Kendelse af 21-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2014 fremgår, at klageren har haft ansættelse ved følgende arbejdsgivere i indkomståret 2014:

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2014 fremgår, at klageren har været registreret som kontohaver på bankkontoen [finans1]... [...66].

[virksomhed1]

[virksomhed1], CVR [...1] blev registreret med startdato den 1. juli 2012. [person1] var registreret som fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden var registreret med branchekode ” 494100 Vejgodstransport” og bibranchekode ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden var registeret som ”anden udenlandsk virksomhed”.

[virksomhed1], CVR [...1] havde ifølge registreringshistorik i Det Centrale Virksomhedsregister følgende registrerede adresser i perioden fra 11. september 2013 til 28. september 2014:

Klageren har fremlagt ansættelseskontrakt, underskrevet af klageren og af [person1]. Arbejdsgiverens adresse er angivet som [adresse1], [by1]. Ansættelseskontrakten er dateret 26. januar 2014.

Ifølge ansættelsesaftalen begyndte ansættelsesforholdet den 15. februar 2014. Klageren var ifølge aftalen ansat som rengøringsassistent med arbejdssted ”efter aftale”. Klageren har til Skatteankestyrelsen, oplyst at have arbejdet med rengøring i indkøbscenteret ”[virksomhed7]” i [by2] og i en indisk restaurant i beliggende i samme indkøbscenter.

Klageren har fremlagt lønsedler udstedt af [virksomhed1] som følger:

Af samtlige lønsedler fremgår, at nettoløn på 13.699 kr. udbetales til konto [...66].

[virksomhed1] har foretaget lønindberetninger for indkomståret 2014 for klageren som følger:

SKAT har truffet afgørelse om annullering af [virksomhed1]s lønindberetninger til eIndkomst for indkomståret 2014, da det ved kontrol af [virksomhed1] er konstateret, at virksomheden ikke har haft aktivitet på virksomhedens bankkonto der modsvarer virksomhedens lønindberetninger.

Der fremgår ingen overførsler på de af klageren fremlagte kontoudtog med [virksomhed1] som indbetaler.

[virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS, CVR [...2] blev stiftet den 19. januar 2009. Virksomheden var registreret med branchekode ” 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” og bibranchekoderne ”477110 Tøjforretninger”, ”562900 Anden restaurationsvirksomhed” og ”477830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst”. Selskabet var registreret med formålet ”at drive virksomhed med udlejning af lokaler og driftsudstyr samt handel med tøj og tilbehør på detailniveau”. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret den 13. august 2015. Konkursboet blev afsluttet den 20. juli 2016.

Klageren har fremlagt ansættelseskontrakt, underskrevet den 15. juni 2014 af klageren, og af en ikke-identificerbar person på vegne af [virksomhed2] ApS. Arbejdsgiverens adresse er angivet som [adresse2], [by2].

Ifølge ansættelsesaftalen begyndte ansættelsesforholdet den 15. juni 2014. Klageren var ifølge aftalen ansat som rengøringsassistent med ”kronprinsess” som arbejdssted.

Bankkontoen [...66] er angivet som udbetalingskonto, under punktet ”oplysninger om lønmodtager”.

Aftalen angiver, at løn betales bagud ved slutningen af måneden.

[virksomhed2], CVR [...2] havde ifølge registreringshistorik i Det Centrale Virksomhedsregister følgende registrerede adresser fra 21. januar 2014:

[virksomhed2], CVR [...2] havde ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister tilknyttet følgende produktionsenheder i 2014:

Klageren har fremlagt lønsedler udstedt af [virksomhed2] ApS som følger:

Af samtlige lønsedler fremgår, at nettoløn på 13.672,45 kr. udbetales til konto [...66].

[virksomhed2] ApS har foretaget lønindberetninger vedrørende indkomståret 2014 for klageren som følger:

SKAT har truffet afgørelse om annullering af [virksomhed2] ApS’ lønindberetninger til eIndkomst for indkomståret 2014, da det ved kontrol er konstateret, at selskabet ikke har haft aktivitet på selskabets konto der svarer til de slettede indberetninger.

Der fremgår ikke overførsler på klagerens kontoudtog, der tilsvarer de slettede lønindberetninger fra [virksomhed2] ApS.

Af klagerens kontoudtog fremgår en enkelt overførsel den 8. september 2014 på 13.083,09 kr. Overførslen fremgår med posteringsteksten ”[person3] løn [virksomhed2] AP”. Af SKATs afgørelse fremgår, at denne overførsel har afstemmes med selskabets kontoudtog.

Overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4]

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget øvrige overførsler benævnt ”løn” på i alt 41.097 kr. på sin bankkonto, [finans1]... [...66].

Overførslerne er specificeret som følger:

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2014 fremgår ingen lønindberetninger fra [virksomhed3] eller [virksomhed4].

Klageren har den 28. august 2017 fremsendt indsigelse til SKAT, hvor af bl.a. fremgår:

”Beløbet:

13699 + 13699 +13699 = 41.097 kr.

er min løn modtaget fra min arbejdsgiver [virksomhed1]. Jeg spurgte arbejdsgiveren at der står noget andet tekst på bankudskriften, han sagde det kan godt være bogholderen har lavet fejl, fordi det er noget man selv indtaster. Så sagde han det vigtigste er at du får din løn, og det har du fået.

Derfor tog jeg det ikke alvorligt. (...)”

Øvrige overførsler

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget øvrige overførsler på i alt 14.000 kr. på sin bankkonto, [finans1]...[...66].

Overførslerne er specificeret som følger:

Klageren har den 28. august 2017 fremsendt indsigelse til SKAT, hvor af bl.a. fremgår:

”Det andet beløb 14.000 kr. som er overført af personer, som i nævner, det er mine familie venner, nogle gange så låner vi hinanden penge. Det er det i kan se på udskriften. ”

Klageren har til støtte af forklaringen fremlagt tre enslydende erklæringer. Erklæringerne er alle udaterede.

Udstederne er ved erklæringerne identificeret ved navn og CPR-nr. og udstederne erklærer i de fremlagte dokumenter, at have lånt penge af klageren, og angiver ligeledes overførselsdatoer og beløb som følger:

SKATs afgørelse

SKAT har slettet A-indkomst på 83.826 kr., A-skat på 22.323 kr. og AM-bidrag på 6.706 kr. indberettet af [virksomhed1] for indkomståret 2014.

SKAT har slettet A-indkomst på 41.822 kr., A-skat 11.132 kr. og AM-bidrag på 3.346 kr. indberettet af [virksomhed2] ApS for indkomståret 2014.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 55.097 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”1.4 Konklusion

Både [virksomhed2] ApS og enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] har ikke dokumenteret lønudbetalinger til dig, kun en enkelt overførelse fra [virksomhed2] ApS ses betalt – denne godkendes af SKAT. Lønindberetningen for indkomståret 2014, slettes da der ingen lønaktivitet har været i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Desuden ses lønindberetningerne i 2014 foretaget med tilbagevirkende kraft, hvilket er usædvanligt.

SKAT har kun modtaget dokumentation for en lønudbetaling fra [virksomhed2] ApS, og de øvrige lønindberetninger ses fortsat ikke dokumenteret, derfor fastholdes vores tidligere udsendte forslag reduceret med en måned.

Vi har derimod konstateret, at der har været følgende indsættelser på din bankkonto, som ikke ses at have relation til anden indkomst, nedenstående beløb anses derfor for skattepligtig indkomst:

4. april 2014 Løn f. 15.2 -14.3 /[virksomhed3]/[...] 13.699,00 kr.

24. april 2014Løn 15.3 – 14.4.14 [virksomhed3]/[...] 13.699,00 kr.

16. juli 2014Løn for 15.2 – 14.3 / [virksomhed4] 13.699,00 kr.

I alt 41.097,00 kr.

6. maj 2014BGS [person4] 4.000,00 kr.

4. juni 2014[person5] 1.000,00 kr.

4. juni 2014 BGS [person6] 3.000,00 kr.

1. juli 2014[person5] 2.000,00 kr.

2. juli 2014BGA [person6] 2.000,00 kr.

29. august 2014Overførelse [person5] 2.000,00 kr.

I alt 14.000,00 kr.

SKAT har modtaget din mail af 28. august 2017 og vi undre os over du har talt med din arbejdsgiver for nyligt, dette da ejeren af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], [person7] er udrejst for mange år siden og står i dag med ukendt adresse i udlandet.

Hvem du har talt med er ikke SKAT bekendt, og vi ser ingen dokumentation for denne samtale eller bekræftelse fra [person7] at han skulle have dig ansat eller drevet virksomheden.

Vedr. de øvrige overførelse fra venner m.v. ses der ingen skriftlige aftale om lån eller lignende forklaring.

Vi fatsholder derfor beskatningen af honorarindkomsten, da vi ikke kan se, at du har været i et reelt ansættelsesforhold i ovenstående virksomheder.

Vi bemærker, at det er din pligt som ansat at kontrollere, at de oplysninger som selvangives er korrekte. Derfor skal du altid kontrollere din lønseddel, kommer lønnen korrekt ind, kommer lønnen fra den virksomhed du er ansat i, og stemmer indberetningerne overens med de oplyste tal og ansættelsesforhold på din selvangivelse. ”

SKAT har den 21. december 2017 indgivet høringssvar som følger:

”Vedr. løn fra venner og bekendte

Skatteyder har indsendt nogle bekræftelser til skatteankestyrelsen vedr. overførelser fra andre, men der ses ikke oprettet låndokumenter med oplysninger om tilbagebetaling. Hvis beløbene kan dokumenteres tilbagebetalt, kan SKAT acceptere at denne beskatning frafaldes.

På det foreliggende grundlag anses lånene ikek fuldt ud belyst, hvorfor beskatningen fastholdes.”

Skattestyrelsen har den 28. august 2018 fremsendt supplerende udtalelse som følger:

”Vedr. de slettede lønoplysninger

Skattestyrelsen har fortaget en høring af parterne, og fundet at lønudbetalingerne fra [virksomhed1] samt [virksomhed2] ApS ikke var dokumenteret udbetalt.

Vi har godkendt en lønudbetaling på kontoudtoget, hvor der stod at pengene stammede fra "[virksomhed2] ApS, trods pengene kom fra en ukendt konto. De øvrige indsættelser på konto­ en stammede fra andre juridiske enheder og enkeltmandsvirksomheder. Der er ikke kommet en yderligere forklaring på dette forhold, samt at udbetalinger i nogle tilfælde sker længe efter lønperioden (se udbetalingen fra [virksomhed4] 16. juli 2014 som iht. teksten vedr. en periode fra 15/2- 14/3).

Hvad relationen mellem enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] og selskabet [virksomhed2] ApS og enkeltmandsvirksomhederne [virksomhed3] og [virksomhed4] er ikke skattestyrelsesn bekendt, og ses ikke belyst i den nye indsigelse.

Der er ikke kommet nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens tidligere afgørelse. Vi har konstateret, at lønudbetalingerne ikke ses udbetalt fra virksomhedernes konti, hvorfor lønindberetningerne fra virksomhederne [virksomhed1] samt [virksomhed2] ApS fastholdes at være fiktivt indberettet. Samt at indsættelserne fra enkeltmandsvirksomhederne [virksomhed3] og [virksomhed4] som endvidere anses værende skattepligtige.

I skattekontrollovens § 1, stk. 1 angiver den almindelige pligt til at selvangive korrekt. Der er flere forhold i sagen, som taler for at dette ikke er sket.

Vedr. honorarindkomstbeskatning- uregistreret indsættelser

Det oplyses, at der er tale om lån fra familie og venner. Men de indbetalte beløb ses ikke tilbagebetalt til modtager.

Der nævnes, at der er betalt 13.500 kr. til [person8], men denne betaling ses ikke at have relation til de beskattede beløb, så oplysningerne ses ikke at have en relevans for sagen.

Der er ikke vedlagt nogen yderligere dokumentation til det fremsendte partsindlæg.

Øvrige kommentarer til indsigelsen til Skatteankestyrelsen.

Repræsentanten ønsker at fa oplyst kravet til Skattestyrelsen for enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] og selskabet [virksomhed2] ApS. Da repræsentanten ikke er part i disse sager, kan vi ikke oplyse om eventuelle betalingsforhold.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Klagerens opfattelse

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed1] for indkomståret 2014, har klageren nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 83.826 kr. fastholdes, og at klageren skal godskrives A-skat med 22.323 kr. og AM-bidrag med 6.706 kr.

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed2] ApS for indkomståret 2014, har klageren nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 41.822 kr. fastholdes, og at klageren skal godskrives A-skat med 16.698 kr. og AM-bidrag med 5.019 kr.

Vedrørende forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, har klageren nedlagt påstand om nedsættelse med 55.097 kr.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Klage over ændring af skatteansættelse

Jeg er ikke enig med afgørelsen og vil derfor gerne klage over nedenstående punkter:

Jeg har arbejdet hos [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, jeg arbejdede som rengøringsassistent i [virksomhed7] og som rengøringsmedarbejder i [virksomhed8] i [virksomhed7] i [by2]. Hvis der er mulighed for det, kan i tjekke hvilken firma har gjort rent hos [virksomhed7] og [virksomhed8] i [virksomhed7].

Jeg har fået min løn og lønseddel, og det stemte med min skattemappe. Jeg troede at når det stemte i skattemappen, så var skatten betalt. Normalt plejer man ikke og tjekke skattemappen, men på grund af unormalt lønoverførsel, har jeg været inde og tjekke.

Men efter tre år modtager jeg et brev fra skat den 18. maj 2017, hvor de skrev at de gerne vil ændre min skatteansættelse. De skrev i brevet at hvis jeg ikke var enig, skulle jeg komme med bemærkninger, hvor jeg skulle fremsende dokumentation sandsynliggørelse for udbetaling af lønnen, dette i form af lønsedler, ansættelseskontrakt samt den bankkonto lønnen er overført til.

Jeg sendte en e-mail hvor jeg vedhæftet mine lønsedler, ansættelseskontrakt og kopi af min kontoudskrift til SKAT.

Så modtog jeg endnu et brev fra Skat d. 4. august 2017, hvor de kom med bemærkninger om nogle beløb på min kontoudskrift, som de sagde, var uregistreret indsættelser.

Beløbene som de skrev i brevet stemmer med min lønseddel, men skat skrev at det ikke kommer fra firmates konto. Dengang når jeg arbejdet for dem kontaktet jeg arbejdsgiveren, at der står anden tekst på min kontoudskrift, han sagde det kan godt være bogholderen har lavet fejl, fordi det er noget man selv indtaster og at det er dem der har overført lønnen. Dengang tog jeg det ikke særligt alvorligt, da jeg modtog min løn og det passede med lønsedlen. Men jeg vidste ikke at det kunne blive til et så stort problem.

Jeg har også fået min løn udbetalt kontant nogle gange.

Men som i kan se på det ovenstående beløb og mine lønsedler, så passer beløbet med lønsedlen.

I det samme brev skrev skat også om andre beløber:

De ovenstående personer er vores familievenner. Vi låner nogle gange penge til hinanden. Jeg sendte en forklaring til skat om at det er vores familievenner og det andet var min løn, men den forklaring godkendte skat ikke, og skrev at alle beløb er skattepligtig indkomst:

41.097,00 + 14.000,00 = 55.097,00 kr.

Skat har truffet afgørelse d. 31. august 2017 at jeg skal betale skat på ovenstående beløb, som lyder på

19.179,00 kr.

Min familievenner har skrevet under på en forklaring, at det er pengene som vi har lånt til hinanden (Bilagene er vedhæftet). ”

Klagerens repræsentant har den 25. juli 2018 indsendt supplerende indlæg som følger:

”Undertegnede er som bekendt indtrådt som advokat for klager, [person3] i nærværende sag. Der henvises indledningsvist til indholdet af min klients klage, som vil danne rammen for nærværende supplerende sagsfremstilling.

Ændring af indkomståret 2014 – samtlige forhold

SKAT ændrede i deres afgørelse min klients indtægtsforhold for indtægtsåret 2014, fordi hendes arbejdsgivere i det pågældende år løbende indberettede hendes løn, men SKAT fandt det ikke bevist, at der var tale om et reelt ansættelsesforhold og SKAT vurderede derfor, at der var tale om fiktive indberetninger. Overordnet må det anses for en væsentlig mistillidserklæring over for min klient, når SKAT på baggrund af en fornemmelse og uden konkrete beviser besluttede at tilsidesætte lovformlige indberetninger fra min klients daværende arbejdsgivere.

SKATs hovedargument var, at lønnen bag indberetningerne ikke ses udbetalt til min klient, hvorfor de måtte anses for fiktive. Min klient oplyste i den forbindelse, at en række af lønudbetalingerne skete kontant, mens andre skete ved overførelse til min klients lønkonto. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det hverken var ulovligt eller på anden måde ansvarspådragende, at modtage sin løn kontant, så længe der skete korrekt indberetning og betaling af SKAT, AM-bidrag m.m. af lønnen, hvilket på det foreliggende grundlag var sket uden anmærkninger. Min klient står derfor meget undrende over for SKATs afgørelse og Skatteankestyrelsen opfordres til – som en del af sagsbehandlingen – at indhente dokumentation fra SKAT på, at skatter og bidrag for lønindberetningerne blev betalt af min klients daværende arbejdsgivere, da det vil have formodningen imod sig, at en arbejdsgiver ville indberette fiktive lønudgifter og samtidig afholde en række ikke-ubetydelige skatter og bidrag i den forbindelse. Skulle det mod forventning vise sig, at min klients tidligere arbejdsgiver ikke har betalt ovennævnte skatter og bidrag gøres det alligevel gældende, at der var tale om reelle lønindberetninger, idet min klient i sagens natur var ansat og dermed skulle udføre en stykke arbejde for sine arbejdsgivere. Der henvises i den forbindelse til min klients ansættelseskontrakter, lønsedler m.m. Ovennævnte dokumentation fra SKAT omkring betaling af skatter og bidrag skal derfor alene ses som en forsøg på at bidrage med oplysninger, som en gang for alle kan slå fast, at der var tale om korrekte og reelle lønindberetninger. Det kan altså ikke konkluderes modsætningsvist, at min klients lønindberetninger var fiktive, fordi min klients tidligere arbejdsgiver måske ikke har betalt de hermed forbundne skatter og bidrag!

I forlængelse af ovenstående bemærkes endvidere, at SKAT i deres afgørelse fremhævede, at der ikke – med undtagelse af én overførelse – på min klients arbejdsgiveres bankkonti kunne identificeres nogen former for lønudbetaling til min klient. På den baggrund valgte SKAT at acceptere én lønudbetaling, selvom min klient kunne forevise et kontoudtog, hvoraf der fremgik flere lønindbetalinger. Af min klients kontoudtog kunne det udledes, at min klient havde modtaget en række andre lønudbetalinger fra sine arbejdsgivere, men SKAT ville ikke anerkende disse, idet betalingen ikke kom direkte fra min klients daværende arbejdsgivere, hvilket i sig selv er en mærkværdig argumentation. Det fremgik meget tydeligt af ovennævnte kontoudtog, at der var tale om lønindbetalinger til min klient. Min klient kan i sagens natur ikke stilles til ansvar for, hvordan min klients løn blev udbetalt og hvem der gjorde det, så længe han modtog sin retmæssige løn fratrukket skatter og bidrag, hvilket skete i henhold til gældende regler. De interne forhold mellem min klients arbejdsgivere, [virksomhed3] og [virksomhed4] var – og er fortsat – min klient ganske uvedkommende.

Min klient fremlagde i forbindelse med SKATs behandling af sagen dokumentation for sine arbejdsrelationer i 2014 i form af ansættelseskontrakter, lønsedler, opsigelsesbreve m.m. Desværre må det konkluderes, at SKAT på ingen måde medtog dokumentationen i deres afgørelse, hvilket selvfølgelig var ganske utilfredsstillende for min klient.

SKAT anførte derefter, at min klient generelt havde et meget beskedent forbrug på sin konto, men det blev samtidig fremhævet, at min klient ofte hævede penge fra sin konto. Det var og er selvfølgelig mere reglen end undtagelsen, at folk benytter sig af et betalingskort ved køb af forbrugsvarer, men det udelukker ikke muligheden for at benytte sig af kontanter i sin hverdag, hvilket var tilfældet med min klient. Til støtte for denne påstand fremhæves det, at min klient ikke havde en eneste transaktion i marts måned 2014, ligesom min klient på intet tidspunkt – ifølge kontoudtoget – købte mad eller andre fødevarer i perioden 8. januar 2014 til 6. oktober 2014. Det må altså anses for overvejende sandsynligt, at min klient blot havde valgt at leve meget analogt i en digitaliseret verden, hvilket ikke burde komme min klient til skade som sket.

Afslutningsvist adresseres yderligere tre centrale problemstillinger i SKATs afgørelse. For det første stemte beløbene på min klients lønsedler overens med de beløb, som min klient løbende modtog på hendes konto. Trods dette faktum ville SKAT, jf. ovenfor, ikke anerkende indbetalinger som lønindbetalinger fra min klients daværende arbejdsgivere. For det andet kan det ikke komme min klient til skade, at lønindberetningerne til SKAT skete flere måneder efter lønudbetalingen til min klient fandt sted. Det gør ikke indberetningerne fiktive, selvom det måske forekommer atypisk. For det tredje gjorde SKAT et stort nummer ud af at forklare, at to lønindbetalinger skete for denne samme arbejdsperiode, men hvis SKAT havde valgt at kigge nærmere på min klients lønsedler ville det have fremgået ganske klart, at min klient havde to lønsedler for den samme periode – og dermed skulle min klient også have dobbelt løn.

Delkonklusionen må herefter være, at SKAT;

(1) dels forsøgte at negligere faktum i sagen, herunder den af min klient fremsendte dokumentation,

(2) dels forsøgte at overføre bevisbyrden til min klient uden lovhjemmel og i stedet kaldte min klients daværende ansættelsesforhold for fiktive,

(3) dels undlod at forholde sig til min klients levemåde,

(4) dels undlod at indhente materiale, som kun SKAT har adgang til, som kunne påvise, hvorvidt skatter og bidrag med tilknytning til min klients løn blev betalt og

(5) dels medtog en række problemstillinger i sin afgørelse, som intet havde med min klient at gøre, herunder – men ikke begrænset til – det interne spørgsmål om, hvordan min klients løn blev udbetalt og hvem der gjorde det.

Skulle Skatteankestyrelsen mod forventning stadfæste SKATs afgørelse, bedes Skatteankestyrelsen oplyse størrelsen af tidligere indbetale skatter og bidrag, som min klient eller dennes tidligere arbejdsgiver dermed kan forvente tilbagebetalt.

Uregistrerede indsættelser

Med henvisning til ovenstående bemærkes det først og fremmest, at min klient modtog løn fra sine daværende arbejdsgivere – nogle gange kontant og andre gange ved overførelse til sin lønkonto. Som nævnt kan min klient ikke stilles til ansvar for, hvordan min klients løn blev udbetalt og hvem der gjorde det, så længe han modtog sin retmæssige løn fratrukket skatter og bidrag, hvilket skete i henhold til gældende regler. Det virkede derfor også en anelse absurd, når SKAT i deres afgørelse opdigtede nye ansættelsesforhold for min klient, som baggrund for indbetalinger fra [virksomhed3] og [virksomhed4]. Det hører ingen steder hjemme, at SKAT på den ene side ikke ville anerkende en række lønindberetninger, selvom det kunne påvises, at min klient var i et ansættelsesforhold for hvilket han modtog løn, når SKAT samtidig ville lægge de selvsamme lønindbetalinger til grund for yderligere beskatning for min klient.

Generelt henvises til ovenstående afsnit samt min klients klagebrev for en uddybning af forholdet omkring uregistrerede indsættelser.

I umiddelbar forlængelse af ovenstående gjorde SKAT det i øvrigt gældende, at min klient havde modtaget en række indbetalinger fra privatpersoner, som ifølge SKAT var skattepligtige indbetalinger. Dette bestred min klient i sin helhed, jf. min klients tidligere forklaring om, at der var tale om tilbagebetaling af lån til venner og familiemedlemmer. Der henvises i øvrigt til den tidligere fremlagte dokumentation i form af erklæringer. Det bemærkes, at samtlige långivere var – og fortsat er – villige til at bevidne under strafansvar, at der var tale om låneforhold.

Det faktum, at der var tale om flere låneforhold og at store dele af min klients økonomi baserede sig på lånte penge, kunne bekræftes ved et kig på min klients kontoudtog, hvoraf det bl.a. fremgik, at min klient i samme periode havde tilbagebetalt kr. 13.500,00 til [person8].

SKAT afgørelse baserede sig altså alene på gisninger og formodninger – ingen konkrete beviser for, at der reelt var tale om skattepligtig indkomst. ”

Klagerens repræsentant har den 28. februar 2019 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 15. februar 2019 bemærkes det ganske kort, at klager ikke er i besiddelse af yderligere skriftlig dokumentation, idet klager dengang – og fortsat – bygger sin økonomi op omkring et kontantkoncept.

Eneste mulighed for yderligere bevisligheder er ved indhentelse af skriftlige udtalelser for de implicerede parter, idet jeg dog bemærker, at klager ikke har nogen kontakt til eller forbindelse med sine tidligere arbejdsgivere.

Klager skal endnu engang opfordre SKAT til – som minimum – at forelægge Skatteankestyrelsen de efterspurgte skatteoplysninger fra klagers tidligere arbejdsgivere, således disse oplysninger kan indgå som en del af Skatteankestyrelsens afgørelse om end undertegnede ikke vil få mulighed for at kommentere på disse oplysninger, jf. SKATs seneste indlæg i sagen.

Foruden ovenstående henvises til klagers oprindelige klageskrift. ”

Landsskatterettens afgørelse

Lønindberetninger

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

SKAT kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

[virksomhed1]

[virksomhed1] har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden fra februar 2014 til juni 2014. Ved kontrol af virksomheden er det konstateret, at virksomhedens indberetninger for klageren er sket i perioder uden aktivitet på virksomhedens konto.

Ved gennemgang af klagerens konto fremgår ingen lønudbetalinger fra [virksomhed1], uagtet at det af de fremlagte lønsedler og ansættelseskontrakten fremgår, at den indberettede løn skulle udbetales til klagerens konto.

De fremlagte overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4] ses ikke, at være overensstemmende med klagerens lønindberetninger. Der ses ikke i øvrigt, at være godtgjort nogen sammenhæng mellem [virksomhed1], [virksomhed3] og [virksomhed4].

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at [virksomhed1] har udbetalt løn fra og med februar 2014, eller har indeholdt A-skat og AM-bidrag fra og med februar 2014 svarende til det indberettede. Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der tilstrækkeligt dokumenter, at [virksomhed1] har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede for perioden februar 2014 til juni 2014.

Der er således ikke grundlag for ændring af klagerens lønindkomst for perioden februar 2014 til juni 2014, ligesom der ikke er grundlag for godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for perioden februar 2014 til juni 2014.

SKATs afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.

[virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden fra juni 2014 til september 2014. Ved kontrol af virksomheden er det konstateret, at virksomhedens indberetninger for klageren er sket i perioder uden aktivitet på virksomhedens konto.

Ved gennemgang af klagerens konto fremgår ingen lønudbetalinger fra [virksomhed2] ApS, uagtet at det af de fremlagte lønsedler og ansættelseskontrakten fremgår, at den indberettede løn skulle udbetales til klagerens konto.

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at [virksomhed2] ApS har udbetalt løn fra og med juni 2014, eller har indeholdt A-skat og AM-bidrag fra og med juni 2014 svarende til det indberettede. Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed1] har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede for perioden februar 2014 til juni 2014.

Der er således ikke grundlag for ændring af klagerens lønindkomst for perioden juni 2014 til september 2014, ligesom der ikke er grundlag for godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for perioden juni 2014 til september 2014.

SKATs afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.

Overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4]

Materielt

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til årligt at selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

En skattepligtig der modtager større pengebeløb på sin bankkonto har bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto vedrører skattefri eller allerede beskattede midler, jf. SKM2008.905.HR.

Erhververe af A-indkomst, hvori der ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med et for lavt beløb, skal straks indbetale det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 68.

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget indbetalinger af i alt 41.097 kr. fra virksomhederne [virksomhed3] og [virksomhed4]. Overførslerne er alle benævnt ”løn”. Klageren har oplyst, at overførslerne vedrører lønudbetalinger fra [virksomhed1].

Hverken [virksomhed3] eller [virksomhed4] har foretaget lønindberetninger for klageren, for indkomståret 2014.

Der ses ikke ved det fremlagte, at være påvist sammenhæng mellem lønindberetninger foretaget af [virksomhed1] og de modtagne indbetalinger fra [virksomhed3] og [virksomhed4], ligesom der ikke i øvrigt er påvist sammenhæng mellem virksomhederne.

Herved kan det ikke lægges til grund, at overførslerne vedrører udbetalinger af nettoløn, hvoraf der er indeholdt A-skat og AM-bidrag forud for udbetaling.

Det er herved med rette, at klagerens skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med 41.097 kr.

Formelt

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette gælder dog ikke for fysiske personer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-5.

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 fremgår, at fristerne i § 1 endvidere ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

Klageren er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-5 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Klageren er derfor som udgangspunkt omfattet af den forkortede ligningsfrist i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Efter den forkortede ligningsfrist kunne ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 senest foretages den 30. juni 2016.

SKAT har varslet forhøjelsen vedrørende overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4] den 18. maj 2017.

De modtagne overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4] udgør samlet set et ikke-ubetydeligt beløb, og alle tre overførsler er benævnt ”løn” i overførselsteksten, hvorfor det burde have været klart for klageren, at de overførte beløb var skattepligtige. Klageren har ved gennemsyn i skattemappen kunnet konstatere, at hverken [virksomhed3] eller [virksomhed4] har foretaget indberetning for klageren i forbindelse med overførslerne.

Klagerens undladelse af selvangivelse af modtagne overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4] må på denne baggrund anses tilregnes klageren som groft uagtsomt.

Forholdet vedrørende overførsler fra [virksomhed3] og [virksomhed4] er herefter omfattet af den udvidede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-5 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

SKATs afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.

Øvrige overførsler

Materielt

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget i alt seks overførsler fra [person4], [person5] og [person6]. Overførslerne udgør i alt 14.000 kr.

Klageren har forklaret, at overførslerne alle vedrører lån eller tilbagebetaling af lån, og har til støtte herfor fremlagt erklæringer fra [person4], [person5] og [person6].

Som følge af klagerens almindelige selvangivelsespligt, er klageren forpligtet til i fornødent omfang at kunne påvise objektivt konstaterbare kendsgerninger, der i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de modtagne midler vedrører skattefri eller allerede beskattede midler.

Klageren har ikke fremlagt kontoudtog eller tilsvarende, som kan underbygge at de anførte lån er tilbagebetalt, eller at der i øvrigt har bestået låneforhold svarende til klagerens forklaring. Klageren findes herved ikke, at have sandsynliggjort, at de modtagne overførsler af i alt 14.000 kr. vedrører skattefri eller allerede beskattede midler.

Formelt

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klagerens undladelse af at selvangive indsættelserne fra [person4], [person5] og [person6] alene må tilregnes klageren som udslag af simpel uagtsomhed.

Herved er særligt henset til, at der er tale om indsættelser af beskedne beløb, ligesom der er tale om et begrænset antal indsættelser. Endvidere henses til, at der ikke på foreliggende grundlag ses at foreligge omstændigheder, der kan indikere, at klagerens manglende selvangivelse af de modtagne overførsler har været led i et systematisk forsøg på at undgå beskatning.

På dette grundlag finder Landsskatteretten ikke, at forholdet omkring manglende selvangivelse af ovennævnte overførsler er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, hvorefter forholdet omfattes af den forkortede ligningsfrist i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

SKAT har herefter ikke varslet forhøjelsen vedrørende øvrige indsættelser af i alt 14.000 kr. indenfor gældende frist.

SKAT afgørelse ændres, således at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med 14.000 kr.