Kendelse af 12-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

SKAT har beregnet arbejdsudlejeskat m.v. ved selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedaktivitet er køb, salg og udlejning af fast ejendom. Herudover er selskabet moderselskab for en række ejendomsrelaterede selskaber.

SKAT foretog et uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. Baggrunden for denne kontrol var, at virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med RUT nr. [...1] var tilmeldt denne adresse.

SKAT fik oplyst, at virksomheden ikke var på adressen den dag og blev henvist til [person1] pr. telefon.

[person1] oplyste, at virksomheden arbejdede for [virksomhed2] i [by1]. Endvidere oplyste han, at de ansatte i [virksomhed1] var fra Letland, og at [virksomhed2] havde lejet en lejlighed til dem på adressen [adresse2] i [by1].

Det blev endvidere oplyst, at der blev betalt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har derfor bedt [virksomhed2] A/S om at indsende dokumentation vedrørende 2013 og 2014 for samhandel med [virksomhed1], dokumentation for indbetalt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag samt dokumentation og redegørelse for, at selskabet stiller bolig til rådighed for [virksomhed1].

Der blev modtaget fakturaer for samhandel med [virksomhed1].

Ifølge fremlagt opgørelse har selskabet modtaget fakturaer vedrørende køb af arbejdskraft i 2013 og 2014 på henholdsvis 1.147.695 kr. og 2.999.029 kr.

Som dokumentation for betalt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag er indsendt blanket

01.010 (blanket til månedlig angivelse af skat m.v. og indberetning af arbejdsudlejede udenlandske lønmodtagere.)

Der er indsendt én blanket for 2013, udarbejdet i december måned: Beregningsgrundlag 157.930 kr., AM-bidrag 12.634,4 kr. og arbejdsudlejeskat 43.588,68 kr.

Der er indsendt 3 blanketter for 2014, udarbejdet i maj, oktober og december måned: Beregningsgrundlag for de 3 opgørelser: 120.800 kr. + 221.200 kr.+ 104.000 kr. = 446.000 kr. AM-bidrag 35.680 kr. og arbejdsudlejeskat 123.096 kr.

Af dokumentationen for indbetalt arbejdsudlejeskat samt arbejdsmarkedsbidrag ses, at beregningsgrundlaget er med udgangspunkt i lønninger til de ansatte.

Selskabet blev derfor bedt om at indsende dokumentation på, hvoraf det fremgår, hvem der har arbejdet for selskabet i givne perioder, samt hvad de har fået i løn, det vil sige lønsedler. Der er gjort opmærksom på, at der ikke er beregnet arbejdsudlejeskat for [person1], hvorfor der ønskes redegørelse/dokumentation for løn til ham.

I mail af 21. oktober 2015 har selskabet gjort opmærksom på, at selskabet løbende har rykket [person1] for materiale/oplysninger.

Den 2. november 2015 modtog SKAT en e-mail, hvoraf følgende fremgår:

”Dokumentation fra [virksomhed1] på løn udbetalt til medarbejdere, som har arbejdet i Danmark. [person1] oplyser, at der i Letland ikke bliver lavet en decideret lønseddel, som der gør her i Danmark, men på vedhæftede lister fremgår lønnen.

Vi har ikke beregnet arbejdsudlejeskat vedr. [person1], idet vi ikke har været bekendt med, at han skulle have fået løn. [person1] oplyser, at han får løn fra selskabet, og at en forholdsmæssig andel heraf kan henføres til hans aktiviteter i Danmark.

Desuden bliver der stillet skurvogne, et værelse el.lign. til rådighed for [virksomhed1]’s medarbejdere, når de er i Danmark. Medarbejderne bor flere stykker i skurvognen eller værelset, men under anstændige forhold.”

Der er indsendt nogle lister, hvoraf det fremgår, hvad den årlige løn er til forskellige ansatte. I én af kolonnerne fremgår teksten ”Komandëjuma nauda”, og oversat betyder det dagpenge. SKAT antager, at der er tale om skattefrie godtgørelser. De skattefrie godtgørelser er ikke medtaget i beregningsgrundlaget.

SKAT udsendte den 26. januar 2016 et forslag for 2013 og 2014 vedrørende arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor beregningsgrundlaget er med udgangspunkt i fakturasummen og ikke lønnen til de enkelte medarbejdere.

Selskabet sendte den 23. marts 2016 en indsigelse, hvor selskabet bl.a. oplyste følgende:

”[virksomhed2] A/S modtager løbende fakturaer fra virksomheden [virksomhed1] ([virksomhed1]) for udført arbejde. Sammen med fakturaerne modtages bilag, der indeholder en specifikation med følgende oplysninger: Navn og adresse på den udenlandske medarbejder, fødselsnummer og løn for den pågældende periode (pr. 2 uger).

Dette er tilstrækkelig grundlag til brug for afrapportering af arbejdsudlejeforholdet på blanket 01.010. SKAT har ved modtagelsen af blanket 01.010 ikke reageret og påpeget mangler i de angivne oplysninger. [virksomhed2] A/S har derfor opfyldt sine forpligtigelser i forhold til indhold af afrapporteringen.

[virksomhed2] A/S har ikke indsendt blanket 01.010 månedsvis til SKAT, men i stedet samlet sammen og rapporteret flere fakturaer samlet. Dette ændrer dog ikke ved, at der løbende er indeholdt og opgjort arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i forhold til SKA. Der har derfor været foretaget løbende kontrol og afregning mellem parterne.

I SKATs juridiske vejledning afsnit C F.3.1.4.2 fremgår, at den danske arbejdsgiver skal indeholde skat af det samlede vederlag (fakturasummen,) såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der er udbetalt iløn til de arbejdsudlejede arbejdstagere.

[virksomhed2] A/S er ikke enig i, at det samlede vederlag skal lægges til grund ved beregningen af arbejdsudlejeskatten, idet der er modtaget lønoplysninger fra [virksomhed1].

SKA har oplyst, at der ikke udarbejdes lønsedler til medarbejderne, og ifølge det til selskabet oplyste, er det ikke unormalt, at man som medarbejder ikke modtager en lønseddel i Letland. På den baggrund er det ikke muligt, at få yderligere dokumenteret det allerede oplyste om den udbetalte løn ved lønsedler. Det fremgår ikke af arbejdsudlejereglerne, at det er en ufravigelig betingelse, at der skal foreligge en lønseddel, for at den udbetalte løn kan lægges til grund. Der fremgår alene, at den danske arbejdsgiver skal have tilstrækkelig med oplysninger om, hvor meget der udbetales i løn, og ikke i hvilken form oplysningerne skal afgives.

Vi er ikke enige med SKAT i, at der ikke er foretaget nogen form for sikring af eller kontrol med, at indberetningerne svarer til de faktiske lønudbetalinger til den udenlandske medarbejder.

Der er ikke ved beregningen af den indeholdte skat og AM-bidrag taget højde for udbetaling af diæ­ ter. Dette er begrundet i, at [virksomhed2] A/S ikke har været bekendt med, at der er udbetalt diæter til medarbejderne, jf. de fremsendte oplysninger fra [virksomhed1].

Selskabet har efterfølgende i forbindelse med SKAT’s kontrol modtaget en opgørelse for hver enkelt medarbejder med specifikation af bruttoløn samt udbetalt diæt.

Det, at [virksomhed2] A/S ikke har fået oplyst, at der er udbetalt diæter til medarbejderne, er ikke tilstrækkelig til at tilsidesætte beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskatten. Vi anser det ikke for [virksomhed2] A/S A/S’ opgave at kontrollere ansættelsesforholdet, herunder hvad der er aftalt i løn og godtgørelser til den enkelte medarbejder.

Der er indsendt bilag, hvoraf lønoplysninger om hver enkelt medarbejder fremgår, som stemmer overens med den beregnede arbejdsudlejeskat og AM-bidrag samt årsopgørelser fra [virksomhed1] og SKAT på hver enkelt medarbejder for arbejdet i Danmark.

[virksomhed2] A/S har efterspurgt dokumentation for de enkelte medarbejderes selvangivelse til Letland for at kunne dokumentere, at den udbetalte løn er i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger. Dette har dog ikke været muligt at fremskaffe. Det ligger desuden efter vores opfattelse udover, hvad SKAT kan kræve.

Særligt vedr. [person1]

[person1] har tidligere oplyst over for selskabet, at han ikke har fået udbetalt løn fra SKAT i 2013 og 2014.

[virksomhed2] A/S har nu fået oplyst fra [person1] samt modtaget en opgørelse for henholdsvis 2013 og 2014, hvoraf fremgår, at han har fået EUR 2.100 og EUR 3.436 i løn de pågældende år.

Med udgangspunkt i ovenstående mener vi ikke, at [virksomhed2] A/S har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelsespligt. [virksomhed2] A/S har ikke haft grund til at betvivle korrektheden af de afgivne oplysninger, og har i god tro indeholdt arbejdsudlejeskat samt AM-bidrag.”

SKAT kontaktede efterfølgende revisor telefonisk den 20. juni 2016 og bad om dokumentation for den reelle løn til de udenlandske ansatte. Såfremt der ikke foreligger en lønseddel, må der være anden dokumentation, der viser, hvad der er udbetalt, herunder eksempelvis bankkontoudtog.

I samme forbindelse bad SKAT om materialet for 2015 og 2016.

Den 8. september 2016 modtog SKAT eksempler på bankoverførsler af løn til [virksomhed1]s medarbejdere. Revisor har anført:

”Der er ikke i alle tilfælde overensstemmelse fra overførslen over til specifikationen, som vi tidligere har sendt, med undtagelse af en enkelt medarbejder ([person2]). I de andre tilfælde er der udbetalt mindre end det specifikationen siger. Men det skyldes ifølge [person1], at der altid er et eller andet, der skal modregnes. Eksempelvis har lettiske arbejdere krav på at få udbetalt lønforskud, hvis de ønsker det, så derfor opstår differencen.

Dog bemærkes, at der altid er udbetalt mindre end specifikationen siger, hvorfor det forsat er vores opfattelse at de tidligere fremsendte specifikationer kan danne grundlag for beregning af arbejds­ udlejeskatten."

Den 28. oktober 2016 modtog SKAT dokumentation for 2015, og den 7. februar 2017 modtog SKAT dokumentation for 2016.

SKAT har den 9. maj 2017 modtaget e-mail fra revisor [person3], hvoraf følgende fremgår:

”Hermed fremsendes som aftalt materiale til brug for opgørelse af den endelige arbejdsudlejeskat for indkomstårene 2014 -2016.

Der er vedhæftet en opgørelse, afstemning, samt bank pr. indkomstår. Opgørelsen viser, hvor meget medarbejderne har fået i løn for arbejde udført for [virksomhed2] opdelt pr. medarbejder, Bank viser, hvor meget, der er overført til den enkelte medarbejder, og afstemningen viser en afstemning mellem opgørelse og banken.

Der mangler opgørelse og afstemning for 2014, men det har ikke været muligt at få det sidste materiale fra kunden – håbede [virksomhed2] ville modtage sidste materiale i dag, men indehaverens ægtefælle ligger for døden i disse dage (som jeg tidligere har oplyst dig om), så derfor har han ikke fået sendt det sidste materiale.

Til sidst har vi vedhæftet et exel-ark, hvor det hele er opsummeret pr. indkomstår, samt en endelig beregning af den samlede arbejdsudlejeskat.

I afstemningen er der ligeledes et faneblad vedr. [person1] – der er opsummeret hans timer i Danmark jf. fakturaerne og der er beregning en ”løn” til ham med DKK 200 pr. time. Denne løn indgår i den samlede opgørelse.

Vores opgørelse viser en arbejdsudlejeskat på DKK 1.774.819,65, hvori skal modregnes den allerede betalte arbejdsudlejeskat på DKK 839.189 jf. den opgørelse i forslaget fra den 15. marts 2017.

Vi står naturligvis til rådighed for en gennemgang heraf, herunder hvis det giver anledning til spørgsmål.

Vi ser frem til at få afsluttet denne sag.”

Selskabet har udarbejdet en samlet opgørelse over arbejdsudlejeskat, hvoraf fremgår, at der er faktureret følgende løn til [person1]:

20142.441,95 timer a 200 kr. = 488.390 kr.

20151.609,50 timer a 200 kr. = 321.900 kr.

2016 366,00 timer a 200 kr. = 73.200 kr.

SKAT har endvidere modtaget arbejdssedler fra [person1], hvoraf bl.a. fremgår, at han i 2013 har arbejdet for selskabet i 1.177 timer.

Skatteankestyrelsen har forespurgt om, hvorfor selskabet ikke har medregnet løn til [person1] i 2013, når SKAT har opgjort antal arbejdstimer for ham i 2013 til 1.177 timer.

Selskabet har hertil svaret, at SKAT ikke korrekt har forstået, at [person1] har tilkendegivet, at han har modtaget løn for 1.177 timer.

Selskabet har endvidere som eksempel fremlagt materiale for [person4], hvoraf bl.a. fremgår, at han ifølge bankudskrift den 5. februar 2015 har modtaget 892 EUR, mens det af en opgørelse foretaget på baggrund af en timeseddel fremgår, at han for januar 2015 har modtaget 892 DKK.

SKATs afgørelse

SKAT har opgjort arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat med udgangspunkt i det samlede vederlag:

SKAT har anført, at selskabet i e-mail af 9. maj 2017 har indsendt materiale til brug for den endelige arbejdsudlejeskat for 2014 - 2016.

Der er indsendt en opgørelse over, hvor meget der er udbetalt til de letlandske ansatte pr. måned samt dokumentation for bankoverførsler, som svarer til opgørelserne.

Endvidere er indsendt opgørelse over samlet løn pr. medarbejder fratrukket 36,5 % i skat, og restbeløbet svarer til det udbetalte.

På et møde den 5. juli 2017 oplyste selskabet, at det først var nu, at [person1] havde forstået, hvilket materiale SKAT havde efterlyst.

Selskabet oplyste, at der ikke bliver lavet lønsedler i Letland, og at de ansatte ikke betaler skat i Letland.

På denne baggrund er selskabet af den opfattelse, at de udbetalte beløb via banken er de korrekte beløb.

SKAT oplyste, at der gennem tiden var indsendt meget materiale, og at der ingen sammenhæng var mellem de indsendte opgørelser.

Selskabet oplyste, at SKAT skulle se bort fra alt det materiale, der tidligere har været indsendt, idet det ikke var korrekt.

SKAT oplyste, at der ikke kunne ses bort fra det tidligere indsendte materiale.

Når selskabet modtager en faktura fra [virksomhed1], er der som underbilag vedlagt en opgørelse over, hvem der har arbejdet, og hvad de har fået i løn.

Som eksempel er vedlagt bilag 16.

[virksomhed1] sender den 14. september 2014 en faktura på 121.390 kr.

Medsendt er en opgørelse over, hvad der er lavet, hvor det er lavet, hvem der har lavet det samt hvad de letlandske ansatte har fået i løn.

Letlænderne har arbejdet 756 timer, som udfaktureres til en timeløn på 140 kr. = 105.840 kr.

[person1] har arbejdet 77,75 timer, og det udfaktureres til en timeløn på 200 kr. = 5.520 kr.

I alt 121.390 kr.

Det fremgår, at 10 letlændere, angivet ved navn, har udført arbejde i forbindelse med denne faktura, og at de hver især har modtaget 2.000 kr.

2.000 kr. x 10 personer = 20.000 kr.

Arbejdsudlejeskat/arbejdsmarkedsbidrag er beregnet med 36,5 % 7.300 kr.

Der afregnes til [virksomhed1] 121.390 kr. – arbejdsudlejeskat/arbejdsmarkedsbidrag 7.300 kr. = 114.090 kr.

Selskabet har indberettet arbejdsudlejeskat på de enkelte personer ud fra ovennævnte oplysninger.

På mødet den 5. juli 2017 oplyste selskabet, at SKAT skal se bort fra disse opgørelser, som [virksomhed1] har indsendt.

SKAT har i bilag 17 sammenholdt lønninger ud fra det, der nu er oplyst (bankudbetalinger) i forhold til det, der tidligere er indsendt.

Vedrørende 2014

For 2014 fremgår følgende af selskabets opgørelse modtaget den 9. maj 2017:

Udbetalt løn til ansatte, jf. bank736.759 kr.

Løn til [person1] 488.390 kr.

I alt 1.225.149 kr.

SKATs opgørelse ud fra det tidligere indsendte:

Løn til ansatte 483.200 kr. (ud fra materiale vedlagt faktura)

Skattefri godtgørelse 574.002 kr. (ud fra indsendte bilag på hver enkelt medarb.)

I alt 1.057.202 kr.

Difference på 1.057.202 kr. – 736.759 kr. = 320.443 kr.

Dertil kommer lønnen til [person1].

Selskabet har tidligere angivet arbejdsudlejeskat/arbejdsmarkedsbidrag af 446.000 kr.

I den modtagne opgørelse mangler der 3 personer i forhold til det, der tidligere er indsendt.

SKAT fremviste på mødet den 5. juli 2017 eksempler på, at der ikke ses sammenhæng i det fremsendte materiale.

Vedrørende [person5]

Modtaget ifølge banken39.712 kr.

Der er tidligere indsendt en opgørelse (se bilag 17a).

Heraf fremgår følgende:

Løn 29.500 kr.

Skattefri godtgørelse35.190 kr.

I alt64.690 kr.

Social forsikring- 2.360 kr.

Skat- 8.142 kr.

I alt54.187 kr.

Beløb modregnet13.687 kr.

Udbetalt via bank40.500 kr.

Som det fremgår, har [person5] fået udbetalt 40.500 kr. I selskabets opgørelse er det 39.712 kr. Differencen skyldes, at selskabet har anvendt en gennemsnitskurs for hele året.

Ifølge bilag 8 som er opgjort på baggrund af underbilag til fakturaen, har [person5] modtaget 27.500 kr.

Vedrørende [person2]

Modtaget ifølge banken 9.163 kr.

Der er tidligere indsendt en opgørelse (se bilag 17b).

Heraf fremgår følgende:

Løn 3.700 kr.

Skattefri godtgørelse 7.245 kr.

I alt 10.945 kr.

Social forsikring- 296 kr.

Skat- 1.021 kr.

I alt 9.627 kr.

Beløb modregnet 309 kr.

Udbetalt via bank 9.318 kr.

Som bilag 17c er vedlagt bankoverførslen, hvoraf fremgår, at der er udbetalt 9.318 kr.

Selskabet har i ovenstående oplyst, at det er 9.163 kr. og igen skyldes differencen, at selskabet har anvendt en gennemsnitskurs.

[person2] har kun fået udbetalt ovennævnte i 2014, så derfor kan det opgøres præcist.

På mødet den 5. juli 2017 fremlagde SKAT disse oplysninger og henviste til, at det heraf fremgik, at der blev betalt sociale bidrag, skat samt et øvrigt mellemværende.

Selskabet tilbageviste det og oplyste, at der skulle ses bort fra det tidligere fremsendte.

Bilag 8 er en opgørelse over løn til ansatte, jf. underbilag til fakturaen.

Bilag 17d og 17e viser, at der ikke er sammenhæng mellem de indberettede beløb og de tidligere modtagne opgørelser pr. medarbejder:

[person6] har modtaget 26.000 kr. i løn, jf. indsendt bilag, men ifølge underbilag til faktura er det 36.000 kr.

[person7] har modtaget 17.200 kr. i løn, jf. indsendt bilag, men ifølge underbilag til faktura er det 27.200 kr.

Vedrørende 2015 (bilag 18)

For 2015 fremgår følgende af selskabets opgørelse modtaget den 9. maj 2017:

Udbetalt løn til ansatte, jf. bank 1.375.718 kr.

Løn til [person1] 321.900 kr.

I alt 1.697.618 kr.

SKATs opgørelse ud fra det tidligere indsendte:

Løn til ansatte822.000 kr. (ud fra indsendte bilag på hver enkelt medarb.)

Skattefri godtgørelse955.650 kr. (ud fra indsendte bilag på hver enkelt medarb.)

I alt 1.777.650 kr.

Difference på 1.777.650 kr. – 1.375.718 kr. = 401.932 kr.

Dertil kommer lønnen til [person1].

Selskabet har tidligere angivet arbejdsudlejeskat/arbejdsmarkedsbidrag af 551.600 kr.

I den modtagne opgørelse mangler der 4 personer i forhold til det, der tidligere er indsendt.

Der er bl.a. tale om [person8]. Han er ikke med i selskabets opgørelse, men jf. bilag 18a er der tidligere indsendt en opgørelse på ham for arbejde i januar måned.

SKAT fremviste på mødet den 5. juli 2017 eksempler på, at der ikke ses sammenhæng i det fremsendte materiale.

Vedrørende [person9]

Modtaget ifølge banken 123.773 kr.

Der er tidligere indsendt en opgørelse (se bilag 18b).

Heraf fremgår følgende:

Løn 80.000 kr.

Skattefri godtgørelse97.980 kr.

I alt 177.980 kr.

Social forsikring - 6.400 kr.

Skat-22.080 kr.

I alt 149.500 kr.

Beløb modregnet 23.719 kr.

Udbetalt via bank 125.781 kr.

Som det fremgår, har [person9] fået udbetalt 125.781 kr. I selskabets opgørelse er det 123.773 kr. Differencen skyldes, at selskabet har anvendt en gennemsnitskurs for hele året.

Vedrørende 2016 (bilag 19)

For 2016 fremgår følgende af selskabets opgørelse modtaget den 9. maj 2017:

Udbetalt løn til ansatte, jf. bank 1.989.480 kr.

Løn til [person1] 73.200 kr.

I alt 2.062.680 kr.

SKATs opgørelse ud fra det tidligere indsendte:

Løn til ansatte 2.166.000 kr. (ud fra materiale vedlagt faktura)

Der er ikke indsendt dokumentation for de skattefrie godtgørelser.

Difference på 2.166.000 kr. – 1.989.480 kr. = 176.520 kr. + skattefrie godtgørelser

Dertil kommer lønnen til [person1].

Selskabet har tidligere angivet arbejdsudlejeskat/arbejdsmarkedsbidrag af 2.042.949 kr.

I den modtagne opgørelse mangler der 3 personer i forhold til det, der tidligere er indsendt, men der er så også medtaget én person, der ikke er med i SKATs beregning.

Selskabet har for 2015 og 2016 indsendt en opgørelse over hver medarbejder, hvoraf det fremgår, hvad lønnen er fratrukket i arbejdsudlejeskat/arbejdsmarkedsbidrag svarende til de beløb, der fremgår af bankkontoudskrifter.

I bilag 20 er vedlagt et eksempel fra 2015 og et eksempel fra 2016.

I 2015 ses, at lønnen er ”runde tal”, og det er det for alle medarbejdere i 2015. På mødet den 5. juli 2017 oplyste selskabet, at det ikke var realistisk, at de alle fik udbetalt runde tal.

I 2016 er der ikke tale om ”runde” tal.

På alle ansatte er der nederst på siden et beløb udover det, der fremgår af bankkontoen.

Selskabet kunne ikke gøre rede for dette tal.

På mødet oplyste selskabet, at såfremt det ville ændre på SKATs opfattelse, kunne selskabet kontakte [person1] for yderligere oplysninger.

SKAT oplyste, at der ikke kan ses bort fra det materiale, der tidligere er fremsendt, og det ville dermed ikke ændre på SKATs opfattelse.

Ud fra det tidligere indsendte materiale, herunder den 9. maj 2017 samt det afholdte møde den 5. juli 2017, har SKAT ikke modtaget materiale, der på præcis og fyldestgørende måde viser, hvilke beløb de enkelte medarbejdere har modtaget i løn og skattefrie godtgørelser.

SKAT fastholder derfor, at beregningsgrundlaget vil blive med udgangspunkt i fakturabeløbet, og der henvises til nedenstående, jf. det fremsendte forslag af 15. marts 2017.

Den beregnede arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende det letlandske firma [virksomhed1] er beregnet med udgangspunkt i lønninger.

Selskabets afregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat:

Nedenfor er samhandel med [virksomhed1] sat op imod den løn, der er udbetalt til de udenlandske lønmodtagere oplyst af [virksomhed1] (beregningsgrundlag for AM-bidrag og arbejdsudlejeskat).

Samhandel med Løn udbetalt fra

[virksomhed1] [virksomhed1]

Bilag 2

20131.147.695 kr.157.930 kr.

20142.999.029 kr.446.000 kr.

20154.542.590 kr.551.600 kr.

2016 5.752.605 kr. 2.042.949 kr.

Gennemgang af det indsendte materiale:

2013

Der sker ikke løbende afregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. I 2013 er det kun sket i december måned.

Der har været samhandel, dvs. køb af arbejdskraft fra februar og resten af året. Selskabet har købt arbejdskraft for i alt 1.147.695 kr. [virksomhed1] har oplyst, at lønninger til de letlandske ansatte i forbindelse med det udførte arbejde udgør 157.930 kr. for 2013.

Jf. indsendt opgørelse (bilag 3) over beregnet arbejdsudlejeskat er grundlaget for perioden 3. februar – 8. september 2013 opgjort som et samlet beløb på i alt 102.930 kr. Selskabet har oplyst følgende. ”Kan ikke finde grundlaget af en eller anden grund i vores arkiver, men vi har fået oplysning om kr. 102.930, hvilket er det, vi har indberettet ud fra”.

Den 2. november 2015 indsendte selskabet dokumentation fra [virksomhed1] på løn udbetalt til medarbejdere, som har arbejdet i Danmark. Heraf fremgår det, at der er lønninger på i alt 157.930 kr. samt udbetaling af rejsegodtgørelse med 102.420 kr., jf. bilag 4.

Den 24. marts 2016 indsendte selskabet et andet bilag, der ligeledes dokumenterer den udbetalte løn. Af dette dokument fremgår det, at der er lønninger på i alt 157.930 kr. og rejsegodtgørelse på 182.505 kr., jf. bilag 5.

Bilag 6 er en opgørelse (udarbejdet af SKAT) over udstedte fakturaer, herunder hvor mange timer der er anvendt til opgaven, samt hvem der har udført arbejdet. Når det er de letlandske ansatte, der arbejder, udfaktureres det med 140 kr. i timen, og når det er [person1], udfaktureres det med 200 kr. i timen til [virksomhed2] A/S.

Endvidere fremgår, hvor meget hver letlandsk arbejder har fået i løn. Lønnen til alle ansatte i 2013 har været 3.400 kr. eller 4.000 kr. for arbejde i maks. 2 uger.

Der er kun indsendt underliggende bilag fra uge 39 og resten af året, hvoraf det fremgår, hvor meget der er udbetalt i løn til letlænderne.

Fra uge 39 og resten af året har de letlandske ansatte arbejdet 2.498 timer og har fået en løn på 77.200 kr. Det giver en gennemsnitlig timeløn på 31 kr.

[person1] har arbejdet i 1.177 timer fra uge 23 og resten af året (der er ingen oplysninger om perioden indtil uge 23). Der er ikke beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af [person1]s løn.

2014

Der sker ikke løbende afregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. I 2014 er det kun sket i maj, oktober og december måned.

Selskabet har købt arbejdskraft for i alt 2.999.029 kr. [virksomhed1] har oplyst, at lønninger til de letlandske ansatte i forbindelse med det udførte arbejde udgør 446.000 kr. i 2014.

Den 9. juni 2014 afregnes en faktura på 85.520 kr. Selskabet har gjort opmærksom på, at der mangler løngrundlag, hvorfor der fejlagtigt ikke er tilbageholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. Der henvises til bilag 7.

Selskabet har endvidere oplyst, at der fejlagtigt ikke er tilbageholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat for uge 38 og 39.

Bilag 8 er en opgørelse (udarbejdet af SKAT) over udstedte fakturaer, og herunder hvor mange timer der er anvendt til opgaven, samt hvem der har udført arbejdet. Når det er de letlandske ansatte, der arbejder, udfaktureres det med 140 kr. i timen, og når det er [person1], udfaktureres det med 200 kr. i timen til [virksomhed2] A/S.

Af denne opgørelse fremgår det, at der i alt er udbetalt lønninger på 483.200 kr.

Differencen mellem de 446.000 kr. og 483.000 kr. skyldes bl.a., at selskabet ikke har tilbageholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat vedrørende uge 38 og 39. Endvidere er der forskydninger i forbindelse med årsskiftet.

De letlandske ansatte har arbejdet 16.659 timer og fået en løn på 483.200 kr. Det giver en gennemsnitlig timeløn på 29 kr.

Langt de fleste lønninger er på 2.000 kr. pr. uge.

[person1] har arbejdet i 2.375 timer. Der er ikke beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af hans løn.

Der er indsendt en samlet opgørelse over hver enkelt af de letlandske ansatte. Heraf fremgår bl.a., at de har fået skattefrie godtgørelser, 345 kr. pr. dag.

I bilag 8 er noteret ud fra hver enkelt, hvor meget de har modtaget i skattefri godtgørelse. Der er i 2014 i alt udbetalt 574.002 kr., der ikke er beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af.

2015

Der sker ikke løbende afregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. I 2015 er det kun sket i oktober og december måned.

Selskabet har købt arbejdskraft for i alt 4.542.590 kr. [virksomhed1] har oplyst, at lønninger til de letlandske ansatte i forbindelse med det udførte arbejde udgør 551.600 kr. i 2015.

Ud fra det indsendte materiale har det ikke været muligt at udarbejde en opgørelse over, hvor mange timer der er anvendt til opgaven, samt hvem der har udført arbejdet, idet nogle af bilagene er scannet ind, så det er meget småt og vanskeligt at læse.

Det ses, at [person1] også har arbejdet i 2015. Der er ikke beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af hans løn.

Den 28. oktober 2016 har selskabet indsendt en opgørelse over arbejdsudlejeskat i 2015, se bilag 9, og heraf fremgår følgende:

Omsætning med [virksomhed1]4.246.875 kr.

Differencen mellem de 4.542.590 kr. og 4.246.875 kr. skyldes bl.a. periodiseringer over årsskiftet.

Ved 2 af fakturaerne fra november måned er der ikke afregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. Der er noteret på arket, at det først kommer med i 2016.

Endvidere er der ikke afregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af fakturaen fra den 19. december 2015.

Af arket fremgår endvidere:

Skattegrundlag, dvs. løn til de letlandske ansatte859.400 kr.

AM-bidrag 64.032 kr.

Arbejdsudlejeskat220.910 kr.

Selskabet har indberettet følgende til SKAT:

Skattegrundlag, dvs. løn til de letlandske ansatte551.600 kr.

AM-bidrag 44.121 kr.

Arbejdsudlejeskat152.242 kr.

Differencen på skattegrundlaget er på 307.800 kr.

Differencen kan ikke forklares ved, at der mangler beregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat på ovennævnte 3 fakturaer.

Der er indsendt et bilag på hver af de letlandske ansatte, hvoraf det fremgår, hvad de har fået i løn og skattefri godtgørelser pr. måned.

Oplysninger er samlet i bilag 10, udarbejdet af SKAT.

Heraf fremgår det, at der i alt er udbetalt løn til de letlandske ansatte på 822.000 kr. samt udbetalt skattefrie godtgørelser på 955.650 kr.

De skattefrie godtgørelser på i alt 955.650 kr. er der ikke beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af.

Jf. bilag 11 er indsendt en samlet opgørelse over lønninger til de letlandske ansatte for 2014 og 2015. Lønningerne er splittet op på årene 2014 og 2015, men de skattefrie godtgørelser er samlet for de 2 år.

Løn for: 2014 - 446.000 kr. Stemmer med det beløb, selskabet har indberettet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af.

Løn for 2015 – 647.800 kr. Selskabet har indberettet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af 551.600 kr., og jf.

bilag 10 er der i alt lønninger på 822.000 kr.

Den skattefri godtgørelse for 2014 og 2015 er samlet opgjort til 1.127.403 kr.

En gennemgang af de enkelte lønninger og skattefrie godtgørelser på årsbasis viser, at der er udbetalt skattefrie godtgørelser med følgende beløb:

2014: 574.002 kr. (bilag 8)

2015: 955.650 kr. (bilag 10)

I alt 1.529.652 kr. (jf. bilag 11 er det 1.127.403) Der er ikke sammenhæng mellem ovennævnte opgørelser.

2016

Der sker ikke løbende afregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. I 2016 er det kun sket i juni, november og december måned.

Selskabet har købt arbejdskraft for i alt 5.752.605 kr. [virksomhed1] har oplyst, at lønninger til de letlandske ansatte i forbindelse med det udførte arbejde udgør 2.042.949 kr. i 2016.

Bilag 12 er en opgørelse (udarbejdet af SKAT) over udstedte fakturaer, og herunder hvor mange timer der er anvendt til opgaven, samt hvem der har udført arbejdet. Når det er de letlandske ansatte, der arbejder, udfaktureres det med 140 kr. i timen, indtil uge 8, herefter er det 153 kr. i timen, og når det er [person1], udfaktureres det med 200 kr. i timen til [virksomhed2] A/S.

Lønnen til de ansatte er 2.000 kr. pr. uge indtil uge 4. Herefter er det for langt størstedelen en ugeløn på 3.806 kr. Lønnen fordobles næsten fra uge 3 til uge 4.

De letlandske ansatte har arbejdet 37.304 timer og fået en løn på 2.116.017 kr. Det giver en gennemsnitlig timeløn på 56 kr.

[person1] har arbejdet i 346 timer. Der er ikke beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af hans løn.

Der er ikke indsendt en samlet opgørelse over hver enkelt af de letlandske ansatte og heller ikke anden dokumentation, der viser, hvorvidt der er udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser.

Sammenskrivning af ovennævnte punkter:

2013

2014

2015

2016

Dokumentation for lønninger

SKAT har anmodet om yderligere dokumentation for lønninger, herunder lønsedler på de ansatte, bankkontoudskrifter m.v., der kan dokumentere rigtigheden af de oplyste lønninger.

Selskabets revisor har den 8. september 2016 indsendt e-mail med bilag. I e-mailen er anført følgende:

”Vores kunde har sendt vedhæftede eksempler på bankoverførsler af løn til [virksomhed1]'s medarbejdere.

Der er ikke i alle tilfælde overensstemmelse fra overførslen over til specifikationen som vi tidligere har sendt, med undtagelse af en enkelt medarbejder ([person2]). I de andre tilfælde er der udbetalt mindre, end det specifikationen siger, men det skyldes ifølge [person1], at der altid er et eller andet, der skal modregnes. Eksempelvis har lettiske arbejdere krav på, at få udbetalt lønforskud, hvis de ønsker det, så derfor opstår differencen.

Dog bemærkes, at der altid er udbetalt mindre end specifikationen siger, hvorfor det fortsat er vores opfattelse, at de tidligere fremsendte specifikationer kan danne grundlag for beregning af arbejdsudlejeskatten.”

På 5 personer er der indsendt samlet årlig opgørelse af løn, fordelt på hver måned, skattefri godtgø­ relse, skat/bidrag og nettoresultatet heraf vedrørende 2014. Endvidere er en kolonne med beløb, der bliver modregnet eller tillagt det beløb, der bliver indsat i banken.

Derudover er indsendt et bankbilag på hver af de 5 personer. SKAT har i bilag 13 udarbejdet en samlet opgørelse over de indsendte oplysninger.

Som det fremgår heraf, kan det udbetalte beløb afstemmes over til bankkontoen på [person2]. Han har kun arbejdet i Danmark i den periode, som beløbet vedrører.

De øvrige beløb kan ikke afstemmes. Det er også uvist, hvilken lønperiode bankindsætningen vedrører. Selskabet gør opmærksom på, at grunden til at det ikke kan afstemmes er, at der altid er et eller andet, der skal modregnes. Det fremgår af vedlagte bilag, at der er fratrukket eller tillagt beløb ved hver lønudbetaling.

Såfremt der er udbetalt lønforskud, kan dette ligeledes dokumenteres via bankkontoudskifter, således at de udbetalte beløb kan afstemmes med de oplyste lønninger m.v.

[person1]

Den 2. november 2015 skriver selskabet følgende i e-mail:

”Vi har ikke beregnet arbejdsudlejeskat vedr. [person1], idet vi ikke har været bekendt med, at han skulle have fået løn. [person1] oplyser, at han får løn fra selskabet, og at den forholdsmæssig andel heraf kan henføres til hans aktiviteter i Danmark.”

Selskabets revisor skriver følgende i brev af 23. marts 2016:

”[person1] har tidligere oplyst over for [virksomhed2] A/S, at han ikke har fået udbetalt løn fra [virksomhed1] i 2013 og 2014.

[virksomhed2] A/S har nu fået oplyst fra [person1] samt modtaget en opgørelse for henholdsvis 2013 og 2014, hvoraf fremgår, at han har fået EUR 2.100 og EUR 3.436 i løn i de pågældende år.”

Jævnfør de vedlagte lister er beløbene fordelt over hele året.

I 2013 kan det ses, at han fra uge 23 har arbejdet 1.177 timer, jf. bilag 6 (der er ingen oplysninger om perioden indtil uge 23). I 2014 har han arbejdet 2.375 timer, jf. bilag 8.

Der ses ingen sammenhæng i antal arbejdstimer i forhold til udbetalt løn. I 2014 skulle han have modtaget ca. 25.000 kr. for 2.375 timers arbejde.

Det er muligt, at han ikke har modtaget mere i løn i det letlandske selskab, men så har han eventuelt fået anden indkomst fra selskabet, eksempelvis aktieudbytte eller andet efter de letlandske regler.

Ved værdiansættelse skal der tages udgangspunkt i den korrekte værdi for det udførte arbejde.

Ud fra det indsendte materiale anses selskabet ikke for at have foretaget nogen form for sikring af eller kontrol med, at indberetningerne svarer til de faktiske lønudbetalinger til de letlandske ansatte.

Selskabet gør opmærksom på, at SKAT ikke tidligere har påpeget mangler. SKAT gør opmærksom på, at det først er ved en dybere kontrol af beregningsgrundlaget, at det er muligt at konstatere, hvorvidt det er korrekt eller ej.

SKAT anser ikke, at der foreligger præcise og fyldestgørende oplysninger om, hvilke beløb der bliver udbetalt til de udenlandske ansatte, hvorfor beregningsgrundlaget vil blive fastsat til det samlede vederlag, og det vil sige fakturabeløbet.

Personer, der er arbejdsudlejede, skal betale skat til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2 h (løn til arbejdsudlejede personer), påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punkt. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med lønudbetalingen, dog senest 6 måneder efter at lønmodtageren har erhvervet ret til den pågældende indkomst, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Lønmodtageren har erhvervet ret til indkomsten, når han har udført det arbejde, der giver ret til lønnen.

Efter kildeskattelovens § 48B, stk. 1, beregnes beløbet som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 2 h.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.2, at det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen.

Grundlaget omfatter dog ikke værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Det fremgår også af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.2, at der som udgangspunkt skal indeholdes skat af det samlede vederlag, såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager.

Det fremgår af SKM2013.548.VLR og SKM2011.379.BR, at det ikke er tilstrækkeligt, at det udenlandske firma oplyser lønnen. Både byretten og landsretten lægger til grund, at den danske virksomhed skal sikre sig dokumentation for lønnens størrelse, og at den skal opgøres efter danske regler. Endvidere kan der ikke foretages en skønsmæssig opgørelse af lønandelen.

Af SKM2013.182.LSR fremgår det, at diæter (rejse- og befordringsgodtgørelser m.m.) ikke kan undtages fra grundlaget for beregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. Det fremgår af svarene på spørgsmål 5 og 6 i de to afgørelser.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og skal betale 8 % i arbejdsmarkedsbidrag efter samme paragraf.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 fremgår, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.

Ud fra ovennævnte fastholder SKAT, at der er tale om arbejdsudleje, samt at der er udvist forsømmelighed vedrørende A-skat og AM-bidrag.

Kildeskattelovens § 69, stk. 1, bestemmer, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet er omfattet af hæftelsespligten efter denne bestemmelse. Selskabet er i forvejen arbejdsgiver og derfor bekendt med reglerne om A-indkomst og arbejdsgivers indeholdelsespligt.

Selskabet er også bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at der er tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og den deraf følgende indeholdelsespligt efter samme lovs § 46.

Ud fra disse oplysninger samt øvrige redegørelse mener SKAT, at selskabet hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets opgørelse og afregning af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag er i overensstemmelse med SKATs retningslinjer og praksis herfor, hvorefter den faktiske og dokumenterede løn til de udenlandske medarbejdere kan anvendes ved beregning af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag.

Påstanden er derfor, at arbejdsudlejeskatten og AM-bidrag for indkomstårene 2013-2016 korrekt skal udgøre 1.831.042 kr., jf. den tidligere fremsendte opgørelse til SKAT med det underliggende materiale.

SKAT har ikke accepteret det af selskabet anvendte grundlag for opgørelse af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i forbindelse med leje af udenlandske medarbejdere.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke foreligger præcise og fyldestgørende oplysninger om de udenlandske medarbejderes løn, som kan danne grundlag for beregning af arbejdsudlejeskatten og AM-bidrag.

SKAT har opgjort en yderligere arbejdsudlejeskat og AM-bidrag til i alt 4.002.666 kr., idet det er SKATs opfattelse, at det er fakturasummen, der skal ligge til grund for beregningen.

Skatten er fordelt på indkomstårene således:

[virksomhed2] A/S har samarbejdet med virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] ([virksomhed1]) i Letland.

[virksomhed2] A/S modtager løbende fakturaer fra virksomheden [virksomhed1] for udført arbejde. Sammen med fakturaerne modtages bilag, der indeholder en specifikation med følgende oplysninger:

Dette er tilstrækkeligt grundlag for [virksomhed2] A/S til brug for afrapportering af arbejdsudlejeforholdet på blanket 01.010. SKAT har ved modtagelsen af blanket 01.010 fra [virksomhed2] A/S ikke reageret og påpeget mangler i de angivne oplysninger. [virksomhed2] A/S har derfor opfyldt sine forpligtelser i forhold til indhold af afrapporteringen.

På baggrund af oplysningerne om medarbejdere og hvor meget løn disse har modtaget for arbejde udført i Danmark, udarbejder [virksomhed2] A/S en oversigt, hvor arbejdsudlejeskat og AM-bidrag beregnes. [virksomhed2] A/S tilbageholder den beregnede arbejdsudlejeskat og AM-bidrag ved betalinger til SKA. De tilbageholdte beløb er afregnet til SKAT.

Det er korrekt som anført af SKAT, at [virksomhed2] A/S ikke har indsendt blanket 01.010 månedsvis til SKAT, men i stedet samlet sammen og rapporteret flere fakturaer samlet. Dette ændrer dog ikke ved, at [virksomhed2] A/S løbende har indeholdt og opgjort arbejdsudlejeskatten og AM-bidraget i forhold til [virksomhed1]. Der har derfor været foretaget løbende kontrol og afregning mellem parterne.

I SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.2, fremgår, at den danske arbejdsgiver skal indeholde skat af det samlede vederlag (fakturasummen), såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der er udbetalt i løn til de arbejdsudlejede arbejdstagere.

[virksomhed2] A/S har som beregningsgrundlag for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag modtaget lønoplysninger fra [virksomhed1] som specifikation til hver enkelt faktura i årerne 2013-2016.

[virksomhed2] A/S har således fået oplyst, hvor meget der er udbetalt i løn til de arbejdsudlejede arbejdstagere, og derfor er selskabet ikke enigt i, at det samlede fakturavederlag skal lægges til grund ved beregningen af arbejdsudlejeskatten.

SKA har oplyst, at der ikke udarbejdes lønsedler til medarbejderne, og ifølge det oplyste er det ikke unormalt, at man som medarbejder ikke modtager en lønseddel i Letland. På den baggrund har [virksomhed2] A/S ikke mulighed for at få yderligere dokumentation end det allerede oplyste om den udbetalte løn.

Det fremgår ikke af arbejdsudlejereglerne, at det er en ufravigelig betingelse, at der skal foreligge en lønseddel for, at den udbetalte løn kan lægges til grund. Der fremgår alene, at den danske arbejdsgiver skal have tilstrækkeligt med oplysninger om, hvor meget der udbetales i løn, og ikke i hvilken form oplysninger skal afgives.

Selskabet er derfor ikke enigt med SKAT i, at [virksomhed2] A/S ikke har foretaget nogen form for sikring af eller kontrol med, at indberetningerne svarer til de faktiske lønudbetalinger til de udenlandske medarbejdere. [virksomhed2] A/S har modtaget de oplysninger, som har været nødvendige for rapporteringen til SKAT, hvorfor der ikke er anmodet om yderligere oplysninger. [virksomhed2] A/S har i forbindelse med sagen modtaget dokumentation i form af bankoverførsler til de enkelte medarbejdere, som underbygger den løn, som medarbejderen har modtaget for arbejdet for [virksomhed2] A/S.

Det er repræsentantens opfattelse, at [virksomhed2] A/S har gjort, hvad de må forventes at skulle gøre for at få det korrekte grundlag til beregning og indeholdelse af arbejdsudlejeskat. Dette bør efter repræsentantens vurdering være tilstrækkelig dokumentation for beregning af den danske skat. Der har ikke været grund til fra [virksomhed2] A/S A/S’ side at betvivle disse oplysningers korrekthed, idet oplysningerne har været afgivet konsekvent og fyldestgørende hver gang, der er fremsendt en faktura til [virksomhed2] A/S.

Der er ikke ved beregningen af den indeholdte skat og AM-bidrag taget højde for udbetaling af diæter. Dette er begrundet i, at [virksomhed2] A/S ikke har været bekendt med, at der er udbetalt diæter til medarbejderne, jf. de fremsendte oplysninger fra [...].

[virksomhed2] A/S har efterfølgende i forbindelse med SKATs kontrol modtaget en opgørelse for hver enkelt medarbejder med specifikation af bruttoløn samt udbetalt diæt, herunder betalt skat og AM-bidrag til Danmark. [virksomhed2] A/S har ikke tidligere haft disse oplysninger til rådighed og har derfor ikke været bekendt med, at der er udbetalt diæter til medarbejderne. [virksomhed2] A/S er således enig med SKAT i, at disse diæter skal tillægges beregningsgrundlaget, og disse er således medtaget i den opgørelse, som [virksomhed2] A/S efterfølgende har udarbejdet og sendt til SKAT.

Repræsentanten er ikke enig med SKAT i, at [virksomhed2] A/S ikke har haft præcise og fyldestgørende oplysninger om, hvilke beløb der er udbetalt til de udenlandske medarbejdere. Det, at [virksomhed2] A/S i første omgang ikke har fået oplyst, at der er udbetalt diæter til medarbejderne, er ikke efter repræsentantens opfattelse tilstrækkeligt til at tilsidesætte beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskatten. Det er ikke [virksomhed2] A/S A/S’ opgave at kontrollere ansættelsesforholdet, herunder hvad der er aftalt i løn og godtgørelser til den enkelte medarbejder.

Repræsentanten er ligeledes ikke enig med SKAT i, at [virksomhed2] A/S har udvist forsømmelighed ved indeholdelsen af arbejdsudlejeskatten. Det er fortsat hendes opfattelse, at selskabet har gjort, hvad det må forventes at skulle gøre for at få det korrekte grundlag til beregning og indeholdelse af arbejdsudlejeskat.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012), at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for person­ ligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Landsskatteretten bemærker, at selskabet er enigt i, at der foreligger arbejdsudleje ved brug af udenlandske personer, og at selskabet derfor skal betale arbejdsudlejeskat m.v. Selskabet er dog ikke enigt i, at SKATs opgørelse af arbejdsudlejeskat m.v. er opgjort korrekt, og selskabet har fremlagt materiale, der ifølge selskabet alene skal medføre en forhøjelse med 763.745 kr.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at såfremt det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvor stor en del af det samlede vederlag, der er viderebetalt som løn til de udenlandske arbejdstagere, udgør beregningsgrundlaget det samlede vederlag, dvs. et vederlag der svarer til fakturagrundlaget.

Landsskatteretten finder, uanset det af selskabet fremlagte materiale, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at vederlaget til de udenlandske personer kan beregnes i overensstemmelse med selskabets opgørelser. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er beregnet arbejdsudlejeskat m.v. af skattefrie opgørelser, og at der er uoverensstemmelser mellem selskabets oplysninger og fremlagte bilag, hvorfor den senest fremlagte opgørelse ikke kan lægges til grund. Arbejdsudlejeskat m.v. skal derfor fastsættes i henhold til SKATs beregningsgrundlag.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten finder, at selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde korrekt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de udenlandske arbejdere.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.