|
|
Kendelse af 25-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2019
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skattefritagelse for erhvervsevnetabsforsikringsudbetaling | Nej | Ja | Nej |
Faktiske oplysninger
Klageren har fra 1. maj 2016 modtaget forsikringsudbetalinger fra [virksomhed1], som er et pensions- og forsikringsaktieselskab. Det fremgår af [virksomhed1] pensionsoversigt over klagerens forsikringer, at klageren i 2016 var dækket af forsikringen ”[x1]”, som dækker ved nedsat erhvervsevne. Forsikringen er tegnet af klagerens arbejdsgiver.
Forsikringen indgår under policenummer [...], som er en arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos [virksomhed1] med henholdsvis en ratepension og en livsvarig livrente. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at begge ordninger er med løbende udbetalinger.
Klageren har oplyst, at der ikke er blevet indbetalt til en ratepension eller livsvarig livrente, men alene til ordningens forsikringer. Det fremgår af klagerens pensionsoversigt fra [virksomhed1], at der pr. 3. maj 2016 ikke bliver indbetalt til klagerens ordning.
Klageren har modtaget udbetalinger fra forsikringen [x1], da [virksomhed1] har vurderet, at klagerens erhvervsevne er midlertidigt nedsat med mere end 50 %. Det fremgår af [virksomhed1]sbrev til klageren, at det er uafklaret, hvor længe klagerens erhvervsevne vil være nedsat og at [virksomhed1] ville følge op på klagerens situation omkring den 1. marts 2017.
Ifølge [virksomhed1]s oplysninger om erhvervsevnetabsforsikring, kan forsikrede modtage udbetaling, så længe der er dokumentation for, at forsikredes erhvervsevne er nedsat. Udbetalingerne stopper dog senest, når forsikrede fylder 67 år.
Det fremgår af [virksomhed1]’s pensionsoversigt over klagerens forsikringer, at udbetaling fra klagerens forsikring er en løbende udbetaling på 40 % af klagerens løn – årligt. For klageren giver dette i indkomståret 2016 et samlet resultat på 175.138,00 kr.
Klageren har oplyst, at der er tale om udbetaling af et engangsbeløb på 175.138,00 kr., som er midlertidigt tildelt af [virksomhed1] og at beløbet udbetales i månedlige rater, men er fastsat som et årligt beløb.
Ifølge oplysninger fra [virksomhed1] modtog klageren den første udbetaling på 14.595,00 kr. før skat den 1. maj 2016, efter at klagerens erhvervsevne havde været nedsat med mindst halvdelen i 3 måneder (karensperiode), ved klagerens lønophør. I indkomståret 2017 udgjorde den månedlige forsikringsudbetaling 14.887,00 kr. Det fremgår, at beløbet til udbetaling er før skat og at der udbetales månedligt forud. Udbetalingerne er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtige.
Det fremgår af [virksomhed1]s oplysninger om erhvervsevnetabsforsikring, samt [virksomhed1]s skatteregler for forsikringer, at [virksomhed1] pension har to former for erhvervsevnetabsforsikringer, ”[x1] – løbende udbetalinger”, som typisk udgør en procentdel af klagerens nuværende løn og som er en månedlig udbetaling og ”[x1] – engangsbeløb”, som er en invalidesum og som udbetales som et engangsbeløb.
Af [virksomhed1]s skatteregler for forsikringer fremgår, at udbetaling fra forsikringen ”[x1] – løbende udbetalinger” er skattepligtige.
I klagernes skatteoplysninger fra 2016 og 2017, er udbetalingerne angivet som ”anden pension”.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt klagerens anmodning om skattefritagelse for forsikringsudbetaling fra tab af erhvervsevne.
SKAT har som begrundelse anført:
”Løbende udbetalinger fra en forsikring for nedsat erhvervsevne skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst hos pensionsopspareren, se Pensionsbeskatningslovens (PBL) § 20
stk. 1, nr. 1, 1. pkt. De skattepligtige udbetalinger skal medregnes i den personlige indkomst. Se
Personskatteloven (PSL) § 3, stk. 1. Den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger på ordningen, som der ikke har været helt eller delvist fradrags- eller bortseelsesret for i den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet, er skattefri. Det skattefri beløb opgøres kr. til kr. Se SK.A Ts juridiske vejledning C.A.10.2.1.4.1 om skattefrihed af udbetalinger, som svarer til indbetalingerne, der ikke har været fradragsberettigede. Udbetalingerne træder i stedet for en løbende livsvarig livrente, hvor præmierne var bortseelsesberettiget. SKAT finder derfor ikke, at du er berettiget til skattefritagelse af udbetalingerne, da du har haft bortseelsesret for indbetalingerne.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om skattefritagelse for forsikringsudbetaling hidhørende fra tab af erhvervsevne.
Klageren har til støtte herfor anført:
”Jeg har modtaget SKATs afslag på skattefritagelse for beløb udbetalt som erstatning for tab af erhvervsevne fra [virksomhed1] og vil med dette brev klage over afgørelsen. Afgørelsen er vedhæftet.
Jeg har udfra de enkelte afsnit i SKATs afslag begrundet, hvorfor jeg mener, at afgørelsen er forkert.
Faktiske forhold
SKAT skriver: ”at policenummer [...] er en arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos [virksomhed1] med henholdsvis en ratepension og en livsvarig livrente, hvor der har været bortseelsesret for indbetalingerne”.
Det skal her bemærkes, at hverken jeg eller min daværende arbejdsgiver [virksomhed2] på noget tidspunkt har indbetalt til denne ratepension og ej heller til en livsvarig livrente. Der har som en del af [virksomhed2]s firmapolitik været tegnet en forsikring “[virksomhed1] erhvervevne” og det er udbetalinger fra denne forsikring, som SKAT mener skal beskattes.
Jeg henviser til [virksomhed1] oversigten vedhæftet, hvoraf det fremgår under ”indbetalinger” at der ikke bliver indbetalt til ordningen. Ligeledes fremgår det af afsnittet ”[x1]”, at der er tale om en forsikring, der dækker ved nedsat erhvervsevne og at der er tale om en udbetaling på 40 % af årslønnen, hvilket beløb er opgivet til 175.138 kr. Jeg henviser ligeledes til brev af 12. oktober 2016 fra [virksomhed1], hvoraf fremgår, at jeg får en udbetaling for midlertidig nedsat erhvervsevne, jf. vedhæftede.
Ligeledes vedhæfter jeg snip af mine skatteoplysninger fra 2015, hvoraf fremgår, at det er nogle meget små beløb, der er indberettet fra [virksomhed1] til SKAT med skattekode 10 og 11. Jeg indsender gerne yderligere dokumentation for, at der ikke er indbetalt til nogen ratepension eller livsvarig livrente hos [virksomhed1], hvis I ønsker det. Om nogen del af forsikringsindbetalingen til den del af forsikringen der omhandler tab af erhvervsevne har været fradragsberettiget/bortseelsberettiget, undersøger jeg gerne hos [virksomhed1], hvis I mener det er relevant.
Indsigelse
Med henvisning til forsikringsoversigten fra [virksomhed1], skal jeg gøre opmærksom på, at der er tale om et engangsbeløb, der er tildelt midlertidigt fra [virksomhed1], jf. brev af 12. oktober 2016 fra [virksomhed1]. Beløbet udbetales i månedlige rater, men er fastsat som et årligt beløb, jf. oversigt af 3.5.2016 fra [virksomhed1].
Det fremgår således af juridisk vejledning C.A.3.7. at ”Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget.”
SKAT syntes at være i en vildfarelse, idet de skriver, at ”Havde der været tale om et engangsbeløb, ville du i stedet skulle have betalt afgift”. Dette underbygger, at SKAT har behandlet hele udbetalingen som en pensionsudbetaling, hvor indbetalinger har været omfattet af bortseelesret/fradragsret. Dette er materielt forkert, idet der ikke på noget tidspunkt er indbetalt til en pensionsordning af hverken jeg eller min arbejdsgiver, men derimod et mindre årligt beløb til en forsikringsordning for tab af erhvervsevne.
SKAT skriver ”Forsikringen ligger i denne police”, hvilket er korrekt. Det betyder dog ikke at forsikringsudbetalingen skal behandles skattemæssigt som en livvarig livrente eller en ratepension, hvilket SKAT har valgt at gøre. Forsikringsordningen bør behandles skattemæssigt som det den er, det vil sige en forsikring for tab af erhvervsevne.
Lovgrundlag og begrundelse
SKAT skriver ”Udbetalingen træde i stedet for en løbende livsvarig livrente, hvor præmierne var bortseelsesberettiget. SKAT finder derfor ikke, at du er berettiget til skattefritagelse for udbetalingerne, da du har haft bortseelsesret for indbetalingerne.” Dette er materielt forkert, idet det tydeligt fremgår af de medsendte bilag, at den udbetaling jeg modtager fra [virksomhed1] er en forsikringssum for midlertidig tab af erhvervsevne. SKAT vælger alligevel at behandle udbetalingen som udbetaling fra en livrente med bortseelsesret for indbetalingerne.
Der er på intet tidspunkt indbetalt til en livrente af hverken jeg eller min arbejdsgiver, men alene indbetalt et mindre årligt beløb til en forsikringsordning. Hermed bør udbetalingen behandles som det den er, der vil sige en udbetaling for midlertidig tab af erhvervsevne.
Udbetaling af erstatning for midlertidig tab af erhvervsevne er skattefri, jf. juridisk vejledning
C.A.3.7. og brev af 12. oktober 2016 fra [virksomhed1], hvoraf fremgår at udbetalingen er midlertidig.
Hvis SKAT fortsat vurderer, at udbetalingen skal behandles som en livrente, skal det bemærkes, at den udbetalte forsikringssum er langt større end de beløb, der er indbetalt til forsikringen, hvormed der aldrig har været fradrags- eller bortseelsesret for den største del af forsikringsudbetalingen. Af dette følger at størstedelen af beløbet ikke skal beskattes, jf. PBL § 53A.
Yderligere kommentarer
Det følger af juridisk vejledning afsnit C.A.3.7 at:
”Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4-6. Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.
For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er:
| a) | En løbende ydelse eller |
b) et engangsbeløb.
Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning. Se afsnit C.A.6 om beskatning af gaver.
Ad a) Erstatning er en løbende ydelse
Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.
Ad b) Erstatning er et engangsbeløb
Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.
Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL
§ 5.
Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4.
Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget.
Bemærk
En engangsydelse kan ved udbetalingen blive opdelt i flere rater, uden at den i skattemæssige henseende bliver en løbende - og dermed skattepligtig - ydelse. Tilsvarende bliver en løbende ydelse, der bliver udbetalt som et samlet beløb, ikke i skattemæssig henseende et skattefrit engangsbeløb.”
Af ovenstående fremgår det at ” Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget.”. Det afgørende bliver således om erstatningen for tab af erhvervsevne i mit tilfælde kan betegnes om et engangsbeløbog ikke en løbende ydelse. At der er tale om et fastsat årligt beløb, fremgår klart af pensionsoversigten, hvoraf kan ses at beløbet er 175.138 kr. Det bliver dog opdelt i flere rater ved udbetalingen, men dette ændre ikke ved at beløbet er fastsat som et engangsbeløb, jf. ”Bemærk” ovenfor fra juridisk vejledning.
[virksomhed1] kontakter således mine læger m.v. en gang årligt (senest i august 2017) for deres vurdering af om min erhvervsevne fortsat er nedsat. Dette fordi, at de alene har tildelt erstatningen for tab af erhvervsevne på midlertidig basis og [virksomhed1] undersøger således en gang om året om min erhvervsevne forsat er nedsat med mere end 50 %. Da der er tale om et engangsbeløb tildelt midlertidigt for tab af erhvervsevne, skal beløbet hermed ikke beskattes.
Det skal bemærkes, at baggrunden for tildelingen af erstatningen for tab af erhvervsevne er, at jeg har fået en hjerneoperation. Følgerne af min operation kan sammenlignes med en hjernerystelse, hvor effekten af rystelserne endnu ikke har fortaget sig.
Det skal også bemærkes, at det er i overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper, at indkomstgrundlaget ikke beskattes. Det vil i dette tilfælde sige mit midlertidige tab af erhvervsevne.”
Klageren har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling bemærket følgende:
”Generelt:
| • | Jeg vil gerne bede om, at min sag bliver behandlet i Landsskatteretten. |
Kommentarer til faktiske oplysninger:
| • | Som tidligere oplyst skal det bemærkes, at pensionsordningen [...], som den omhandlede forsikring indgår i, ikke er blevet anvedt til pensionsopsparing. Det er således alene forsikringsordninger, herunder for tab af erhvervsevne, der har været aktiveret under police [...]. Når SKAT skriver ”at ordningerne er med løbede udbetaling”på side 1 nederst, går jeg hermed udfra, at de henviser til den generelle struktur for en ratepension, dvs. at der udbetales løbende pension fra en sådan, hvis man vel og mærke har sparet noget op på ordningen. |
| • | Jeg kan oplyse, at [virksomhed1] sidst har fulgt op på min helbredssituation i 2017. Jeg har således udfyldt [virksomhed1]s opfølgningsskema samt fået en ny lægeerklæring. [virksomhed1] har på denne baggrund vurderet, at min erhvervsevne stadig er nedsat med mere end 50 %. Jeg vedhæfter kopi af brev fra [virksomhed1]. Min erhvervevne blev ligeledes vurderet af [virksomhed1] i 2016 iforbindelse med ansøgning om erhversevnetabs forsikringen. Der gik således cirka 1 år fra tilkendelse af forsikringen indtil [virksomhed1] undersøgte om der var ændringer i min helbredsstatus. |
| • | Det kan oplyses, at mine udbetalinger fra [virksomhed1] slutter, når jeg bliver 67 år, jf. Nedenstående snip fra min login side hos [virksomhed1]. |
(...)
| • | Det skal også kort bemærkes, at det faktum, at [virksomhed1] indholder A-skat af udbetalingen, ikke er afgørende for den retlige vurdering af forsikringen. Det er alene retskilder. |
Kommentarer til Jura:
| • | Som beskrevet ovenfor slutter udbetalingen fra min erhvervsevnetabs forsikring, når jeg bliver 67 år. Jeg mener derfor ikke, at Pbl § 2 er anvendelig i min sag, idet formuleringen af Pbl § 2 er ”En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død..” Min udbetaling stopper senest, når jeg bliver 67 år og derved ikke ved min død. Mine forsikringsudbetalinger er hermed ikke omfattet af Pbl § 2 og hermed heller ikke af Pbl §20. |
| • | Idet jeg ikke mener udbetalingerne kan henføres til Pbl §2 og Pbl § 20, er spørgsmålet om de hører til under Pbl § 53A stk. 1 nr. 5, der omhandler syge- og ulykkesforsikringer. I den forbindelse skal det bemærkes, at udbetalingen fra erhvervsevnetabsforsikringen kan have karakter af en invalidepension, der stopper ved de 67 år. Invalidepension kan forstås som et beløb, der udbetales, hvis man mister evnen til at arbejde grundet sygdom eller ulykke, hvilket er fakta i min sag. Jeg mener, at forsikringen bør behandles efter Pbl § 53A, da den har karakter af en sygeforsikring, hvorfor det følger af Pbl §53A,, Stk. 5.,at |
” Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst.”
Da der er tale om en forsikringsordning hos [virksomhed1], er der alene indbetalt nogle mindre årlige beløb til forsikringen. Mener I også, at forsikringen skal behandles efter Pbl §53A, da følger det, at det alene er et beløb svarende til evt. indbetalinger til ordningen, som der har været fradragsret eller bortseelsret for, der kan beskattes og hermed at hovedudbetalingen er skattefri.
| • | Kan forsikringen efter et lex specialis princip ikke henføres til Pbl, skal den beskattes efter de generelle regler i SL §4-6. Jeg henviser til mine tidligere bemærkninger om dette, samt til at [virksomhed1] alene har tildelt forsikringen midlertidigt og at de derfor løbende beder om lægeerklæringer m.v., senest i oktober 2017. Da forsikringstildelingen er midlertidig på nuværende tidspunkt, bør den behandles som sådan juridisk. Af denne grund mener jeg, at udbetalingen har karakter af et engangsbeløb, og den hermed er skattefri. |
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
En forsikringsudbetaling for tab af erhvervsevne med løbende udbetalinger anses som en invalidepensionsforsikring, hvilket kan udledes af SKM2009.505H. En invalidepension er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c og skal behandles efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Løbende udbetalinger fra en invalidepension skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
De skattepligtige udbetalinger skal medregnes i den personlige indkomst jf. personskatteloven § 3, stk. 1.
Det er ved SKM2010.451.ØLR slået fast, at der ikke er grundlag for at kræve arbejdsmarkedsbidrag af invalidepensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c.
Der er bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som er oprettet som led i ansættelsesforhold. Klagerens arbejdsgiver har indbetalt til policenummer [...], som er en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med henholdsvis ratepension og livsvarig livrente. Begge ordninger er med løbende udbetalinger. Det fremgår af pensionsoversigten, at erhvervsevnetabsforsikringen indgår i denne police, hvorfor udbetalinger fra ordningen vil være skattepligtige.
Klageren er grundet nedsat erhvervsevne med mindst halvdelen, blevet tilkendt løbende udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring, som udbetales i lige store månedlige ydelser og som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige.
Landsskatteretten finder, at forsikringen både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen er en invalidepension, der er er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c. Udbetalinger fra forsikringen er derfor skattepligtig i henhold til pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.
Det er derfor med rette, at SKAT har afvist skattefritagelse for udbetaling af erhvervsevnetabsforsikring.