne lagde SKAT til grund, at ejendommenes handelsværdi ved overdragelsen af anparterne den 10. februar 2015 var 4.535.000 kr.

Af kontospecifikationer for perioden 20. august 2014 – 31. december 2015 fremgår, at selskabet på konto 5101 ”tilgang bygning i årets løb” ud over købene på hhv. 1.378.000 kr. og 330.000 kr. har bogført et køb af [adresse12] den 1. juni 2015. Tilgangen er bogført med 500.000 kr., hvorefter saldoen udgjorde 2.208.000 kr. Købene på hhv. 1.378.000 kr. og 330.000 kr. er i første omgang modposteret på egenkapitalen.

Af resultatopgørelsen for 2014/2015 fremgår, at årets resultat udgør 3.392 kr.

Af saldobalance pr. 31. december 2015 fremgår, at egenkapitalen pr. 31. december 2015 er opgjort til 582.641 kr. Egenkapitalen på 582.641 kr. er fremkommet således:

Korrektionsbeløbet på 1.188.750,91 kr. er fremkommet således:

Endvidere fremgår langfristet gæld på i alt 515.540 kr., der er fremkommet således:

Kortfristet gæld pr. 31. december 2015 er bogført med i alt 1.313.003,25 kr., der består af en kassekredit på 684.600,06 kr. og en gæld til pengeinstitut på 628.403,19 kr.

Der er ingen mellemregningskonti mellem selskaberne ifølge kontospecifikation og saldobalance pr. 31. december 2015.

Det fremgår af årsrapporten for 2014/2015, der er indsendt til Selskabsstyrelsen, at årets resultat udgør -14.430 kr. Af balancen pr. 31. december 2015 fremgår, at egenkapitalen pr. 31 december 2015 udgør 35.564 kr., at den registrerede kapital udgør 50.000 kr., at gæld til realkreditinstitutter udgør 275.240 kr., at gæld til banker udgør 1.313.003 kr., at gæld til leverandører udgør 240.300 kr., og at gældsforpligtelser til tilknyttede selskaber udgør 579.248 kr.

Årsrapporten er ikke revideret.

[virksomhed1] ApS har ikke været sambeskattet med [virksomhed2] ApS eller med [virksomhed3] ApS i 2015.

I 2015 har [virksomhed1] ApS selvangivet et underskud på -14.436 kr., der er udnyttet ved opgørelsen af indkomsten i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 519.20 kr. vedrørende gevinst på gæld.

”Ved købet af ejendommene fra [virksomhed2] ApS, opstår der en gæld til [virksomhed2] ApS på (1.378.000-812.485) = 565.515 kr.

Af denne gæld, anses det beløb, der er indbetalt til [finans1] og som overstiger gælden til [finans1] ved overtagelsestidspunktet, for afdraget på gælden.

Der er således afdraget (843.350- 747.085) = 96.265 kr.

Herefter udgør gælden (565.515 - 96.265) = 469.250 kr. Der ses ikke af regnskabet, at være afdraget yderligere.

Ved købet af ejendommen fra [virksomhed3] ApS, opstår der en gæld til [virksomhed3] ApS på (330.000 - 280.000) = 50.000 kr.

Der ses ikke af regnskabet, at være afdraget på gælden.

Selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS bliver tvangsopløst den 9. november 2015.

Som en konsekvens af tvangsopløsningerne, frigøres I for gælden til de to selskaber.

I har dermed en gevinst på gælden til de to selskaber på (469.250 + 50.000) = 519.250 kr.”

Beløbet er skattepligtigt efter kursgevinstlovens § 6, med mindre, at gælden er etableret i et koncernforhold og gevinsten opstår ved, at gælden nedskrives til, gældens værdi for kreditor.

Det er ikke dokumenteret, at I ikke kunne være i stand til at betale gælden ved tvangsopløsningen. Det må derfor lægges til grund at gældens værdi for kreditor er 519.250 kr.”

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt:

”Efter de to overdragelsesaftaler har [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS krav på betaling for ejendommene, ud over beløb, som der er overtaget gæld for. Der fremgå ikke nogen dokumentation for mellemregninger mellem selskaber og selskabsdeltager, som denne betaling er bogført på.

Der er i klagen som subsidiær påstand gjort gældende, at gevinsten på gælden er skattefri, idet [virksomhed1] ApS ikke var i stand til at betale denne gæld.

Der er vedlagt årsrapport for 2014/2015 hvoraf det fremgår at egenkapitalen ultimo 2015 udgør ca. 35.000 kr.

Den væsentligste aktivpost i balancen i selskabets årsrapport for 2015 er grunde og bygninger med 2.393.355 kr.

Det fremgår ikke af årsrapporten for 2015 hvilket princip for værdiansættelse der er anvendt ved opgørelsen af posten. Efter selskabet bogføring svarer værdien til anskaffelsessummen tillagt forbedringer.

Det fremgår af afgørelsen til selskabet, at der er købt ejendomme af moderselskabet [virksomhed2] ApS, samt en ejendom af søsterselskabet [virksomhed3] ApS den 10. februar 2015. Samme dato sælges anparterne fra [virksomhed2] ApS til [person1], der er direktør i [virksomhed1] ApS, samt ejer af [virksomhed2].

Det er ikke over for SKAT oplyst i hvilken rækkefølge handlerne er sket. Det er i SKAT afgørelse lagt til grund, at ejendomshandlerne er sket før handlen med anparterne.

I forbindelse med salget af anparterne til [person1] er det af SKAT blevet lagt til grund, at de ejendomme, der er købt af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, den 10. februar 2015 har en værdi på 4.535.000 kr.

I årsrapporten for 2016 for [virksomhed1] ApS, er der et ordinært resultat før skat på 145.019 kr. for 2016.

Det er [virksomhed1] ApS, der skal godtgøre, at de ikke var i stand til at betale gælden, såfremt en del af gældeftergivelsen skal være skattefri, jf. bl.a. SKM2004.232.ØLR, dette ses ikke godtgjort.

Skattestyrelsen har endvidere bl.a. udtalt:

”De omhandlede fordringer er efter Skattestyrelsens opfattelse opstået på grundlag af normal samhandel mellem de omhandlede selskaber, og må derfor anses som er- hvervet som vederlag for leverede varer m.v., jf. KGL § 4, stk. 3. Desuden fastholder Skattestyrelsen, at de omhandlede fordringer blev stiftet, efter ophøret af sambeskatningen med debitor.

Allerede da betingelserne for fradrag for tabet ses at være opfyldt, jf. KGL § 4, stk. 3, må den tilsvarende gevinst på gælden skulle medregnes selskabets skattepligtige indkomst, jf. KGL § 8, 1. pkt. modsætningsvist. Herved opnås den i forarbejderne ønskede symmetri mellem fradrag og skattepligt.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes med 519.250 kr.

SKAT gør gældende, at frigørelse af den gæld, der er opstået i forbindelse med [virksomhed1] ApS' køb af ejendomme fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i forlængelse af de to selskabers tvangsopløsning, er at betragte som en skattepligtig gevinst efter kursgevinstlovens § 6.

Det gøres principalt gældende, at [virksomhed1] ApS ikke er frigjort for en gæld til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, idet [virksomhed1] ApS som led i overtagelsen af de 10 ejendomme alene har overtaget gæld til bankforbindelser, som fortsat består. Selskabet er således ikke blevet frigjort for en gæld.

SKAT's fremstilling af faktum er forkert, idet det heraf fremgår, at [virksomhed1] ApS får en gæld til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS som led i overtagelsen af de 10 ejendomme.

Det har ikke været muligt indhente dokumentation herfor fra klager og klagers revisor. Dette skal ses i sammenhæng med, at både [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS blev tvangsopløst den 9. november 2015.

Såfremt denne dokumentation ikke modtages - eller såfremt det efter modtagelsen af denne dokumentation måtte vise sig, at SKAT's sagsfremstilling ikke er forkert - gøres det subsidiært gældende, at gevinsten på gæld er skattefri, idet [virksomhed1] ApS ikke var i stand til at betale denne gæld, jf. kursgevinstlovens § 8.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS var koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Kursgevinst på gæld mellem koncernforbundne selskaber efter kursgevinstlovens § 8, kan alene ske i det omfang, at gælden nedskrives til en lavere værdi end værdien for kreditor:

"Gevinst p§ gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter§ 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke kan fradrage det tilsvarende tab p§ fordringen. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor p§ tidspunktet for gældseftergivelsen..."

Landsskatterettens afgørelse

Af § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013 af kursgevinstloven, fremgår, at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Af kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nr. 1, fremgår, at selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab er koncernforbundne.

Af kursgevinstlovens § 4, stk. 3, fremgår, at stk. 1 ikke finder anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.

Landsskatteretten lægger på baggrund af det oplyste til grund, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS på tidspunktet for fordringens erhvervelse var koncernforbundet med [virksomhed1] ApS, og at selskaberne ikke har været sambeskattede i 2015.

Ifølge overdragelsesaftalerne skulle købesummen på hhv. 1.378.000 kr. og 330.000 kr. berigtiges ved overtagelse af gæld. Der er ikke påvist fejl i SKATs opgørelse af restgælden, og Landsskatteretten lægger derfor til grund, at der efter overtagelse af gæld var en restgæld på 519.250 kr. Det er ikke godtgjort, at denne restgældblev betalt forud for tvangsopløsning af kreditorselskaberne. Ved tvangsopløsning af kreditorselskaberne blev [virksomhed1] ApS frigjort for betaling af gæld på 519.250 kr.

Ifølge kursgevinstlovens § 8, stk. 1, skal gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, ikke skal medregnes, hvis kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 og 7 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Kursgevinstlovens 8, stk. 1, blev ændret ved § 6, nr. 2 i lov nr. 254 af 30. marts 2011). Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (2010/1 LF 84), at hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, afhænger beskatningen henholdsvis skattefriheden af, om der er hjemmel til beskatning i anden lovgivning, f.eks. hvis gevinsten udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D.

Af selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen.

Af selskabsskattelovens § 31 D, stk. 4, fremgår, at tilskudsyderen og -modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A.

Da fordringen på [virksomhed1] ApS er erhvervet som skattepligtigt vederlag i forbindelse med overdragelse af de omhandlede ejendomme, og selskaberne ikke har været sambeskattede i indkomståret 2015, er et tab på fordringen fradragsberettiget hos kreditor under forudsætning af, at gevinsten på gælden er skattepligtig for debitorselskabet.

Det er ikke godtgjort, at fordringens værdi for kreditor ikke var kurs 100. Gevinsten på gælden, som [virksomhed1] ApS realiserede ved tvangsopløsningen af kreditorselskaberne, er herefter kun skattefri, hvis gevinsten på gælden kan anses som et skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D. Da [virksomhed2] ApS på grund af salget af anparterne i [virksomhed1] ApS til selskabets direktør ikke var selskabets moderselskab på det tidspunkt, hvor selskabet blev frigjort for gælden, er gevinsten ikke skattefri efter selskabsskattelovens § 31 D. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2015 og som konsekvens heraf også forhøjelsen af indkomsten i 2016 på 14.436 kr.