Kendelse af 02-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 17-0992162

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2011:

Beskatning af maskeret udlodning af erhvervelsesmoms vedrørende hesten [x1]

397.798 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet for selskabet [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2011-2015.

Selskabet [virksomhed1] A/S var 100 % ejet af [virksomhed2] A/S, og [person1] var hovedaktionær i [virksomhed2] A/S med en ejerandel på 100 %.

Selskabet har i forbindelse med SKATs (nuværende Skattestyrelse) kontrol af selskabets skatteansættelse oplyst, at selskabet udover den primære aktivitet har aktiviteter i form af jagtudleje, samt at de i perioden har investeret i heste med henblik på erhvervsmæssigt salg.

Hestehold

Selskabet har i indkomstårene afholdt udgifter til opstaldning, træning, stævner m.v. vedrørende hestehold.

Af årsrapporterne for perioden 2011-2015 fremgår intet sted, at selskabet har aktiviteter i form af investering i heste.

Af selskabets opgørelse af den skattepligtig indkomst med specifikationer til regnskabet for perioden 2011-2015, fremgår der for indkomståret 2015 under opgørelsen af skattepligtig indkomst et fradrag for tab ved salg af hest på 1.386.029 kr. Derudover fremgår ikke yderligere om aktiviteter med heste.

I forbindelse med gennemgang af selskabets finansdata konstaterede SKAT, at der var afholdt udgifter tilknyttet hestehold. Ifølge SKAT er udgifter til hestehold bogført på konto for ejendomme, vedligehold og lignende. Udgifterne kan ikke identificeres direkte i regnskabet eller noterne hertil.

Skatteankestyrelsen har anmodet selskabet om oplysninger, om hvilke heste selskabet har ejet i den periode, hvor selskabet havde hestehold. Til dokumentation heraf har repræsentanten fremsendt udskrift fra anlægskartoteket Ejendomme for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2015, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

Ejendomme Beskrivelse	Anskaffelse 31.12.2010	Tilgang i periode	Afskrivning i periode	Bogført værdi 31.12.2015	Salgspris *
Købesum hest [x2]	300.000 kr.			0 kr.	77.156 kr.
Købesum hest [x3]	700.000 kr.			0 kr.	818.514 kr.
Købesum hest [x4]		185.000 kr.		0 kr.	155.000 kr.
Købesum hest [x1]		1.383.034 kr.	1.000.000 kr.	0 kr.	205.164 kr.

*Salgspriserne for hestene er tilføjet med håndskrift på udskriften fra anlægskartoteket.

**Salgsprisen er ikke dokumenteret ved en faktura. Købsprisen på 300.000 kr. er heller ikke dokumenteret, ligesom det ikke er dokumenteret, hvornår eller af hvem hesten er købt. Der foreligger en skrivelse dateret 21. juni 2011 fra [person2] til Herr [person1] vedrørende køb af hesten [x1] for 215.000 Euro og modregnet pris for hest [x2] 70.000 Euro. Differencepris 145.000 Euro. På bilaget er med håndskrift anført:

”222.844

Fortjeneste/salg af hest [x2]

6090/anlæg”

Oversigt resultater

Selskabets indtægter og udgifter vedrørende hestehold i den periode, hvor selskabet har oplyst at have hestehold er af SKAT specificeret således:

	2011	2012	2013	2014	2015
Indtægter	0	0	0	0	0
Fortjeneste salg hest	0	0	59.257 kr.	0	0
Indtægter i alt	0	0	59.257 kr.	0	0

Omkostninger vedrørende hestehold	105.575 kr.	192.644 kr.	174.449 kr.	73.100 kr.	100.506 kr.

Tab salg af hest	0	0	0	0	1.386.029 kr.

Samlet opgørelse af realiserede omkostninger/tab ved aktiviteten	105.575 kr.	192.644 kr.	115.192 kr.	73.100 kr.	1.486.535 kr.

I oversigten har SKAT ikke indregnet avancer vedrørende hestene [x2] og [x4].

Der ses i et enkelt tilfælde den 18. april 2012 at være modregnet en præmieindtægt på 696 Euro fra hesten [x3] i omkostningerne.

Ryttere

Af oversigter over resultater for hest/rytter fremgår, at [person1]s datter [person3], som er født i 1993, over årene 2011-2015 har deltaget i stævner med hestene [x2], [x5], [x3], [x4], [x1].

Af udskrift [virksomhed3] fremgår, at [person3] har deltaget i konkurrencer med hesten Quidditch i perioden 17. maj 2012 til 21. juni 2015 og [person4] har deltaget i konkurrencer med hesten i perioden 23. – 25. maj 2013.

[person3] har ikke modtaget løn fra selskabet.

Af resultatoversigterne fremgår, at der er tale om springheste.

På forespørgsel fra Skatteankestyrelsen om hvorvidt fordeling af overskud er sket i henhold retningslinjerne for afregning i henhold til aftale om investering i springheste ovenfor, har repræsentanten anført, at der ikke foreligger yderligere specifikationer.

Der foreligger aftale om køb af springhest mellem [person5] [adresse1], [by1] og [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by2], cvr-nr. [...1]. Aftalen er udateret. Af aftalen fremgår:

”Selskabet køber hesten [x1] for EUR 215.000.

Hesten opstaldes og rides af [person5] efter nærmere aftale med henblik på en udvikling af denne, således en fortjeneste er mulig.

[person5] sender regningen til selskabet på alle udgifter vedrørende hesten.”

Der foreligger en skrivelse dateret 21. juni 2011 fra [person2] til Herr [person1] vedrørende køb af hesten [x1] for 215.000 Euro og modregnet pris for hest [x2] 70.000 Euro. Differencepris 145.000 Euro.

På bilaget er med håndskrift anført:

”222.844

Fortjeneste/salg af hest [x2]

6090/anlæg”

Der foreligger betalingsbekræftelse udbetaling fra [finans1] vedrørende [virksomhed2] A/S[virksomhed1] A/S. Dato 23. juni 2011. Overført beløb 145.000 Euro, 1.083.034 kr. Modtager [person2]. Meddelelse til modtager køb af hesten [x1].

Hesten [x1] er den 1. oktober 2015 solgt til [person6], Tyskland for 205.164 kr. Af fakturaen fremgår sælgers cvr-nr. [...1] og adressen er angivet til [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse3], [by3].

Af oplysninger som følge af en verifikationsanmodning fra de danske myndigheder til de tyske myndigheder fremgår blandt andet:

”Da das Pferd zwischenzeitlich Probleme mit den Sehenscheiden hatte, weicht der Kaufpreis so stark zum ursprünglichen Preis in 2011 ab.”

Oversat: Da hesten i mellemtiden havde problemer med en seneskade, adskiller købsprisen sig så meget fra den oprindelige pris i 2011.

Selskabet [virksomhed1] A/S er af SKAT pålagt at betale erhvervelsesmoms på 397.798 kr. ved køb af hesten [x1].

Klageren påklager det forhold, at SKAT for indkomståret 2011 har beskattet klageren af den af selskabet afholdte erhvervelsesmoms på 397.798 kr. vedrørende hesten [x1].

Klageren påklager ikke det forhold, at SKAT, som følge af at SKAT har anset selskabets aktivitet med hestehold for ikke erhvervsmæssig, har beskattet klageren af maskeret udlodning af selskabets underskud ved hesteholdet herunder af købsmoms af driftsomkostninger.

SKATs afgørelse

SKAT har vedrørende det påklagede forhold forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 397.798 kr. vedrørende maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] A/S.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende det påklagede forhold anført:

”

1. Hestehold
1.1. De faktiske forhold

...

Selskabets udgifter vedrørende hestehold ses nedenfor fordelt på indkomstår:

2011

Dato	Bilagsnr.	Beskrivelse	Beløb inkl. Moms kr.
01-07-2011	[...]269	[virksomhed4]	21.221,60
01-08-2011	[...]294	[virksomhed4]	18.396,34
01-08-2011	[...]294	[virksomhed4]	330,00
01-09-2011	[...]296	[virksomhed4]	13.338
01-09-2011	[...]296	[virksomhed4]	2.600,00
01-10-2011	[...]321	[virksomhed4]	17.657,24
01-10-2011	[...]321	[virksomhed4]	2.100,00
01-11-2011	[...]338	[virksomhed4]	14.548,80
01-11-2011	[...]338	[virksomhed4]	1.600,00
01-12-2011	[...]345	[virksomhed4]	13.783,33

Afholdte driftsomkostninger i alt			105.575

Moms af afholdte driftsomkostninger			24.736
Moms ved køb af hest jf. forslag til [virksomhed1] A/S af 24. april 2017.			397.798

Maskeret udlodning i alt			528.109

...

Den maskerede udlodning til dig, opgøres til at være svarende til selskabets samlede omkostninger/tab ved aktiviteten hestehold, moms af afholdte driftsomkostninger samt moms ved køb af hest:

2011: 528.109 kr.

...

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKATs forslag og nu afgørelse bygger på en samlet vurdering af virksomheden, og er ikke truffet udelukkende, som [virksomhed5] anfører, fordi selskabet ikke har opført selskabets aktivitet med heste under selskabets formål. SKAT nægter heller ikke fradraget, som [virksomhed5] anfører, blot fordi hesten rides af hovedaktionærens datter.

SKATs afgørelse bygger på de relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, som ligeledes er beskrevet under SKATs bemærkninger og begrundelse.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, og som er gennemgået ovenfor i SKATs bemærkninger og begrundelse er følgende:

•	om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
•	om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
•	om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
•	om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
•	om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
•	om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
•	om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
•	om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
•	om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
•	om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
•	om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Kriterierne er gennemgået i afsnit 18.4, og det er SKATs opfattelse at ingen af disse kriterier er opfyldt således, at de støtter, at virksomheden er en erhvervsmæssig virksomhed.

At der ikke er udarbejdet budgetter og forretningsplaner, har indgået i SKATs afgørelse, idet budgetter og forretningsplaner i overvejende grad anvendes af virksomheden selv, og ikke kun til fremlæggelse i forbindelse med finansiering. Forretningsplaner bruges til at skitserer alle aspekter af virksomheden, og på den måde optimere alle led, samt udpege mangler eller problematiske områder for virksomheden. Budgetterne giver mulighed for at vurdere, om virksomheden før eller siden vil give overskud, lønsomheden og rentabiliteten.

Det er SKATs opfattelse, at de manglende budgetter og forretningsplaner understøtter, at virksomheden ikke har været tilrettelagt og drevet med overskud for øje, men at virksomheden er udsprunget af private interesser.

At hestehold ikke er beskrevet i selskabets formål, indgår i mindre grad i SKATs samlede vurdering, da et selskabs aktiviteter løbende kan ændre og udvikle sig. Den manglende specificering af bogføringen har i højere grad undret, og er indgået i den samlede vurdering. Alle andre konti er navngivet relevant og specificeret, men bogføring vedrørende hestehold er foretaget på konto for ejendomme, vedligehold og lignende. Først når selve kontoen for f.eks. ejendomme og underliggende bilag kontrolleres, ses udgifter omkring hestehold. En gennemgang af selskabet kontoplan viser intet omkring hestehold, hvilket den burde gøre. Hvis hesten var anskaffet med gevinst for øje, ville en specificering af kontoplan og konti have hjulpet selskabet med at vurdere rentabiliteten, og de fremtidige udsigter til overskud af hestehold. At der ikke er foretaget denne specificering i regnskabet understøtter efter SKATs opfattelse, at der er tale om en aktivitet, der udspringer af private interesser, og at rentabilitet, overskud og fremtiden dermed ikke har været af afgørende betydning.

Ligeledes indgår det i den samlede betragtning, at virksomheden ikke ses at have den nødvendige intensitet og seriøsitet, idet der i løbet af årene udelukkende har været investeret i 2 heste.

Ejeren har ikke særlige faglige forudsætninger og virksomheden har heller ikke en naturlig sammenhæng med den øvrige indtægtsgivende virksomhed.

Hovedaktionæren har heller ikke været afskåret fra at anvende aktivet privat, idet hovedaktionærens datter har redet hestene. Det nægtede fradrag og opgørelsen af maskeret udlodning fremkommer ikke, som [virksomhed5] på dine vegne skriver i bemærkningerne, blot fordi hesten rides af hovedaktionærens datter. Det nægtede fradrag og opgørelsen af den maskerede udlodning, sker på baggrund af den samlede gennemgang af ovenstående punkter, der i praksis lægges vægt på, for at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Hestene er blevet redet af hovedaktionærens datter, der ikke er professionel berider, ikke har været ansat i selskabet og har heller ikke modtaget honorar. Hovedaktionærens datter har ligeledes overfor omverdenen omtalt [x1] som hendes.

Da SKAT første gang modtager et købsbilag vedrørende anskaffelsen af [x1] fremsender selskabet den 30. september 2016 en aftale om køb af hest, udateret og uden underskrift, i aftalen står, at selskabet køber hesten af Berider [person5]. Ved endnu en forespørgsel på anskaffelsen af [x1] fremsender selskabet den 28. oktober 2016 kopi af faktura fra [person2] Tyskland.

Efter at have modtaget 2 bilag vedrørende købet af hesten [x1], anmodede SKAT ved CLO de tyske myndigheder om verificering af køb og salg af [x1], under henvisning til artikel 7 i forordning 904/2010/EU.

Af svaret fra de tyske myndigheder fremgår, at [person2] til de tyske myndigheder har oplyst, at det er hans søn, [person6], der i 2015 har købt hesten privat af Herr. [person1]. Han oplyser endvidere, at [person6] ikke har modtaget faktura for det pågældende køb. Se bilag 1.

I forbindelse med købet af [x1], fremgår det af faktura af 21.6.2011 fra [person2], at hesten er solgt til Herr [person1]. Af faktura fremgår Vat nr. [...], [person2] som sælger, og moms nr. for selskabet [virksomhed1]. [person2], foretager indberetning for leverancen til VIES (EU salg uden moms), og fakturerer salget uden moms.

Ved salget af hesten til [person6], er der på faktura af 1. oktober 2015 anført i faktura hovedet ”[adresse3], [adresse4], [adresse5], ” som sælger, med adressen ”[adresse3]” ”[by3]”.

SKAT har foretaget en samlet vurdering ud fra de gennemgåede punkter ovenfor, sammenholdt med de bilag samt forklaringer SKAT har modtaget fra selskabet, og 3. mand, det er SKATs vurdering, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed vedrørende hestehold i [virksomhed1].

[virksomhed5] har på dine og selskabets vegne henvist til Byrettens dom af den 18. juli 2008 (SKM2008.641.BR). Dommen omhandler etablerings- contra driftsomkostninger, og derfor har det i dommen været afgørende, at virksomheden drives med henblik på rentabel drift. Der har været grundlag for at antage, at virksomheden på sigt vil kunne give et rimeligt overskud og forrentning, da der er tale om en patentansøgning, der, når patentansøgningen er kommet igennem, vurderes positivt. En sådan vurdering af hesteholdet, har selskabet ikke foretaget, der ikke har været udarbejdet forretningsplaner og budgetter, og rentabilitetskravet er ikke opfyldt vedrørende selskabets hestehold. Det er ikke SKATs opfattelse, at dommen støtter, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i nærværende sag.

SKATs endelige afgørelse er, at aktiviteten omkring hestehold anses som en ikke-erhvervsmæssig udgift, der i altovervejende grad udspringer af en privat interesse.

Underskud af hestehold godkendes ikke for indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 med henvisning til Statsskattelovens § 4 a og 6, stk. 1 litra a. Nettotab anses for maskeret udbytte til hovedaktionær [person1] med henvisning til ligningslovens § 16A, stk. 1, og 2, nr. 1.”

Moms ved køb af hesten [x1]

SKAT har den 4. juli 2017 truffet afgørelse vedrørende selskabet [virksomhed1] A/S momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2016.

Af SKATs afgørelse vedrørende selskabet af 4. juli 2017 fremgår følgende begrundelse for ændring vedrørende erhvervelsesmoms ved køb af hesten [x1]:

”3. Manglende beregning og afregning af erhvervelsesmoms ved køb af [x1]

3.1 De faktiske forhold

...

Selskabet fremsendte den 28. oktober 2016 yderlige købsdokumentation for købet af hesten [x1]. Af denne faktura fremgår, at hesten er købt af Herr. [person1], sælger er [person2], Tyskland. DE [...]. Faktura dato 21.6.2011. Selskabet har oplyst selskabets momsnummer CVR [...1] til sælger.

[person2] har via EU-salg uden moms (VIES) indberettet salget til selskabet på 215.000 EUR.

Selskabet har ikke beregnet erhvervelsesmoms af dette køb.

Selskabet skulle have beregnet 25 % erhvervelsesmoms ved indkøbet af hesten.

...

Selskabet har bogført købet til en værdi af 1.591.193 kr. Hvilket beløb også er lagt til grund ved det senere salg, hvor selskabet har opgjort et tab på kr. 1.386.029 kr. Selskabet har i oktober 2015 solgt hesten til [person6] Tyskland, under samme VAT nr. (DE [...]) som i 2011 oprindeligt solgte hesten, og indberettede salget til VIES.

Den manglende erhvervelses moms udgør 25 % af 1.591.193 397.798 kr.

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet skal beregne og betale erhvervelsesmoms jf. momslovens § 11 samt § 46, stk. 4.

Selskabet har oplyst selskabets momsnummer til sælgeren, og selskabet/hovedaktionæren har uden tvivl erhvervet hesten fra den tyske sælger. Hesten er endvidere hentet til Danmark.

Ved erhvervelse af varer fra andre EU lande, skal der beregnes erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 11, selskabet er pligtig til at betale erhvervelsesmomsen jf. momslovens § 46, stk. 4.

Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for momsen jf. momslovens § 37.

Det er vores opfattelse, at udgiften ikke vedrører selskabet momspligtige omsætning, men derimod er hovedaktionærens private udgift, for hvilken der ikke er fradragsret. Der henvises endvidere til begrundelsen ovenfor punkt 2.

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet skal betale erhvervelsesmoms jf. momslovens § 11, samt § 46, stk. 4.

Det er vores opfattelse, at det ikke har betydning, at det som beskrevet af repræsentanten i mail af 15. maj 2017, at der er tale om en typisk fejl, som mange virksomheder begår.

For så vidt angår, fristgennembrud jf. skatteforvaltningslovens § 32, henvises til øvrige punkter nedenfor.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens påstand, at indkomsten skal nedsættes for indkomståret 2011 med 397.798 kr., idet klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 23. juni 2021 tilbagekaldt klage for indkomståret 2012 og anført følgende vedrørende klage for indkomståret 2011:

”Indkomståret 2011

Hestehold

Det fremgår af indstillingen at det fastholdes, at der skal ske maskeret udlodning på 528.109 kr.

Beløbet sammensætter sig af de løbende driftsudgifter på 105.575 kr., moms heraf på 24.736 kr. og moms i forbindelse med køb af hest på 397.798 kr.

Vi ønsker ikke at påklage beløbet i sin helhed og acceptere synspunktet om beskatning, idet det dog er vores opfattelse at beløbet er opgjort forkert.

Selskabet [virksomhed1] A/S blev ved købet, af SKAT, pålagt at betale erhvervelsesmoms på 397.798 kr. Dette beløb er medtaget i den maskerede udlodning, hvilket vi finder der ikke er hjemmel til. Moms vedrører ikke de løbende driftsudgifter, som er anset for maskeret udlodning, men vedrører derimod selskabets køb af et formueaktiv, nemlig købet af [x1]. Det forhold, at selskabet er pålagt at betale erhvervelsesmoms, påvirker jo ikke selskabets drift, men bliver jo blot et tillæg til anskaffelsessummen på hesten.

Da selskabet har ejendomsretten til hesten, er selskabet også rette bærer af momsforpligtelsen. Selskabets købesum for hesten kan ikke, hverken helt eller delvist, anses for en maskeret udlodning til hovedaktionæren, når selskabet har ejendomsretten til hesten.

Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens indstilling svarer til at et selskab f.eks. køber en bil på gule pladder, hvor Skattestyrelsen som følge af privat anvendelse opkræver moms af bilen, samtidig med at moms beløbet anses for en maskeret udlodning til hovedaktionæren, som så samtidig beskattes af fri bil.

Selskabets momsforhold er hovedaktionæren uvedkommende når der er tale om anskaffelse af formuegoder.

Vi skal henvise til TfS 2012, 760, hvoraf det følger, at anskaffelsessummen for hesten ikke kan anses for en maskeret udlodning. Når der betales moms ved købet eller der pålægges erhvervelsesmoms, som ikke kan af løftes, så udgør momsen en del af anskaffelsessummen.

Vi skal derfor gøre gældende, at indkomsten for 2011 skal nedsættes med 397.798 kr., da momsen vedrører et aktiv som selskabet er ejer af. Selskabet har ikke ved betalingen af momsen afholdt en udgift der vedrører [person1] privat. Det er selskabets anskaffelsessum for hesten der skal reguleres.

Momsen af købet kan altså ikke behandles skattemæssigt på samme måde som momsen af de løbende driftsudgifter til hesten.

Beskatning af værdien af brugen af selskabets heste

Det følger af Skatteankestyrelsens indstilling, at det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning privat rådighed og at spørgsmålet om opgørelsen af værdien hjemvises til Skattestyrelsen.

Der lægges vægt på at [person1]s datter [person3] har redet på hestene.

[person3] har reelt blot assisteret [virksomhed4], som har haft ansvaret for udviklingen af hestene. [person3] er en talentfuld rytter, som besidder kompetencer som er anvendelige i forhold til udviklingen af hestene. Deltagelse i stævner m.v. er ligeledes sket som led i udviklingen af hestene for derved at opnå en så høj værdi på hesten som muligt.

Det følger af juridisk vejledning, at der kun skal medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde, hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.

Vi skal derfor gøre gældende, at datterens ridning har været nødvendig som led i udviklingen af hestene, idet en ridehest er mere værd som tilredet, ligesom tilridning ofte bliver stillet som et krav for deltagelse på hesteauktioner.

...”

Klagerens daværende repræsentant havde ved den oprindelige klage, som også indeholder forhold i relation til nu tilbagekaldte punkter anført:

”Baggrund

[person1] er eneaktionær i selskabet [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S ejer selskabet [virksomhed1] A/S 100 %. [virksomhed1] A/S' aktiviteter består i udlejning af ejendomme beliggende i større byer i Danmark. Udlejning af ejendomme sker primært til [virksomhed6] A/S.

Endvidere har [virksomhed1] A/S A/S i perioden 2011-2015 drevet aktivitet med hestehold med henblik på videresalg. Tanken med denne aktivitet var at erhverve heste med talent til rette pris, og så få dem trænet professionelt med henblik på udvikling, herunder udvikling i salgsprisen.

[virksomhed1] A/S købte i 2011 den første hest med udvikling og videresalg for øje. Investeringen, som selskabet foretog i den pågældende hest, gik over al forventning. Hesten blev allerede i 2013 solgt med en fortjeneste på 59.257 kr. Efterfølgende heste er dog solgt med tab, og selskabet ophørte derfor med denne aktivitet i 2015, da man måtte konstatere, at det var svært at opretholde en rentabel drift. Hestene har været opstaldet og trænet hos en professionel berider, og der er derfor afholdt udgifter hertil. Hestene har løbende deltaget i ridestævner med henblik på at opnå en positiv udvikling af hestenes talent og evner og derved øge salgsværdien for hestene med henblik på senere salg.

Aktiviteten med hestehold har derfor, som udgangspunkt, været tænkt som et investeringsobjekt. Hestene har ikke været anskaffet af selskabet med henblik på, at de skulle stilles til rådighed for [person1] privat eller for hans nærtstående.

SKAT har ved afgørelse af 31. august 2017 beskattet [person1] af maskeret udlodning vedrørende hest med henholdsvis 528.109 kr. for indkomståret 2011 og 235.659 kr. for indkomståret 2012. Den maskerede udlodning er opgjort til [virksomhed1] A/S samlede omkostninger/tab ved aktiviteten hestehold, moms af afholdte driftsomkostninger, samt moms ved køb af hest. SKAT har anset aktiviteten omkring hestehold som en ikke erhvervsmæssig udgift, der efter deres opfattelse udspringer af en privat interesse.

...

Begrundelse

Vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

•	der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
•	virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
•	lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
•	virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
•	ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
•	der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
•	skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
•	virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
•	driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
•	virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
•	virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om. Skattemæssigt lægges endvidere vægt på rentabilitetskravet.

Vi er derfor ikke enige i SKATs vurdering og afgørelse af aktiviteten omkring hestehold som en ikke-erhvervsmæssig udgift, der efter deres opfattelse udspringer af en privat interesse.

SKAT har i deres afgørelse anført flere forskellige forhold, som de lægger vægt på i deres vurdering af, at aktiviteten med hestehold ikke anses som en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i skattemæssig forstand.

SKAT anfører, at det er deres opfattelse, at selskabets aktivitet med hestehold ikke er rentabel eller har udsigt til at blive det. Her lægger SKAT bl.a. vægt på, at aktiviteten i hele dens levetid var underskudsgivende. Det er efter vores opfattelse ikke afgørende i vurderingen af, om aktiviteten er rentabel, at den har været underskudsgivende og dermed konkludere, at aktiviteten ikke er erhvervsmæssig. Der bør i denne situation henses til aktivitetens karakter m.v. Det, som er afgørende, er derimod, hvorvidt selskabet [virksomhed1] A/S har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af heste. Rentabilitetskriteriet udelukker efter vores vurdering ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

I den forbindelse skal vi også henvise til udsendt styresignal fra SKAT omkring den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier refereret i SKM2011.282.SKAT. I styresignalet beskriver Skatteministeriet retningslinjerne for, hvornår drift af stutteri og væddeløbsstald anses for at være erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Styresignalet blev udsendt, fordi Skatteministeriet blev opmærksom på, at der for så vidt angår stutterier og væddeløbsstalde var blevet udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for at være erhvervsmæssige. Den ændrede praksis for, hvornår stutterier og hold af væddeløbsheste anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, gælder fra og med indkomståret 2011.

Af afsnit 2 i styresignalet anføres følgende:

" Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes blive overskudsgivende... Antallet af heste er ikke i sig selv afgørende for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, men hvis der ejes så mange heste, at det muliggør en mere en rationel drift, vil dette tale for at anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Det samme gælder, hvis en hesteejer lader sine heste opstalde i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste."

Som det fremgår af ovenstående uddrag, anses hold af væddeløbsheste for erhvervsmæssig virksomhed, når den er overskudsgivende (rentabel) efter etableringsfasen, eller blot at den kan forventes på længere sigt at blive det. Det anføres direkte, at etableringsfasen typisk er 5-7 år. Den af selskabet drevne aktivitet med hestehold må være sammenlignelig med hold af væddeløbsheste, og som det fremgår, er det Skatteministeriets vurdering, at en sådan aktivitet er erhvervsmæssig, selv den ikke er rentabel i etableringsfasen på 5-7 år. I dette tilfælde har selskabets aktivitet med hestehold alene bestået i 4 år. Som anført tidligere, var intensionen at erhverve heste med talent, til rette pris, og få dem trænet med henblik på udvikling og derved oppebære indtægter. Som også anført lykkedes det også ved salg af den første hest at skabe en pæn fortjeneste ved salget. Desværre udviklede aktiviteten med salg af heste sig ikke efterfølgende positivt, og der opstod et større tab. På den baggrund vurderede selskabet derfor, at aktiviteten i 2015 med køb og salg af heste måtte ophøre, da man vurderede og konstaterede, at det var svært at opretholde en rentabel drift. Så at aktiviteten med hestehold i denne sag har givet underskud de første 4 år, ses ikke at være et tilstrækkelig grundlag for, at SKAT derved kan fastslå, at aktiviteten ikke er rentabel erhvervsmæssig virksomhed.

Vi skal endvidere henvise til Byrettens dom af 18. juli 2008 (SKM2008.641.BR). Sagen vedrørte indehaveren af en virksomhed, der sideløbende med sin ansættelse i et revisionsfirma, udviklede produkter inden for belysning med henblik på salg af licensrettigheder hertil.

Landsskatterettens flertal fandt, at skatteyderen ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2003 og nægtede derfor fradrag for de afholdte udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten henviste til, at der ikke i 2003 havde været nogen omsætning i virksomheden, og at der heller ikke i dette år kunne anses at have været udsigt til, at der kunne opnås et overskud i virksomheden.

Ved byretten fik skatteyderen imidlertid medhold i, at der var tale om en erhvervsmæssig virksomhed i 2003. Retten lagde vægt på, at der forud for og i løbet af 2003 var udfoldet intense bestræbelser på at opnå patent og på at skaffe samarbejdspartnere til markedsføring af lampen.

Her har selskabet foretaget intense bestræbelser på at udvikle og træne de indkøbte heste med henblik på en positiv udvikling af hesten og dermed øge hestens salgsværdi.

I langt de fleste tilfælde vil det ikke give anledning til tvivl, om der er tale om en igangværende erhvervsmæssig virksomhed. Er der i virksomheden en omsætning af en vis størrelse, vil intensitetskravet være opfyldt, og virksomheden vil da være erhvervsmæssig, forudsat det sædvanlige rentabilitetskrav er opfyldt. I de tilfælde vil byretten i [by4] dom ikke have betydning.

I andre tilfælde, hvor der som i den foreliggende sag er tale om en virksomhedstype, hvor der sædvanligvis går længere tid med at udvikle virksomhedens produkt og gøre det salgbart, kan vurderingen af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, være vanskeligere. Byrettens dom er udtryk for, at der i visse tilfælde kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det (endnu) ikke er lykkedes at opnå afsætning af virksomhedens produkt. I sådanne tilfælde, hvor det sædvanlige intensitetskrav ikke er opfyldt, vil det være afgørende, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift, eller med andre ord om der senere er udsigt til, at rentabilitetskravet kan opfyldes under normale omstændigheder.

Endvidere anfører SKAT, at der er lagt vægt på det forhold, at selskabet [virksomhed1] A/S i regnskaberne kun oplyser, at selskabets aktivitet er "udlejning af ejendomme, primært til [virksomhed6] A/S", og ikke oplyser køb og salg af heste. Hertil skal vi anføre, at fordi der ikke i regnskaberne er oplyst om, at selskabet også driver aktivitet med køb og salg af heste, har det efter vores opfattelse ingen betydning for, at aktiviteten ikke skal anses for erhvervsmæssig.

Endelig anfører SKAT, at der i deres vurdering også er lagt vægt på, at der ikke er blevet udarbejdet budgetter eller forretningsplaner. Men eftersom selskabet ikke har været nødsaget til at indhente finansiering m.v., er det ikke fundet nødvendigt at udarbejde disse. Selskabet har selvfølgelig løbende holdt øje med aktivitetens udvikling. Den løbende vurdering af aktiviteten danner derfor også grundlag for, at man i 2015 efter en samlet vurdering finder det svært at opretholde en rentabel drift, og derfor valgte man at lukke aktiviteten ned igen.

Yderligere lægger SKAT vægt på, at hesten [x1] har været redet af [person1]s datter. Her er det vores opfattelse, at fradragsretten ikke kan nægtes og tilsvarende ikke ske beskatning af maskeret udlodning, blot fordi hesten [x1] rides af [person3], og at [person3] på [...dk] i 2011 har anført, at hesten tilhører hende. Nu er det jo ikke alle oplysninger på internettet, der er et udtryk for virkelighed. Hesten blev trænet og opstaldet hos en professionel berider netop med henblik på en positiv udvikling af hestens talent. At [person1]s datter har redet på hesten [x1], er på ingen måde udtryk for, at hesten alene er anskaffet ud fra private interesser. Grunden til, at [person3] har reddet hesten, skyldes hendes talent. Deltagelse i stævner i ind- og udland er sket med henblik på at få trænet hestens talent og eksponering over for potentielle købere.

Det kan derfor på ingen måde tillægges betydning, at [person3] som rytter i flere tilfælde har omtalt [x1] som hendes hest, hvilket er helt naturligt, da der mellem rytter og hest opstår en meget tæt forhold. Faktum er og var, at hesten tilhørte selskabet.

Det er altså i henhold til ovenstående vores opfattelse, at selskabets hestehold er drevet som en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor selskabet kan fradrage de underskud, der har været i de nævnte indkomstår, ligesom der derfor ikke foreligger en maskeret udlodning heraf til [person1].

Det er derfor vores påstand, at [person1] ikke skal beskattes af maskeret udlodning vedrørende hestehold for indkomstårene 2011 og 2012. [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 skal derfor nedsættes til det selvangivne.”

Retsmøde

Skattestyrelsen anførte på retsmødet, at maskeret udlodning kan pålægges en hovedaktionær for afholdte omkostninger og påførte tab i et selskab. Erhvervelsesmomsen i den foreliggende sag er endeligt påført selskabet ved erhvervelsen og er ikke påvirket af det senere konstaterede tab, hvorfor beskatningen bør ske på erhvervelsestidspunktet i 2011. Hvis erhvervelsesmoms i stedet føjes til anskaffelsessummen, som anført af klageren, medfører dette blot, at tabet i indkomståret 2015 bliver tilsvarende større. Skattestyrelsen henviste til SKM2004.107.ØLR og SKM2007.153.HR.

Repræsentanten anførte hertil, at momsbeløbet ikke kunne anses endeligt at have belastet selskabet i indkomståret 2011, idet moms på anskaffelsessummen påvirkede markedsprisen ved et senere salg.

Landsskatterettens afgørelse

Hesten [x1]

Selskabet anskaffede hesten [x1] i 2011 i henhold til købsaftalen for 1.591.193 kr. Selskabet er pålagt erhvervelsesmoms på 397.798 kr. for hesten. Hesten blev senere solgt for 205.164 kr.

Klageren er hovedaktionær i selskabet. Det forhold, at klagerens datter [person3], som i det omhandlede indkomstår var 18 år, har redet hesten uden at modtage aflønning fra selskabet indikerer, at aktiviteten er et udslag af personlig interesse for hovedaktionærens datter, hvorfor udgifterne til hesteholdet anses for afholdt af selskabet i kraft af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet og dermed anses for maskeret udlodning til klageren i henhold til ligningslovens § 16 A.

Selskabets udgifter til hesteholdet herunder erhvervelsesmoms for hesten [x1] anses imidlertid ikke for maskeret udlodning til klageren i indkomståret 2011, men behandles som en del af selskabets anskaffelsessum for hesten. Landsskatteretten har lagt vægt, at der ikke er sket beskatning af hovedaktionæren med anskaffelsessummen ved købet af hesten. Den påklagede afgørelse ændres.