Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 27. november 2001 af [person1] og [person2], som hver ejer 50 % af anparterne. Selskabets formål er at drive handel med ejendomme, opførelse af byggeri, handelsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har udbetalt skattefri logigodtgørelse til [person1], [person3] og [person4]. Der er fremlagt opgørelser over udbetalt rejsegodtgørelse i form af skemaer for de enkelte medarbejdere. Selskabet havde ikke andre ansatte i indkomstårene.

[person1] og [person3] har bopæl på [by1].

Selskabet har lageradresse på [adresse1] i [by2].

Selskabets repræsentant har oplyst, at [person1] og [person3] både udfører arbejdsopgaver i Jylland og på Sjælland.

Selskabet har tre biler, en Opel Astra (benzin - personbil), en Ford Focus (diesel - personbil) og en Renault Trafic (diesel – varebil registreret med privat benyttelse).

Der føres ikke kørebog over bilernes kørsler, og der er ikke erklæring på, at personbilerne ikke må benyttes privat.

Selskabets ansatte har en arbejdsuge på 4 dage, idet de møder på Sjælland søndag aften og tager retur til Jylland torsdag.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet har udført mange arbejdsopgaver i Jylland, herunder drift af datterselskabets båd, der lå i [by3] havn. Han har endvidere oplyst, at medarbejderne har anvendt egne biler til kørsel mellem sin egen bopæl i [by1], og arbejdsopgaver i Jylland, lige som medarbejderne har anvendt egne biler til kørsel mellem sin egen bopæl og selskabets adresse i [by4].

Der er fremlagt dokumentation for betaling af brændstof. Der er flere gange i 2015 og 2016 registreret betaling af brændstof i [by1], [by5], [by6], [by7] m.fl. Repræsentanten har oplyst, at medarbejderne har anvendt selskabets kort til at tanke sine egne biler i Jylland og på Fyn, og at det derfor ikke er selskabets firmabiler som har været tanket i Jylland og på Fyn. Baggrunden for at medarbejderne har anvendt selskabets kort til at tanke deres egne biler er, at medarbejderne på denne måde har fået en økonomisk kompensation for de udgifter, som de har haft i forbindelse med kørsel i egen bil fra bopæl til arbejdsplads i Jylland.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at indberette værdi af fri bil i indkomstårene 2014-2017 og at indberette yderligere løn i indkomstårene 2015-2016.

SKAT har til støtte herfor anført:

”(...)

4. Skattefri logi og kostgodtgørelse

(...)

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge Den juridiske vejledning C.A.7.2.5.1 er skattefri rejsegodtgørelse et beløb, som arbejdsgiver kan udbetale til de udgifter til kost, små fornødenheder og logi, som en lønmodtager er blevet påført, fordi den pågældende, på grund af sit arbejde, har været på rejse.

Ifølge ligningslovens § 9 A, stk. 1, anses en lønmodtager at være på rejse:

Ifølge forarbejderne til Ligningslovens § 9 A, stk. 1, dækker rejsebegrebet dog også den situation, hvor lønmodtageren er på en såkaldt "tjenesterejse",dvs. når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

I den første situation har lønmodtageren selv valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted meget langt fra sin sædvanlige bopæl. I den anden situation er det lønmodtagerens arbejdsgiver, der har bestemt, at lønmodtageren midlertidigt skal arbejde et andet sted end på den sædvanlige (faste) arbejdsplads.

Der kan alene udbetales skattefri rejsegodtgørelse for rejser med overnatning, der har en varighed på mindst 24 timer.

Det følger af forarbejderne til Ligningslovens § 9 A, stk. 1, sammenholdt med Højesterets dom gengivet i SKM2009.333 HR, at afgørelsen af, om en medarbejder i forbindelse med udsendelse til et midlertidigt arbejdssted har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl skal træffes efter en konkret bedømmelse, hvor der ikke alene skal tages hensyn til afstanden og transporttiden, men også til den enkelte medarbejders samlede situation, herunder blandt andet arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgivers instruktioner til den enkelte medarbejder.

Arbejdsgivers kontrolforpligtigelse:

I bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 200 har skatteministeren i medfør af Ligningslovens § 9, stk. 5, fastsat nærmere regler for kontrol og administration ved udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser.

Satsen til dækning af kost og småfornødenheder er for 2015, 471 kr. og for 2016, 477 kr.

Det fremgår af bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 (Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse), at arbejdsgiver skal føre kontrol med, at betingelserne i Ligningslovens § 9 A, for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at bogføringsbilaget danner grundlag for udbetaling af godtgørelsen, og som dermed vedrører den erhvervsmæssige rejse, skal indeholde følgende oplysninger:

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren kontrollerer, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt

Ud fra den foretagne kontrol finder SKAT ikke, at selskabet har opfyldt sin kontrolforpligtigelse.

Herved er henset til:

Ud fra ovenstående finder SKAT ikke, at selskabet har løftet bevisbyrden om en effektiv kontrol for udbetaling af skattefri godtgørelser.

SKAT finder således ikke, at selskabet har opfyldt sin kontrolforpligtigelser i forhold til afstand, transporttid, arbejdsforhold, arbejdstid, og om der er sket reel overnatning m.v.

SKAT finder ikke, at selskabets udbetalte godtgørelser opfylder betingelserne for skattefrihed, hvorfor SKAT anser godtgørelserne for værende A-indkomst, jf. Kildeskattelovens § 43, stk. 1 og stk. 2.

SKAT har gennemgået selskabets bemærkninger i mail af den 4. september 2017.

SKAT kan konstatere, at rejsetidspunktet og hjemkomsttidspunktet på godtgørelsesbilagene er fiktive, idet selskabet har oplyst, at de tidspunkter der står på godtgørelsesbilagene ikke er konkrete tidspunkter, men at selskabet har aftalt med sine ansatte, at der højest udbetales for tre timers transport start og slut. Der skal stå de faktiske tidspunkter for start og slut.

SKAT kan ikke se, at der er en kontrol på godtgørelsesbilagene, idet [person2] ikke har underskrevet disse bilag.

Skærpet bevisbyrde for [person1]

Der er en skærpet bevisbyrde for hovedaktionærer. Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle registreringer og den aftale, som parterne har indgået som følge af, at der er tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter.

SKAT fastholder på denne baggrund, at Selskabet skal foretage indberetning af eIndkomst.

Selskabet pålægges derfor at foretage indberetning til eIndkomst af nedenstående:

20152016

[person1]114.698 kr.104.258 kr.

[person3]28.626 kr. 23.088 kr.

[person4] 16.119 kr. 0 kr.

I alt159.443 kr.127.346 kr.

(...)

5. Selskabets biler

(...)

5.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT's opfattelse er, at bilerne er til rådighed for direktør og anpartshaver [person1]. Herved er henset til:

Beskatning af fri bil foretages med 25 % af beskatningsgrundlaget op til 300.000 kr. og 20 % af værdi over 300.000 kr. Beskatningsgrundlaget er mindst 160.000 kr. Beskatning foretages med tillæg af 150 % af miljøtillægget, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT er ikke i besiddelse af selskabets anskaffelsessum på bilerne. Der er tale om ældre biler (8-9 år gamle), som vurderes at have en anskaffelsessum under 160.000 kr., hvorfor beskatningsgrundlaget = 160.000 kr.

Når en ansat har skiftende biler til sin rådighed opgøres beskatningen som udgangspunkt af den dyreste. Vi har valgt at foretage beskatningen af [reg.nr.1].

Miljøtillægget udgør 4.950 kr. for 2014, 5.310 kr. for 2015 og 2016.

Værdi af fri bil opgøres herefter til:

2014

25 % af 160.000 kr. 40.000 kr.

Miljøtillæg4.950 kr.

I alt 44.950 kr.

2015

25 % af 160.000 kr. 40.000 kr.

Miljøtillæg5.310 kr.

I alt 45.310 kr.

2016

25 % af 160.000 kr. 40.000 kr.

Miljøtillæg5.310 kr.

I alt 45.310 kr.

Vi kan konstatere, at selskabet ejer [reg.nr.2] Ford Focus 1,6 frem til 13. april 2017. Det er herefter vores opfattelse, at denne har været til rådighed for anpartshaver [person1] frem til denne dato. Miljøtillægget udgør 1.800 kr.

2017

25 % af 160.000 kr. 40.000 kr.

Miljøtillæg1.800 kr.

I alt 41.800 kr.

SKAT har gennemgået selskabets bemærkninger i mail af den 4. september 2017.

SKAT må efter at have læst selskabets bemærkninger konkludere, at det er meget kritisabelt at medarbejderne bruger firmakortene til opfyldning af benzin til egen bil.

SKAT undrer sig over, at man kører fra [by2] til [by1] for at få repareret bilerne. Der er heller ikke på noget tidspunkt fremlagt arbejdssedler på, at der er foretaget arbejde i Jylland.

Ud fra revisors bemærkning om, [person1] har arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde, må det umiddelbart lægges til grund, at [person1] benytter selskabets biler til transporten mellem bopæl og arbejdssted samt at dette må medføre at selskabets biler alt andet lige parkeres ved hans bopæl, når han er hjemme.

I henhold til praksis er der en skærpet formodningsregel for hovedanpartshavere i relation til beskatningen af fri bil, og det må derfor lægges til grund, at der er en formodning om, at bilen er til rådighed for privat benyttelse, specielt henset til, at der ikke foreligger en erklæring om, at bilerne ikke må anvendes til privat kørsel.

Det skal i den forbindelse tillige bemærkes, at der er en skærpet bevisbyrde for hovedaktionærer. Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle registreringer og den aftale, som parterne har indgået som følge af, at der er tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter.

SKAT fastholder på det følgende gundlag, at selskabet skal foretage indberetningen til elndkomst”

Skattestyrelsen har den 11. december 2018 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har gennemgået sagen på ny og kan i det hele tiltræde indstillingen til sagens afgørelse fra Skatteankestyrelsen samt begrundelsen herfor.

Skattestyrelsen lægger vægt på følgende forhold i vurderingen:

Klager har som arbejdsgiver pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til deres ansatte m.v. jf. Skattekontrollovens §§ 7 og 7 A. Klager har endvidere pligt til at indberette værdien af personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, jf. skattekontrollovens § 7C.

Skattefri rejsegodtgørelse

Klager har pligt til at kontrollere om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelser er opfyldt. Det fremgår således af § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) at er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er at hele den udbetalte godtgørelse anses for skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at have været på rejse m.v.

Det er Skattestyrelsens konkrete vurdering, at klager ikke på baggrund af den fremlagte dokumentation med opgørelser af rejsegodtgørelser for 3 ansatte, hvoraf den ene er hovedaktionær (ejer 50 % af anparterne), har ført den fornødne effektive kontrol af om de udbetalte godtgørelser kunne ske skattefrit. Bogføringsbilagene opfylder således ikke kravene til de oplysninger, der skal være anført i disse. F.eks. mangler flere steder start- og sluttidspunkter, adresse og CPR-nr.. på den ansatte, underskrift af arbejdsgiver m.v. Derfor kan godtgørelserne ikke udbetales skattefrit for de ansatte og klager er på det grundlag pligtig til at indberette yderligere løn til eIndkomst.

Fri bil

Værdien af rådighed over en firmabil til privatbenyttelse beskattes efter ligningslovens regler i § 16, stk. 1 og § 16, stk. 4. Det gælder også værdien af rådigheden for en hovedaktionær uanset om denne er ansat eller ej, jf. § 16 A, stk. 5.

Det er som udgangspunkt Skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for at en firmabil har været til den skattepligtiges private rådighed. Det gælder også, når der er tale om en hovedaktionær, der ikke har sammenfaldende bopælsadresse med selskabets adresse og bilen ikke har været observeret eller erklæret parkeret på hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden vendes dog om, hvis de faktiske forhold taler for at bilen har været til rådighed for hovedaktionærens private anvendelse.

Det er oplyst, at selskabets biler er parkeret på selskabets lageradresse i [by2], og at der ikke er ført kørebøger, idet bilerne alene anvendes erhvervsmæssigt.

Det er Skattestyrelsens vurdering at [person1] har haft stillet biler til rådighed for privat kørsel mellem hans bopæl i Jylland og arbejdspladser på Sjælland og i Jylland.

Der er lagt vægt på, at [person1] er hovedaktionær i selskabet, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Endvidere er der lagt vægt på, at selskabets person- og varebiler er indregistreret til henholdsvis privatpersonkørsel og til blandet benyttelse. På denne baggrund er der en formodning for, at bilerne har været til rådighed for hovedaktionærens private kørsel. Derudover foreligger der ikke et kørselsregnskab, der godtgør, at der ikke er kørt privat i firmabilerne og der foreligger heller ikke en underskrevet fraskrivelseserklæring.

Der er i øvrigt lagt vægt på, at det fremgår af selskabets kontoudtog, at selskabets benzinkort har været benyttet i både Jylland og på Fyn, og at dette er sket på primært torsdage og søndage, som umiddelbart er hovedaktionærens hjem- og udrejsedage ved hans arbejde på Sjælland.

Formodningen for at hovedaktionæren har haft rådighed over selskabets biler til privat kørsel er ikke afkræftet ved oplysningerne om, at der har været udført arbejde i Jylland og, at selskabets biler alene er anvendt erhvervsmæssigt.

På den baggrund finder Skattestyrelsen at afgørelsen om, at klager skal indberette værdien af fri bil i indkomstårene 2014-17 bør stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den pålagte indberetningspligt skal ændres til 0 kr.

Klageren har til støtte for dette anført:

”(...)

Fakta

Virksomheden [virksomhed1] har i de pågældende år udført en hel del arbejdsopgaver i Jylland, herunder opgaver i forbindelse med selskabets datterselskab, [virksomhed2] ApS, omkring drift af datterselskabets båd, der lå i [by3] havn.

Der er ikke kørt privat i firmaets biler. I det omfang disse er tanket i Jylland er dette sket i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver i Jylland.

Da bilerne alene anvendes erhvervsmæssigt har der ikke været grundlag for at føre kørselregnskab. De ansatte kan således ikke beskattes af fri bil, da bilerne kun har været anvendt erhvervsmæssigt.

Skattefri godtgørelser er udbetalt på grundlag af månedlige opgørelser udarbejdet af de to ansatte og godkendt af selskabets administrator [person2]. Sidstnævnte ejer 50 % af virksomheden.

Cirka 80 % af selskabets opgaver udføres som underleverandør til murerfirmaet [virksomhed3] A/S, der ejes 100 % af [person2].

Opgaver er primært opførelse af dobbelthuse. Opførelsen tager ca. 3 måneder, hvor medarbejderne arbejder på den konkrete byggeplads.

Medarbejderne tager som altovervejende udgangpunkt fra bopælen i Jylland søndag aften og tager hjem torsdag aften og møder på byggepladsen mandag morgen.

Ferie afholdes efter aftale, men oftest i industriferien.

Da [person2] er ansvarlig for byggepladsen og løbende foretager opsyn, er der således tale om en reel kontrol af medarbejdernes tilstedeværelse - og dermed en reel kontrol af at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er tilstede

(...)”

Klagerens repræsentant har den 26. december 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Sagen drejer sig om to forhold:

Skattestyrelsen har ikke anerkendt at der er ført fornøden kontrol med udbetalte rejsegodtgørelser. Dette på trods af at Skattestyrelsen har fået oplyst at selskabets direktør har foretaget kontrol og at rejsedagene nu er foregået på 6 år efter nøjagtigt samme mønster (afrejse fra [by1] søndag aften, hjemrejse fra [by4] torsdag aften).

Forholdet vil blive uddybet på retsmødet, hvor selskabets direktør vil være tilstede.

Skattestyrelsen vil beskatte firmaets medarbejder [person1] af fri bil. Dette skyldes at Skattestyrelsen har konstateret at selskabets benzinkort er anvendt i Jylland.

Skattestyrelsen har fået oplyst at firmaets biler KUN anvendes erhvervsmæssigt. Og at disse kun forlader Sjælland i forbindelse med arbejdsopgaver på Fyn og i Jylland.

Skattestyrelsen har endvidere fået oplyst at tankningerne i Jylland for en dels vedkommende er tankning af [person1]s private bil. Selskabets udgift hertil er refunderet af [person1].”

Landsskatterettens afgørelse

Arbejdsgivere har pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v. jf. skattekontrollovens §§ 7 og 7A. Arbejdsgivere har endvidere pligt til at indberette værdien af frie personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, jf. skattekontrollovens § 7C. Der henvises i øvrigt til Indkomstregisterloven.

Skattefri logi og kostgodtgørelse (rejsegodtgørelse)

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

I SKM2008.853.SKAT er det fastslået, at arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder altid er midlertidige arbejdssteder.

Det lægges til grund, at selskabets medarbejdere udfører arbejde på forskellige byggepladser på Sjælland, hvorfor der er tale om midlertidige arbejdspladser.

Der lægges endvidere til grund, at medarbejderne i de fleste tilfælde tager til [by4] søndag aften og hjem igen torsdag aften, for at kunne arbejde mandag til torsdag. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at medarbejdernes rejser fra bopæl til arbejdsplads varer i mindst 24 timer.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2. Rejsens erhvervsmæssige formål.

3. Rejsens start- og sluttidspunkt.

4. Rejsens mål med eventuelle delmål.

5. De anvendte satser.

6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525 VLR, SKM 2007.247 HR og SKM2009.430.HR.

Selskabet har fremlagt dokumentation i form af bilag med opgørelse af rejsegodtgørelse for [person1] (hovedanpartshaver), [person3] og [person4].

Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke altid hvor arbejdet er udført, herunder adresse, og der mangler start-og sluttidspunkt, samt hvilket år opgørelserne drejer sig om. Herudover er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at der er ført fornøden kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser. Medarbejderne har derfor ikke været berettiget til skattefri rejsegodtgørelse i årene 2015 og 2016, hvorfor selskabet skal indberette yderligere A-indkomst i indkomstårene 2015 og 2016.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

[person1] er hovedanpartshaver i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, og han har bopæl i [by1], Jylland. Selskabet har lageradresse i [by2], Sjælland. Selskabets biler er parkeret på lageradressen i [by2], og der føres ikke kørebog, da det har oplyst, at bilerne alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at hovedanpartshaveren har haft stillet en af selskabets biler til rådighed for privat kørsel mellem hovedanpartshaverens bopæl i Jylland og arbejdspladser i Jylland eller på Sjælland. Der lægges herved vægt på, at det fremgår af de fremlagt kontoudtog over selskabets brændestofforbrug, at selskabets tankkort er blevet benyttet både på Fyn og i Jylland på flere forskellige datoer i 2015 og 2016. Der er primært tanket torsdage og søndage, hvilket har været hovedanpartshaverens hjem- og udrejsedage i forbindelse med arbejde på Sjælland.

Herudover er selskabets biler indregistreret til henholdsvis privat personkørsel og til blandet benyttelse og der er ikke udarbejdet kørselsregnskab som godtgør, at bilerne ikke har været anvendt privat. Der foreligger ikke en skriftlig fraskrivelseserklæring som kunne være med til at afkræfte formodningen for, at klageren har haft rådighed over bilerne i de pågældende indkomstår.

Uanset om selskabet har oplyst, at der er udført arbejde i Jylland, finder Landsskatteretten det ikke sandsynliggjort, at selskabets biler ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel. Hovedanpartshaveren er derfor skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse, og selskabet skal indberette værdien af fri bil i indkomstårene 2014 til 2017.