Kendelse af 08-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har godtgjort, at hun har en fordring omfattet af kursgevinstloven og i bekræftet fald, om hun har realiseret et tab på fordringen.

SKAT har forhøjet kapitalindkomsten med 1.841.342 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag på tab på fordring, jf. kursgevinstlovens § 14.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2016 indkomst i form af pension på 551.607 kr. Den 29. marts 2017 blev der dannet en årsopgørelse for 2016 (opgørelse nr. 1). Årsopgørelsen er udskrevet den 31. marts 2017. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 498.564 kr., en beregnet skat på 293.356 kr., en forskudsskat på 222.298 kr. og en restskat på 71.058 kr. ekskl. procenttillæg.

Det fremgår af årsopgørelsen, at fristen for at selvangive er den 2. juli 2017. Det fremgår endvidere bl.a., at klageren har givet samtykke til, at [virksomhed1] P/S ([virksomhed1]) får adgang til klagerens personoplysninger på www.akst.dk/tastselv.

[virksomhed1] indberettede den 29. maj 2017 i TastSelv, at klageren i indkomståret 2016 havde haft anden kapitalindkomst på -1.841.342 kr.

Indberetningen medførte dannelsen af en ny årsopgørelse, der viste en overskydende skat på 100.000 kr. Den nye årsopgørelse blev ikke lagt i klagerens skattemappe, idet den blev udtaget til en nærmere gennemgang, forinden eventuel frigivelse.

SKATs sagsbehandler kontaktede den 30. maj 2017 [virksomhed1] telefonisk for at høre, hvad der er begrundelsen for fradraget på 1.841.342 kr. [virksomhed1] oplyste, at der er tale om tab på fordringer i forbindelse med optimering af klagerens pensionsordning.

Den 31. maj 2017 indkaldte SKAT materiale, herunder en specifikation og dokumentation af det selvangivne tab på -1.841.342 kr. og redegørelse for, hvorfor klageren anser tabet for fradragsberettiget.

Den 14. juni 2017 modtog SKAT følgende redegørelse fra [virksomhed1]:

”[person1] fik i starten af 2016 kendskab til muligheden for investering i binære optioner, som efter det for hende oplyste indebar mulighed for betydelige gevinster. Investeringen i binære optioner skete via en række udenlandske mæglervirksomheder, som udbød deres investeringer på internettet.

Den første investering blev foretaget hos [finans1] i marts 2016 via virksomhedens hjemmeside. [person1] blev herefter kontaktet telefonisk af en medarbejder fra [finans1] (Senior Account Manager [person2]) og foretog herefter i perioden frem til september 2016 samlet investeringer hos [finans1] for ca. EUR 117.780 (ca. 875.000 kr.).

[person1] foretog i periode marts-oktober 2016 desuden yderligere investeringer i 8 forskellige udenlandske mæglervirksomheder, som hun var blevet henvist til via [finans1], nemlig [finans2], [finans3], [finans4], [finans5], [virksomhed2], [finans6], [finans7] og [finans8].

I denne periode foretog [person1] samlet indbetalinger til disse 8 mæglervirksomheder med i alt 1.841.341,96, jf. vedlagte betalingsoversigt. Indbetalingerne blev foretaget fra hendes danske bankkonto eller via kreditkort (VISA og MasterCard), jf. vedlagte kontoudtog.

Som det fremgår heraf har [person1] kun i meget beskedent omfang fået udbetalt afkast af sine investeringer.

I slutningen af oktober 2016 blev [person1] via [tv]'s magasin Kontant opmærksom på, at [finans1] og andre hertil knyttede mæglervirsomheder formentlig har udsat deres investorer for bedrageri, jf. de oplysninger og vurderinger, der blev gengivet TV-programmet fra såvel Finanstilsynet Danmark som de amerikanske finansmyndigheder, SEC. Det blev bl.a. oplyst, at Finanstilsynet i Danmark, i lighed med finansmyndighederne i en række andre lande advarede kraftigt mod de pågældende virksomheder og at salg af de pågældende finansielle produkter er blevet forbudt i USA, Belgien og Israel.

[person1] forsøgte efter programmet at kontakte alle de pågældende virksomheder for at få sine penge tilbage, men kunne konstatere, at hun ikke kunne få svar på disse anmodninger. Umiddelbart herefter blev hendes adgang til og konti på virksomhedernes hjemmesider lukket og yderligere forsøg på kontakt har været forgæves. Hun måtte herefter lægge til grund, at hun havde været udsat for bedrageri, og at de indbetalte midler ikke blev investeret i de aftalte binære optioner.

[person1] meddelte derfor i februar og marts 2017 sin bank ([finans9]) at hun havde været udsat for bedrageri og gjorde derfor indsigelse over for de foretagne overførsler og bemyndigede samtidig banken til at anmelde forholdet til politiet. [finans9] har dog efterfølgende meddelt, at fristen for indsigelse er overskredet.

I februar 2017 blev [person1] via en artikel på internettet opmærksom på, at advokatfirmaet [virksomhed3] i [England] forberedte et gruppesøgsmål mod [finans1] og selskabets bagmand, israeleren [person3], på vegne af en række investorer. http:// [...com]site/news-articles-pess/news/[...]-Israel-bcb-class-action.

[person1] har herefter tilsluttet sig dette gruppesøgsmål. Dette gruppesøgsmål omfatter imidlertid alene den investering på EUR 117.780, der er foretaget hos [finans1].

For investeringen på 1.841.341 kr., der er foretaget i de 8 øvrige mæglervirksomheder, må det imidlertid konstateres, at mulighederne for at få pengene tilbage er udtømt.”

Af den fremlagte specifikation fremgår bl.a. følgende, idet afkast er angivet med ”-”.

Tilsvarende investeringsmønster fremgår af opgørelsen over investeringer via [finans8] og [...]. Nettotabene er af klageren opgjort til hhv. 44.478 kr. og 324.341 kr.

Det fremgår af klagerens specifikation, at hun endvidere netto har tabt 44.478,30 kr. ved investeringer via [finans8] og 324.436,64 kr. via [...].

Finanstilsynet udstedte den 21. september 2016 er advarsel mod at investere i binære optioner. Advarslen findes på Finanstilsynets hjemmeside. Advarslen har følgende ordlyd:

”Advarsel mod at investere i binære optioner

Finanstilsynet advarer forbrugere mod at investere i de såkaldte binære optioner, som udbydes på internettet. Både i Danmark og i resten af EU er der mange eksempler på, at forbrugere har tabt store beløb.

"Binære optioner er et meget spekulativt produkt, som har langt mere tilfælles med lotteri end med investering. Det har også vist sig, at en række af udbyderne overtræder grundlæggende forbrugerregler. Derfor opfordrer vi forbrugere til at holde sig væk," siger kontorchef [person4].

Langt de fleste udbydere af binære optioner er selskaber, der har tilladelse fra de finansielle myndigheder på Cypern og dermed kan markedsføre sig i andre EU-lande. Det er de cypriotiske myndigheder, der skal føre tilsyn med selskaberne.

Aggressiv salgsteknik

"Vi hører fra kunderne, at selskaberne ofte lokker med en startbonus, som man imidlertid først kan få, hvis man selv sætter penge ind. Der er også problemer med at få sit indestående udbetalt igen. Endelig benytter selskabernes telefonsælgere sig af en aggressiv salgsteknik, der overhovedet ikke lever op til reglerne om ansvarlig rådgivning," siger [person4].

Hvis man er så uheldig at have tabt penge på binære optioner, er der desværre ikke så meget at stille op, siger [person4]:

"Man kan klage til den finansielle ombudsmand på Cypern, men desværre har vi ikke eksempler på, at det har ført til, at kunder har fået penge tilbage," siger hun.

Binære optioner kort fortalt

Binære optioner er en slags væddemål på, om en valuta eller et råvareindeks enten stiger eller falder i kurs inden for et givent tidsrum. Hvis man gætter forkert i forhold til, hvilken vej kursen går, vil man typisk tabe alle de penge, man har satset. Omvendt vil man sædvanligvis kun få en gevinst på 75-80 pct., hvis man gætter rigtigt. Produktets natur gør det på den måde næsten umuligt at opnå en gevinst på langt sigt.

Både Finanstilsynet i Danmark og den europæiske tilsynsmyndighed ESMA har ved flere lejligheder henvendt sig til myndighederne på Cypern om sagen. På internettet er dog fortsat mange dansksprogede hjemmesider, der udbyder binære optioner.

Læs om ESMA´s advarsel om CDF´er, binære optioner og andre spekulative produkter her.”

[tv] sendte den 27. oktober 2016 et [program], som omhandlede investering i binære produkter.

Klageren har efterfølgende fremlagt en pressemeddelelse fra 26. juni 2018 fra [virksomhed3]. Af pressemeddelelsen fremgår bl.a. følgende:

”Latest news in the Fight against Fraudulent Brokers – [virksomhed3] has identified the Firm that helps to facilitate the Illegal Brokers Activities

[virksomhed3] has discovered that the [virksomhed4], a company based in Israel, appears to be behind a significant number of illegal brokerage firms, such as [finans1], [finans3], [finans10], [finans11], [finans12], Safe Option and Interactive Option.

[virksomhed4] is a global firm that assists businesses to establish companies and other types of legal entities such as partnerships, foundations and trusts across the globe. It appears that [virksomhed4] is responsible for incorporating large numbers of companies around the world, many of whom have been involved in financial scams resulting in the defrauding of hundreds of individuals, often for significant sums of money.

[virksomhed4] role in the fraudulent broker scandal is that it creates legal entities whose sole purpose is to hide the true identity of the scammers. Using a combination of strategies the newly created firms shelter behind a serpentine structure of off-shore entities, this then enables the brokers to perpetrate such frauds as money laundering with impunity, safe in the knowledge that their tracks are completely covered.

[person5], who heads the firm as CEO, has ten years experience in his field of the establishment of legal entities across several jurisdictions, together with significant experience in capital and private equity, his experience presumably renders him capable of recognising his clients’ duplicity.

[virksomhed3] is currently considering legal action against [virksomhed4], both criminal and civil, aimed at including all the individual Directors and Shareholders behind the corporate body, as well as Mr Rosenblat... (udeladt her).”

Klageren har endvidere fremlagt en e-mail af 22. august 2018 fra [person6], [virksomhed3] til klageren. I emnefeltet er angivet: ”[finans1] account no. [...40]”.

Af e-mailen fremgår følgende:

”Dear [person1],

I hope this email will clarify better the phase in which your case is. At the moment all our clients, including you, are still in the preliminar phases of the case.

In fact, according to the procedures prescribed by law, we are required to deal firstly with the involved institutions, such as the FOC and the CySEC by submitting complaints and seeking compensation through them.

Once that this process is concluded, if the client did not achieve a satisfactory result, then the law allow us to start a legal action directly in court.

Since that we have recently experienced many refusals from the institutions above (although those refusals are based for the majority on weak legal grounds) we are now in contact with a Cypriot lawyer to obtain all the required information to start the legal action within the Cypriot court directly against [finans1] or even for negligence against the authorities involved.

Please accept my apologies for any inconvenience caused by this delay, which however is mainly caused by the lack of assistance and the activity of obstructionism carried on by the institutions above.

We are confident that we will be able to provide all the clients with a general update on how to proceed further the soonest.”

Skatterådet afgav den 17. december 2013 et bindende svar om beskatning af binære optioner. Skatterådet svarede ja på følgende 4 spørgsmål:

Af Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit D.A.8.1.1.6.4.8 fremgår, at konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Derudover kan der foretages fradrag i momsgrundlaget i andre tilfælde. Dette afsnit omhandler disse andre tilfælde. Det er om debitors forsvinden anført, at der kan foretages fradrag for tab på fordringer ved debitors forsvinden, når det kan dokumenteres, at følgende to betingelser er opfyldt: at debitorerne er fraflyttet Danmark uden at give oplysning om, hvilket land de er fraflyttet til, og at gennemførelse af retsskridt eller andre inddrivelseskridt mod debitorerne ikke er mulige, f.eks. fordi debitor heller ikke har aktiver i Danmark.

Skatterådets afgørelse er offentliggjort som SKM2014.11.

SKATs afgørelse

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Det er ikke godtgjort, at der foreligger sædvanlige fordringer på de udenlandske mæglervirksomheder. Tab som følge af svindel/bedrageri er ikke omfattet af kursgevinstloven, jf. praksis herom i blandt andet SKM2016.136 SR og SKM2016.137 SR. Tab som følge af svindel/bedrageri er relateret til privatsfæren og er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og kan derfor ikke fradrages. Der henvises til den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.4.2.2.

Når der henses til de foreliggende oplysninger om fordringerne i de udenlandske mæglervirksomheder er disse angiveligt opstået ved bedrageri i forbindelse med mislykkede investeringer på internettet. I SKM2016.459 LSR godkendte Landsskatteretten, at der ved misligholdelse af fordringen på en realydelse etableres en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven, og derved kan give anledning til skattepligt af gevinst henholdsvis fradrag for tab, i det omfang der efter kursgevinstlovens almindelige regler kan opgøres en gevinst eller et tab.

Landsskatteretten fandt, at der først etableres en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der er sket misligholdelse af fordringen på den ydelse, som skatteyderen har indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet, det vil sig på skatteyderens anskaffelsestidspunkt, måtte anses for at være 0 kr., havde skatteyderen ikke lidt noget tab, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Uanset debitorerne er kendt, og fordringerne er søgt inddrevet, finder SKAT, at det ikke er godtgjort, at der er lidt et fradragsberettiget tab, der medfører fradrag efter kursgevinstloven. Det skyldes, at anskaffelsessummen skal vurderes som kursværdien på misligholdelsestidspunktet. SKAT har ansat anskaffelsessummen til 0 kr.

Det bemærkes, at hvis investeringerne faktisk blev foretaget i binære optioner, vil der være tale om investering i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32. Tab vil kun kunne fratrækkes i gevinster på andre finansielle kontrakter.

Skattestyrelsen har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling bl.a. udtalt, at klageren til 8 navngivne udenlandske mæglervirksomheder samlet har indbetalt 1.841.341,96 kr., hvilke beløb klageren har fratrukket i indkomståret 2016 som negativ kapitalindkomst.

Efterfølgende blev klager gjort bekendt med, blandt andet via [tv]s [program], at myndighederne i blandt andet USA, Belgien og Israel kraftigt advarede mod de pågældende mæglervirksomheder. Det danske Finanstilsyn udsendte ligeledes i september 2016 en advarsel mod investeringer i binære optioner.

Klageren forsøgte straks at få sine indbetalte midler tilbage, men forgæves. Klager er af den opfattelse, at hun har været udsat for bedrageri.

Spørgsmålet er herefter, om klager har erhvervet en fordring på de 8 udenlandske mæglervirksomheder, svarende til det indbetalte beløb.

Det er klager som skal godtgøre, at hun har erhvervet en pengefordring mod de 8 udenlandske mæglervirksomheder.

Det ses ikke, at der foreligger dom eller andet grundlag for at statuere den eventuelle fordrings retskraft.

Der er således ikke tale om tab på en fordring.

Samlet kan konstateres, at klageren ikke har fremlagt dom eller lignende, hvorefter der etableres en pengefordring, som kan gøres gældende ved domstolene.

Allerede derfor, er det ikke nødvendigt at tage stilling til en eventuel anskaffelsesværdi og anskaffelsestidspunkt, herunder tidspunktet for endelig skattemæssig konstatering af det indbetalte beløb i alt opgjort til 1.841.341,- kr.

Skatteankestyrelsens indstilling kan således tiltrædes.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det selvangivne tab på 1.841.342 kr. godkendes.

Ved de foretagne indbetalinger til de 9 nævnte mæglervirksomheder, som i strid med de indgåede aftaler ikke har investeret i binære optioner, er der etableret fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Fordringerne på i alt 1.841.341 kr. – bortset fra kravet mod [finans1], der er omfattet af gruppesøgsmålet – må efter en konkret vurdering anses for endelig tabt i indkomståret 2016. Det er begrundet med, at det kan konstateres, at klageren har været udsat for bedrageri, og da der ikke er noget mulighed for at få indfriet fordringerne. Tabet på fordringerne er således realiseret i indkomståret 2016, og der er således fradragsret i 2016, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet om tab skal afgøres efter kursgevinstloven. Skatterådets synspunkt om, at tab på bedrageri ikke er omfattet af kursgevinstloven er ulovhjemlet. Skatterådets synspunkt er ikke understøttet af SKM2013.779 HR.

Skatterådets synspunkt om, at private fordringer ikke er omfattet af kursgevinstloven er underkendt af Landsskatteretten I SKM2016.459 LSR samt i Landsskatterettens afgørelse af 9. oktober 2017 i sag nr. 16-0556595.

Der henvises endvidere til SKM2010.144 SR og SKM2010.148 SKAT ([...]).

Skatterådet har i SKM2016.136 og SKM2016.137 gjort gældende, at afgørelserne vedrørende [...] ikke kunne tages til indtægt for, at der skulle indrømmes fradrag for tab i de pågældende sager. Som begrundelse herfor anføres, at kreditorerne ikke havde været i begrundet god tro ved investeringen, i modsætning til Phoenix-sagerne, og at debitor ikke var kendt, og at der derfor ikke er tale om fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Der ses ikke at være noget grundlag for at indfortolke et krav om god tro, der skulle være opfyldt i afgørelserne fra 2010, men ikke i de sager, der blev afgjort af Skatterådet i 2016 eller i den foreliggende sag.

Der er ikke nogen hjemmel til at synspunktet om, at debitor sal være kendt for, at der eksisterer en fordring omfattet af kursgevinstloven. Det er understøttet af, at fordringer med en ukendt debitor specifikt er omfattet af forældelsesloven, jf. lovens § 3, stk. 2 og § 14. Momsmæssigt er der efter praksis fradragsret for tab, som konstateres netop fordi, debitor er ukendt, jf. Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit D.A.8.1.1.6.4.8 samt SKM2008.722 SKAT.

Skatterådets afgørelser og SKATs styresignal i SKM2016.173 SKAT er ikke udtryk for gældende ret.

Klageren er opmærksom på, at Landsskatteretten i sag nr. 16-0556595. Flertallet har begrundet afgørelsen med, at der ikke foreligger objektive beviser for fordringens eksistens eller for, at fordringen kan anses for tabt. Flertallet fandt endvidere, at anskaffelsessummen måtte anses for 0 kr.

Efter den fremlagte dokumentation må det anses for dokumenteret, at fordringerne er tabt i 2016. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.7.5, hvor der under ”tab på debitorer” er anført følgende:

”Det er ikke en forudsætning for tabsfradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvistelig og endeligt skal være tabt. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig”.

Det må lægges til grund, at, at denne praksis også gælder privatpersoners fradrag for tab. Der er heller ikke grundlag for at antage, at kriterierne for fradragsret efter kursgevinstlovens § 14 er anderledes end kriterierne for fradrags for moms.

Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, opgøres anskaffelsessummen som kursværdien på anskaffelsestidspunktet eller den faktiske anskaffelsessum, hvis denne er højere end kursværdien på anskaffelsestidspunktet.

Det må lægges til grund, at ingen af de virksomheder, der er foretaget indbetaling til, på noget tidspunkt har haft til hensigt at opfylde de aftaler, der blev indgået med klageren, og at fordringerne derfor er stiftet på tidspunktet for indbetalingerne. Uanset fordringerne må anses for at have en værdi på 0 kr. på tidspunktet for stiftelsen heraf, så skal anskaffelsessummen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, opgøres til den faktiske anskaffelsessum, dvs. de foretagne indbetalinger, da den er højere end kursværdien på anskaffelsestidspunktet.

Dette er i overensstemmelse med gældende praksis, hvorefter en kautionist har fradrag for det fulde tab på en regresfordring, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 45 til L 231 FT 1991/92.

På baggrund af mødet i sagen med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bemærkes, at klagerens repræsentant har anmodet advokatfirmaet [virksomhed3] i [England] om en redegørelse for status i det gruppesøgsmål, som er anlagt mod [finans1]. Det fremgår af svarmail af 22. august 2018 fra [person6], [virksomhed3] samt til advokatfirmaet pressemeddelelse af 26. juni 2018, at der hverken er afsagt dom eller truffet nogen afgørelser fra relevante administrative myndigheder. Sagen er således stadig i en forberedende fase, hvor [virksomhed3] forsøger at få de relevante myndigheder på Cybren til at træffe afgørelse i sagen. [virksomhed3] arbejder sideløbende hermed med et eventuelt søgsmål mod de involverede virksomheder som de finansielle myndigheder på Cypern. Som det fremgår af pressemeddelelsen er det klart [virksomhed3]s opfattelse, at investorerne i [finans1] har været udsat for bedrageri.

Det skal understreges, at tabene ved investeringer via [finans1] ikke er fratrukket i den skattepligtige indkomst i 2016, netop fordi denne sag stadig verserer.

[finans1] lukkede ifølge bankens oplysninger på bankens hjemmeside den omhandlede handelsplatform den 5. marts 2017.

Med hensyn til de øvrige investeringer, som klageren i 2016 foretog i de 8 øvrige mæglervirksomheder, [finans2], [finans3], [finans4], [finans5], [virksomhed2], [finans6], [finans7] og [finans8], kan det oplyses, at klageren i 2016 alene rettede henvendelse til [finans1]. De 8 øvrige mæglervirksomheder rettede selv herefter telefonisk henvendelse til klageren. Klageren har ingen viden om, hvordan disse virksomheder er kommet i besiddelse af kontaktoplysninger for klageren, og hun ved ikke, om hvilke forbindelse, der eventuelt er mellem [finans1] og disse 8 mæglervirksomheder eller mellem disse 8 mæglervirksomheder indbyrdes.

Al kontakt med disse 8 mæglervirksomheder foregik herefter dels telefonisk, dels elektronisk via de konti, som klageren oprettede via virksomhedernes hjemmesider. Klageren fik på baggrund af denne kommunikation samt informationerne på virksomhedernes hjemmesider det indtryk, at der var tale om seriøse og professionelle investeringsvirksomheder og hun opfattede sine investeringer som reelle finansielle investeringer og ikke som hverken spil eller lotteri. Det er baggrunden for, at klageren samlet og via sine danske kreditkort foretog investeringerne på i alt 1.841.342 kr.

På baggrund af oplysninger i medierne fik klageren mistanke om, at de pågældende mæglervirksomheder i virkeligheden var bedragere og hun rettede derfor i oktober 2018 henvendelse til alle de pågældende virksomheder med anmodning om at få sine indskud tilbage. Det eneste resultat af disse henvendelser var, at alle mæglervirksomhederne umiddelbart herefter lukkede klagerens adgang til og konti på hjemmesiderne og herefter ikke har reageret på henvendelser. Da al kommunikation med virksomhederne var sket elektronisk via hendes konti på hjemmesiderne betød dette, at hun ikke længere har adgang til hverken kommunikation, kontoudtog m.v.

Ingen af de pågældende virksomheder har på noget tidspunkt dokumenteret, at der rent faktisk blev foretaget investeringer i overensstemmelse med de indgåede aftaler, og derfor heller ikke at de foretagne indskud skulle være helt eller delvist tabt ved de foretagne investeringer. Det er i alle tilfælde de pågældende virksomheder selv, der har valgt at lukke for adgangen til kommunikationen. Det må på den baggrund lægges til grund, at der i relation til alle disse 8 mæglervirksomheder fra starten har været tale om bedrageri.

Det fastholdes derfor, at klageren allerede ved indbetalingerne har haft et krav på tilbagebetaling, og at disse fordringer er erhvervet til et beløb, svarende til de foretagne indbetalinger.

Det fastholdes videre, at klageren har krav mod de pågældende virksomheder, som alle eksisterer eller eksisterede på tidspunktet for indbetalingerne og som var indehavere af de konti, hvortil indbetalingerne blev foretaget. Der således i alle tilfælde tale om debitorer, hvis identitet er kendt.

Med hensyn til de pågældende 8 mæglervirksomheder har en søgning på internettet resulteret i følgende oplysninger:

Alle virksomhederne har i 2016 eksisteret og udbudt investeringer i bl.a. binære optioner.

For alle virksomhederne kan det efterfølgende konstateres, at der er tale om et betydeligt antal bedragne investorer, ligesom flere af dem skulle være anmeldt for bedrageri ([finans2], [finans3], [finans4], [finans5] og [virksomhed2]).

At hjemmesiderne for i alle tilfælde [finans2], [finans5], [finans6] og [finans7] er lukket, mens der tilsyneladende stadig eksisterer hjemmesider for de resterende virksomheder.

At ingen af de pågældende virksomheder tilsyneladende har haft de fornødne licencer eller tilladelser til at drive finansiel virksomhed.

At virksomhederne er/har været hjemmehørende forskellige steder i udlandet, [finans2] på Marshalløerne, [finans3] på [...]/Grenadineøerne, [finans4] i Bulgarien eller Anguilla, [finans5] i Luxembourg, [virksomhed2] på Seychellerne, [finans6] på Domenica, [finans7] i Bulgarien og [finans8] på Samoa.

Det må efter disse oplysninger lægges til grund:

At der i alle tilfælde er tale om virksomheder etableret med det formål at bedrage investorer, og at der i ingen tilfælde er noget der indikerer, at virksomhederne reelt har udøvet investeringsvirksomhed.

At virksomhedernes placering i udlandet, og det forhold at bedragerierne er udført via internettet, erfaringsmæssigt betyder, at danske myndigheder, herunder politiet, ikke har nogen muligheder for at foretage en efterforskning.

At virksomhedernes placering i udlandet indebærer, at det vil være meget bekosteligt at søge fordringerne inddrevet og at [person1] i alle tilfælde ikke har midler til at søge en inddrivelse iværksat lokalt.

At det af samme årsag i realiteten må anses for udsigtsløst at iværksætte forsøg på inddrivelse og at tabet på fordringerne derfor må anses for realiseret fuldt ud i 2016.

Klageren er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I SKM2004.210, lagde Højesteret til grund, at den indbetaling, som en skatteyder foretog i 1992, var betaling for et aktiv, nemlig en andel i et joint venture. Højesteret lagde videre til grund, at det erhvervede aktiv efterfølgende gik tabt, uden årsagen hertil var oplyst. Højesteret fandt det derfor ikke godtgjort, at skatteyderen herved fik et erstatningskrav eller krav på tilbagebetaling af indskuddet, og at han dermed ikke havde en fordring, og at tabet på investeringen derfor ikke var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens dagældende regler om tab på fordringer i fremmed valuta.

I den foreliggende situation er situationen en anden. Det må efter forløbet i denne sag lægges til grund, at [person1] fra starten har været udsat for bedrageri og således ikke har erhvervet nogen aktiver for de foretagne indskud. Der kan i den forbindelse henvises til det tidligere anførte, herunder navnlig at den eneste reaktion på kravet om tilbagebetaling af indskuddene fra alle de pågældende 8 mæglervirksomheder var, at de lukkede for klageres adgang til og konti på deres hjemmesider. Denne reaktion kan alene begrundes i et ønske om at slette sporene efter bedrageri. Ingen af virksomhederne har således på noget tidspunkt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der blev foretaget investering af midlerne i overensstemmelse med aftalerne herom, men har ved deres adfærd dokumenteret, at der ikke skete investering af midlerne.

Det må derfor lægges til grund, at klageren ikke blot har været udsat for aggressiv og ulovlig markedsføring, men at hun har været udsat for bedrageri og at hun derfor har et umiddelbart krav på tilbagebetaling af de indskudte midler, også selv om hun ikke ved dom eller tilsvarende har fået fastslået sit krav. De danske myndigheder har erfaringsmæssigt ikke nogen muligheder for at efterforske kriminalitet af denne art. I realiteten vil det være både bekosteligt og udsigtsløst at søge dom for kravene og inddrivelse heraf.

Det fastholdes derfor, at klageren allerede ved indbetalingerne til de 8 mæglervirksomheder etablerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 14. Det fastholdes endvidere, at tabet på fordringerne er realiseret fuldt ud i 2016.

Der er ikke grundlag for at have forskellige kriterier for, hvornår erhvervsdrivende kan få fradrag for et tab på en fordring, og hvornår en privatperson kan få fradrag for et privat tab, som anført af Skatteankestyrelsen. Der er ikke hjemmel til eller i øvrigt nogen begrundelse for synspunktet om, at kriterierne for hvornår tabet på en fordring er realiseret, skulle afhænge af, om kreditor er erhvervsdrivende eller privatperson. Vurderingen af om et tab på en fordring er realiseret beror alene på en bedømmelse af debitors forhold, dennes betalingsevne og betalingsvilje, mens kreditors forhold er uden betydning.

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at erstatningssummer for tab på en fordring sidestilles med betaling af en indfrielsessum.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår, at for tab på fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a anvendelse, jf. dog § 18.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår, at for personer er tab på finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kildeartsbegrænset.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, fremgår, at gevinst eller tab på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Binære optioner er, som beskrevet af bl.a. Finanstilsynet, en slags væddemål på, om en valuta eller et råvareindeks enten stiger eller falder i kurs inden for et givent tidsrum. Hvis man gætter forkert i forhold til, hvilken vej kursen går, vil man typisk tabe alle de penge, som man har satset. Produktets natur gør det - ifølge Finanstilsynet - næsten umuligt at opnå en gevinst på langt sigt. Skattemæssigt behandles binære optioner som finansielle kontrakter.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren i perioden 31. februar 2016 – 28. oktober 2016 realiserede et nettotab på 1.841.341 kr. ved investeringer på nettet i binære optioner via [finans2], [finans3], [finans4], [finans5], [virksomhed2], [finans6], [finans7] og [finans8]. De omhandlede virksomheder er ikke regulerede mæglerne, som har tilladelse fra de cypriotiske myndigheder til at drive mæglervirksomhed og dermed i 2016 kunne markedsføre sig i andre EU-lande.

Klageren led desuden et tab ved investeringer i binære optioner via [finans1], UK. Dette tab er ikke fratrukket i 2016.

Det omhandlede tab på klagerens investering i binære optioner er et kildeartsbegrænset tab, og tabet kan derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som et fradrag i kapitalindkomsten.

Det påhviler, jf. SKM2004.210 HR, klageren at godtgøre, at hun har erhvervet en fordring mod de 8 mæglervirksomheder i form af krav på erstatning, tilbagebetaling af det investerede beløb eller som følge af berigelse. Det påhviler endvidere klageren at dokumentere, at tabet er endeligt konstateret i 2016.

Det beror på en strafferetlig vurdering, om klageren har været udsat for bedrageri. Det er ikke i en straffesag afgjort, at klageren har været udsat for bedrageri. Landsskatteretten finder derfor, at retten ikke på baggrund af det oplyste ved den skatteretlige bedømmelse kan lægge til grund, at klageren har været udsat for et bedrageri.

Selv om klageren har været udsat for en aggressiv salgspolitik, der ikke lever op til reglerne om ansvarlig rådgivning her i landet, er det ikke ved dom eller på anden autoritativ måde fastslået, at klageren, som følge af det passerede har en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af f.eks. krav på erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.