Kendelse af 03-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0992294

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011, idet SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance på 1.641.600 kr. vedrørende en ejendom solgt i Afghanistan.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2007 drevet vekselfirmaet [finans1].

SKAT har oplyst følgende om baggrunden for genoptagelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011:

”I forbindelse med SKATs gennemgang af din selvangivelse for indkomståret 2012 blev SKAT første gang opmærksom på, at den beregning, der kunne foretages af dit privatforbrug for 2013, på grundlag af de oplysninger SKAT var i besiddelse af, viste et negativt privatforbrug.

Vi bad dig dengang om dokumentation for, hvordan privatforbruget i 2013 var finansieret. Du sendte oplysninger om, at du havde lånt penge hos 5 personer på i alt 430.000 kr. Du sendte også en slutseddel på salg af en ejendom i Afghanistan i 2011. SKAT bad dig dokumentere, at du havde modtaget penge fra Afghanistan, men vi modtog ikke den dokumentation.

SKAT valgte derfor at udtage dit regnskab for 2013 til kontrol. Da din bogføring ikke var udfærdiget på en sådan måde, at regnskabet kunne danne grundlag for en korrekt skatteansættelse, blandt andet fordi bogføringen ikke indeholdt kasse/bankregistreringer eller afstemninger, foretog SKAT nogle stikprøvekontroller af dine registreringer, blandt andet af nogle af dine kunder.

Herunder kontaktede vi tre af de personer, som du havde oplyst, havde lånt dig penge. De kunne ikke alle bekræfte dine oplysninger om lån.

[person1], oplyste om formålet med indbetalingen, at formålet var at overføre penge til familie i Afghanistan. Han sendte os siden en skrivelse, som du havde udfyldt for ham, hvor der stod, at beløbet på 100.000 kr. blev udbetalt til [person1] i Afghanistan nogle måneder senere.

Da SKAT spurgte nærmere ind til denne oplysning, forklarede [person1], at dette må være en misforståelse, da pengene var til hans forældre og at beløbet, som ønsket, blev udbetalt til forældrene 2-3 dage efter indbetalingen og at formålet var ombygning af ejendom.

[person2] har oplyst, at det drejede sig om et udlån til dig.

[person3] oplyste, at det handlede om veksling til USD til brug på en ferie i Afghanistan.

De to sidste personer, du oplyste, havde lånt dig penge, var udrejst af Danmark.

Da der ikke forelå dokumentation for, at

• Du havde modtaget penge fra Afghanistan

• Du havde modtaget private lån

sendte SKAT et forslag om at forhøje din skatteansættelse for 2013 baseret på en privatforbrugsopgørelse.

Du gjorde indsigelse til forslaget og bad SKAT om et møde. Ved mødet, som blev afholdt 9. juni 2017 forklarede du om de penge, du modtog fra Afghanistan. Du fortalte, at det var en arv, som duikke vidste om eller hvornår, du ville få. En person, der var en god ven af din bedstefar, havde veddin fødsel i 1974 udstedt et testamente, ifølge hvilken du skulle have 80 % af salgssummen af personens grund, når den blev solgt. Personen, der udstedte testamentet døde i 1989. Det fremgik af testamentet, at personens søn havde brugsretten til grunden. Denne brug ophørte i 2011 og sønnen solgte grunden.

Du medbragte dokumenter, dateret i 2012, der dokumenterede, at din virksomhed havde foretaget 7 vekslinger af danske kroner til euro. Samt dokumenter, dateret i 2013, der dokumenterede 7 vekslinger af euro til danske kroner. Du forklarede, at det drejede sig om de penge, du havde modtaget fra Afghanistan som følge af arven. Du forklarede også at grunden til, at du oprindeligt fik beløbet vekslet til euro ved modtagelsen i 2012 var, at du da påtænkte at investere i et bilfirma i Tyskland.

Den plan blev dog ikke aktuel. Du besluttede derfor at anvende pengene til en ejendom i Danmark.

Beløbet i euro havde du i mellemtiden opbevaret i en boks.

Du fremlagde i alt 15 dokumenter, der viser, at der er i 2012 er foretaget nogle vekslinger til euro af penge, som dels blev hævet på virksomhedens valutakonto og dels blev indbetalt til virksomheden fra Norge. Disse euro er i 2013 igen vekslet til danske kroner og indsat på din private bankkonto.

Dokumenter fremlagt den 9. juni 2017.

De fremlagte dokumenter vedrører 7 betalinger til dig, som er sket gennem din personlige virksomhed [finans1]. Pengene kommer dels fra virksomhedens valutakonto og dels fra en person

i [by1] i Norge. For de enkelte transaktioner foreligger der denne type dokumenter:

• [finans1]s interne notat om at der skal foretages en udbetaling i euro til dig

• Køb af euro hos forretningsforbindelse, ofte hævet på driftskontoen

• Overførsel af penge til driftskontoen, enten fra egen valutakonto eller fra en person i [by1] i Norge

• Veksling af de udbetalte euro

De fremlagte dokumenter beskrevet for hver af de 7 betalinger/vekslinger er vedlagt som bilag.

Nedenstående tabel viser hver af de 7 sammenhørende vekslinger med dato og beløb for vekslinger:

Dato for Internt notat	Beløb i euro	Dato for køb af euro	Købesum For Euro	Dato for salg af euro	Salgssum	Datofor overførsel	Indsat på privat konto
09-10-12	39.720	13-10-12	297.502,80	17-05-13	296.708,40	21-05-13	296.708,40
11-10-12	12.350	13-10-12	92.501,80	15-05-13	92.501,50	15-05-13	92.350,00
11-10-12	12.485	11-10-12	93.500,00	15-05-13	93.500,16	15-05-13	93.500,00
12-11-12	31.125	13-11-12	233.000,00	06-11-13	232.815,00	06-11-13	232.815,00
12-11-12	37.625	15-11-12	281.999,38	21-05-13	281.058,75	17-05-13	281.058,75
27-11-12	37.360	29-11-12	280.013,20	20-07-15	280.000,00	20-07-15	280.000,00
29-11-12	26.973	29-11-12	201.987,33	25-10-13	201.758,00	25-10-13	201.758,00
Total	197.638		1.480.504				1.478.190

Det fremgår, at midlerne til at foretage denne udbetaling til dig er hævet på henholdsvis din virksomheds valutakonto for de tre første betalinger og at de sidste fire er indbetalt til virksomheden af [person4] i [by1] i Norge.

Der er ikke fremlagt dokumentation, der gør det muligt objektivt at fastslå, at der er tale om en betaling fra Afghanistan. Du har fremlagt et bilag, udarbejdet af din virksomhed, der viser, at virksomheden udbetaler disse beløb til dig for salg af hus på anmodning af en kontakt i Afghanistan.

Ingen af transaktionerne fremgår af bogføringen. Bogføringen indeholder ikke registreringer af transaktioner på statusposter, herunder kasse og bank eller mellemregningskonto med Afghanistan.

For så vidt angår de transaktioner, der er foretaget via banken, kan transaktionerne afstemmes med kontoudtog.”

SKAT har beskrevet følgende forhold for hver af de 7 indbetalinger:

”Betaling 1:

• 9.10.2012 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 9791 om udbetaling af 39.720 euro til dig, afsender er [person5] i [Afganistan]

• 9.10.2012 Bankoverførsel på 297.500 kr. fra [finans2] konto [...93] ([finans1]) til [finans3] konto [...70] ([finans4] ApS) til køb af valuta. Købspris 297.502,80 kr.

• 9.10.2012 Bankoverførsel på 40.000 euro fra [finans1]s valutakonto til [finans2] konto [...93] ([finans1]) med teksten: "for at bevare".

• 17.5.2013 Bankoverførsel på 296.708,40 kr. for salg af 40.000 euro overført til [finans3] konto [...00] (din private konto)”

Betaling 2:

• 11.10.2012 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 9804 om udbetaling af 12.350 euro til dig, afsender [person5] i [Afganistan]

• 11.10.2012 Bankoverførsel på 92.500 kr. fra [finans2] konto [...93] ([finans1]) til [finans3] konto [...70] ([finans4] ApS) til køb af valuta. Pris 92.501.50 kr.

• 11.10.2012 Bankoverførsel på 12.425 euro fra [finans1]s valutakonto til [finans2] konto [...93] ([finans1]) med teksten: "for at bevare".

• 15.5.2013 Bankoverførsel på 92.350 kr. for salg af 12.350 euro overført til [finans3] konto [...00] (din private konto)

Betaling 3:

• 11.10.2012 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 9789 om udbetaling af 12.485 euro til dig, afsender [person5] i [Afganistan] (fra [finans5] i [...]).

• 11.10.2012 Bankoverførsel på 93.500 kr. fra [finans2] konto [...93] ([finans1]) til [finans3] konto [...70] ([finans4] ApS) til køb af valuta 12.485 euro. Pris 93.512,65 kr.

• 11.10.2012 Bankoverførsel på 16.290 usd fra [finans1]s valutakonto til [finans2] konto [...93] ([finans1]) med teksten: "for at bevare". 93.608,86 kr.

• 1 5.5.2013 Bankoverførsel på 93.500 kr. for salg af 12.350 euro overført til [finans3] konto [...00] (din private konto)

Betaling 4:

• 12.11.2012 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 8249 (samme nr. brugt ved betaling 6) om udbetaling af 31.125 euro til dig, afsender [person5] i [Afganistan].

• 12.11. 2012 Bankoverførsel på 233.000 kr. fra [finans3] konto [...77][finans1]) til [finans3] konto [...22] ([finans6]) til køb af valuta.

• 12.11.2012 Bankoverførsel på 234.204,29 kr. fra [person4] i [by1] Norge.

• 6.11.2013 Bankoverførsel på 232.815 kr. for salg af 31.125 euro overført til [finans3] konto

[...00] (din private konto)

Betaling 5:

• 12.11.2012 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 8219 om udbetaling af 37.625 euro til dig, afsender [person5] i [Afganistan].

• 12.11.2012 Bankoverførsel på 282.000 kr. fra [finans3] konto [...77][finans1]) til [finans3] konto [...70] ([finans4]) til køb af valuta. 281.999,38 kr.

• 06.11..2012 Bankoverførsel på 282.986 kr. fra [person4] i [by1] Norge.

• 17.5.2013 Bankoverførsel på 281.058,75 kr. for salg af 37.625 euro overført til [finans3] konto [...00] (din private konto)

Betaling 6:

• 27.11.2012 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 8249 om udbetaling af 37.360 euro til dig, afsender [person5]

• 27.11.2012 Bankoverførsel på 280.000 kr. fra [finans3] konto [...77][finans1] til [finans3] konto [...70] ([finans4]) 280.013 kr.

• 26.11.2012 Bankoverførsel på kr. 283.486,89 fra [person4] i [by1] Norge til [finans1]

• 20-7.2015 Salg af 37.360 euro for 280.000 kr. til [finans1]

Betaling 7:

• 29.11.12 Dokument udstedt af [finans1] med nr. 840 om udbetaling af26.973 euro til dig, afsender [person5]

• 29.11.12 overført 201.987,33 kr. til konto [...22] ([finans6]) til køb af 26.973,30 euro. Købspris 201.987

• 29.11.12 overført 201.987,33 fra [person4] i [by1], Norge til [finans1]

• 25.10.13 solgt 26.973 euro til [finans7] for 201.758,00”

Ved mail af 27. juni 2017 redegjorde klageren overfor SKAT for, hvordan ejendommen i Afghanistan blev solgt samt for pengeoverførslerne forbundet med salget:

”Med hensyn til en opstilling af hvordan, hvornår og til hvem salgssummen på 400.000 dollar, som nævnt klar i salgsaftalen at Grundet blev solgt for 400.000 dollar dermed modtog jeg 80 procent af den 400.000 dollar som svarede til 320.000 dollar hvorimod 243.000 dollar som svarede til 197.638 euro som jeg fik overført til Danmark, og 77.000 dollar som jeg betale min løn tilbage i Afghanistan. De 243.000 dollar jeg har fået vekslet først fra dollar til krone og fra krone til euro som svar til 197.638 euro der jeg har fået overført i Danmark.

Det fremgår også i det papir som I har, at [person6] som har solgt Grunden, videre givet de 80 procent af de 400.000 dollar, som svarede til 320.000 til min advokat som hedde [person5] og [person5] videre givet til [person7], hvor [person7] overført det 197.638 euro, som svarede til 243.000 dollar videre til Danmark og beholdt de 77.000 dollar som skulle tilbage betales min lån til de personer jeg har lånt penge fra. Som sagt I har papir på hvordan de 197.638 euro, bliver overført til Danmark og jeg har fået, og de resterne 77.000 dollar bliver tilbage betalt i Afghanistan til de person som jeg har lånt penge fra i Danmark.

Med hensyn til kopi af de regneark for årene 2011, 2012 og 2014, jeg kan siger at jeg har kun fundet konto bevægelse for [finans3] bank, og de resterne papir og regneark jeg har sendt til min revisor den gang og har ikke andet til året 2011. Og for året 2012 og 2014 sender jeg det regneark jeg har.”

Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation for transaktionerne imellem de pågældende personer.

Ved mailen af 27. juni 2017 fremsendte klageren endvidere følgende til SKAT:

•	Et håndskrevet testamente på farsi
•	En dansk oversættelse af testamentet
•	Et officielt dokument på farsi – angiveligt det oprindelige skøde på den solgte ejendom
•	En delvist håndskrevet salgsaftale på farsi
•	En engelsk oversættelse af salgsaftalen

I oversættelsen af testamentet fra farsi til dansk fremgår følgende:

”Testamente

Navn: [person8] Ejendommens skøde nr.: [...]

Dato: 28.05.1957 (07.03.1336 efter Afghansk kalender)

Jeg [person8] som ejer ovennævnte ejendom, bekræfter jeg her i retten [...]

at min søn [person6] kan godt brug min ejendom.

Når min ejendom bliver solgt, ifølge min testamente skal 80 % af ejendommens solgte pris overtages af [person9] mad søn af [person10].

[person9]s bedstefar [person11] har altid hjulpet mig, derfor jeg håber min ønsker bliver opfyldt, så kan jeg hvile i fred.

Denne testamente skrevet foran følgende vidner, og de har pligt til at gøre det, når jeg ikke eksisterer mere.

Med venlig hilsen

Underskrift og fingeraftryk den. 13.8.1974

Vidner:

Underskrift og fingeraftryk Underskrift og fingeraftryk underskrift og fingeraftryk

[person12] [person13] [person14]”

SKAT har oplyst, at det ikke har været muligt at få verificeret et dokument fremsendt af klageren, der angiveligt skulle være et skøde. SKAT har hos sine egne ansatte med kendskab til farsi fået bekræftet, at der er tale om optegnelser omkring en ejendom med skøde nr. [...].

I oversættelsen af salgsaftalen fra farsi til engelsk fremgår følgende:

“I, ([person9]) S/o ([person10]) S/o ([person11]) permanent resident ([...]) and present resident (Denmark) ID card No_ page _Vol._, with having complete legal and religious rights legally confess to final sell one (yard) in the area (10 Baswah) having legal deed No ([...]) prepared in ([...] court on 1989) by the name of ([person9]) S/o ([person5]), in this four limits on east (public street) on west (house of [person6]) on north (Public street) on south (Public Street) for ([person15]) S/o ([person16]) permanent resident ([...]) and present resident ([...]) Tholding ID card No [...] amount (400,000US$) fifty percent (200,000US$).

1- The customer is binding to confidence about to being the legal document before of the dealing, except of that, the future responsibilities don't belong to the property dealer.

2- About the sold property if to come any problem about the sell of mentioned property, the solve of mentioned problem to belong to the seller.

3- The money to expense for the execution of the deed, according to the agreement of both parties to bind for (Buyer).

4- Now from the sell of mentioned yard amount (400,000US$) fifty percent (200,000US$) to get as advance from buyer in front of the witnesses party.

5- lf one of the parties to revocation this contract the mentioned party must pay 10 % the price of this land as a penalty for the other side.

6- The fixing of the goods in the property belong to the buyer and the owner of the property has not right to carry.

7- The commission of property dealer during the start of the deal to get from both parties and does not for to reclaim.

8- This document prepare in three copies, one for seller the second for buyer and the tired for property dealer.

9- The property dealer only helps about the execution of the deed and who has not any responsibility the other things.

10-The property dealer has not any grantee to opposite the money or property.

11- The seller and buyer to full know each one and in the future the property dealer has not any responsibility and also to be informing the address of both parties, we are honest in our confession.

12- We, each one seller and buyer with having complete legal and religious rights to honest the articles of the mentioned document and we honest in our confessions.

Finger and Sign of seller Finger and Sign of buyer Stamp and Sign of property dealer”

SKAT bestilte sin egen oversættelse af det pågældende salgsdokument vedrørende ejendommen i [Afganistan], og af oversættelsen fremgår følgende:

”Date: September 27, 2011

Phone:[...]

Digital No.: [...]

BOPOX: xxxx

I [person9] son of [person10] born in [...] [Afganistan] Afghanistan currently resident of Kingdom of Denmark with Afghan ID ([...]) No. xx xx xx with all my legal wright, Without compulsion and coercion I confess that: With all my right sold my home with the land size of 10 Biswa (1250 square meters) Deed No. [...] prepared at [...] district court house to Mr. [person15] son of [person17] resident of [...] Province [...] district with [...] No. [...] for the sum of $ 400.000 (US dollars)

House Location: East side Public road, west side [person6] house, North side Public road and south side Public road.

Conditions:

1. Buyer must insure himself from all legal documents about purchasing the house.

2. lf seller did not declare any existent issue, and the buyer fund out after the deal, seller is responsible for that discrepancy.
3. Buyer must pay the sum booth side agree for the value of the house
4. As a down payment I did received $ 200.000 the other $200.000 will be paid at the court house when the deed get transferred to the buyer name.
5. lf the buyer backed out from the deal, he must pay all the cost of real estate agent (2 % of the 10 % of total price)
6. All installed material at house stay with the house belong to the house
7. The parties must pay the cost of real estate before closing the deal
8. This document prepared in 3 copies (for buyer, seller and real estate)
9. Real Estate is responsible to cooperate to transfer the deed
10. Real estate is not responsible for the sum agreed or any issue at the house

11. Buyer and seller should know each other and have trust among them to make the deal.

12. We, buyer and seller agreed on the above term and condition

Seller Signature: Signature and stamp of the real estate

[person9] Attalla. [...]

Witness finger print: [person18]Permit No. [...]

Witness Signature: [person19]

Real Estate Manager Signature: Finger print

Witness finger print:”

Den 26. juli 2017 fremsendte klageren et yderligere dokument på farsi samt en dansk oversættelse af dokumentet. Af dokumentet fremgår, at klageren har henvendt sig til myndighederne i Afghanistan for at få bekræftet salget af ejendommen:

”Ansøgers identitet og adresse: [person9] søn af [person10]

Serie nr.:[...]

Stempel

Til Direktoratet af anden Distrikt [Afganistan] by!

De ærede, mit eget ejendom havde været med registreret skød [...], [...](28.05.1957), som ligger i [...] [...] i 2. distrikt, i året 1390(2011/2012) blev solgt, som jeg ville have at i bekræfte.

Med Venlig Hilsen

[person9]

Blev set den 1396/3/20(10.06.2017)

Direktoratet for ejendom forvaltning!

I den forbindelse giv os informationer, og handle ifølge de gældende regler.

Underskrift

Bagsiden

Med henvisning til nr. [...] i den nye bogføring af ejendom med registreret skød [...] af den [...](28.05.1957) i retten [...], ifølge den official skød [...] af den 1390/4/12 (03.07.2011), blev solgt til [person20] søn af [person21] og hans partnere. Hermed bliver denne sendt til videre bemærkninger til Direktoratet for ejendom forvaltning.

Med Venlig Hilsen

Underskrift og dato(1396/3/21)

Stempel([Afganistan] Kommune/ anden Distrikt)”

Med indgivelsen af klagen til Skatteankestyrelsen fremlagde klagerens repræsentant en oversættelse dateret den 28. september 2017 af en skrivelse fra en ejendomsmægler. Af oversættelsen fremgår følgende:

”Stempel af [...] Mobil:[...57]
Ejendomsmæler Cvr nr.:[...1]
Dato: 25.9.2017 Adresse: [...] [...]
Denne ejendom med skøde nr.153 / 377 -27.9.2011 som registeret i dette kontor, er ejet af [person8] søn af [person22].

Ifølge af [person8]s testamente til sin søn [person6], skal 80 % af ejendommens solgte pris overtages af [person9] barnebarn af [person11].

Efter aftale mellem [person6] og [person9] de bliv enig om, at ejendommen blev solgt hos vidner [person23] søn af [person24] stedfortræder for [person25] søn af [person21].

Ejendommen blev solgt ifølge [Afganistan]s kommunens regler, der er betalt statens udgifter.

Prisen for ejendommen blev 400,000 $, som halvdelen af solgte pris 200,000 $.

Der er udbetalt til [person6] og [person5] stedfortræder for [person9].”

Dokumentet, som angiveligt står skrevet på farsi, og som klageren har vedlagt sammen med oversættelsen, er tilsvarende det dokument, som klageren har fremsendt til SKAT den 26. juli 2017, og som vedrører de afghanske myndigheders bekræftelse på salget af ejendommen.

Endvidere har klagerens repræsentant i forbindelse med klagesagens behandling efterfølgende fremlagt følgende bilag:

Bilag 2, en dansk oversættelse af salgsdokumentet, som klageren fremlagde overfor SKAT i en engelsk oversat version den 27. juni 2017.

Bilag 3, en oversættelse dateret den 10. juni 2017 fra en ejendomsmægler.

I oversættelsen står følgende:

”

Nr. 12
Dato 10-06-2017

Med hensyn til Skødt nr. [...] som vi har læst er tilgængeligt i vores kontor den 5-3-1390 (2011/2012)
Den 5-3-1390(2011/2012) som Skødt var i [person8] [person22] som arving var [person26].

I følger i testamentet [person8] har skrevet til [person6] at lige så snart dette ejendom bliver solgt skal 80 % af dette tilhøre [person9] som er børnebørn af [person11].
Med tilfredshed af begge partner [person9], [person6], vidner og jurister solgt til [person27], som er jurist af [person20] [person21].

Dermed den juridiske ejendomsskat af kommune nr. 2 [Afganistan], blev betalt.

Beløbet 400.000 us dollers, som halvdelen af de 400.000 us dollars som er 200.000 us dollars til [person6] og [person5] [person10] som var jurist for [person9] blev betalt.

Underskrift og stempel
Af Ataullah, [...] ejendomsmæglere”

Bilag 4, en oversættelse dateret den 19. juni 2017 vedrørende en skrivelse fra myndighederne i [Afganistan].
Oversættelsen er sålydende:

”Ansøgers identitet og adresse: [person9] søn af [person10]

Serie nr.: [...]

Stempel

Til Direktoratet af anden Distrikt [Afganistan] by!

De ærede, ejendommen som havde været med registreret skød [...], [...](28.05.1957), som ligger i [...] [...] i 2. distrikt, i året 1390 (2011/2012) der blev solgt, dermed vil jeg have et salgs bekræftelser på dette.

Med Venlig hilsen

[person9]

Blev set den 1397/2/4 (24.05.2018)

Direktoratet for ejendom forvaltning!

I den forbindelse giv os informationer, og handle ifølge de gældende regler.

Underskrift

Bagsiden

Med henvisning til nr. [...] i de nye bogføring af ejendom med registreret skød [...] af den [...] (28.05.1957) i retten [...], ifølge den official skød [...] af den 1390/4/12 (03.07.2011), som ejeren var [person8] søn af [person22] og arving [person9]s søn [person8] blev solgt til [person28] søn [person21] og hans partnere. Hermed bliver denne sendt videre til bemærkninger til Direktoratet for ejendom forvaltning.

Med venlig hilsen

Underskrift og dato 1397/2/4 (24.05.2018)

Stempel ([Afganistan] kommune /anden Distrikt)”

Bilag 5, en oversættelse og forklaring på et dokument, der, ifølge klageren, udgør ejendommens skøde.

I oversættelsen står følgende:

”Oversættelse af Afghansk gammel Skødt den. 28-05-1957
konverterede datoer samt evt. uddybende forklaring angivet i parentes

Dette er et gammel Skødt som blev skrevet i 28-05-1957 som var gemti arkiver i Domstolen [...] 1989.

Skødt nr. [...] er fra [person8] søn af [person22].

Udefra Skødt kan man kun aflæser at det er et Skødt med nr. [...] (afghansk dato 7-3-1336) 28-05-1957.

Som sagt det er skrevet i gammeldags dari sprog som er umuligt til at oversætter, men man kan aflæser hvem tilhører dette Skødt som nævnt er [person8] søn af [person22], der stå der også at hvem var de tidligere ejer af ejendom, som er ikke relevant at oversætter”

Bilag 6, en oversættelse af en ejendomsmæglererklæring, hvori der står følgende:

”Ejendomsmægler [person29] udtaler sig som svar til [person9]s advokat, at boligpriserne i [...], [...], og [...] regionerne mellem 1985-1990 med 95 % garanti var nogenlunde det samme. Men mellem 1990-2000 var priserne på boligerne billige både ift. salg og leje.

Men efter de udenlandske styrker kom til landet i perioden 2000-2010 steg boligpriserne, men efter 2011 til dags dato, er priserne faldet med 20 % til 30 %, for eksempel, hvis vi tager udgangspunkt i et hus til 400 tusinde dollars, så kostede det i perioden 1985-1990 400 tusinde dollars. I perioden 1990-2000 ville det koste 300 dollars. I perioden 2000-2010 ville prisen være på mellem 300-350 tusinde dollars.”

Bilag 7, en oversættelse af en ejendomsmæglererklæring af 16. marts 2019, hvori der står følgende:

”Ejendomsmægler [person30] udtaler sig som svar til [person9]s advokat, som forlangte at se salgsraterne af huse i perioden 1989-2011.

Det drejer sig om [person8]s hus med et skøde, der er tilknyttet nummeret [...], som er placeret i [...], 3. distrikt, [Afganistan] og som blev solgt til [person31] i 2011. Boligen er ligesom to adskilte lejligheder på samme grund og ligger på vejhjørnet.

Huset er solgt for 400.000 amerikanske dollars. Vores ejendomsmægler har undersøgt boligpriserne i perioden 1989-2011, hvor priserne har ændret sig 3 gange undervejs. F.eks. hvis huset i [...] blev solgt for 400.000 i 2011, ville det også være blevet solgt for det samme beløb i 1989. Det der har ændret sig i perioden 1989-2011 ift. boligpriser er, at valutaen på amerikanske dollars er steget, mens dens afghanske valuta er forblevet den samme, og boligerne blev solgt for afghansk valuta, som har haft en større værdi i amerikanske dollars. I periode 1989-2011 har der ikke været meget forskel på priserne, som blot var faldet med 10-15 %. Det var mest da taleban kom til magten i 1990, at priserne faldt, men efter Hamid Karzai kom til magten som præsident, steg boligpriserne atter.”

Bilag 8, en oversættelse af en ejendomsmæglererklæring dateret den 20. marts 2019. I oversættelsen står:

”Ejendomsmægler [person32] udtaler sig som svar til [person9]s advokat, der hedder [person33] og som er datter af [person10].

Boligpriserne mellem 1989-1990 lå mellem 400.000-540.000 amerikanske dollars. Men efter Mujahiddin kom til magten, faldt priserne en del. De huse, der før kostede 400.000, ville under Mujahiddins regeringsperiode end ikke kunne sælges for 200.000 amerikanske dollars. Da talebanerne efterfølgende kom til magten, faldt priserne blot yderligere. Men efter Taleban mistede magten og de amerikanske styrker kom til landet, blev sikkerheden bedret. Borgernes liv og økonomiske situation blev forbedret, da folk fik nemmere ved at få arbejde. Boligpriserne steg her atter. Da mange udenlandske firmaer begyndte at leje huse i landet, steg udlejningspriserne også. Befolkningen i hovedstaden nåede op på 4 millioner. Boligpriserne mindede i denne periode om priserne under Dr. Najibs regeringstid. Husene i[...] området steg i perioden 2000- 2011 fra 350.000 amerikanske dollars til 400.000 amerikanske dollars. Men efter 2011 begyndte der at ske mange eksplosioner i Afghanistan, og sikkerheden blev atter forringet, hvilket fik boligpriserne til atter at falde med 10-15 %. Efter præsidentvalget i Afghanistan, der førte til [person34] som præsident, begyndte talebanerne atter at angribe og boligpriserne faldt med 40 %. Lige nu er den økonomiske situation ikke god, hvorfor folk er tvunget til at sælge deres huse for 40- 50 % mindre end den egentlige værdi.”

Bilag 9, et juridisk responsum udarbejdet af [virksomhed1]. Af responsummet fremgår blandt andet følgende:

”Spørgsmål: Er [person9] lovligt forpligtet til at betale skat til den danske regering af ejendommen Iden tid, hvor ejendommen blev benyttet eller skat af de penge, som han har solgt ejendommen for?

Teoretisk og juridisk rådgivning

Paragraf (2159) i civilret i Afghanistan siger således: "Hvis fordele ved ejendom er udstedt til en person, og selve ejendommen er udstedt til en anden, bæres forpligtelsen til at betale skat af den nævnte ejendom, og hvad der anses for nødvendigt for at drage fordel af den, den person, som fordelene ved ejendom er udstedt til"

Casen er relateret til ovenstående artikel i civilret således: I testamentet er det tydeligt nævnt " ... til enhver tid, hvor min søn bruger min ejendom, kan han gøre brug af det, men hvis ejendommen angiveligt bliver solgt ... " Testamentet er om brug af ejendommen til en tid, som fremstår uklart (til det bliver solgt). Det er til [person6], søn af [person8]. [person9] har ikke nogen fordel, autoritet eller ret til at drage fordel af ejendommen og blot 80 % af de penge, som ejendommen sælges for, er berettiget til ham.

Det kan ud fra ovenstående udledes, at [person9] er arving af ejendommen og ikke af fordelene ved ejendommen.

Derfor er det som nævnt ovenstående, ifølge paragraf 2159 i civilret i Afghanistan, [person6], søn af ham der oprettede testamentet, som skal betale skatten indtil ejendommen bliver solgt. [person9] har intet legalt ansvar til at betale skat til den danske regering til ejendommen sælges.”

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011, idet SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance på 1.641.600 kr. vedrørende en ejendom solgt i Afghanistan.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”SKAT ligger til grund, at der er tale om en ejendom, til hvilken du var testamenteret 80 % af salgssummen. Du fik ikke nogen brugsretsret til ejendommen og kunne ikke bestemme, hvornår den skulle sælges.

Af din oversættelse af salgskontrakten fremgår det, at du personligt havde ret til at være sælger af grunden, når brugsretten blev opgivet. Det fremgår også, at denne ret var påført det oprindelige skøde nr. [...] af 28. maj 1957. Retten er påført skødet i 1989 og må være blevet påført i forbindelse med en boopgørelse, da arvelader døde i 1989.

Du har i et brev forklaret, at det var bruger og ikke dig personligt, der solgte ejendommen, hvorfor det må anses for at være en fejl eller evt. svig, når der i salgskontrakten står, at du personligt underskrev slutsedlen. Det forhold, at det har været muligt at sælge ejendommen, uden at du har været til stede, bekræfter dit udsagn om, at det har været uvist, om du ville modtage din andel af salgssummen.

Det er ud fra de fremlagte dokumenter SKATs vurdering, at du var ejer af en ejendom, hvor råderetten blev begrænset af, at en anden person havde ubegrænset gratis brugsret over ejendommen. En brugsret, som betød, at ejendommen alene kunne sælges, hvis bruger opgav sin brugsret.

SKAT har med udgangspunkt i de modtagne oplysninger foretaget en vurdering af arten af dit ejendomssalg i Afghanistan. Der er i ingen af dokumenterne nævnt, at der skulle være en ejendom på grunden. Der er således alene nævnt ordet grund i testamentet og af slutsedlen fremgår alene grundens areal. Af slutsedlen fremgår det, at grunden mod tre sider er afgrænset af offentlig vej og mod vest afgrænses af brugers (arveladers søn) ejendom.

Det er SKATs vurdering, at du er skattepligtig af fortjeneste ved salg af ejendommen. Fortjeneste, der ikke er erhvervet som led i næring, er skattepligtig i henhold til ejendomsavancelovens § 1.

Fortjenesten opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen i henhold til ejendomsavancelovens § 4.

Afståelsessummen

Opgørelse af afståelsessummen sker i henhold til bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.

Afståelsessummen kan reduceres med dokumenterede salgsomkostninger til mægler m.v. Du har ikke fremlagt bilag på afståelsesudgifter.

Din afståelsessum for ejendommen var 80 % af 400.000 USD, dvs. 320.000 USD. Heraf modtog du i efteråret 2012 i alt 243.000 USD. Du fik beløbet udbetalt i euro. Af tabellen i ovenstående beskrivelse af de faktiske forhold ses det, at omregning til danske kroner udgjorde 1.480.504 kr. Omregnet til kursen på udbetalingstidspunktet udgør 320.000 USD derfor en samlet salgssum på 1.949.600 kr.

Anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen opgøres enten ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 4 stk. 2 eller § 4 stk. 3.

Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993, skal anskaffelsessummen ansættes til værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Ejendommens anskaffelsessum kan i stedet ansættes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet, tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993, hvis denne er højere end værdien i 1993. Det fremgår af lovens§ 4, stk. 3.

Kontantværdien beregnes i henhold til lovens § 4, stk. 2 som den kontante anskaffelsessum tillagt kontantværdien af eventuelle gældsposter i ejendommen. Hertil lægges dokumenterede afholdte købsomkostninger Denne sum skal pristalsreguleres i henhold til lovens § 4a. Af loven fremgår det, at pristalsregulering af købspriser i 1989 skal ske med 12,5 %.

Er ejendommen anskaffet i forbindelse med arv og foreligger der ikke en værdiansættelse af ejendommen ved arveudlægget, skal ejendommens anskaffelsessum ansættes til værdien i handel og vandel på udlægstidspunktet i henhold til ejendomsavancelovens§ 3, hvilket her vil sige handelsværdien i 1989.

Anskaffelsessummen forhøjes ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5 med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Skal anskaffelsessummen ansættes efter værdien i 1993, gives tillægget først fra og med 1993. Der gives ikke tillæg for salgsåret.

Der er ikke fremlagt dokumenter, der viser en boopgørelse i 1989. Der skal derfor skønnes en værdi, der svarer til værdien af din ejendomsret på udlægstidspunktet.

Der findes ikke en offentlig ejendomsvurdering i 1993, hvorfor der også skal skønnes en værdi af din ejendomsret i 1993.

Ved værdiansættelsen af arvens værdi i handel og vandel i 1989 og i 1993 tager SKAT udgangspunkt i følgende omstændighederne:

• Prisudviklingen på ejendomme

• Den historiske økonomiske situation i Afghanistan/[Afganistan] på anskaffelsestidspunktet i 1989 og i 1993

• Den økonomiske udvikling i Afghanistan og [Afganistan] frem til salgstidspunktet.

• Rettigheder tilknyttet arven

• Muligheder for at håndhæve retten til salgssummen

Det har ikke været muligt at finde statistikker, der viser udvikling i pristallet for ejendomspriser i [Afganistan]. I Danmark har prisudviklingen for boliger ifølge Danmarks Statistik i hovedstadsområdet været ca. 420 % i perioden 1992 - 2011 og 437 % fra 1993 til 2011.

(https://www.statistikbanken.dk/stat [...])

Danmarks Statistik giver ikke online adgang til en statistik, der viser udviklingen på boligpriser fra 1989 til 1992. SKAT har kigget på lønudviklingen for prisindekset i Danmark for perioden 1989 - 1992 og vurderer på det grundlag, at prisudviklingsprocenten fra 1989 - 2001 var 450 %.

http://\www.dst.dk/da/Statistik [...]

Om den historiske udvikling i Afghanistan er følgende tidslinje opstillet af TV2

(http://nyheder.tv2.dk/[...]

1979: [person35] fra "folkets Demokratiske Parti" bliver landets leder, men den afghanske hær bliver slået af oprørerne. Sovjetunionen invaderer landet og henretter derefter [person35].

1980: [person36] fra Folkets Demokratiske Parti" bliver ny leder i Afghanistan. Han bakkes op af sovjetiske tropper, men oprøret fortsætter. Oprørene får penge og våben af USA, Pakistan, Kina, Iran og Sauidi-arabien.

1985: De hellige krigere - Mujahedineme - indgår en alliance i Pakistan.

1986: USA sender Stinger-missiler til oprørerne, så de kan skyde russiske kamphelikoptere ned. Najibullah bliver ny leder i landet.

1988: Sovjetunionen, Pakistan og USA indgår fredsaftale for landet, og de sovjetiske tropper begynder at trække sig ud.

1989: De sidste sovjetiske tropper er ude aflandet, der er kastet ud i borgerkrig.

1992: Oprørerne tager [Afganistan] og styrter Najibullah.

1993: Mujahedineme enes om en regering og [person37] bliver præsident.

1994: Den dybt religiøse taleban-bevægelse begynder at udfordre regeringen.

1996: Taleban tager magten i [Afganistan] og introducerer strenge religiøse love. Den nordlige del af landet holder dog stand.

I997: Pakistan og Saudi-arabien anerkender talebans styre.

1998: USA udfører et missilangreb mod Osama bin Laden der menes at skjule sig i Afghanistan.

1999: FN indfører sanktioner mod Afghanistan for at få udleveret Osama bin Laden.

2001, april - september: De religiøse love strammes, historiske Buddah-statuer sprænges, ikke muslimer skal bære tegn på tøjet og nødhjælpsarbejdere anholdes.

2001, oktober - december: USA og Storbritannien angriber Afghanistan i jagten på Osama bin Laden efter terrorangrebene den 11. september. Taleban fortrænges fra magten og Hamid Karzai udråbes

som midlertidig leder af landet.

2002: Jagten på terrorister i Afghanistan fortsæller. Hamid Karzai udpeger en midlertidig regering,

der skal fungere til der udskrives valg i 2004.

2003: Kampe med taleban fortsætter, og NATO tager kontrol med sikkerheden i [Afganistan].

Følgende beskrivelse om [Afganistan] ses hos Wikipedia (https://en.wikipcdia.org/wiki/[Afganistan]):

Sovjet forlod Afghanistan iforåret 1989, hvorefter landet blev kastet ud i 7 års borgerkrig. I forbindelse med denne borgerkrig blev en stor del af [Afganistan] (80 %) raseret. l 1993 var der hverken el eller vandforsyning i byen. I 1996 overtog Taleban styret i[Afganistan] og størstedelen af infrastrukturen blev ødelagt. I 2001/2002 kom der et mere stabilt styre i landet. Samtidig invaderede USA Afghanistan.

Befolkningstallet i [Afganistan] steg fra 500.000 i 2001 til 3 millioner i 2011.

Af Gyldendals store Danske fremgår denne beskrivelse af situationen i Afghanistan i perioden:

I erkendelse af den folkelige modstands styrke udskiftedes præsident Babrak Karmal i 1986 med Najibullah, hvorpå der fulgte en række forgæves forsøg på at styrke styrets magtbasis. De sovjetiske styrker blev trukket ud i februar 1989, og i april 1992 trådte præsident Najibullah tilbage. Magten blev overtaget af de Pakistanbaserede sunniislamiske og de Iranbaserede shiaislamiske eksilpartier i alliance med interne modstandsgrupper, lokale militser og dele af de væbnede styrker. Interne magtkampe fortsatte - specielt blandt de førende islamiske partier, ledet af Gulbuddin Hekmatyar og [person37].

Ved præsident Najibullahs frivillige tilbagetræden i 1992 dannedes et skrøbeligt kompromis mellem de syv Peshawarbaserede mujahedinpartier og et antal kommandanter. Den tidligere forfatning blev sat ud af kraft, og Afghanistan blev erklæret for en islamisk stat. Koalitionen var ikke i stand til at etablere fred eller til at organisere overgangen til en repræsentativ styreform. Interne magtkampe opstod, og en endeløs række af alliancer, aftalebrud og væbnede kampe mellem de forskellige militære grupperinger fulgte. De forskellige større mujahedinpartier havde hver sit geografiske område og forskellig etnisk sammensætning, men med PDPAs fald indledtes en kamp om [Afganistan], som varede indtil Talebans erobring af byen i 1996.

Perioden 1992-96 var præget af anarki og administrativt sammenbrud, fysisk ødelæggelse af 1/3 af [Afganistan] samt tusindvis af civile dræbte og hundredtusinder af interne flygtninge. Præsident Rabbani anerkendtes dog fortsat af udlandet som afghansk præsident, om end han kontrollerede en stadig mindre del af landet. om befolkningstallet: I 2013 var [Afganistan]s befolkning 3,48 millioner.

Det må antages, at den største prisudvikling på ejendomme i Afghanistan er foregået i perioden efter 2003 hvor det internationale samfund gav mange milliarder til genopbygningen af landet. Ifølge nogle oplysninger fra Moesgaard Museum blev der i perioden 2003 - 2010 givet 67 milliarder US dollars til genopbygningen.

Ved vurderingen af værdien af ejendommen skal det vurderes, hvad din rettighed til ejendommens salgssum kunne have været solgt for i henholdsvis 1989 og 1993. Det følger, at der skal ses på sandsynligheden for det fremtidige afkast, henset til de ustabile forhold i det land, hvor ejendommen ligger. På grundlag af beskrivelserne af situationen i [Afganistan] og Afghanistan lægger SKAT vægt på følgende:

1989: Som følge af at Sovjet forlod landet i 1989 og dermed overlod administrationen på nye hænder, må det vurderes, at en investor ville være noget usikker på, at et køb af en evt. ret til en salgssum/ejendom ville kunne sikres. Det ville påvirke værdiansættelsen væsentligt.

1993: Det fremgår af beskrivelserne, at der var anarki og administrativt sammenbrud i perioden 1992 - 1996. Forfatningen var sat ud af kraft og Afghanistan blev erklæret for en islamisk stat. Byen [Afganistan] var uden strøm og vand i 1993. Befolkningstallet var faldende, fra 2 millioner i 1988 til 500.000 i 2001.

Ved prisfastsættelsen skal der også tages hensyn til, at du alene havde en ret til salgssummen. Du havde ikke ret til at bruge ejendommen og du kunne ikke bestemme, om eller hvornår der skulle foretages et salg.

Antages prisudviklingen at ligge på ca. samme udvikling som i Danmark, kunne udviklingen ansættes til omkring 450 % fra 1989 til 2011. I så fald ville værdien af ejendommen i 1989 udgøre 89.000 USD i 1989. Heraf udgør 80 % 71.200 USD. Værdien i 1989 ville derfor være 71.200 USD, hvis der ikke var de anførte usikkerheder.

Prisudviklingen fra 1993 til 2011 var 437 %. Værdien i 1993 kan derfor beregnes til 91.500 USD.

Heraf udgør 80 % 73.200 USD.

Skulle du have solgt ejendomsretten til grunden i henholdsvis 1989 og 1993 under hensyntagen til

• muligheden for at brugsretten ophørte

• den usikre tidshorisont

• usikkerheden for den private ejendomsrets beståen og

• usikkerheden for udviklingen af ejendomsværdier

anslås det, at kursen på en sådan fordring i 1989 ikke ville overstige 25 % og at den i 1993 ikke vil overstige 10 %.

Værdien af retten kan herefter beregnes til:

1989: 25 % af 71.200 USD = 17.800 USD, kurs 6,6075 = 117.600 kr.

1993: 10 % af 73.200 USD = 7.320 USD, kurs 6,201 = 45.400 kr.

Beregning af anskaffelsessum i 1989:

Værdi inklusive pristalsregulering, ejendomsavancebeskatningslovens § 4 a

117.600 *1,125 = 132.300 kr.

80 % af tillæg på 10.000 kr. i perioden 1989 - 2011,

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5: 8.000 * 22 = 176.000 kr.

Beregnet anskaffelsessum i 1989 308.000 kr.

Beregning af anskaffelsessum i 1993:

Værdi 1993 45.400 kr.

80 % af tillæg på 10.000 kr. i perioden 1993-2011,

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5: 8.000 • 18 = 144.000 kr.

Beregnet anskaffelsessum i 1989 189.400 kr.

Beregning af fortjeneste ved ejendomssalg

Ejendommens salgssum 1.949.600 kr.

Beregnet anskaffelsessum, 1989 er anvendt, da dette beløb er højest. 308.000 kr.

Fortjeneste 1.641.600 kr.

Fortjeneste ved salg af ejendom beskattes i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 2 som

kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4. stk. 1, nr. 14.

(...)

Bemærkninger og begrundelse for fristgennembrud

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke varsle ændringer af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens§ 27 fremgår der dog særlige betingelser for, hvornår fristen ifølge § 26 ikke er gældende. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 fremgår det, at når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, kan der varsles en ændring efter udløb af fristen i § 26.

SKAT fik først i juni 2017 dokumentation for, at du havde en indkomst ved salg af en ejendom.

Ejendommen blev solgt i 2011.

Du har ikke selvangivet salg af ejendom for 2011. SKAT finder, at din manglende selvangivelse af indkomsten opfylder betingelserne for, at SKAT kan varsle en indkomstændring for 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Da SKAT først fik dokumentation for indtægterne i juni 2017, finder vi, at vi opfylder fristerne for afsendelse af ændringsforslag i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. (6 måneders fristen)

SKAT foretager derfor en ændring af din indkomstansættelse for 2011.”SKAT fremkom endvidere med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Advokaten har vedlagt en oversættelse af et dokument Der er samtidig vedlagt nogle dokumenter på farsi, som skulle være de dokumenter, der er oversat. Det er det ikke. SKAT har tidligere modtaget de vedlagte dokumenter på farsi med oversættelser, som ikke svarer til den oversættelse advokaten har medsendt.

Der er fremlagt en oversættelse af et dokument, der er udfærdiget den 28.9. 2017, som forklaring til en salgsaftale der er dateret 27.9.2011. Det oprindelige dokument er ikke vedlagt. Forklaringen i det efterfølgende indhentede dokument er i væsentlig grad forskellig fra de data, der fremgår af salgsaftalen og de er ikke underbygget med objektive beviser.

Det fremgår af den efterfølgende indhentede forklaring, at ejendommen ved salget var ejet af [person22], søn af [person8]. Af salgsaftalen fremgår det, at [person9] havde lovligt skøde på ejendommen, som var udstedt i 1989, og at han med al lovlig ret indgår aftale om at sælge sit hjem. Det fremgår af salgsaftalen, at skødet er udstedt af [...] court i 1989 og at det lyder i navnet [person9], son af [person5] Den person, som ifølge den efterfølgende indhentede forklaring var ejer af ejendommen, [person22], er ikke nævnt i salgsaftalen. SKAT kender ikke ejendomsreglerne i Afghanistan, men anser det for usandsynligt, at det er muligt uden fuldmagter af nogen art, at sælge en anden persons ejendom, blot ved at præsentere skødet.”

Skatteankestyrelsen har i sin kontorindstilling indstillet til følgende:”Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

På baggrund af dokumenterne fremlagt af klageren, har SKAT anset klageren for at være ejer af ejendommen i Afghanistan, hvor klagerens råderet over ejendommen har været begrænset af, at en anden person – [person6] – har haft brugsretten over ejendommen. SKAT har herefter skønsmæssigt opgjort klagerens fortjeneste ved salget af ejendommen i Afghanistan efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven til 1.641.600 kr.

Klagerens repræsentant har heroverfor gjort gældende, at klageren ikke har haft adkomst til den pågældende ejendom og dermed ikke er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Af testamentet dateret den 28. maj 1957 fremgår, at det er 80 % af ejendommens solgte pris, der overtages af klageren. På denne baggrund er det Skatteankestyrelsens opfattelse, at klageren ikke kan anses for at have været ejer af ejendommen i Afghanistan.

Skatteankestyrelsen finder endvidere, at det forhold, at klageren i oversættelsen af salgsdokumentet samt skrivelsen til myndighederne i [Afganistan] er anført som sælger af ejendommen, ikke i sig selv udgør et tilstrækkelig grundlag for at anse klageren som værende ejer af ejendommen.

SKAT har således ikke været berettiget til at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 med den begrundelse, at klageren har haft en skattepligtig ejendomsavance for salget af den pågældende ejendom i Afghanistan.

Skatteankestyrelsen indstiller herefter til, at SKATs afgørelse nedsættes til 0 kr.”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse. Der er ikke fremlagt nye oplysninger i sagen, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Skattestyrelsen er således IKKE enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

(,,,)

Materielt

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1 (LBK nr. 891 af 17. august 2006), at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Af § 2 i samme lov fremgår, at overdragelse af fast ejendom som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

I henhold til § 4, stk. 1, nr. 14 i personskatteloven omfatter kapitalindkomst det samlede nettobeløb af fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Skattestyrelsen fastholder, at klager har ejendomsretten til solgt grund i Afghanistan henset til dokumenter klager har fremlagt i forbindelse med salget af grunden samt klagers forklaringer.

Klager fremstår og omtales som sælger af ”sit hjem” i oversættelsen af salgsdokumentet af 2011. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med ”sit hjem” menes den omtalte grund. Salgsdokumentet er yderligere underskrevet af klager selv, hvorfor Skattestyrelsen finder, at salgsdokumentet understøtter klagers ejendomsret til grunden.

Klager har ikke godtgjort eller understøttet sin påstand om, at der er tale om en fejl eller eventuelt svig, at der i salgskontrakten er påført klagers underskrift uden hans tilstedeværelse. Skattestyrelsens afviser derfor påstanden.

Klagers ejendomsret af grunden understøttes og bestyrkes yderligere af dokumentet, oversat den 19. juni 2017, fra [Afganistan] kommune, hvori klager ønsker at få bekræftet salget af ”hans ejendom”. [Afganistan] Kommune bekræfter salget.

Skattestyrelsen bemærker, at klager nævner grunden værende som hans ejendom.

Der ses betydelige forskelle i de data mellem den af Skattestyrelsens bestilte oversættelse af salgsdokumentet og den af klager fremlagte oversættelse, hvorfor det af klager fremlagte oversættelse ikke tillægges vægt.

Det lægges til grund, at klager er sælger og, henset til at han selv har underskrevet salgskontrakten og været i stand til at sælge, anses for at være ejer. Skattestyrelsen finder ikke det er godtgjort, at brugsretten har påvirket klagers ejendomsret til grunden. Skattestyrelsen finder ligeledes, at det er usandsynligt, at klager kan sælge grunden på vegne af en anden person og uden en fuldmagt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det påhviler klager at løfte bevisbyrden om fuldmagtsforholdet.

Fremlagte ejendomsskøde, oversat 28. september 2017, anser Skattestyrelsen ikke for at kunne tillægges betydning i sagen. Dokumentet er udarbejdet af en ejendomsmægler samt er betalt og et ensidigt indhentet dokument af klager til brug for nærværende skattesag. Udarbejdet ejendomsskød forekommer at være i modstrid med det officielle dokument fra [Afganistan] kommune, som bekræfter ejendomsretten til grunden.

Skattestyrelsen finder ud fra sagens oplysninger, at det skal lægges til grund, at klager har ejet og siden solgt den omhandlede grund. Klager ses således ikke at have dokumenteret, at de modtagne beløb skulle stamme fra en ret til et pengebeløb. De fremlagte dokumenter på pengestrømme, der er gennemgået virksomhed [finans1] i 2012 og 2013 med valutaveksling fra euro til danske kroner og omvendt, finder Skattestyrelsen ikke, at det er muligt at fastslå på objektivt grundlag, at der er tale om betalinger fra Afghanistan.

Skattestyrelsen fastholder, at klager beskattes af fortjeneste ved salg af ejendom jævnfør ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og § 2. Beløbet beskattes som kapitalindkomst jævnfør personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 14.

Subsidiært

I tilfælde af Landsskatteretten måtte være enig i Skatteankestyrelsens om, at der ikke er tale om en ejendomshandel, er det subsidiært Skattestyrelsens opfattelse, at klager er skattepligtig af foretagne indsætninger på hans private konto på i alt 1.478.190 kr.

Det påhviler som det klare udgangspunkt skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Såfremt det måtte blive lagt til grund, at klager har modtaget en pengesum og ikke anses for at være retmæssig ejer af den solgte grund, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det påhviler klager at dokumentere, at der er sket en arvebehandling i Afghanistan ved skifteretten eller lignende instans og han er berettiget til arveudlodning på 320.000 USD, som er afgiftsfritaget i henhold til boafgiftslovens § 9, stk. 2. Skattestyrelsen anser ikke testamentet som tilstrækkelig bevisgrundlag for, at klager har arvet og modtaget 320.000 USD. Der ses ingen myndighedsbekræftelse på, at der foreligger udlagt arv til klager eller at der i øvrigt er sket behandling af skifte.

Det må have formodningen imod sig, at grunden sælges i 2011 og klager ikke modtager den fulde pengesum, men jævnfør hans oplysninger som løbende betalinger i 2012. Indbetalingerne veksles til valuta og processen gennemføres via klagers virksomheds bankkonto og slutteligt indbetales pengene vekslet til danske kroner til hans private bankkonto efterfølgende i indkomståret 2013.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse som helhed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens ejendomsavance skal nedsættes til 0 kr., og subsidiært, at ejendomsavancen skal opgøres til et markant lavere beløb.

Som begrundelse for påstandene har klagerens repræsentant anført følgende:

”1. PROBLEMSTILLING

Problemstillingen i sagen er, hvorvidt [person9] skal beskattes af en ejendomsavance fra salg af en ejendom i [Afganistan], Afghanistan, i indkomståret 2011 opgjort af Skattestyrelsen til kr. 1.641.600 (kapitalindkomst). Det er Skattestyrelsens vurdering, at [person9] har erhvervet ejendomsret til ejendommen i 1989 ved arv fra [person8]. Anskaffelsessummen i 1989 opgøres af Skattestyrelsen til kr. 308.000 baseret på den antagelse, at fast ejendom i [Afganistan] har undergået samme prisudvikling som i [by2] (!) i perioden 1989-2011. Afståelsessummen i 2011 udgjorde kr. 1.949.600. Herefter opgøres den skattepligtige ejendomsavance til kr. 1.641.600.

Det er min vurdering, at [person9] ikke erhvervede ret til nogen form for ejendomsret (hverken fuld eller begrænset ejendomsret) til ejendommen i 1989, idet han ikke på noget tidspunkt har kunnet udøve en ejers beføjelser (helt eller delvist) over ejendommen. Det er min vurdering, at han i 1989 erhvervede en suspensivt betinget ret til 80 % af salgssummen for ejendommen ved [person6]s (søn af [person8]) salg af ejendommen. Beskatningen er derfor udskudt, indtil salgstidspunktet i 2011. Denne suspensive rettighed blev erhvervet ved arv fra [person8] (bosiddende i Afghanistan) og er dermed skatte- og afgiftsfri i Danmark. Hvis Landsskatteretten måtte finde, at [person9] erhvervede ejendomsretten til ejendommen i 1989, gøres det gældende, at ejendomsavancen skal opgøres til et markant lavere beløb, idet ejendomspriserne i [Afganistan] ikke er steget i samme niveau som i [by2] i samme periode (450 %).

Skatteankestyrelsen har i sagen indstillet, at [person9] ikke skal anses for at have været ejer af ejendommen i Afghanistan, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse på kr. 1.641.600 skal nedsættes til kr. 0.

2. FAKTUM

2.1. Kronologisk hændelsesforløb

I 1989 døde [person8]. Han var ved sin død bosiddende i Afghanistan på en ejendom, som han havde fået af [person9]s bedstefar, [person11].

Han efterlod sig et testamente, jf. bilag 1. Bl.a. følgende fremgår af testamentet:

”Jeg [person8] som ejer af ovennævnte ejendom, bekræfter her i retten i [...] at min søn [person6] kan godt brug min ejendom. Når min ejendom bliver solgt, ifølge min testamente skal 80 % af ejendommens solgte pris overtages af [person9] søn af [person10]. [person9]s bedstefar [person11] har altid hjulpet mig, derfor jeg håber min ønsker bliver opfyldt, så jeg kan hvile i fred”.

Ved [person8]s død fortsatte hans søn, [person6], og hans familie med at bebo den pågældende ejendom.

[person9]s familie fik i forbindelse med [person8]s død udleveret testamentet. Testamentet blev placeret i familiens koran i Afghanistan, hvor man normalt gemmer papirer m.v., som ikke skal blive væk. Her indskrives også fødselsdatoer, idet der ikke sker en registrering heraf andet steds. Der var ingen i familien, der reelt troede på, at [person9] nogensinde ville få udbetalt nogen andel af salgssummen, idet [person8] efter afghansk ret kunne lade sine børn og børnebørn (og anden nær familie) overtage ejendommen, uden at der dermed ville blive udløst et ”salg” og dermed forpligtelsen til at overlade 80 % af salgssummen til [person9].

I 1990 fraflyttede [person9] Afghanistan pga. forholdene i landet. Der var på dette tidspunkt borgerkrig i landet efter Sovjetunionens tilbagetrækning i 1989. [person9] har ikke været på den pågældende ejendom i perioden fra [person8]s død i 1989 og frem. Han har ikke været tilbage i Afghanistan siden sin fraflytning i 1990.

I perioden fra 1989 og frem til salgstidspunktet har [person9] ikke haft noget at gøre med ejendommen af nogen art. Han har heller ikke haft nogen kontakt af nogen art med [person6], eller dennes familie, i samme periode.

I 2011 besluttede [person6] at han ville sælge ejendommen. Han var læge og ønskede at få en ny start i udlandet pga. krig og ustabilitet i Afghanistan. Han havde behov for pengene fra salget af ejendommen som startkapital ved et nyt liv i Vesten. Han var ikke bekendt med/havde glemt, at [person9] skulle have 80 % af salgssummen ved et salg af ejendommen. [person6] aftalte herefter salgsprisen og vilkårene for salget i øvrigt, og køberne deponerede købesummen. [person9]s søster, [person33], hørte, at [person6] var ved at sælge ejendommen og fandt [person8]s testamente i familiekoranen. Hun henvendte sig til [person6] og gjorde på vegne af [person9] kravet gældende på 80 % af salgssummen. [person6] forsøgte herefter at træde tilbage fra overdragelsen, da han blev bekendt med dette krav, idet han kunne lade sin øvrige familie blive boende i ejendommen. En tilbagetræden fraoverdragelsen var dog ikke mulig, idet køber havde deponeret købesummen m.v.

I forbindelse med overskødningen af ejendommen til køberne blev [person9] inddraget i processen, idet han jo var berettiget til at modtage 80 % af salgssummen.

Således blev [person9] anmodet om at underskrive skøde/salgsdokument på salget af ejendommen, jf. bilag 2, idet han jo skulle modtage 80 % af salgssummen. Af dokumentet fremgår, at [person9] er ”sælger” af ejendommen. Det fremgår modsat også, at ejendommen er ”[person6]s ejendom”. Skødet blev underskrevet i Afghanistan af en fuldmægtig for [person9] ([person5]).

Ovenstående sagsforløb vil blive forsøgt forklaret af [person9] ved hjælp af tolk under retsmødet den 19. november 2021. Rettens medlemmer er meget velkomne til at stille ham spørgsmål i den forbindelse, hvis det ønskes.

Der skal endvidere henvises til følgende dokumenter, der alle er udfærdigede efter salget af ejendommen i 2011:

•	Skrivelse/erklæring fra Ataullah, [...] Ejendomsmægler, af den 19./10. juni 2017, jf. bilag 3: Der fremgår bl.a. heraf, at [person8] på tidspunktet for overdragelsen i 2011 var skødehaver, og at [person6] var arving.

•

Skrivelse af den 24. maj 2018 fra [Afganistan] Kommune til [person9], jf. bilag 4: Det fremgår bl.a. heraf, at ”Med henvisning til nr. [...] i den nye bogføring af ejendom med registreret skød [...] af den [...] (28.05.1957) i retten [...], ifølge den official skød [...] af den 1390/4/12 803.07.0211) som ejeren var [person8] søn af [person22] og arving [person6] søn af [person8] blev solgt til [person28] søn [person21] og hans partnere”.

•	Skødet af fra 28. maj 1957, jf. bilag 5: Det fremgår af oversættelsen af skødet, at [person8] var registreret som ejer af ejendommen på skødet nr. [...] (afghansk dato 7-3-1336) 28-05-1957.

Det må herefter kunne lægges til grund, at på tidspunktet for salget af ejendommen i 2011 var [person8] fortsat registreret som ejer af ejendommen ifølge skødet fra den 28. maj 1957, og hans søn, [person6] var arving.

2.2. Prisudviklingen på ejendomme i [Afganistan] fra 1989 til 2011, erklæringer fra afghanske ejendomsmæglere

Der er på min foranledning indhentet erklæringer fra 3 ejendomsmæglere i Afghanistan vedrørende prisudviklingen i Afghanistan fra 1989 til 2011. Erklæringerne er i nogen grad svære at forstå og skyldes betydelige vanskeligheder med at kommunikere med [person9], der ikke taler dansk. Herudover har jeg erfaret, at oversættelserne kan volde problemer, idet der består flere varianter af arabisk (farsi, dari m.fl.), som ikke alle oversættere mestrer. Jeg mener dog at kunne udlede følgende af de 3 erklæringer:

Ad erklæring fra [person29] Property Dealer, jf. bilag 6:

Det fremgår heraf, at et hus, som i 1985-1990 kostede USD 400.000 faldet til USD 300-350.000 i perioden 2000-2010. Huspriserne var lavere i perioden 1990-2000, hvor prisen ville være USD 300.000.

Ad erklæring fra [person30] Property Dealer, jf. bilag 7:

Det fremgår heraf, at prisudviklingen i perioden 1989 til 2011 har været nogenlunde stabil (måske et fald på 10-15 %). Huset ville således også i 1989 have haft en værdi på USD 400.000.

Ad erklæring fra [person32] Property Dealer, jf. bilag 8:

Det fremgår heraf, at et hus som i 2011 kunne sælges for USD 350-400.000 kostede USD 400-540.000 i 1989.

Det skal oplyses, at jeg har forsøgt via den danske ambassade i [Afganistan] og via den afghanske ambassade i [Norge] (ingen ambassade i Danmark) har forsøgt at indhente officiel prisstatistik på ejendomme i [Afganistan]. Der findes desværre ikke en sådan officiel prisstatistik.

Det må samlet konkluderes, at et hus som i 2011 havde en værdi på USD 400.000 havde mindst samme værdi i 1989.

2.3. Juridisk responsum fra Afghanistan

Der er på min foranledning indhentet et responsum vedrørende den juridiske retsstilling i Afghanistan for [person9], jf. bilag 9. Responsummet er udarbejdet af [virksomhed1].

Jeg vil fremhæve følgende fra dette responsum:

• S. 2, 4. afsnit nederst: ”[person9] har ikke nogen fordel, autoritet eller ret til at drage fordel af ejendommen og blot 80 % af de penge, som ejendommen sælges for, er berettiget til ham”.

3. RETSGRUNDLAGET/JUS

3.1. Ejendomsret

Jeg skal henvise til afsnit C.H.2.1.3 (Fast ejendom og ejerforhold) i den Juridiske Vejledning fra 2021:

Ejerskab

Hovedreglen er, at de civilretlige regler lægges til grund, når det skal afgøres, hvem der er ejer af en fast ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Ejeren er normalt den person, der har den egentlige ejendomsret og ubetingede dispositionsret over ejendommen. Når flere parter i fællesskab ejer en fast ejendom, eksisterer der et sameje af ejendommen. Parterne har i denne situation imidlertid ikke hver især en fuld dispositionsret over den rørlige ejendom.

Derimod har ejerne en fælles dispositionsret over ejendommen, og den enkelte ejers dispositionsret vil derfor afhænge af, hvad ejerne indbyrdes har aftalt. Der vil typisk ligge en skriftlig samejekontrakt.

Fuldstændig og begrænset ejendomsret

Fuld ejendomsret

Ejerskabet til fast ejendom omfatter først og fremmest den fuldstændige, umiddelbare ejendomsret til ejendommen. Den fuldstændige ejendomsret er retten til almindelig råden over den faste ejendom i enhver henseende, hvor der ikke ved lovgivning eller ved privat aftale er fastsat grænser for den private råden. Begrænsninger i den private råden fremgår af lovgivning eller af begrænsede rettigheder i form af f.eks. servitutter eller brugsrettigheder, der er tinglyst på ejendommen.

Middelbar (begrænset) ejendomsret

Over for den fulde ejendomsret står tredjemands delvise eller begrænsede rettighed over fast ejendom, der typisk indskrænker ejerens rådighed over ejendommen, f.eks. pante- eller servitutrettigheder over ejendommen. Da tredjemand ikke har en umiddelbar rettighed til ejendommen, kaldes sådanne begrænsede rettigheder også for middelbare rettigheder. Middelbare (begrænsede) rettigheder medfører, at rettighedshaveren kan råde over den faste ejendom på særlige måder gennem aftale eller ved en anden retsstiftende handling, og som i øvrigt ikke strider mod f.eks. lovgivning, kommunale planer eller anden privat aftale. Det særlige ved en middelbar rettighed er imidlertid, at rettighedshaveren i tilfælde af konflikt med ejeren kun kan håndhæve sin ret gennem retssystemet, mens ejeren selv umiddelbart kan råde over ejendommen.

Bemærk

Brugsrettigheder over fast ejendom som f.eks. leje- og forpagtningsaftaler er ikke omfattet af ejendomsbegrebet i ejendomsavancebeskatningsloven. Der er her typisk tale om midlertidige brugsrettigheder, der ikke kan sidestilles med en begrænset varig ejendomsret over fast ejendom.

3.2. Suspensive og resolutive rettigheder

Jeg skal henvise til afsnit C.C.2.5.3.4. (Resolutive og suspensive rettigheder) i den Juridiske Vejledning for 2021:

Regel

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold.

I skatteretten sondres mellem:

o Resolutive betingelser, og

o Suspensive betingelser.

Resolutive betingelser

Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet. Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR.

Eksempler

Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet:

o Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel

o Betingelse om købesummens erlæggelse

o Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende

o Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, f.eks. vilkår om genopførelse ved branderstatning. Se SKM2007.552.BR. Se også SKM2002.383.LSR.

...

Suspensive betingelser

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

Eksempler

Hvis et køb af en ejendom er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv. Derfor bliver handlen skattemæssigt først anset for indgået, når betingelsen er opfyldt.

3.3. Boafgift af arv fra udlandet

Afdøde, [person8], havde ikke hjemting i Danmark, og ejendommen er beliggende i Afghanistan, hvorfor arven til [person9] ikke skal pålæggesboafgift, jf. boafgiftslovens § 9.

3.4. Ejendomsavancebeskatningsloven

Jeg er enig i Skattestyrelsens henvisninger til denne lov, hvorfor disse regler ikke uddybes nærmere her.

4. SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

Skattestyrelsens påbegyndte i 2013 en kontrolsag af [person9] på grund af et opgjort negativt privatforbrug. [person9] forklarede i den forbindelse bl.a., at han havde modtaget en arv fra salg af en ejendom i Afghanistan i 2011.

[person9] var således i stand til at forklare sit negative privatforbrug, idet han således havde modtaget denne arv fra Afghanistan. På trods heraf ender Skattestyrelsen alligevel med at beskatte ham af næsten hele beløbet på følgende snarrådige vis:

• Skattestyrelsen anser ejendomsretten for overgået til [person9] i 1989.

• Ejendommen blev solgt i 2011 for USD 400.000. Heraf var [person9] berettiget til 80 % heraf svarende til USD 320.000. Den skattemæssige afståelsessum kan således opgøres til USD 320.000 eller DKK 1.949.600.

• Herefter skal værdien på anskaffelsestidspunktet (den skattemæssige anskaffelsessum) i 1989 skønnes, idet ejendommen jo ikke blev handlet på dette tidspunkt. For det første skønner Skattestyrelsen, at ejendomme i [Afganistan] må være steget lige så meget i værdi som ejendomme i [by2] i samme periode. Jeg formoder, at Skattestyrelsens ræsonnement må være, at [Afganistan] jo er hovedstaden i Afghanistan, hvorfor prisudviklingen nok har været den samme som i [by2] (!). Dette på trods af, at Afghanistan har været i konstant krig/borgerkrig i perioden 1989-2011 og i øvrigt både før og efter. Herefter skønnes den skattemæssige anskaffelsessum i 1989 og 1993 for at udgøre henholdsvis USD 71.200 og USD 73.200. Herudover barberer Skattestyrelsen så den skattemæssige anskaffelsessum endnu længere ned, idet Skattestyrelsen antager, at det jo var højest usikkert, om [person9] nogensinde ville få sin andel af salgssummen, hvorfor den skattemæssige anskaffelsessum skal værdiansættes til kurs 25 i 1989 og kurs 10 i 1989. Herefter kan den skattemæssige anskaffelsessum i 1989 og 1993 opgøres til henholdsvis USD 17.800 (DKK 117.600) og DKK 7.320 (DKK 45.400). Opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler (med diverse tillæg m.v.) ender den skattemæssige anskaffelsessum så med at udgøre kr. 308.000, hvorefter den skattepligtige fortjeneste udgør kr. 1.641.600 (1.949.600 – 308.000).

Så Skattestyrelsen ender altså med at anse 84 % (1.641.600/1.949.600) af salgssummen som en skattepligtig fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven efter en ”ejertid” på 12 år.

5. KONTORINDSTILLINGEN FRA SKATTEANKESTYRELSEN

Skatteankestyrelsen har indstillet i sagen, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til kr. 0, idet [person9] ikke blev ejer af ejendommen i 1989.

Af indstillingen fremgår bl.a. følgende:

”Af testamentet dateret den 28. maj 1957 fremgår, at det er 80 % af ejendommens solgte pris, der overtages af klageren. På denne baggrund er det Skatteankestyrelsens opfattelse, at klageren ikke kan anses for at have været ejer af ejendommen i Afghanistan.

Skatteankestyrelsen finder endvidere, at det forhold, at klageren i oversættelsen af salgsdokumentet samt skrivelsen til myndighederne i [Afganistan] er anført som sælger af ejendommen, ikke i sig selv udgør et tilstrækkelig grundlag for at anse klageren som værende ejer af ejendommen.

SKAT har således ikke været berettiget til at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 med den begrundelse, at klageren har haft en skattepligtig ejendomsavance for salget af den pågældende ejendom i Afghanistan.

Skatteankestyrelsen indstiller herefter til, at SKATs afgørelse nedsættes til 0 kr.”

6. MIN VURDERING AF SAGEN

6.1. Ikke erhvervet ejendomsret helt eller delvist i 1989

Det er min vurdering, at [person9] ikke har erhvervet nogen form for ejendomsret – hverken helt eller delvist – til den i sagen omhandlede ejendom.

Det underbygges af en række forhold:

a. Ordlydsfortolkning af testamentet:

Af testamentet fremgår følgende:

Når min ejendom bliver solgt, ifølge min testamente skal 80 % af ejendommens solgte pris overtages af [person9] søn af [person10].

Det fremgår således direkte af en ordlydsfortolkning, at [person9] alene skal modtage et pengelegat på 80 % af salgssummen, når ejendommen bliver solgt.

b. De faktiske forhold

De faktiske forhold dokumenterer, at [person9] ikke på nogen måde har udøvet en ejers beføjelser – på nogen vis – over den pågældende ejendom. Han har ikke set ejendommen i perioden 1989-2011, ligesom han ikke har haft nogen form for kontakt med [person6] og hans familie, som har boet på ejendommen. Det skal samtidigt fremhæves, at [person6] slet ikke vidste, at [person9] skulle have 80 % af salgssummen ved et salg.

Det fremgår tillige af sagens dokumenter, at ejendommen fortsat har været ”registreret” som ejet af [person8] og med arving [person6].

Først da ejendommen reelt er overdraget til de nye købere, blev [person9] inddraget i overdragelsen. Årsagen til, at han skulle involveres i overdragsen er begrundet i, at han skulle modtage 80 % af salgssummen.

c. Afghansk ret

Det fremgår tillige af det i sagen fremlagte juridiske responsum, at [person9] ikke har haft nogen rettigheder over ejendommen andet end at modtage 80 % af salgssummen, når den blev solgt.

Det må således konkluderes, at [person9] ikke i 1989 erhvervede nogen form for ejendomsret til ejendommen. Han erhvervede alene en ret til et pengelegat.

Denne ret til et pengelegat ved arv er i skattemæssig forstand en suspensiv retserhvervelse, jf. næste afsnit.

6.2. Suspensiv retserhvervelse af arv

Det er min vurdering, at [person9]s retserhvervelse af pengelegatet ved arv fra [person8] er en suspensivt betinget ret. Hermed er beskatningstidspunktet udskudt, indtil betingelsen indtræder. Betingelsen indtrådte først ved salget af ejendommen i 2011.

Årsagen til, at der er tale om en suspensivt betinget ret er, at der var en meget betydelig usikkerhed om, hvorvidt [person9] nogensinde ville modtage dette pengelegat. [person9] ville alene modtage pengelegatet ved et salg af ejendommen, og et salg af ejendommen kunne alene ske, hvis [person6] besluttede sig for et salg. Betingelsens opfyldelse var således udenfor [person9]s kontrol. Der skal i den forbindelse tillige henvises til, at [person6]

ikke ville have solgt ejendommen, hvis han havde været bekendt med, at 80 % af overdragelsessummen skulle gå til [person9]. Herudover skal jeg henvise til, at Skattestyrelsen kursansætter [person9]’s fordring på sin andel af salgssummen til 25 % i 1989 og 10 % i 1993, hvilket underbygger, at der var betydelig usikkerhed om betingelsens opfyldelse.

6.3. Arv fra udlandet er skatte- og afgiftsfri

Arv fra en i udlandet bosiddende person er skatte- og afgiftsfri i Danmark, jf. Boafgiftslovens § 9, idet der ikke er tale om fast ejendom eller fast driftssted beliggende i Danmark.

6.4. Hvis Landsskatteretten måtte finde, at der er erhvervet ejendomsret i 1989

Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at [person9] erhvervede ejendomsretten til ejendommen i 1989 gøres det gældende, at retserhvervelsen af ejendommen er suspensivt betinget, jf. ovenfor. Hermed udsættes beskatningstidspunktet til salgstidspunktet i 2011. Herefter er der ingen ejendomsavance at beskatte, idet køb og salg foregår på samme tidspunkt.

Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at der er sket erhvervelse af ejendomsretten i 1989, og denne retserhvervelse ikke er af suspensiv karakter (men derimod resolutiv), så gøres det gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum er mangelfuld i væsentlig grad. Det skyldes, at Skattestyrelsen har forudsat, at fast ejendom i [Afganistan] har undergået samme prisudvikling som [by2] – altså en prisstigning på 450 % i perioden 1989-2011.

Der skal i den sammenhæng henvises til erklæringerne fra ejendomsmæglerne i [Afganistan], der alle samstemmende erklærer, at fast ejendom i [Afganistan] havde nogenlunde samme værdi i 1989 og 2011.

6.5. Skattestyrelsens subsidiære påstand om beskatning uanset hvad

Skattestyrelsen fremfører i sin udtalelse af den 16. april 2021, at såfremt Landsskatteretten måtte være enig med Skatteankestyrelsens vurdering om, at [person9] ikke erhvervede ret til ejendommen i 1989, så gøres det gældende, at [person9] alligevel skal beskattes af indsætningerne på hans konto, idet han ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om arv fra udlandet.

Det gøres gældende, at der i sagen er fremlagt objektive beviser for, at [person9] har modtaget 80 % af salgssummen ved salg af den omhandlede ejendom som følge af [person8]s testamente.

Argumentet falder meget godt i tråd med Skattestyrelsens øvrige argumenter i sagen, der synes at være motiveret af et ønske om beskatning af [person9] snarere end et ønske om at finde den juridisk korrekte beskatning af ham.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at ejendomsavancen skal nedsættes til 0 kr. og subsidiært, at ejendomsavancen skal opgøres til et markant lavere beløb. Herefter gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med sit skriftlige indlæg.

Under retsmødet svarede klageren via sin tolk på en række spørgsmål fra retsmedlemmerne.

I den forbindelse oplyste klageren blandt andet, at han modtog beløbet på 243.000 US dollars fra den solgte ejendom i indkomståret 2011. Klageren anførte, at systemet i Afghanistan ikke er det samme som i Danmark, hvilket var årsagen til, at han modtog pengene over flere omgange.

Det blev endvidere oplyst af klageren, at betaling nr. 4 – 7, der stammer fra [person4] i [by1], Norge, vedrørte beløb, der havde en forbindelse til hans daværende vekselbureau, der blandt andet også havde en afdeling i Norge.

Klageren forklarede, at han opbevarede pengene i euros i en bankboks, fordi valutakurserne konstant ændrede sig. Klageren forklarede yderligere, at han ikke kunne oprette en euro-konto i banken, og at det ville koste ham mange penge at have en sådan konto.

For så vidt angår skødet oplyste klageren, at der fremgår et vandmærke, der beviser, at skødet er ægte.

I forhold til salgsdokumentet anførte klageren, at det var ejendomsmægleren, der satte klagerens navn på salgsdokumentet, idet det var ham, der skulle arve 80 procent af salgssummen. Klageren understregede dog, at det stadig ikke var ham, der ejede ejendommen. I den forbindelse anførte klageren, at det var den person, der fik det største beløb, hvis navn skal stå på salgsaftalen.

Klageren blev herefter foreholdt oplysningerne i SKATs afgørelse, hvor det blandt andet fremgår, at klageren oplyste, at han lånte penge af fem personer, og hvor to af dem under SKATs sagsbehandling oplyste, at det drejede som om andet end lån. Til dette oplyste klageren, at der egentlig heller ikke var tale om lån, men at der gik nogle penge frem og tilbage, og at det var sådan, at det fungerede i hans vekselbureau.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med udtalelsen, at afgørelsen stadfæstes og afviste i øvrigt repræsentantens anbringende om, at der var tale om en suspensivt betinget ret, således at klageren først måtte have opnået ejendomsret over ejendommen i 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren kan anses for at være ejer af ejendommen i [Afganistan] og dermed skattepligtig af den af SKAT skønsmæssigt opgjorte ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven.

Ejerforhold

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

På baggrund af dokumenterne fremlagt af klageren under SKATs sagsbehandling har SKAT anset klageren for at være ejer af ejendommen i Afghanistan, hvor klagerens råderet over ejendommen har været begrænset af, at en anden person – [person6] – har haft brugsretten over ejendommen. SKAT har herefter skønsmæssigt opgjort klagerens fortjeneste ved salget af ejendommen i Afghanistan efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven til 1.641.600 kr.

Repræsentanten har heroverfor gjort gældende, at klageren ikke har været ejer af den pågældende ejendom og dermed ikke er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven, idet klageren i stedet har arvet et pengebeløb, der ikke er omfattet af afgiftspligt i Danmark, jf. boafgiftslovens § 9 stk. 2, fordi afdøde ikke havde hjemting her i landet.

Under SKATs behandling af sagen, som er opstartet, fordi SKAT kunne konstatere et lavt privatforbrug for 2013, har klageren fremlagt en oversættelse af en salgsaftale, hvor klageren er angivet som sælgeren af den pågældende ejendom med skøde nr. [...], og i SKATs egen oversættelse af salgsaftalen står ” I [person9] (...) confess that: With all my right sold my home with the land size of 10 Biswa (1259 square meters) Deed No. [...](...)”.

Klageren har videre under SKATs sagsbehandling fremlagt en oversat skrivelse fra myndighederne i [Afganistan], hvori det fremgår, at klageren vil have bekræftet salget af sin ejendom med skøde nr. [...].

På baggrund af disse forhold lægger Landsskatteretten derfor til grund, at klageren må anses for at have været ejer af ejendommen i [Afganistan].

Klagerens forklaring om, at ejendomsmægleren anførte ham som sælgeren af ejendommen, fordi han modtog det største beløb, og ikke fordi han ejede ejendommen, kan ikke lægges til grund,

og det forhold, at der i testamentet står, at klageren skulle overtage 80 procent af ejendommens solgte pris, kan - henset til salgsdokumentet og skrivelsen fra myndighederne i [Afganistan] - ikke føre til et andet resultat.

I skrivelserne fra ejendomsmægleren dateret den 10. juni 2017 og 25. september 2017 oplyses det, at det er [person6], der har været ejer af ejendommen, og ifølge oversættelsen af skødet fremgår, at det er [person8] – far til [person6] – der ejer ejendommen. Dokumenterne er imidlertid fremlagt under klagesagens behandling, og det er Landsskatterettens opfattelse, at disse oplysninger ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten bemærker desuden, at det vedlagte dokument, der efter det oplyste står på farsi, og som vedrører oversættelsen af ejendomsmæglerens skrivelse af 25. september 2017, er tilsvarende det dokument, som klageren har fremsendt til SKAT den 26. juli 2017, og som vedrører klagerens anmodning om bekræftelse på salget af ejendommen overfor myndighederne i [Afganistan].

I øvrigt bemærker Landsskatteretten, at det af skrivelsen fra myndighederne i [Afganistan], der er fremlagt under klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen, fremgår, at selve oversættelsen er dateret den 19. maj 2017, imens det tillige fremgår, at dokumentet er underskrevet og stemplet af myndighederne den 24. maj 2018.

Efter en samlet vurdering er det herefter med rette, at SKAT har anset klageren for at være ejer af ejendommen.

SKATs skøn over ejendomsavancen

Repræsentanten har som subsidiær påstand gjort gældende, at SKATs skøn over den skattepligtige ejendomsavance på 1.641.600 kr. skal ansættes til et markant lavere beløb.

Af den dagældende ejendomsavancebeskatningslovs § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. september 2006), fremgår:

”Er en afstået fast ejendom erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt”

Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, er sålydende:

”Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk. 8”

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår følgende om opgørelsen af afståelsessummen: ”Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder”

Af bestemmelsens stk. 2 og stk. 3 står følgende om anskaffelsessummen:

”Stk. 2. Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet

Stk. 3. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996. Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt tillagt vedligeholdelses og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9”

I ejendomsavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, står følgende om pristalsregulering for ejendomme anskaffet før den 19. maj 1993:

” Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtige regulere den faktiske, kontantomregnede anskaffelsessum fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975 og til og med 1993. Reguleringen foretages med følgende procentsatser

Anskaffelsesår Reguleringsprocent

(...)

1989 12,5”

I ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1, står følgende om beløb, der kan tillægges anskaffelsessummen:

”Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf. dog § 9, stk. 3.

Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, udgør tillægget kun så stor en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen”

Landsskatteretten lægger ved opgørelsen af avancen til grund, at klageren overtog 80 procent af ejendommen i forbindelse med [person8]s død i 1989, og repræsentantens anbringende om, at der er tale om en suspensivt betinget ret, der bevirker, at klagerens ejendomsret først måtte træde i kræft i 2011, kan ikke tiltrædes.

For så vidt angår opgørelsen af afståelsessummen har klageren ikke dokumenteret nogen udgifter forbundet med salget, og Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at nedsætte afståelsessummen, som SKAT efter en kursomregning har ansat til 1.948.600 kr.

Af ejendomsmæglererklæringerne, som klagerens repræsentant har fremlagt under klagesagen, fremgår, at fast ejendom i [Afganistan] havde nogenlunde samme værdi i 1989 og 2011. Henset til, at erklæringerne er ensidigt indhentet, finder Landsskatteretten imidlertid ikke, at disse kan tillægges betydning for sagens udfald.
Landsskatteretten tiltræder derfor, at anskaffelsessummen opgøres til 308.000 kr.

Det er herefter med rette, at SKAT har opgjort ejendomsavancen til 1.641.600 kr.

Ekstraordinær genoptagelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan told- og skatteforvaltningen dog ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ved at undlade at oplyse om ejendomssalget i 2011 og dermed bevirke, at SKAT ikke kunne foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses for at have handlet groft uagtsomt.

En ansættelse efter § 27, stk. 1, kan endvidere kun foretages, såfremt den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal endvidere foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT modtog det relevante materiale i sagen fra klageren i løbet af juni og juli måned 2017. SKAT udsendte herefter varslingen for forhøjelsen den 18. august 2017 og ændrede klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 ved den påklagede afgørelse af 14. september 2017. Fristerne i bestemmelsens stk. 2 må således anses for at være opfyldt.

Betingelserne for ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelse for ejendomsavancen i 2011 har herefter været opfyldt.
På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.