Kendelse af 26-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 17-0992006

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Lejeindtægter

Indsætninger på bankkonti

Afgiftspligtige gaver

52.740

367.407

-

0

0

0

0

52.057

Hjemvisning

Indkomståret 2012

Lejeindtægter

Indsætninger på bankkonti

52.740

84.641

0

0

0

84.641

Indkomståret 2013

Lejeindtægter

Indsætninger på bankkonti

Skattepligtige gaver

52.740

425.893

41.251

0

0

0

0

422.017

0

Indkomståret 2014

Lejeindtægter

Indsætninger på bankkonti

Skattepligtige gaver

Afgiftspligtige gaver

52.740

53.619

10.110

187.861

0

0

0

0

0

53.619

10.110

Hjemvisning

Indkomståret 2015

Lejeindtægter

Indsætninger på bankkonti

Skattepligtige gaver

Afgiftspligtige gaver

52.740

10.200

700

171.074

0

0

0

0

0

10.200

700

Hjemvisning

Faktiske oplysninger

Generelt

Klageren har siden 1. april 2004 boet på adressen [adresse1], [by1], bortset fra i perioden 18. august 2009 til 16. maj 2011, hvor hun var bosiddende i udlandet. Lejligheden i [by1] er en lejebolig på 430 kvm og den kvartalsvise husleje har været 29.232 kr.

Klageren har i indkomstårene 2011 til 2014 ikke haft nogen indkomst. Fra 2015 har hun haft indkomst i form af folkepension mv.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2011-2015 til at være negativt efter korrektion for indtægter ved udlejning af værelser og udgifter afholdt for datter og eksmand samt udgifter til husleje.

Klageren har forklaret, at hun har modtaget en del beløb fra datteren og eksægtefællen, da hun betalte diverse udgifter for dem.

SKAT har lavet en opgørelse over klagerens indtægter og udgifter i henhold til kontoudskrifter. SKAT har ligeledes lavet en opgørelse over de indsætninger, som de anser for at være skattepligtige indtægter og en opgørelse over indtægter, som de anser for at være gaveafgiftspligtige.

Klageren har oplyst, at hun i de pågældende år har levet af indtægter ved salg af sine private indbogenstande samt indtægt ved udleje af værelser i lejligheden. Klageren har fremlagt en del bilag mv. som efter hendes opfattelse godtgør, at hun har haft indtægter ved salg af private indbogenstande mv. via auktionshuse. Klageren har fremlagt en specifikation af salgene. Betaling er dels sket ved overførsel til bankkonti og dels i form af kontanter.

Derudover har hun oplyst, at hun har levet af et lån fra sin tidligere ægtefælle, [person1]. Klageren har oplyst at lånet er udbetalt løbende.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at der flere gange har været foretaget arrest i klagerens bankkonti og, at der også i den forbindelse har været bortsalg af effekter.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter, som viser, at der har været en del bevægelser mellem klagerens konti og datterens konti.

Lejeindtægter

Klageren bor til leje i en lejlighed på 450 m2. Lejligheden er beliggende i [adresse1], [by1]. Den kvartalsvise husleje er på 29.684 kr., jf. lejekontrakten.

Klageren har fremlejet en del af sin lejlighed herunder et kælderrum.

Klageren har fremlagt 4 lejekontrakter. Af klagerens forklaring hertil fremgår, at alene 1 af lejekontrakterne vedrører de påklagede indkomstår. De øvrige kontrakter vedrører tidligere indkomstår og efterfølgende indkomstår og var enten ophørte eller ikke påbegyndt.

Den ene lejekontrakt, som vedrører de påklagede indkomstår, er indgået med [person2]. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålets bruttoetageareal udgør 35 m2 og består af 1 værelse + kælder på ca. 40 m2 og, at det er inkl. Køkken, badeværelse og altan. Det fremgår videre, at det udlejede ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til anden end studereværelse. Det er i kontrakten § 11 nærmere beskrevet, at lejemålet er møbleret og, at det kun må anvendes til studiebrug og enkelte overnatninger, særlig i vinterhalvåret, samt til opbevaring af personlige ejendele. Det fremgår videre, at lejer er stud.med. og bor hos sin familie i [by2], hvor hun er tilmeldt.

Lejemålet påbegyndes 1. juni 2011. Den årlige leje er aftalt til 54.000 kr. (inkl. forbrug).

Den anden lejekontrakt er indgået med [person3] og fremstår som ”lejekontrakt for lagerrum” er indgået 1. januar 2017 og vedrører ikke de påklagede indkomstår.

På kontormødet med Skatteankestyrelsen henviste repræsentanten til bilag 52 og 54 og de særlige vilkår der var i lejekontrakterne. Det underbyggede efter repræsentantens opfattelse, at der var tale om udlejning af værelser. Det var først fra 2017, at der havde været tale om udlejning af kælder til erhverv. Når Skattestyrelsen havde fået den opfattelse, at der var tale om udlejning til erhverv måtte det efter repræsentantens opfattelse skyldes, at sagen først efterfølgende var blev fuldt oplyst via lejekontrakter mv. Der blev i øvrigt henvist til bilag 84.

Indsætninger på bankkonti

Der er i indkomstårene 2011 til 2015 registreret diverse indsætninger af kontanter mv. på klagerens konti i [finans1] og i [finans2]. Klageren har fremlagt en oversigt over kontiene.

En del af indbetalingerne har SKAT anerkendt relaterer sig til udgifter, som klageren har afholdt for sin tidligere ægtefælle og for sin datter.

SKAT har anset indsætningerne/indbetalingerne i form af kontanter eller checks for at være skattepligtig indkomst for de enkelte år således:

2011 367.407 kr. 1)

1) SKAT har i udtalelse af 21. marts 2020 SKAT anført, at 3 beløb på tilsammen 315.350 kr., jf. bilag 59, stammer fra datteren og derfor ikke skal beskattes som almindelig indkomst i indkomståret 2011, men som yderligere gave fra datteren.
Restbeløb til beskatning for 2011 udgør herefter 52.057 kr.

2012 84.641 kr.

2013 452.893 kr. 2)

2) SKAT har i udtalelse af 18. januar 2019 og 16. marts 2019 indstillet, at beløbet nedsættes med i alt 3.876 kr.

Indsætningerne i 2013 kan specificeres således, jf. bilag 3 i SKATs afgørelse:

”Indbetalinger 2013

Konto [...60] i [finans2]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

21.01.2013

OVERFORSEL overfort

1.800,00

21.01.2013

AUTOMAT 7514 [finans2]

11.000,00

21.01.2013

AUTOMAT 7515 [finans2]

1.000,00

31.01.2013

AUTOMAT 7902 [finans2]

10.000,00

28.02.2013

INDSAT

21.000,00

01.03.2013

VALUTA Rest valuta fra ferie

14.762,00

30.04.2013

AUTOMAT 1626 [finans2]

6.000,00

I alt

65.562,00

Konto [...28] i [finans1]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

11.11.2013

Indbetaling

221,41

01.03.2013

Valuta

22.098,00

20.02.2013

[plejehjem]

3.655,48

10.01.2013

Indbetaling

14.000,00

I alt

39.974,89

Konto [...02] i [finans2]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

02.04.2013

AUTOMAT 0430 [finans2]

3.000,00

19.04.2013

AUTOMAT 1165 [finans2]

5.000,00

19.04.2013

AUTOMAT 1166 [finans2]

3.000,00

24.05.2013

[...]108

2.357,01

01.07.2013

AUTOMAT 4202 [finans2]

18.000,00

01.07.2013

AUTOMAT 4203 [finans2]

9.000,00

01.07.2013

AUTOMAT 4204 [finans2]

3.000,00

03.07.2013

AUTOMAT 4334 [finans2]

32.000,00

04.07.2013

AUTOMAT 4398 [finans2]

13.000,00

17.07.2013

AUTOMAT 4827 [finans2]

4.000,00

25.07.2013

AUTOMAT 5212 [finans2]

5.000,00

25.07.2013

AUTOMAT 5213 [finans2]

2.000,00

26.07.2013

AUTOMAT 5245 [finans2]

5.500,00

02.08.2013

AUTOMAT 5620 [finans2]

2.000,00

08.08.2013

INDSAT

1.000,00

09.08.2013

INDSAT

7.000,00

14.08.2013

AUTOMAT 6016 [finans2]

4.000,00

03.09.2013

AUTOMAT 6868 [finans2]

5.000,00

16.09.2013

AUTOMAT 4161 [finans2]

2.000,00

19.09.2013

AUTOMAT 7487 [finans2]

4.000,00

03.10.2013

AUTOMAT 8213 [finans2]

13.000,00

03.10.2013

AUTOMAT 8214 [finans2]

2.000,00

17.10.2013

AUTOMAT 8754 [finans2]

20.000,00

07.11.2013

AUTOMAT 9606 [finans2]

3.000,00

25.11.2013

AUTOMAT 2790 [finans2]

10.000,00

23.12.2013

AUTOMAT 1584 [finans2]

37.000,00

23.12.2013

AUTOMAT 1592 [finans2]

700,00

23.12.2013

AUTOMAT 1593 [finans2]

300,00

I alt

215.857,01

Konto [...29] i [finans2]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

07.01.2013

AUTOMAT 7031 [finans2]

11.000,00

07.01.2013

AUTOMAT 7032 [finans2]

2.000,00

09.01.2013

AUTOMAT 7142 [finans2]

10.000,00

09.01.2013

AUTOMAT 7143 [finans2]

11.000,00

10.01.2013

AUTOMAT 7181 [finans2]

9.000,00

10.01.2013

AUTOMAT 7182 [finans2]

1.000,00

I alt

44.000,00

Konto [...44] i [finans1]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

19.12.2013

Indbetaling

5.000,00

05.07.2013

Indbetaling

5.000,00

07.06.2013

Indbetaling

5.000,00

15.05.2013

Indbetaling

23.000,00

29.04.2013

Indbetaling

18.000,00

19.04.2013

Indbetaling

4.500,00

I alt

60.500,00

Indbetalinger i alt

425.893,90”

Indsætningerne i 2014 er specificeret således, jf. SKATs bilag 3 til afgørelsen:

Indbetalinger 2014

Konto [...02] i [finans2]

Dato:

Tekst

Beløb

24.01.2014

AUTOMAT 6856 [finans2]

5.000,00

24.01.2014

AUTOMAT 6865 [finans2]

4.000,00

24.02.2014

AUTOMAT 8982 [finans2]

4.000,00

07.03.2014

AUTOMAT 7145 [finans2]

500,00

12.03.2014

AUTOMAT 4885 [finans2]

1.000,00

24.03.2014

AUTOMAT 1305 [finans2]

2.000,00

06.05.2014

AUTOMAT 7130 [finans2]

1.000,00

07.05.2014

AUTOMAT 7167 [finans2]

5.500,00

23.06.2014

AUTOMAT 8780 [finans2]

300,00

03.07.2014

AUTOMAT 9335 [finans2]

6.000,00

10.07.2014

AUTOMAT 9598 [finans2]

4.000,00

05.08.2014

AUTOMAT 0649 [finans2]

4.500,00

13.08.2014

INDSAT

1.000,00

I alt

38.800,00

Konto [...44] i [finans1]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

17.02.2014

Indbetaling

7.000,00

21.01.2014

Indbetaling

319,00

09.01.2014

Indbetaling

4.000,00

I alt

11.319,00

Konto [...22] i [finans2]

Dato:

Tekst ifølge kontoudskrifter

Beløb

12.12.2014

AUTOMAT 5481 [finans2]

1.500,00

30.12.2014

AUTOMAT 6054 [finans2]

2.000,00

I alt

3.500,00

Indbetalinger i alt

53.619,00

Indsætningerne i 2015 er specificeret således, jf. SKATs bilag 3 til afgørelsen:

Indbetalinger 2015

Konto [...22] i [finans2]

Dato:

Tekst

Beløb

02.02.2015

AUTOMAT 9358 [finans2]

3.000,00

25.02.2015

AUTOMAT 8057 [finans2]

1.000,00

17.04.2015

AUTOMAT 5979 [finans2]

200,00

27.04.2015

AUTOMAT 6649 [finans2]

2.000,00

30.12.2015

AUTOMAT 3803 [finans2]

4.000,00

I alt

10.200,00

Afgiftspligtige gaver

SKAT har anset klageren for at have modtaget gaver fra sin datter.

I udtalelse af 21. marts 2019 har SKAT anført, at 3 beløb på tilsammen 315.350 kr., jf. bilag 59, stammer fra datteren og derfor ikke skal beskattes som almindelig indkomst i indkomståret 2011, men som yderligere gave fra datteren.

SKAT har i forbindelse med ansættelse af gaveafgift ikke partshørt klagerens datter, jf. SKATs udtalelse af 14. februar 2020.

Gave fra ægtefælle

SKAT har i udtalelse af 21. marts 2019 indstillet nedsættelse med 41.251 kr., idet beløbet ikke ses at være en gave fra den tidligere ægtefælle, men tilbagebetaling af et depositum.

Lån fra tidligere ægtefælle
Klageren har fremlagt et lånedokument fra 2007 på 5.000.000 kr. Klageren anfører at lånet ved udgangen af 2008 var på ca. 3,0 mio. kr. og, at der derfor har resteret 2 mio. kr., som hun stadig kunne foretage.

Af gældsbrevet fremgår, at renten fastsættes til den enhver tid fastsatte mindsterente og tilskrives halvårligt bagud. Løbetiden er aftalt til 10 år og lånet er uopsigeligt fra långivers side. I løbetiden er lånet afdragsfrit. Ved dets ophør omdannes lånet til en annuitet med 30 års løbetid med halvårligt terminer og rentetilskrivning.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation herunder ikke om udbetaling af lånene efter 2008, herunder i de påklagede indkomstår.

Klageren har fremlagt et brev af [virksomhed1] af 15. april 2010, hvor redegøres for sammenhængen mellem lånet og klagerens erhvervelse af den i lånet angivne ejendom. Det fremgår videre, at klagerens privatforbrug har været finansieret af eks-ægtefællen, som et privat lån.


På kontormøde med Skatteankestyrelse oplyste klageren, at hun ikke havde dokumentation for, hvornår hun havde fået udbetalt restlånene fra eksmanden. Hun havde modtaget pengene kontant efterhånden, som hun havde brug for det, og de var ikke sat ind på hendes konto. Hun oplyste i øvrigt, at hun ikke var påbegyndt tilbagebetaling selvom det fremgik af lånedokumentet, at tilbagebetaling skulle påbegyndes i 2017. Eksmanden havde ikke rykket hende for betaling og hun havde heller ikke midler at betale med. Hun forklarede videre, at lånet var opstået i forbindelse med en ejendomshandel og, at det dels var til brug for betaling af eksmandens udgifter og derudover efterfølgende til hendes eget forbrug.

Bilagsoversigt

Bilagsnr., Jf. klagen

Indhold

2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12

Kontooversigt og kontoudskrifter mv.

13-13i, 62, 63

Salg via [virksomhed2] m.fl.

14, 21, 22, 23, 61, 73, 74, 75, 85, 86, 87, 88, 89, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 104, 105, 106, 111, 113, 114, 116

Klagerens forklaringer mv. vedrørende auktionssalg

15, 16, 17, 18, 19, 20

Salg gennem [virksomhed3]

24, 25, 26, 27, 64, 65, 66

Salg [virksomhed4] ApS, [virksomhed5], [virksomhed6]

28, 29, 30, 31, 32, 33

Lån af [person1]

34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49a-49h, 56, 57, 58, 59, 60, 70, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 91, 108, 109, 116

Indsætning [person1] og [person4] og udbetalinger/udgifter samme

50, 51, 107

Indsætninger vedrørende [person5]

52, 53, 54, 55, 72, 82, 83, 84, 90, 103, 110, 112

Fremleje af værelser

67, 68, 69

Forklaring om [person4]s lejlighed, indbo heri

Sagsforløb
SKAT har 10. juli 2017 modtaget det sidste materiale for klageren vedrørende sagen. SKAT har sendt forslag den 20. september 2017 og truffet afgørelse den 14. november 2017.

SKAT s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2015 med:

Indtægter ved udlejning af værelse og kælderrum
Diverse indbetalinger på bankkonti
Skattepligtige gaver fra tidligere ægtefælle
Afgiftspligtige gaver fra datter

De samlede forhøjelser udgør for 2011 420.147 kr., for 2012 137.381 kr., for 2013 519.884 kr., for 2014 116.469 kr. og for 2015 63.640 kr.

For indkomstårene 2014 og 2015 har SKAT pålagt gaveafgift af gaver, som klageren anses at have modtaget fra sin datter. Gaveafgiftsgrundlaget er ansat til henholdsvis 187.861 kr. og 171.074 kr.

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført (uddrag):

Lejeindtægter

”Vi er af den opfattelse, at den modtagne lejeindtægt modtaget ved udlejning af værelse til møbelopbevaring og kælderrum til opbevaring af materialer er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, da der er tale om erhvervsmæssig udlejning.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af udlejningen efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

Udlejningen kan ikke blive omfattet af reglerne i ligningslovens § 15 P, da der ikke er tale om udlejning til beboelse.

Den skattepligtige lejeindtægt udgør følgende:

Værelsesudlejning: 12 måneder af 1.400 kr. 16.800 kr. Udlejning af kælder: 12 måneder af 2.995 kr. 35.940 kr. Den årlige lejeindtægt udgør i alt 52.740 kr.

Den personlige indkomst forhøjes herefter med 52.740 kr. for indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.”

”Vi har gennemgået indsigelserne modtaget fra henholdsvis dig og din advokat [person6], hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

Du oplyser, at du i perioden 2006 og frem til og med 2016 har udlejet 1-3 værelser samt kælder til beboelse for forskellige lejere. Diverse lejekontrakter og aftaler kan naturligvis fremlægges.

I brev dateret den 16. marts 2017 har du oplyst, at du modtager 1.400 kr. i leje af værelse til møbelopbevaring og 2.955 kr. i leje af kælderrum.

Disse 2 beløb indgår som en indtægt i din opgørelse af dit månedlige privatforbrug.

I brev dateret den 6. juli 2017 har du oplyst, at der de sidste mange år har været udlejning til 3 forskellige lejere, og de seneste år til en dame, der lejer et værelse til møbelopbevaring.

Der har været 2 lejere til kælderen. Nuværende lejer har lejet kælderen til opbevaring af diverse værktøj og materialer siden 2. januar 2017.

Lejeaftalerne er mundtlige, og der betales kontant.

De indsendte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, og vi fastholder ændringerne foretager under punkt 2.3, idet taget modsigende oplysninger,

der er ikke indsendt kopi af nogen lejekontrakter for udlejning,

der har ikke været andre personer tilmeldt adressen fra den 1. januar 2011 og frem til dags dato.

der foreligger ingen dokumentation for, at du betaler en yderligere leje for kælderen, og udlejning anses for værende erhvervsmæssig udlejning, idet der ikke er tale om udlejning af værelser til beboelse.”

Indbetalinger på konti

”Vi har under punkt 1 foretaget en privatforbrugsopgørelse for årene 2011 – 2015, hvor privatforbruget for alle årene er negativt.

Vi er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalinger, som er oplyst under punkt. 3.1, stammer fra allerede beskattede midler, hvorfor vi betragter indbetalingerne for skattepligtige indkomster efter statsskattelovens § 4.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til SKM2008.905.HR.

Den personlige indkomst forhøjes herefter med følgende beløb:

Indkomståret 2011 forhøjes med 367.407 kr.

Indkomståret 2012 forhøjes med 81.955 kr.

Indkomståret 2013 forhøjes med 425.893 kr.

Indkomståret 2014 forhøjes med 53.619 kr.

Indkomståret 2015 forhøjes med 10.200 kr.”

”Vi har gennemgået indsigelserne modtaget fra henholdsvis dig og din advokat [person6], hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

SKAT har ved gennemgangen af kontoudskrifter og ved opgørelse af bilag 2 taget højde for, at du har modtaget indbetalinger fra din datter og din tidligere ægtefælle, der er anvendt til dækning af udgifter vedrørende din datter og tidligere ægtefælle.

Disse indbetalinger, der kan realiseres til udgifter vedrørende din datter og tidligere ægtefælle, indgår ikke i privatforbrugsberegningen.

De beløb, der beskattes under punkt 3.3 er beløb, der er indbetalt på dine konti, der ikke har kunnet realiseres til din datter eller tidligere ægtefælle.

De indsendte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, og vi fastholder ændringerne foretaget under punkt 3.3.”

Skattepligtige gaver

”Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter fra dine konti har vi konstateret, at du har modtaget pengeoverførsler fra din tidligere ægtefælle, som vi ikke har kunnet realisere til de udgifter, som du har afholdt for din tidligere ægtefælle.

Vi anser disse pengeoverførsler for at være en gave fra din tidligere ægtefælle.

Modtaget gave fra din tidligere ægtefælle er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, da din tidligere ægtefælle ikke er omfattet af den personkreds i boafgiftslovens § 22.

Modtaget gave beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Den personlige indkomst forhøjes herefter med følgende beløb:

Indkomståret 2013 41.251 kr.

Indkomståret 2014 10.110 kr.

Indkomståret 2015 700 kr.”

”Vi har gennemgået indsigelserne modtaget fra henholdsvis dig og din advokat [person6], hvilket har resulteret i følgende bemærkninger:

SKAT har ved gennemgangen af kontoudskrifter og ved opgørelse af bilag 2 taget højde for, at du har modtaget indbetalinger fra din datter og din tidligere ægtefælle, der er anvendt til dækning af udgifter for din datter og tidligere ægtefælle.

Indbetalinger fra din tidligere ægtefælle, der ikke kan realiseres til udgifter vedrørende din tidligere ægtefælle, anses for at være en skattepligtig gave.

De indsendte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, og vi fastholder ændringerne foretaget under punkt 4.3.”

Afgiftspligtige gaver

”Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter fra dine konti, har vi konstateret, at du har modtaget pengeoverførsler fra din datter, som vi ikke har kunnet realisere til de udgifter, som du har afholdt for din datter.

Vi anser disse pengeoverførsler for at være en gave fra din datter.

Den del af gaven som overstiger bundbeløbet er en afgiftspligtig gave efter boafgiftslovens § 22, og der skal betale 15% i gaveafgift efter boafgiftslovens § 23.

Du har modtaget mere end de beløb, som der kan gives uden at der skal betales gaveafgift. Du skal derfor betale afgift, og gaveafgiften beregnes således:

Indkomståret 2011:

Modtaget gave 448.908 kr.

Bundbeløb 58.700 kr.

Afgiftspligtig gave 390.208 kr.

15% i afgift 58.531 kr.

Indkomståret 2012:

Modtaget gave 1.101.982 kr.

Bundbeløb 58.700 kr.

Afgiftspligtig gave 1.043.282 kr.

15% i afgift 156.492 kr.

Indkomståret 2013:

Du skal ikke betale gaveafgift for indkomståret 2013, da du ikke har modtaget en gave fra din datter i 2013.

Indkomståret 2014:

Modtaget gave 187.861 kr.

Bundbeløb 59.800 kr.

Afgiftspligtig gave 128.061 kr.

15% i afgift 19.209 kr.

Indkomståret 2015:

Modtaget gave 171.074 kr.

Bundbeløb 60.700 kr.

Afgiftspligtig gave 110.374 kr.

15% i afgift 16.556 kr.

For indkomstårene 2011 og 2012 er du pligtig til at indsende en gaveanmeldelse, hvor du oplyser, at du har modtaget en gave fra din datter.”

”Vi har gennemgået indsigelserne modtaget fra henholdsvis dig og din advokat [person6], hvilket har resulteret i følgende bemærkninger:

SKAT har ved gennemgangen af kontoudskrifter og ved opgørelse af bilag 2 taget højde for, at du har modtaget indbetalinger fra din datter og din tidligere ægtefælle, der er anvendt til dækning af udgifter for din datter og tidligere ægtefælle.

Indbetalinger fra din datter, der ikke kan realiseres til udgifter vedrørende din datter, anses for at være en afgiftspligtig gave.

De indsendte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, og vi fastholder ændringerne foretaget under punkt 5.3.”

Skattestyrelsen har til repræsentantens klage udtalt:

”Indledende bemærkninger

I afgørelse dateret den 14. november 2017 er der på side 10 under "generelt" oplyst, hvad der ikke indgår i privatforbrugsberegningerne, herunder "ind- og udbetalinger" og indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren [person4] eller tidligere ægtefælle [person1].

Endvidere er det oplyst, at udgifter til "advokat" og "diverse" ikke indgår i privatforbrugsberegningerne, idet der har været tvivl om, udgifterne vedrører udgifter afholdt for tidligere ægtefælle [person1], datteren [person4] eller skatteyder, hvorfor disse udgifter ikke har haft nogen påvirkning på skatteyders privatforbrugsberegning.

Disse udgifter fremgår under "advokat" og "diverse" i bilag 2 i afgørelsen dateret den 14. november 2017.

Skatteyder er ligeledes ikke blevet beskattet af indtægter, der er dokumenteret, at de stammer fra salg af egne ejendele.

Skatteyder er blevet beskattet af udlejning efter statsskattelovens § 4, idet udlejningen ikke anses for at være omfattet af ligningslovens § 15P, idet der ikke tale om udlejning til beboelse.

Der er ikke nogen, der har været tilmeldt adressen for den omhandlende periode udover skatteyder.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelsen er afstedkommet ved faktiske indsættelser samt faktiske oplysninger, som er under bygget af en privatforbrugsberegning for de enkelte år.

Bemærkninger til indsendte bilag

Bilag 2:

Bilag 2 er en oversigt over skatteyders bankkonti i henholdsvis [finans1] og [finans2].

Bilag 3:

Kontoudskrifter og underliggende bilag fra [finans1] indgår i tidligere sagsbehandling (modta get den 30. november 2017).

Konto I 340728:

Indtægter den 13. marts 2013 på i alt 22.098 kr. med teksten "valuta" samt underliggende bilag dokumenterer ikke, at beløbet kommer fra datteren [person4].

Forklaring iht. bilag 34 er ikke dokumenteret ved, at beløbet kommer fra datteren [person4].

Indbetaling den 20. februar 2013 på i alt 3.655,48 kr. anses ikke for at være en skattepligtig ind betaling, som værende sket i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Forklaring iht. bilag 34 godkendes. [plejehjem] er et plejehjem.

Indkomsten skal nedsættes med 3.655,48 kr.

Udgift til [person5] bilag 16 afholdt den 13. september 2012 på i alt 8.876 kr. vedrører skatteyders moder.

Udgiften fremgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og beløbet indgår derfor ikke i privatforbrugsberegningen.

Indbetaling m. check den 28. juni 2011 på i alt 226.000 kr. er ikke dokumenteret med, at checken er udstedt af datteren [person4] til skatteyder.

Forklaring iht. bilag 34 er ikke dokumenteret ved, at checken er udstedt af datteren [person4].

Der er ligeledes foretaget en indbetaling på i alt 200.000 kr. fra datteren [person4] den 28. februar 2011, der kan dække udgiften på i alt 200.000 afholdt den 28. juni 2011.

Konto [...44]:

Det er ikke dokumenteret, at indbetalingen den 15. maj 2013 kommer fra tidligere ægtefælle [person1].

Forklaring iht. bilag 34 er ikke dokumenteret ved, at beløbet kommer fra tidligere ægtefælle [person1].

Bilag 4:

Kontoudskrifter og underliggende bilag fra [finans1] indgår i tidligere sagsbehandling (modta get den 30. november 2017).

Konto [...60]:

Indbetalinger foretaget den 14. marts 2012, 15. marts 2012, 27. marts 2012 og 11. april 2012 vedrører salg af ejendele på aktion på i alt 9.128 kr.

Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen.

Konto [...02]:

Indbetaling den 13. december 2013 på i alt 15.000 kr. vedrører salg af løsøre til [person7]. I afgørelse dateret den 14. november 2017 anses beløbet for at vedrøre datteren [person4].

Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

I henhold til bilag 13h og 26 vedrører beløbet salg af ejendele tilhørende skatteyder. Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen.

Konto [...22]:

Indbetaling den 4. december 2015 på i alt 3.948,22 kr. vedrører salg af løsøre til [virksomhed4] ApS. I afgørelse dateret den 14. november 2017 anses beløbet for at vedrøre datteren [person4].

Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

I henhold til bilag 24/25 vedrører beløbet salg af smykke tilhørende skatteyder. Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen.

Bilag 5/bilag 6:

Konto [...34] er oprettet i datteren [person4]'s navn, og skatteyder har fuldmagt til denne konto.

Der er foretaget overførsler fra denne konto til skatteyders konto [...22].

Disse overførsler fremgår af bilag 5 i afgørelse dateret den 14. november 2017, hvor beløbet er blevet gavebeskattet under punkt 5 "gave modtaget fra din datter" i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Indbetalingerne på konto [...34], der blandt andet kommer fra blandt andet [virksomhed3], anses ikke for at være dokumenteret for at vedrører indtægter, som skatteyder skulle have modtaget ved salg af hendes løsøre.

Bilag 7-12:

Udgiften til advokat afholdt på konto [...28], der udgør i alt 34.101,17 kr., vedrører en advokatudgift, der er afholdt af skatteyder i forbindelse med hendes arrestforretning og konkurs. Beløbet indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Der er i den forbindelse overført 14.160,12 kr. fra konto [...28] til konto [...28]. På konto [...28] er det anført, at der er tale om en advokatudgift, og beløbet indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Dette er ikke korrekt, idet der er tale om overførsel mellem 2 af skatteyders konti.

Der er ligeledes overført 19.841,94 kr. fra konto [...25] til konto [...28].

På konto [...25] er det anført, at der er tale om en advokatudgift, og beløbet indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Dette er ikke korrekt, idet der er tale om overførsel mellem 2 af skatteyders konti.

Udgiften til advokaten på i alt 34.101,17 anses for at vedrører skatteyder, og beløbet skal derfor ikke indgå under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet skal indgå i skatteyders privatforbrugsberegning, og vil reducere skatteyders privatfor brug.

Beløbet skal påvirke skatteyders privatforbrugsberegning.

Bilag 13:

Her fremgår det, at der den 31. januar 2012 er overført 9.721 kr. til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Af bilaget fremgår det, at der er tale om et afregningsbilag fra [virksomhed2] udstedt til datteren [person4] i Luxembourg.

Afregningsbilaget er sendt til skatteyders mail.

Den 22. februar 2012 har [virksomhed2] overført 9.846 kr. til konto [...34], der er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Det er ikke dokumenteret, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Der foreligger ingen oplysninger om overførsel på 2.904 kr.

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13b:

Der er for indkomståret 2015 overført i alt 86.389,75 kr. fra [virksomhed2] til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13c

Der er for indkomståret 2013 overført i alt 32.695 kr. fra [virksomhed3] til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Der foreligger ingen oplysninger om salg foretaget den 2. oktober 2013 og 16. december 2013, hvor beløbene udgør henholdsvis 30.000 kr. og 2.116 kr.

Beløbene er ligeledes ikke indbetalt på konto [...34].

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13d

Der er for indkomståret 2014 overført i alt 92.254,90 kr. fra [virksomhed3] til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Ifølge opgørelse over salg hos [virksomhed3] er salget den 6. januar 2014 angivet til 17.940 kr., men der er kun overført 17.242,90 kr. fra [virksomhed3].

Der foreligger ingen oplysninger om salg foretaget den 2. januar 2014, hvor beløbet udgør 14.223,20 kr.

Beløbet er ligeledes ikke indbetalt på konto [...34].

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13e

Der er for indkomståret 2015 overført i alt 34.316 kr. fra [virksomhed3] til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Der foreligger et afregningsbilag for salg foretaget den 28. december 2015 på i alt 11.960 kr. Dette afregningsbilag er udstedt til [person4] til en adresse i England.

Af regningsbilaget fremgår det, at der er tale om salg af "[virksomhed7]: Mink swinger af brun, klippet minkpels med krave, hægtelukning, stiklommer og med brunt foer. Str. ca. 40.

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13f

Der er for indkomståret 2015 overført i alt 13.234,87 kr. fra [virksomhed4] ApS til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13g

Der er for indkomståret 2012 overført i alt 37.300 kr. fra [person8] til konto [...34], som er datteren [person4]s konto, hvor skatteyder har fuldmagt iht. bilag 6.

Ifølge foreliggende oplysninger er salg af tasker foretaget gennem [person8] hos [virksomhed3], hvilket ikke anses for at vedrører skatteyder.

Der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Beløbene er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 13h

Der er for indkomståret 2013 overført 15.000 kr. fra [virksomhed5] til konto [...02], som er skatteyders konto.

Der er tale om salg af 1 stk. sidebord/natbord fra [person7].

I afgørelse dateret den 14. november 2017 anses beløbet for at vedrøre datteren [person4]. Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

I henhold til bilag 4 og 26 vedrører beløbet salg af ejendele tilhørende skatteyder.

Beløbet skal medregnes i privatforbrugsberegningen og vil øge skatteyders privatforbrug. Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen.

Bilag 13i

Der er for indkomståret 2013 overført 19.081,89 kr. fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond til skatte yders Nemkonto (konto [...02]).

Beløbet er ikke indberettet til Skattestyrelsen.

Beløbet har alene indflydelse på privatforbrugsberegningen, og beløbet er fejlagtigt ikke indreg net i privatforbrugsberegningen.

Beløbet vil øge skatteyders privatforbrug.

Bilag 14

Der henvises til forklaring under bilag 5/bilag 6.

Bilag 15

En forklaring på salg gennem auktionshuset [virksomhed3], og den hænger sammen med bi lag 16-19.

Bilag 16

De første 6 dokumenter vedrører skatteyders køb hos [virksomhed3]. Der er tale om fakturanummer 302471, 3076089, 302761, 317686, 326029 og 342228.

Købene er foretaget i 2003, 2004, 2006, 2008 og 2010. Købene er foretaget under kundenummeret 170741.

Købene har ingen indflydelse på den foretagne skatteansættelse i afgørelse dateret den 14. no vember 2017.

Mail fra [virksomhed3] vedrører køb på auktion [...], hvor de har forsøgt at trække beløbet på skatteyders konto, hvilket er mislykket.

Mailen er sendt den 17. oktober 2013.

Mailen har ingen indflydelse på den foretagne skatteansættelse i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Afregningsnummer 1069840 og 1069839 på henholdsvis 6.164 kr. og 15.410 kr. vedrører skatte yders provenu ved salg af løsøre hos [virksomhed3] den 4. november 2013.

Bilagene hænger sammen med bilag 19, hvorfor der henvises til forklaring under bilag 19.

Afregningsbilag 1078189 på 1.932 kr. er udstedt til datteren [person4] på en adresse i England, og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto [...34] den 12. december 2014, hvilket også fremgår af bilag 5.

Vedrørende afregningsbilag 1079419, 1079420, 1083064, 1084424, 264638, 1093668, 1118109, 11285631 og 1130876 er alle sendt til datteren [person4] via skatteyders mailadresse.

Salgsprovenuet for salgene er indbetalt på datteren [person4]s konto [...34], hvilket også fremgår af bilag 5.

Afregningsbilag 170741 på i alt 1.254 kr. er udstedt til datteren [person4] på en adresse i England, og salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto [...34] den 7. oktober 2015, hvilket også Vedrørende afregningsbilag 1135980, 1139042, 1139853, 1139852, 1140648 og 1142562 (1140648 og 1142562 vedrører indkomståret 2016, hvilke år ikke indgår i den omhandlende skatteansættelse) er alle sendt til datteren [person4] via skatteyders mailadresse.

Salgsprovenuet for salgene er indbetalt på datteren [person4]s konto [...34], hvilket også fremgår af bilag 5.

Salgsprovenuet fra afregningsbilagene udstedt til datteren [person4] anses ikke for at have no gen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet det antages, at der er tale om salg af datteren [person4]s ejendele.

Det anses ikke for dokumenteret, at der er tale om salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Indtægter fra [virksomhed3] for indkomståret 2013, 2014 og 2015 er ligeledes omtalt under henholdsvis bilag 13c,13d og 13e.

Bilag 17

Der er tale om en mail sendt fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor der er oplysninger om et indleveret ur, hvor [virksomhed3] har foretaget en vurdering og oplyst en start pris.

Mailen er sendt den 3. marts 2014.

En mail fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor de oplyser, at de mangler bankoplysninger. Mailen er sendt den 4. oktober 2013.

Mail fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor de oplyser, at hendes effekter er sat til salg.

fremgår af bilag 5.

Salgsprovenuet fra afregningsbilagene udstedt til datteren [person4] anses ikke for at have no gen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet det antages, at der er tale om salg af datteren [person4]s ejendele.

Det anses ikke for dokumenteret, at der er tale om salg af løsøre tilhørende skatteyder.

Indtægter fra [virksomhed3] for indkomståret 2013, 2014 og 2015 er ligeledes omtalt under henholdsvis bilag 13c,13d og 13e.

Bilag 17

Der er tale om en mail sendt fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor der er oplysninger om et indleveret ur, hvor [virksomhed3] har foretaget en vurdering og oplyst en start pris.

Mailen er sendt den 3. marts 2014.

En mail fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor de oplyser, at de mangler bankoplysninger. Mailen er sendt den 4. oktober 2013.

Mail fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor de oplyser, at hendes effekter er sat til salg.

Mailen er sendt den 1. marts 2014.

Mail fra [virksomhed3] til skatteyder, hvor de takker for det tilsendte, og beløbet vil blive overført fra deres konto i morgen.

Mailen er sendt den 14. november 2013.

Bilaget har ingen indflydelse på den foretagne skatteansættelse i afgørelse dateret den 14. no vember 2017.

Bilag 18

Af bilag 18 fremgår mails fra [virksomhed3] til henholdsvis skatteyder og datteren [person4], der er sendt til skatteyders mail. Her foreligger der oplysninger over de løsøregenstande, som henholdsvis skatteyder og datteren [person4] har solgt.

Der henvises i øvrigt til forklaring under bilag 16.

Bilag 19

Der er indsendt 2 kontoudtog fra [virksomhed3], hvor den ene er udstedt til skatteyder og den anden til datteren [person4].

På kontoudtoget udstedt til skatteyder er der med håndskrift noteret, at skatteyder den 2. oktober 2013 har modtaget 30.000 kr. kontant.

Af kontoudtoget fremgår det, at der er tale om et forskud/A' conto.

Salgsprovenuet ved salg på bilag 1069840 og 1069839, der er omtalt under bilag 16, er modregnet i forskudsbeløbet.

Af kontoudtoget fremgår det, at [virksomhed3] har 8.426 kr. til gode hos skatteyder.

Beløbet på de 30.000 kr. skal medregnes i privatforbrugsberegningen for indkomståret 2013 som en indtægt.

Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen, og vil reducere skatteyders privatforbrug.

På kontoudtoget udstedt til datteren [person4] er der med håndskrift noteret, at skatteyder den 15. november 2013 har modtaget 20.000 kr. kontant.

Af kontoudtoget fremgår det, at der er tale om et forskud/A'conto.

Salgsprovenuet ved salg på afregningsnummer 1071767 og 1072464 på i alt 2.116 kr. er mod regnet i forskudsbeløbet.

Der foreligger ingen dokumentation for afregningsnumrene 1071767 og 1072464.

Af kontoudtoget fremgår det, at [virksomhed3] har 17.884 kr. tilgode hos datteren [person4].

Beløbet på de 20.000 kr. skal ikke påvirke skatteyders privatforbrugsberegningen for indkomståret 2013, idet kontoudtoget er udstedt til datteren [person4].

Bilag 20

Af bilag 20 fremgår det, at skatteyder har modtaget kontant 86.745 kr. ved salg af smykker gennem en veninde [person8] hos [virksomhed3].

Veninden [person9] er ifølge foreliggende oplysninger en god bekendt af [person10] fra [virksomhed8] i [adresse2].

Salgene af smykkerne skulle være foretaget ved 12 salg i marts 2012 og et enkelt salg i april 2012.

Der foreligger ligeledes en opgørelse over de solgte smykker med billede, samt en opgørelse over det beregnede beløb på 86.745 kr.

Salgene er foretaget fra [person8]'s konto ved [virksomhed3], og det er dermed ikke dokumenteret, at der er tale om løsøre tilhørende skatteyder.

Beløbet på de 86.745 kr. skal ikke påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, idet det ikke an ses for dokumenteret, at skatteyder har modtaget et kontant beløb på 86.745 kr.

Det anses ligeledes ikke for dokmenteret, at der er tale om salg af skatteyders smykker.

Bilag 21

En forklaring på salg gennem auktionshuset [virksomhed2], og den hænger sammen med bilag 22- 23.

Bilag 22

Det første dokument viser stamoplysningerne for kundenummer [...03] hos [virksomhed2].

Der er tale om skatteyders konto hos [virksomhed2], hvor det registrerede kontonummer tilhører datteren [person4].

De efterfølgende side viser, hvad der har været udbudt til salg, herunder vurderingsprisen og salgsprisen. Det fremgår ligeledes, hvis varen ikke er solgt, idet mindsteprisen ikke er opnået. Der er tale om løsøre, der har været sat til salg for årene 1990, 2004, 2005, 2015, 2016 og 2017

Løsøre, der har været til salg for indkomstårene 1990, 2004, 2005, 2016 og 2017 har ingen indflydelse på den foretagne skatteansættelse i afgørelse dateret den 14, november 2017, idet de nævnte indkomstår ikke har været behandlet.

Salgsprovenuet for salg af de omtalte løsøre skal ikke påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, idet det antages, at der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], og salgs provenuet er overført til datteren [person4]'s konto [...34].

Det anses ligeledes ikke for dokumenteret, at det omtalte løsøre tilhører skatteyder.

Bilag 23

Der er tale om en indleveringskvittering over løsøre, der er indleveret til salg. Der fremgår ligeledes en foreløbig vurdering af det indleverede løsøre.

Indleveringskvitteringen er dateret den 26. januar 2012. Indleveringskvitteringen er underskrevet at [virksomhed2] og skatteyder.

Bilaget har ingen indflydelse på den foretagne skatteansættelse i afgørelse dateret den 14. no vember 2017, idet der er tale om indlevering af løsøre til salg.

Der foreligger ingen dokumentation for, at løsøret er solgt.

Bilag 24/bilag 25

Der er tale om et afregningsbilag fra [virksomhed4] ApS udstedt til skatteyder, der vedrører salg af sølv og knive.

Salgsprovenuet på i alt 3.948,22 kr. er indsat på skatteyders konto [...22] den 8. december 2015.

I afgørelse dateret den 14. november 2017 anses beløbet for at vedrøre datteren [person4]. Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen, og vil øge skatteyders privatforbrug. Beløbet er ligeledes forklaret under bilag 4.

Bilag 26

Der er tale om salg af møbler, der er indbetalt på skatteyders konto [...02] den 13. decem ber 2013.

I afgørelse dateret den 14. november 2017 anses beløbet for at vedrøre datteren [person4]. Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

I henhold til bilag 13h vedrører beløbet salg af ejendele tilhørende skatteyder.

Beløbet skal medregnes i privatforbrugsberegningen, og vil øge skatteyders privatforbrugs. Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen.

Beløbet er ligeledes forklaret under bilag 4.

Bilag 27

Af bilag 27 fremgår det, at skatteyder har solgt løsøre gennem [virksomhed6]. Salgsprovenuet skulle være modtaget kontant.

Der er indsendt en udskrift over annoncer i [virksomhed6], hvoraf det fremgår, hvad der er sat til salg, samt til hvilken pris.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvad løsøret reelt er solgt til, samt hvad det faktiske modtagne salgsprovenu udgør.

Der foreligger ligeledes ingen oplysninger om, under hvilken profil hos [virksomhed6], der har oprettet annoncerne.

Salgsprovenu modtaget ved salg af løsøre har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsbe regning, idet det ikke for dokumenteret, at der er tale om løsøre tilhørende skatteyder, samt salgsprovenuets størrelse ikke kendes.

Bilag 28

Lånet mellem skatteyder og tidligere ægtefælle [person1] indgår i den foretagne sagsbe handling i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Her har Skattestyrelsen anset lånet for at indgå i formue primo 2011. Dette fremgår af side 9 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Det fremgår af dokumentet, at der er ca. 2 millioner kroner tilbage af lånet, som skatteyder har faet udbetalt efterfølgende.

Efter gennemgang af foreliggende oplysninger og kontoudskrifter fremgår det ikke, hvorledes de 2 millioner kroner er udbetalt, hvorfor beløbet på de 2 millioner kroner ikke skal påvirke skatteyders privatforbrugsberegning.

Bilag 29

Bilag 29 er en forklaring omkring køb og salg af ejendommen [adresse3] i [by3] og skatteyders mellemværende med tidligere ægtefælle [person1].

Skatteyder køber ejendommen [adresse3] i [by3] med overtagelse den 1. januar 2007, men hun optager ikke nogen gæld i forbindelse med købet.

Hvordan ejendomskøbet er finansieret kendes ikke.

Den foreliggende aftale om ejendomshandlen mellem skatteyder og [virksomhed9] ApS anses ikke for indgået på præmisser, som hvis der havde været en handel til en "udeforstående"

Skatteyder sælger ejendommen til datteren [person4] med overtagelse den 1. januar 2009, men det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, at skatteyder har modtaget et provenu i forbindelse med salget af ejendommen til datteren [person4].

Bilag 30

Kopi af låneaftale mellem skatteyder og tidligere ægtefælle [person1] indgår i den foretag ne sagsbehandling i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Her har Skattestyrelsen anset lånet for at indgå i formue primo 2011. Dette fremgår af side 9 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Der foreligger en kopi af aftale indgået mellem skatteyder og [virksomhed9] ApS i forbindelse med køb af ejendommen [adresse3] i [by3].

Af§ 3 i denne aftale fremgår der følgende:

skulle det vise sig at prioritetsgælden ikke lader sig overtage - eventuelt imod kaution fra selskabets ejer - aftales det, at fremtidige terminer og andre driftsudgifter - indtil ejendommen kan videresælges for den angivne prioritetsgæld betales af selskabets ejer. (jfr. Samtidigt ind gået låneaftale i mellem på den ene side [person11] som låner og på den anden side [person1] som långiver).

Bilag 31

Kopi af brev fra revisor [person12] fra [virksomhed1], hvor han afgiver en forklaring på ejendommen [adresse3] i [by3], skatteyders privatforbrug, husleje vedrørende [adresse1], køb og salg af biler, bankkonti og fraflytning til udlandet.

Brevet indgår i tidligere års sagsbehandling for indkomstårene 2006-2008. Sagsid.: [...].

Bilag 32

Uddrag af mailkorrespondance mellem revisor [person12], SKAT og skatteyder.

Bilag 33

Bilag 33 vedrører et depositum på kr. 50.151,32 kr.

Ud fra foreliggende oplysninger, har skatteyder lejet et sommerhus beliggende [adresse4] i [by4]. Hendes tidligere ægtefælle [person1] bebor sommerhuset for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2012.

Skatteyder har betalt et depositum på 50.000 kr. kontant, der må antages betalt i 2012"

Dette depositum + renter er tilbagebetalt af ejeren den 11. januar 2013 på skatteyder konto [...28]. Skatteyder har modtaget 50.151,32 kr.

Beløbet kommer fra [virksomhed10] ApS, der ejes af [person13]. [person13] ejer det omtalte sommerhus.

Sommerhuset blev lejet igennem [virksomhed11] i [by5].

Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseret til tidligere ægtefælle" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet indgår ikke i skatteyders privatforbrugsberegning.

Betaling af depositum i 2012 vil ligeledes have indflydelse på privatforbrugsberegningen, der vil reducere skatteyder privatforbrug.

Transaktionssporet viser ingen betaling af leje til skatteyder.

Beløbet har indflydelse på privatforbrugsberegningen, og vil øge skatteyders privatforbrug, idet beløbet er indbetalt på skatteyders konto.

Beløbet skal alene påvirke privatforbrugsberegningen.

Bilag 34

Skatteyder har iht. bilag 34 forklaret, at alle indbetalinger og checks, som hun har modtaget i årene 2011 - 2015 har direkte eller indirekte relation til datteren [person4] og tidligere ægtefælle [person1].

Hun har aldrig modtaget checks eller indbetalinger fra andre end hendes familiemedlemmer.

Det anses ikke for dokumenteret, at indbetalinger og checks kommer fra datteren [person4] eller tidligere ægtefælle [person1].

Hvis det dokumenteres, at indbetalingerne og checks kommer fra datteren [person4] eller tid ligere ægtefælle [person1], er det kun nettobeløbet, der skal beskattes/gavebeskattes.

Indbetaling fra [plejehjem] er tidligere omtalt under bilag 3, og beløbet er fejlagtigt ble vet beskattet i afgørelse dateret den 14. november 2017 under punkt 3.

Bilag 35

Bilag 35 er en udarbejdet oversigt over budgetter for ejendomme ejet af datteren [person4] og tidligere ægtefælle [person1].

Indbetalinger fra datteren [person4] eller tidligere ægtefælle [person1], der kan realiseres til udgifter omhandlende de pågældende ejendomme er holdt uden for i privatforbrugsberegningerne.

Udgifter, der ligeledes har kunnet realiseres til de pågældende ejendomme, er også holdt uden for privatforbrugsberegningerne.

Indbetalinger og udgifter vedrørende de omhandlende ejendomme indgår under henholdsvis "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datter" og "indtægter og udgifter, der kan realiseres til tidligere ægtefælle" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Bilag 36

Af foreliggende dokument er der den 7. august 2012 overført 75.000 kr. fra skatteyders konto [...28] til [virksomhed12] vedrørende journalnummer [...].

Beløbet indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

På dokumentet er der med håndskrift noteret, at udgiften vedrører tidligere ægtefælle [person1].

Det efterfølgende dokument viser en faktura fra advokat [virksomhed12] til tidligere ægtefælle [person1]. Denne faktura henviser til journalnummer [...].

Fakturabeløbet udgør 56.250 kr.

Oplysningerne har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Af foreliggende dokument er der den 29. april 2013 hævet 16.435 kr. på konto [...44] med betegnelsen "køb af check".

Beløbet indgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017. Med håndskrift er det noteret, at udgiften vedrører advokat [virksomhed12].

Af efterfølgende notat af [finans1] er det oplyst, at de har fremsendt en check til [virksomhed12].

Med håndskrift er det noteret, at udgiften vedrører tidligere ægtefælle [person1]. Oplysningen har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Af foreliggende dokument er der den 14.januar 2013 hævet 50.035 kr. på konto [...28] med betegnelsen "køb af check".

Beløbet indgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017. Med håndskrift er det noteret, at udgiften vedrører tidligere ægtefælle [person1]. Der foreligger ikke yderligere oplysninger omkring udgiften.

Oplysningen har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Af foreliggende dokument fremgår det, at der er tale om et dokument underskrevet af advokat [virksomhed12], at der den 11. september 2014 er afleveret 20.000 kr. for [person1] vedrørende journalnummer [...].

Beløbet er betalt kontant.

Oplysningen har ingen indflydelse på skatteyder privatforbrug.

Af foreliggende dokumenter er der den 28. august 2012 overført 34.745 kr. til advokat [person14], der vedrører en sag mellem [virksomhed13] ApS og datteren [person4] og tidligere ægtefælle [person1].

Beløbet indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Der udover foreligger der en dags dato kvittering dateret den 11. marts 2013, hvor der er modtaget 10.000 kr. af [person1]. Kvitteringen er underskrevet af advokat [person14].

Med håndskrift er det noteret, at skatteyder har betalt de 10.000 kr. kontant. Oplysningerne har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Af foreliggende dokumenter er der tale om udgifter afholdt til advokat [person15] i Luxembourg. Der er tale om følgende beløb:

Hævet den 15. november 2013 på konto [...28] 10.309,43 kr.

Hævet den 15. november 2013 på konto [...28] 1.135,46 kr.

Hævet den 15. marts 2013 på konto [...44] 25.755,98 kr.

Beløbene indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017. Oplysningerne har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Bilag 37

Ifølge indsendte forklaring fra advokat [person6] og kopi af kontoudskrift er det indbetalt med check 226.000 kr. den 28. juni 2011 på konto [...28], der skulle være fore taget af datteren [person4] til dækning af udgift på 200.000 kr. afholdt den 28. juni 2011 på konto [...28].

Beløbet på de 200.000 kr. indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datter" i bi lag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og beløbet indgår ikke i skatteyders privatfor brugsberegningen.

Skatteyder er i afgørelse dateret den 14. november 2017 blevet beskattet af de 226.000 kr. under punkt 3, idet det ikke er dokumenteret, at checken er modtaget af datteren [person4].

Vi anser det fortsat ikke for dokumenteret, at checken er modtaget fra datteren [person4].

Hvis det dokumenteres, at checken kommer fra datteren [person4], er det kun nettobeløbet, der skal gavebeskattes.

Bilag 38

Ifølge indsendte forklaring fra advokat [person6] og kopi af kontoudskrift er det indbetalt med check 42.100 kr. den 5. oktober 2011 på konto [...28], der skulle være fo retaget af datteren [person4] til dækning af udgift på 19.911,26 kr. afholdt den 20. oktober 2011 på konto [...28].

Beløbet på de 19.911,26 kr. indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datter" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og beløbet indgår ikke i skatteyders privatfor brugsberegningen.

Skatteyder er i afgørelse dateret den 14. november 2017 blevet beskattet af de 42.100 kr. under punkt 3, idet det ikke er dokumenteret, at checken er modtaget af datteren [person4].

Vi anser det fortsat ikke for dokumenteret, at checken er modtaget fra datteren [person4].

Hvis det dokumenteres, at checken kommer fra datteren [person4], er det kun nettobeløbet, der skal gavebeskattes.

Bilag 39

Bilag 39 er en oversigt over datteren [person4]s flyrejser, der skulle være bestilt af skatte yder, og alle betalt af skatteyder for 2010, 2011 og 2012. Muligvis er nogle betalt fra datteren [person4]s konto i [finans1], [finans3] og [finans4].

Bilag 40

Flybilletter 2010:

Der foreligger kopi af flybilletter, der er sendt til skatteyders mail for indkomståret 2010.

Disse flybilletter har ingen indflydelse på den foretagne skatteansættelse, idet den ikke omhand ler indkomståret 2010.

Flybilletter 2011:

Der foreligger kopi af flybilletter den 26. januar 2011 fra [Frankrig] til [by1] og fra [by1] til [Belgien] den 28. januar 2011. Billetterne er udstedt til datteren [person4], og billetterne er betalt med et mastercard.

Ifølge foreliggende oplysninger har skatteyder ikke et mastercard, hvorfor udgiften ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Udgiften til disse flybilletter har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgifterne ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Der foreligger kopi af flybilletter den 23. september 2011 fra [by1] til [Spanien], der er sendt til skatteyders mail. Billetten er udstedt til datteren [person4].

Beløbet på 1.336 kr. er hævet på skatteyders konto [...28] den 23. september 2011. Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Der foreligger kopi af flybilletter den 7. december 2011 fra [Frankrig] til [by1] er sendt til skatteyders mail. Billetten er udstedt til datteren [person4].

Beløbet på 1.009 kr. er hævet på skatteyder konto [...28] den 5. december 2011. Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Flybilletter 2012:

Der foreligger kopi af flybilletter den 22. marts 2012 fra [England] til Luxembourg og retur, der er sendt til skatteyders og datteren [person4]s mail.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvem der har betalt billetterne.

Da det ikke er dokumenteret, hvem der har afholdt udgifterne til flybilletterne, anses udgiften ik ke for afholdt af skatteyder.

Udgiften til disse flybilletter har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgifterne ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Flybilletter 2013:

Der foreligger kopi af flybilletter den 7. april 2013 fra [Spanien] til [by1] og retur den 8. april 2013 via [Norge], der er sendt til skatteyders mail.

Prisen for flybilletterne udgør i alt 4.125 kr., og er betalt kontant. Med håndskrift er det noteret, at skatteyder har betalt beløbet kontant.

Det anses ikke for dokumenteret, at skatteyder har afholdt udgiften til flybilletterne, hvorfor beløbet ikke påvirker skatteyders privatforbrugsberegningen.

Bilag 41

Ifølge indsendte forklaring fra advokat [person6] og foreliggende materiale er der indbetalt 18.840,01 kr. til [virksomhed14]' bankkonto i [finans5] den 10. april 2013.

Ifølge foreliggende oplysninger er beløbet betalt kontant af skatteyder.

Derudover skulle datteren [person4] have overfør 22.098 kr. til konto [...28] den 1. marts 2013.

Ifølge kontoudtog har denne overførsel betegnelsen "valuta".

Beløbet indgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017. Skatteyder er ikke blevet beskattet af beløbet.

Det anses ikke for dokumenteret, at beløbet på 22.098 kr. kommer fra datteren [person4].

Udgiften til [virksomhed14] anses ikke for at vedrører skatteyders privatforbrugsberegningen, idet udgiften anses for at vedrøre datteren [person4].

Hvis det dokumenteres, at indbetalingerne på de 22.098 kr. kommer fra datteren [person4], er det kun nettobeløbet, der skal gavebeskattes.

Bilag 42

Bilag 42 vedrører udgifter til arkitektfirmaet [virksomhed15].

Faktura 12190 er udstedt til datteren [person4], og fakturabeløbet udgør 9.990,69 kr. Beløbet er hævet på skatteyders konto [...28] den 6. november 2012.

Beløbet indgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Faktura 11251 er udstedt til datteren [person4], og fakturabeløbet udgør 10.465,35 kr. Beløbet er betalt kontant den 13. december 2011, og beløbet skulle være hævet på konto [...28].

Den 13. december 2011 er der hævet 15.000 kr. i automat på konto [...28], og dette beløb indgår under "udbetalinger" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Oplysningen har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegningen.

Bilag 43

Bilag 43 vedrører udgifter til møbelopmagasinering hos [virksomhed16].

Indbetaling på skatteyders konto [...44] på 5.000 kr. den 26. juni 2013 kommer ifølge fo religgende oplysninger fra [virksomhed17] Advokatanpartsselskab.

Beløbet indgår under "indtægter og udgifter, der kan realiseres til datteren" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet indgår ikke i skatteyders privatforbrugsberegningen.

Der foreligger ligeledes korrespondance omkring den vandskade, der har været på datteren [person4]s ejendom i [by6].

Der foreligger dokumentation for overførsler til [virksomhed16] henholdsvis den 3. juli 2013, 12. august 2013, 3. september 2013, 3. oktober 2013, 1. november 2013 og 26. november 2013 fra konto [...02], og den 2. januar 2014 fra konto [...44] på 1.260 kr. eller i alt 8.820 kr.

Disse overførsler vedrører afdrag på et skyldigt beløb i forbindelse med opmagasinering af møler.

Beløbene til [virksomhed16] indgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Oplysningen har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegningen.

Bilag 44

Bilag 44 vedrører betaling af advokat [person15] på i alt 22.775,98 kr. Denne betaling er beskrevet under bilag 36, hvorfor der henvises dertil.

Bilag 45

Bilag 45 vedrører afholdte udgifter til en fransk advokat "[virksomhed18]" for tidligere ægtefælle [person1].

Der er overført henholdsvis 7.615 kr. og 7.482,30 kr. den 26. juli 2013 fra skatteyders konto [...02] til advokaten nede i Frankrig.

Beløbene indgår under "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Oplysningen har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Bilag 46

Bilag 46 er en oversigt over tidligere ægtefælle [person1] flybilletter, der skulle være be stilt og betalt af skatteyder for 2010, 2011 og 2012. Muligvis er nogle betalt fra tidligere ægtefælle [person1]s egne konti via fuldmagt til skatteyder.

Bilag 47

Flybilletter 2011

Der foreligger kopi af flybillet fra [Frankrig] til [by1] den 8. juni 2011. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Beløbet på 1.390 kr. er hævet på skatteyders konto [...28] den 9. juni 2011. Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelsen dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Der foreligger kopi af flybillet fra [by1] til [Italien] den 19. juni 2011. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Beløbet fremgår ikke af dokumentet, men der er hævet 3.382 kr. på skatteyders konto [...28] den 8. juni 2011 til [virksomhed19].

Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelsen dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Der foreligger kopi af flybillet fra [Frankrig] til [by1] den 5. juli 2011. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Beløbet på 1.391 kr. er hævet på skatteyders konto [...28] den 7. juli 2011. Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelsen dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Der foreligger kopi af flybillet fra [by1] til [Italien] den 12. juli 2011. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Beløbet på 3.410 kr. er hævet på skatteyders konto [...28] den 13. juli 2011. Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Flybilletter 2012

Der foreligger en kopi af flybillet fra [Frankrig] til [England] den 22. februar 2012 og retur igen den 23. februar 2012. Billetterne er udstedt til tidligere ægtefælle [person1] og skatteyder, og billetterne er sendt til skatteyders mail.

Beløbet på 375,76 Euro eller 3.314 kr. er hævet på skatteyders konto [...28] den 17. fe bruar 2012.

På dokumentet er der ligeledes oplyst, at der er hævet 1.731 kr. på konto [...28] den 14. februar 2012 til [virksomhed19]. [virksomhed19] har samme dag indsat det samme beløb igen.

Beløbene indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses fortsat at have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgiften også anses for at vedrører skatteyder.

Der foreligger en kopi af flybillet fra [England] til [Frankrig] den 7. marts 2012. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Beløbet på 52,30 GBP eller 1.840,87 kr. er hævet på skatteyders konto [...60] den 12. marts 2012.

Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsberegningen.

Der foreligger kopi af billet til biltog fra [Tyskland] til [Tyskland] den 18. april 2012. Billetterne er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvem der har betalt billetten, og det er heller ikke noteret på dokumentet, at beløbet er hævet på skatteyders konto.

Udgiften til biltoget har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgifterne ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Der foreligger kopi af flybilletter fra [by1] til [England] henholdsvis den 25. juli 2012 og re tur den 28. juli 2012 og den 18. august 2012 og retur den 20. august 2012. Billetterne er udstedt til tidligere ægtefælle [person1].

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvem der har betalt billetterne, og det er heller ik ke noteret på dokumenterne, at beløbene er hævet på skatteyders konto.

Udgiften til flybilletterne har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet ud giften ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Der foreligger kopi af flybilletter fra [by1] til [Frankrig] den 22. juni 2012. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1].

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvem der har betalt billetten, og det er heller ikke noteret på dokumentet, at beløbet er hævet på skatteyders konto.

Udgiften til flybilletten har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgiften ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Der foreligger kopi af flybilletter fra [England] til [Frankrig] den 2. april 2012. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Ifølge foreliggende opgørelse under bilag 46 indgår dette dokument under oplysninger omkring flybilletter for 2015, hvilket ikke er korrekt.

Det fremgår ikke af foreliggende oplysninger, hvem der har betalt billetterne, og det er heller ik ke noteret på dokumenterne, at beløbene er hævet på skatteyders konto.

Udgiften til flybilletterne har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet ud giften ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

Flybilletter 2015

Der foreligger kopi af flybilletter fra [by1] til Luxembourg den 21. juli 2015 og retur samme dag. Billetten er udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og billetten er sendt til skatteyders mail.

Ifølge foreliggende opgørelse under bilag 46 indgår dette dokument under oplysningerne om kring flybilletter for 2012, hvilket ikke er korrekt.

Der fremgår ingen oplysninger omkring prisen på flybilletterne, men på dokumenteret er det no teret, at der er hævet henholdsvis 3.601 kr. og 1.769 kr. på skatteyder konto [...22] til [virksomhed20].

Beløbene indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Derudover er det noteret, at der er hævet 1.520,52 kr. på skatteyders konto [...22], der vedrører valuta, der er hævet i en af [finans2] automater.

Beløbet indgår under "udbetalinger" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

De hævede beløb til [virksomhed20] anses fortsat at have indflydelse på skatteyders privat forbrugsberegning, idet det ikke anses for dokumenteret, at beløbene vedrører køb af flybilletter til tidligere ægtefælle [person1].

Det hævede beløb til valuta kan have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, hvis hævningen hænger sammen med flybilletterne købt hos [virksomhed20].

Bilag 48

Bilag 48 vedrører betaling af overnatning på [hotel] i [Holland].

Ifølge fakturaen fra hotellet er fakturaen udstedt til tidligere ægtefælle [person1], og faktu raen på i alt 272,85 Euro er betalt med et dankort.

Ifølge foreliggende oplysninger er der 1.619,91 kr. hævet på skatteyders konto [...28] den I I.januar 2013 med teksten "[hotel]"

Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet anses for at have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgiften er afholdt af skatteyder.

Endvidere er vi af den opfattelse, at skatteyder har været med i [Holland], idet hendes dankort er anvendt til betaling af regningen på hotellet.

Bilag 49a - 49h

Bilag 49a - 49h består af kontoudskrifter over skatteyders konti, hvortil der er oplyst følgende:

Jeg har gennemgået mine kontoudskrifter og anført med grønt hvad der vedrører mig resten er for [person1] eller [person4]

Gennemgang af bilagene har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger, idet udgifterne er hævet på skatteyders konto, hvorfor det anses for at være hendes udgifter.

Det anses endvidere ikke for at være dokumenteret, at de omtalte udgifter skulle vedrører enten tidligere ægtefælle [person1] eller datteren [person4].

Bilag 50

Bilag 50 består blandt andet over en oversigt over nogle af de indbetalinger og udbetalinger, der vedrører skatteyders moder [person5], som fik amputeret sit ene ben, og derefter kom på plejehjem i 2011-2012.

Hun afgik ved døden i 2013.

Der er tale om følgende ind- og udbetalinger, hvor indtalingerne er positive beløb og udbetalinger er negative beløb:

Nr.

Dato:

Tekst:

Beløb:

Konto:

1

13-03-2012

Mormor Apotek

-835,00 kr.

[...28]

2

14-03-2012

Mormor ny støvsuger

-2.853,85 kr.

[...28]

3

16-03-2012

Mormor pels vest

-3.375,00 kr.

[...28]

4

16-03-2012

Mormor v check

2.686,29 kr.

[...28]

5

03-04-2012

Mormor

-5.000,00 kr.

[...28]

6

26-04-2012

Mormor [...]

-3.900,00 kr.

[...28]

7

23-04-2012

Mormor [...]

-1.400,00 kr.

[...28]

8

23-04-2012

Mormor [virksomhed21]

-1.866,15 kr.

[...28]

9

25-04-2012

Mormor opbv. pelse

-2.475,00 kr.

[...60]

10

12-07-2012

Mormor kontant

10.000,00 kr.

[...28]

11

31-08-2012

Mormor kontant

5.000,00 kr.

[...28]

12

06-09-2012

Mormor kontant

19.000,00 kr.

[...28]

13

13-09-2012

Bolig 16

-8.876,00 kr.

[...28]

14

12-09-2012

Mormor kontant

8.500,00 kr.

[...28]

15

15-10-2012

Mormor kontant

14.500,00 kr.

[...28]

16

20-02-2013

[plejehjem]

3.655,48 kr.

[...28]

Bilag 51

Bilag 51 består af kontoudskrifter samt en kopi af side 42 og 43 fra afgørelse dateret den 14. november 2017, hvor beløbene i bilag 50 fremgår.

Nedenfor ses en forklaring til ind- og udbetalingerne, og numrene, der henvises til, stammer fra bilag 50.

Ad nr. 1)

Udgiften indgår under "medicin" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017. Beløbet anses fortsat at have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Ad nr. 4, 1O, 11, 12, 14, 15 og 16

Indbetalingerne indgår under "indbetalinger" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017. Indbetalingerne er beskattet under punkt 3 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbene anses fortsat for at være skattepligtige indtægter, idet det ikke anses for at være dokumenteret, at beløbene stammer fra skatteyders moder.

Dog er indbetalingen på i alt 3.655,48 kr. fra [plejehjem] den 20. februar 2013 ikke skattepligtig, hvilket også er kommenteret under bilag 3 og 34.

Ad 2, 3, 6, 7, 8, 9 og 13

Udgifterne indgår under "diverse" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og udgifterne indgår ikke i skatteyders privatforbrugsberegning.

Beløbene har fortsat ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgifterne skulle vedrører skatteyders moder.

Ad5

Udgiften indgår under "udbetalinger" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og udgiften indgår ikke i skatteyders privatforbrugsberegning.

Beløbene har fortsat ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgifterne skulle vedrører skatteyders moder.

Bilag 52

Bilag 52 er en kopi af skatteyders lejekontrakt i forbindelse med skatteyders lejemål af lejligheden beliggende [adresse1].

Af lejekontrakten fremgår det, at den årlige leje udgør 107.667,70 kr., der betales kvartalsvis med i alt 26.916,93 kr. excl. forbrug.

A'conto bidrag til brændsel udgør i alt 3.587,70 kr. kvartalsvis.

Bilag 53

Af bilag 53 fremgår en opgørelse over, hvorledes huslejen er betalt vedrørende [adresse1].

Indkomståret 2011:

Ifølge foreliggende oplysninger er huslejen for indkomståret 2011 betalt kontant.

Den 1. januar 2011, 1. april 2011, 1. juli 2011 og den 4. oktober 2011 skulle der være kontant betaling af huslejen.

Der foreligger kun dokumentation for betalingen den 4. oktober 2011.

Huslejen indgår i privatforbrugsberegningen i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Indkomståret 2012:

Ifølge foreliggende dokumentation for indkomståret 2012 er huslejen betalt via skatteyders konto [...28].

Beløbene er hævet henholdsvis den 3. januar 2012, 10. april. 2012, 10. jule 2012 og 8. oktober 2012.

Beløbene indgår under "husleje incl. forbrug" i bilag 2 i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Huslejen indgår i privatforbrugsberegningen i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Indkomståret 2013:

Ifølge foreliggende dokumentation for 2013 er huslejen betalt kontant eller via skatteyders konto [...29] og konto [...02].

Beløbene er hævet henholdsvis den 10. januar 2013 på konto [...29], og den I. juli 2013 og 23. december 2013 på konto [...02].

Den 27. september 2013 er der foretaget en kontant betaling af huslejen.

Ifølge foreliggende opgørelse over huslejen skulle der være betalt en husleje den I. april 2013 fra konto [...29], men der fremgår ingen dokumentation for denne betaling.

Efter en gennemgang af kontoudskrifterne for den omtalte konto fremgår der ingen hævninger til husleje denne dato.

Huslejen den I. april 2013 anses herefter for at være betalt kontant.

Ifølge foreliggende dokumentation vedrører betalingen den 23. december 2013 betaling af husle je for 1. kvartal 2014.

Huslejen betalt henholdsvis den 10. januar 2013, I. juli 2013 og 23. december 2013 indgår under "husleje incl. forbrug" i bilag 2 i afgørelse dateret den 17. december 2017.

I den foreliggende privatforbrugsberegning i afgørelse dateret den 17. november 2017 indeholder betaling af 4 kvartaler husleje (3 betalinger via bank og 1 kontantbetaling).

Eftersom der ikke foreligger dokumentation for betaling af husleje den I. april 2013, som anses for at være betalt kontant, indgår denne betaling ikke i privatforbrugsberegningen, hvorfor denne betaling vil have indflydelse på privatforbrugsberegning.

Indkomståret 2014:

Ifølge foreliggende dokumentation for 2014 er huslejen betalt kontant eller via datterens [person4] An dersens konto [...34].

Beløbene er hævet henholdsvis den 28. marts 2014 og 1. oktober 2014 på datterens [person4] Ander sens konto [...34]

Den 30. juni 2014 og 29. december 2014 er der foretaget kontant betaling af husleje.

Ifølge foreliggende oplysninger vedrører betalingen den 29. december 2014 betaling af 1. kvartal 2015.

I foreliggende privatforbrugsregning i afgørelse dateret den 17. december 2017 indgår huslejen med 4 kvartaler, idet de 4 kvartaler anses for at være betalt kontant.

Dette er ikke korrekt, eftersom det nu er oplyst, at 2 kvartaler af huslejen er betalt fra datteren [person4]'s konto.

Der skal herefter ikke indgår betaling af 4 kvartaler husleje i privatforbrugsberegningen, idet skatteyder kun har betalt 2 kvartaler husleje.

Betaling af husleje fra datterens konto [...34] på i alt 59.368 kr. anses for herefter at være en gave, som skatteyder har modtaget fra datteren [person4].

Indkomståret 2015:

Ifølge foreliggende dokumentation for 2015 er huslejen betalt kontant.

Den 1. april 2015, 1. juli 2015 og 2. oktober 2015 er der foretaget kontant betaling af huslejen.

Der foreligger dokumentation for betalingen den 1. juli 2015 og 2. oktober 2015.

I foreliggende privatforbrugsberegning i afgørelse dateret den 17. november 2017 indgår husle jen med 3 kvartaler, der anses for at være betalt kontant.

Derudover indgår der betalingen af husleje hævet på konto [...22] den 30. december 2015. Huslejen indgår i privatforbrugsberegningen i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Bilag 54 og bilag 55

Under bilag 54 er der indsendt 4 lejekontrakter, som vil blive kommenteret nedenfor.

Under bilag 55 har skatteyder oplyst, hvilke perioder lejekontrakterne vedrører. Der er tale om følgende perioder:

1. juli 2006 til 30. juni 2009

15. august 2009 til 1. maj 2011

1. juni 2011 til 1. december 2012

[person3]

Amy G Culanculan [person16]

Skatteyder har ligeledes oplyst, at der er oprettet en huslejekonto ([...25]) til indbetaling af depositum m.m., men efter 2012, hvor der er foretaget den arrest, valgte skatteyder at få lejebetalingen kontant.

Den 1. lejekontrakt vedrører lejemålet for [person3], og af lejekontrakten fremgår følgende:

  1. Lejemålet består af lejligheden med undtagelse af 2 værelser, 1 kælderrum og 1 rum imod gården med tilhørende badeværelse.
  2. Lejemålet er begyndt den 1. juli 2006.
  3. Lejen udgør 6.370,75 kr. pr. måned.
  4. Lejen skal indbetales på konto [...28]
  5. Lejemålet er tidsbegrænset og ophører den 30. juni 2009.

Ifølge foreliggende oplysninger fra CPR har [person3] været tilmeldt adressen for perioden 1. juli 2006 til 12. juni 2007.

Dette lejemål er den omhandlende indkomstopgørelse uvedkommende, idet det ikke vedrører de omhandlende indkomstår.

Den 2. lejekontrakt vedrører lejemålet for [person17], og af lejekontrakten fremgår føl gende oplysninger:

5.2 Lejemålet består af 75 kvm, bestående af 3 værelser, terrasse og adgang til bad og køkken.
5.3 Lejemålet er begyndt den 15. august 2009.
  1. Lejen udgør 3.500 kr. pr. måned.
  2. Lejen skal indbetales på konto [...25]

Ifølge foreliggende oplysninger fra CPR har [person17] været tilmeldt adressen en dag, hvor til- og fraflytterdatoen er den 15. august 2009.

Ifølge foreliggende kontoudskrifter for konto [...25] er der ikke foretaget indbetalinger vedrørende husleje.

Eftersom [person17] ikke var været tilmeldt adressen for den omtalte periode, og der ik ke er registreret nogen betaling af husleje, vil disse oplysninger ikke indgår i indkomstopgørelsen.

Den 3. lejekontrakt vedrører lejemålet for [person2], og af lejekontrakten fremgår følgende oplysninger:

  1. Lejemålet består af 35 kvm bestående af 1 værelse + kælder ca. 40 kvm incl. køkken, ba- deværelse og altan.
  2. Der er tale om studereværelse efter § 11
  3. Lejemålet er begyndt den 1. juni 2011
  4. Lejen udgør 4.500 kr. pr. måned.
  5. Lejen skal indbetales på konto [...25] eller kontant til udlejer.
  6. Lejemålet er møbleret.
  7. Lejemålet må ikke anvendes til andet end studiebrug og enkelte overnatninger særligt i vinterhalvåret, samt opbevaring af personlige ejendele.
  8. Lejer er studerende og bor hos hendes familie i [by2], hvor hun er tilmeldt.

Ifølge foreliggende oplysninger fra CPR har [person2] aldrig været tilmeldt på adressen [adresse1] i [by1].

Ifølge foreliggende kontoudskrifter for konto [...25] er der ikke foretaget indbetalinger vedrørende husleje.

Huslejen anses derfor for at være betalt kontant.

Vi anser ikke dette lejemål for at været omfattet af ligningslovens § 15 P, idet det ikke anses for at være tale om udlejning til beboelse, men udlejning af et studierum og til opbevaring, der anses for at været erhvervsmæssig udlejning efter statsskattelovens § 4.

Den 4. lejekontrakt vedrører udlejning af lagerrum, hvor lejer er [person3], og af lejekontrakten fremgår følgende:

  1. Lejemålet består af 1 værelse på 35 kvm.
  2. Lejemålet må ikke anvendes til andet end opbevaring af diverse møbler, indbogenstande samt tøj og enkelte overnatninger.
  3. Lejemålet er startet den 1. januar 2017.
  4. Lejen udgør 1.400 kr. pr. måned incl. varme og el.
  5. Lejen betales kontant eller til konto [...22]
  1. Lejen betales kvartalsvis.
  2. Lejemålet er ikke momsregistreret.
  3. Der betales ikke depositum
  4. Lejekontrakten er ikke underskrevet.

Det er denne husleje, der anses for at være behandlet i afgørelse dateret den 17. november 2017 under værelsesudlejning, idet huslejen er identiske.

Dette lejemål anses ligeledes ikke for at være omfattet af ligningslovens§ 15 P, idet det ikke an ses for at være tale om udlejning til beboelse, men udlejning til opbevaring af møbler og indbogenstande, der anses for at været erhvervsmæssig udlejning efter statsskattelovens§ 4.

Endvidere er lejemålet ikke momsregistreret, hvilket indikerer, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning, idet der ikke er moms på udlejning til beboelse.

Vedrørende skønsmæssig ansættelse

I. I Retsgrundlaget

Vi er enig i gældende praksis, hvor en skatteyder kan godtgøre, at en indbetaling er indkomst opgørelsen uvedkommende på baggrund af relevante faktiske oplysninger.

Efter gennemgang af nu indsendte bilagsmateriale er det også indbetalinger, der er blevet be skattet i afgørelse dateret den 17. november 2017, der nu anses for at være dokumenteret for at være skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

I . 2 Den konkrete sag

Indbetalinger, der er konstateret stammer fra [virksomhed3] og [virksomhed2], er ikke anset for at være skattepligtige indtægter.

Overførsler fra datteren [person4]'s konto til skatteyders konto, anses ikke for at være doku menteret, at dette vedrører salg af skatteyders løsøre.

Det anses ligeledes ikke for dokumenteret, at indsætninger til skatteyders konti stammer fra salg af løsøre, der er foretaget kontant.

Det anses ikke for dokumenteret, at en del indsætninger stammer fra et lån, der er yder af tidligere ægtefælle [person1] til skatteyder.

Lånet fra tidligere ægtefælle [person1] indgår i formuen primo 2011 i privatforbrugsbereg ningen foretaget i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Indbetalinger fra datteren [person4] og tidligere ægtefælle [person1], der kan henføres til betaling af deres udgifter, indgår ikke i privatforbrugsberegningen, idet de anses for at være skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Det er de overskydende indbetalinger, der ikke har kunnet realiseres til nogle udgifter, der er anset for at være en skattepligtig gave fra tidligere ægtefælle [person1] eller en gave fra datteren [person4].

Det anses ikke for dokumenteret, at skatteyder har modtaget indbetalinger, der stammer fra hendes moder.

Ydermere anses de udgifter, der er afholdt for skatteyders moder ikke for at have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgifterne fremgår under "diverse".

Det anes ikke for dokumenteret, at indsætninger under "diverse indbetalinger" under punkt 3 i afgørelse dateret den 17. november 2018 stammer fra datteren [person4], tidligere ægtefælle [person1] eller skatteyders moder.

1.2.1 Indsætninger fra salg af [person18]s ejendele

Indbetalinger, der er konstateret stammer fra [virksomhed3] og [virksomhed2], er ikke anset for at være skattepligtige indtægter.

Datteren [person4] har ejet 3 ejendomme og en grund, der er solgt i 2013, 2015 og 2016. Ejendommene anses ikke for at stå umøbleret, hvilket begrundes med, at der har været afholdt udgifter til opmagasinering af møbler i forbindelse med en vandskade på en af ejendommene.

Diverse salg af løsøre kan vedrører datteren [person4]s ejendomme.

Ifølge nu indsendte bilagsmateriale er det oplyst, at skatteyder har foretaget salg via [virksomhed6], hvor salgene er foretaget kontant.

Der foreligger ikke nogen opgørelser over, hvor stort salgsprovenuet har været ved salg via [virksomhed6].

Det anses ligeledes ikke for dokumenteret, at nogle af indbetalinger under "diverse indbetalinger" under punkt 3 i afgørelsen dateret den 17. november 2017 stammer fra salg via [virksomhed6].

Indbetalingen fra [virksomhed4] har ikke i afgørelse dateret den 17. november 2017 haft indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet indbetalingen er anset for at vedrører datteren [person4].

Efter gennemgang af de nu foreliggende indsendte bilag vedrører indbetalingen skatteyder, hvor for denne indbetalingen anses for at have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning.

1.2.1.1. Udbetaling af salgsprovenu via kontonummer [...34]

Afregningsbilagene fra [virksomhed3] (bilag 16) er udstedt til datteren [person4] og ind sat på hendes konto.

Indbetalingerne på datteren [person4]s konto anses ikke for at have indflydelse på skatteyders indkomstopgørelse, idet de anses for at være skatteyder uvedkommende.

Overførsler fra datteren [person4]s konto til skatteyders konto er behandlet under punkt 5 og fremgår af opgørelse i bilag 5 i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Overførsler fra datteren [person4] til skatteyder anses fortsat for at være en gave fra datteren [person4].

5.3.1.2 Udbetaling af salgsprovenu til [person18]s bankkonti

Efter gennemgang af nu indsendte bilag har Skattestyrelsen konstateret, at indbetalingen på 3.948,22 kr. (bilag 24) fejlagtigt ikke er anset for at vedrører skatteyder.

Indbetalingen på de 3.948,22 kr. skal derfor medregnes i skatteyders privatforbrugsberegning, som en indtægt ved salg af ejendele.

5.3.1.3 Kontantudbetaling af salgsprovenu

Kontoudtog fra [virksomhed3] (bilag 19) er udstedt til skatteyder, hvoraf det fremgår, at skat teyder har modtaget 30.000 kr. som en forskud/a'conto.

Udbetaling fra [virksomhed3] på 30.000 kr. skal derfor medregnes i skatteyders privatfor brugsberegning som en indtægt.

Kontoudtog fra [virksomhed3] (bilag 19) er udstedt til datteren [person4], hvorfor disse oplysninger er skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende, idet det vedrører datteren [person4].

Vi anser det ikke for dokumenteret, at nogle af de kontante indbetalinger i banken stammer fra salg af smykker via [person8] (bilag 20), idet vi fortsat er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at de omhandlende smykker skulle være skatteyders.

Salgene er foretaget fra [person8]'s konto ved [virksomhed3], og det er dermed ikke doku menteret, at der er tale om løsøre tilhørende skatteyder.

Det anses fortsat ikke for dokumenteret, at kontantindbetalinger stammer fra salg af skatteyders ejendele.

1.2.1 Lån ydet af [person1] til [person18]

Lånet mellem tidligere ægtefælle [person1] og skatteyder er indarbejdet i afgørelsen date ret den 14. november 2017.

Her har Skattestyrelsen anset lånet for at indgå i formue primo 2011. Dette fremgår af side 9 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Det fremgår af bilag 28, at der er ca. 2 millioner kroner tilbage af lånet, som skatteyder har filet udbetalt efterfølgende.

Efter gennemgang af foreliggende oplysninger og kontoudskrifter fremgår det ikke, hvorledes de 2 millioner kroner er udbetalt, hvorfor beløbet ikke kan have indflydelse på privatforbrugsberegningen.

1.2.1 Indsætninger fra henholdsvis [person4], [person5] og [person1] til betaling til deres udgifter Indbetalinger fra datteren [person4] og tidligere ægtefælle [person1], der kan henføres til betaling af deres udgifter, indgår ikke i privatforbrugsberegningen, idet de anses for at være skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Det er de overskydende indbetalinger, der ikke har kunnet realiseres til nogle udgifter, der er an set for at være en skattepligtig gave fra tidligere ægtefælle [person1] eller en gave fra datteren [person4].

Det anses ikke for dokumenteret, at skatteyder har modtaget indbetalinger, der stammer fra hen des moder.

Ydermere anses det ikke for dokumenteret, at skatteyder har afholdt udgifter, der kan realiseres til skatteyders moder.

Vi er enig i, at indbetalinger, der kan henføres til en udgift, har skatteyder ikke erhvervet ret til.

1.2.3.1 Øvrige indbetalinger fra [person4]

Efter gennemgang af nu indsendte bilag anses det ikke for dokumenteret, at en del af indbetalin gerne under "diverse indbetalinger" under punkt 3 og i opgørelse i bilag 3 i afgørelse dateret den 17. november 2017 stammer fra datteren [person4].

Det er ikke dokumenteret, at skatteyder har modtaget checks fra datteren [person4], der er anvendt til udgifter afholdt for datteren [person4].

Hvis det dokumenteres, at checksene komme fra datteren [person4], er det kun nettobeløbet, der skal gavebeskattes.

Der er afholdt udgifter til flybilletter for datteren [person4], som fejlagtigt opgjort under "rej ser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Disse beløb skal ikke indgå i privatforbrugsberegningen (se bilag 40).

Det er ligeledes konstateret, at der er afholdt udgifter under "diverse" og "advokat" i bilag 2 i af gørelse dateret den 14. november 2017, som vedrører udgifter afholdt for datteren [person4].

Disse udgifter får i stedet indflydelse på opgørelsen i bilag 5 i afgørelse dateret den 14. novem ber 2017, idet de overskydende beløbet er blevet anses for en gave fra datteren [person4] under punkt 5 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

1.2.3.2 Øvrige indsætninger fra [person1]

Efter gennemgang af nu indsendte bilag anses det ikke for dokumenteret, at en del af indbetalin gerne under "diverse indbetalinger" under punkt 3 og i opgørelse i bilag 3 i afgørelse dateret den

17. november 2017 stammer fra tidligere ægtefælle [person1].

Det er ikke dokumenteret, at skatteyder har modtaget checks fra tidligere ægtefælle [person1] Ander sen, der er anvendt til udgifter afholdt for tidligere ægtefælle [person1].

Hvis det dokumenteres, at checksene komme fra tidligere ægtefælle [person1], er det kun nettobeløbet, der skal beskattes som en skattepligtig gave.

Der henvises i øvrigt til forklaringer under bilag 34, 44, 46, 47 og 48.

Vi er enig i, at indbetalinger, der kan henføres til en udgift, har skatteyder ikke erhvervet ret til.

Der er afholdt udgifter til flybilletter for tidligere ægtefælle, som fejlagtigt opgjort under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 17. november 2017.

Disse beløb skal ikke indgå i privatforbrugsberegningen (se bilag 47).

Det er ligeledes konstateret, at der er afholdt udgifter under "diverse" og "advokat" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, som vedrører udgifter afholdt for tidligere ægtefælle [person1].

Disse udgifter får i stedet indflydelse på opgørelsen i bilag 4 i afgørelse dateret den 14. november 2017, idet de overskydende beløbet er blevet anses for en skattepligtig gave fra tidligere ægtefælle [person1] under punkt 4 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

1.2.3.3 Øvrige indsætninger fra [person5]

Det anses ikke for dokumenteret, at skatteyder har modtaget indbetalinger, der stammer fra hendes moder.

Ydermere anses det ikke for dokumenteret, at skatteyder har afholdt udgifter, der kan realiseres til skatteyders moder.

Der henvises til i øvrigt til forklaring under bilag 50 og 51.

1.2.4 Særligt vedrørende SKAT's kategori "Diverse indbetalinger"

Vi er enig i, at hvis det dokumenteres, at en del af "diverse indbetalinger" stammer fra datteren [person4], skal der ske gavebeskatning.

Vedrørende lejeindtægterne

Efter gennemgang af foreliggende lejekontrakter er Skattestyrelsens fortsat af den opfattelse, at der ikke er tale om udlejning til beboelse efter reglerne i ligningslovens § 15 P, idet udlejer ikke har været registreret på adressen.

Det er vores opfattelse, at der er tale om udlejning af studierum samt til opbevaring, der anses for erhvervsmæssig lejemål, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Vi er fortsat af den opfattelse, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse, idet det ikke anses for dokumenteret, at

  1. indbetalingerne på skatteyders konti stammer fra salg af skatteyders egendele,
  2. alle indbetalinger vedrører betaling af andres udgifter,
  3. indbetalingerne stammer fra lån ydet af tidligere ægtefælle [person1], og
  4. "diverse indbetalinger" er foretaget af datteren [person4], tidligere ægtefælle [person1] eller skatteyders moder.

Vi anses derfor disse indbetalinger for skattepligtige indtægter, skattepligtige gave eller modta get gaver.”

Skattestyrelsen har til repræsentantens supplerende bemærkninger af 28.2.2019 udtalt:

”1) Betaling på vegne af [person4] og [person1]

Af indsigelse fra [person6] fremgår det, at skatteyder er af den opfattelse, at brevet fra [person12] har relevans for nærværende sag.

Som tidligere nævnt indgår brevet fra revisor [person12] i tidligere års sagsbehandling.

Vi er enig i, at skatteyder afholder udgifter for hendes tidligere ægtefælle [person1] og datteren [person4].

De indtægter, der modtaget fra tidligere ægtefælle [person1] og datteren [person4], som kan realiseres til en udgifter, der vedrører tidligere ægtefælle [person1] eller datteren [person4], har ingen indflydelse på skatteansættelsen for 2011-2015.

Bilag 56

I bilag 56 henviser skatteyder til tidligere bilag, herunder bilag 33, 36, 40, 42, 43, 44+45 og 46+47.

Vi har tidligere oplyst, at de omtalte bilag ikke har indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet det er konstateret, at skatteyder har afholdt udgiften for tidligere ægtefælle [person1] og datteren [person4].

Med hensyn til bilag 33 er det konstateret, at skatteyder i afgørelse dateret den 14. november 2017 er blevet beskattet af 41.251 kr., hvilket svarer til 50.151,32 kr. - 8.900,00 kr. (indtægter reduceret med beløb, der er overført til tidligere ægtefælle [person1]).

I udtalelse til Skatteankestyrelsen dateret den 16. januar 2019 er det oplyst, at betaling af depositum i 2012 vil have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, der vil reducerer skatteyders privatforbrug.

Tilbagebetalingen af depositum på 51.151,32 kr. i 2013 vil have indflydelse på skatteyders privat forbrugsberegning, og det vil øge skatteyders privatforbrug, idet beløbet er indbetalt på skatteyders konto.

Eftersom beløbet ikke kommer fra tidligere ægtefælle [person1], anses skatteyder ikke for at have modtaget en skattepligtig gave fra tidligere ægtefælle [person1], hvorfor skatteyders indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med 41.251 kr.

1.1.1) Betaling af [person1]s flybilletter

Bilag 57:

Vi har tidligere under bilag 47 under indkomståret 2015 ikke anset det for dokumenteret, at de hævede beløb til [virksomhed20] vedrører køb af flybilletter til tidligere ægtefælle [person1].

Det anses nu for sandsynliggjort, at hævningerne til [virksomhed20] på henholdsvis 3.601 kr. og 1.769 kr. på konto [...22] den 20. juli 2015, vedrører køb af flybilletter til tidligere ægtefælle [person1].

Beløbene indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbene anses ikke for at vedrører skatteyder, hvorfor beløbene ikke skal påvirke privatforbrugs beregningen.

Derudover er det oplyst, at der er hævet 1.520,52 samme dag til valuta. Beløbet er hævet på konto [...22] den 20. juli 2015. Beløbet er hævet i en af [finans2] automater.

Beløbet indgår som tidligere nævnt under "udbetalinger" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. no vember 2017.

Det hævede beløb til valuta indgår ikke i privatforbrugsberegningen, og udgiften har ingen indfly delse på skatteyders privatforbrugsberegning.

Beløbet har fortsat ingen indflydelse på skatteyder privatforbrugsberegning, idet udgiften anses for at vedrøre tidligere ægtefælle [person1].

1.1.2) Betaling af overnatning på [hotel] i [Holland]

Bilag 58

Vi har i udtalelse dateret den 16. januar 2019 oplyst, at den afholdte udgift til [hotel] i [Holland] anses for at have indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgiften er afholdt af skatteyder.

Endvidere er vi af den opfattelse, at skatteyder har været med i [Holland], idet det er hendes dankort, der er anvendt.

Ifølge nu foreliggende oplysninger fra [hotel] i [Holland] fremgår det, at der kun er foretaget betaling for en person.

Beløbet på 1.619,91 kr. er hævet på skatteyders konto [...28] den 11. januar 2013. Beløbet indgår under "rejser" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og beløbet har påvirket skatteyders privatforbrugsberegning.

Beløbet anses for at vedrører skatteyders tidligere ægtefælle [person1], hvorfor beløbet ikke skal påvirke skatteyders privatforbrugsberegningen.

1.2.1) Checks udbetalt af [person4]

Bilag 59

Bilag 59 vedrører blandt andet en del af et kontoudskrift for konto [...18], hvor det fremgår, at der er hævet beløb på kontoen til udstedelse af checks.

Efter nærmere undersøgelser af dette kontonummer er det konstateret, at kontoen tilhører datteren [person4].

Af kontoudskriften fremgår det, at der er hævet nedenstående beløb til udstedelse af check:

  1. juni 2011
  2. juli 2011

5. oktober 2011

udstedt check udstedt check udstedt check

226.000 kr.

47.250 kr.

42.100 kr.

Beløbene indgår i bilag 3 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og skatteyder er blevet beskattet af beløbene, idet det ikke anses for dokumenteret, at beløbene stammer fra beskattede midler.

Eftersom det nu er dokumenteret, at ovenstående beløb stammer fra datter [person4], skal skatteyder ikke beskattes af beløbene.

Skatteyders indkomst for indkomståret 2011 under punkt 3, i afgørelse dateret den 14. november 2017, skal reduceres med beløbene i alt 315.350 kr.

Beløbene skal i stedet overføres til bilag 5, i afgørelse dateret den 14. november 2017, der vedrører indbetalinger vedrørende datteren [person4].

Indbetalinger fra datteren i bilag 5 er behandlet under punkt 5 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Under punkt 5, i afgørelse dateret den 14. november 2017, anses skatteyder for at have modtaget en gave fra datter [person4] på i alt 448.908 kr.

Dette beløb skal herefter øges med 315.350 kr., idet beløbene er modtaget fra datteren [person4].

1.2.2) Betaling af [person4]s flybilletter

Bilag 60:

Som tidligere nævnt under bilag 40 i udtalelse dateret den 16. januar 2019 har vi vedrørende ind komståret 2011 oplyst, at skatteyder ikke har et mastercard, hvorfor vi ikke har anset udgiften til flybilletten for at være afholdt af skatteyder.

Af bilag 60 fremgår det, at skatteyder ejer et mastercard.

Det anses fortsat ikke for dokumenteret, at skatteyder har afholdt udgiften med hendes mastercard, hvorfor udgiften fortsat ikke anses for afholdt af skatteyder.

Udgiften til flybillet den 26. januar 2011 har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet udgiften ikke anses for at være afholdt af skatteyder.

2) Salg på auktion mv.

Bilag 61-63

Vi har gennemgået det nu foreliggende materiale vedrørende salg på auktioner, og vi har følgende bemærkninger:

Opgørelsen over hvor mange dage datteren [person4] er i Danmark, dokumenterer ikke, at der ikke er tale om salg af hendes løsøre, der eventuel sælges hos auktionshusene.

Salg hos [virksomhed2]

Der er solgt en møntsamling, hvor auktionen er afsluttet den 16. juli 2008.

Dette salg er sagsbehandlingen uvedkommende, idet det ikke vedrører de aktuelle indkomstår.

Der er solgt endnu er møntsamling, hvor auktionen er afsluttet den 2. februar 2012. Hammerslagsprisen er 3.300 kr., og dette beløb skal fratrækkes hammerslagsgebyr+ 20% i salær.

Hvad det endelige salgsprovenu udgør, samt hvilken konto salgsprovenuet er indbetalt på, er ikke dokumenteret, hvorfor vi ikke kan konkludere, om det har indflydelse på skatteyders privatforbrug eller indkomstopgørelse.

Der er solgt 2 skulpturer, hvor auktionen er afsluttet den 2. februar 2012. Hammerslagsprisen er 850 kr., og dette beløb skal fratrækkes hammerslagsgebyr+ 20% i salær.

Hvad det endelige salgsprovenu udgør, samt hvilken konto salgsprovenuet er indbetalt på, er ikke dokumenteret, hvorfor vi ikke kan konkludere, om det har indflydelse på skatteyders privatforbrug eller indkomstopgørelse.

Der er solgt en skulptur af [person19], hvor auktionen er afsluttet den 18. januar 2006. Dette salg er sagsbehandlingen uvedkommende, idet det ikke vedrører de aktuelle indkomstår.

Der foreligger et afregningsbilag udstedt til [person18], der er dateret den 14. marts 2012. Det fremgår, at der er solgt en skulpter af [person19] den 3. februar 2012, og det sam lede salgsprovenu udgør 2.200 kr. efter betaling af salær.

Det er ikke dokumenteret, hvilken konto salgsprovenuet er indbetalte på, men hvis beløbet er indbetalt på skatteyders konto, vil beløbet påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, og dermed øge hendes privatforbrug.

Der er solgt en skulptur af Karal Appel, hvor auktionen er afsluttet den 27. februar 2012. Hammerslagsprisen er 2.300 kr., og dette beløb skal fratrækkes hammerslagsgebyr + 20% i salær.

Hertil foreligger et afregningsbilag udstedt til [person18], der er dateret den 7. marts 2012. Her fremgår det, at det samlede salgsprovenu udgør 2.024 kr. efter betaling af salær.

Det er ikke dokumenteret, hvilken konto salgsprovenuet er indbetalte på, men hvis beløbet er indbetalt på skatteyders konto, vil beløbet påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, og dermed øge hendes privatforbrug.

Der er solgt en hest af patineret og delvis bemalet blik og jern med bevægefunktion, hvor auktionen er afsluttet den 15. februar 2012. Hammerslagsprisen er 900 kr., og dette beløb skal fratrækkes hammerslagsgebyr + 20% i salær.

Hertil foreligger et afregningsbilag udstedt til [person18], der er dateret den 7. marts 2012. Her fremgår det, at det samlede salgsprovenu udgør 650 kr. efter betaling af salær.

Det er ikke dokumenteret, hvilken konto salgsprovenuet er indbetalte på, men hvis beløbet er indbetalt på skatteyders konto, vil beløbet påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, og dermed øge hendes privatforbrug.

Der er solgt en ring i sterlingsølv, hvor auktionen er afsluttet den 23. juli 2004.

Dette salg er sagsbehandlingen uvedkommende, idet det ikke vedrører de aktuelle indkomstår.

Der er solgt en skulptur af [person20], hvor auktionen er afsluttet den 13. oktober 2004. Dette salg er sagsbehandlingen uvedkommende, idet det ikke vedrører de aktuelle indkomstår.

Der er solgt håndlavet dørhammer i massiv messing, hvor auktionen er afsluttet den 2. februar 2012. Hammerslagsprisen er 425 kr., og dette beløb skal fratrækkes hammerslagsgebyr + 20% i salær.

Hvad det endelige salgsprovenu udgør, samt hvilken konto salgsprovenuet er indbetalt på, er ikke dokumenteret, hvorfor vi ikke kan konkludere, om det har indflydelse på skatteyders privatforbrug eller indkomstopgørelse.

Der er solgt en skulpter af [person20], hvor auktionen er afsluttet den 24. februar 2012. Hammerslagsprisen er 375 kr., og dette beløb skal fratrækkes hammerslagsgebyr+ 20% i salær.

Hertil foreligger et afregningsbilag udstedt til [person18], der er dateret den 4. april 2012. Her fremgår det, at det samlede salgsprovenu udgør 125 kr. efter betaling af salær.

Det er ikke dokumenteret, hvilken konto salgsprovenuet er indbetalte på, men hvis beløbet er indbetalt på skatteyders konto, vil beløbet påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, og dermed øge hendes privatforbrug.

Bilag 64

Som tidligere nævnt under bilag 13fhar vi i udtalelse dateret den 16. januar 2019 har vi anset, at bilag 13f vedrører salg af løsøre tilhørende datteren [person4], idet salgsprovenuet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Af bilag 64 fremgår det, at [virksomhed4] ApS har udstedt en faktura til skatteyder vedrørende salg af guld for i alt 13.234,87 kr.

Beløbet er indbetalt på datteren [person4]s konto.

Det har ingen indflydelse på skatteyders privatforbrug i og med, at pengene er indbetalt på datterens [person4]s konto.

Skatteyder anses for at have give datteren [person4] en gave.

Bilag 65

Som tidligere nævnt, under bilag 27, har vi i udtalelse dateret den 16. januar 2019 oplyst, at der ikke foreligger oplysninger om, under hvilken profil hos [virksomhed6], at annoncerne har været oprettet. Endvidere har salgsprovenu modtaget ved salg via [virksomhed6] ingen indflydelse på skatteyders privatforbrugsberegning, idet det ikke anses for dokumenteret, at der er tale om løsøre tilhørende skatteyder, samt salgsprovenuets størrelse kendes ikke.

Af bilag 65 fremgår det, at annoncerne hos [virksomhed6] er oprettet i skatteyders navn.

Vi er fortsat af den opfattelse, at salgsprovenu modtaget ved salg via [virksomhed6] ingen indflydelse har på skatteyders privatforbrugsberegning, idet salgsprovenuets størrelse ikke kendes.

Bilag 66

Som tidligere nævnt, under bilag 13e, har vi i udtalelse dateret den 16. januar 2019 oplyst, at der er tale om salg af løsøre tilhørende datteren [person4], idet afregningsbilaget fra [virksomhed3] er udstedt til [person4]. Endvidere er salgsprovenuet indbetalt på datteren [person4]s konto. Beløbet er derfor skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Af bilag 66 fremgår det, at skatteyder tilbage i 2005 har købt noget mink hos [virksomhed22] i [by6] for i alt 60.000 kr.

Vi er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om samme mink.

Endvidere er vi fortsat af den opfattelse, at salget af mink i henhold til bilag 13e tilhører datteren [person4], idet afregningsbilaget er udstedt til datteren [person4].

Bilag 67-69

Som tidligere nævnt, i udtalelse dateret den 16. januar 2019, har datteren [person4] ejet 3 ejendomme og en grund, der er solgt i 2013, 2015 og 2016.

Ejendommene anses ikke for at stå umøbleret, hvilket er begrundes med, at der har været afholdt udgifter til opmagasinering af møbler i forbindelse med en vandskade på en af ejendommene.

Diverse salg af løsøre kan vedrører datteren [person4]s ejendomme.

Af bilag 67-69 fremgår det af kopi af købsaftale vedrørende salg af datteren [person4]s ejendom [adresse5] i [by6], at køber overtager vederlagsfrit det i ejendommen værende bohave.

Vi er herefter af den opfattelse, at diverse salg kan vedrører datteren [person4]s ejendomme.

3) Indsætninger vedrørende [person5]

Bilag 70:

Indbetaling på 3.655,48 er omtalt under bilag 3 og 34 i udtalelse dateret den 16. januar 2019.

Indbetaling på 2.462,95 vedrører opgørelse af endelig forbrug på plejehjemmet [...], [person5]'s bo.

Beløbet er indbetalt på skatteyders konto [...28] den 11. april 2013.

Beløbet indgår under "husleje incl. forbrug" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet har påvirket skatteyders privatforbrugsberegning, idet beløbet har reduceret skatteyders udgifter til husleje incl. forbrug.

Indbetaling på 1.247 kr. vedrører pension efter [person5] fra [by7] Kommune. Beløbet er indbetalt på skatteyders konto [...02] den 8. april 2013.

Beløbet indgår under "indtægter" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Beløbet påvirker skatteyders privatforbrugsberegning, idet beløbet øger skatteyders privatforbrug.

Af kontoudskrift fra Boet efter [person5] fremgår det, at der den 30. oktober 2013 er udstedt en check til [person18] på i alt 221,40 kr.

Beløbet indgår i bilag 3 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og skatteyder er blevet beskattet af beløbet, idet det ikke anses for dokumenteret, at beløbene stammer fra beskattede midler.

Eftersom det nu er dokumenteret, at ovenstående beløb stammer fra moderen [person5], skal skatteyder ikke beskattes af beløbet.

Skatteyders indkomst for indkomståret 2013 under punkt 3, i afgørelse dateret den 14. november 2017, skal reduceres med beløbene i alt 221,40 kr.

4) Leje og fremleje af lejligheden beliggende på adressen [adresse1]

Bilag 71 og 72:

Efter gennemgang af skatteyders forklaring i bilag 71 og dokumentation i bilag 72 er vi fortsat af den opfattelse, at [person17] ikke har været registreret på adressen for den omtalte periode.

Dette begrundes med yderligere oplysninger og vedlagte bilag 1-4.

Bilag 1, som er oplysninger fra CPR, viser, hvem der har været registreret på adressen for perioden I. januar 2009 og frem til den 12. marts 2019.

Her fremgår det, at [person17] er tilflyttet og fraflyttet adressen [adresse1] den 25. august 2009. I udtalelse dateret den 16. januar 2019 er der fejlagtigt oplyst den 15. august 2009.

Af bilag 2, som er yderligere udskrift fra CPR, fremgår det at tilflytnings- og fraflytningsdatoen er den 25. august 2009, [person17] står som værende udrejst fra Danmark, og registreringen i CPR står registreret som værende fortrudt.

Af bilag 3, som er yderligere oplysninger fra CPR og en oversigt over [person17]'s tidligere adresser i Danmark for perioden 14. oktober 2004 og frem til 12. marts 2019. Det fremgår, at [person17] er udrejst fra Danmark den 30. juni 2006, hvor hun står til at være udrejst til Filippinerne.

Hun har for perioden 7. januar 2006 til den 30. juni 2006 stået registreret på datteren [person4]'s adresse.

Af bilag 4, som er en udskrift fra Skattestyrelsen's system (CSRL = registrerede oplysninger i slut systemet), fremgår det, at [person17] står registreret for at være fuldt skattepligtig til Danmark fra den 15. september 2004.

For indkomståret 2011 og 2013 står hun registreret som værende "ej skattepligtig ønskes ikke optaget på kommende mandtal", hvilket skyldes, at hun står registreret uden dansk adresse i det år, hun ikke skattepligtig.

For indkomstårene 2012 og 2014-2018 er hun ikke kendt i Skattestyrelsens systemer.

Af indsendte kontoudskrifter for konto [...25] fremgår det, at der er indbetalt 1.000 kr. pr. måned fra september 2009 til april 2011 med teksten "[person17] Varme [adresse1]"

For perioden i 2011 indgår disse beløb under "husleje incl. forbrug" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Disse indbetalinger indgår i skatteyders privatforbrugsberegning, og beløbene har reduceret skatteyders privatforbrug.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at der er indbetalt beløb til husleje på den oplyste konto i lejekontrakten udover ovenstående indbetalinger på konto [...25].

Oplysningerne vil herefter ikke indgå i indkomstopgørelsen ud over de allerede omtalte beløb.

Vi er ligeledes fortsat af den opfattelse, at lejemålet med [person2] (lejekontrakt 3) ikke er omfattet af ligningslovens § 15 P, idet det ikke anses for at være tale om udlejning til beboelse, men udlejning af et studierum og opbevaring, der anses for at være erhvervsmæssig udlejning efter statsskattelovens § 4.

Det er korrekt, at lejemålet med [person21] (lejekontrakt 4) er de omhandlende indkomstår uvedkommende.”

Til repræsentantens supplerende indlæg af 7.6.2019 har Skattestyrelsen udtalt:

”1) Vedrørende salg på auktion

Bilag 73 - 74

Vi har gennemgået det nu foreliggende oplysninger og materiale vedrørende salg på auktioner, og vi har følgende bemærkninger:

Det er korrekt, at der er solgt de omtalte effekter hos [virksomhed2], hvilket vi også har kommenteret i udtalelse dateret den 21. marts 2019.

Effekterne er købt i perioden 2005-2008 og solgt i 2012 i [person18]s navn og kundenum mer.

Det er dog fortsat ikke dokumenteret, hvilken konto salgsprovenuet er indbetalt på, men hvis beløbet er indbetalt på skatteyders konto, vil beløbet påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, og dermed øge hendes privatforbrug.

Bilag 75

Vi har ikke yderligere bemærkninger til bilag 75, end det der allerede fremgår under bilag 66 i udtalelse dateret den 21. marts 2019.

2) Vedrørende [adresse1]

2.1) Vedrørende selv huslejebetalingen

Bilag 76-77

Skatteyder har i bilag 76 og 77 forklaret de forskellige betalinger samt en specificeret oversigt over huslejebetalinger i perioden fra 2010 til 2016.

Der er tidligere indsendt en specificeret over huslejebetalinger i bilag 53, som er kommenteret i udtalelse dateret den 16. januar 2019.

Bilag 78

Det er oplyst, at skatteyders tidligere ægtefælle [person1] har foretaget en dobbelt betaling i 2010.

Skatteyder har oplyst, at det oprindeligt var en fejl, at tidligere ægtefælle [person1] havde overført huslejen to gange, men at tidligere ægtefælle [person1] og hun blev enige om, at den ene af de to betalinger kunne fungere som en forudbetaling af husleje, såfremt hun en dag havde behov for, at der var foretaget en forudbetaling.

Efter gennemgang af bilag 78 er det vores opfattelse, at der ikke er tale om betaling af dobbelt husleje, idet det bilag, der er dateret den 14. april 2010, vedrører perioden leje pr. 1. juli 2010, samt bilaget, der er dateret den 15. april 2010, vedrører husleje for 1/10 til 31/12-2010.

Bilag 79

Bilag 79 vedrører en meddelelse fra [finans5], hvoraf det fremgår, at de på vegne af skatteyder har overført 29.313,15 kr. til [virksomhed23], og der er tale om betaling af husleje pr. 01.04.2011.

Dette har ingen indflydelse på privatforbrugsberegningen, idet der i privatforbrugsberegningen indgår husleje for 4 kvartaler i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Bilag 80

Skatteyder har under bilag 76 oplyst, at huslejen pr. 01.07.2011, betalt den 30.03.2011, er betalt af hendes datter [person4], fra hendes konto i [finans4].

Bilag 80 er kopi af udlejers kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der er indbetalt 29.684 kr. fra [person4].

I foreliggende privatforbrugsberegning i afgørelse dateret den 14. november 2017 indgår huslejen med 4 kvartaler.

Dette er ikke korrekt, eftersom det nu er oplyst, at huslejen pr. 1. juli 2011 er betalt af datteren [person4].

Der skal herefter ikke indgå betaling af 4 kvartal husleje i privatforbrugsberegningen, idet skatteyder kun har betalt 3 kvartaler.

Betalingen af husleje af datteren på i alt 29.684 kr. anses herefter for at være en gave, som skatteyder har modtaget fra datteren [person4].

Bilag 81

Der foreligger nu dokumentation for betaling af huslejen pr. 1. april 2013.

I foreliggende privatforbrugsberegning i afgørelse dateret den 14. november 2017 indeholder betaling af 4 kvartaler husleje (3 betalinger via bank og 1 kontantbetaling).

2.2) Vedrørende fremlejeforholdene

Bilag 82-84

Bilag 85 er en forklaring fra skatteyder omkring fremleje til [person17].

Her er det oplyst, at huslejen ifølge lejekontrakten udgjorde 3.500 kr. pr. måned, og blev aflønnet med 2.500 kr. pr. måned for at tilse og renholde HELE lejeligheden.

Differencen på 1.000 kr. blev derfor leje minus løn, og som blev indsat på skatteyders konto i [finans1] (konto [...25]).

Efter gennemgang af bilag 83 og 84 er det konstateret, at skatteyder har fået medhold i Byretten og i Østre Landsret i, at skatteyder har fremlejet 3 værelser til [person17].

Af afgørelsen fra Byretten fremgår der følgende omkring folkeregistreringen:

Oplysningerne om [person17]s folkeregistrering kan ikke føre til andet resultat, da det lægges til grund, at registreringen skyldes oplysninger, der hidrører fra sagsøgerens tidligere repræsentant.

Efter gennemgang af kontoudskrifter for konto [...25] er det konstateret, at indbetalinger på denne konto med betegnelsen "[person17] Varme [adresse1]", og for indkomståret 2011 udgør beløbet i alt 7.000 kr.

Beløbet indgår under "Husleje incl. varme" i bilag 2 i afgørelse dateret den 14. november 2017, og beløbet har påvirket skatteyders privatforbrug.

3) Salg af smykker

Bilag 85-87

Bilag 85 er en forklaring fra skatteyder på, at der er tale om salg af private smykker, der er solgt af hendes veninde [person8].

Som dokumentation herfor har hun indsendt en mail fra [person8] (bilag 86), hvor hun oplyser følgende:

Hermed lidt til orientering, så du kan følge med.

Herefter er der en oversigt over smykker, der er til salg hos [virksomhed3]. Bilag 87 er en oversigt over salg af smykker hos [virksomhed3] ved [person8].

Efter gennemgang af foreliggende oplysninger er vi fortsat af den opfattelse, at det ikke er doku menteret, at der er tale om salg af smykker tilhørende skatteyder.

Beløbet på de 86.745 kr. skal ikke påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, idet det ikke anses for dokumenteret, at skatteyder har modtaget et kontant beløb på 86.745 kr.”

Til repræsentantens supplerende bilag 88-104 har Skattestyrelsen udtalt:

”Bilag 88:

Vi har gennemgået bilag 88, der er sammenholdt med bilag 18, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

Aquamarin- og diamanthalskæde

Ifølge bilag 18 (side 2) er det konstateret, at omtalte vare er solgt på aktion 1342 hos [virksomhed3] Ras mussen.

Resultatet af auktionen er sendt til skatteyders mailadresse.

Det samlet provenu er udbetalt omkring den 5. november 2013.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående aktion 1342.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

[person22] dørgreb

Ifølge bilag 18 (side 12) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1348 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 17) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1404 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 31 og 32) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg og solgt på aktion 1433 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Det samlet provenu er udbetalt omkring den 2. september 2014.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående aktion 1433.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

Ifølge bilag 18 (side 39) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1516 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 40) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1517 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 42) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg og solgt på aktion 1537 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Det samlet provenu er udbetalt omkring den 29. september 2015.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående aktion 1537.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

Ifølge bilag 18 (side 43) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1545 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 44) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1546 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 45 og 49) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg og solgt på aktion 1549 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Det samlet provenu er udbetalt omkring den 22. december 2015.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående aktion 1549.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

Ifølge bilag 18 (side 47 og 52) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg og solgt på aktion 1550 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Det samlet provenu er udbetalt omkring den 29. december 2015.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående aktion 1550.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

Rolex ur og diamantvedhæng

Ifølge bilag 18 (side 15) er det konstateret, at omtalte vare er sat til salg på aktion 1350 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Diverse tæpper

Ifølge bilag 18 (side 18) er det konstateret, at de omtalte varer er sat til salg på aktion 1406 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 20) er det konstateret, at den omtalte vare er sat til salg på aktion 1408 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Ifølge bilag 18 (side 22 og 27) er det konstateret, at den omtalte vare er sat til salg og solgt på aktion 1412 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Det samlet provenu er udbetalt omkring den 8. april 2014.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående aktion 1412.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

Ifølge bilag 18 (side 23), der er et afregningsbilag 1080612, er det konstateret, at vare på aktion 1408 er solgt hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse.

Det samlet provenu er udbetalt på den registreret bankkonto, hvis saldoen ikke er i [virksomhed3]s favør.

Efter gennemgang af foreliggende kontoudskrifter ses provenuet ikke indsat på skatteyders konti, hvorfor vi ikke anser det for at være dokumenteret, at skatteyder har modtaget provenuet angående afregningsbilag 1080612.

Salgsprovenuet påvirker derfor ikke skatteyders privatforbrugsberegning.

Ifølge bilag 18 (side 30) er det konstateret, at den omtalte vare er sat til salg på aktion 849 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Karte/ur af bronze

Ifølge bilag 18 (side 28-29) er det konstateret, at den optalte vare ikke er blevet solgt på auktion 1414 hos [virksomhed3], men tilbudt udbudt på auktion igen.

Diamantørestikker af 14 kt. Guld

Ifølge bilag 18 (side 33) er det konstateret, at den omtalte vare er sat til salg på aktion 1438 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Diverse pelse

Ifølge bilag 18 (side 47) er det konstateret, at den omtalte vare er sat til salg på aktion 1550 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse. Varen ses ikke solgt.

Vertu tlf.

Ifølge bilag 18 (side 58) er det konstateret, at den omtalte vare er sat til salg på aktion 1604 hos [virksomhed3].

Mailen er sendt til skatteyders datter [person4] på skatteyders mailadresse den 15. januar 2016. Varen ses ikke solgt.

Bilag 89

Det omtalte løsøre i bilag 89 fremkommer ligeledes af bilag 22.

Løsøret anses for at tilhøre skatteyder, men salgsprovenuet vil ikke påvirke skatteyders privatfor brugsberegning, idet salgsprovenuet indbetales på skatteyders datter [person4]s konto [...34]

Dette er også omtalt under bilag 22 i udtalelse dateret den 16. januar 2019.

Bilag 90

Bilag 90 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 91

Betalinger af husleje fra skatteyders datter [person4] for indkomstårene 2011 (bilag 80) og 2014 (bilag 53) har forøget skatteyders privatforbrug.

Betaling af husleje fra skatteyders tidligere ægtefælle [person1] for indkomståret 2010 har ingen indflydelse på skatteansættelsen, idet indkomståret 2010 ikke har indgået i sagsbehandlingen, hvor der er truffet afgørelse den 14. november 2017.

Bilag 92

Bilag 92 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 93

Bilag 93 består af en købekontrakt mellem skatteyder og hendes forældre, hvor det fremgår, at skatteyder sælger løsøre til hendes forældre for i alt 310.000 kr.

Købskontrakten er underskrevet den 9. august 1990, og beløbet er betalt med check dateret den 10. august 1990.

Der henvises til beskrivelse under bilag 89.

Bilag 94

De omtalte pelse i bilag 94 fremkommer ligeledes af bilag 13e, 66, 75 og 88.

Pelsene anses for at tilhøre skatteyder, men salgsprovenuet vil ikke påvirke skatteyders privatfor brug, idet salgsprovenuet er indbetalt på skatteyders datter [person4]s konto, hvilket er beskrevet under bilag 13e.

Bilag 95

Bilag 95 er de underliggende bilag til bilag 88, hvor der er billeder af det forskellige løsøre. Der henvises til bemærkningerne under bilag 88.

Bilag 96

Bilag 96 er de underliggende bilag til bilag 89, hvor der er billeder og købsbilag af det forskellige løsøre.

Der henvises til bemærkningen under bilag 89.

Bilag 97

Bilag 97 vedrører køb af polsk sølvtøj i 2004, og købet af foretaget på konto [...03], der er tilhø rende [person18] og [person1].

I udtalelse dateret den 16. januar 2019 er salget er dette sølvtøj anset for at vedrører skatteyder, og salget har påvirket skatteyders privatforbrugsberegning.

I opgørelse over reguleringer, der er sendt den 24. september 2019, er der konstateret en tastefejl. I linje 9 (privatforbrug) er der fejlagtigt tastet bilag 4/bilag 26. Det skal stå bilag 4/bilag 24.

Bilag 98

Bilag 98 vedrører køb af løsøre hos [virksomhed24] i 1998. Der fremgår ikke af fakturaen, hvem fakturaen er udstedt til.

På bilaget er der noteret "bilag 22 side 15"

Bilaget anses herefter for at være beskrevet under bilag 89, hvorfor der henvises dertil.

Bilag 99

Bilag 99 vedrører køb af løsøre hos [virksomhed25] i [Schweiz] (Schweiz) i 2006. Af fakturaen fremgår det, at bilaget er udstedt til skatteyders tidligere ægtefælle [person1].

På bilaget er der noteret "bilag 18 side 28"

Bilaget anses herefter for at være beskrevet under bilag 88, hvorfor der henvises dertil.

Bilag 100

Bilag 100 vedrører rettelser til bilag 13.

Beløbene, der fremgår af henholdsvis bilag 13 og bilag 100, er beskrevet under bilag 4 + 26 samt bilag I3a (i udtalelse dateret den 16. januar 2019 er der fejlagtigt noteret bilag 13) til og med bilag 13i.

Bilag 100 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger end allerede beskrevet under oven nævnte bilag.

Bilag 101

Bilag 101 vedrører bankoverførsler i forbindelse med salg, der er ligeledes er beskrevet under bilag 13g.

Der er tale om pengeoverførsler fra [person8] til skatteyders datter [person4]s konto. Beløbene anses fortsat for at være skatteyders indkomstopgørelse uvedkommende.

Bilag 102

Bilag 102 vedrører køb af tasker i henholdsvis 2004, 2006 og 2008, der er beskrevet under bilag I3g og 101.

Købet i 2008 er foretaget af skatteyders tidligere ægtefælle [person1].

Taskerne anses for at tilhøre skatteyder, men salgsprovenuet vil ikke påvirke skatteyders privatforbrugsberegning, idet salgsprovenuet er indbetalt på skatteyders datter [person4]s konto, hvilket er beskrevet under bilag 13g og 101.

Bilag 103

Bilag 103 vedrører beskrivelse af lejemålene vedrørende [person17] og [person2].

Derhenvises til bilag 82-84 i udtalelse dateret den 29. august 2019 vedrørende lejemålet for [person17].

Der henvises til bilag 54-55 i udtalelse dateret den 16. januar 2019 vedrørende lejemålet for [person16].

Bilag 103 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 104

Ifølge advokat [person6] skal bilag 104 ses i forlængelse af det allerede fremlagte bilag 13a. Det bemærkes, at bilag 100 og 104 skal ses i sammenhæng.

I den nye opgørelse er beløbet på i alt 22.471 kr. for indkomståret 2012 streget ud, og der er nævnt et nyt beløb på i alt 6.224 kr.

Det nye beløb er en del af de indsætninger på i alt 9.128 kr. fra [virksomhed2], der er kommenteret under bilag 4 i udtalelse dateret den 16. januar 2019.

Beløbet på i alt 9.128 kr., der er omtalt i bilag 4, anses for at påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 104 giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, da beløbet på i alt 9.128 kr. har forøget skatteyders privatforbrug.”

Skattestyrelsen har til repræsentanten yderligere bemærkninger af 14. november 2019 udtalt:

Bilag 105:

Vi har gennemgået bilag 105, som er yderligere bemærkninger til bilag 88, 89, 90, 92, 93, 94, 95,

96, 97, 98, 99, 100, 404, 102, 103 og 104, der er omtalt i udtalelse dateret den 31. oktober 2019. Bilag 105 skal ses sammen med bilag 111 vedrørende salgene under bilag 88, der dokumenterer salgene.

Bilag 88

Aquamaring- og diamanthalskæde

Det er oplyst, at provenuet er modtaget den 2. oktober 2013 som a'conto kontant på 30.000 kr.

Dette provenu på 30.000 kr. vil forøge skatteyders privatforbrugsberegning, som det også tidligere er beskrevet under bilag 19 i udtalelse dateret den 16. januar 2019, og i den tidligere fremsendte opgørelse.

[person22] dørgreb

Bilag 18 (side 12) ved aktion nr. 1348 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 26. november 2013 ved hammerslag for 2.300 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 17) ved aktion nr. 1404 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt. Varen er solgt den 21. januar 2014 ved hammerslag for 2.100 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 31 og 32) ved aktion 1433 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt, hvilket også er beskrevet i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti. Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 39) ved aktion nr. 1516 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt. Varen er solgt den 14. april 2015 ved hammerslag for 3.000 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 39) ved aktion nr. 1516 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt. Varen er solgt den 14. april 2015 ved hammerslag for 3.000 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 40) ved aktion nr. 1517 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt. Varen er solgt den 21. april 2015 ved hammerslag for 2.400 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 42) ved aktion 1537 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt, hvilket også er beskrevet i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti. Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 42) ved aktion 1537 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt, hvilket også er beskrevet i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti. Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 41) ved aktion nr. 1538 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 15. september 2015 ved hammerslag for 1.200 kr.+ 1.250 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 43) ved aktion nr. 1545 hos [virksomhed3] er nu dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 3. november 2015 ved hammerslag for 2.400 kr., men der er ingen dokumentati on for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 45 og 49) ved aktion 1549 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt, hvilket også er beskrevet i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 47 og 52) ved aktion 1550 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt, hvilket også er beskrevet i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti. Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Rolex ur

Bilag 18 (15) ved aktion 1350 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 11. december 2013 ved hammerslag for 15.000 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Diverse tæpper

Bilag 18 (30) ved aktion 849 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 12. juni 2014 ved hammerslag for 16.000 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (18) ved aktion 1406 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 3. februar 2014 ved hammerslag for 3.000 kr.+ 7.500 kr.+ 6.500 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (20) ved aktion 1408 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 17. februar 2014 ved hammerslag for 10.000 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 18 (side 22 og 27) ved aktion 1412 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt, hvilket også er beskrevet i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Det er fortsat ikke dokumenteret, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti. Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Kartelur af bronze

Det er nu oplyst, at bilag 18 (28-29) ikke er solgt på auktion hos [virksomhed3], men i stedet hos [virksomhed8] [virksomhed2], jf. bilag 22.

Der henvises til bemærkning til bilag 22 i udtalelse dateret den 16. januar 2019, idet der ikke er kommet nye oplysninger eller dokumentation.

Diverse pelse

Bilag 18 (47) ved aktion 1550 hos [virksomhed3] er dokumenteret som solgt.

Varen er solgt den 9. december 2015 ved hammerslag for 13.000 kr.+ 2.200 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Endvidere forligger der dokumentation for, at der ligeledes er solgt en pels hos [virksomhed2] ved hammerslag for 12.000 kr., men der er ingen dokumentation for, at provenuet er indbetalt på skatteyders konti.

Salgsprovenuet vil derfor ikke påvirke skatteyders privatforbrug.

Verty tlf.

Det er nu oplyst, at varen ikke er solgt hos [virksomhed8] [virksomhed3], men senere solgt pri vat.

Salgsprovenuet for salget kendes ikke, herunder hvorledes salgsprovenuet er udbetalt, hvorfor salget ikke kan påvirke skatteyders privatforbrug.

Bilag 89

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 89 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 90

Der er ingen yderligere bemærkninger, hvilket også er fremkommet under bilag 90 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 92

Der er ingen yderligere bemærkninger, hvilket også er fremkommet under bilag 92 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 93

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 93 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 94

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 94 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 95

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 88 og 95 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 96

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 89 og 96 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 97

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 97 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 98

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 98 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 99

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 99 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 100

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 100 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 101 og bilag 102

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 101 og 102 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 103

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 103 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 104

Der er ingen yderligere bemærkninger end allerede fremkommet under bilag 104 i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 106

Det fremgår af bilag 106, at skatteyder har solgt sine ejendele for i alt 412.750,47 kr.

Den del af beløbet, der anses for dokumenteret for at være indbetalt på skatteyders konto, og udbetalt kontant ved kvittering, vil og har påvirket skatteyders privatforbrug.

Indbetalinger, der er indbetalt på skatteyders datter [person4]'s konto, har ikke påvirket skatteyders privatforbrugsberegning, da indbetalingerne er skatteyder uvedkommende.

Modtagne kontanter:

Salg af smykker gennem [person8] på i alt 86.746 kr. i 2012 er tidligere omtalt under bilag 13g og 101, og der er ikke tale om en kontant betaling, idet beløbet er indbetalt på skatteyders datter [person4]s konto.

Beløbet anses fortsat for at være skatteyders privatforbrugsberegning uvedkommende.

Fremlejeafgift fra [person16] på i alt 31.500 kr. i 2012.

Skatteyder har tidligere oplyst, at den månedlige lejeindtægt udgør henholdsvis 1.400 kr. og 2.995 kr. i alt 52.750 kr. pr. indkomstår.

Beløbet indgår i privatforbrugsberegningen og skatteberegningen i afgørelse dateret den 14. no vember 2017.

Salg af Rolex guld ur til [person8] kontant for i alt 80.000 kr. Det fremgår, at kvitteringen vil komme.

Dette beløb påvirker ikke skatteyders privatforbrugsberegning, idet det ikke er dokumenteret, at skatteyder har modtaget beløbet.

Dokumenteres det, at skatteyder har modtaget beløbet, vil beløbet øge skatteyders privatforbrug.

Modtaget a/c [virksomhed3] på i alt 30.000 kr. i 2013 er tidligere omtalt under bilag 19 og 105 (denne udtalelse side 1), hvor det er oplyst, at beløbet forøger skatteyders privatforbrugsberegning.

Modtaget a/c [virksomhed3] på i alt 20.000 kr. i 2012 er tidligere omtalt under bilag 19 i udta lelse dateret den 16. januar 2019.

Beløbet anses fortsat for at være skatteyders privatforbrugsberegning uvedkommende.

Fremlejeafgift fra [person16] på i alt 54.000 kr. i 2013.

Skatteyder har tidligere oplyst, at den månedlige lejeindtægt udgør henholdsvis 1.400 kr. og 2.995 kr. i alt 52.750 kr. pr. indkomstår.

Beløbet indgår i privatforbrugsberegningen og skatteberegningen i afgørelse dateret den 14. no vember 2017.

Salg af Ure til [virksomhed26] v/[person23] [adresse6] [by1] kontant for i alt 152.000 kr.

Det fremgår, at kvitteringen vil komme.

Dette beløb påvirker ikke skatteyders privatforbrugsberegning, idet det ikke er dokumenteret, at skatteyder har modtaget beløbet.

Dokumenteres det, at skatteyder har modtaget beløbet, vil beløbet øge skatteyders privatforbrug.

Fremlejeafgift fra [person16] på i alt 54.000 kr. i 2014.

Skatteyder har tidligere oplyst, at den månedlige lejeindtægt udgør henholdsvis 1.400 kr. og 2.995 kr. i alt 52.750 kr. pr. indkomstår.

Beløbet indgår i privatforbrugsberegningen og skatteberegningen i afgørelse dateret den 14. no vember 2017.

Fremlejeafgift fra [person16] på i alt 49.500 kr. i 2015.

Skatteyder har tidligere oplyst, at den månedlige lejeindtægt udgør henholdsvis 1.400 kr. og 2.995 kr. i alt 52.750 kr. pr. indkomstår.

Beløbet indgår i privatforbrugsberegningen og skatteberegningen i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Vedr. bilag 3:

Der omtales 3 beløb på i henholdsvis 42.100 kr., 47.250 kr. og 226.000 kr., i alt 315.350 kr. Beløbene er beskrevet under bilag 59 i udtalelse dateret den 21. marts 2019, hvorfor der henvises til forklaringen under bilag 59.

Kontant fra Mor [person5] på i alt 30.000 kr. i 2012.

Dette beløb påvirker ikke skatteyders privatforbrugsberegning, idet det ikke er dokumenteret, at skatteyder har modtaget beløbet.

Dokumenteres det, at skatteyder har modtaget beløbet, vil beløbet øge skatteyders privatforbrug.

Minus beskatning af indb. fra tidligere ægtefælle.

Der omtales 3 beløb på i henholdsvis 41.251 kr., 10.110 kr. og 700 kr.

Beløbet på de 41.251 er beskrevet under bilag 56 i udtalelse dateret den 21. marts 2019, hvorfor der henvises til forklaringen under bilag 56.

Øvrige beløb er anset for en skattepligtig gave i afgørelse dateret den 14. november 2017.

Bilag 107

Her er skatteyder kommet med en uddybende beskrivelse til bilag 50. Bilag 50 og 51 er kommenteret i udtalelse dateret den 16. januar 2019.

Bilag 107 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 108

Her er skatteyder kommet med en uddybende beskrivelse af bilag 104. Bilag 104 er kommenteret i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 108 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 109

Her er skatteyder kommet med en uddybende beskrivelse af bilag 101 og 102. Bilag 101 og 102 er kommenteret i udtalelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 109 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 110

Her er skatteyder kommet med en uddybende beskrivelse af bilag 103 og 54.

Bilag 54 er kommenteret i udtalelse dateret den 16. januar 2019, og bilag 103 er kommenteret i ud talelse dateret den 31. oktober 2019.

Bilag 110 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.”

Skattestyrelsen har den 14. februar 2020 udtalt:

”Partshøring af gavegiver

Vi har ikke partshørt gavegiver (datteren) i forbindelse med afgørelsen om, at skatteyder har modtaget en afgiftspligtig gave fra gavegiveren (datteren).

Jeg har ikke partshørt gavegiveren, idet det er gavemodtageren, der skal betale gaveafgiften efter boafgiftslovens § 30. Jeg er dog klar over, at gavegiveren hæfter solidarisk.

Generelle bemærkninger

Efter at have læst skatteyders indlæg samt oversigt over sagens forløb indtil dags dato, har det ikke givet anledning til yderligere bemærkninger, dog kan det tilføjes, at det er korrekt i udtalelse dateret den 16. januar 2019, at der er sket en tastefejl fra min side. Jeg har fejlagtigt skrevet c 1. december 2012, men den korrekte dato er 1. december 2015.

Rettelser til bilag 106

Rettelserne til bilag 106 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger, idet lejeindtægten har påvirket skatteyders privatforbrugsberegning, men der er dog differencer mellem skatteyders og vores opgørelse af lejeindtægten. Differencen kan opgøres således:

Ifølge skatteyder

Afgørelse af 14/11-17

Difference

Lejeindtægt 2011

31.500 kr.

52.740 kr.

-21.240 kr.

Lejeindtægt 2012

54.000 kr.

52.740 kr.

1.260 kr.

Lejeindtægt 2013

54.000 kr.

52.740 kr.

1.260 kr.

Lejeindtægt 2014

54.000 kr.

52.740 kr.

1.260 kr.

Lejeindtægt 2015

49.500 kr.

52.740 kr.

-3.240 kr.

Det negative beløb vil reducere skatteyders privatforbrug, og de positive beløb ved forøge skatteyders privatforbrug.

Salg af ure

Skatteyder har i bilag 106 oplyst, at der er solgt ure til [virksomhed26] kontant for i alt 152.000 kr., som vi kommenteret i udtalelse dateret den 21. november 2019.

Nu foreligger der oplysninger om, at der skulle være solgt ure kontant for i alt 205.000 kr., og der er indsendt 4 bilag fra [virksomhed26], der har 4 ure i kommission.

Vi har sendt en generel forespørgsel til [virksomhed26], hvor vi ønsket at vide de generelle forretningsgange hos dem, når man har ure i kommission hos dem.

Deres svar (markeret med kursiv) på vores mail ses nedenfor:

  1. Hvilket dokument udarbejdes, når I tager ure i kommission, og sker der fortløbende nummerering af jeres blanketter?

Vi laver en seddel med navn og tlf nr og en aftalt pris.

  1. Hvilket dokument udarbejdes, når I sælger ure i kommission, og der er fortløbende nummerering af jeres salgsbilag?

laver jo en faktura når et ur er solgt, så lavede jeg en afregning enten kontant eller overførsel, men i dag er det jo kun overførsel.

og i dag har jeg en anden formforsalgsbilag når jeg overføre ure til regnskabet, men ikke en kunder får, kun hvis jeg køber et ur af en kunde, men jeg overføre jo,. så ikke altid kunden kommer ind igen når deres ure er solgte.

  1. Hvorledes foregår afregningen, når I har solgt ure i kommission, herunder afregnes der kontant eller ved bankoverførsel?

Den gang kunne man få kontanter eller overførsel, det kan man jo ikke mere så alt køre over bankoverførsel nu.

  1. Hvad betales der i kommission, når I har solgt ure i kommission?

Jeg køre ikke med % afregning men med en fast pris, så der ikke problemer hvis nu uret skul le blive solgt til en lavere pris end aftalt, men kan jo godt forhandle den aftalte pris ned hvis der kommer en med et bud på varen, så min fortjeneste ikke er god nok i forhold til jeg skal give garanti på urene nå de bliver solgt.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen.

Sagen omhandler hvorvidt klager er skattepligtig af indsætninger på konti, udlejning af værelser og hvorvidt om ansættelsen for 2011-2013 kan ske efter skatteforvaltningslovens § 27 .

I påklagede periode og frem til september 2015 er der ingen skattepligtig indtægt angivet for klageren. SKAT har opgjort et negativ privatforbrug i hver af de påklaget indkomstår og skønsmæssigt fastsat klagers indkomst med udgangspunkt i konkrete indsætninger på hendes konti, samt med den oplyste lejeindtægt.

Klageren har siden 2004 boet i en 450 kvm. lejlighed i [by1], med undtagelse af perioden fra august 2009 frem til maj 2011, horefter hun var eneste tilmeldte på adressen.

I påklaget periode er konstateret en række udenlandske indsættelser og kontante indsætninger på klagers konti. Yderligere er det oplyst, at klageren har udlejet værelse og kælderrum til bla. opbevaring af møbler.

Klageren har oplyst, at hendes privatforbrug er finansieret ved salg af private ejendele, lån fra eksmand, og modtaget husleje. Det er yderligere oplyst at flere af de konstateret indsætninger er gået til afholdelse af udgifter for datterens og eksmandens ejendomme. De er begge bosiddende i udlandet.

Skattestyrelsen anser udlejningen for erhvervsmæssig, og beskatter klageren at indsætninger frasorteret afholdte udgifter.

Der har i perioden været en vis sammenblanding mellem klageren og datterens økonomi, herunder skulle salgsprovenu fra en del af klagers private ejendele angiveligt været afregnet gennem datterens bankkonto, ligeledes ses det, at klageren i et vist omfang har forestået betaling af datterens regninger mv. i Danmark.

Formelt

Indkomstårene 2014 og 2015 er foretaget indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26. Da klageres udlejning af værelser i lejligheden anses som erhvervsmæssig udlejning, er hun ikke omfattet af den forkortet ligningsfrist.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 fremgår, at en ansættelse kan foretages efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Klageren har i påklagede periode modtaget kontant indsætninger på sine bankkonti, uden at dokumenterer hvor flere af beløbene stammer fra. Det er således ikke godtgjort at beløbene stammer fra beskattede midler eller, at der er tale om ikke skattepligtige indtægter. Yderligere har klageren haft indtægt ved udlejning af værelser, som ikke har været til beboelse, uden at selvangive indtægten.

På dette grundlag, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ved ikke at selvangive indtægterne har handlet mindst groft uagtsomt.

Materielt

Afgiftspligtige gaver fra datter

Efter boafgiftslovens § 26 skal gavegiver og gavemodtager senest anmelde gaven den 1. maj i året efter modtagelsen. Efter boafgiftslovens § 30 hæfter gavegiver og gavemodtager solidarisk for gaveafgiften.

Skat har i afgørelsen af 14. november 2017 anset flere beløb klageren har modtaget fra sin datter, for at være afgiftspligtige gavebeløb. Klageren mener derimod, at de modtagne beløb er anvendt til dækning af datterens udgifter.

I forbindelse med sagsbehandlingen er der ikke foretaget partshøring af datteren, som gavegiver. Datteren har således ikke haft mulighed for at forholde sig til sagen og dermed er det uafklaret om datteren har oplysninger der kunne belyse sagen, herunder beløbenes anvendelse og om der ved overførslerne har været en gavehensigt.

Afgørelser om gaveafgift følger de forvaltningsretlige regler om partshøring og begrundelse jf. forvaltningslovens §§ 21-21 på samme måde som skatteansættelser gør, jf. skatteforvaltningslovens § 20.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det forhold, at datteren ikke har været partshørt i forbindelse med afgørelsen, må medføre at sagen på dette punkt hjemvises til fornyet behandling. Der er lagt vægt på, at det ikke kan udelukkes, at datteren kan tilføre sagen oplysninger der kan give grundlag for en anden materiel afgørelse. Herved særligt henset til at datteren hæfter solidarisk for gaveafgiften, samt den delvise sammenblanding der er sket med deres økonomi.

Lejeindtægter

Modtagne lejeindtægter for udlejning af værelse til møbelopbevaring og kælderrum til opbevaring af materialer er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Det lægges til grund, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning, hvorefter udlejningen ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 15 P, der vedrører udlejning til beboelse.

Der er bl.a. lagt vægt på, at der udover klageren selv ikke har været andre personer registreret på adressen i påklagede periode.

Klagers indkomst forhøjes med den oplyste lejeindtægt på i alt 52.740 kr. for hver af indkomstårene 2011-2015.

Indsætninger på bankkonti
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Den henvises her til SKM.2011.208.HR.

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af hvorvidt der er tale om salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Der henvises her til SKM.2013.748.VLR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises her til SKM.2008.905.HR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler, eller ikke er skattepligtig indkomst. Der henvises her til SKM.2019.225.ØLR.

I påklagede indkomstår har klageren haft en hel del overførsler og indsætninger af kontanter på sine bankkonti.

SKAT har i afgørelsens bilag 4 og 5 opgjort indbetalinger der vedrører datteren og tidligere ægtefælle. Indsætninger er ikke medtaget som almindelig indkomst.

Størsteparten af beskatningen kan henføres til kontante indsætninger, hvor der ikke findes påvist at være en direkte sammenhæng mellem salg af ejendele via datteren, og kontantindsætningerne.

For kontant afregnet salg af indbogenstande er det ikke muligt at følge pengestrømmen til klagers konti. Der er hverken beløbs eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsættelserne og de beskattet beløb fra afgørelsens bilag 3. Indtægterne påvirker således alene klagers privatforbrug.

For en nærmere gennemgang af de enkelte fremlagt bilag henvises til Skattestyrelsens bemærkninger af den 16. januar samt den 21. marts 2019. Det findes her dokumenteret, at tre beløb på i alt 315.350 kr. stammer fra datteren og således ikke skattepligtigt i indkomståret 2011. Ligeledes anerkendes to beløb på i alt 3.876 kr., som værende ikke skattepligtig indkomst i 2013, ligesom ansættelsens nedsættes med 41.251 kr., idet beløbet er påvist at være tilbagebetaling af depositum.

Det fremlagte lånedokument fra 2007 på 5.000.000 kr. fra klagers tidligere ægtefælle, hvor klager har oplyst, at der ved udgangen af 2008 var lånt ca. 3 mio., og derfor resterende 2 mio. kr. tilbage, kan ikke føre til andet resultat.

Det bemærkes her, at der ikke foreligger en opgørelse eller dokumentation for efterfølgende udbetaling af lånet, samt at lånet er indgået på usædvanlige vilkår, og at klager har oplyst, at hun ikke vil kunne tilbagebetale lånet.

Der ses således ikke at foreligge et reelt lån med tilbagebetalingsforpligtigelse.

Hertil bemærkes, at tidligere ægtefæller ikke er omfattet af boafgiftslovens § 22 hvorfor modtagne gaver anses for skattepligtige.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sin helhed. Klagers indkomst forhøjes med erhvervsmæssige lejeindtægter, samt opgjorte indsætninger på konti. Forholdet om afgiftspligtige gaver modtaget fra datteren hjemvises til fornyet behandling. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2011-2015 nedsættes med henholdsvis 420.147 kr., 137.381 kr., 519.884 kr., 116.469 kr. og 63.640 kr. Der er desuden nedlagt påstand om, at gaveafgiftstilsvar for 2014 og 2015 nedsættes med henholdsvis 19.209 kr. og 16.556 kr.

Der i øvrigt fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011-2013.

Repræsentanten har til støtte for påstanden fremført:

”Vedrørende skønsmæssig ansættelse

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKATs skøn over indsætninger på [person18]s bankkonti i årene 2011-2015 beror på forkerte forudsætninger, idet indsætningerne hverken er gaveafgifts- eller skattepligtig indkomst.

Indsætningerne hidrører bl.a. fra salg af [person18]s egne værdier på auktion mv., lån ydet af [person1] samt indsætninger fra henholdsvis [person4], [person5] og [person1] til betaling forbundet med bl.a. disses ejendomme.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person18] skal beskattes af indsætninger i kategorien "Diverse indbetalinger", gøres det gældende, at en del af beløbene hidrører fra hendes datter [person4], hvorfor beløbene skal beskattes efter boafgiftslovens regler.

Vedrørende lejeindtægter

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person18]s lejeindtægter hidrørende fra fremleje af dele af hendes lejlighed beliggende på adressen [adresse1] skal beskattes efter ligningslovens§ 15 P, idet der alene har været udlejet til privat beboelse.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011-2013, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

1 Vedrørende skønsmæssig ansættelse

1.1 Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens§ 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a.

SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013, 509. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

En afgørelse, hvor skattemyndighederne anser indsætninger på en skatteyders bankkonto som skattepligtig indkomst, er udtryk for et skøn. Dette fremgår af bl.a. af U.2009.163H, hvor de foretagne forhøjelser svarede til en række større beløb, som var indsat på skatteydernes bankkonti At forhøjelserne, der svarede til indsætningerne, var udtryk for et skøn, fremgår af Højesterets begrundelse:

"Af de grund, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen

af A's og B's indkomst for 1997 og 1998, stedfæster Højesteret dommen"

Der findes en række afgørelser og domme, der konkret tager stilling til, om det af SKAT udøvede skøn kan opretholdes. Heraf fremgår, at domstolene tilsidesætter det udøvede skøn, såfremt skønnet stiller skatteyder åbenbart urimeligt, eller såfremt skønnet er udøvet på baggrund af urigtige og fejlagtige forudsætninger.

Domstolenes tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn er bl.a. nærmere beskrevet i TfS 2003, 401 Det skatteretlige skøn af Lars Apostoli.

Domstolene har i en lang række sager vist, at man ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt. Der kan bl.a. henvises til Vestre Landsrets dom af den 24. april 1995 offentliggjort i TfS 1995, 361, TfS 1985, 386, Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999, 724 og Østre Landsrets dom af den 13. april 2011 offentliggjort i SKM 2011.263 .

1.2 Den konkrete sag

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighedernes skøn over indsætninger på [person18]s bankkonti i den i sagen omhandlede periode beror på forkerte forudsætninger, idet indsætningerne hverken er gaveafgifts- eller skattepligtig indkomst.

Overordnet set kan indsætninger inddeles i tre kategorier.

For det første hidrører en del af indsætningerne fra [person18]s salg af sine værdier hos bl.a. auktionshusene [virksomhed3] og [virksomhed2].

En del af beløbene blev udbetalt via [person4]s bankkonto, som [person18] havde fuldmagt til.

En anden del af beløbene blev udbetalt direkte til [person18]s egne bankkonti.

Og en sidste del af beløbene blev udbetalt kontant til [person18], hvorefter en del af disse beløb blev indsat på [person18]s egne bankkonti.

For det andet hidrører en del af indsætninger fra et lån ydet af [person1] til [person18] .

For det tredje hidrører en del af indsætningerne fra [person4] , [person1] og [person5] til betaling af disse personers udgifter, herunder bl.a. til betaling af deres egne ejendomme.

For så vidt angår betalingerne på vegne af [person4] og [person1] foregik disse ved, at de hver især overførte beløb til [person18]s bankkonti, hvorfra beløbene blev brugt til betaling af henholdsvis [person4]s og [person1]s udgifter. Beløbene blev indsat på bankkontiene med henblik på betaling af udgifterne, ligesom dette også reelt var tilfældet. [person18] erhvervede derfor aldrig ret til beløbene.

For så vidt angår [person5] foregik dette ligeledes, ved at der blev indsat beløb på [person18]s bankkonti, hvorfra hun sørgede for, at [person5]s udgifter blev betalt.

Skattemyndighedernes skøn over indsætninger på [person18]s bankkonti beror således på forkerte forudsætninger, idet indsætningerne enten var beløb fra [person18]s egne midler, lån, eller beløb som [person18] aldrig havde erhvervet ret til.

I de følgende afsnit vil indsætningerne blive behandlet efter disse kategorier.

Det bemærkes, at SKAT i afgørelsen af den 14. november 2017, jf. bilag 1, har opdelt indsætningerne i tre andre kategorier, hvilket er indsætninger fra henholdsvis [person4] og [person1] og diverse indbetalinger.

Det er [person18]s opfattelse, at indsætningerne, der af SKAT er inddelt som diverse indbetalinger, er indbetalinger hidrørende fra henholdsvis [person4], [person1] og [person5] .

1.2.1 Indsætningerne fra salg af [person18]s ejendele

For så vidt angår en stor del af SKAT udøvede skøn hidrører indsætningerne fra salg af [person18]s ejendele, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person18] af beløbene. Det er derfor en fejl, at disse beløb er medtaget i SKATs skøn.

[person18] solgte sine egne genstande på auktion via henholdsvis auktionshusene [virksomhed3] og [virksomhed2], [virksomhed6] NS og salg direkte til mindre forretninger som bl.a. [virksomhed4] ApS.

1.2.1.1 Udbetaling af salgsprovenu via kontonummer [...34]

En stor del af disse beløb blev udbetalt via [person4]s bankkonto, kontonummer [...34], som [person18]havde fuldmagt til, jf. bilag 6, hvorfra [person18] udbetalte beløbene til sine egne bankkonti.

[person18] har således alene benyttet kontonummer [...34] som en mellemkonto. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person18]s af disse beløb.

At beløbene indsat på kontonummer [...34] hidrører fra salg af [person18]s ejendele, understøttes af en række forskellige forhold.

For det første var de solgte genstande sko og tøj i [person18]s størrelse samt ældre indbo, jf. bilag 16.

For det andet var [person4] fraflyttet Danmark i 2006, hvorfor [person4] ikke længere havde personlige genstande i Danmark, som kunne sælges i danske auktionshuse.

For det tredje var det [person18], der forestod al korrespondance med auktionshusene, jf. bilag 17, hvilket vidner om, at auktionshusene solgte [person18]s ejendele.

For det fjerde blev de omhandlede ejendele solgt via [person18]s kundekonto hos auktionshusene. Det er således [person18]s kundenummer, der fremgår af de solgte ejendele, jf. bilag 13-13i, 15, 16, 17, 21 og 22.

Det kan således konstateres, at det var [person18]s ejendele, der blev solgt via auktionshusene, og provenuerne blev indsat på kontonummer [...34], hvorfra de blev overført til [person18]s bankkonto.

Provenuet fra salget af ejendelene blev indsat på kontonummer [...34], jf. bilag 5, hvorefter beløbene blev indsat på [person18]s bankkonti.

Årsagen til a kontonummer [...34] blev benyttet som e!1 mellemkonto for [person18], var for det første, at [person18] flere gange havde oplevet, at hendes bankkonti blev spærret.

For det andet fik [person18] foretaget arrest i sine konti, hvorfor hun var nødsaget til at bruge [person4]s konto.

[person18] var således nødsaget til at benytte kontonummer [...34], hvilket begrunder brugen af bankkontoen i forbindelse med udbetalingen af provenuet fra salget af [person18]s ejendele.

At [person4]ikke har erhvervet ret til beløbene, der blev indsat på hendes bankkonto, men at beløbene tilhørte [person18], understøttes af, at det var [person18], der havde fuldmagt til bankkontoen, jf. bilag 6, og at det derfor var [person18], der forestod overførslerne.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at kontonummer [...34] blev brugt som mellemkonto for udbetaling af provenu for salg af [person18]s ejendele. [person18] har således hele tiden haft erhvervet ret til beløbene, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning.

2.2.1.2 Udbetaling af salgsprovenu direkte til [person18]s bankkonti

En del af beløbene, som SKAT har medtaget i skønnet, er overførsler af salgsprovenu fra salg af hendes ejendele.

At SKAT fejlagtigt har medtaget indsætningerne, der stammer fra salg af [person18]s ejendele, i skønnet, understøttes af en indsætning på kr. 3.948,22 ultimo 2015.

Af afregningsbilag, der ligger til grund for denne indsætning, jf. bilag 24, fremgår, at bilaget er tilstillet [person18]. Der er således klar dokumentation på, at SKAT fejlagtigt har medtaget en indsætning i skønnet, der hidrører fra salg af [person18]s ejendele.

2.2.1.3 Kontantudbetaling af salgsprovenu

I det af SKAT udøvede skøn er også medtaget kontante indsætninger.

Disse indsætninger stammer fra kontantbetalinger fra salg af [person18]s ejendele, hvilket understøttes af bilag 19, 20, og 27.

For eksempel fremgår det af bilag 20, at [person18] har indleveret smykker via [person8]. Salgsprovenuet herfra blev udbetalt kontant til [person18].

Der er således en sammenhæng mellem de fremlagte dokumenter om indlevering af smykker og de kontante indsætninger på [person18]s bankkonti

Det er derfor en fejl, at samtlige kontantindsætninger er medtaget i SKATs skøn.

På baggrund af ovenstående kan det således konstateres, at en stor del af indsætningerne på [person18]s bankkonti hidrører fra salg af hendes ejendele, hvorfor det er en fejl, at indsætningerne er medtaget i SKATs skøn.

1.2.2 Lån ydet af [person1] til [person18]

Det gøres gældende, at en del af indsætningerne på [person18]s bankkonti er et lån ydet af [person1]. Lånet dækker delvist over de indbetalinger, som SKAT har forhøjet [person18] med under kategorierne skattepligtig gave fra tidligere ægtefælle og diverse indbetalinger.

[person18] har i sin forklaring, jf. bilag 28, vedrørende lånet nærmere for klaret, hvorledes lånet er ydet.

At indsætningerne fra [person1] delvist dækker over et lån, understøttes af, at aftalen er indgået på almindelige lånevilkår, jf. bilag 30. Heraf fremgår af, at der

mellem parterne var aftalt tilbagebetaling af lånet, ligesom der påløb renter på hovedstolen .

At tilbagebetalingen af lånet endnu ikke er påbegyndt, skyldes, at [person18] blev erklæret konkurs i december 2014, hvorfor hun ikke har haft mulighed for at tilbagebetale på lånet. Det bemærkes, at [person18]s revisor, [person12], har oplyst, at lånet er et privat lån ydet af [person1], jf. bilag 31.

Den manglende tilbagebetaling ændrer dog ikke ved, at lånet blev indgået på almindelige vilkår.

På baggrund heraf gøres det gældende, at det ikke er korrekt antaget af SKAT, at samtlige indsætninger fra [person1] udgør skattepligtig gave.

1.2.3 Indsætninger fra henholdsvis [person4], [person5] og [person1] til betaling til deres udgifter

Som anført ovenfor vedrører en del af indsætningerne beløb fra henholdsvis [person4], [person5] og [person1] til betaling af disse personers egne udgifter. [person18] har således alene sørget for, at betalingerne for dem blev foretaget, hvorfor hun aldrig har erhvervet ret til beløbene. Det er derfor en fejl, når disse indsætninger medtages i SKATs skøn.

I det følgende gennemgås indsætningerne og betalingerne for henholdsvis [person4], [person1] og [person5] nærmere.

1.2.3.1 Øvrige indsætninger fra [person4]

Det gøres gældende, at en del af den af SKAT skønnede forhøjelse under SKATs kategori "Diverse indbetalinger" er indsætninger fra [person4] til betaling af [person4]s egne udgifter. [person18]s bankkonti har alene fungeret som mellemkonti, hvorfor [person18] aldrig har erhvervet ret til beløbene.

Der henvises indledningsvis til [person18]s forklaring vedrørende øvrige indbetalinger fra [person4] og [person1], jf. bilag 34.

Det er i forklaringen oplyst af [person18], at hun i indkomstårene 2011-2015 har modtaget checks eller indbetalinger fra [person4] og herefter brugt pengene til afholdelse af udgifter på vegne af [person4].

[person18] har i sin forklaring givet flere eksempler på ovenstående, herunder at [person18] den 28. juni 2011 har modtaget en check på kr. 226.000 og samme dag betalt kr. 200.000 til BRF på vegne af [person4].

At [person18] har afholdt udgifter på vegne af [person4], understøttes af en række af de i sagen fremlagte bilag, jf. bilag 37-45. Heraf fremgår, at der har været et klart mønster, hvor der er overført beløb til [person18]s bankkonti, hvorfra udgifter for [person4] er betalt.

Dette er eksempelvis betaling af flybilletter for [person4], jf. bilag 39-40, og betaling til [person4]s ejendomme, herunder betaling af naturgas, arkitektfirma og vandskade ved [person4]s ejendomme.

Det kan således konstateres, at en del af indsætningerne, der er medtaget i SKATs skøn, er indsat for at betale [person4]s udgifter. [person18] har således aldrig erhvervet ret til beløbene.

1.2.3.2 Øvrige indsætninger fra [person1]

Det gøres gældende, at en anden del af beløbene, der af SKAT er kategoriseret som "Diverse indbetalinger", er indsat på [person18]s bankkonto for at betale udgifter for [person1].

Betalingerne på vegne af [person1] er således foregået på samme måde som betalingerne på vegne af [person4]. [person18]s bankkonti har i begge tilfælde fungeret som mellemkonto for [person1].

Der henvises til [person18]s forklaring vedrørende øvrige indbetalinger fra [person4] og [person1], jf. bilag 34. Det er i forklaringen oplyst af [person18], at hun i indkomstårene 2011-2015 har modtaget checks eller indbetalinger fra [person1] og herefter brugt pengene til afholdelse af udgifter på vegne af [person1].

At dette var tilfældet, understøttes af en række bilag, hvoraf det fremgår, at der er afholdt udgifter på vegne af [person1] til bl.a. betaling af advokat i Luxembourg ved navn [person24], jf. bilag 44, flybilletter, jf. bilag 46 og 47, og hotelophold, jf. bilag 48.

Ligesom indtægterne i punkt 1.2.3.1. fra [person4] kan det konstateres, at en del af indsætningerne, der er medtaget i SKATs skøn, er indsat for at betale for [person1]s udgifter. [person18] har således aldrig erhvervet ret til beløbene

1.2.3.3 Øvrige indsætninger fra [person5]

Det gøres gældende, at en mindre del af indsætningerne på [person18]s bankkonti er indsat til at betale for [person18]s mor, [person5] . Ligesom de ovenfor nævnte indsætninger vedrørende henholdsvis [person4] og [person1] Ander sen blev der indsat beløb på [person18]s bankkonti til betaling af [person5]s udgifter.

[person18] har i en oversigt over indbetalinger og udbetalinger, en forklaring samt bankkontoudtog og SKATs bilag 3 med håndskrevne noter, jf. bilag 50- 51, uddybet, hvilke udgifter, der er overført til betaling af hendes mors udgifter.

1.2.4 Særligt vedrørende SKATs kategori "Diverse indbetalinger"

Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person18] skal beskattes af indsætningerne i SKATs kategori benævnt "Diverse indbetalinger", gøres det gældende, at en del af beløbene hidrører fra hendes datter [person4], hvorfor beløbene skal beskattes efter boafgiftslovens regler.

I den forbindelse henvises til bilag 34-43, der er fremlagt i sagsfremstillingens punkt 5.

2 Vedrørende lejeindtægterne

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person18]s lejeindtægter hidrørende fra fremleje af dele af hendes lejlighed beliggende på adressen [adresse1] skal beskattes efter ligningslovens § 15 P, idet der alene har været udlejet til beboelse.

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt skal beskattes af samtlige indtægter, der oppebæres.

Endvidere følger det af ligningsloven§ 15 P, at lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden.

At [person18] har fremlejet dele af sin lejlighed beliggende på adressen [adresse1] til beboelse, understøttes bl.a. de tre lejekontrakter, jf. bilag 54, hvoraf fremgår, at [person18] i perioden fra den 1. juli 2006 til den 1. december 2015 alene fremlejede dele af sin lejlighed til brug for privat beboelse.

De fremlejede dele af [person18]s lejlighed har i perioden fra den 1. juli 2006 til den 1. december 2015 således alene været fremlejet til beboelse, hvorfor reglerne i ligningslovens § 15 P finder anvendelse i denne periode.

3 Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse

3.1 Retsgrundlaget

SKATs adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanet fristerne i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1, kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres, såfremt en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningsloven indeholder ingen nærmere definition på, hvad der skal til, for at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en direkte videreførelse af en tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev indført ved lov nr. 41O af den 2. juni 2003 (L 175 2002/2003), hvor man nærmere tog stilling til, hvorledes vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal foretages af SKAT. Der henvises til § 1 i lovforslaget, som vedrører den senere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmlse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit Ill . Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.

Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifinde/se i denne, kan bestemme/sen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er således identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit Ill.

3.2 Den konkrete sag

I nærværende sag har SKAT gennemført forhøjelser af [person18]s skatte ansættelser for indkomstårene 2011-2013 med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Det er ubestridt, at indkomstårene 2011-2013 i nærværende sag er forældede efter den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har grundlag for at genoptage [person18]s skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013 efter skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 5, idet [person18] hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, eftersom indsætninger enten hidrører fra salg af [person18]s egne ejendele, indsætninger til betaling af andres udgifter eller fra lån ydet af [person1].”

Repræsentanten har 28.2.2019 sendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”1 Betaling på vegne af [person4] og [person1]

Som anført i det supplerende indlæg forestod [person18] at betale udgifter på vegne af [person4]s og [person1]. I den forbindelse er der bl.a. henvist til brev af den 15. april 201O fra revisor [person12].

Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår, at brevet af den 15. april 2010 fra revisor [person12] indgik i sagsbehandlingen for indkomstårene 2006-2008 og derfor ikke skal tillægges vægt i nærværende sag.

Det er [person18]s opfattelse, at brevet fra [person12] har relevans for nærværende sag, eftersom betalingerne på vegne af [person4] og [person1] foregik på samme måde i 2011-2015. De betalinger, som [person18] har foretaget på vegne af henholdsvis [person4] og [person1] i disse år, er derfor [person18]s indkomst uvedkommende.

Dette har [person18]s nærmere beskrevet i en forklaring, der fremlægges som bilag 56.

I det supplerende indlæg er fremlagt bilag, der dokumenterer, at der fra [person18]s bankkonto er betalt udgifter for [person4] og [person1]. Disse udgifter viser, at indsætningerne fra [person4] og [person1] er indsat for at betale disse to personers udgifter, hvorfor [person18] ikke skal beskattes heraf.

De fremlagte bilag som eksempelvis bilag 36, hvoraf det fremgår, at der er sket betaling af udgifter til advokater, viser tydeligt, at oplysningerne i brevet af den 15. april 2010 fra revisor [person12] om, at [person18] betalte udgifter på vegne af [person4] og [person1], stadig har gjort sig gældende i 2011-2015.

Skatteankestyrelsen er derfor nødt til at tillægge brevet af den 15. april 2010 vægt i styrelsens vurdering af nærværende sag.

Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår gentagne gange, at der i det supplerende indlæg er fremlagt tilstrækkelig dokumentation, jf. eksempelvis bilag 33, om depositum for sommerhus, og at beløbene kun skal påvirke [person18]s privatforbrugsberegning.

Eftersom Skattestyrelsen nævner, at beløbene alene skal påvirke privatforbrugsberegningen, må det forstås således, at Skattestyrelsen anerkender, at [person18] ikke skal beskattes af disse beløb.

Et eksempel herpå er netop et depositum på kr. 50.151,32, jf. bilag 33, som [person18] ifølge SKATs afgørelse af den 14. november 2017 skal beskattes af, men hvor Skattestyrelsen i udtalelsen af den 16. januar 2019 anerkender, at [person18] ikke skal beskattes af indsætningen, jf. side 12 i Skattestyrelsens udtalelse.

[person18] er enig med Skattestyrelsen i, at [person18]ikke skal beskattes af disse beløb. Som yderligere eksempler herpå er Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 4 på side 3 i udtalelsen.

1.1 Indsætninger og betalinger vedrørende [person1]

1.1.1 Betaling af [person1]s flybilletter

I Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 47 har Skattestyrelsen anerkendt, at en række af de betalte flybilletter vedrører [person1], og at beløbene dermed ikke vedrører [person18] . Herved anerkender Skattestyrelsen således, at [person18] har betalt udgifterne på vegne af [person1].

Eftersom der er enighed mellem parterne om, at [person18] har sørget for, at [person1] fik betalt sine flybilletter, bør der tages højde herfor ved skøns udøvelsen, jf. nærmere herom i det supplerende indlæg. At betalingen er foregået på denne måde, understøtter således, at [person1] indsatte beløb på [person18]s bankkonti med henblik på betaling af sine udgifter. Beløbene er således [person18]s økonomi uvedkommende.

Det fremgår videre af Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 47 under underoverskriften "Flybilletter 2015", at de tre beløb er hævet til [virksomhed20], men at det ikke anses for dokumenteret, at det er betaling af flybilletter til [person1].

Som forklaring på sammenhængen herimellem fremlægges [person18]s forklaring herpå som bilag 57.

1.1.2 Betaling af overnatning på [hotel] i [Holland]

Af Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 48 fremgår, at Skattestyrelsen mener, at [person18] var sammen med [person1] i [Holland].

Dette er ikke korrekt.

[person18]s forklaring herpå samt en bekræftelsesmail fra [hotel] på, at der kun var indlogeret en person på hotellet, fremlægges bilag 58.

Som anført i forklaringen var der alene foretaget betaling for en person, hvilket understøttes af bekræftelsesmail fra [hotel] af den 24. januar 2014, hvoraf

følgende fremgår: "The room was occupied by one person.".

At fakturaen, jf. bilag 48, side 2, kun vedrørte en person, understøttes endvidere af, at det af fakturaen fremgår, at der kun blev betalt en såkaldt "city tax" på EUR 2,65 pr. nat.

For så vidt angår Skattestyrelsens udtalelse om, at [person18]s dankort blev anvendt til betalingen af hotelopholdet, har [person18] i sin forklaring, jf. bilag 58, oplyst , at værelset blev booket telefonisk, og at hendes dankortoplysninger i den forbindelse blev oplyst med henblik på betaling. [person18] var således ikke sammen med [person1] på denne tur.

1.2 Indsætninger vedrørende [person4]

1.2.1 Checks udbetalt af [person4]

Af Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 37 og 38 fremgår, at det ikke er dokumenteret, at checkene på kr. 226.000 og kr. 42.100 henholdsvis den 28. juni 2011 og den 5. oktober 2011 er udstedt af [person4].

Af [person4]s bankkonto med kontonummer [...18] fremgår, at der den 28. juni 2011 og den 5. oktober 2011 blev udstedt to checks på henholdsvis kr. 226.000 og 42.100.

Udskrifter fra [person4]s bankkonto med kontonummer [...18] fremlægges som bilag 59.

Det er herved dokumenteret at de omhandlede check er udstedt af [person4]. Det bemærkes, at det til stadighed er [person18]s opfattelse, at indbetalingerne er foretaget for at betale [person4]s udgifter.

1.2.2 Betaling af [person4]s flybilletter

Af Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 40 fremgår, at [person18] ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke har et MasterCard. På den baggrund mener Skattestyrelsen ikke, at [person18] kan have betalt flybilletterne, idet der på billetterne, jf. bilag 40, fremgår, at disse er betalt med MasterCard.

[person18] har et MasterCard, hvilket fremgår af et brev af den 30. december 2010 fra [finans2] med overskriften "Artig oversigt over serviceydelser", der fremlægges som bilag 60.

Der er derfor fremlagt dokumentation for, at [person18] har sørget for at betale en lang række af [person4]s flybilletter.

2 Salg på auktion ll)V.

I det følgende er oplistet bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse vedrørende salg af løsøre på auktion mv.

Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår, at Skattestyrelsen ikke anser indsætningerne på bankkonto med kontonummer [...34] som værende indsætninger hidrørende fra salg af [person18]s løsøre.

Det er [person18]s overordnede opfattelse, at hun ved fremlæggelse af de mange bilag i det supplerende indlæg i høj grad har påvist, at de omhandlede indsætninger vedrører salg af [person18]s eget løsøre.

På baggrund af Skattestyrelsens udtalelse om salg af løsøre på auktioner hos auktionshusene [virksomhed3] og [virksomhed2] samt [virksomhed6] har [person18] udarbejdet en uddybende forklaring herpå, der fremlægges som bilag

61. Det bemærkes, at [person18] har udarbejdet en oversigt over [person4]s dage i Danmark, som fremgår af dette bilags side 2.

I det følgende er nærmere gennemgået en række af Skattestyrelsens bemærkninger til indsætningerne fra salg af løsøre. I den forbindelse er samtidig fremlagt en række nye bilag, der understøtter, at indsætningerne stammer fra salg af [person18]s løsøre.

For så vidt angår indlevering af genstande til salg hos [virksomhed8] [virksomhed2] har Skattestyrelsen udtalt, at der ikke foreligger den fornødne dokumentation herfor.

Som yderligere dokumentation i form af indleveringskvittering fremlægges endnu en indleveringskvittering med dertilhørende udskrifter fra [virksomhed2] som bilag 62.

Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår også, at der ikke er dokumentation for, at genstandene er solgt.

At genstandene er solgt, og at [person18] også fik udbetalt overskuddet fra de indleverede genstande, fremgår bl.a. af en kvittering for salg af en [person20] keramisk skulptur "Spor af en kvinde", der fremlægges som bilag 63.

For så vidt angår indsætningen fra [virksomhed4] ApS på kr. 13.234,87 anfører Skattestyrelsen i udtalelsen om bilag 13f, at det ikke fremgår af de foreliggende oplysninger, hvad der er solgt, samt om beløbet vedrører salg af løsøre tilhørende [person18].

Som dokumentation herpå fremlægges som bilag 64 et afregningsbilag vedrørende indsætning på kr. 13.234,87.

Heraf fremgår, at beløbet tilhører [person18], og at der er solgt guld. Den efterspurgte dokumentation på, at det solgte tilhørte [person18], er dermed fremlagt.

For så vidt angår [person18]s salg af genstande via [virksomhed6] fremgår det af Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 27, at der ikke er fremlagt dokumentation for, under hvilken profil hos [virksomhed6] der er oprettet annoncer.

Som dokumentation på at profilen hos [virksomhed6] tilhører [person18], fremlægges e-mailkorrespondance mellem [person18] og [virksomhed6] med dertilhørende annoncer som bilag 65.

Af e-mailkorrespondancen fremgår, at [person18] oprettede annoncer hos [virksomhed6]. Der er dermed fremlagt den fornødne dokumentation, som Skattestyrelsen efterspørger i udtalelsen.

For så vidt angår [person18]s salg af en minkpels, jf. bilag 13e, har Skattestyrelsen i udtalelsen anført, at afregningsbilaget er udstedt til [person4], hvorfor salgsprovenuet tilhører [person4].

Ifølge [person18] har hun den 12. december 2005 købt den omhandlede pels hos butikken [virksomhed22].

Kvittering udstedt til [person18] på køb af klippet minkpels den 12. december 2005 fremlægges som bilag 66.

At minkpelsen, som [person18] købte i 2005, er den samme minkpels, som blev solgt i 2015, jf. bilag 13e, understøttes af, at begge pelse netop er en klippet minkpels.

Af Skattestyrelsens udtalelse side 27 fremgår, at [person4]s ejendomme anses for at stå møbleret, og at diverse salg af løsøre kan vedrøre [person4].

Det er [person18]s opfattelse, at det ikke er korrekt, hvilket [person18] nærmere har beskrevet i en forklaring, der fremlægges som bilag 67

Af denne forklaring fremgår, at ejendommen beliggende på [adresse5], blev solgt med såkaldt bohave. [person4]s løsøre fra salget af denne ejendom kan derfor ikke samtidig være solgt på auktioner eller på lignende måde.

At ejendommen blev solgt inklusiv bohave, fremgår af købsaftalen vedrørende salget af ejendommen.

Udskrift fra en del af købsaftalen vedrørende ejendommen beliggende på [adresse5] samt foto af møblerne på ejendommen fremlægges som bilag 68 og 69.

3 Indsætninger vedrørende [person5]

For så vidt angår indsætninger vedrørende [person5] fremlægges fakturaer, diverse udskrifter fra banker samt anmodning fra skifteretten som bilag 70.

Det bemærkes, at [person18] er enig med Skattestyrelsen i, at indsætningerne vedrørende [person5] skal nedsættes.

4 Leje og fremleje af lejligheden beliggende på adressen [adresse1]

Af Skattestyrelsens udtalelse vedrørende bilag 54 og 55 fremgår, at Skattestyrelsen har gennemgået de fire lejekontrakter.

[person18] har udarbejdet en forklaring hertil, der fremlægges som bilag 71.

Af denne forklaring fremgår bl.a., at [person17] har boet i lejligheden fra 2009-2011. Til at understøtte dette henvises der til [person17]s sundhedskort og årsopgørelsen mv., der fremlægges som bilag 72.”

Til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 21. marts 2019 har repræsentanten udtalt:

”1 Vedrørende salg på auktion

[person18] har udarbejdet en yderligere forklaring til Skattestyrelsens udtalelse af den 21. marts 2019 vedrørende bilag 61-63.

[person18]s yderligere forklaring vedrørende bilag 61-63 fremlægges som bilag 73.

Af forklaringen fremgår bl.a., at udskrift vedrørende køb i årene 2004, 2006 og 2008 er dokumentation for, at effekterne oprindeligt er købt af [person18], hvorfor salgene også er salg af hendes ejendele.

• • • • ••

Af indleveringskvittering med dertilhørende udskrifter fra [virksomhed2], jf. bilag 62, fremgår, at [person18] har indleveret en lang række genstande.

Som yderligere dokumentation på, at disse genstande oprindeligt er købt af [person18] og efterfølgende også solgt af hende, fremlægges en oversigt udarbejdet af [person18] samt dertilhørende udskrifter fra [virksomhed2] som bilag 74.

Heraf fremgår, at [person18] har købt genstandene i perioden 2005-2008, og at disse er solgt i løbet af februar 2012.

• • • • ••

Af Skattestyrelsens udtalelse af den 21. marts 2019 vedrørende bilag 66 har Skattestyrelsen anført, at der ikke er tale om den samme minkpels.

[person18] har udarbejdet en yderligere forklaring til bilag 66 og bilag 13e, der fremlægges som bilag 75.

2 Vedrørende [adresse1]

I det følgende har jeg nærmere uddybet mine bemærkninger til spørgsmålene vedrørende [adresse1]. Min bemærkninger vil både henvise til Skattestyrelsens udtalelse af den 16. januar 2019 og udtalelsen af den 21. marts 2019.

2.1 Vedrørende selve huslejeindbetalingen

Af Skattestyrelsens udtalelse af den 16. januar 2019, side 22-24, fremgår, at der er foretaget kontant betaling af husleje på [adresse1] en række forskellige datoer.

[person18] har udarbejdet en forklaring på de forskellige betalinger samt en specificeret oversigt over huslejebetalinger i perioden fra 201O til 2016, der fremlægges som bilag 76 og 77.

Af Skattestyrelsen udtalelse af den 16. januar 2019 fremgår bl.a., at huslejen for [adresse1] for den 1. april 2015, den 1. juli 2015 og den 2. oktober 2015 er betalt kontant af [person18].

I sin forklaring, jf. bilag 76, beskriver [person18] nærmere, hvordan [person1] har foretaget dobbelt betaling af husleje for [person18] i 2010.

Som dokumentation for denne dobbelte betaling i 2010 fremlægges to betalingsoversigter som bilag 78.

[person18] har oplyst, at det oprindeligt var en fejl, at [person1] havde overført huslejen to gange, men at [person1] og hun blev enige om, at den ene af de to betalinger kunne fungere som en forudbetaling af husleje, såfremt hun en dag havde behov for, at der var foretaget en forudbetaling.

Da [person18] i 2015 ikke havde mulighed for at betale huslejen, sørgede hun for, at den forudbetalte husleje i 2010 skulle dække huslejen i 2016. Huslejen i 2016 var altså betalt, men dog allerede i 2010.

• • • • ••

Af Skattestyrelsens udtalelse af den 16. januar 2019 fremgår, at [person18] har betalt husleje kontant den 1. januar 2011, den 1. april 2011 og den 1. juli 2011.

Af [person18]s forklaring, jf. bilag 76, fremgår, at der den 14. december 2010 blev foretaget betaling af husleje for den 1. april 2011.

Som dokumentation herpå fremlægges en meddelelse om indbetaling fra [finans5] af den 14. december 2010 som bilag 79.

Det fremgår endvidere af [person18]s forklaring, jf. bilag 76, at huslejebetaling den 1. juli 2011 er betalt via [person4]s bankkonto hos [finans4].

Som dokumentation herpå fremlægges kontoudskrift fra udlejer som bilag 80.

Heraf fremgår, at der er foretaget en betaling af husleje for den 1. juli 2011 af [person4] .

• • • • ••

Af Skattestyrelsens udtalelse af den 16. januar 2019 fremgår endvidere, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at huslejen pr. 1. april 2013 er betalt fra [person18]s bankkonto.

Som dokumentation på denne betaling fremlægges som bilag 81 kontoudskrift fra [person18]s bankkonto med kontonummer [...29].

2.2 Vedrørende fremlejeforholdene

Skattestyrelsen har i udtalelse af den 21. marts 2018 anført en række forhold ved rørende leje og fremleje af lejligheden beliggende på [adresse1].

[person18] har udarbejdet en yderligere forklaring hertil, som fremlægges som bilag 82.

Af den yderligere forklaring fremgår bl.a., at der var en retssag, hvori landsretten fandt følgende:

"Det er for landsretten ubestridt, at [person18] ifølge lejelovens§ 69, stk. 1, havde ret til at fremleje 3 værelser til [person17], og at der var tale om et reelt fremlejeforhold"

Uddrag fra henholdsvis byrettens og landsrettens dom fremlægges som bilag 83 og 84.

Det er derfor fastslået af landsretten, at [person18] havde ret til at fremleje til [person17], og at der var tale om et reelt lejeforhold.

3 Salg af smykker

Af Skattestyrelsens udtalelse af den 16. januar 2019, side 8, fremgår endvidere, at [person18] har modtaget kr. 86.745 kontant ved salg af smykker gennem sin veninde, [person8], og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at det er salg af [person18]s smykker.

[person18] har udarbejdet en forklaring, der fremlægges som bilag 85, hvor hun nærmere beskriver salgene af smykkerne.

Som dokumentation på, at de solgte smykker tilhørte [person18], fremlægges en e-mail af den 5. februar 2012 inklusiv vedhæftning samt en oversigt udarbejdet af [person18] over salg af smykker hos [virksomhed3] via [person8] som bilag 86 og 87.

[person18] har oplyst, at oversigten, jf. bilag 87, er de samme smykker, som henvises til i bilag 86, og at bilag 86 skal ses i sammenhæng med bilag 20.”

Repræsentantens har desuden i oktober 2019 sendt bilag 88-104 til yderligere godtgørelse af, at der er tale om salg af private indbogenstande mv. og efterfølgende 14. november 2019 indsendt bilag 105-111 som yderligere redegørelse mv. for salg af private indbogenstande mv.

Repræsentanten har den 10. december 2019 sendt et yderligere indlæg fra klageren, hvor er vedlagt dokumentation/kvitteringer for salg af ure i december 2012 til [virksomhed26] for i alt 205.000 kr.

Klageren har den 4. marts 2020 sendt erklæring fra Urmager [virksomhed26], hvor denne erklærer, at afregningen af ure i december 2012 sket som kontantafregning.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse sendt følgende bemærkninger:

”…

Det kan indledningsvist bemærkes, at jeg naturligvis er enig i de beløb, som Skatteankestyrelsen har nedsat forhøjelsen med.

Det fastholdes ligeledes overordnet, at der ikke er grundlag for beskatning af de resterende omtvistede beløb.

Som yderligere dokumentation fremlægges en række nye forklaringer fra [person18] samt dertilhørende bilag.

For så vidt angår fremleje af værelserne fremlægges [person18]s forklaringer og dertilhørende bilag som bilag 112.

For så vidt angår de kontante indsætninger i de forskellige år fremlægges i det følgende en række nye forklaringer og bilag.

Vedrørende kontantindsætninger for 2012 fremlægges som bilag 113 en forklaring herpå (udarbejdet af [person18]) samt en erklæring fra [person8], der er underskrevet den 27. september 2020.

Vedrørende kontantindsætninger for 2013 fremlægges som bilag 114 en forklaring herpå (udarbejdet af [person18]) samt en bekræftelse fra [virksomhed26] på kontantudbetalingen på kr. 205.000.

Vedrørende [person18]s indkomst for 2015 fremlægges en forklaring og oversigt herover (begge dokumenter er udarbejdet af [person18]) som bilag 115.

Som yderligere dokumentation på indsætningerne på [person4]s konto, der blev videreoverført til [person18], har [person18] udarbejdet en forklaring samt udarbejdet en oversigt over pengestrømmene med dertilhørende bilag. Dette fremlægges som bilag 116.

Vedrørende salg hos [virksomhed2] blev provenuet fra salgene i starten overført til [person18]s bankkonto med kontonummer [...60], jf. bilag 4. Dette skete, indtil [person18] som tidligere oplyst fik foretaget arrest i sine bank-konti.

At det var [person18], der solgte genstandene, fremgår af udskrift fra [virksomhed2], der fremlægges som bilag 117. Heraf fremgår, at kontoen hos [virksomhed2] tilhørte [person18]. At provenuet fra disse salg var indsat på [person18]s bankkonto, jf. bilag 4, fremgår af referencenummeret, der er noteret i teksten på bankkontoudtoget.”

Klagerens repræsentant har endelig 3. december 2020 til det reviderede forslag og Skattestyrelsens udtalelse, udtalt:

Som anført i vores tidligere skrivelser er jeg naturligvis enig i de beløb, som Skatteankestyrelsen har indstillet forhøjelsen nedsat med.

Det fastholdes ligeledes, at der til stadighed ikke er grundlag for beskatning af de resterende omtvistede beløb.

Der er i sagen fremlagt 117 bilag i form af dokumenter og beskrivelser, der understøtter, at der ikke er grundlag for at foretage de omhandlede forhøjelser. Der er fremlagt minutiøse oversigter over sammenhængene mellem beløbene og beskrivelser af forløbene, der alle er understøttet af dokumentation.

Som yderligere dokumentation fremlægges bilag 118.

For så vidt angår værelseslejen er der også fremlagt store mængder dokumentation på, at det har været udlejet til beboelse. Dette understøttes bl.a. af de fremlagte billeder, der tydeligt viser, at det har været til beboelse.

Uanset om Skatteankestyrelsen fastholder sin indstilling, gøres det gældende, at [person18] hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor SKAT ikke har kunnet foretage en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ved vurderingen af om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal der hen- vises til bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 410 af den 2. juni 2003 fremsat som L 175 2002/03, hvoraf følgende vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, bl.a. fremgår:

(………………………)

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev videreført i skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 5, uden at dette medførte en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslov, at det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at der er sket en positiv fejl.

I den forbindelse kan henvises til Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017, 2. udgave, hvoraf følgende vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår af side 542:

”Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. skal kunne tilregnes den skattepligtig eller dennes repræsentant som groft uagtsomt eller forsætligt.

En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalifice- ret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). Den almindelige uagtsomhed kan altså ikke medføre suspension af ordinære frister efter § 26, og sondringen her mellem simpel g grov uagtsomhed bliver altså helt afgørende. Told og skatteforvaltningens utilstrækkelige grundlag skal kunne tilregnes skatteyder eller dennes repræsentant som værende så og sige mindst groft uagtsomt, og dette vil skulle kunne vurderes i forbindelse med opfyldelsen/ikke opfyldelsen af selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 1.” (min fremhævning)

Der skal således foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den afgiftspligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsomt. En positiv fejl rummer de forhold, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har afgivet urigtige oplysninger.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således en suspensionsregel, som kun kan finde anvendelse, hvis den skattepligtige eller en repræsentant for denne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det forudsættes således, at der reelt er noget at bebrejde skatteyderen. En objektivt forkert skatteansættelse er dermed ikke et tilstrækkeligt argument for at suspendere fristen.

Den omfattende dokumentation i [person18]s sag understøtter, uanset udfaldet af den materielle del af spørgsmålet, at [person18] på ingen måde har haft til hensigt at afgive urigtige oplysninger, hvorfor hun ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Som anført kan der ikke ske en suspension af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, hvis det alene kan bebrejdes [person18] som simpel uagtsomhed.

Endvidere er det væsentligt at bemærke, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun kan anvendes, hvis der foreligger et strafbart forhold, jf. bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 410 af den 2. juni 2003 fremsat som L 175 2002/03.

Der er i sagen hverken rejst sigtelse eller tiltale eller på anden måde indledt en straffesag mod [person18]. Der er derfor ikke foregået noget strafbart, hvor- for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse. Der er derfor ikke grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse.”

Retsmøde

På retsmødet beskrev klagerens repræsentant forholdene omkring værelsesudlejning og, at der havde været tale om en studerende au pair-pige, som havde folkeregisteradresse hos den familie hun boede hos og, at hun anvendte det lejede værelse til overnatning nogle gange ugentligt. Der var således tale om udlejning til beboelse og det forhold, at hun havde folkeregisteradresse et andet sted ændrede ikke herved. For så vidt angik spørgsmålet om kontantindsætninger henviste klageren til de tidligere indlæg og henviste til de bilag, som tidligere var fremsendt.

Repræsentanten fastholdt i øvrigt, at der ikke var grundlag for at statuere, at klageren havde handlet groft uagtsomt.

Skattestyrelsen fastholdt deres tidligere udtalelse og kunne i det hele følge Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen supplerede med at bemærke, at der ifølge lejekontrakten kun var tale om, at der måtte overnattes enkelte gange, hvorfor der ikke var tale om udleje til beboelse.

Landsskatteretten s afgørelse

Sagens formelle del

Skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle skatteyderen om, at de vil ændre skatteansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det gælder dog ikke personer, som er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. herved bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (gælder fra indkomståret 2013).

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT har fået kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har modtaget de sidste oplysninger om sagen fra klageren i juli 2017 og sendt forslag til ændring af skatteansættelserne den 20. september 2017. SKAT har truffet afgørelse 14. november 2017.

Ansættelserne er foretaget efter udløbet af de ordinære ligningsfrister. Ansættelserne er således alene gyldige, hvis klageren har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

Klageren har oplyst, at hun i de omhandlede indkomstår har forsørget sig selv ved indtægter fra salg af private indbogenstande og af lån fra sin tidligere ægtefælle. Der er i den forbindelse fremlagt et gældsbrev fra 2007, som er oprettet i forbindelse med en ejendomshandel. Ifølge gældsbrevet kan klageren låne op til 5,0 mio. kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor meget klageren faktisk har lånt og der foreligger ingen dokumentation for i hvilke indkomstår lånene skulle være ydet efter 2007.

Klageren har modtaget kontant indsætninger på sine bankkonti, uden at hun har kunnet dokumentere, hvor fra pengene stammer. Hun har således ikke godtgjort, at der er tale om penge, der stammer fra beskattede midler eller, at der er tale om ikke skattepligtige indtægter.

Det er på det grundlag Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved ikke at selvangive indtægterne har handlet mindst groft uagtsomt.

SKAT har i øvrigt varslet ændringerne inden 6 måneder efter de modtog de sidste oplysninger fra klageren og truffet afgørelse inden 3 måneder herefter.

Ansættelserne er således gyldige.

Sagens materielle del

Afgiftspligtige gaver fra datter

Gavegiver og gavemodtager skal anmelde gaver. Det fremgår af boafgiftslovens § 26. Foreligger en gaveanmeldelse ikke rettidig kan skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven. Gavegiver og gavemodtager hæfter solidarisk for gaveafgift. Der fremgår af boafgiftslovens § 30.

Afgørelser om gaveafgift følger de forvaltningsretlige regler om partshøring og begrundelse, jf. forvaltningslovens §§ 21-24 på samme måde som skatteansættelser gør, jf. skatteforvaltningslovens § 20.

SKAT har anset flere beløb, som klageren har modtaget for at være afgiftspligtige gavebeløb modtaget fra sin datter. Klageren derimod har påstået, at alle de modtagne beløb er anvendt til dækning af datterens diverse udgifter.

SKAT har ikke i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget høring af datteren, som gavegiver. Datteren har således ikke haft mulighed for at forholde sig til sagen og dermed er det uafklaret om datteren har oplysninger som kunne oplyse sagen herunder beløbenes anvendelse og, om der i det hele taget har været en gavehensigt.

Partshøring er en garantiforskrift og det forhold, at datteren ikke har været partshørt, findes at må føre til at sagen må hjemvises til fornyet behandling, idet det ikke kan udelukkes, at datteren kan tilføre sagen oplysninger, som giver grundlag for en anden materiel afgørelse. Herved er særligt henset til, at datteren hæfter solidarisk for gaveafgiften.

Lejeindtægt – fremleje af værelse mv.

Lejeindtægt ved udleje af værelser mv. er som udgangspunkt skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i en lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ? af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Det fremgår af ligningslovens § 15 P.

Landsskatteretten finder, efter en konkret vurdering, at klageren har godtgjort, at der var været tale om udleje til beboelse, hvorfor forholdet er omfattet af ligningslovens § 15 P.

Forhøjelserne bortfalder således.

Salg af indbogenstande/indsætninger – skønsmæssige forhøjelser

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Indkomster omfattet af statsskattelovens § 5 eller indkomst nævnt i særlovgivning er dog ikke skattepligtig.

Gaver mellem nærtstående er omfattet af boafgiftslovens § 22. Bestemmelsen omfatter ikke gaver mellem tidligere ægtefæller.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af hvorvidt der er tale om salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.748.VLR, jf. byrettens dom af 18. juni 2012 offentliggjort i SKM2012.589.BR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler eller ikke er skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Højesteret har i dommene offentliggjort i SKM2011.208 og SKM2009.37 fastslået, at der skal foreligge dokumentation for gældsforhold, er reelle og, at der foreligger tilbagebetalingsforpligtelse. Vestre Landsret har i dommen SKM2003.247 ikke anerkendt beløb, som en person havde modtaget fra en bekendt, som værende et reelt låneforhold. Der var ikke fastsat vilkår for tilbagebetaling og lånedokument var først oprettet efterfølgende.

Klageren har i de omhandlede indkomstår haft en del indsætninger af kontanter på sine bankkonti. Klageren har selv oplyst, at indsætninger i det væsentlige stammer fra salg af private indbogenstande. Derudover har hun anført, at hun har lånt penge af sine tidligere ægtefælle. Endelig har hun anført, at hun har haft indtægter ved udleje af værelser til beboelse. Klageren har anført, at det i det væsentlige er disse forskellige indtægtstyper hun har levet af i de omhandlede indkomstår, da hun ikke har haft nogen skattepligtige indtægter.

Klageren har i en del af perioden haft foretaget arrest i sine bankkonti og har forklaret, at hun i stedet har anvendt datterens bankkonto, hvilken hun har haft fuldmagt til.

For så vidt angår salg af indbo er der fremlagt dokumentation for, at der har været salg heraf i væsentligt omfang. Det ses i øvrigt også godtgjort, at det i et eller andet omfang er indbogenstande, som har tilhørt klageren. Imidlertid er en stor del af provenuet afregnet via datterens bankkonto. Det fremgår af kontoudskrifter, at der har været del bevægelser mellem datterens bankkonti og klagerens bankkonto. Det kan i det væsentlige tilskrives, at klageren i et vidst omfang har forestået betaling af datterens regninger mv. i Danmark.

Der har således været en vis sammenblanding mellem klagerens økonomi og datterens økonomi og datteren har efter den foreliggende dokumentation i et eller andet omfanget tilført midler til moderen. Om det er midler, der er tilført via moderens salg af indbo eller om der er tale om gaver er dog usikkert. Der ses således ikke påvist en fuldstændig direkte sammenhæng mellem salg af indbogenstande via datteren og kontantindsætningerne.

Herved bemærkes, at i det omfang afregninger ved salg af indbogenstande er sket ved overførsel til datterens konti ville det være naturligt, at der herefter skete overførsel til klagerens konti. De beløb, som SKAT har beskattet klageren af, er imidlertid overvejende kontante indbetalinger. SKAT har i deres afgørelse taget hensyn til beløb, som kunne spores til datteren og ikke beskattet disse som almindelig indkomst. Klagerens specifikation i bilag 116 ses ikke at ændre herved. Der ses ingen direkte sammenhæng til de beløb, som SKAT har beskattet som almindelig skattepligtig indkomst, hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt, jf. SKATs specifikation i bilag 3 til afgørelsen.

Der ses i øvrigt ingen sammenhæng mellem klagerens opgørelser over salg på auktioner og kontant indsætninger på hendes bankkonti. For indkomståret 2015 har klageren således i bilag 13b opgjort salg på [virksomhed2] til 86.389 kr. For 2015 har SKAT beskattet hende af kontant indsætninger på 10.200 kr. og ingen af beløbene kan henføres til bilag 13b. Tilsvarende problematik gør sig gældende vedrørende de øvrige indkomstår, jf. bilag 13a-13e i klagen.

En del salg af indbogenstande er afregnet kontant uden, at det er muligt at følge pengebevægelserne. For så vidt angår salg af ure i december 2012 skulle der således være tale om, at klageren i december 2012 har modtaget 205.000 kr. i kontanter. Der ses dog ikke i den forbindelse at være indsat betydelige beløb på klagerens konti, hvorfor pengene må formodes opbevaret i kontanter. Det ses ikke godtgjort, at nogen af de 205.000 kr. indgår i de af SKAT beskattede beløb. Det bemærkes, at det heller ikke ses at være godtgjort, at de beløb, som er indsat i 2013, stammer fra salg af urene, hvorved bemærkes, at indsætningerne i 2013 består af mange beløb fordelt over året. Indtægten ved salg af urene påvirker således alene privatforbruget.

Hvad angår salg af smykker i 2012 for kontant 86.745 kr., jf. bilag 113, ses det ikke godtgjort, at beløbet er indsat på klagerens bankkonto og hvad angår beløbet på 62.570 kr., jf. ligeledes bilag 113, er beløbet indsat på klagerens bankkonto, men SKAT har ikke beskattet klageren af beløbet. Det af klageren fremførte om de 2 beløb giver således ikke anledning til ændring af ansættelsen.

Der ses heller ikke påvist en direkte sammenhæng mellem de kontantsalg, som klageren har foretaget, jf. klagens bilag 19, og de kontantindsætninger, som SKAT har beskattet, jf. SKATs bilag 3 i afgørelsen. Kontantsalgene på 30.000 kr. den 2.10.2013 og på 20.000 kr. den 15.11.2013 ses således ikke, at indgå i de beløb, som SKAT har anset for skattepligtig indkomst. Indtægterne påvirker således alene privatforbrugsberegningen.

Der foreligger ingen egentlig samlet registrering af salg af indbogenstande, afholdelse af datterens og den tidligere ægtefælles udgifter og indsætninger og hævninger, som har relationer til datteren og den tidligere ægtefælle. Der foreligger således ikke et retvisende billede af de økonomiske transaktioner og i hvilket omfang, der er tale om skattepligtige/afgiftspligtige beløb eller betaling af datterens og ægtefællens udgifter. Klageren ses ikke at have godtgjort at hun har afholdt udgifter for datteren og den tidligere ægtefælle i større omfang end, hvad SKAT har taget hensyn til i afgørelsen.

Hvad angår lånet fra klagerens tidligere ægtefælle, har klageren fremlagt et lånedokument fra 2007 på 5.000.000 kr. Klageren anfører at lånet ved udgangen af 2008 var på ca. 3,0 mio. kr. og, at der derfor har resteret 2 mio. kr., som hun stadig kunne låne.

Der foreligger ingen dokumentation for i hvilket omfang klageren efterfølgende har fået udbetalt lån fra ægtefællen ligesom der ikke foreligger en opgørelse af lånet, som viser dets udvikling. Lånet har usædvanlige vilkår, idet det er uopsigeligt fra långivers side og efter udløb omdannes til et nyt 30-årigt lån.

Klagerens ses i øvrigt ikke at have betalt rente på lånet, ligesom klageren ikke har kunnet fremlægge en opgørelse af lånet. Klageren har i øvrigt oplyst, at hun ikke vil kunne tilbagebetale lånet ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at hun er påbegyndt tilbagebetaling efter, at lånet angiveligt i 2017 skulle være omlagt til et 30-årigt lån.

Der ses således ikke at foreligge et reelt lån med tilbagebetalingsforpligtelse.

Lånet/gaven ses, uanset dets indhold, ikke at ændre ved, at der ikke ses nogen sammenhæng til de kontante indsætninger. Det er således ikke påvist, at de kontante indsætninger i et eller andet omfang skulle stamme fra lån/gave fra klagerens tidligere ægtefælle, hvorved bemærkes at gaver fra tidligere ægtefælle i øvrigt ville være skattepligtig indkomst.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 21. marts 2019 anerkender de, at 3 beløb på tilsammen 315.350 kr. stammer fra datteren og således ikke er skattepligtig indkomst i 2011. Ligeledes anerkender SKAT, at 2 beløb på tilsammen 3.876 kr., som er modtaget i 2013, ikke er skattepligtig indkomst.

Samlet set er det Landsskatterettens opfattelse, at der er tale om konkrete indsætninger af kontanter, og det er ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra salg af indbo, lån, gaver eller opsparing mv. i videre omfang end, hvad SKAT har taget hensyn til. Privatforbrugets størrelse ses derfor ikke afgørende for, om der er grundlag for beskatning, idet der ikke er tale om en egentlig skønsmæssige forhøjelse, som bygger på privatforbruget.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten derfor ikke grundlag for at reducere de skattepligtige indkomster yderligere.

Landsskatteretten nedsætter således alene skatteansættelsen for 2011 med 315.350 kr. og skatteansættelsen for 2013 med 3.876 kr., men stadfæster ansættelsen for de øvrige indkomstår.

Skattepligtig gave fra tidligere ægtefælle

Ansættelsen for 2013 nedsættes med 41.251 kr., idet beløbet ikke ses at være en gave fra den tidligere ægtefælle, men tilbagebetaling af et depositum, jf. herved SKATS udtalelse af 21. marts 2019.