Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

SKAT har ved vurdering af, om den af klageren stillede sikkerhed anses for betryggende for henstand med fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, betinget henstanden med sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af de unoterede anparter, suppleret med pant i 42 % af udbetalt nettoudbytte fra de pågældende anparter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren flyttede den 4. februar 2016 til USA, hvorved hans skattepligt til Danmark ophørte. På fraflytningstidspunktet ejede klageren 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Der er på fraflytningstidspunktet opgjort fraflytterskat vedrørende klagerens anparter på 1.310.400 kr.

Klageren har fået henstand med fraflytterbeskatningen mod sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af sine anparter i [virksomhed1] ApS suppleret med pant i 42 % af nettoudbytte fra de pågældende anparter. Udbyttet indsættes på en af klageren oprettet sikringskonto. Sikkerheden er stillet under protest fra klageren, idet klageren ønsker, at sikkerheden skal omfatte mindre end 100 % men mere end 50 % af klagerens anparter, suppleret med sikkerhed i 100 % af udbytter fra de pågældende anparter og en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter.

Det fremgår af klagen, at egenkapitalen i [virksomhed1] ApS udgjorde 4.382.545 kr. pr. den 30. september 2016 og at anparternes værdi på fraflytningstidspunktet, efter klagerens opgørelse, udgjorde 5.200.000 kr. Ifølge årsrapporten 2016 udgjorde egenkapitalen 4.462.545 kr.

Selskabets ejerandel af datterselskabet, [virksomhed2] ApS, udgør 100 %.

SKATs afgørelse

Sikkerhed i form af pant i anparterne i [virksomhed1] ApS anses alene for betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, idet pantet omfatter 100 % af anparterne og tillige omfatter sikkerhed i udbyttet fra anparterne.

Som begrundelse er bl.a. anført følgende:

”SKAT har ved vurderingen af om sikkerheden i 42 % af anparterne i [virksomhed1] ApS, kan anses for betryggende i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3 lagt vægt på, at anparterne i selskabet, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, som udgangspunkt må anses for vanskeligere at omsætte end f.eks. værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Vi har endvidere lagt vægt på, at det vil være meget vanskeligt at sælge anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hvis salget ikke omfatter hele selskabskapitalen. Vi henser endvidere til at værdien ved en eventuel tvangsauktion næppe vil svare til den bogførte værdi af selskabet.

Sikkerheden skal derfor efter en konkret vurdering udgøre 100 % af anparterne, for at SKAT kan anse sikkerheden for betryggende. Det ændrer ikke på SKATs vurdering, at sikkerheden foreslås suppleret med en negativ pledge, der gør, at de øvrige 58 % ikke kan pantsættes uden SKAT's accept.

Herudover finder SKAT det efter en konkret vurdering nødvendigt at få sikkerhed i et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb som sikkerhed for den del af fraflytterskatten, som forfalder i forbindelse med udbytteudlodningen. Ved modtagelse af udbytte fra de pantsatte anparter beregnes der således skat af udbyttet. Der gives fradrag for skat betalt i Danmark og udlandet, og det overskydende beløb forfalder til betaling 1. september året efter det år, hvor udlodning er sket. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 5 og stk. 12 og SKM2016.191SANST.

Der er derfor under de foreliggende omstændigheder en reel risiko for, at udlodninger i selskabet medfører, at pantet i anparterne mister værdi uden samtidig nedsættelse af henstandsbeløbet. Sikkerheden skal derfor også omfatte et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb for at være betryggende.

Vi gør opmærksom på, at SKAT efter pantsætters anmodning ved en konkret vurdering kan give sit udtrykkelige skriftlige samtykke til, at selskabet kan udbetale det fulde afkast til pantsætter.

Vedrørende vilkår om stemmerettigheder er det nødvendigt for, at SKAT i tilfælde af realisation af pantet har mulighed for at udøve stemmerettigheder for at kunne disponere over pantet.

SKAT finder det efter en konkret vurdering nødvendigt, at anparterne er frie og ubehæftede for, at sikkerheden kan anses for betryggende.

Vilkår om omstrukturering er med henblik på, at pantsætter kan gennemføre en omstrukturering uden forudgående erklæring fra pantsætter om erstatningssikkerhed.

Begrundelsen for vilkåret om lovvalg er, at det er en betingelse for, at sikkerheden kan anses betryggende.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sikkerhed i form af pant i mindre end 100 % af anparterne men mere end 50 % af anparterne i [virksomhed1] ApS, suppleret med sikkerhed i udbytter fra de pågældende anparter og en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter, skal anses for betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort følgende gældende:

”SKAT har i afgørelsen af 12. september 2017 henvist til SKM2016.191SANST, hvorefter det fastslås at sikkerhed i form af pant i anparter alene anses for betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, såfremt pantet omfatter udbytte.

Vi er enige i at der bør stilles sikkerhed i 100 % af udbytterne fra de pågældende aktier, men mener, at der alene bør stilles sikkerhed i mindre end 100 % men i majoriteten af [person1]'s anparter, idet SKAT herved får fuld sikkerhed for hele fraflytningsskatten på 1.310.400 kr.

Det er vores opfattelse, at det må være tilstrækkeligt for SKAT at få sikkerhedsstillelse i den procentdel af aktierne der svarer til henstandssaldoen, idet der er tale om en anpartspost, hvilket indebærer, at skattekravet aldrig kan blive mere en 42 % af værdien af anparterne eftersom der henstandssaldoen nedsættes hvis "afståelsessummen" på fraflytningstidspunktet overstiger afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, 5. pkt. Beskatningsgrundlaget følger således værdien af aktierne.

Vi anerkender således, at SKAT har en legitim ret til at kræve betryggende sikkerhed, men den krævede sikkerhed bør være rimelig i forhold til kravets størrelse. Ved både at få sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS samt en sikringskonto vedrørende udbytter fra de pågældende aktier, vil pantets værdi i nærværende tilfælde i væsentlig grad overstige henstandsbeløbet.

En sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS samt udbytterne herfra er en urimelig byrde for [person1].

Såfremt SKAT opnår sikkerhedsstillelse i form af pant i majoriteten af anparterne i [virksomhed1] ApS samt udbytterne herfra, vil der under de foreliggende omstændigheder ikke være en reel risiko for, at sikkerhedsstillelsen kan miste sin værdi. SKAT får hermed fortsat således 100 % sikkerhed for hele [person1]s fraflytningsskat på 1.310.400 kr. Det vil således ikke være muligt, at udlodde værdierne uden at SKAT kan blive fyldestgjort, idet udloddede udbytter fra selskabet netop skal anvendes til dækning af henstandsbeløbet, og herudover har SKAT sikkerhed i majoriteten af værdien af selskabet. Da SKAT har sikkerhed i majoriteten af stemmerne, kan man sikre sig at en køber i tilfælde af tvangsrealisation få kontrol med selskabet. Man kan kombinere det med en medsalgspligt så SKAT kan disponere over anparterne og sælge resten af anparterne med til markedsværdi. Da [person1] ikke har andre anparter omfattet af henstandssaldo, vil det betyde, at SKAT i ALLE tilfælde har sikkerhed i mere end 50 % af værdien af anparterne og da der ikke kan tages udbytte uden, der sker afdrag på henstandssaldoen - grundet sikkerhedsstillelsen i 100 % af udbyttet - kan SKAT i ingen tilfælde blive sat i en situation, hvor de ikke får mindst 42 % af værdien af selskabet og da henstandssaldoen bliver reduceret til 42 % af den gevinst, der de facto opnås på selskaberne, har SKAT derfor fuld og fyldestgørende sikkerhed for, at skatten betales.

Sammenfattende er det således vores vurdering, at SKATs opnår fuld sikkerhed for hele henstandssaldoen ved at få pant i majoriteten af anparterne i [virksomhed1] ApS samt udbytterne herfra, når det kombineres med en medsalgspligt. Dette må efter vores opfattelse anses som betryggende sikkerhed efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3.”

SKATs udtalelse

SKAT har bl.a. udtalt følgende til klagen:

”SKAT indstiller til Skatteankestyrelsen, at SKATs afgørelse af 12. september 2017 stadfæstes, jf. begrundelsen i SKATs afgørelse af 12. september 2017.

Skatteyderens repræsentant nedlægger påstand om, at der stilles sikkerhed i mindre end 100 pct., men mere end 50 pct. af skatteyderens anparter i [virksomhed1] ApS, dvs. anparter i det selskab, som fraflytterskatten vedrører kombineret med den etablerede sikkerhed i 100 pct. af udbytter fra de pågældende anparter og en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter.

Efter SKATs opfattelse er dette ikke tilstrækkeligt, idet det er SKATs opfattelse, at der - når der stilles sikkerhed i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked - skal stilles sikkerhed i 100 pct. af aktierne eller anparterne i selskabet.

Dette fremgår også af Den juridiske vejledning (2017-2), afsnit C.B.2.14.2.8.3.

Den foreslåede medsalgspligt er efter SKATs opfattelse ikke tilstrækkelig, da en medsalgspligt efter SKATs opfattelse ikke giver fornøden sikkerhed.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.789.LSR kan ikke føre til noget andet resultat. Det skyldes dels, at der i den sag var stillet sikkerhed i 100 pct. af anparterne i det pågældende selskab (men der var ikke tale om sikkerhed i de anparter, som fraflytterskatten vedrørte, og anparterne tilhørte ikke den pågældende skatteyder), og dels, at selskabet skulle tabe over 90 pct. af egenkapitalen, før hen­ standssaldoen ville overstige pantets værdi. Der var derfor tale om en konkret afgørelse, der er truffet på grundlag af en konkret vurdering i den pågældende sag, og afgørelsen har derfor efter SKATs opfattelse begrænset præjudicerende værdi. Det fremgår udtrykkeligt af afgørelsen, at afgørelsen er truffet efter en konkret vurdering.

Skatteankestyrelsens afgørelse i SKM2016.191.SANST kan heller ikke føre til noget andet resultat, eftersom spørgsmålet i den sag var, om der skulle stilles sikkerhed i udbytter. Der var stillet sikkerhed i 100 pct. af aktierne i det pågældende selskab, og Skatteankestyrelsen tog derfor ikke stilling til dette spørgsmål.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagerens repræsentant har bl.a. anført til SKATs udtalelse:

”SKAT har ikke nærmere begrundet for, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt, at der stilles sikkerhed i mindre end 100 pct., men mere end 50 pct. af skatteyderens anparter i [virksomhed1] ApS kombineret med den etablerede sikkerhed i 100 pct. af udbytter fra de pågældende anparter og en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter.

(...)

Vi skal opfordre SKAT til at bekræfte, at man er enig i, at hvis der stilles sikkerhed i mindre end 100 pct., men mere end 50 pct. af [person1]'s anparter i [virksomhed1] ApS kombineret med den etablerede sikkerhed i 100 pct. af udbytter fra de pågældende anparter og en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter, at SKAT herved opnår fuldt sikkerhed for hele henstandssaldoen på 1.310.400 kr.

Såfremt SKAT ikke er enig i, at der herved opnås fuld sikkerhed for hele henstandssaldoen på 1.310.400 kr., skal vi opfordre SKAT til konkret at redegøre for og begrunde for, hvorfor SKAT ikke mener, at man ikke herved opnår fuld sikkerhed for hele henstandssaldoen på 1.310.400 kr. (...)”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen

Klagerens repræsentant har bl.a. anført til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har fortsat ikke kommet med en nærmere begrundelse for, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt, at der stilles sikkerhed i mindre end 100 pct., men mere end 50 pct. af skatteyderens anparter i [virksomhed1] ApS kombineret med den etablerede sikkerhed i 100 pct. af udbytter fra de pågældende anparter og en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bliver det alene konkluderet, at anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er vanskeligere at sælge, når salget ikke omfatter hele selskabskapitalen, samt at en medsalgspligt ikke ændre herved. De mener ikke, at en medsalgspligt giver betrykkende sikkerhed.

Skatteankestyrelsen er fortsat ikke fremkommet med et argument for, hvorfor at en medsalgspligt ikke giver betrykkende sikkerhed. Efter Forvaltningsloven § 22 og 24 fremgår det, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Vi skal venligst opfordre til, at Skatteankestyrelsen angiver de hovedhensyn, der gør, at en medsalgspligt af 100 % af kapitalen ikke er tilstrækkelig sikkerhed.

Henstandssaldoen opgøres på baggrund af markedsværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør, hvor der jo netop er tage hensyn til, at der er tale om unoterede anparter. Tilsvarende vil henstandssaldoen som udgangspunkt udgøre 42 % af salgsprisen. Det vil sige, hvis anparterne sælges for et mindre beløb, vil henstandsbeløbet til betaling som udgangspunkt udgøre 42 % af den faktiske gevinst, som er mindre end salgsprisen

Efter vores opfattelse vil salgsprisen ikke være påvirket at, om der er en eller flere sælgere af anparterne i selskabet, hvis skattestyrelsen kan disponere over 100 % af kapitalen, idet vi naturligvis tillader os at forudsætte, at skattestyrelsen sælger til markedsprisen. Efter vores opfattelse sikrer medsalgspligten netop, at det er den samlede anpartskapital, skattestyrelsen kan disponere over, hvorved man sikrer, at man får markedsprisen ved et eventuelt salg.

Såfremt Skattestyrelsen opnår sikkerhedsstillelse i form af pant i majoriteten af anparterne i [virksomhed1] ApS, samt udbytterne herfra og medsalgspligt på resten af anparterne, vil der under de foreliggende omstændigheder ikke være en reel risiko for, at sikkerhedsstillelsen kan miste sin værdi.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i, at der herved opnås fuld sikkerhed for hele henstandssaldoen på 1.310.400 kr., skal vi opfordre Skatteankestyrelsen til konkret at redegøre for og begrunde, hvorfor Skatteankestyrelsen ikke mener, at man ikke herved opnår fuld sikkerhed for hele henstandssaldoen på 1.310.400 kr. Hvorfor er det nødvendigt at have sikkerhed for hele markedsværdien, selvom henstandsbeløbet alene udgør 42 % af gevinsten? Sikkerheden står jo ikke i passende forhold til henstandsbeløbet, hvis man skal stille sikkerhed med 238 % !”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 38, at aktier ved ejerens fraflytning fra Danmark som udgangspunkt anses for afstået på fraflytningstidspunktet.

Af aktieavancebeskatningslovens § 39 følger, at der kan gives henstand med betalingen af den ved fraflytningen beregnede skat. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at det – hvis fraflytning sker til et land uden for Norden og EU – er en betingelse for henstand, at der stilles sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Det anses for muligt at stille sikkerhed med pant i anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt sikkerheden konkret anses for betryggende, jf. Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2015, offentliggjort i SKM2015.789.LSR.

Sikkerhed på over 50 % men under 100 % af anparterne kan ikke anses for betryggende i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3. Der er herved lagt vægt på, at anparterne i selskabet, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er vanskelige at sælge, når salget ikke omfatter hele selskabskapitalen. Hvis der alene stilles sikkerhed i en del af anparterne, kan værdien af sikkerheden derfor ikke anses at svare til den forholdsmæssige værdi af alle anparterne.

Klagerens repræsentant har foreslået, at der gives en medsalgspligt vedrørende de resterende anparter. Hertil bemærkes, at en sådan medsalgspligt ikke anses udgøre betryggende sikkerhed. Det bemærkes, at det heller ikke nærmere fremgår, hvordan en sådan medsalgspligt vil blive udformet.

Efter en konkret vurdering anses sikkerheden at skulle omfatte 100 % af anparterne for at kunne anses for betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3.

Det tiltrædes desuden, at sikkerheden for at være betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, tillige skal omfatte en beregnet skat af udbytter. Denne sikkerhed kan stilles i form af en sikringskonto. Der henvises til Skatteankestyrelsens afgørelse af den 4. marts 2016, offentliggjort i SKM2016.191.SANST.

SKATs afgørelse stadfæstes.