Kendelse af 20-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 17-0992289

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Skattepligtig indkomst

1.146.001 kr.

825.977 kr.

1.146.001 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, er registreret med cvr-nr. [...1].

Selskabet var i perioden 1. januar 2007 til 1. juli 2008 sambeskattet med Chr. [virksomhed2] ApS, der var administrationsselskab i sambeskatningen.

Selskabet var efterfølgende i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2010 og igen i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 sambeskattet med [virksomhed3] ApS, der var administrationsselskab i sambeskatningskredsen.

Selskabet har forskudt indkomstår, således at indkomståret 2010 udgør perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.

For indkomståret 2010 har selskabet haft en skattepligtig indkomst på -525.236 kr. Det fremgår af et hjælpeskema til opgørelse af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2010, at der af dette underskud er omfordelt et underskud på 320.023 kr. fra selskabet til modregning i overskud opstået i sambeskatningskredsen. Selskabets restunderskud under felt 85 er herefter på 1.400.198 kr.

For indkomståret 2011 har selskabet under selvangivelsens felt 16 selvangivet en skattepligtig indkomst før underskud på -99.913 kr. Under selvangivelsens felt 85 har selskabet selvangivet en underskudssaldo på 1.820.134 kr.

For indkomståret 2012 har selskabet haft et skattepligtigt resultat på -478.187 kr. Der er ikke selvangivet et anvendt underskud.

For indkomståret 2013 har selskabet under selvangivelsens felt 16 selvangivet en skattepligtig indkomst før underskud på -371.507 kr. Selskabet har under felt 87 selvangivet en underskudssaldo på 3.148.016 kr.

For indkomståret 2014 har selskabet haft en skattepligtig indkomst før underskud på 3.495.806 kr. Selskabet har anvendt et underskud på 2.669.829 kr., hvorefter selskabets skattepligtige indkomst udgør 825.977 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 320.024 kr. SKAT har samtidig ændret selskabets underskudssaldo for indkomståret 2013 til 2.349.805 kr.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

" (...)

SKAT har foretaget en udsøgning for differencer i det registrerede underskud i det digitale underskudsregister og de selvangivne underskud til fremførsel (selvangivelsens felt 085).

Vi har ved gennemgangen konstateret, at anvendelse af tidligere års underskud ikke er sket korrekt.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er ændret med 320.024 kr.

Samtidig har vi ændret selskabets underskudssaldo for indkomståret 2013 til 2.349.805 kr.

Vi har endvidere ændret selskabets underskudssaldo i underskudsregistret, så det stemmer overens med den beregnede saldo.

(...)

SKATs ændringer

Underskudssaldo:

Selvangivet underskud ultimo 2013

3.148.016 kr.

Ændring af underskudssaldo 2013 - se begrundelse under
unkt 1

-798.211 kr.

Ansat underskudssaldo ultimo 2013

2.349.805 kr.

2013:

Skattepligtig indkomst:

Selskabets indkomst for 2014

Selvangivet indkomst før underskud

3.495.806 kr.

Selvangivet anvendt underskud

-2.669.829 kr.

Selvangivet indkomst efter underskud

825.977 kr.

Ændring af anvendt underskud til fremførsel - se begrundelse under punkt 1 og 2

320.024 kr.

Ansat skattepligtig indkomst efter underskud

1.146.001 kr.

2014:

(...)

  1. Regulering af underskudssaldo

(...)

Med udgangspunkt i selskabets tidligere indsendte selvangivelser, har vi beregnet underskudssaldoen ultimo 2013 således:

Selskabets

indberetning

SKATs beregning

Årstal

Skattepligtig

indkomst før

underskud

Anvendt underskud

Ultimo Saldo (F085)

Skattepligtig

indkomst

efter

anvendt

underskud

Primo saldo

Ultimo Saldo (F085)

[diverse1] (F085)

Skattepligtig

indkomst efter

anvendt

underskud

2010

-525.236

320.023

1.400.198

-205.213

1.194.985

1.400.198

0

-205.213

2011

-99.913

1.820.134

-99.913

1.400.198

1.500.111

-320.023

-99.913

2012

-478.187

2.298.322

-478.187

1.500.111

1.978.298

-320.024

-478.187

2013

-371.507

3.148.016

-371.507

1.978.298

2.349.805

-798.211

-371.507

2014

3.495.806

2.669.829

0

825.977

2.349.805

0

0

1.146.001

Vi har dermed ændret underskud til fremførsel (selvangivelsens felt 085) samt det digitale underskudsregister til 2.349.805 kr. for indkomståret 2013.

(...)

Selskabet har ikke henvendt sig med bemærkninger til det fremsendte forslag, hvorfor ovenstående ændringer hermed er foretaget.

  1. Ændring af indkomst

(...)

Når vi foretager en korrektion af underskud til fremførsel - jævnfør punkt 1.4 ovenfor - får dette indflydelse på den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, hvor selskabet anvender for meget underskud. Den skattepligtige indkomst for 2014 kan herefter opgøres således:

2014:

Skattepligtig indkomst før underskud

3.495.806 kr.

Beregnet underskud til fremførsel - jævnfør punkt 1

-2.349.805 kr.

Skattepligtig indkomst

1.146.001 kr.

Selvangivet indkomst

825.977 kr.

Ændring

320.024 kr.

Vi har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 320.024 kr.

(...)

Selskabet har ikke henvendt sig med bemærkninger til det fremsendte forslag, hvorfor ovenstående ændringer hermed er foretaget.

(...)"

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af selskabet nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets indkomst for indkomståret 2014 med 320.024 kr. nedsættes til 0 kr.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

"Vedr. [virksomhed1] ApS - CVR [...2]

På vegne [virksomhed1] ApS skal jeg hermed påklage den af Skat den 13. september 2017 trufne afgørelse om forhøjelse af selskabets indkomst for Skatteåret 2014 med kr. 320.024 med efterfølgende skatteopkrævning af kr. 97.126, - jf. vedlagte kopi af afgørelsen.

Selskabet har ikke haft mulighed for at kontrollere rigtigheden af den ændrede skatteansættelse pga. manglende oplysninger om, hvorvidt skatteunderskuddet kr. 320.024 allerede er anvendt.

Selskabet har i de pågældende år været revideret af statsaut. revisor og det forekommer ikke sandsynligt, at revisor skulle have overset en så væsentlig post i indkomståret 2014.

Selskabet har derfor rettet henvendelse til selskabets daværende revisor, statsaut. revisor [person1], med henblik på at han på selskabets vegne redegør for selskabets skatteforhold for årene 2010 og frem.

I samme forbindelse vil selskabet anmode revisor om at gennemgå og rette i selskabets indkomst for 2014, der alene skyldtes en ekstraordinær indkomst.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 320.024 kr. SKAT har i denne forbindelse korrigeret selskabets underskud til fremførsel for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Selskabsskattelovens § 12, stk. 1, lyder således:

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.

Det er således størrelsen af tidligere års skattemæssige underskud, der er afgørende for, hvor stort et underskud, der kan fremføres til modregning i senere års overskud, og altså ikke størrelsen af en eventuel underskudssaldo i underskudsregisteret.

I forbindelse med indførelsen af det elektroniske underskudsregister (DIAS) blev selskaber m.v. pålagt at indberette skattemæssige underskud for indkomstårene 2002-2013, jf. selskabsskattelovens § 35, stk. 1, senest 1. september 2015, jf. bekendtgørelse nr. 1037 af 26.9.2014. Bestemmelsen blev indført ved lovforslag nr. 144 af 26. februar 2014. Af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 2 fremgår følgende:

"Hvis fremførselsberettigede underskud er indberettet til underskudsregisteret med forkerte beløb, og dermed ikke svarer til de oprindelige skatteansættelser, kan SKAT korrigere beløbene i underskudsregisteret. Denne afgørelse vil kunne påklages til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Har et selskab således i den indberettede saldo inkluderet et tidligere underskud med et forkert beløb i forhold til årets resultat, vil SKAT kunne korrigere det forkerte beløb i saldoen. Hvis det derimod er det tidligere års resultat, der ønskes rettet, kræver det en særskilt ændring af ansættelsen for det pågældende år, inden den indberettede saldo kan konsekvensrettes. En særskilt ændring af et tidligere indkomstår kan kun ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ovenstående gælder tilsvarende, hvis et selskab m.v. efter fristens udløb bliver opmærksom på, at et underskud er indberettet til underskudsregisteret med et forkert beløb."

Som det fremgår af det ovenfor anførte, kan en ændring af tidligere års skatteansættelse alene ske ved genoptagelse af de relevante indkomstår, i dette tilfælde indkomståret 2014. Ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 2014 kan derfor kun ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 9. august 2017 og efterfølgende truffet afgørelse den 13. september 2017. SKATs ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er derfor foretaget inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af hjælpeskema vedrørende opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2010, at 320.024 kr. af selskabets underskud på 525.236 kr. er omfordelt i sambeskatningskredsen. Dette underskud skal derfor fratrækkes underskud til fremførsel efter selskabsskattelovens § 12. Det fremgår af sagen, at dette ikke er sket i de efterfølgende indkomstår, hvorfor beløbet 320.024 kr. indgår i det underskud, selskabet har selvangivet fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2014.

Det er herefter med rette, at SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for 2014 med 320.024 kr.

SKAT er endvidere berettiget til at ændre de af selskabet indberettede underskudsoplysninger, jf. ovennævnte forarbejder.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.