Kendelse af 16-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2020

Der klages over, at SKAT har afvist at imødekomme anmodning om fradrag for tab på unoterede aktier og tab på fordring.

Aktieindkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på salg af unoterede aktier på 456.608 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Kapitalindkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag på tab på fordring på 619.195 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2015 indkomst som selvstændig erhvervsdrivende med egen kiropraktik klinik.

Klageren indtastede via TastSelv et tab på 1.075.803 kr. i felt 214 ”anden kapitalindkomst” på sin årsopgørelse for 2015. Klageren anførte følgende begrundelse for ændringen:

”Ved dom af 14. 09.15 afsagt af byretten i [by1], har jeg lidt et tab på i alt kr. 1.075.803, der er sammensat af tab på unoterede aktier for kr. 456.608 og på en fordring på kr. 619.195. Er tilkendt procesrente med kr. 113.146, som også indgår i tabet.”

Retten i [by1] afsagde den 14. september 2015 dom i en civil retssag, som klageren den 12. april 2013 havde anlagt mod [virksomhed1] ApS og [person1], der var direktør for [virksomhed2] ApS.

Klageren nedlagde under retssagen påstand om, at de sagsøgte in solidum skulle tilpligtes at betale hende 887.657 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling. Over for sagsøgte, [virksomhed1] ApS var kravet begrundet med misligholdelse af indgåede aftaler med ophævelse af aftalerne til følge, subsidiært ophævelse af aftalerne på grund af bristede forudsætninger. Over for sagsøgte [person1] var kravet begrundet i almindelige erstatningsretlige regler.

Sagens oplysninger er i dommen gengivet således:

”Tiltalte [person1] er majoritetsindehaver af anpartskapitalen og direktør i selskabet [virksomhed3] ApS, som blev stiftet i 2007.

[virksomhed3] ApS ejer efter det oplyste 89,68 % af anpartskapitalen i selskabet [virksomhed2] ApS ([virksomhed1] ApS), som [person1] er direktør i, og som ejer 100 % af anpartskapitalen i selskabet [virksomhed4] ApS, som [person1] er direktør i, og hvori der efter det oplyste finder udvikling og produktion af fødevareemballage sted.

Den 25. november 2010 indgik sagsøger og [virksomhed1] ApS (under stiftelse) en såkaldt investoraftale, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Mellem underskrevne

[virksomhed1] ApS

[adresse1]

DK [by2] (under stiftelse)

i det følgende benævnt VIRKSOMHEDEN

Og

[person2]

[adresse2]

[by3]

i det følgende benævnt INVESTOR er der dags dato indgået følgende

INVESTORAFTALE

1. Denne aftale er en aftale der tjener som grundlag for INVESTORS erhvervelse af en 1 % andel i VIRKSOMHEDEN. Aftalen er omfattet af underskreven hemmeligholdelsesaftale.

2. Indskudsbeløbet som INVESTOR forpligter sig til at yde VIRKSOMHEDEN, udgør EUR 13.500,00 pr. 1 % andel, og skal overføres til en af virksomheden anvist konto i et dansk pengeinstitut, indenfor 5 bankhverdage - for at tjene som fuldbyrdelse af nærværende investoraftale. Eventuelle omkostninger i forbindelse med overførsel af ovennævnte beløb påhviler alene INVESTOR, idet bemærkes at hver part bærer egne omkostninger til eventuel advokatbistand og rådgivning i øvrigt.

3. Yderligere er det aftalt, at beløbet ikke kan danne grundlag for nogen udtræden af INVESTOR indtil første årsregnskab foreligger (forventeligt i juni måned 2012). Efter denne periode, kan andelen frit sælges, idet bemærkes, at virksomheden hvori andelen er gældende, har fortrinsret til erhvervelse i 30 dage fra andelens udbudsdato. Andelen handles på sædvanlige vilkår - og til andelens bogførte værdi i VIRKSOMHEDEN. Vælger virksomheden at omdanne sig til A/S, indtræder INVESTOR med samme ejerandel som i ApS.

4. Ved underskrift af denne investoraftale er INVESTOR orienteret om at beløbet er risikovilligt, samt at dette som udgangspunkt ydes til VIRKSOMHEDEN uden forpligtelse eller rettighed til deltagelse i driften og udviklingen af [virksomhed4] ApS' forretningsområde.

5. INVESTOR noteres jf. gældende lovgivning i Ejerbogen for virksomheden, ligesom notering også finder sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

6. INVESTOR er ikke ansvarlig for eventuelt opbygget underskud, og kan således ikke være ansvarlig for mere end det indskudte beløb.

Sted og Dato: 25/11 - 10 Sted og Dato: 25/11 - 10

Sign. Sign.

[person1] - Adm. Direktør [person2]

..."

Den 1. december 2010 indbetalte [person2] til opfyldelse af sin forpligtelse efter investoraftalen af den 25. november 2010 100.507,50 kr. til en erhvervskonto nr. [...38] i [finans1] tilhørende [person1]. Beløbet blev samme dag debiteret kontoen med teksten "Flytning til wraap".

Den 1. december 2010 blev der på en privatkonto nr. [...23] i [finans1] tilhørende [person3] og [person1] indsat 100.507,50 kr. med teksten "Fra udv-konto". Kontoen opnåede derved et indestående på 163.874,14 kr.

Den 21. juni 2011 indgik sagsøger og selskabet [virksomhed1] ApS endnu en såkaldt investoraftale, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Mellem underskrevne

[virksomhed1] ApS

[adresse1]

DK [by2]

i det følgende benævnt VIRKSOMHEDEN

Og

[person2]

[adresse2]

[by3]

i det følgende benævnt INVESTOR er der dags dato indgået følgende

INVESTORAFTALE

1 Denne aftale er en aftale der tjener som grundlag for INVESTORS erhvervelse af en 7,82 % andel i VIRKSOMHEDEN. Aftalen er omfattet af underskreven hemmeligholdelsesaftale.

2. Indskudsbeløbet som INVESTOR forpligter sig til at yde VIRKSOMHEDEN, udgør EUR 13.500,00 pr. 1 % andel, og skal overføres til en af virksomheden anvist konto i et dansk pengeinstitut, indenfor 5 bankhverdage - for at tjene som fuldbyrdelse af nærværende investoraftale. Eventuelle omkostninger i forbindelse med overførsel af ovennævnte beløb påhviler alene INVESTOR, idet bemærkes at hver part bærer egne omkostninger til eventuel advokatbistand og rådgivning i øvrigt.

3. Yderligere er det aftalt, at beløbet ikke kan danne grundlag for nogen udtræden af INVESTOR indtil årsregnskab for 2012 foreligger (forventeligt i juni måned 2013). Efter denne periode, kan andelen frit sælges, idet bemærkes, at virksomheden hvori andelen er gældende, har fortrinsret til erhvervelse i 30 dage fra andelens udbudsdato. Andelen handles på sædvanlige vilkår - og til andelens bogførte værdi i VIRKSOMHEDEN. Vælger virksomheden at omdanne sig til A/S, indtræder INVESTOR med samme ejerandel som i ApS.

4. Ved underskrift af denne investoraftale er INVESTOR orienteret om at beløbet er risikovilligt, samt at dette som udgangspunkt ydes til VIRKSOMHEDEN uden forpligtelse eller rettighed til deltagelse i driften og udviklingen.

5. INVESTOR noteres jf. gældende lovgivning i Ejerbogen for virksomheden, ligesom notering også finder sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

6. INVESTOR er ikke ansvarlig for eventuelt opbygget underskud, og kan således ikke være ansvarlig for mere end det indskudte beløb.'

Sted og Dato: [by4] 21/6 - 11 Sted og Dato: [by4] 21/6 - 11

Sign. Sign.

[person1] - Adm. Direktør [person2]

..."

Den 22. juni 2011 indbetalte [person2] til opfyldelse af sin forpligtelse efter investoraftalen af den 21. juni 2011 787.150 kr. til erhvervskonto nr. [...38] i [finans1] tilhørende [person1]. Beløbet blev samme dag debiteret kontoen med teksten "Videresendelse til selskaber".

Den 22. juni 2011 blev der på en privatkonto nr. [...23] i [finans1] tilhørende [person3] og [person1] indsat 787.150 kr. med teksten "Salg og videresendelse". Kontoen opnåede derved et indeståede på 799.616,80 kr.

Den 8. juli 2011 blev selskabet [virksomhed2] ApS ([virksomhed1] ApS) stiftet med [person1] som direktør.

Den 8. juli 2011 blev selskabet [virksomhed4] ApS stiftet med [person1] som direktør.

Den 13. juli 2011, hvor den [person3] og [person1] tilhørende privatkonto nr. [...23] i [finans1] - grundet posteringer i perioden fra den 22. juni 2011 - havde et indestående på 701.062,97 kr., blev der fra denne konto overført 285.000 kr. til en erhvervskonto nr. [...74] i [finans1] tilhørende [virksomhed3] ApS. Det på kontoen indsatte beløb benævntes "Anpartskapital m.v. [person1]".

Den 13. juli 2011 blev der fra den [virksomhed3] ApS tilhørende erhvervskonto nr. [...74] i [finans1] overført 160.000 kr. til erhvervskonto nr. [...82] i [finans1] tilhørende [virksomhed2] ApS. Det på kontoen modtagne beløb blev benævnt "Anpartskapital m.v. [virksomhed3] ApS".

Den 13. juli 2011 blev der fra den [virksomhed2] ApS tilhørende erhvervskonto nr. [...82] i [finans1] overført 80.000 kr. til erhvervskonto nr. [...90] tilhørende [virksomhed4] ApS. Det på kontoen modtagne beløb blev benævnt "Anpartskapital m.v. [virksomhed2] ApS".

Den 27. juli 2011 blev der fra den [virksomhed3] ApS tilhørende erhvervskonto nr. [...74] i [finans1] overført i alt 124.900 kr. til erhvervskonto nr. [...82] i [finans1] tilhørende [virksomhed2] ApS. Det på kontoen modtagne beløb blev benævnt "Fra [virksomhed3] ApS".

Den 27. juli 2011 blev der fra den [virksomhed2] ApS tilhørende erhvervskonto nr. [...82] i [finans1] overført 195.000 kr. til erhvervskonto nr. [...90] i [finans1] tilhørende [virksomhed4] ApS. Det modtagne beløb blev benævnt "Fra [virksomhed2] ApS".

Af et fremlagt såkaldt "Shareholders Register for [virksomhed2] ApS" dateret den 1. juli 2011 fremgår blandt andet, at [virksomhed3] ApS besidder 89,68 % af anpartskapitalen svarende til 71.744 kr., mens [person2] besidder henholdsvis 7,82 % og 1 % af anpartskapitalen svarende til henholdsvis 6.256 kr. og 800 kr.

Ved e-mail af den 20. februar 2012 rettede [person2] henvendelse til [person1] og meddelte, at hun havde taget kontakt til en investeringsrådgiver og en advokat, og at de pågældende havde en række spørgsmål vedrørende de indgåede aftaler.

Den 8. marts 2012 blev der afholdt et møde mellem [person1] og [person2]s advokat [person4] og investeringsrådgiver [person5].

Den 4. april 2012 skrev [person2] en e-mail til [person1], hvoraf fremgår blandt andet

"...

Jeg forstår, du stadigvæk føler dig såret. Jeg ved ikke, hvem der har sagt hvad under mødet, men jeg ved, det ikke har været hensigten. Dog kan jeg forestille mig, at sådan nogle talfyre kan udtrykke sig firkantet og uden hvad vi kalder følelse. Og jeg ved, du gør hvad du kan og har de allerbedste hensigter.

Selvfølgelig står du mest attraktivt, det er jo din opfindelse, som jeg ikke skal blande mig i eller stille spørgsmålstegn ved. Jeg er jo sleeping partner, og har investeret netop, fordi jeg synes ideen er fantastisk. Og ideen, patentet er dit helt og holdent og vil altid være det.

D'herrer mener vel blot, at jeg for øjeblikket løber den største risiko finansielt, hvis noget går dårligt. Det er sikkert reelt nok. Men det ved jeg ikke, da jeg ikke spurgte, udover dit lovlige ApS. indskud. Men jeg kunne miste en for mig meget stor opsparing, som så ikke ville kunne bruges til at forsøde tilværelsen med. Jeg skal dog understrege, at jeg selv har valgt det. Det er ikke nogen beklagelse.

Jeg spurgte selv på et tidspunkt om, hvor min investering figurerede på papir sådan nærmere, men det var vist ikke nødvendigt, at den skulle det. Også om hvordan man så, at jeg have investeret 8 % og af hvad, hvilken formue? Du sagde også, at hvis jeg følte mig usikker, skulle jeg sige til. Men jeg undrede mig stadigvæk, selvom jeg havde fuld tillid til dig som den person, jeg kender.

Da jeg startede med at rådføre mig med [person5] ang. pensionsordning, som jeg ikke havde på plads, bad han om kopier af policer, bankkonto og også vores aftale. Han studsede over, at der havde været navneforandring under vejs, og at de 800.000 ikke var at finde noget steds. Endvidere fremgik det ikke klart, hvor patentrettighederne lå i forhold til mig. Ikke at jeg skal have ret til at bruge dit patent, blot at jeg følger med "der hvor det sner", når firmaet bliver stort og der kommer masser af papirarbejde til. Derfor foreslog han, at en advokat kiggede på det.

[person1], du er opfinder og engageret med hud og hår og har spændingen af alt det nye og epokegørende helt inde i centralnervesystemet. Og sådan skal det være, ellers er der jo ikke noget drive til at lykkes med det. Det er essentielt, og det priser jeg mig lykkelig for.

Havde du ikke været så engageret, havde jeg ikke investeret. Men paprinusseri og juristeri er ikke os. Og den del er nok noget forsømt.

Da [person5] og advokaten foreslog et møde med dig, hilste jeg det velkommen og sagde, at jeg troede, at du ville blive glad, og at det også ville kunne hjælpe dig til at få udtrykt tingene mere korrekt juridisk, og måske afklare andre juridiske spørgsmål, du måtte have. Alt det du ikke på nuværende tidspunkt har prioriteret eller haft tid til. Derfor er jeg ked af, at det ikke forholder sig sådan og at du følte mødet ganske ubehageligt. Jeg opfatter dette som vores hjælp og ikke min hjælp. Sådan har min hensigt været. Selv har jeg kun kunnet levere kopi af vores aftale og kopi af bankoverførsel. Jeg beklager det "bøvl", det har medført dig. Så nu hvor det hele er påbegyndt, og jeg uden tvivl alligevel skylder sagføreren en masse penge, synes jeg vi skal få helt styr på det i alm. juridiske termer.

Havde jeg tænkt mig om, ville jeg jo have ønsket dette helt fra starten. Jeg synes ikke, det har noget med ambitioner at gøre.

Endvidere synes jeg bestemt ikke, at du skal fordybe dig i tanken om at likvidere firmaet. Så taber vil jo helt sikkert begge to. Og du går glip af al spændingen med "din baby"!

Din kreative hjernehalvdel har skabt et unikt produkt, hvor alle detaljerne er på plads. Den matematiske halvdel er ligeså detaljerig, men for os ikke så spændende, men desværre nødvendig.

Jeg synes, du skal bruge alt dette som inspiration og læring.

Det er en benhård verden, du er på vej ind i. Der bliver masser af sårede følelser, krænkelser, misforståelse, juristeri og papir.

..."

Der blev herefter korresponderet mellem [person1] og [person2]s advokat [person4] om mulighederne for en ændring af dokumentationen for den af sagsøger foretagne investering.

Af kopi af årsrapport for selskabet [virksomhed3] ApS for perioden 1. juni 2011 til 31. maj 2012 fremgår, at selskabet i perioden ikke havde omsætning og omkostninger og således opnåede et driftsresultat på 0,00 kr. Selskabet havde aktiver i form af "Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder" med 125.000 kr. svarende til "Virksomhedskapital (Aktiekapital/anpartskapital/fondskapital)".

Af kopi af årsrapport for selskabet [virksomhed3] ApS for perioden 1. juni 2012 til 31. maj 2013 fremgår, at selskabet i perioden ikke havde omsætning og omkostninger og således opnåede et driftsresultat på 0,00 kr. Selskabet havde aktiver i form af "Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder" med 125.000 kr. svarende til "Registreret kapital m.v.".

Af kopi af årsrapport for selskabet [virksomhed2] ApS for perioden 8. juli 2011 til den 31. maj 2012 fremgår, at selskabet i perioden ikke havde omsætning og omkostninger og således opnåede et driftsresultat på 0,00 kr. Selskabet havde aktiver i form af "Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder" med 80.000 kr. svarende til "Virksomhedskapital (Aktiekapital/anpartskapital/ fondskapital)".

Af Kopi af årsrapport for selskabet [virksomhed4] ApS for perioden 8. juli 2011 til den 31. maj 2011 fremgår, at selskabet i perioden havde "Finansielle indtægter" på 142.563 kr., "Finansielle omkostninger" på 379.468 kr. og et årsresultat på minus 236.905 kr., hvorved egenkapitalen blev negativ med 156.905 kr.

Af Årsrapport for selskabet [virksomhed4] ApS for perioden j. juni 2012 til den 31. maj 2013 fremgår, at selskabet i perioden havde "Finansielle indtægter" på 106.359 kr., "Finansielle udgifter" på 384.578 kr. og et årresultat på minus 278.219 kr., hvorved egenkapitalen blev negativ med 435.124 kr.

De sagsøgte har under hovedforhandlingen fremlagt et Bilag W bestående af 2 sider, hvoraf side 1 fremstår som et kontoudtog af den 30. december 2010 for perioden 30. december 2009 til den 30. december 2010 vedrørende konto nr. [...-0] i [finans2] angiveligt tilhørende selskabet [virksomhed3] ApS. Bilagets side 2 fremstår som et kontoudtog af den 26. august 2011 vedrørende samme konto for perioden 30. december 2010 til den 26. august 2011.

Af kontoudtogene fremgår, at der den 2. december 2010 indsattes et beløb stort 100.507,50 kr. på kontoen benævnt "[person2] Indskud", og at der den 23. juni 2011 indsattes et beløb stort 787.150 kr. på kontoen benævnt "[person2] Indskud."

Der er til sagen som bilag 17 fremlagt en skrivelse af den 7. juli 2015 fra [finans2] til Retten i [by1], hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Sagsnr. BS [sag1] - [person2] mod [virksomhed1].

Jeg henviser til ovennævnte sag og den af retten den 29.6.2015 afsagte editionskendelse, hvorefter banken pålægges at fremlægge kontoudtog for perioden 30.12.2009-26.08.2011 for konto nr. [...-0].

Banken kan oplyse, at der i den nævnte periode ikke er foretaget nogen postering på kontoen, der har tilhørt [virksomhed3] ApS, jf. vedlagte print fra bankens kontosystem. Kontoen er udgået den 11.8.2010.

..."

Retten i [by1]s begrundelse og afgørelse er følgende:

”Det er ubestridt, at [person2] i overensstemmelse med de mellem hende og [virksomhed2] ApS henholdsvis den 25. november 2010 og den 21. juni 2011 indgåede investoraftaler foretog indbetaling til den hende anviste konto nr. [...38] i [finans1] af henholdsvis 100.507,50 kr. den 1. december 2010 og af 787,150 kr. den 22. juni 2011, i alt 887.657,50 kr.

Af den som bilag 16 fremlagte kontooversigt fremgår, at konto nr. [...38] tilhørte [person1].

Fra konto nr. [...38] blev der henholdsvis den 1. december 2010 og den 22. juni 2011 hævet beløb svarende til de af [person2] indbetalte, og på samme datoer ses samme beløb indsat på en privatkonto nr. [...23] i [finans1] tilhørende [person3] og [person1].

Retten lægger til grund, herunder på baggrund af det af [person2] forklarede, at det var en væsentlig, berettiget og for de sagsøgte kendelig forudsætning for [person2], at den af hende investerede kapital blev anvendt til videreudvikling og produktion af den særlige type fødevareemballage, som [person1] havde udviklet og havde patent på.

Retten lægger i den forbindelse ligeledes til grund, at det for [person2] var en væsentlig, berettiget og for de sagsøgte kendelig forudsætning, at hendes investering kom selskabet, [virksomhed1] ApS, eller relaterede selskaber til gode.

Retten finder følgelig, at [person2], i det omfang de sagsøgte ikke har redegjort for og dokumenteret, at hendes investering er blevet anvendt til de af hende forudsatte formål, med rette har ophævet aftalerne og derfor er berettiget til tilbagebetaling af den del af de investerede midler, som ikke har kunnet påvises anvendt korrekt.

Retten bemærker i den forbindelse, at den af de sagsøgte som bilag W fremlagte dokumentation for, at de af [person2] investerede beløb blev indsat på en konto i [finans2] tilhørende selskabet [virksomhed3] ApS ikke kan lægges til grund, jf. det af [finans2] i skrivelse af den 7. juli 2015 anførte.

Det fremgår, at der fra den [person3] og [person1] tilhørende privatkonto nr. [...23] i [finans1] den 13. juli 2011 blev hævet 285.000 kr. Beløbet ses tilgået den [virksomhed3] ApS tilhørende erhvervskonto nr. [...74] i [finans1], hvorfra der den 13. juli 2011 blev hævet 160.000 kr., som samme dag ses krediteret erhvervskonto nr. [...82] i [finans1] tilhørende [virksomhed2] ApS. Den 13. juli 2011 blev der fra den [virksomhed2] ApS tilhørende konto hævet 80.000 kr., som samme dag ses overført til kontonr. [...90] i [finans1] tilhørende [virksomhed4] ApS.

Retten finder, at den således stedfundne kapitalisering af selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS med hver 80.000 kr. ligger inden for, hvad [person2] måtte påregne omfattet af hendes investering.

Den 27. juli 2011 blev der fra konto nr. [...74] i [finans1] tilhørende [virksomhed3] ApS hævet i alt 124.900 kr. Beløbet ses samme dag tilgået den [virksomhed2] ApS tihørende konto i [finans1].

Retten finder, at denne overførsel af kapital til [virksomhed2] ApS må anses omfattet af den af [person2] foretagne investering.

Det fremgår, af årsrapporten for [virksomhed4] ApS, der ifølge det af de sagsøgte oplyste er det såkaldte produktionsselskab, at der i regnskabsåret 8. juli 2011 til den 31. maj 2012 er afholdt nettoomkostninger med 236.905 kr. Af selskabets årsrapport for regnskabsåret 1. juni 2012 til 31. maj 2013 fremgår, at der er afholdt nettomkostninger med 278.219 kr.

De sagsøgte har ikke påvist eller nærmere redegjort for, at [person2]s investering, der trods sin betydelige størrelse alene berettigede til et beskedent ejerskab af [virksomhed1] ApS, skulle medgå til at dække samtlige omkostninger i [virksomhed4] ApS. Retten lægger dog til grund, at [person2], jf. herved de af hende underskrevne investoraftalers pkt. 4, var bekendt med og accepterede, at [virksomhed4] ApS udgjorde en del af selskabskonstruktionen. Retten finder på denne baggrund, at [person2]s investering tillige må anses at skulle finansiere en andel af omkostningerne i dette selskab efter omstændighederne skønsmæssigt fastsat til 1/3 af (236.905 + 278.219)kr., eller i alt 171.708 kr.

Retten finder herefter, at [virksomhed1] ApS og [person1] in solidum er [person2] skyldig (887.657 - (80.000 + 80.000 + 120.000 + 4.900 + 171.708))kr., i alt. kr. 431.049 kr.

Tilbagebetalingspligten begrundes over [virksomhed2] ApS i bristede forudsætninger, som angivet ovenfor.

Retten finder herudover [person1] erstatningsansvarlig for det af [person2] lidte tab svarende til den del af hendes investering, som der, jf. ovenstående ikke er redegjort for. Retten lægger vægt på, at [person1] var majoritetsanpartshaver i de af sagen omhandlede selskaber som han også var administrerende direktør i. Derudover var [person1] den person, der alene og til stadighed havde personlig kontakt med [person2] i forbindelse med hendes investeringer samt til hvis private konti de af [person2] foretagne investeringer blev indbetalt, og hvorfra det ikke til fulde er dokumenteret, at beløbene kanaliseredes videre til [virksomhed1] eller relaterede selskaber.

Henset til sagens karakter, forløb og udfald skal [virksomhed1] ApS og [person1] in solidum til sagsøger, [person2] betale sagsomkostninger, som fastsat nedenfor, idet bemærkes, at af sagsomkostningerne udgør 10.660 kr. retsafgift af det vundne beløb, mens restbeløbet udgør et beløb til dækning af advokatomkostninger inkl. moms, fastsat med udgangspunkt i de vejlende takster herfor og under iagttagelse af, at hovedforhandling i sagen flere gange har måttet aflyses med kort varsel grundet sygemeldinger fra [person1], og at hovedforhandlingen har fundet sted over 3 halve retsdage.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte [virksomhed1] ApS og [person1] skal in solidum inden 14 dage fra dom til sagsøger [person2] betale 431.049 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. april 2013 til betaling sker samt sagens omkostninger med 75.000 kr.”

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger for 2015, at hun ikke har indtægtsført de procesrenter, hun blev tilkendt ved retten i [by1]s dom.

Klagerens repræsentant har fremlagt investeringsaftalen af 25. november 2010. Indholdet i aftalen er gengivet i Retten i [by1]s dom.

Årsrapporten for 2015 for [virksomhed2] ApS viser, at der ingen omsætning eller indtægter var i året, og at selskabets eneste aktiv var anpartskapitalen på 80.000 kr. i datterselskabet, [virksomhed4] ApS. Årsrapporten for 2015 for [virksomhed4] ApS viser, at datterselskabet for året havde et negativt resultat på 138.026, og at der ikke var aktiver i selskabet.

Det fremgår af www.virk.dk, at [virksomhed2] ApS blev stiftet den 8. juli 2011 af [virksomhed3] ApS med første regnskabsår fra 8. juli 2011 – 31. maj 2012. Kapitalen ved stiftelsen udgjorde 80.000 kr., der blev indbetalt kontant til kurs 100. Kapitalen var uændret i hele selskabets levetid. [virksomhed2] ApS var registreret med binavnet [virksomhed1] ApS.

Datterselskabet [virksomhed4] ApS blev ligeledes stiftet den 8. juli 2011 af [virksomhed3] med en kapital på 80.000 kr., der blev indbetalt kontant til kurs 100.

Af årsrapport for datterselskabet [virksomhed4] ApS for perioden 8. juli 2011 til den 31. maj 2011 fremgår, at selskabet i perioden havde en "Nettoomsætning" på 142.563 kr., "Produktionsomkostninger" på 379.468 kr. og et årsresultat på minus 236.905 kr., hvorved egenkapitalen blev negativ med 156.905 kr.

Af årsrapport for datterselskabet [virksomhed4] ApS for perioden 1. juni 2012 til den 31. maj 2013 fremgår, at selskabet i perioden havde en "Nettoomsætning" på 106.359 kr., "Produktionsomkostninger" på 384.578 kr. og et årsresultat på minus 278.219 kr., hvorved egenkapitalen blev negativ med 435.124 kr.

Af årsrapport for datterselskabet [virksomhed4] ApS for perioden 1. juni 2013 til den 31. maj 2014 fremgår, at selskabet i perioden havde en "Nettoomsætning" på 439.727 kr., "Produktionsomkostninger" på 1.752.574 kr. og et årsresultat på minus 1.212.847 kr. Egenkapitalen pr. 31. maj 2014 var ifølge balancen på 80.000 kr. Det fremgår af ledelsesberetningen, at egenkapitalen blev tilvejebragt ved yderligere kapitaltilførsel.

Af årsrapport for datterselskabet [virksomhed4] ApS for perioden 1. juni 2014 til den 31. maj 2015 fremgår, at selskabet i perioden havde en "Nettoomsætning" på 6.470 kr., "Produktionsomkostninger" på 144.496 kr. og et årsresultat på minus 138.026 kr. Egenkapitalen pr. 31. maj 2015 var ifølge balancen på 80.000 kr. Underskuddet er ikke modposteret på egenkapitalen. Der er i ledelsesretningen ingen oplysning om, at der er tilført yderligere kapital til selskabet i dette regnskabsår.

[virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS blev begge tvangsopløst den 30. oktober 2017.

Det fremgår af en udskrift af ”Shareholders Register” for [virksomhed2] ApS, at klageren den 1. juli 2011 ejede 8,82 % af anparterne i [virksomhed2] ApS, og at [virksomhed3] ApS ejede 89,68 % af selskabets anpartskapital på i alt 80.000 kr. Det fremgår tillige af udskriften, at klagerens ejerandel på 8,82 % havde en værdi på 7.056 kr. (6.256 kr. + 800 kr.)

Ifølge www.virk.dk var klageren i hele selskabets levetid legal ejer af 5-9,9 % af anparterne i [virksomhed2] ApS, mens [person1] var legal ejer af 90-99,9 % af anparterne.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at imødekomme klagerens anmodning om fradrag for tab på unoterede aktier.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Vedrørende det resterende beløb på 456.608

Differencen mellem det beløb på 887.657 kr., som du har betalt til [person1] og den erstatning på 431.049 kr. kr., som [person1] er dømt til at betale til dig, 456.608 kr., har du på tast-selv på skat.dk anført som tab på unoterede aktier.

Ifølge oplysninger på erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside er selskabet [virksomhed1] ApS stiftet 8. juli 2011 ved kontant indbetaling af 80.000 kr. Selskabet er stiftet af [virksomhed3] ApS. [person1] ejer ifølge oplysningerne 90-99,9 % af anparterne.

Seneste regnskab er afleveret den 15. november 2015. Ifølge regnskabet er selskabets kapital på 80.000 kr. intakt.

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside at selskabet siden den 17. august 2017 har været under tvangsopløsning, men selskabet er ikke ophørt med at eksistere.

Det fremgår af det materiale vi har modtaget fra din repræsentant at du og [person1] den 25. november 2010 underskrev en aftale mellem [virksomhed1] ApS under stiftelse hvorefter du skulle betale 13.500 euro som indskud i [virksomhed1] ApS.

Den 21. juni 2011 indgik du en tilsvarende aftale hvorefter du skulle indbetale et beløb, der ville give dig ret til 7,82 % af anparterne i [virksomhed1] ApS.

Selskabet [virksomhed2] ApS blev stiftet 8. juli 2011 med en anpartskapital på 80.000 kr. og ifølge den fremsendte aktiebog ejede du 1. juli 2011 8,82 % af anparterne i selskabet.

Det er ikke oplyst hvorfor der kun er indskudt i alt 80.000 kr. i [virksomhed1] ApS og hvorfor du kun har modtaget en andel på 8,82 % af aktierne i selskabet.

Det er ikke oplyst hvorfor der kun er indskudt 80.000 kr. i [virksomhed4] ApS og hvorfor det er [virksomhed1] ApS der ejer samtlige aktier i [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af den oversigt over aktionærer i [virksomhed4] ApS, som SKAT har modtaget, at [virksomhed1] ApS ejer hele aktiekapitalen på 80.000 kr. i [virksomhed4] ApS.

På side 19 i dommen fra retten i [by1], bemærker retten, at den stedfundne kapitalisering på

80.000 kr. i [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS med hver 80.000 kr. ligger indenfor hvad du må påregne for omfattet af din foretagne investering.

Retten anfører længere nede på side 19 at der ikke er redegjort for hvorfor din betydelige investering skulle medgå til at dække samtlige omkostninger i [virksomhed4] ApS når investeringen udelukkende medførte et beskedent ejerskab af [virksomhed1] ApS. Retten bemærker desuden at du ifølge de underskrevne investoraftaler pkt. 4 var bekendt med og accepterede at [virksomhed4] ApS udgjorde en del af selskabskonstruktionen.

Vi har ikke modtaget oplysninger om at du har afhændet dine anparter.

Selskabets kapital er ifølge erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside 80.000 kr. og ifølge seneste aflagte regnskab af 15. november 2015 var selskabets kapital uændret 80.000 kr. Dit indskud i sel- skabet er således 8,82 % af 80.000 kr. i alt 7.056 kr.

Lov og praksis

Lov og praksis er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.2.1.3 Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Personer kan fradrage tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar- ked. Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 13 stk. 1.

Det skal være dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er lidt et tab på aktierne. Tab kan fradrages i aktieindkomsten.

Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative

skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Det fremgår af personskatteloven § 8a stk. 5.

Kan den negative skat ikke rummes i den skattepligtiges slutskat, overføres den negative skat til modregning i ægtefællens slutskat. Se personskatteloven § 8a stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, fremføres den negative skat til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år. Se personskatteloven § 8a stk. 5.

SKATs vurdering

Vi vurderer at beløbet på 456.608 kr. ikke er et tab, der kan fratrækkes ved opgørelsen af din skat- tepligtige indkomst på det foreliggende grundlag.

Beløbet kan ikke fratrækkes som tab på en fordring, da vi ikke har modtaget dokumentation for at du har en fordring ud over de 431.049 kr. + tillæg af procesrente og sagens omkostninger med 75.000 kr. retten i [by1] afgjort at du har ret til.

Vi kan godkende at du opgør gevinst eller tab på anparterne på grundlag af en anskaffelsessum på

7.056 kr., hvis du afstår dine anparter i [virksomhed2] ApS ved salg eller ved at selskabet ophører.

På side 19 i dommen bemærker retten, at den stedfundne kapitalisering på 80.000 kr. i [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS med hver 80.000 kr. ligger indenfor hvad du må påregne for omfattet af din foretagne investering.

Det fremgår af den oversigt over aktionærer i [virksomhed4] ApS, som SKAT har modtaget, at [virksomhed1] ApS ejer hele aktiekapitalen på 80.000 kr. i [virksomhed4] ApS.

Retten anfører længere nede på side 19 at der ikke er redegjort for hvorfor din betydelige investering skulle medgå til at dække samtlige omkostninger i [virksomhed4] ApS når investeringen udelukkende medførte et beskedent ejerskab af [virksomhed1] ApS. Retten bemærker desuden at du ifølge de underskrevne investoraftaler pkt. 4 var bekendt med og accepterede at [virksomhed4] ApS udgjorde en del af selskabskonstruktionen.

Retten i [by1] har ikke afgjort at det resterende beløb på 456.608 kr. kan anses for at være anskaffelsessum for aktier i [virksomhed2] ApS.

Den eneste dokumentation for dine ejerforhold SKAT har modtaget, er kopi af det register, hvor det fremgår at du ejer i alt 8,82 % af aktierne i [virksomhed2] ApS.

Din repræsentants bemærkninger og dommen fra Retten i [by1] kan ikke medføre at SKAT kan tilsidesætte de oplysninger, der fremgår af de oplysninger om ejerforhold og indskudt kapital, der er anmeldt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Da vi ikke har modtaget oplysninger om at [virksomhed2] ApS egenkapital ikke er intakt og vi ikke har modtaget oplysninger om at du har afhændet dine anparter, er der ikke grundlag for at du kan fratrække et tab.

Hvis du afstår dine anparter, for eksempel ved salg eller ved at selskabet ophører, skal du opgøre gevinst eller tab på anparterne på grundlag af en anskaffelsessum på 7.056 kr.

At du har aftalt at indskyde og har betalt i alt 887.657 kr. til [person1] og blevet tilkendt en er- statning på 431.049 kr. + et tillæg af procesrente og sagens omkostninger med 75.000 kr. kan ikke føre til andet resultat.

Love og regler

Vi sender dig dette brev på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20.

(...)

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 13 stk. 1 at tab på aktier kan fratrækkes ved opgørel- sen af den skattepligtige indkomst.

Betingelserne for, at du kan få ændret grundlaget for din skat (skatteansættelse), står i skatteforvalt- ningslovens § 26, stk. 2. Undtagelsesbestemmelserne står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove.

SKAT har endvidere afslået at imødekomme klagerens anmodning om fradrag for tab på fordring.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Vedrørende erstatningen på 431.049 kr. + procesrente + sagens omkostninger 75.000 kr. Ved dommen den 14. september 2015 er du blevet tilkendt en erstatning på 431.049 kr. + proces- rente + omkostninger. At du er blevet tilkendt en erstatning betyder at du har en fordring som du kan tage retsskridt til at forsøge at inddrive hos [person1] eller [virksomhed2] ApS.

Lov og praksis

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der f.eks. i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter kursgevinstloven.

Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.

Gevinst og tab, der f.eks. ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven.

I SKM2016.134.SR og SKM2016.135.SR afgjorde skatterådet, at tab på fordringer uden for erhverv ikke skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven, men skal behandles efter reglerne i statsskatteloven § 5, som omhandler private formuetab. Skatterådet anerkendte dog, at der var etableret en fast praksis, hvorefter tab på sådanne fordringer blev behandlet efter reglerne i kursgevinstloven og at denne praksis ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft.

Ifølge disse afgørelser skulle tabet derfor behandles efter reglerne i kursgevinstloven, såfremt der var sket forudbetaling for en privat vare før 13. maj 2016.

Praksis blev således skærpet med SKM2016.134.SR og SKM2016.135.SR med virkning for tab på forudbetalinger for levering af private varer, når der sker betaling senere end den 13. maj 2016.

Landskatteretten ændrede dog begrundelse da SKM2016.135.SR blev påklaget i SKM2016.459.LSR, hvorefter tabet skulle behandles, som et tab omfattet af kursgevinstloven. Landskatteretten afgjorde at tabet ikke kunne fratrækkes, da fordringens værdi på stiftelsestidspunktet var 0 kr.

I SKM2016.136.SR og SKM2016.137.SR troede spørger at han ved handel på internettet havde forudbetalt en ydelse, men det viste sig efterfølgende at han havde været udsat for bedrag. Skatterådet afgjorde, at tab på fordringer uden for erhverv i sådanne tilfælde ikke skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven, men skal behandles efter reglerne i statsskatteloven § 5, som omhandler private formuetab.

En betingelse for fradrag for tab på en fordring, der kan anses for omfattet af reglerne i kursgevinst- loven er desuden at der skal være konstateret et tab. Det kan være ved at en fordring er forsøgt ind- drevet ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og at det efter disse tiltag har vist sig at fordringen ikke kan søges tilbagebetalt gennem retsforfølgning.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C.B.1.7.5 under overskriften ”Beskatning af en kursgevinst eller fradrag for et kurstab forudsætter, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller –tab”, at tidspunktet for fradrag for tab afhænger af om debitor er en person eller et selskab:

Er debitor et selskab, er det accepteret i praksis, at såfremt kurator udsender meddelelse om, hvor stor dividende der højst vil blive udbetalt, så kan kreditor foretage fradrag for den del af tabet, som det herefter er sikkert ikke vil blive dækket. Fradraget kan foretages i det år, hvor kurator udsender meddelelsen. Efter afslutningen af et selskabs konkursbo, ophører selskabet, og debitor eksisterer derfor ikke mere.

Denne praksis finder ikke anvendelse, når debitor er en person, hvorefter fordringen mod debitor således fortsat består, uanset at debitors konkursbo er afsluttet. Ligesom der heller ikke er fradrag ved afgivelse af debitors insolvenserklæring. I tilfælde, hvor debitor er en person, kan et tab således først anses for at være endeligt konstateret, når fordringen bortfalder som følge af forældelse, akkord, eftergivelse m.v. Se f.eks. SKM2016.135.SR, under begrundelsen til spørgsmål 2.

Og i samme afsnit af Den juridiske vejledning under overskriften ”Kreditorforfølgning”

Et tab er ikke konstateret, blot fordi man ikke ønsker at afholde inkassoomkostninger. Se SKM2005.207.ØLR.

Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelses- skridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Se SKM2004.138.ØLR og SKM2006.527.ØLR.

Tab konstateret ved en udlægsforretning, hvor debitor og kreditor var repræsenteret af samme ad- vokatfirma var ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at tabet var endelig konstateret. Se SKM2002.360.VLR.

SKATs vurdering

Du har erhvervet en fordring udenfor erhverv.

SKAT skrev i brev til dig den 26. juni 2017 at da vi ikke modtaget dokumentation for at du i 2015 forgæves har forsøgt at inddrive dit tilgodehavende kan vi allerede af den grund ikke imødekomme anmodningen om fradrag for tab efter reglerne i kursgevinstloven i 2015.

Den praksis din repræsentant henviser til, der er beskrevet i SKM2016.173.SKAT og nu indskrevet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2. er en stramning af praksis, hvor der dog gives mulighed for fradrag for tab på en fordring udenfor erhverv, når der er sket forudbetaling for en vare eller en ydelse før den 13. maj 2016.

Stramningen åbner ikke mulighed for fradrag for tab i de tilfælde hvor kreditor ikke forgæves har forsøgt at inddrive tilgodehavendet.

Din repræsentants bemærkninger kan således ikke medføre anden afgørelse end den SKAT har foreslået i brev af 26. juni 2017.

(...)

Personers tab på fordringer behandles efter reglerne i kursgevinstloven §§ 1, 14, 25 og 26.”

SKAT har den 5. januar 2018 supplerende udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til klagen:

Skatteyder har på tast-selv på skat.dk tastet et tab i felt 214 anden kapitalindkomst og tastet følgen- de begrundelse for ændring af årsopgørelse:

Ved dom af 14. 09.15 afsagt af byretten i [by1], har jeg lidt et tab på i alt kr. 1.075.803, der er sammensat af tab på unoterede aktier for kr. 456.608 og på en fordring på kr. 619.195. Er tilkendt procesrente med kr. 113.146, som også indgår i tabet.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på fordring og ikke godkendt fradrag for tab på aktier.

SKAT har i afgørelsen anført at aktiernes anskaffelsessum kan opgøres til 7.056 kr. og at aktierne ikke kan anses for afstået i 2015.

Af sagen fremgår at skatteyder har ført en erstatningssag hos Byretten i [by1].

Ifølge sagen har skatteyder overført 887.657 kr. til en bankkonto tilhørende [person1]. Pengene skulle anvendes til at investere i udvikling af en særlig type fødevareemballage - poser til pizza - og skatteyder skulle blive medejer af et produktionsselskab, der skulle producere poserne.

Det fremgår af det materiale vi har modtaget at skatteyder og [person1] den 25. november 2010 underskrev en aftale hvorefter skatteyder skulle betale 13.500 euro som indskud i [virksomhed1] ApS ([virksomhed2] ApS).

Den 21. juni 2011 indgik skatteyder en tilsvarende aftale hvorefter hun skulle indbetale et beløb, der ville give ret til 7,82 % af anparterne i [virksomhed1] ApS.

Selskabet [virksomhed2] ApS blev stiftet 8. juli 2011 med en anpartskapital på 80.000 kr. og ifølge den fremsendte aktiebog ejede skatteyder 1. juli 2011 8,82 % af anparterne i selskabet.

Det er ikke oplyst hvorfor der kun er indskudt i alt 80.000 kr. i [virksomhed1] ApS og hvorfor skatteyder kun har modtaget en andel på 8,82 % af aktierne i selskabet.

Byretten har ved dom den 14. september 2015 tilkendt skatteyder en erstatning på 431.049 kr. + procesrente + omkostninger.

Det resterende beløb på 456.608 kr. anså byretten som omkostninger, der ligger indenfor hvad skatteyder må påregne for omfattet af sin foretagne investering.

Skatteyders repræsentant har i klagen anført to påstande:

Primær påstand

Anskaffelsessum på unoterede aktier udgør 456.608 kr. og der er konstateret et tab på aktierne i 2015 subsidiært i 2017, hvor selskabet [virksomhed2] ApS er opløst.

Subsidiær påstand

Hvis skatteankestyrelsen ikke mener at beløbet på 456.608 kr., kan fratrækkes som aktietab skal beløbet fratrækkes som tab på en fordring. Repræsentanten mener at byretten har fastslået at de penge, der ikke er investeret i anparter, må anses for en fordring.

Repræsentanten konkluderer herefter at der efter hans klare opfattelse kun er 2 muligheder for at anskue skatteyders investering:

Enten er der tale om investering i unoterede aktier eller også er der tale om en fordring mod [person1], idet retten har bevist at klager har overført 887.657 kr. til [person1].

Ad den primære påstand

- Repræsentanten ha anført at anskaffelsessum på unoterede aktier udgør 456.608 kr. og der er konstateret et tab på aktierne i 2015 subsidiært i 2017, hvor selskabet [virksomhed2] ApS er opløst.

Differencen mellem det beløb på 887.657 kr., som skatteyder har betalt til [person1] og den erstatning på 431.049 kr. som [person1] er dømt til at betale udgør 456.608 kr. Skatteyders repræsentant anfører at dette beløb må anses for at være anskaffelsessummen på aktier i udviklingsselskabet.

Skatteyders repræsentant har ikke specificeret nærmere hvad dette udviklingsselskab er.

SKAT har modtaget dokumentation for at skatteyder har erhvervet 8,82 % af aktierne i selskabet [virksomhed2] ApS. ([virksomhed1] ApS) og for at selskabet er stiftet med en indskudt kapital på 80.000 kr. til kurs 100.

[virksomhed2] ApS var på det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse under tvangsopløsning og selskabet er tvangsopløst den 30. oktober 2017.

Byretsdommen har ikke taget stilling til aktiernes anskaffelsessum. Byretten har konkluderet at af de 887.657 kr., som skatteyder har indbetalt på [person1]s bankkonto, kan 456.608 kr. anses for at være anvendt til at dække udgifter, der var forudsætningen for skatteyders investering, nemlig udgifter der vedrører udvikling og produktion af en særlig type fødevareemballage.

Af det beløb på 456.608 kr. som byretten har afsagt dom om at [person1] har anvendt til formålet, er 80.000 kr. anvendt til at anskaffe selskabet [virksomhed2] ApS. Dette fremgår både af byrettens dom og af de oplysninger der foreligger om selskabet hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

SKAT vurderer at der ikke i klagen er fremkommet oplysninger der kan medføre en anden anskaffelsessum end den i afgørelsen anførte anskaffelsessum på 8,82 % af 80.000 kr. - 7.056 kr.

Ad den subsidiære påstand

- Repræsentanten har anført at hvis skatteankestyrelsen ikke mener at beløbet på 456.608 kr. kan fratrækkes som aktietab kan beløbet fratrækkes som tab på en fordring.

SKAT finder, på grundlag af det materiale der er fremlagt, at det er dokumenteret at skatteyder har betalt 887.657 kr. til [person1].

Af det materiale SKAT har modtaget fremgår at skatteyder ved dom den 14. september 2015 blev tilkendt en erstatning på 431.049 kr. + procesrente + omkostninger. Erstatningskravet kan rettes både mod [person1] og [virksomhed2] ApS.

Skatteyder har således en fordring på 431.049 kr. + procesrente + omkostninger. Byretten har dømt [person1] og [virksomhed2] til at betale erstatning in solidum. [virksomhed2] ApS er tvangsopløst den 30. oktober 2017, men skatteyder kan stadig foretage skridt til at inddrive beløbet hos [person1].

Differencen mellem det beløb på 887.657 kr., som skatteyder har betalt til [person1] og den er- statning på 431.049 kr., som [person1] er dømt til at betale, udgør 456.608 kr.

Da byretten har anset det resterende beløb på 456.608 kr. som omkostninger, der ligger indenfor hvad skatteyder må påregne for omfattet af sin foretagne investering har byretten ikke dømt [virksomhed2] ApS eller [person1] til at betale erstatning for den del af kravet og skatteyder har derfor ikke en fordring på dette beløb.

Da vi ikke modtaget dokumentation for at skatteyder forgæves har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende har SKAT allerede af den grund ikke imødekommet anmodningen om fradrag for tab efter reglerne i kursgevinstloven i 2015.

Den praksis repræsentanten henviser til, der er beskrevet i SKM2016.173.SKAT, og nu indskrevet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2. er en stramning af praksis, hvorefter der ikke er mulighed for fradrag for tab på en fordring udenfor erhverv, når der er sket forudbetaling for en vare eller en ydelse efter den 13. maj 2016.

Stramningen af praksis åbner ikke mulighed for at der kan foretages fradrag for tab i de tilfælde, hvor kreditor ikke forgæves har forsøgt at inddrive tilgodehavendet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det selvangivne tab på unoterede aktier på 456.608 kr. godkendes.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Begrundelse for primær påstand

Det fremgår af afgørelsen fra SKAT af 30. august, at SKAT er enig i, at klager har købt 8,82 % af anparterne i [virksomhed2] ApS. Det fremgår af afgørelsen side 8, at SKAT har fået dokumentation fra register for at klagere ejer 8,82 % af [virksomhed2] ApS.

SKAT opgør på den baggrund en købesum på: 80.000 x 8,82 % = 7.056 kr.

SKAT undlader at tage hensyn til, hvor mange penge klager i virkeligheden har investeret i anparterne.

Retten i [by1] har ved dom af 14. september 2015 (bilag 2) fastslået, at det er ubestridt, at skatteyder har indbetalt i alt 887.657 kr. til den af [person1] angivne bankkonto.

For retten er der fremlagt en købsaftale (investoraftale) hvor det aftales, at [person2] køber 1 % af anparterne den 25. november 2010 for 13.500 euro.

Der er endvidere for retten fremlagt aftale nr. 2, hvor [person2] den 21. juni 2011 køber yderligere 7,82 % af anparterne ligeledes til en pris på 13.500 euro pr. procent. [person2] overfører beløbene i alt 887.657 kr. Dommen gennemgår minutiøst alle pengeoverførsler og refererer de fremlagte købsaftaler i deres helhed.

Indbetalingerne blev af [person2] 100 % anset som investering i hendes 8,82 % af udviklingsselskabet [virksomhed1] ApS (selskabet hedder nu blot [virksomhed2] ApS) Selskabet er tvangsopløst den 30/10 2017.

Retten i [by1] finder imidlertid alene godtgjort, at der ud af beløbet på 887.657 kr. rent faktisk kun er investeret: 80.000 + 80.0000 + 120.000 + 4.900 + 171.708 kr. eller i alt 456.608 kr. i anparter.

Det er vores opfattelse, at SKAT i lighed med sagsøger må acceptere dommen og dermed også dens konklusion om, at et beløb på 456.608 kr. er investeret i aktier.

Retten redegør meget nøjagtigt i dommen side 18-19 for, hvordan den er kommet frem til dette beløb. Retten giver herefter alene [person2] ret til at søge erstatning for resten af de penge, hun har overført til [person1]:

Derfor er det vores opfattelse, at [person2]s anskaffelsessum på anparterne svarer til det beløb, som retten er kommet frem til er investeret, idet skatteretten følger civi!retten.

Del vil være en underlig situation, hvis [person2] skal i byretten en gang til for at få fastslået det samme, at hendes investering i anparter udgør 456.608 kr.

At investeringen i [virksomhed2] ApS, set i bakspejlet, viser sig at være en rigtig dårlig investering, har ikke betydning for omfanget af det skattemæssige tab på anparter. Tab på aktier kan fratrækkes, uanset hvor tåbelige investeringerne set i bagklogskabens klare lys måtte være.

På investeringstidspunktet var [person2] overbevist om, at de købte anparter/investeringen havde en værdi på minimum 887.657 kr.

Domstolene er af den opfattelse, at investeringen i realiteten udgør 456.608 kr.

SKAT finder i henhold til afgørelsen af 30. august 2017 (bilag 1), at investeringen i unoterede aktier kun udgør 7.056 kr. hvilket vi, under henvisning til dommen, umiddelbart ikke forstår.

SKAT opgør fradraget således: 80.000 x 8,82 % = 7.056 kr.

Vi skal anmode Skatteankestyrelsen om at følge byretsdommen og anerkende, at [person2] har investeret 456.608 kr. i anparter og ikke 7.056 kr. som SKAT finder rimelig.

Vi mener primært, at [person2] kan fratrække tabet allerede i 2015, men hvis Skatteankestyrelsen mener, at tabet endnu ikke er realiseret i 2015, så bedes ankestyrelsen fastslå, at tabet kan trækkes fra i 2017, hvor selskabet er endeligt opløst (jf. bilag 3 a og bilag 3 b).

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at klageren har ret til et fradrag for tab på fordring.

Repræsentanten har som begrundelse for den subsidiære påstand anført følgende:

”Begrundelse for subsidiær påstand.

Byretten fastslår i dommen fra 2015 (bilag 2), at ud af de 887.657 kr. som klager i 2010 og 2011 samlet overførte til [person1], så er det bevist, at 456.608 kr. er investeret i anparter. Da dommen direkte fastslår, hvor meget klager har investeret i anparter, så burde det være indlysende, at anskaffelsessummen for anparterne må svare til det af retten opgjorte beløb. Men SKAT har imidlertid valgt alene acceptere en anskaffelsessum på anparterne svarende til det nominelle beløb på 7.056 kr.

Beløbet fremkommer således: 80.000 x 8,82 % = 7.056 kr.

Hvis Skatteankestyrelsen er enig den synsvinkel, så er det min klare opfattelse, at den øvrige investering i så fald må rubriceres et andet sted. Hvis der alene er investeret 7.056 kr. i køb af anparter, som SKAT mener, så må beløbet være tilgået [person1] personligt, hvorfor klageres fordring/krav på erstatning mod ham vil stige yderligere med 449.552 kr.

Der kan kun være 2 muligheder for at rubricere beløbet: Enten er der tale om investering i anparter, som byretten siger, eller også er der tale om en pengefordring/krav på erstatning mod [person1], hvis Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at byretten tager fejl.

Der er ikke tvivl om, og heller ikke uenighed med SKAT om, at fordringer imod [person1] kan trækkes fra, når tabet konstateres. Uenigheden går alene på, hvornår tabet er konstateret.

Skatterådet introducerede i 2016 en stramning af praksis for tab på fordringer, som kan betragtes som forudbetalinger. SKAT fastslog dengang, at praksisændringen ikke kunne have tilbagevirkende kraft, da det fremgik af Den juridiske Vejledning og udmelding fra Skatteministeren, at der var fast praksis for fradrag i disse situationer. F.eks. nævnes fradrag for tab ved køb af flybilletter, nyt køkken og lignende.

Det fremgår således af Styresignal SKM 2016. 173 at praksisændringen først har virkning for betalinger, der sker den 13. maj 2016 eller senere. I denne sag er der ingen tvivl om, at betalingerne/investeringerne er sket før 13. maj 2016, og at [person2] derfor efter vores bedste overbevisning er omfattet af den gamle praksis.

SKAT har erklæret sig enig heri for så vidt angår den øvrige del af investeringen.

Det er vores klare opfattelse at der enten er tale om et fradragsberettiget tab på aktier eller en fordring, der kan trækkes fra når og hvis tabet konstateres.”

Repræsentanten har den 16. februar 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse i klagesagen:

”Replik

Vores primære påstand er, at [person2] har lidt et tab på aktieinvesteringer på i alt 456.608 kr.

Det fremgår af SKAT’s kommentar, at SKAT har modtaget dokumentation for, at skatteyder faktisk har erhvervet 8,82 % af aktierne i selskabet [virksomhed2] ApS. SKAT er bekendt med at [virksomhed2] ApS på investeringstidspunktet bar navnet [virksomhed1] ApS jf. det i parentes bemærkede på side 3 i SKAT’s kommentar.

Denne ejerandel stemmer nøje overens med de investeringsaftaler, som har været fremlagt for retten i [by1] og som retten har lagt til grund for deres dom den 14. september (bilag 2).

Købsaftalerne er indgået henholdsvis den 25. september 2010 og 21. juni 2011.

Det fremgår af den første aftale af 25. september 2010, at ”aftalen tjener som grundlag for investors erhvervelse af 1 % andel af virksomheden”

Det fremgår af den anden aftale af 21. juni 2011, at ”aftalen tjener som grundlag for investors erhvervelse af en 7,82 % andel i virksomheden”.

SKAT gør i kommentaren gældende, at Byretsdommen ikke har taget stilling til aktiernes anskaffelsessum. Deri er vi ikke enige.

Byretten lægger i deres begrundelse på side 18 vægt på, at det for [person2] var en væsentlig, berettiget og kendelig forudsætning, at hendes investering kom selskabet [virksomhed1] ApS eller relaterede selskaber til gode.

Byretten finder følgelig, at [person2], idet omfang at investeringen ikke er gået til det formål, med rette kan ophæve aftalerne og kræve tilbagebetaling af de penge, som ikke er anvendt korrekt (efter investeringsformålet).

Byretten redegør minutiøst på side 19 i dommen for de beløb, som retten mener er investeret i aktier. Bl.a. er der afholdt omkostninger på 236.905 kr. i regnskabsåret 2011/2012 og yderligere 278.219 kr. i regnskabsåret 2012/13.

Af disse udgifter henfører retten 171.708 kr. til klagers investering.

Herudover har retten fundet det bevist, at der den 27. juli 2011 er overført 120.000 + 4.900 kr. fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed2] ApS.

Herudover finder byretten det godtgjort, at der er overført 2 x 80.000 kr. som må anses for investeret i selskaberne.

Byretten opgør derfor [person2]s investering i aktier til at udgøre: 80.000 + 80.000 + 120.000 + 4.900 + 171.708 = 456.608 kr.

SKAT skriver nederst side 2 at skatteyderes repræsentant ikke nærmere har specificeret, hvad dette udviklingsselskab er.

Hvis det ikke fremgår tydeligt af klagen, så kan vi oplyse, at udviklingsselskabet var et selskab, som skulle videreudvikle den af [person1] udviklede unikke pizzaemballage med henblik på et storstilet salg.

På det tidspunkt, hvor [person2] køber 8,82 % af aktierne i udviklingsselskabet, har [person1] allerede udviklet en prototype på den nye type pizzaemballage. Klager får ved selvsyn forevist prototypen og klager og [person1] holder en del møder om videreudviklingen af prototypen.

[person1] og [person2] er på investeringstidspunktet enige om, at ideen og den udviklede prototype har en værdi på ca. 10.000.000 kr. set i forhold til den potentielle indtjening, det vil kunne indbringe i fuld skala.

Det aftales derfor, at [person1] indskyder prototype, idegrundlag og sin arbejdskraft i udviklingsselskabet, medens [person2] investerer 887.657 kr. mod at få en ejerandel på 8,82 % af selskabet.

Parterne er altså enige om, at 8,82 % af anparterne i udviklingsselskabet har en værdi på 887.657 kr. Det hele er dokumenteret via de for byretten fremlagte købsaftaler.

Retten finder det imidlertid bevist, at [person1] på ulovlig vis har beholdt 431.049 kr. af de investerede 887.657 kr.

Det resterende beløb 456.608 kr. anser retten for investeret i overensstemmelse med aftalerne –altså i udviklingsselskabet.

Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen, så vel som klageren må respektere det af byretten fastsatte beløb, som anses for investeret i udviklingsselskabet. Der er usædvanligt, at der forud for en skattesag foreligger en dom fra en højere instans, som netop fastslår det beløb, som er omtvistet i sagen. Her har byretten ikke desto mindre afsagt en dom, der direkte tager stilling til, hvor mange penge klager har investeret i udviklingsselskabet. Beløbet er nøje specificeret i dommen i begrundelsen side 19.

Det er også usædvanligt, at aktiekøb i den grad er dokumenteret via købsaftaler, som i denne sag er fremlagt for byretten. Der er for retten fremlagt 2 skriftlige investeringsaftaler underskrevet af begge parter i 2010 og 2011.

SKAT kan så stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt pengene vitterligt er investeret i overensstemmelse med investeringsaftalerne. Det spørgsmål har byretten også stillet sig og de har efter nøje gennemgang af alle sagens bilag, kontoudtog m.v. fundet, at 456.608 kr. faktisk er investeret i overensstemmelse med aftalerne. Retten har bl.a. konstateret, at der i selskabet er afholdt 236.905 kr. + 278.219 eller i alt 515.124 kr. alene til løbende driftsudgifter i løbet af 2012 og 2013. Altså et beløb der overstiger det beløb, som retten finder, at klager har investeret.

Vi gør gældende, at skatteretten må respektere civilretten og at Skatteankestyrelsen må acceptere afgørelsen fra en højere instans om netop det punkt, som sagen omhandler, nemlig hvor stort et beløb, [person2] rent faktisk har investeret i aktier.

Hvis Skatteankestyrelsen kommer frem til at der, som SKAT hævder, kun er investeret 7.056 kr. i aktier, så vælger Skatteankestyrelsen at se bort fra følgende tungtvejende beviser:

Set i bagklogskabets lys var klagers investering i udviklingsselskabet ikke en god investering. Der var i høj grad tale om en risikobetonet investering, som det også fremgår investeringsaftalerne.

Klager troede på værdien af produktet og ikke uden grund, idet hun fik forevist en prototype af et produkt, som kunne give et højt afkast, hvis projektet blev en succes.

Nu gik det som bekendt ikke som forventet og investeringen er tabt. Men det er ikke op til skattevæsnet at gøre sig til overdommer over, hvor ”dum” man må være, når man vælger at investere sine penge i aktier på samme måde som man heller ikke kan bebrejde de tusindevis at almindelige mennesker, som valgte at købe aktier i [finans3] få måneder før den krakkede. Eller for ikke at nævne de professionelle investorer, der valgte at købte aktier i [virksomhed5], da selskabet i 2014 blev børsnoteret. Det krakkede som bekendt 7 måneder efter børsnoteringen pga. ulovligheder begået af ledelsen i selskabet. [person1] har i denne sag utvivlsomt begået mandatsvig/bedrageri og er også blevet dømt for dette. Men det fratager ikke investorerne deres ret til trække deres tab på aktier fra, at ledelsen har begået ulovligheder, som man ikke har nogen som helst indflydelse på.”

Repræsentanten har på mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren på et tidspunkt har forsøgt at inddrive en fordring på 619.194 kr. mod [person1] i fogedretten, men at [person1] har afgivet insolvenserklæring. Repræsentanten har ved mail af 9. juli 2019 fremsendt bemærkninger til sagsbehandlerens referat af mødet.

I en kommentar til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført, at han mener, at Retten i [by1] ved dommen af 14. september 2015 har taget stilling til anskaffelsessummen for anparterne, og at anskaffelsessummen fremgår af investeringsaftalerne. Det er vigtigt for skatteyder, at Landsskatteretten tager stilling til klagerens anskaffelsessum, selv om anparterne ikke blev solgt i 2015.

Repræsentanten har endvidere anført, at han mener, at fordringen på 431.049 kr., som klageren blev tilkendt ved Retten i [by1]s dom af 14. september 2015, ikke opstod ved dommen, men derimod ved overførslerne i 2010 og 2011. Pengeudlån skal altid kursansættes til kurs 100 og opstår altid på udlånstidspunktet. Repræsentanten har videre anført, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til den skattemæssige anskaffelseskurs på fordringen på 431.049 kr., da Skattestyrelsen ikke har påklaget anskaffelsessummen. Endelig ønsker repræsentanten, at Skattestyrelsen vejleder ham om, hvad der skal til, før klageren kan konstatere, at fordringen mod [person1] er endeligt tab.

Landsskatterettens afgørelse

Tab på fordring

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.4.2.2, at der ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb, og at et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Landsskatteretten finder, at aftalerne af 25. november 2010 og 21. juni 2011 er investeringsaftaler. Det understøttes af aftalernes ordlyd og formål.

Retten i [by1] fandt ved dommen af 14. maj 2015, at klageren havde en kendelig, væsentlig og relevant forudsætning om, at den af hende investerede kapital blev anvendt til produktion og videreudvikling af en særlig type fødevareemballage. Klageren fik derfor medhold i, at hun på grund af bristende forudsætninger havde ret til at ophæve de to investeringsaftaler i det omfang, de investerede midler ikke var kommet [virksomhed1] ApS eller relaterede selskaber til gode. Klageren havde ved ophævelsen krav på at få 431.049 kr. af det investerede beløb på 887.657 kr. tilbage. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens tilbagebetalingskrav på 431.049 kr. først blev stiftet ved afsigelsen af dommen, ligesom klagerens krav på procesrenter og sagsomkostninger på 75.000 kr. først opstod ved dommen. Der henvises til SKM2013.779.HR og SKM2016.459.LSR, jf. også Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.4.2.2. Der er ikke i dommen støtte for klagerens synspunkt om, at det investerede beløb var et lån, som sagsøgte [person1] og [virksomhed2] ApS skulle tilbagebetale.

Da klageren ikke har indtægtsført procesrenterne, godkender Landsskatteretten allerede derfor ikke fradrag herfor.

Retten i [by1] gav ikke klageren medhold i, at hun havde krav på at få samtlige overførte beløb tilbage. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at hun har krav på at få hele sit investerede beløb tilbagebetalt.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til den skattemæssige anskaffelseskurs på fordringen på 431.049 kr. og sagsomkostningerne på 75.000 kr.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Ifølge årsrapporten for 2015 for [virksomhed2] ApS var der ingen indtægter i selskabet. Egenkapitalen på 80.000 kr. var bundet i et tilgodehavende på datterselskabet, der i samme år havde et driftsunderskud på 138.026 kr. og en egenkapital på minus 58.026 kr. efter fradrag af årets underskud. Landsskatteretten ansætter derfor kursværdien på stiftelsestidspunktet til kurs 0. Der henvises til Vestre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.305.

Der er ikke fremlagt oplysninger om [person1]s betalingsevne i november 2015, hvorfor Landsskatteretten ikke tager stilling til anskaffelseskursen. Tabet er ikke endeligt konstateret, selv om debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring, jf. Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.4.2.2. Det er ikke dokumenteret, at klageren i 2015 har iværksat skridt til inddrivelse af fordringen på 431.049 kr. mod [virksomhed2] ApS.

Klageren har derfor ikke godtgjort, at hun i 2015 har realiseret et endeligt tab på sin fordring på 431.049 kr., og Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag herfor i 2015.

Repræsentantens henvisning til SKATs styresignal SKM2016.173.SKAT fører ikke til et andet resultat. Af styresignal SKM2016.173.SKAT fremgår, at der ikke efter den 13. maj 2016 er mulighed for fradrag for tab på en fordring udenfor erhverv, når der er sket forudbetaling for en vare eller en ydelse. Styresignalet åbner imidlertid ikke mulighed for, at der kan foretages fradrag for tab i et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke i det påklagede år er konstateret et endeligt tab på en fordring.

Tab på aktier

Af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, at fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 er aktieindkomst.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler skatteyderen. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, athun i indkomståret 2015 har haft et tab på 456.608 kr. ved salg eller afståelse af aktier.

[virksomhed2] ApS blev den 8. juli 2011 stiftet med en aktiekapital på 80.000 kr., kontant indbetalt til kurs 100. Kapitalen var uændret frem til selskabet den 30. oktober 2017, hvor selskabet blev tvangsopløst.

Ifølge de to investeringsaftaler af 25. november 2010 og 21. juni 2011 havde klageren forpligtet sig til at tegne 8,82 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS. Der er ikke i investeringsaftalerne eller i Retten i [by1]s dom støtte for, at tegnings- og købskursen for anparterne var over kurs 100. På tidspunktet, hvor investeringsaftalerne blev indgået, var [virksomhed2] ApS endnu ikke stiftet. Selskabet blev den 7. august 2011 stiftet med en kapital på 80.000 kr., indbetalt kontant til kurs 100. Landsskatteretten finder derfor, at anparterne er tegnet til kurs 100, og at klagerens skattemæssige anskaffelsessum for anparterne er 7.056 kr. Det understøttes af, at det fremgår af investeringsaftalerne, at selskabet havde ret til at købe anparterne til den bogførte værdi ifølge årsrapporten for 2012. Egenkapitalen udgjorde ifølge årsrapporten for 2012 80.000 kr. 8,82 % heraf udgjorde 7.056 kr.

Klageren har ikke godtgjort, at hun i 2015 har solgt eller på anden måde har afhændet sine anparter i [virksomhed2] ApS. Allerede derfor har klageren ikke i 2015 haft et tab ved salg eller afståelse af anparterne i [virksomhed2] ApS, og Landsskatteretten godkender ikke fradrag herfor i 2015.

SKAT har ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til, om klageren i 2017 har haft et tab ved salg eller afståelse af anparter i 2017, hvorfor Landsskatteretten ikke tager stilling hertil.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.