Kendelse af 25-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Hæftelse for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. juli til 30. november 2016

Ja

Nej

Ja

Forpligtet til at indberette A-indkomst m.v. til eindkomst for perioden 1. januar til 30. juni 2016

Ja

Nej

Ja

Faktiske oplysninger

Selskabet har for perioden 1. juli til 30. november 2016 udbetalt 199.731,37 kr. i godtgørelse for kost. SKAT (nuværende Skattestyrelsen) har opgjort ikke indeholdte beløb heraf. Arbejdsmarkedsbidrag udgør 15.975 kr., og A-skat udgør 67.981 kr.

Selskabet har ansat fem polske arbejdstagere. Der er fremlagt ansættelseskontrakter for [person1], [person2], [person3], [person4] og [person5]. Det fremgår af kontrakterne, at de ikke er ansat som funktionærer, den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer, timelønnen udgør 140 kr., og arbejdet udføres så vidt muligt som akkordarbejde.

Der er fremlagt lønsedler for september, oktober og november 2016 for [person1], [person2], [person3] og [person4]. For [person5] er der fremlagt lønsedler for september og oktober 2016.

Af lønsedlerne for september og oktober fremgår den samlede løn. Det fremgår ikke, hvilket beregningsgrundlag der ligger til grund for lønnen. Det er oplyst, at lønsedlerne for september vedrører løn for perioden 1. juli til 30. september 2016.

Lønnen til [person3] udgjorde 51.330 kr. i september og 20.158,78 kr. i oktober. Lønnen til [person1] udgjorde 46.690 kr. i september og 21.138,78 kr. i oktober. Lønnen til [person2] udgjorde 51.330 kr. i september og 19.878,78 kr. i oktober. Lønnen til [person4] udgjorde 44.370 kr. i september og 20.858,78 kr. i oktober. Lønnen til [person5] udgjorde 50.025 kr. i september og 7.770,68 kr. i oktober.

Af lønsedlerne for november fremgår, at lønnen er beregnet på grundlag af 68,75 timer og en timesats på 140 kr. [person1], [person2], [person3] og [person4]har alle modtaget 9.625 kr. i løn for november.

På lønsedlerne er skattefri godtgørelse for kost anført som diæter. Beregningsgrundlaget for diæterne er antal timer og en timesats på 19,87 kr.

I september er der udbetalt 23.069,07 kr. i godtgørelse for kost til [person3], [person2] og [person5]. Der er udbetalt 24.887,24 kr. i godtgørelse til [person1] og [person4].

I oktober er der udbetalt 12.041,22 kr. i godtgørelse for kost til [person3], [person1], [person2] og [person4]. Der er udbetalt 4.689,32 kr. i godtgørelse til [person5].

I november er der udbetalt 6.974,37 kr. i godtgørelse for kost til [person3], [person1], [person2] og [person4].

Der er fremlagt diætopgørelser for alle fem arbejdstagere. Bilagene dækker perioden juni til november 2016. Af bilagene fremgår navn, cpr-nr., dato og tidspunkt for afrejse og ankomst, antal timer, den anvendte timesats og beregning af godtgørelsen.

Der er fremlagt 11 fakturaer fra selskabet og arbejdssedler i relation hertil, hvor der fremgår fornavn, måned og adresse for opgavens udførelse.

Følgende fremgår af mail af 18. februar 2017 fra [person6], som er daglig leder i selskabet, til SKAT:

”(...)

1.

Vi har aftalt at vi betaler 471 kr. pr. døgn til fortæring fra de kører fra Polen til de er hjemme igen.

Betaling af opgaverne de har udført 1-5-2016 er aftalt muntligt uden bilag.

2.

Der er ingen time/ugesedler da vi aftaler fast pris pr. opgave.

(...)”

Følgende fremgår af mail af 28. august 2017 fra [person7], som er selskabets revisor:

”(...)

Som tidligere oplyst – udgør timelønnen kr. 140 for timelønsarbejde, men arbejdet foregår som akkordarbejde – således det ikke er [virksomhed1] ApS, der er økonomisk ansvarlig for antallet af arbejdstimer på de enkelte projekter.”

SKAT har ved afgørelse af 28. september 2016 truffet afgørelse om, at polske arbejdstagere, der har arbejdet for selskabet i indkomstårene 2014-2016, er i et ansættelsesforhold til selskabet. Der blev derudover truffet afgørelse om, at selskabet skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle udbetalinger til arbejdstagerne fra 1. januar 2016, ligesom selskabet skal foretage indberetning til eIndkomst. Yderligere blev der truffet afgørelse om, at selskabet hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle udbetalinger fra 1. januar 2016. Der blev forinden afgørelsen afholdt to møder med repræsentanter for selskabet, hvor blandt andet reglerne for skattefri godtgørelse blev drøftet.

SKATs afgørelse af 28. september 2016 er efterfølgende påklaget, og Landsskatteretten har den 9. januar 2018 truffet afgørelse om stadfæstelse af SKATs afgørelse.

Den 27. oktober 2016 har selskabet indberettet A-indkomst m.v. til eIndkomst for perioden 1. januar til 30. juni 2016. Beløbene var indberettet således, at bidragspligtig A-indkomst udgjorde 541.366 kr., indeholdt A-skat udgjorde 85.009 kr., indeholdt arbejdsmarkedsbidrag udgjorde 43.309 kr., og rejsegodtgørelse udgjorde 224.133 kr.

Selskabet har den 17. november 2016 tilbageført den A-indkomst m.v., som selskabet havde indberettet til eIndkomst for perioden 1. januar til 30. juni 2016. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fremgår derfor ikke af selskabets skattekonto og er ikke afregnet til SKAT. SKAT har desuden oplyst, at A-indkomsten m.v. ikke fremgår af arbejdstagernes årsopgørelser for 2016, ligesom arbejdstagerne ikke er blevet godskrevet indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.


Der er fremlagt udskrift af selskabets konto for perioden 1. januar til 30. juni 2016, hvor det fremgår, at selskabet har modtaget fakturaer fra arbejdstagere på i alt 826.000 kr. Beløbet er således lavere end beløbene, der er indberettet, herunder A-indkomst med 541.366 kr. og rejsegodtgørelse med 224.133 kr., i alt 765.499 kr. Det fremgår af SKATs afgørelse, at de er bekendt hermed.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at de udbetalte godtgørelser for kost, er skattepligtige, hvorfor selskabet skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og selskabet hæfter herfor. Derudover har SKAT afgjort, at selskabet ikke berettiget har tilbageført A-indkomst m.v., som var indberettet til eIndkomst for perioden 1. januar til 30. juni 2016, hvorfor A-indkomst m.v. genindberettes.

Som begrundelse anføres:

”(...)

1. Skattefri kostgodtgørelse ændres til skattepligtig A-indkomst

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Bemærkninger

Selskabets revisor anfører i mail af 28. august 2017, at timelønnen udgør 140 kr. for timelønsarbejde, men arbejdet foregår som akkordarbejde, således det ikke er [virksomhed1] ApS, der er økonomisk ansvarlig for antallet af arbejdstimer på de enkelte projekter.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der ikke er sket modregning af kostgodtgørelse i en forud aftalt bruttoløn.

Det fremgår ikke af de fremlagte bilag, at selskabet har foretaget den nødvendige kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, f.eks. ved en godkendelsespåtegning.

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at kostgodtgørelser udbetalt af selskabet for perioden 1. juli 2016 til 30. november 2016, i alt 199.713,37 kr., er skattepligtig A-indkomst for modtageren efter kildeskatteloven § 43, stk. 1.

Det er opfattelsen, at selskabet ikke har dokumenteret, at der ikke er sket modregning af kostgodtgørelse i en forud aftalt bruttoløn ved udbetaling af A-indkomst til polske ansatte. Det fremgår af ligningsloven § 9, stk. 4, pkt. 3, bekendtgørelse nr. 173 af 13.3.2000 til ligningsloven § 1, stk. 4 og SKM2015.782.SKAT pkt. 1.3.6. at kostgodtgørelse ikke kan udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn.

Selskabet har ikke fremlagt kopi af ansættelsesaftaler og/eller time-/ugesedler. Selskabet har i mail af 18. februar 2017 oplyst, at betaling for opgaverne udført fra 1. maj 2016 er aftalt mundtligt uden bilag.

Ved mødet den 14. september 2016 oplyste [person6], at selskabet nu indgår aftale/kontrakt med den enkelte polske arbejdstager. Han fremviste en af de nye kontrakter. SKAT fik ikke en kopi af den fremviste kontrakt.

I forbindelse med klage over SKATs afgørelse af 28. september 2016, har selskabets repræsentant advokat [person8] fremlagt kopi af en entrepriseaftale indgået med en af selskabets ansatte, [person2], for perioden 22. maj 2016 til 29. maj 2016. Aftalesummen er 20.000 kr. og vedrører facadeisolering på adressen [adresse1], [by1]. Aftalen er underskrevet af selskabet/Benny Jensen og [person2] den 21. maj 2016.

I bemærkningerne til klagen over SKATs afgørelse af 28. september 2016 er anført, at selskabet fra marts 2016 har anvendt en ny type kontrakt, idet en kontrakt nu indgås med hver enkelt polsk virksomhed.

Selskabet må derfor i et vist omfang have indgået skriftlige aftaler med polske arbejdstagere efter 1. maj 2016, uanset disse ikke er fremlagt for SKAT.

Selskabet har fremlagt kopi af lønbilagene udstedt til [person9] og [person1] for månederne september, oktober og november 2016. Der fremgår hverken beregningsgrundlag eller sats (f.eks. timeløn) af lønbilagene for september og oktober måned.

Bruttolønnen for september måned 2016 er anført som et samlet beløb på henholdsvis 51.330 kr. og 46.690 kr. Det er oplyst af lønnen vedrører perioden 1. juli 2016 til 30. september 2016.

Bruttolønnen for oktober måned 2016 er anført som et samlet beløb på henholdsvis 20.158,78 kr. og 21.138,78 kr.

Af lønbilagene for november måned 2016 fremgår beregningsgrundlag (antal timer) og en timesats på 140 kr.

Selskabets revisor anfører i mail af 28. august 2017 at timelønnen udgør 140 kr. for timelønsarbejde, men arbejdet foregår som akkordarbejde, således det ikke er [virksomhed1] ApS, der er økonomisk ansvarlig for antallet af arbejdstimer på de enkelte projekter.

Da selskabet hverken har fremlagt kopi af ansættelsesaftaler/kontrakter eller time-/ugesedler, og da beregningsgrundlag og sats ikke fremgår af de fremlagte lønbilag for september og oktober måned 2016, er det SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der ikke er sket modregning af kostgodtgørelser i en forud aftalt bruttoløn. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at lønnen/timebetalingen ikke løbende er reguleret med den udbetalte rejsegodtgørelse via modregning.

Det er også SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at selskabet har ført den fornødne kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefri kostgodtgørelse. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13.3.2000 til ligningsloven § 1, stk. 1, at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Det fremgår ikke af de fremlagte bilag, at selskabet har foretaget den nødvendige kontrol, f.eks. ved en godkendelsespåtegning.

I bekendtgørelse nr. 173 af 13.3.2000 til ligningsloven § 1, stk. 2 er opremset de oplysninger, der skal fremgå af et bogføringsbilag ved udbetaling af rejsegodtgørelse. De fremlagte bilag mangler oplysning om rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens mål med eventuelle delmål, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen. Bilagene indeholder heller ikke modtagerens fulde navn, adresse og cpr-nr. På 3 af regnskabsbilagene er påført et fornavn, som ikke stemmer overens med lønbilagene, mens der ikke fremgår noget navn af 2 af regnskabsbilagene.

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold, er det herefter SKATs opfattelse, at de polske ansatte har fået udbetalt skattefri kostgodtgørelse på forkert grundlag.

Det er opfattelsen, at selskabet ikke har dokumenteret, at der ikke er sket modregning af kostgodtgørelser i en forud aftalt løn. Det er også opfattelsen, at det ikke er dokumenteret, at selskabet har foretaget den nødvendige kontrol ved udbetaling af kostgodtgørelser, f.eks. ved en godkendelsespåtegning, ligesom afregningsbilagene/bogføringsbilagene er meget mangelfulde.

De udbetalte godtgørelser, i alt 199.713,37 kr. er derfor skattepligtig A-indkomst for modtagerne efter kildeskatteloven § 43, stk. 1. I forbindelse med udbetaling af kostgodtgørelserne skulle selskabet derfor have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskatteloven § 46 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 1, 2 og 7.

Det er derfor også SKATs opfattelse, at selskabet har udvist forsømmelighed efter kildeskatteloven § 69. stk. 1 ved at udbetale skattefri kostgodtgørelse til polske ansatte på et forkert grundlag. Det er opfattelsen, at selskabet burde være bekendt med de gældende regler omkring modregningsforbuddet, idet reglerne blev diskuteret ved mødet 14.9.2016. Ved mødet oplyste bogholderen, at hun ville forsøge at rekonstruere et lønregnskab herunder også et rejseregnskab for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 således, at en del af lønnen til de polske arbejdstagere blev udbetalt som skattefri kostgodtgørelse. SKAT oplyste, at fremgangsmåden var problematisk, dels fordi der utvivlsomt ville være tale om modregning, dels fordi et rekonstrueret rejseregnskab normalt ikke ville kunne godkendes af SKAT.

Det er herefter SKATs opfattelse, at selskabet hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte kostgodtgørelser efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, A- skat i alt 67.984 kr. og arbejdsmarkedsbidrag i alt 15.975 kr. Opgørelsen fremgår af bilag 1.

Opkrævningen af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag foretages efter opkrævningsloven § 5, stk. 1.

2. A-indkomst og A-skat m.v. for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT traf den 28. september 2016 afgørelse om, at selskabet skal opgøre og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle udbetalinger til polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016. Ifølge afgørelsen skal selskabet også indberette alle udbetalinger til polske arbejdstagere foretaget fra og med 1. januar 2016 til Eindkomst. Der fremgår også af afgørelsen, at selskabet hæfter for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle udbetalinger til polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016.

Selskabet indberettede 27. oktober 2016 følgende beløb for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 til eIndkomst:

A-indkomst i alt 541.366 kr.

Indeholdt A-skat, i alt 85.009 kr.,

Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, i alt 43.309 kr.

Skattefri rejsegodtgørelse, i alt 224.133 kr.

Ved indberetningen blev dispositionsdatoen anført som værende 26. oktober 2016. Den indeholdte A-skat og det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag skulle derfor senest indbetales til SKAT den 10. november 2016.

Selskabet har den 17. november 2016 tilbageført de beløb, som selskabet indberettede til eIndkomst 27. oktober for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016.

Det fremgår af selskabets konto 1320 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016, at selskabet i perioden 1. januar 2016 til 20. juni 2016 har modtaget fakturaer fra polske arbejdstagere på i alt 826.000 kr.

Ifølge selskabets indberetning for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 udgør den samlede A-indkomst til de polske arbejdstagere 541.366 kr., mens de samlede skattefri rejsegodtgørelser udgør 224.133 kr., i alt 765.499 kr. Det skal her bemærkes, at SKAT i forbindelse med afgørelsen af 28. september 2016 har accepteret, at selskabet rekonstruerede lønregnskab og rejseregnskab for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 vedrørende løn udbetalt til polske arbejdstagere.

Det er SKAT opfattelse, at selskabet ikke har rettet sig efter SKATs afgørelse af 28. september 2016, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”Ved det uanmeldte kontrolbesøg den 21.10.2015 blev selskabet gjort opmærksom på de gældende regler omkring entrepriseaftale contra lønmodtagerforhold. Ved mødet den 15.3.2016 fik selskabet præciseret de gældende regler på området, herunder at en indehaver af en enmandsvirksomhed i visse tilfælde skal betragtes som ansat og ikke som underentreprenør.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet for indkomståret 2016 burde være bekendt med de gældende regler omkring lønmodtagerforhold contra entrepriseaftale, herunder at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af løn/honorar til ansatte. Det er derfor også opfattelsen, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingerne i 2016 til de polske arbejdstagere, jf. kildeskatteloven § 69, stk. 1.

SKAT afgør derfor, at selskabet hæfter for manglende indeholdte beløb for så vidt angår udbetalinger foretaget til de polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016, jf. kildeskatteloven § 69, stk. 2.

Selskabet pålægges at beregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle udbetalinger foretaget til polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016, ligesom alle udbetalingerne m.v. foretaget til polske arbejdstagere fra og med 1. januar 2016 skal indberettes til eIndkomst (indkomstregistret), jf. skattekontrolloven § 7, stk. 1 og indkomstregisterloven § 2 og 3.

Indberetningen af løn m.v. til eIndkomst for perioden fra den 1.1.2016 – 31.8.2016 skal senest være foretaget den 31.10.2016.”

Selskabet har i første omgang indberettet A-indkomst og A-skat m.v. til eIndkomst, men 3 uger senere tilbageført de samme beløb.

SKAT vil derfor indberette følgende beløb til eIndkomst for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016:

A-indkomst i alt 541.366 kr.

Indeholdt A-skat, i alt 85.009 kr.,

Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, i alt 43.309 kr.

Skattefri rejsegodtgørelse, i alt 224.133 kr.

Beløbene, som SKAT indberetter til eIndkomst, svarer til de beløb selskabet selv indberettede til eIndkomst for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016, A-indkomst i alt 541.366 kr. og skattefri rejsegodtgørelse i alt 224.133 kr., i alt 765.499 kr.. Det fremgår af selskabets konto 1320 ”Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU” for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016, at selskabet i perioden 1. januar 2016 til 20. juni 2016 har modtaget fakturaer fra polske arbejdstagere på i alt 826.000 kr. SKAT er opmærksom på, at det samlede beløb (A-indkomst og skattefri rejsegodtgørelse), i alt 765.499 kr., som påtænkes indberettet til eIndkomst, er mindre end beløbene, i alt 826.000 kr., som fremgår af selskabets konto 1320.

SKAT vil indberette beløbene til eIndkomst efter skattekontrolloven § 7. stk. 1 og indkomstregisterloven § 2 og 3, stk. 1. Beløbene svarer til de beløb, som selskabet tilbageførte 17. november 2016. Opgørelsen fremgår af bilag 2.

Opkrævningen af indeholdt men ikke indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag foretages efter opkrævningsloven § 5, stk. 1.

(...)”

I SKATs høringssvar af 29. november 2017 fremlægges:

”(...)

Selskabet har påklaget SKATs afgørelse af 28.9.2016 om, at de polske arbejdstagere er i et ansættelsesforhold til selskabet - jeres sagsnr. [...] og vores sagid. [...]. SKAT er ikke bekendt med, at klagesagen er afsluttet. Da nærværende sag vedrører de samme forhold, de samme polske arbejdstagere og delvis den samme periode som den allerede påklagede sag, er det opfattelsen, at de 2 sager evt. behandles samlet.

Selskabet har ikke anmodet om aktindsigt, men revisor har efter anmodning af 27.7.2017 fået tilsendt en kopi af de på det tidspunkt fremsendte diætopgørelser.

Vedr. påklagens punkt 1

I klagen anføres, at timetakst og arbejdstid fremgår af arbejdstagerens ansættelsesbreve, herunder at der i videst muligt omfang er tale om akkordarbejde. Arbejdstagerne får derfor udbetalt det samme beløb hver måned og afhængig af, hvilket arbejde der udføres, reguleres beløbet. Det er derfor ført bevis for, at der ikke er sket modregning ved udbetaling af løn.

Selskabet har i mail af 18.2.2017 oplyst, at der er aftalt skattefri rejsegodtgørelse pr. døgn, at betaling er aftalt mundtligt, at der ikke udfærdiges timesedler/ugesedler, da arbejdet udføres til fast pris

pr. opgave. I mail af 28.8.2017 anfører revisor at lønnen udgør 140 kr. pr. time, men at arbejdet foregår som akkordarbejde.

Ved mødet 14.9.2016 i forbindelse med den tidligere sag, jeres sagsnr. [...], fremlagde selskabet kopi af en kontrakt indgået med en af de polske arbejdstagere med oplysning om, at der nu blev indgået aftaler med den enkelte arbejdstager. I forbindelse med påklagen i den tidligere sag blev der fremlagt kopi af en aftale indgået med en af de polske arbejdstagere for perioden 22.5.2016 - 29.5.2016.

Selskabet har ikke i nærværende sag fremlagt kopi af ansættelsesbreve, kontrakter, timesedler eller andet, der kan godtgøre timeløn, månedsløn, fast pris, antallet af arbejdstimer eller lignende.

Selskabet, [person6], bogholder [person10] og revisor [person7] er ved møderne i den tidligere sag orienteret om reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser, herunder også modregningsreglen. Ved telefonsamtale med bogholderen den 3.8.2016 talte vi igen om problematikken med rekonstruktion af lønnen m.v. for 1. halvår 2016 samt muligheden for evt. rejsefradrag i stedet for skattefri godtgørelse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet flere gange i perioden marts - september 2016 er orienteret om reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, herunder modregningsforbuddet.

Vedr. påklagens punkt 2

Det er opfattelsen, at de polske myndigheder ikke er bemyndiget til at afgøre om de polske arbejdstagere er skattepligtige til Danmark.

(...)”

Af Skattestyrelsens bemærkninger af 3. april 2020 fremgår følgende:

”Det fremgår ikke af materialet, hvor mange timer den enkelte ansatte har arbejdet i perioden/den enkelte måned. Det er min opfattelse, at de fremlagte lister og fakturaer ikke dokumenterer antal arbejdstimer.

[virksomhed1] ApS har derfor ikke dokumenteret, hvordan man er kommet frem til bruttolønnen.

Det er derfor også min opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at de skattefri godtgørelser ikke er modregnet i en forud aftalt bruttoløn.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at de udbetalte godtgørelser for kost er skattefrie, hvorfor selskabet ikke hæfter for betaling af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabet berettiget har tilbageført A-indkomst m.v., som var indberettet til eIndkomst for perioden 1. januar til 30. juni 2016.

Som begrundelse anføres:

”Ved afgørelse af 5. september 2017 har SKAT truffet beslutning om, at kostgodtgørelser udbetalt i perioden 1. juli 2016 til 30. november 2016 er skattepligtig A-indkomst for modtagerne, hvorfor Klager skulle have indeholdt A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Grundet manglende indeholdelse har SKAT truffet afgørelse om, at Klager hæfter for de ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har ligeledes truffet beslutning om, at ændre det er Klager indberettede beløb af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst.

På vegne af Klager påklages herved den af SKAT trufne afgørelse.

1. Skattefrie kostgodtgørelser for perioden 1. juli 2016 til 30. november 2016

1.1 Påstand

Der nedlægges påstand om, at de udbetalte kostgodtgørelser er skattefrie, hvorfor Klager ikke hæfter for betaling af ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

1.2 SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at de af Klager udbetalte kostgodtgørelser i perioden 1. juli 2016 til 30. november 2016 er skattepligtige, hvorfor Klager skulle have indeholdt A-skatter samt arbejdsmarkedsbidrag. SKAT begrunder afgørelsen i, 1) at Klager ikke har ført tilstrækkelig kontrol med udbetalingen af kostgodtgørelserne og 2) at der ikke er fremlagt dokumentation for, at lønnen ikke løbende er reguleret med rejsegodtgørelse ved modregning.

SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at Klager hæfter for ikke-indeholdt arbejdsmarkedsbidrag på i alt kr. 15.975,00 og ikke-indeholdte A-skatter på i alt kr. 67.981,00.

1.3 Klagers opfattelse og juridiske bemærkninger

1.3.1 Sagens faktiske forhold

Klager har antaget arbejdskraft af arbejdstagerne [person1], [person5], [person2], [person3] og [person4]. Arbejdstagerne har alle adresse i Polen, og udfører arbejder for Klager på flere forskellige arbejdssteder her i landet. Kørsel mellem deres sædvanlige bopæl og de skiftende arbejdssteder, samt overnatninger andre steder end deres sædvanlige bopæl er derved nødvendiggjort.

1.3.2 Skattefrie kostgodtgørelser

Arbejdstagerne har fået udbetalt kostgodtgørelser af Klager. Udgangspunktet er, at sådanne udbetalinger er skattepligtige jf. statsskatteloven § 4, hvorfor Klager normalvis skulle indeholde A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

I nærværende tilfælde er kostgodtgørelserne omfattet af ligningsloven § 9a, stk. 1, idet arbejdstagerne ikke har haft mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl. De udbetalte kost-godtgørelser overstiger ikke beløbsgrænserne i ligningsloven § 9a, stk. 2, nr. 1 hvorfor de er skattefri for modtagerne.

Klager skal derfor ikke indeholde A-skatter eller arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte kostgodtgørelser.

1.3.3 Kravene til skattefrie kostgodtgørelser efter BKG nr. 173 af 13.03.2000

Det følger af BKG nr. 173 af 13.03.2000 § 1, stk. 1, at Klager skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri kostgodtgørelser er opfyldt.

Det bemærkes, at de formelle krav for udbetaling af skattefri kostgodtgørelser efter ligningsloven § 9a er opfyldt jf. ovenstående.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1-6 oplister de yderligere krav til bogføringsbilagene.

De af Klager ansatte har hver måned udfyldt en diætopgørelse. Dette er et forhåndstrykt skema, hvor der er anført diætsatsen pr. døgn gældende for 2016 samt, hvad denne beløber sig på pr. time, således det præcise timeantal kan angives. Timeantallet anvendes, så der kan laves en beregning af rejsegodtgørelsen. Denne beregning fremgår ligeledes af skemaet.

På skemaet har de ansatte anført deres navn, CPR-nr. og afrejse- og ankomstdage samt klokkeslæt for henholdsvis afrejse og ankomst.

Det skal bemærkes, at de oplistede arbejdstagere ikke er underlagt skærpet bevisbyrde grundet deres underordnede stilling i selskabet, jf. bl.a. modsætningsvist LSR af 09.12.2016 Journal nr. 14-4503685, hvorfor de fremlagte diætopgørelser er tilstrækkelig dokumentation til at opfylde kravene i BKG nr. 173 af 13.03.2000 § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6.

1.3.4 Modregning i den udbetalte løn

Det følger af ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt. samt af BKG nr. 173 af 13.03.2000 § 1, stk. 4, at kostgodtgørelser er skattepligtige, såfremt udgifterne hertil allerede er indeholdt i den udbetalte løn. SKAT anfører i deres afgørelse, at Klager ikke har bevist, at de udbetalte kostgodtgørelser ikke er indeholdt i lønnen udbetalt til arbejdstagerne.

Heroverfor bemærkes, at det fremgår af arbejdstagernes ansættelsesbreve, hvad timetaksten for deres arbejder er samt, hvad deres arbejdstid er.

Det fremgår endvidere af ansættelsesbrevene, at arbejdet i vides muligt omfang udføres som akkordarbejde. Det indebærer, at arbejdstagerne får udbetalt det samme beløb hver måned, og afhængig af, hvilket konkret arbejder der udføres, reguleres dette beløb i overensstemmelse hermed.

Det udførte arbejde fremgår af vedlagte opgørelse over arbejdssteder samt de vedlagte fakturaer.

Herved er der fremført bevis for, at de udbetalte kostgodtgørelser ikke var indeholdt i den udbetalte løn.

1.4 Bilag:

For hver af medarbejderne, [person1], [person5], [person2], [person3] og [person4] vedlægges som bilag:

Udfyldte diætopgørelser.
Lønsedler.
Opgørelse over arbejdssteder.
Udstedte fakturaer til slutkøberen.

2. A-indkomst og A-skat m.v. for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016

2.1 Påstand

Der nedlægges påstand om, at Klager berettiget tilbageførte beløbene indberettet til eIndkomst for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016, da arbejdstagerne ikke var undergivet dansk skattepligt.

2.2 SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at nedestående beløb skal indberettes til eIndkomst for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016:

A-indkomst Kr. 541.366,00
Indeholdt A-skat kr. 85.009,00
Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag kr. 43.309,00
Skattefri rejsegodtgørelse kr. 224.133,00

SKAT har yderligere truffet afgørelse om, at Klager hæfter for indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag jf. kildeskatteloven § 69, stk. 2.

2.3 Klagers opfattelse og juridiske bemærkninger

2.3.1 Sagens faktiske forhold

Klager indberettede den 27. oktober 2016 ovennævnte beløb til eIndkomst for perioden 1. januar 2016 til 40. juni 2016

Klager tilbageførte beløbene den 17. november 2016.

Begrundelsen herfor var, at Klager var blevet oplyst af de polske arbejdstagere, at disse kunne dokumentere, at de ikke var skattepligtige i Danmark. De fortalte, at de kunne fremlægge dokumentation i form af lønsedler fra Polen samt en udtalelse fra deres polske revisor om, at de alene skulle svare indkomstskat i Polen.

På baggrund af denne forklaring, tilbageførte Klager beløbene.

Klager har sidenhen rykket for bilagene fra den polske revisor flere gange, men hun er endnu ikke vendt tilbage med dokumentationen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der, i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Af samme lovs § 7 fremgår, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69.

Arbejdsgivere har pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v., jf. §§ 7 og 7 A i dagældende skattekontrollov. Der henvises i øvrigt til Indkomstregisterloven.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, som indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
2. Rejsens erhvervsmæssige formål
3. Rejsens start- og sluttidspunkt
4. Rejsens mål med eventuelle delmål
5. De anvendte satser
6. Beregning af rejsegodtgørelsen

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren, på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted, ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. Højesteretsdom, SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Vestre Landsretsdom, SKM2002.525.VLR og Højesteretsdom, SKM2007.247.HR.

Betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse for kost anses ikke for opfyldt. Der lægges navnlig vægt på, at bogføringsbilagene ikke er tilstrækkelige udførlige, idet de ikke indeholder adresse, rejsens erhvervsmæssige formål og rejsens mål med eventuelle delmål. Selskabet har herefter ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at føre den fornødne kontrol på udbetalingstidspunktet. Det er heller ikke på anden vis tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet har opfyldt sin kontrolforpligtelse, f.eks. ved påtegning herom.

Idet betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse for kost ikke er opfyldt, er godtgørelsen skattepligtig for modtagerne.

[virksomhed1] ApS anses for arbejdsgiver for de polske arbejdstagere. Selskabet har således arbejdsgiverforpligtelser og dermed både indeholdelsespligt og indberetningspligt.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. juli til 30. november 2016. Der er hertil særlig henset til, at SKAT tidligere har vejledt selskabet om reglerne herfor, og at det følger af tidligere afgørelse, at selskabet hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra 1. januar 2016.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabet, ved fuldstændigt at tilsidesætte sine forpligtelser i forbindelse med udbetaling af de påståede skattefri godtgørelser, har udvist forsømmelighed. Selskabet hæfter derfor for den manglende indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. juli til 30. november 2016.

Derudover er det konstateret, at selskabet den 17. november 2016 har tilbageført den A-indkomst m.v., som selskabet havde indberettet til eIndkomst den 27. oktober 2016 for perioden 1. januar til 30. juni 2016, som følge af tidligere afgørelse herom. Selskabet er som nævnt indberetningspligtig, hvorfor beløbene korrekt er genindberettet af SKAT.

Det bemærkes i øvrigt, at de af SKAT indberettede beløb er i overensstemmelse med beløbene, som selskabet selv indberettede til eIndkomst den 27. oktober 2016. Det fremgår imidlertid af selskabets kontoudskrift, at der er modtaget fakturaer fra arbejdstagere på et højere beløb end det samlede indberetterede beløb for A-indkomst og godtgørelse. SKAT har i deres afgørelse tilkendegivet, at de er bekendt hermed.

Det forhold, at selskabet har tilbageført beløbene, som følge af oplysninger fra arbejdstagerne om, at de ikke er skattepligtige til Danmark, kan ikke føre til et andet resultat. Arbejdstagerne anses for skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

I Landsskatterettens afgørelse af 9. januar 2018 blev selskabet anset for arbejdsgiver for de polske arbejdstagere. Landsskatteretten fandt herefter, at selskabet var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at selskabet hæftede herfor.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.