|
|
Kendelse af 08-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022
Journalnr. 17-0992231
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2013 | |||
Personlig indkomst | |||
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen | 109.087 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2014 | |||
Personlig indkomst | |||
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen | 583.751 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Personlig indkomst | |||
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen | 395.893 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Personlig indkomst | |||
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen | 413.375 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Ifølge det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har klageren i perioden fra den 1. december 2011 til den 15. november 2021 drevet den personligt ejede virksomhed [virksomhed1], som var registreret med branchekoden 561010, Restauranter. Virksomheden er ophørt den 15. november 2021.
SKAT (nu Skattestyrelsen) har gennemført en kontrol af virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2013 – 2016.
Der har været afholdt flere møder mellem klageren, klagerens repræsentant og SKAT, bl.a. på virksomhedens adresse.
Ifølge SKATs afgørelse har klageren oplyst at virksomhedens kasseapparat for de påklagede år, ikke har kunnet udskrive z-bonner, og at apparatets kontantsalgsknap ikke har virket, så alt salg er blevet indtastet som dankortsalg. Videre fremgår det af SKATs afgørelse, at klageren har oplyst, at der ikke er ført daglige kassekladder/afstemninger af omsætningen.
SKAT har på grundlag af det mangelfulde regnskabsgrundlag tilsidesat opgørelsen af restaurantens omsætning og herefter skønnet virksomhedens omsætning på grundlag af en beregnet normkoefficient. Omsætningen i restauranten for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 udgør ifølge regnskabet henholdsvis 1.115.525 kr., 1.142.221 kr., 853.119 kr. og 682.221 kr. SKAT har skønsmæssigt forhøjet omsætningen for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 109.087 kr., 583.751 kr., 395.893 kr. og 413.375 kr.
Normkoefficienten er ifølge Skattestyrelsen opgjort på grundlag af indhentet data for hele restaurationsbranchen med CVR branchekode 561010. Normkoefficienten er opgjort som momstilsvaret i procent af salgsmomsen. Skattestyrelsen har oplyst, at normkoefficienten beregnes på grundlag af alle momsbelagte udgifter og ikke kun vareforbruget. Metoden for Skattestyrelsens opgørelse af normkoefficienten er ikke offentliggjort, og de opgjorte tal hviler på ikke offentlige data.
Normkoefficient for de påklagede indkomstår for hele branchen er af SKAT opgjort til henholdsvis 41, 41, 41 og 42. SKAT har konkret på baggrund af den omhandlede restaurants forhold, herunder beliggenhed og åbningstider, nedsat normkoefficient til henholdsvis 36, 31, 31 og 25, svarende til en nedsættelse på henholdsvis 5, 10, 10 og 17 procentpoint.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt nøgletal fra Danmarks Statistik over bruttoavancen for restauranter for hele Danmark og har i den forbindelse gjort gældende, at restaurantens omsætning skal beregnes på grundlag heraf. Videre har repræsentanten gjort gældende, at restaurantens bruttoavance/omsætning bør beregnes på baggrund af Danmarks Statistiks nøgletal nedjusteret med samme procentpoint, som SKAT har nedjusteret normkoefficienten med, efter SKAT har foretaget en vurdering af restaurantens konkrete forhold.
Omsætningen for restauranten kan ud fra nøgletallene fra Danmarks Statistik opgøres således:
2013 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Beregnet på baggrund af selvangivet omsætning | ||||
Omsætning ifølge regnskab | 1.115.525 kr. | 1.143.222 kr. | 853.119 kr. | 683.222 kr. |
Varekøb | 445.997 kr. | 478.635 kr. | 391.528 kr. | 305.301 kr. |
Bruttoavance | 669.528 kr. | 664.587 kr. | 461.591 kr. | 377.921 kr. |
Bruttoavance i % | 60,00 | 58,10 | 54,10 | 55,30 |
Beregnet omsætning ud fra Danmarks Statistik nøgletal | ||||
Gennemsnitlig bruttoavance i % if. DS | 62,50 | 62,00 | 62,00 | 62,90 |
Beregnet omsætning | 1.189.325 kr. | 1.259.566 kr. | 1.030.337 kr. | 822.914 kr. |
Beregnet omsætning og bruttoavance efter regulering | ||||
Gennemsnitlig bruttoavance i % if. DS | 62,50 | 62,00 | 62,00 | 62,90 |
Regulering ud fra konkrete forhold | 5,00 | 10,00 | 10,00 | 15,00 |
Reguleret bruttoavance i % | 57,50 | 52,00 | 52,00 | 45,90 |
Beregnet omsætning | 1.049.405 kr. | 997.156 kr. | 815.683 kr. | 564.327 kr. |
Bruttoavance beregnet på grundlag af SKATs forhøjelse af omsætningen | ||||
Omsætning efter forhøjelse | 1.224.612 kr. | 1.726.972 kr. | 1.249.012 kr. | 1.096.596 kr. |
Varekøb | 445.997 kr. | 478.635 kr. | 391.528 kr. | 305.301 kr. |
Bruttoavance i % | 63,58 | 72,28 | 68,65 | 72,16 |
Repræsentanten har den 24. marts 2022, 5. april 2022 og den 22. april 2022 endvidere fremlagt Bilag 1, Bilag 2, Bilag 3 og Bilag 4. Af de fremlagte bilag fremgår beregninger og opgørelser af restaurantens bruttoavance, normkoefficient og omsætning for indkomstårene 2013 til 2016.
Skattestyrelsens afgørelse
SKAThar for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning med henholdsvis 109.087 kr., 583.751 kr., 395.893 kr. og 413.375 kr. Forhøjelserne er fortaget på grundlag af en af SKAT opgjort normkoefficient.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Skønsmæssig ansættelse af nettoomsætning til beregning af salgsmoms:
Vi anser grundlaget for opgørelse af virksomhedens omsætning for mangelfuldt, og på baggrund heraf har vi valgt at lave en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens omsætning fra [virksomhed1] efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ved skønnet har vi henset til branchens normkoefficient, hvilket svarer til virksomhedens dækningsbidrag beregnet på grundlag af momstallene. Hvert år beregner SKAT normkoefficienten som et gennemsnit for hver branche. Normkoefficient for branchekode 56 10 10, Restauranter er i årene 2013, 2014, 2015 og 2016 beregnet til henholdsvis 41, 41, 41 og 42.
Generelt for alle årene har vi endvidere henset til, at der ifølge revisors oplysninger er tale om en restaurant, der ligger i et område med begrænset offentlige transportmuligheder, samt at restauranten har lukket 3 dage om ugen i vintermånederne.
År 2013
I 2013 har vi på baggrund af normkoefficienten og de generelle forhold skønnet, at virksomhedens koefficient ligger på 36 pct., som er lidt under niveauet for branchenormen. hvilket vil sige, at virksomhedens købsmoms udgør 64 pct. af salgsmomsen (salgsmoms 100 pct. – købsmoms 64 pct. = momstilsvar på 36 pct.).
På baggrund af købsmomsen på 218.338 kr. jævnfør bilag 1 har vi skønsmæssigt opgjort virksomhedens salgsmoms til 341.153 kr. svarende til en momspligtig nettoomsætning på 1.364.612 kr. Af denne nettoomsætning udgør momspligtig kasseomsætning ifølge bogføring 1.115.525 kr. og salg af driftsmateriel og inventar 140.000 kr. Den skønsmæssige forhøjelse udgør således en nettoomsætning på 109.087 kr., hvilket vi har medtaget i bilag 1 ved beregning af salgsmomsen.
År 2014
I 2014 har vi på baggrund af normkoefficienten og de generelle forhold skønnet virksomhedens koefficient til at ligge 10 procentpoint under branchens normkoefficient, således at virksomhedens købsmoms udgør 69 pct. af salgsmomsen (salgsmoms 100 pct. – købsmoms 69 pct. = momstilsvar på 31 pct.). Ved skønnet for året 2014 har vi endvidere henset til din hustrus sygdom og dødsfald 8. juli 2014.
På baggrund af købsmomsen på 297.903 kr. jævnfør bilag 1 har vi skønsmæssigt opgjort virksomhedens salgsmoms til 431.743 kr. svarende til en momspligtig nettoomsætning på 1.726.972 kr. Af denne nettoomsætning udgør momspligtig kasseomsætning ifølge bogføring 1.143.221 kr. Den skønsmæssige forhøjelse udgør således en nettoomsætning på 583.751 kr., hvilket vi har medtaget i bilag 1 ved beregning af salgsmomsen.
År 2015
I 2015 har vi på baggrund af normkoefficienten og de generelle forhold skønnet virksomhedens koefficient til at ligge 10 procentpoint under branchens normkoefficient, således at virksomhedens købsmoms udgør 69 pct. af salgsmomsen (salgsmoms 100 pct. – købsmoms 69 pct. = momstilsvar på 31 pct.). Ved skønnet for året 2015 har vi endvidere henset til, at der ultimo maj 2015 åbnede en konkurrerende restaurant i [by1].
På baggrund af købsmomsen på 215.454 kr. jævnfør bilag 1 har vi skønsmæssigt opgjort virksomhedens salgsmoms til 312.253 kr. svarende til en momspligtig nettoomsætning på 1.249.012 kr.. Af denne nettoomsætning udgør momspligtig kasseomsætning ifølge bogføring 853.119 kr. Den skønsmæssige forhøjelse udgør således en nettoomsætning på 395.893 kr., hvilket vi har medtaget i bilag 1 ved beregning af salgsmomsen.
År 2016
I 2016 har vi på baggrund af normkoefficienten og de generelle forhold skønnet virksomhedens koefficient til at ligge 17 procentpoint under branchens normkoefficient, således at virksomhedens købsmoms udgør 75 pct. af salgsmomsen (salgsmoms 100 pct. – købsmoms 75 pct. = momstilsvar på 25 pct.). Ved skønnet for året 2016 har vi endvidere henset til, at der ultimo maj 2015 åbnede en konkurrerende restaurant i [by1], og at [virksomhed1] har været lukket i juni 2016 på grund af rottebekæmpelse.
På baggrund af købsmomsen på 205.611 kr. jævnfør bilag 1 har vi skønsmæssigt opgjort virksomhedens salgsmoms til 274.149 kr. svarende til en momspligtig nettoomsætning på 1.096.596 kr.. Af denne nettoomsætning udgør momspligtig kasseomsætning ifølge bogføring 683.221 kr. Den skønsmæssige forhøjelse udgør således en nettoomsætning på 413.375 kr., hvilket vi har medtaget i bilag 1 ved beregning af salgsmomsen.
Se endvidere næste afsnit.
SKATs bemærkninger til indsigelser vedrørende skønsmæssige ansættelse:
Jævnfør mail af 12. juli 2017 fra revisor [person1] er det jeres opfattelse, at SKAT i forbindelse med en skønsmæssig skatteansættelse samtidig skal se på skatteyderens privatforbrug. Din revisor anmoder i mailen om at få fremsendt disse beregninger, og han skriver, at han vil vende tilbage, når han har gennemgået beregningerne.
Den 10. august 2017 har SKAT sendt en mail til revisor, hvor vi blandt andet har redegjort for det som SKAT har lagt til grund ved den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens salgsmoms og den deraf følgende forhøjelse af virksomhedens nettoomsætning. Der er ikke lavet beregning af privatforbrug i SKATs skøn.
Mailen er vedlagt denne afgørelse som bilag 4.
Revisor sender den 21. august 2017 en ny mail om, at det er hans opfattelse, at en privatforbrugsopgørelse er en del, der skal vurderes i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse.
Som SKAT har skrevet til revisor i mailen af 10. august 2017, så er den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens salgsmoms og den deraf følgende forhøjelse af virksomhedens nettoomsætning beregnet på grundlag af den købsmoms, som SKAT har opgjort med udgangspunkt i virksomhedens bogføring og i branchenormkoefficienten.
Af Juridisk Vejledning, afsnit A.B.5.4.2 Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven, under punktet Grundlag for skønnet fremgår det, at grundlaget for skønnet typisk er tidligere års indberettede oplysninger, momsangivelser, skatteansættelser, oplysninger fra tredjemand, m.v.
I afsnittet bliver der bl.a. henvist til SKM2003.407.ØLR (stadfæstet efterfølgende SKM2005.368.HR), hvoraf det fremgår, at i den sag er skatteyderens privatforbrug uden relevans for den foreliggende afgørelse, da ansættelsen er sket på grundlag af vareforbruget. Der bliver endvidere henvist til SKM2011.459.ØLR, hvoraf det ligeledes fremgår, at da ansættelsen i sagen er sket på grundlag af oplysninger om varekøb og priser, er oplysningerne om skatteyderens privatforbrug uden relevans for sagen. Dommene vedlægges som henholdsvis bilag 5 og 6.
Det er således SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget på et tilstrækkeligt grundlag.
Revisor oplyser endvidere i sin mail af 21. august 2017, at han vil vende tilbage primo september med en nærmere redegørelse.
Fristen for indsigelser blev i mail af 22. august 2017 til revisor udsat til 5. september 2017.
Der er ikke modtaget yderligere indsigelser fra revisor [person2] eller [person3].
(...)
3. Ændring af selvangivet resultat af virksomhed
3.1. De faktiske forhold
Vi henviser til punkt 1.1. ovenfor
(...)
3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Som det fremgår af punkt 1.1. De faktiske forhold og punkt 1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse anser vi grundlaget for opgørelse af virksomhedens omsætning for mangelfuldt, og på baggrund heraf har vi valgt at lave en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens omsætning fra [virksomhed1].
Det grundlag og de forhold som vi har henset til i forbindelse med vores skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens nettoomsætning fremgår af punkt 1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse.
Af samme punkt fremgår det endvidere, at vi med udgangspunkt i virksomhedens købsmoms har opgjort en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens nettoomsætning for hvert af årene 2013, 2014, 2015 og 2016.
I bilag 3 har vi opgjort resultatet af din virksomhed, og heri har vi medtaget den skønsmæssige forhøjelse af nettoomsætningen, som fremgår af bilag 1. Vi har endvidere medtaget rettelser til virksomhedens udgiftskonti i det omfang, de momsmæssige rettelser påvirker resultat af virksomhed.
(...)
Det resultat af virksomhed, som du har selvangivet, forhøjer vi jævnfør bilag 3 således med 122.149 kr. for året 2013, 564.529 kr. for året 2014, 385.038 kr. for året 2015 og 402.386 kr. for året 2016. Den samlede forhøjelse af resultat af virksomhed for årene 2013, 2014, 2015 og 2016 udgør 1.474.102 kr.
(...)”
SKAT har i udtalelse af 3. januar 2018 anført følgende:
”(...)
Det er vores opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i klagen.
(...)
Bilagsmateriale for 2013 og 2014:
Revisor skriver, at de ikke har haft mulighed for at gennemgå det regnskabsmateriale som ligger til grund for SKATs afgørelse, da det ikke er returneret til virksomheden.
Det er korrekt, at SKAT endnu ikke har returneret virksomhedens bilagsmateriale for årene 2013 og 2014, da SKATs afgørelse bliver oversendt til SKATs Juridisk Administration med henblik på vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold. Normalt returnerer vi først bilagsmaterialet, når Juridisk Administration har færdigbehandlet sagen. Hverken virksomhed eller revisor har anmodet om at få materialet udleveret.
For så vidt angår virksomhedens årsregnskab/balance og kontospecifikationer har SKAT modtaget dette enten vedhæftet i en mail eller i kopi ved besøg hos virksomheden/revisor. Det materiale ligger virksomheden/revisor således inde med.
Dialog omkring virksomhedens specielle forhold:
Revisor skriver endvidere, at SKAT ikke har ønsket en dialog omkring virksomhedens specielle
forhold.
Efter aftale med revisor [person1] har SKAT været til møde hos revisor den 6. juni 2017, hvor formålet var at klarlægge de forhold, der eventuelt skulle tages hensyn til i forbindelse med SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedens momspligtige omsætning. Dette fremgår under pkt. 1.1 De faktiske forhold på afgørelsens side 3.
De forhold, som SKAT har taget hensyn til i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse for hvert af årene, fremgår af side 6 og 7 i afgørelsen.
Det er således vores opfattelse, at vi har været i dialog med revisor omkring virksomhedens specielle forhold, og at vi har henset hertil i den skønsmæssige ansættelse.
Branchens normkoefficient:
Revisor skriver i klagen, at bruttoavancen i henhold til regnskaberne er udregnet til 57,4 % i 2013, 58,1 % i 2014, 54,1 % i 2015 og 55,3 % i 2016.
Bruttoavancen, beregnet af revisor, kan ikke sammenlignes med branchens normkoefficient, som SKAT har henset til ved den skønsmæssige ansættelse. Bruttoavancen, beregnet af revisor på baggrund af regnskabstallene, er dækningsbidraget (her momspligtig omsætning minus vareforbrug) i procent af momspligtig omsætning. Branchens normkoefficient er momstilsvaret i procent af salgsmomsen. Normkoefficienten er således beregnet på grundlag af alle momsbelagte udgifter og ikke kun vareforbruget.
Det er derfor vores opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse af momspligtig omsætning og den heraf beregnede salgsmoms er korrekt.
Privatforbrugsopgørelser:
Revisor skriver, at SKAT er blevet bedt om at fremsende privatforbrugsopgørelser for årene, men at dette ønske ikke er blevet opfyldt, da SKAT ikke har udregnet skatteyderens privatforbrug.
SKAT har på side 7 og 8 i afgørelsen anført, hvilket grundlag skønnet er foretaget på, herunder at SKAT ikke har anvendt privatforbrugsberegninger i skønnet.
Det er fortsat vores opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget på et tilstrækkeligt grundlag.
Bogføringsgrundlag for omsætning:
Revisor skriver i klagen, at SKAT anfører i sin sagsgennemgang, at virksomhedens omsætning bogføres på grundlag af blå bilag, hvilket ikke er korrekt.
SKAT har under punkt 1.1. De faktiske forhold på side 3 i afgørelsen beskrevet den registrering af virksomhedens omsætning, som er oplyst af virksomheden og revisor, samt de forhold, som SKAT har konstateret i forbindelse med vores gennemgang, herunder at vi har anset regnskabsgrundlaget for mangelfuldt, da det ikke er muligt at efterprøve om hele virksomhedens omsætning bliver indtægtsført.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at omsætningen fastholdes til det i regnskaberne udvisende.
Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:
”(...)
Skat har i sin afgørelse gået ud fra, at der kan foretages en skønsmæssig ændring på grundlag af normkoefficienten, men denne opgørelsesmåde tager ikke højde for de forhold der er gældende for de enkelte forretninger.
Vi har ikke haft mulighed for at gennemgå det regnskabsmateriale som ligger til grund for Skat´s afgørelse, da dette ikke er returneret til virksomheden, ligesom Skat ikke har ønsket en dialog omkring virksomhedens specielle forhold.
Virksomheden er en sommerrestaurant, hvor der skal specielle tilbud til for at tiltrække kunderne, og som eksempel kan det nævnes, at restauranten i perioden har kørt tilbud på 3-retters menu til kr. 99, kr. 119 og kr. 139, hvor bruttoavancen på tilbuddet ligger omkring 43 %.
Bruttoavancen er udregnet til følgende procenter i henhold til regnskaberne:
2013: 57,4 %
2014: 58,1 %
2015: 54,1 %
2016: 55,3 %
Såfremt den yderligere omsætning udregnet af Skat tillægges, vil det give følgende bruttoavancer:
2013: 64,8 %
2014: 72,3 %
2015: 68,6 %
2016: 72,2 %
Som det fremgår af de udregnede bruttoavanceprocenter, er der en væsentlig afvigelse i forhold til virksomhedens bruttoavance og de af Skat udregnede bruttoavancer også sammenlignet med branchetallene, ligesom der er væsentlige afvigelser årene imellem, hvilket klart indikere, at den skønsmæssige ansættelse foretages på et forkert grundlag.
Når Skat vurderer omsætningen ud fra normkoefficienten, er der ikke taget højde for, at virksomheden har en forholdsmæssig stor andel af momsbelagt husleje, hvilket gør, at når der korrigeres for dette forhold, så opfylder virksomheden normkoefficienten, hvorfor der på dette grundlag ikke er basis for en skønsmæssig forhøjelse.
Skat er samtidig blevet bedt om at fremsende privatforbrugsopgørelser for årene, hvilket ønske dog ikke er blevet opfyldt, da Skat ikke har udregnet skatteyderens privatforbrug. Ved at foretage en sådan beregning, vil det konstateres, at der er meget store udsving i privatforbruget samt at privatforbruget for skatteyderen vil være urimeligt stort.
Skat anfører i sin sagsgennemgang, at virksomhedens omsætning bogføres på grundlag af blå bilag, hvilket ikke er korrekt. Virksomhedens omsætning bogføres på grundlag af udtræk fra-kasseapparatet som efterfølgende er noteret på et blå bilag, hvilket efter min opfattelse giver et ganske andet bogføringsgrundlag.
Grundet manglende tilbagelevering af bilagsmaterialet fra Skat har det ikke været muligt at kommenterer SKATs afgørelse, hvorfor Skatteankestyrelsen anmodes om at tilbagesende sagen til fornyet gennemgang hos Skat.
Såfremt Skatteankestyrelsen ikke ønsker at tilbagesende sagen, ønskes en forhandling med Styrelsen om en nærmere gennemgang af regnskabsgrundlaget, da de foretagne skønsmæssige ansættelser ikke har et reelt grundlag. Dette underbygges tillige af det faktum, at virksomheden drives af ejeren med en ansat, hvorfor det faktisk ikke vil kunne lade sig gøre at opnå den givne omsætning, når der tages hensyn til lukkedage m.v.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 13. marts 2018 fremført følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:
”(...)
Skat har været til møde her på kontoret, men dette var for at præsenterer sig som ny sagsbehandler, da der er skiftet sagsbehandler i løbet af sagen, og der var ikke tale om en sagsgennemgang. Det er korrekt, at vi er i besiddelse af bogføringen/regnskaberne, hvilket ikke er unormalt, når vi har bistået med denne opgave. Det er dog væsentligt, at vi får lejlighed til at gennemgå bilagsmaterialet, således at vi kan argumentere for vores beregninger m.v.
Det anføres af Skat, at afgørelsen er baseret på branchens normkoefficient og ikke bruttoavancen/dækningsbidraget. Skat anfører på side 6 i sin afgørelse, at normkoefficienten svarer til virksomhedens dækningsbidrag. Dette ændres nu i besvarelsen af 3. januar 2018, så jeg kan nu blive meget usikker på, hvilken beregning Skat har brugt.
Såfremt vi tager udgangspunkt i besvarelsen af 3. januar 2018, hvor det anføres, at beregningerne tager udgangspunkt i alle momsbelagte udgifter, så vil eventuelle skønsmæssige beregninger blive forskellige bare ud fra det faktum, at nogle lokaleudgifter er momsbelagte og andre ikke er momsbelagte. Jeg henviser i øvrigt til den fremsendte klage, 2. afsnit side 2, hvor det anføres, at såfremt er korrigeres for den momsbelagte husleje i SKATs beregninger, så opfylder virksomhedens normkoefficient, hvilket ikke er bemærket i SKATs seneste besvarelse.
Jeg har hos Skat efterlyst en opgørelse af skatteyderens privatforbrug, da dette ofte er en indikation på eventuel udeholdet omsætning eller lignende, samtidig med, at en sådan opgørelse vil vise, at der med SKATs afgørelse vil være endda meget store udsving i privatforbrugene, når der sker indarbejdelse af SKATs afgørelse, hvilket indikere, at SKATs skønsmæssige afgørelse ikke kan være korrekt. Dette bør efter min opfattelse blot være en del af sagsbehandlingen.
Afslutningsvis anfører Skat, at man under pkt. 1.1. har anført de faktiske forhold i afgørelsen. Til dette må jeg endnu engang bemærke, ligesom i min klage, at virksomhedens omsætning IKKE opgøres på grundlag af blå bilag men på grundlag af udtræk fra firmaets kasseapparat. Dette vil kunne dokumenteres, såfremt vi modtager bilagsmaterialet retur fra Skat, hvilket fortsat ikke er sket.
Efter min opfattelse bekræfter den seneste besvarelse fra Skat, at den skønsmæssige ændring er truffet på et forkert grundlag.
(...)”
Repræsentanten har den 24. marts 2022 i forbindelse med sagens behandling fremført følgende bemærkninger:
”(...)
Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at Skat anfører på side 6 i sin argumentation, at momskoefficienten svarer til virksomhedens dækningsbidrag, hvilket ikke er korrekt. Dækningsbidraget er omsætning minus vareforbrug, men momskoefficienten beregnes ud fra det samlede momstilsvar.
Jeg mener ikke man umiddelbart kan lave ændring af skatteansættelserne ud fra momstilsvaret og momskoefficienten, da forholdende er forskellige i de enkelte firmaer. Nogle restauranter har momsfri husleje, ligesom nogle får leveret varerne fra leverandører og ikke selv henter disse hos grossisterne.
I bilag 1 har jeg udregnet forskellige koefficienter og efterfølgende teoretisk omsætning. Ved udregningen har jeg reguleret for moms af husleje, leasing og brændstof, men der er brugt de samme koefficienter som anvendt i afgørelsen fra Skat. Det fremgår således af bilag 1, at der er meget lille forskel på den faktiske omsætning og den beregnede teoretiske omsætning.
I bilag 2 har jeg lavet en beregning ud fra bruttoavanceprocenterne fra Danmarks Statistik, som vedlægges som bilag. I lighed med beregninger i bilag 1, så viser beregninger meget små differencer mellem den faktiske bruttoavance og den beregnede teoretiske bruttoavance.
Når den faktiske bruttoavance er lidt lavere end den teoretiske beregning, så hænger dette sammen med restaurantens placering og kundegruppe. Placeringen på [adresse1] i [by1] kan f.eks. ikke sammenlignes med en placering i [by2], ligesom der primært er tale om en sommerforretning. Kundegruppen er primært lokale, der ikke vil komme hvis priserne er for høje eller på niveau med f.eks. priserne i [by2].
Skat har alene truffet sin afgørelse ud fra teoretiske beregninger, hvilke beregninger efter min Opfattelse ikke er korrekte. Man kan ikke foretage afgørelser uden at forholde sig til de faktiske forhold, hvorfor der er lavet beregninger, jf. bilag 1 og 2.
Afgørelsen vedrørende yderligere omsætning kan således ikke godkendes, da forskellene mellem de af mig foretagne beregninger og den faktiske omsætning er uvæsentlig, og kan forklares med de specielle forhold der er omkring restauranten.
For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at jeg på intet tidspunkt har tilkendegivet, at jeg er enig i, at der kan laves en skønsmæssig forhøjelse. Mødet på mit kontor blev etableret efter ønske fra sagsbehandleren hos Skat, da hun ville præsentere sig som den nye sagsbehandler. Der var således ikke tale om en egentlig sagsgennemgang.
(...)”
CVR-nr. [...1], Restaurant [virksomhed1]. Udregning af momskoefficient. | BILAG 1. | |||
År | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
Udgående afgift | 269.415 | 285.805 | 211.928 | 170.805 |
Moms af varekøb | 111.498 | 119.659 | 97.882 | 76.325 |
Momstilsvar bruttoavance | 157.917 | 166.146 | 114.046 | 94.480 |
Udregnet momskoefficient | 58,6 | 58,1 | 53,8 | 55,3 |
Normtal if. Skat | 41 | 41 | 41 | 42 |
Anvendt normtal | 36 | 36 | 36 | 25 |
Købsmoms if. Skat | 218.338 | 297903 | 215454 | 205612 |
Regulering ved beregning: Moms af husleje | 44.250 | 55.350 | 58.140 | 61.097 |
Moms af leasing | 0 | 15.000 | 0 | 0 |
Moms af brændstof | 21.206 | 10.166 | 7.021 | 5.223 |
Korrigeret købsmoms | 152.882 | 217.387 | 150.293 | 139.292 |
Omregnet omsætning | 955.512 | 1.260.214 | 871.263 | 742.891 |
Omsætning if. Regnskab | 1.115.525 | 1.143.221 | 853.119 | 683.221 |
(...)”
Repræsentanten har den 5. april 2022 i forbindelse med sagens behandling fremført følgende:
”(...)
Skat har i sin afgørelse reguleret for de specielle forhold som restauranten har været drevet under, og man har i denne forbindelse nedsat beregningsgrundlaget med følgende procentpoint, jf. afgørelsens side 6 og 7:
2013 nedsat med 5 procentpoint.
2014 nedsat med 10 procentpoint.
2015 nedsat med 10 procentpoint.
2016 nedsat med 17 procentpoint.
Jeg har i bilag 3 udregnet nye bruttoavancer for de enkelte år ud fra den nedsættelse som Skat selv har lagt til grund for sine beregninger. Disse nye beregninger viser tydeligt, at beregningsgrundlaget for forhøjelserne har været forkerte, og hvis SKATs argumenter i sin afgørelse lægges til grund, så er der ikke grundlag for at foretage nogen forhøjelse.
Bruttoavanceberegning ud fra Danmarks Statistik. | Bilag 3 | ||
År 2013 | |||
Omsætning if. regnskab Varekøb Regulering Skat Bruttoavance realiseret | 475.474 -29.477 | 1.115.525 445.997 669.528 | 60,00 % |
Bruttoavance Danmarks Statik Bruttoavance nedsat 5 procentpoint | 697.425 641.631 | 62,50 % 57,50 % | |
År 2014 | |||
Omsætning if. regnskab Varekøb Bruttoavance realiseret | 1.143.222 478.635 664.587 | 58,10 % | |
Bruttoavance Danmarks Statistik Bruttoavance nedsat 10 procentpoint | 709.198 594.811 | 62,00 % 52,00 % | |
År 2015 | |||
Omsætning if. regnskab Varekøb Bruttoavance realiseret | 853.119 391.528 461.591 | 54,10 % | |
Bruttoavance Danmarks Statistik Bruttoavance nedsat 10 procentpoint | 528.995 443.673 | 62,00 % 52,00 % | |
År 2016 | |||
Omsætning if. regnskab Varekøb Bruttoavance realiseret | 683.222 305.301 377.921 | 55,30 % | |
Bruttoavance Danmarks Statistik Bruttoavance nedsat 17 procentpoint | 429.860 313.681 | 62,90 % 45,90 % |
(...)”
Repræsentanten har den 22. april 2022 fremlagt følgende tilføjelser i form af bilag 4:
CVR-nr. [...1], [virksomhed1]. Udregning af momskoefficient. | BILAG 4. | ||||
År | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Udgående afgift | 269.415 | 285.805 | 211.928 | 170.805 | Tal fra side 9 i afgørelse af 8.9.2017 |
Moms af varekøb | 111.498 | 119.659 | 97.882 | 76.325 | Udregnet ud fra bilag 1 fra Skat |
Momstilsvar bruttoavance | 157.917 | 166.146 | 114.046 | 94.480 | |
Udregnet momskoefficient | 58,6 | 58,1 | 53,8 | 55,3 | Væsentligt højere end normtal. |
Normtal if. Skat | 41 | 41 | 41 | 42 | |
Anvendt normtal | 36 | 31 | 31 | 25 | |
Købsmoms if. Skat | 218.338 | 297.903 | 215.454 | 205.612 | Tal fra side 9 i afgørelse af 8.9.2017 |
Regulering ved beregning: | |||||
Moms af husleje | 44.250 | 55.350 | 58.140 | 61.097 | |
Moms af leasing | 0 | 15.000 | 0 | 0 | |
Moms af brændstof | 21.206 | 10.166 | 7.021 | 5.223 | |
Korrigeret købsmoms | 152.882 | 217.387 | 150.293 | 139.292 | |
Omregnet omsætning | 955.512 | 1.260.214 | 871.263 | 742.891 | Korrigeret købsmoms omregnet efter anvendt normtal. 152882: 64 % X 4 (omsætning ekskl. moms. |
Omsætning if. Regnskab | 1.115.525 | 1.143.221 | 853.119 | 683.221 | |
Momstilsvar bruttoavance | 157.917 | 166.146 | 114.046 | 94.480 | |
Regulering ved beregning: | |||||
Moms af husleje | 44.250 | 55.350 | 58.140 | 61.097 | |
Moms af leasing | 0 | 15.000 | 0 | 0 | |
Moms af brændstof | 21.206 | 10.166 | 7.021 | 5.223 | |
Korrigeret momstilsvar | 92.461 | 85.630 | 48.885 | 28.170 | |
Reguleret momskoefficient | 34 | 30 | 23 | 17 | |
Omregnet til omsætning | 1.087.776 | 1.141.733 | 850.174 | 662.824 |
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal alene taget stilling til, hvorvidt [virksomhed1]s omsætning kan forhøjes skønsmæssigt på grundlag af SKATs beregnede normkoefficientmetode.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette følger af den dagældende Skattekontrollov § 5, stk. 3, hvoraf det fremgår, at:
”Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”
Bruttoavancen udgjorde ifølge Danmarks Statistik for restauranter i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 henholdsvis 62,50 %, 62,00 %, 62,00 % og 62,90 %. Nedsat på baggrund af restaurants konkrete forhold udgør bruttoavancen henholdsvis 57,50 %, 52,00 %, 52,00 % og 45,90 %.
I følge restaurantens selvangivne resultat kan bruttoavanceprocent for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 opgøres til henholdsvis 60,00 %, 58,10 %, 54,10 % og 55,30 %,
Bruttoavancen er en almindelig og anerkendt opgørelsesmetode til kontrol af restauranters omsætning. Den beregnede bruttoavance i procent efter korrektion af de konkrete forhold for klagerens restaurant, ses ikke at afvige væsentligt fra Danmarks Statistiks nøgletal for samme branche.
SKATs benyttede normkoefficientmetode er opgjort på et grundlag, som ikke umiddelbart kan efterprøves.
Retten finder på baggrund heraf ikke grundlag til at forhøje virksomhedens omsætning for de påklagede indkomstår.
Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse og nedsætter den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen i klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår til 0 kr.