Kendelse af 18-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-09-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har den 31. oktober 2017 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer [...]. Sagen blev afgjort den 14. januar 2013.

SKAT har ved afgørelse af 25. februar 2011 ændret klagerens indkomst for indkomstårene 2007-2009 med lønindtægter fra selskabet [virksomhed1] ApS på henholdsvis 326.818 kr., 435.863 kr. og 477.973 kr. Klageren blev anset for daglig leder af selskabet, som samleveren stiftede den 23. april 2007.

For 2007 blev klageren forhøjet med ultimosaldoen på anpartshaverens mellemregning med selskabet efter SKAT havde foretaget forskellige korrektioner heri. For 2008 blev klageren forhøjet med netto-forøgelse af saldoen på mellemregningen med selskabet i 2008. For 2009 forelå der ikke nogen bogføring af mellemregningskontoen pr. 31. december 2019, hvorfor SKAT havde foretaget en beregning af årets forøgelse af saldoen på mellemregningen med selskabet. Klageren blev forhøjet med den beregnede nettoforøgelse af saldoen på mellemregningen med selskabet i 2009.

SKAT havde i øvrigt for 2008 og 2009 opgjort klagerens og samleverens privatforbrug til negative beløb.

Landsskatteretten har ved kendelse af 14. januar 2013 nedsat indkomstansættelsen for 2007 med 125.000 kr. vedrørende en samlevers indbetaling af selskabskapital. Ansættelserne for 2008 og 2009 blev stadfæstet. Afgørelsen blev begrundet således:

”Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansæt-telsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, er der tillige tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. – 4 punktum. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, der fastsætter en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Ansættelsesfristen i § 1 bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3. Klageren må i de omhandlede indkomstår anses for at have udeholdt ganske væsentlige beløb fra den skattepligtige indkomst. Udeholdelserne må betragtes som minimum groft uagtsomt og dermed omfattet af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentantens ugyldighedspåstand påstand kan derfor ikke tiltrædes.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. For indkomstårene 2007 – 2009 har klageren imidlertid ikke selvangivet nogen indtægter, selvom han har været daglig leder af selskabet [virksomhed1] ApS, som hans samlever ejer. Klageren har haft fuldmagt til at hæve dels på selskabets bankkonto, dels til at hæve på [virksomhed2] ApS´ bankkonto. Klageren er endvidere registreret med domænenavnene: [x1].dk, [x2].dk, [x3].dk og [x4].dk.

Klageren har ikke udarbejdet nogen kapitalforklaring, uanset SKAT har opfordret hertil. SKAT har derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger om aktiver og passiver ved årets begyndelse og afslutning, samt årets indkomster m.v., opgjort husstandens samlede privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009. I de opgjorte privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009 på henholdsvis -37.000 kr. og -109.473 kr. er ikke indeholdt udgifter til biler, ejendommen, SFO/vuggestue, forsikringer, telefon, ferie/fritid, mad/tøj/drikkevarer for 2 voksne og 2 børn. Klagerens repræsentant har ikke godtgjort fejl i SKATs privatforbrugsopgørelser, der lægges til grund ved afgørelsen. Klageren må derfor nødvendigvis have haft en anden indtægt i årene, der har dækket privatforbruget. SKAT har derfor været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt med et beløb, der giver mulighed for et antageligt privatforbrug, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af posteringsoversigterne fra [finans1], at der på [virksomhed1] ApS´ konto [...85] i perioden 23. april 2007 til 31. december 2009 er foretaget en lang række kontante hævninger. SKAT har opgjort disse hævninger til 384.356 kr. i 2007, 546.493 kr. i 2008 og 537.973 kr. i 2009. Der er ved enkelte posteringer anført: ”løn [person1]”. De af klageren foretagne hævninger på selskabets bankkonto er bogført på den af selskabet førte mellemregningskonto med anpartshaveren. Hævningerne må imidlertid anses for lønindkomst for klageren, idet han ikke har selvangivet nogen indtægter, uanset han har været daglig leder af selskabet.

SKAT har, efter forskellige reguleringer af den af selskabet førte mellemregningskonto med anpartshaveren, opgjort saldoen pr. 31. december 2007 til 326.818 kr. Der er reguleret med en postering vedrørende en ikke gennemført bilhandel, samt en kreditering af 200.000 kr. vedrørende indskudte anlægsaktiver fra samleverens personlige rengøringsvirksomhed. SKAT og skatteankenævnet har været berettiget til at nulstille revisorens postering, idet det ikke er dokumenteret, hvilke driftsmidler der er solgt, og hvordan de enkelte aktiver er prisfastsat. Der foreligger endvidere ikke nogen faktura vedrørende salget af driftsmidler for 200.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Der foreligger endelig hverken dokumentation for samleverens betalingsstrømme vedrørende købet af driftsmidler i 2005 eller salget af driftsmidlerne til selskabet i 2007.

For indkomståret 2007 foreligger der ikke nogen opgørelse af husstandens privatforbrug, og bogføringen på mellemregningskontoen indeholder betalingen af selskabskapitalen på 125.000 kr., der ikke vedrører klageren, men samleveren, der var anpartshaver. På den baggrund nedsættes den ansatte lønindtægt for indkomståret 2007 med 125.000 kr. til 201.818 kr., hvilket SKAT har tiltrådt.

I 2008 er saldoen på mellemregningskontoen forøget med 435.863 kr. frem til den 23. december 2008, hvor selskabets bogføring er ophørt. For 2009 har SKAT opgjort forøgelsen af mellemregningen til 477.973 kr., idet de kontante hævninger, som kan opgøres til 537.973 kr. er modregnet 60.000 kr. svarende til ca. halvdelen af de kontante driftsudgifter for 2008, da selskabet blev afmeldt i juni 2009. Skatteankenævnet har på den baggrund ansat de påklagede lønindtægter for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 til henholdsvis 326.818 kr., 435.863 kr. og 477.973 kr., hvorved husstandens privatforbrug for 2008 og 2009 reelt er ansat til 398.863 kr. og 368.500kr. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets ansættelse af klagerens lønindtægter fra [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2008 og 2009. Det af repræsentanten anførte, herunder de nu over for Landsskatteretten fremlagte fakturaer kan ikke føre til noget andet resultat. De ansatte lønindtægter for indkomstårene 2008 og 2009 stadfæstes derfor.”

Østre Landsret har dom af 13. oktober 2017, der blandt andet vedrørte den korte ligningsfrist i henhold til bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, anført følgende:

”Det er uomtvistet, at [person2] var omfattet af den korte ligningsfrist i § l, stk. l, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1095 af l 5. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, og at varsel om ændring af skatteansættelsen ikke blev udsendt inden udløbet af denne frist.

Efter det ovenfor anførte må det blandt andet lægges til grund om hændelsesforløbet, at lejligheden, tre dage efter at [person2] havde erhvervet den, blev sat til salg hos en ejendomsmægler og 21/2 uge senere var solgt, og at [person2] ikke formelt overtog gælden på realkreditlånene, der i stedet indfriedes i forbindelse med hans videresalg. Landsretten finder, at den manglende selvangivelse af fortjenesten ved afståelsen af lejligheden, der bevirkede, at skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, herefter må tilregnes ham eller nogen, der har handlet på hans vegne, som i hvert fald groft uagtsom. Det tiltrædes derfor videre, at skattemyndighederne havde adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge bekendtgørelsens§ 3, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. l, nr. 5.

Efter ordlyden af § 3 i bekendtgørelsen gælder fristerne i bekendtgørelsens § 1 ikke, "når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt''. I lovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemmes følgende: En ansættelse kan kun foretages i de i stk. l nævnte tilfælde, hvis den varsles ... senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt." Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Efter ordlyden af § 3 i bekendtgørelsen, sammenholdt med ordlyden af lovens § 27, og efter sammenhængen mellem de to bestemmelser, må bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 forstås således, at samtlige betingelser for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 skal være opfyldt. Den generelt holdte bemærkning i forslag til skatteforvaltningsloven, lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, pkt. 4.11.2, kan ikke føre til andet resultat. De tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gælder således også ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3.

Af bevisførelsen fremgår, at skattemyndighederne rettede henvendelse til [person2] og anmodede om materiale i februar 2011. Henvendelsen blev ikke besvaret. Skat indhentede herefter hos [person2]s bank hans kontoudtog, som man modtog den 19. august 2011. Af kontoudtogene fremgik, at provenuet fra salg af lejligheden blev anvendt dels til indfrielse af realkreditlånene, dels til overførsel 2 måneder senere af overskuddet i handelen til en konto tilhørende [person3]. På grundlag heraf udsendte Skat agterskrivelsen af 12. september 2011. Først ved et møde den 30. november 2011, som [person3] deltog i på [person2]s vegne, kom Skat i besiddelse af formidlings-aftalen. Derefter udsendte Skat den 26. januar 2012 en agterskrivelse med korrigeret beregning. Den 23. marts 2012 udsendte Skat afgørelse med skatteansættelse på grundlag af dels den korrigerede beregning i den seneste varslingsskrivelse, dels yderligere information, der førte til yderligere nedslag i beregningen af den skattefrie fortjeneste.

Under disse omstændigheder kan fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, l. pkt., ikke skulle regnes fra et tidspunkt før den 19. august 2011. Skats agterskrivelser af 12. september 2011 og af 26. januar 2012 er således begge sendt inden udløbet af fristen i denne bestemmelse. Landsretten finder i den forbindelse, at Skat med de nye oplysninger, der fremkom den 30. november 2011, havde fornødent grundlag for at udsende en ny agterskrivelse. Dermed var 3 måneders-fristen fra varslingen af 26. januar 2012 i lovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ikke udløbet ved afsendelsen af afgørelsen den 23. marts 2012.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens afgørelse. ”

I forbindelse med [politiets] strafferetlige behandling af indkomstansættelserne for 2007-2009 har advokaten anmodet Landsskatteretten om genoptagelse af afgørelsen. Under straffesagen har SKAT den 9. november 2017 fremsendt en fornyet skatteberegning, hvor der er givet fradrag på 25.030 kr. i 2007 vedrørende udgiftsbilag og fradrag på 19.864 kr. i 2008 vedrørende en VW Touran.

Det fremgår af et udtræk af SKATs journalsystem og SKATs sagsnotat, at SKAT i marts 2010 noterede, at klageren ikke har nogen indkomst, og at SKAT har forsøgt at få fat i regnskab, kontospecifikationer for 2008 samt kapitalforklaringer. Klageren oplyste den 29. juni 2010, at ikke alt materiale kan skaffes, idet selskabet er likvideret. Primo oktober anføres det videre i notatet, at det er besluttet ikke gøre videre vedrørende selskabet, da det er opløst, at klageren sandsynligvis har fået midler fra selskabets konto, at der af selskabets bilagsmateriale fremgår kontante hævninger, hvor der ikke foreligger et regnskabs-bilag, og at han måske har fået dækket private udgifter, men da der ikke er nogen bogføring er det svært at påvise.

SKAT modtog herefter den 8. oktober 2010 en anmeldelse vedrørende klageren. Den 19. oktober 2010 anmodede SKAT om kontoudtog fra [finans1] samt om regnskabsmateriale fra selskabets revisor. Kontoudtog fra banken blev modtaget den 19. oktober 2010.

Den 24. november 2010 fremsendte SKAT et forslag til ændrede skatteansættelser for 2007-2009 for klageren. SKAT traf afgørelse i sagen den 23. februar 2011.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har begrundet genoptagelsesanmodningen således:

”SKAT har ved af afgørelse af 25. februar 2011 ændret [person1]s indkomst for indkomstårene 2007-2009. Landsskatteretten har ved kendelse af 14. januar 2013 ændret SKATs afgørelse ved at nedsætte den foretagne forhøjelse for indkomståret 2007 med 125.000 kr. vedrørende [person1]s samlevers indbetaling af selskabskapital på 125.000 kr.

Forhøjelsen af [person1]s indkomst er sket skønsmæssigt, idet SKAT har anses [person1] for daglig leder af [virksomhed1] ApS, da SKAT for indkomståret 2007 har pålignet [person1] det af SKAT korrigerede udvisende i mellemregningen med selskabet og da SKAT har vurderet, at [person1]s privatforbrug i 2008 og 2009 var negativ.

[person1] har indleveret bogføringsbilag for 2007-2009 og kontospecifikationer for 2007 og 2008 til SKAT. SKAT har efterfølgende udleveret bogføringsbilagene for 2007 og 2008, mens [person1] endnu ikke har modtaget bogføringsbilagene for 2009. SKAT har efterfølgende i brev til undertegnede af 27. april 2015 oplyst, at SKAT ikke længere er i besiddelse af nogle af selskabets bogføringsbilag. SKAT har oplyst, at bogføringsbilagene er udleveret til revisor [person4]. Politiet har ikke været i stand til at lokalisere 2009-bilagene. SKAT har til undertegnede 27. april 2015 fremsendt kopi af alt hos SKAT beroende materiale om sagen som led i aktindsigt. Der indgår i dette materiale ikke kopier af bogføringsbilagene vedrørende selskabets omkostninger.

Det er min vurdering, at SKATs afgørelse er fejlbehæftet på en række punkter. Jeg vil i det følgende redegøre herfor.

Indkomståret 2007

Forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2007 er alene sket ud fra selskabets mellemregningskonto, med SKATs korrektioner.

Køb af VW Transporter

SKAT har underkendt indbetaling på 36.273 kr. vedrørende en VW, idet SKAT har fundet, at bilhandlen aldrig blev gennemført, idet selskabet i stedet leasede en bil. SKAT har vedrørende det private salg af Nissan Almera til [virksomhed1] ApS for 100.000 kr. anført, at denne handel ikke har fundet sted, jf. SKATs sagsfremstilling side 5n-6ø. [person1] oplyser, at handlen blev gennemført.

Som det fremgår af bilag A (pdf del 2, side 13ff) blev den private Nissan indskudt som led i selskabets køb af en VW Transporter. Efter betaling af restgælden udgjorde værdien af den indbyttede bil 36.273 kr. Dette beløb skal naturligvis ikke slettes på mellemregningskontoen. Det skal videre bemærkes, at det forhold, at selskabet efterfølgende valgte af få finansieret restkøbesummen hos et leasingselskab ikke fører til, at VW’en ikke blev erhvervet af selskabet eller at Nissan blev indskudt i handlen.

SKAT og klageinstansernes afgørelser er derfor truffet på et objektivt forkert grundlag og imod [person1]s oplysninger herom. Sagt på en anden måde så foreligger der myndighedsfejl. Dette taler i sig selv for, at klagesagen skal genoptages.

SKAT har da også i sine fornyede skatteberegninger til brug for straffesagen anerkendt, at der på dette punkt er sket en fejl, der fører til nedsættelse af indkomsten i 2007. Det bemærkes, at [person1] ikke er enig i den beløbsmæssige opgørelse.

Selskabets køb af maskiner

Det skal vedrørende SKATs opskrivning af mellemregningskontoen for 2007 med 200.000 kr. nævnes, at der er vedlagt faktura for [person5]s salg af rengøringsudstyr til selskabet for 200.000 kr., jf. bilag B (pdf del 2, side 15). Bilaget har udfra det i Landsskatterettens kendelse side 12, 3. afsnit anførte, ikke indgået i afgørelsesgrundlaget af sagen. [person1] oplyser, at rengøringsudstyret blev solgt til selskabet ultimo 2007, hvilket understøttes af maskinerne blev brugt i virksomheden og virksomhedsomsætningen ikke kunne have været genereret uden disse maskiner. Videre under-støttes dette af, at SKAT i 2009 foretog udlæg i flere af de maskiner, der blev overdraget i 2007, jf. bilag C (pdf del 2, side 16). Der er derfor ikke grundlag for at foretage korrektion af mellem-regningskontoen for dette beløb på 200.000 kr.

Dette punkt er derfor også afgjort forkert og på et forkert grundlag, hvilket også taler for genoptagelse af klagesagen.

Udgiftsbilag, der ikke har indgået i afgørelsen

Videre foreligger der en lang række udgiftsbilag, hvor der er betalt kontant, som har været indleveret til SKAT af [person1]. Bilagene er fremsendt som bilag D (pdf del 2, side 16ff). Disse kontante betalinger er ikke ført på mellemregningskontoen, hvorfor der skal ske korrektion herfor. Hverken SKAT, skatteankenævnet eller Landsskatteretten har forholdt sig hertil i deres afgørelser.

Hertil kommer, at det er uvist i hvilket omfang der derudover har været bilagsmateriale, som SKAT ikke har ladet indgå i sagens afgørelse.

Videre bemærkes, at der ikke er foretaget nogen privatforbrugsberegning for indkomståret 2007, hvilket efter fast praksis er en forudsætning for foretagelse af en skønsmæssig ansættelse for fysiske personer.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet [person1]s indkomst for indkomståret 2008 som følge af den førte mellemregningskonto – med SKATs korrektioner – og ud fra det af SKAT beregnede privatforbrug i indkomståret 2008 var negativt. SKATs beregninger er vedlagt afgørelsen.

Der er imidlertid flere fejl heri.

Provenue fra salg af hus

Huset på [adresse1], [by1] blev solgt for 2.575.000 kr. primo 2007, jf. bilag E (pdf del 2, side 78). Der var optaget lån i huset med en restgæld på salgstidspunktet på 1.777.841 kr., jf. bilag F (pdf del 2, side 79). Efter fradrag for mæglerudgifter på skønsmæssigt 50.000 kr. har salget medført et provenue på 797.159 kr.

På samme tidspunkt blev huset på [adresse2] købt for 2.635.000 kr., jf. bilag G (pdf del 2, side 82). Der blev i foråret lånt 2.161.000 kr. samt 225.000 kr., i alt 2.386.000 kr., jf. bilag H (pdf del 2, side 83). Det ses heraf, at der fra salg af [adresse1] og låneoptagelsen i [adresse2] har været et kontant provenue på 548.159 kr. Disse penge blev ikke sat i banken, men blev lagt i bankboks og der blev løbende brugt heraf. Som det fremgår af R75 og kontoudtog fra banken frem- går beløbet da heller ikke heraf, jf. bilag J og K (pdf del 2, side 89 og 95). Årsagen til bankboksen var, at [finans2] igennem længere tid ikke gik godt, hvorfor der var risiko for tab og hvorfor der blev lejet en bankboks – samtidig blev bankkontoen holdt omkring 0 kr. løbende. Rent faktisk gik sparekassen ned tab for mange mennesker til følge.

Køb af bil

SKAT har i sin beregning af privatforbruget i bilag 1 til afgørelsen indregnet, at der er afholdt udgift på 243.000 kr. til køb af en VW Touran. Som det fremgår af bilag L og M (pdf del 2, side 106 og 119) blev købet af bilen imidlertid finansieret ved optagelse af lån hos [finans3]. Der er der- for ikke grundlag for at medtage beløbet på 243.000 kr. i privatforbrugsberegningen.

SKAT har da også i sine fornyede skatteberegninger til brug for straffesagen anerkendt, at der på dette punkt er sket en fejl, der fører til nedsættelse af indkomsten i 2008. Det bemærkes, at [person1] ikke er enig i den beløbsmæssige opgørelse.

Mellemregning

På mellemregningen er [person1] 30. september 2008 godskrevet 242.620 kr. + 380 kr., i alt 243.000 kr. vedrørende køb af VW Touran og efterfølgende 1. oktober 2008 er der fratrukket 262.864,23 kr. vedrørende finansieringen af bilen via [finans3]. Samlet set har det forhold, at [person1]s ægtefælle har købt bilen og fået finansieret købet hos [finans3] i opgørelsen i mellemregningen uretsmæssigt påvirket det opgjorte mellemværende 19.864,23 kr. Dette skal der også korrigeres for i privatforbrugsopgørelsen.

Befordringsgodtgørelse

[person1] har brugt egen bil for selskabet som led i dets virksomhed. [person1] har ikke modtaget skattefri befordringsgodtgørelse herfor i medfør af ligningslovens § 9, stk. 4. [person1] har derfor i stedet ret til fradrag i medfør af ligningslovens § 9B,

stk. 4. Hverken SKAT eller Landsskatteretten har forholdt sig hertil, uanset anmodning herom, jf. mail til Landsskatteretten i bilag N (pdf del 2, side 119). Dette taler også i sig selv for genoptagelse af klagesagen.

Udgiftsbilag, der ikke har indgået i afgørelsen

Bilagene er fremlagt som bilag O (pdf del 2, side 120). Disse kontante betalinger er ikke ført på mellemregningskontoen, hvorfor der skal ske korrektion herfor. Hverken SKAT eller Landsskatteret- ten har forholdt sig hertil i deres afgørelser.

Hertil kommer, at det er uvist i hvilket omfang der derudover har været bilagsmateriale, som SKAT ikke har ladet indgå i sagens afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet [person1]s indkomst for indkomståret 2009 som følge af den førte mellemregningskonto – med SKATs korrektioner – og ud fra det af SKAT beregnede privatforbrug i indkomståret 2009 var negativt. SKATs beregninger er vedlagt afgørelsen.

Der er imidlertid flere fejl heri.

[person1]s udlæg vedr. [virksomhed2] ApS

[virksomhed1] ApS fik udført arbejde i underentreprise af [virksomhed2] ApS. Som bilag P (pdf del 2, side 200) fremlægges 12 fakturaer herfor alle på 17.500 kr. og på alle bilag har [person6] kvitteret for modtagelse af betaling. [person1] har udlagt betalingen for 10 af de 12 fakturaer, idet alene fakturaerne for marts og april 2009 er betalt via selskabets bank- konto med checks udstedt 13. marts og 17. april 2009. [person1] skal derfor godskrives 175.000 kr. i den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten.

Disse oplysninger er ikke indgået i resultatet af afgørelserne.

Hvem har hævet på bankkontoen

[politiet] er i mail af 13. december 2016 blevet bedt om, at indhente kopi af alle hævebilag/ bankkvitteringer for 2009, idet det ikke kun er [person1] oplyser, at det ikke kun er ham, der har hævet på kontoen. Disse bankbilag kan ikke indhentes, da banken ikke har så gamle oplysninger. Imidlertid så viser dette, at der ikke er grundlag for at lægge til grund, at det alene er [person1], der har kunnet hæve på kontoen. SKATs grundlag for afgørelsen er derfor – også – på dette punkt forkert.

Faktisk gæld ctr. kursværdi af gæld

SKAT har i sin beregning af formuens størrelse taget udgangspunkt i kursværdien af gælden og ikke den faktiske gæld. Dette fører til et lavere beregnet privatforbrug end de faktiske tal berettiger til – uanset SKATs forsøg på korrektion heraf.

Udgiftsbilag, der ikke har indgået i afgørelsen

[person1] oplyser, at han har indgivet bogføringsbilagene for 2009 til SKAT, herunder også udgiftsbilag, han eller ægtefællen har udlagt for, og som derfor skal fragå i den foretagne beregning. Imidlertid er det ikke længere muligt at efterspore, hvor bilagene befinder sig – det ene- ste der med sikkerhed kan konstateres er, at [person1] trods et meget stort ønske herom ikke kan få dem udleveret.

Som det fremgår af pdf 1, side 186ff, er der angiveligt andet bilagsmateriale, der ikke har indgået i SKATs grundlag for afgøresen. SKATs notat er fra juni 2013. Hvornår materialet vedrørende 2009 er indgået hos SKAT er usikkert.

Hertil kommer, at det er uvist i hvilket omfang der derudover har været bilagsmateriale, som SKAT ikke har ladet indgå i sagens afgørelse.

____

Videre er der i det fremsendte materiale på pdf’en f.eks. dokumentation for afholdelse af lønudgifter, der er betalt kontant og der med også skulle have været fragået den opgjorte mellemregningskonto, såfremt SKAT havde taget [person1]s oplysninger til sig i sin behandling af sagen.

Videre indgår der andre oplysninger f.eks. om biler, der ikke er omhandlet ovenfor.

Samlet set gøres det gældende, at der med påvisningen af ovennævnte fejl og mangler, er grund- lag for at genoptage klagesagen.

____

Kort ligningsfrist

[person1] var omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bkg 1095/2005. SKATs afgørelse for 2007 og 1008 er derfor truffet efter udløbet af ligningsfristen.

Det følger af bekendtgørelsen, at skattemyndighederne skal iagttage alle betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 for at SKAT kan foretage fristgennembrud, jf. TfS 2018.2ØL.

Det påhviler SKAT i sin afgørelse at redegøre for, hvorfor betingelserne for, at der kan foretages fristgennembrud efter SKATs opfattelse er opfyldt. Videre påhviler det Landsskatteretten som klagemyndighed ex officio at påse, at betingelserne er opfyldt og SKAT har redegjort herfor, jf. f.eks. FOB 2014-6.

SKAT har hverken i forslag til afgørelse 24. november 2010 eller afgørelse 23. februar 2011 begrundet, hvorfor SKAT har truffet afgørelse om fristgennembruddet for indkomstårene 2007 og 2008. Hverken hvorfor grundlaget i skatteforvaltningslovens § 27 efter SKATs opfattelse skulle være overholdt eller hvorfor fristreglerne i stk. 2, efter SKATs opfattelse skulle være overholdt. SKATs afgørelse er allerede af den grund, og som gjort gældende i klagen til Landsskatteretten 29. marts 2012, ugyldig for indkomstårene 2007 og 2008, jf. argumentation nedenfor. Dette underbygger i sig selv, at klagesagen skal genoptages.

Skatteankenævnet har begrundet sin afgørelse med, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2007 og 2008 er sket i forbindelse med SKATs revision af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009. Ansættelsen for indkomstårene for 2007 og 2008 er derfor efter skatteanke- nævnet begrundet i helt tilsvarende forhold, som vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2009. Bekendtgørelsen er således ikke til hinder for SKATs ændring af skatteansættelsen vedrørende indkomståret 2007 og 2008, jf. bkg § 1, stk. 1, nr. 4. Dette er noget sludder – allerede fordi ansættelserne for 2007 og 2008 vedrører tidligere indkomstår end 2009, som ankenævnet henviser til. Videre er der ikke tale om helt tilsvarende forhold.

Videre har skatteankenævnet anført, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, efter nævnets opfattelse er opfyldt, hvorfor der kunne ske fristgennembrud. Skatteankenævnet har ikke forholdt sig til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten har i sin afgørelse vedrørende fristgennembruddet anført, at Landsskatteretten finder, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Heller ikke Landsskatteretten har forholdt sig til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er [person1]s opfattelse, at betingelserne for fristgennembruddet for indkomst- årene 2007 og 2008 ikke er opfyldt.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ad manglende begrundelse ifht. skatteforvaltningsloven

SKAT har hverken i forslag til afgørelse 24. november 2010 eller afgørelse 23. februar 2011 be- grundet, hvorfor SKAT har truffet afgørelse om fristgennembruddet for indkomstårene 2007 og 2008. Skatteforvaltningslovens § 27 og bek. nr. 1095/2005 eller begrundelse for deres overholdelse er i det hele uomtalt i to afgørelsen.

Den manglende redegørelse for, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, fører i sig selv til afgørelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009s ugyldighed i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bek. nr. 1095/2005, jf. f.eks. SKM2003.248.ØLR og Landsskatterettens kendelse af 31. august 2015 i sag 13-5456580.

Ad grov manglende grov uagtsomhed

Hertil kommer, at det bestrides, at der har foreligget grov uagtsomhed fra [person1]s side.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skatte- kontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og

35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

I det omfang, der måtte have været rod i selskabets bogføring kan det ikke tilskrives [person1], idet han hverken var direktør eller hovedanpartshaver i selskabet.

Og som Landsskatteretten da også i flere afgørelser understreget, at kan man ikke sætte lighedstegn mellem, at der er foretaget en forhøjelse, og at der foreligger grov uagtsomhed, jf. SR.2017.18 (Bostrup) og f.eks. SKM2016.471 LSR.

Det bestrides derfor, at [person1] ved indgivelse af sine selvangivelser for indkomst- årene 2007 og 2008 i 2008 og 2009 handlede groft uagtsomt.

Videre bestrides det, at SKAT har godtgjort, at det skulle være tilfældet og derfor er der ikke grund- lag for at opretholde SKATs afgørelser fsva. indkomstårene 2007 og 2008.

Ad Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Ad manglende begrundelse ifht. skatteforvaltningsloven

Hverken SKAT, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten har i sine afgørelser begrundet, hvorfor fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skulle være overholdt for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT har truffet afgørelse om fristgennembruddet for indkomstårene 2007 og 2008. Skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 2 eller begrundelse for dens overholdelse er i det hele uomtalt i afgørelsen.

SKATs manglende begrundelse for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. bek. nr. 1095/2005 efter SKATs opfattelse var opfyldt fører i sig selv til afgørelserne for indkomstårene 2007 og 2008s ugyldighed i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bek. nr. 1095/2005, jf. f.eks. SKM2016.625.LSR.

Videre må klagemyndighedernes manglende stillingtagen hertil i sig selv føre til at sagen skal gen- optages, jf. FOB2014-6.

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen – hvornår fik SKAT kundskab

SKAT startede sagen op 16. marts 2010, jf. bilag A1. Det var som det fremgår af sagsnotatet i bilag A2, medio marts 2010 var SKATs vidende om, at [person1] ikke havde nogen selv- angivet indkomst, at der var en meget stor omsætning i selskabet, at der måtte have været et stort overskud, hvorfor SKAT rekvirerede oplysninger fra [person1] om hans personlige forhold og selskabets samme dag. Svarfristen blev sat til 8. april 2010, jf. bilag A3.

SKAT har anført, at der ikke blev modtaget svar på anmodningen.

[person1] har imidlertid oplyst, at han svarede [person7] fra SKAT. (dette materiale er ikke udleveret som led i aktindsigten fra SKAT.)

Det gøres gældende, at 6-måneders varslingsfristen skal regnes fra tidspunktet for svarfristens udløb den 8. april 2010, jf. SKM2012.168.ØLR. Som følge heraf er afgørelserne for indkomstårene 2007-2009 allerede af den grund ugyldige, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse af 4. april 2016 i sag nr. 13-5524421.

Det bemærkes hertil, at det forhold, at der efterfølgende blev indgivet en anonym anmeldelse af [person1] til SKAT ikke ændrer ved starttidspunktet for 6-månedersvarslingsfristen, idet denne anmeldelse blot bestyrkede SKAT i den opfattelse SKAT allerede havde af sagen.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Så- ledes fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Det gøres ex tuto henset til lovgivers ændring af fristreglerne i 1999 og henset til beskyttelses-hensynet bag fristreglerne gældende, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 og ikke først på det senere tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse.

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person1]s skatteansættelse for 2007-2008, jf. bek. 1095/2005 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.”

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.”

Klagerens repræsentant har anført, at der skal ske genoptagelse af ansættelserne for 2007-2009, idet

der er fejl i bogføringen på mellemregningskontoen, herunder at der mangler godskrivning af klagerens betalinger for selskabet. Herudover er der fejl i opgørelsen af privatforbrugene for 2008 og 2009, samt manglende overholdelse af begrundelses- og fristregler.

Mellemregning med selskabet

De af SKAT ansatte lønindtægter fra selskabet [virksomhed1] ApS blev er fastsat med udgangspunkt i ultimosaldoen den 31. december 2007 på anpartshaverens mellemregning med selskabet, samt den bogførte nettostigning af saldoen på mellemregningskontoen i 2008 og 2009. Ved beløbsfastsættelsen har SKAT foretaget diverse korrektioner til bogføringen på mellemregningskontoen, herunder foretaget den manglende bogføring i 2009 frem til årsskiftet. Landsskatteretten stadfæstede i afgørelsen af 14. januar 2013 ansættelserne for 2008 og 2009, og nedsatte indkomstansættelsen for 2007 med 125.000 kr. I den forbindelse foretog retten en konkret vurdering af de yderligere fakturaer, der var fremlagt under klagesagsbehandlingen. Disse fakturer blev ikke tillagt nogen vægt. Den nu fremlagte dokumentation vedrørende den manglende bogføring af klagerens regningsbetaling for selskabet vurderes umiddelbart ikke at kunne medføre et andet resultat ved en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse.

I forbindelse med [politiets] strafferetlige behandling af indkomstansættelserne har SKAT den 9. november 2017 fremsendt en fornyet skatteberegning, hvor der til brug for opgørelsen af skattekravet i straffesagen er givet fradrag på 25.030 kr. i 2007 vedrørende diverse udgiftsbilag og fradrag på 19.864 kr. i 2008 vedrørende en VW Touran. I forbindelse med en straffesag sker der ofte en tilskæring af sagen, under henvisning til den sikkerhed, hvormed skattekravet skal opgøres i en straffesag. Set i forhold til størrelsen af de omhandlede forhøjelser for 2007 og 2008 er de foretagne nedslag ved skatteberegningen i øvrigt relativt små. Sagstilskæringen i straffesagen medfører ikke automatisk, at der skal ske en tilsvarende nedsættelse af indkomstansættelsen, hvor beviskravene ikke er de samme. De fremlagte oplysninger om nedslag ved skatteberegningen i straffesagen vurderes ikke i sig selv at kunne begrunde en genoptagelse af afgørelse.

Privatforbrug

De af SKAT ansatte indkomster for 2007, 2008 og 2009 er ikke foretaget på baggrund af en vurdering af husstandens privatforbrug. De af SKAT opgjorte privatforbrug for 2008 og 2009 støtter alene, at der er grundlag for at foretage forhøjelser af indkomsten. Eventuelle unøjagtighed i opgørelserne kan derfor ikke begrunde en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse.

Begrundelses- og fristregler

Fristen i § 1 bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3. Landsskatteretten har derfor i afgørelsen af 14. januar 2013 vurderet klagerens daværende repræsentants ugyldighedspåstand i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har været opfyldt ved ansættelserne for 2007 og 2008, idet ansættelsesændringerne er varslet og afgjort indenfor fristerne i bestemmelsen. Den 24. november 2010 fremsendte SKAT et forslag til ændrede skatteansættelser for 2007-2009 for klageren. SKAT traf afgørelse i sagen den 23. februar 2011. SKATs kundskabstidspunkt skal regnes fra den 19. oktober 2010, hvor SKAT fik fremsendt selskabets bankkontoudtog fra [finans1], hvoraf det af kontoposteringerne fremgår, at klageren havde modtaget "løn". SKAT havde først på dette tidspunkt tilstrækkelige oplysninger til at kunne opgøre og varsle indkomstforhøjelsen.

Det af repræsentanten anførte om manglende begrundelse og beskyttelseshensynet, der ligger til grund for lovgivers ændring af fristreglerne i 1999, kan efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke begrunde en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 14. januar 2013. Anmodningen om genoptagelse kan derfor ikke imødekommes.

Afgørelsen er truffet af retsformand K. Lund-Andersen i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3.