Kendelse af 08-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2019

Der klages over, at SKAT har beskattet klagerens af gevinst på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, jf. § 33.

Indkomståret 2013

Anden kapitalindkomst i virksomhed (rubrik 116, felt 213)

SKAT har forhøjet indkomsten med 246.794 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2014

Anden kapitalindkomst i virksomhed (rubrik 116, felt 213)

SKAT har forhøjet indkomsten med 74.346 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2015

Anden kapitalindkomst i virksomhed (rubrik 116, felt 213)

SKAT har forhøjet indkomsten med 3.950.525 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 76.625 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er folkepensionist, driver virksomhed med udlejning af fast ejendom.

Klageren indgik i 2005 i forbindelse med optagelse af et nyt variabelt forrentet realkreditlån en renteloftaftale (nr. [...]) med [finans1] med startdato den 30. december 2005 og slutdato den 31. december 2015. Renteloftet var fastsat til 5,00 % CIBOR 1.

Det fremgår af handelsbekræftelse af 30. september 2010 fra [finans1], at klageren og [finans1] den 30. juni 2008 indgik en 10-årig renteswapaftale med en fast hovedstol på 22.068.000 kr. Det ene ben i aftalen er et fast renteben på 5,38 %. Det andet ben i aftalen er et variabelt renteben med en rentefastsættelsesperiode på 6 mdr. efter DKK-CIBOR-DKNA 13. [finans1] har det variable renteben, og skal i aftalens løbetid til klageren betale en kvartalsvis variabel rente. Klageren har det faste renteben, og klageren skal til [finans1] betale en kvartalsvis fast rente på 5,38 %. Det fremgår af aftalen, at slutdatoen er den 31. marts 2018.

Samtlige betalinger indsættes hhv. hæves på klagerens konto i [finans1] med konto nr. [...55].

[finans1] har i overensstemmelse med indberetningsforpligtelserne i skattekontrolloven for 2012, 2013, 2014 og 2015 indberettet følgende avance/tab (markedsværdier pr. 31. december):

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren aldrig har medregnet lagerforskydningerne på hhv. swappen og renteloftaftalen i sin indkomstopgørelse.

Den 29. april 2016 bad klagerens revisor om ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse i indkomståret 2012, idet klageren ønskede at få fradrag for ikke selvangivne nettobetalinger på en renteswap til [finans1] på 984.609 kr. SKAT bad om og modtog kopi af renteswapaftalen, markedsværdiopgørelser primo og ultimo. SKAT modtog efterfølgende dokumentation for de løbende betalinger i 2012. På baggrund af det modtagne materiale godkendte SKAT klagerens revisors opgørelse af tabet i 2012. SKAT traf afgørelse for indkomståret 2012 den 30. september 2016. SKATs afgørelse af 30. september 2016 er ikke påklaget.

Den 14. juli 2016 meddelte SKAT klagerens repræsentant, at SKAT ikke kunne se, at klageren i 2013 – 2015 havde selvangivet gevinst/tab på hhv. renteswap- og renteloftaftalen efter lagerprincippet.

SKAT bad om en opgørelse af gevinst/tab for årene 2013-2015, herunder dokumentation for markedsværdiopgørelser primo og ultimo indkomstårene, ligesom SKAT bad om dokumentation for de løbende betalinger. SKAT bad endvidere klagerens repræsentant fremsende dokumentation for, at aftalerne, som oplyst, opførte før tid i 2014.

Da SKAT ikke modtog de udbedte oplysninger, fremsendte SKAT den 24. januar 2017 forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for årene 2013 – 2015. SKAT opgjorde gevinst/tab på hhv. renteswappen og renteloftaftalen på baggrund af de indberettede oplysninger om markedsværdier. Efter fremsendelse af forslag modtog SKAT dokumentation for nettobetalinger i 2013 på 1.119.420 kr.

SKAT har godkendt, at de to finansielle kontrakter har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Følgende oplysninger forligger om markedsværdier primo og ultimo indkomstårene 2012 og 2013:

Skatteankestyrelsen har bedt om og har modtaget en indfrielsesnota fra [finans1] vedrørende indfrielse af renteswap [...] den 1. december 2014. Det fremgår af notaen, at forretningen er opsagt med virkning fra 3. december 2014, og at klageren til [finans1] skal indbetale 3.873.900 kr. Indfrielsesbeløbet er fremkommet således:

Skatteankestyrelsen har efterfølgende modtaget en årsoversigt fra [finans1], der viser gæld på hhv. 660.141,75 kr. og 3.950.525 kr., i alt 4.610.666,75 kr., jf. konto nr. [...55] og 8117 3642806.

SKATs afgørelse

Klageren har ikke selvangivet gevinst/tab på de finansielle kontrakter i 2012-2014 efter reglerne om lagerbeskatning i kursgevinstlovens § 33. SKAT har flere gange bedt klagerens revisor om at fremsende dokumentation i form af opgørelse af gevinst/tab samt kopi af markedsværdiopgørelserne primo og ultimo 2013, 2014 og 2015. SKAT har telefonisk drøftet sagen og har rykket flere gange. SKAT har ikke modtaget det udbedte materiale. SKAT har derfor ændret indkomsten i indkomstårene 2013-2015 således:

SKAT har opgjort resultatet af renteswap- og renteloftaftalen i 2013 og 2014 på baggrund af de oplysninger, som SKAT har (indberettede oplysninger):

SKAT har efterfølgende modtaget dokumentation for nettobetalinger i 2013 på 1.119.420 kr. i form af notaer fra [finans1]. Den foreslåede gevinst i 2013 er derfor reduceret til 246.794 kr.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for løbende betalinger i 2014 på hverken renteswappen eller renteloftaftalen, og SKAT har derfor ikke godkendt fradrag herfor.

Vedrørende indkomståret 2015 bemærkes, at det fremgår af det modtagne materiale, at renteswapaftalen løber fra 30. december 2008 – 31. marts 2018. SKAT har ikke modtaget nogen dokumentation for opgørelse af gevinst/tab i 2015. Der er ikke indberettet markedsværdier pr. 31. december 2015. SKAT har derfor opgjort gevinst/tab i 2015 således:

Skattestyrelsen har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling bl.a. udtalt, at Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse for indkomståret 2013 og 2014. Klageren har ikke opnået tilladelse til at anvende realisationsprincippet. Det er godtgjort, at swapaftalen er indfriet i 2015, og Skattestyrelsen kan derfor tiltræde, at forhøjelsen nedsættes til 76.625 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs ansættelse af klagerens indkomst i 2013 på 246.794 kr. nedsættes med 1.366.214 kr. Der er nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.

Forhøjelserne i 2013 og 2014 skal bortfalde, fordi de indgåede aftaler ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 33. I 2013 skal der dog godkendes fradrag for de løbende betalinger i den finansielle kontrakt.

De indgåede swapaftaler er konstrueret på en sådan måde, at klageren har bundet sig fra 2008–2018 til at betale 5,56 % i rente af det lån, som er optaget i ejendommen [adresse1] på 22.000.000 kr. og samtidigt har [finans1] bundet sig til at betale CIBOR-renten af et tilsvarende beløb, som realkreditlånet på ca. 22.000.000 udgjorde.

Denne aftale blev indgået for at sikre, at klageren kendte sine renteudgifter i de kommende år og samtidigt kunne blive kompenseret i forhold til den variable CIBOR-rente.

Aftalerne er konstrueret sådan, at klageren ikke kan komme ud af kontrakterne før i 2018 og kun i meget særlige situationer, er der mulighed for at betale sig ud af kontrakterne.

Derfor har klageren tidligere anvendt realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25. Det har han gjort ud fra den betragtning, at han i kontrakternes løbetid frem til 2018 kun skal betale realkreditlånet på 22.000.000 kr. samt i den mellemliggende periode skulle klageren betale 5,56 % i rente og har modtaget en rentevariabel (CIBOR-renten).

Der er altså kun et rentespørgsmål, fordi kontrakterne vil udløbe ganske normalt og vil aldrig under normale omstændigheder kunne udløse kursgevinst eller kurstab. Kontrakterne er derfor ikke omfattet af lagerprincippet. Differencerne med kurstab er nemlig kun beregnede værdier, såfremt klageren kunne betale sig ud af kontrakterne.

Det vil være til stor gene for klageren og klagerens virksomhed, dersom han skal lagerbeskattes eller opnå store fradrag i begyndelsen af låneforholdet på grund af lagerbeskatningen for senere i aftaletiden at opnå store skatteefterberegninger over aftaletiden på 10 år, idet kontrakterne vil gå i 0, altså være neutrale.

Det er også dette forhold, som er noteret i sidste del af kursgevinstlovens § 33, og det er også derfor, at lovgiver har ændret mulighederne omkring lagerprincippet med lov nr. 683 af den 8. juni 2017, som dog først fik anvendelse for indkomståret 2017 og senere regnskabsår.

Når der ikke er nogen reel risiko for kursgevinst eller kurstab over løbetiden på 10 år, så er klageren ikke omfattet af lagerprincippet, men er omfattet af realisationsprincippet, hvilket betyder, at klageren skal have fradrag for de kurstab, som han led i forbindelse med den ekstraordinære indfrielse i 2014, svarende til 3.380.237,68 kr.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant anført, at det fremgår af referatet, at klageren ønsker, at skatteansættelsen for 2013 skal ændres fra +246.794 kr. til 0 kr. Det er ikke helt korrekt. Klageren skal naturligvis have fradrag for rentenotaerne fra [finans1], som SKAT har anerkendt på -1.119.422 kr.

Som en ekstra præcision skal det fremhæves, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, at:

”Vedrører en ansættelse efter stk. 1, opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for det indkomstår, jf. dog 2. og 3. pkt. foretages eller ændres ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i de tidligere indkomstår som værdien primo i indkomståret for det tidligste indkomstår indenfor fristen efter stk. 1 eller 2."

Det betyder, at SKAT kun kan ændre 2013 og 2014, såfremt de tidligere indkomstår reguleres tilsvarende.

Primo beløbet for det fiktive kursreguleringsbeløb primo skal ikke fastsættes til kurstabsbeløbet pr. 31. december 2012 på -5.217.511 kr. Beløbet skal fastsættes til kurstab/gevinst-beløbet ved gældens påtagelse, hvilket må udgøre 0 kr. Tilsvarende gælder for renteloftaftalen.

Det må formodes, at lovgiverne har taget hensyn til, at der skulle opstå en situation, hvor en skatteyder først har fået en fordel af at benytte realisationsprincippet og efterfølgende kommer i tanke om, at gevinst/tab skal opgøres efter lagerprincippet. Skatteyderen får derved en fordel eller et tab med hensyn til kursgevinsterne, hvilket hermed bliver minimeret.

Det betyder, at klageren ikke kan blive beskattet af disse fiktive kursgevinster, uden at der bliver reguleret for de tidligere år, eller bliver reguleret til primo saldoen, i dette tilfælde til 0 kr.

"Der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunktet og afviklingstidspunktet, og der er aftalt en afviklingspris eller kurs, dog således at der er væsentlig usikkerhed om de fremtidige betalinger."

Vi må præcisere at der ikke er aftalt en afviklingspris eller en kurs i forbindelse med afviklingsprisen, ud fra den betragtning, at når aftalen var udløbet i 2018, ville afviklingsprisen være lig med primo, nemlig kr. 0,00.

Vi skal samtidig præcisere at der heller ikke var væsentlig usikkerhed om de fremtidige betalinger, idet det kun var spørgsmål om hvilken rente, som vores klient kunne modtage fra [finans1], og der var således ikke usikkerhed omkring kursreguleringerne på værdien af kontrakterne.”

Klageren repræsentant har endvidere efterfølgende anført, at sagen drejer sig netop om, at klageren har benyttet realisationsprincippet, men SKAT ønsker, at klageren skal anvende lagerprincippet. Det er derfor, at der opstår disse uregelmæssigheder, og at klageren bliver beskattet af fiktive kursgevinster.

Såfremt klageren blot betaler de pålagte renter i den 10-årige periode, som SWAP-aftalen eller renteloftaftalen løber, vil den fiktive kursgevinst eller –tab, som beregnes af banken, være urealistisk. Det er begrundet med, at aftalen er uopsigelig, og kun i helt ekstraordinære situationer kan aftalen ophøre og opløses. Kun i disse helt specielle tilfælde kan der blive tale om kurstab eller kursgevinster.

Idet der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, kan SKAT kun ændre klagerens skatteansættelse for 2013-2015, hvis SKAT ændrer klagerens skatteansættelse for 2010 og 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, fremgår, at skattepligtige personer skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, fremgår, at § 29 ikke finder anvendelse på aftaler om kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt. ydet af en selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Af kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 1. pkt. fremgår, at fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering af kontrakten og, at kontrakten ikke afstås.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, fremgår, at tab på finansielle kontrakter som hovedregel er kildeartsbegrænset. Dette gælder dog ikke, hvis kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, fremgår, at gevinst eller tab på en kontrakt skal opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse.

Af kursgevinstlovens § 33, stk. 2, fremgår, at told- og skatteforvaltningen i ganske særlige tilfælde kan tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1, vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af § 26, stk. 7, fremgår, at vedrører en ansættelse efter stk. 1 eller stk. 2 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt ansættelsen for det forudgående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo dette indkomstår.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, fremgår, at vedrører en ansættelse efter stk. 1, opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, er ændret ved § 6, nr. 3-5 i lov nr. 683 af 8. juni 2017. I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, blev der som 2. og 3. pkt. indsat:

”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.”

Ligelydende bestemmelser blev som 2. og 3. pkt. indsat i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7.

Ændringen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, har virkning for skatteansættelser for indkomståret 2017 eller senere indkomstår. Det fremgår af ændringslovens § 9, stk. 7.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 1. og 3. pkt. og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, finder tillige anvendelse for indkomståret 2017, selv om det tidligste indkomstår inden for fristen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke er indkomståret 2017, men et tidligere indkomstår.

Det fremgår af ændringslovens forarbejder (L 183 2016/1), at Landsskatteretten i sagerne SKM2015.124 og SKM2014.860 har fastslået, at den særlige regel for balanceposter i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, efter bestemmelsens forarbejder ikke omfatter lagerbeskattede værdipapirer.

Den påberåbte affattelse af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, har ikke virkning for skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2015.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, som gælder for indkomstårene 2013-2015, finder ikke anvendelse på lagerbeskattede finansielle kontrakter. SKAT er derfor berettiget til at ændre skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2015, selv om SKAT ikke ændrer skatteansættelsen for 2012 og tidligere indkomstår.

På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at swapaftalen og renteloftaftalen i overensstemmelse er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Det er begrundet med, at aftalerne efter deres indhold opfylder betingelserne for beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Der foreligger en særskilt aftale. Der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunktet og afviklingstidspunktet, og der er aftalt en afviklingspris eller kurs, dog således at der er væsentlig usikkerhed om de fremtidige betalinger. Det er ikke godtgjort, at aftalerne, jf. kursgevinstlovens § 30, er undtaget fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter. Gevinst og tab på kontrakterne skal opgøres efter lagerprincippet. Dette gælder dog ikke, hvis klageren af told- og skatteforvaltningen har fået anvendelse til at anvende en anden opgørelsesmetode.

Det er ikke godtgjort, at klageren af told- og skatteforvaltningen har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet.

Klageren rettigheder og pligter i henhold til de indgåede finansielle kontrakter kan ikke anses som pengefordringer og forpligtelserne ikke som pengegæld, hvorfor betalingerne ikke udgør betaling af rente. De løbende nettobetalinger (”rentebetalinger”) indgår som indfrielsessummer ved opgørelsen af årets gevinst og tab efter lagerprincippet. Landsskatteretten giver derfor ikke klageren medhold i, at SKATs ansættelse skal nedsættes med hhv. 1.119.422 kr. og 246.794 kr., i alt 1.366.214 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs ansættelse af klagerens indkomst i 2013.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at renteloftaftalen er indfriet i 2014, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af indkomsten i 2014 med 37.705 kr.

Det er godtgjort, at swapaftalen blev indfriet den 3. december 2014 med 3.873.900 kr. Beløbet træder i stedet for markedsværdien ultimo, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs ansættelse af indkomsten i 2014.

Da swapaftalen er indfriet i indkomståret 2014, skal der ikke medregnes gevinst eller tab på swappen i indkomståret 2015. Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i indkomståret 2015 med 3.873.900 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at renteloftaftalen er indfriet ekstraordinært i 2015 med et tab for klageren på 76.625 kr. Landsskatteretten lægger til grund, at renteloftaftalen i overensstemmelse med aftalen udløb uden opsigelse den 31. december 2015, og at værdien ved udløb var 0 kr. Da værdien primo indkomståret 2015 var -76.625 kr., har klageren efter lagerprincippet haft en gevinst i 2015 på 76.625 kr. Samlet nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse i 2015 på 3.950.525 kr. til 76.625 kr.