Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Befordringsfradrag

Skattepligtig rejsegodtgørelse

0 kr.

28.626 kr.

75.572 kr.

0 kr.

Hjemvises

28.626 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet). Selskabets formål er at drive handel med ejendomme, opførelse af byggeri, handelsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

Klageren har bopæl på adressen [adresse1], [by1] og møder enten på selskabets adresse [adresse2] i [by2] eller på forskellige arbejdspladser i Jylland. Fra bopæl til [by2] er der 787 km.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har udført mange arbejdsopgaver i Jylland, herunder drift af datterselskabets båd, der lå i [by3] havn. Han har endvidere oplyst, at klageren har anvendt egen bil til kørsel mellem sin bopæl i [by1], og arbejdsopgaver i Jylland, lige som klageren har anvendt egen bil til kørsel mellem sin bopæl og selskabets adresse i [by4].

Klageren har en arbejdsuge på fire dage, idet han møder på Sjælland søndag aften og tager retur til Jylland torsdag.

Selskabets hovedanpartshaver har endvidere bopælsadresse på [by1], og har samme arbejdstider som klageren.

Klageren har selvangivet et befordringsfradrag på i alt 75.572 kr. for sin kørsel mellem hjem og arbejde i 2015, og klageren har modtaget kost og logi fra selskabet i 2015. Klageren har oplyst, at have haft befordring frem og tilbage i 48 uger i 2015.

Klageren har frem til 22. december 2015 været registreret med en bil af mærket Mitsubishi Carisma med registreringsnummer [reg.nr.1]. Der er ikke fremlagt dokumentation på, hvor mange kilometer bilen har kørt.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifter til befordring i form af kvitteringer for brændstof, broafgift eller billetter for betaling til offentlig transport. Klageren har derimod oplyst, at selskabet har afholdt udgifter til broafgift.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har anvendt selskabets kort til at tanke sin bil i Jylland og på Fyn, og at det derfor ikke er selskabets firmabiler som har været tanket i Jylland og på Fyn. Baggrunden for at medarbejderne har anvendt selskabets kort til at tanke deres egne biler er, at medarbejderne på denne måde har fået en økonomisk kompensation for de udgifter, som de har haft i forbindelse med kørsel i egen bil fra bopæl til arbejdsplads i Jylland.

Der er fremlagt opgørelser over udbetalt rejsegodtgørelse i form af skemaer. Klageren har selvangivet et rejsefradrag på 25.900 kr. i 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens selvangivne befordringsfradrag med 75.572 kr. i 2015 og SKAT har anset den af arbejdsgiveren udbetalte rejsegodtgørelse på 28.626 kr. i 2015 for skattepligtig.

SKAT har til støtte herfor anført:

”(...)

2. Ikke godkendt befordringsfradrag

(...)

2.2. Dine bemærkninger

Du har i mail af 6. maj 2017, oplyst at du ikke har nogle benzinkvitteringer og heller ikke nogle bilag på reparationer på bilen, da du selv er en udmærket fritidsmekaniker.

Vi afventer bemærkninger ved uenighed.

2.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9C - Betingelser for befordringsfradrag.
Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.3.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har fået oplyst af din arbejdsgiver, at du møder på" adressen [adresse2] i [by2], som er lageradresse. Fra [by1] og til [by2] er der 787 km.

Det fremgår af praksis, at ekstraordinært lange afstande mellem hjem og arbejde, medfører krav til dig som skatteyder, om at dokumentere den daglige befordring.

SKAT anser ikke at du har løftet bevisbyrden, herunder sandsynliggjort eller dokumenteret, at have haft befordring.

På denne baggrund kan det selvangivne befordringsfradrag ikke godkendes. Din skattepligtige indkomst forhøjes med 75.572 kr.

3. Logi godtgørelse

(...)

4.2. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9, stk. 4 - Skattepligt af godtgørelser.
Ligningslovens § 9A - Betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse
Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 - Betingelser for at udbetale godtgørelse skattefri
Statsskattelovens § 4 - Uberettiget godtgørelse beskattes som løn
Kildeskattelovens§ 43, stk. 1 - Løn beskattes som personlig indkomst
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1 - Beløbet er bidragspligtigt.

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Hovedreglen er, at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtig jf. Ligningslovens § 9, stk. 4, medmindre betingelserne i Ligningslovens § 9A (rejsegodtgørelse) er opfyldt.

Det er ved kontrolbesøg hos [virksomhed1] ApS konstateret, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen af den skattefrie rejsegodtgørelse. Betingelserne for skattefrihed er således ikke opfyldt, og godtgørelsen er således skattepligtig, jf. Ligningslovens § 9, stk. 4, 1 pkt.

Som følge heraf forhøjes din skattepligtige indkomst med 28.626 kr.”

Skattestyrelsen har den 11. december 2018 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Heraf fremgår følgende:

”Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse og de anførte begrundelser herfor.

Befordringsfradrag.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C og i henhold til satser fastsat af Skatterådet. Befordringsfradraget opgjort efter LL § 9 C beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel i bil, jf. DJV C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten rent faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf skal godtgøres.

Det er skatteyderen, som ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang.

Ekstraordinært lange afstande, der ikke anses for sædvanlige, medfører krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom i SKM2004.162.HR. I den konkrete sag fandt Højesteret, at bevisbyrden ikke var løftet ved afstande på henholdsvis 698 km og 409 km.

Klager i nærværende sag har en afstand på 774 km (jf. SKAT.dk Beregn kørselsfradrag) mellem i sin bopæl i [by1] og adressen i [by2], hvor han ifølge arbejdsgiveren møder på arbejde. Afstanden kan dermed ikke anses for sædvanlig, hvorfor der kan stilles krav til klagers dokumentation og sandsynliggørelse af at befordringen har fundet sted. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at han for egen regning herunder ved samkørsel med andre har foretaget den selvangivne befordring. På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at SKATs afgørelse på dette punkt bør stadfæstes.

Rejsegodtgørelse

Klager har fået 28.626 kr. udbetalt i rejsegodtgørelse fra sin arbejdsgiver i 2015.

Hovedreglen er at godtgørelser der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager er skattepligtige, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Såfremt betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt vil udbetaling af rejsegodtgørelse kunne ske skattefrit for lønmodtageren.

Af § 1, stk. 1 bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse fremgår bl.a., at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

I § 1, stk. 2 fremgår:

”Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Rejsens erhvervsmæssige formål.
3. Rejsens start- og sluttidspunkt.
4. Rejsens mål med eventuelle delmål.
5. De anvendte satser.
6. Beregning af rejsegodtgørelsen. ”

Kan arbejdsgiveren ikke anses at have ført en effektiv kontrol er konsekvensen at hele den udbetalte godtgørelse anses for skattepligtig.

De fremlagte bilag med opgørelsesskemaer for klagers rejsegodtgørelse indeholder ikke de påkrævede oplysninger for at kunne foretage en effektiv kontrol af om der udbetales korrekt rejsegodtgørelse. Flere steder mangler der bl.a. start- og sluttidspunkter for rejsen. Der mangler indimellem modtagerens cpr-nr. og/eller adresse. Indkomståret mangler. Endelig er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Da bogføringsgrundlaget for at efterprøve og kontrollere om den udbetalte rejsegodtgørelse opfylder ligningslovens § 9A er utilstrækkeligt, finder Skattestyrelsen ikke at klagers arbejdsgiver har kunnet opfylde sin forpligtigelse til at føre en effektiv kontrol i henhold til rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen. Derved er hele den udbetalte rejsegodtgørelse skattepligtig for klager. På den baggrund kan vi tiltræde, at SKATs afgørelse ligeledes stadfæstes på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2015.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”(...)

Virksomheden [virksomhed1] har i de pågældende år udført en hel del arbejdsopgaver i Jylland, herunder opgaver i forbindelse med selskabets datterselskab, [virksomhed2] ApS, omkring drift af datterselskabets båd, der lå i [by3] havn.

I det omfang disse er tanket i Jylland er dette sket i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver i Jylland. Da bilerne alene anvendes erhvervsmæssigt har der ikke været grundlag for at føre kørselregnskab.

[person1] har således hverken fået betalt benzinudgifter eller kørt privat i firmaets biler.

Skattefri godtgørelser er udbetalt på grundlag af månedlige opgørelser udarbejdet af de to ansatte og godkendt af selskabets administrator [person2]. Sidstnævnte ejer 50 % af virksomheden.

Cirka 80 % af selskabets opgaver udføres som underleverandør til murerfirmaet [virksomhed3] A/S, der ejes 100 % af [person2].

Opgaver er primært opførelse af dobbelthuse. Opførelsen tager ca. 3 måneder, hvor medarbejderne arbejder på den konkrete byggeplads.

[person1] tager som altovervejende udgangspunkt fra bopælen i Jylland søndag aften og tager hjem torsdag aften og møder på byggepladsen mandag morgen.

Ferie afholdes efter aftale, men oftest i industriferien.

Da [person2] er ansvarlig for byggepladsen og løbende foretager opsyn, er der således tale om en reel kontrol af medarbejdernes tilstedeværelse - og dermed en reel kontrol af at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er tilstede.

SKAT har af mig ukendte årsager samtidigt fjernet [person1]s befordringsfradrag. Jeg må antage at dette skyldes en tanke om at arbejdsgiver har betalt for befordringen.

Dette er ikke tilfældet, idet [person1] selv har afholdt alle transportsomkostninger ved transport fra hjemmet i Jylland til de enkelte arbejdspladser.”

Klagerens repræsentant har den 8. november 2018 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Skatteankestyrelsen anfører omkring befordringsfradrag:

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort at have befordret sig for egen regning i det påståede omfang.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.

Det er overfor SKAT oplyst at arbejde udføres stort set kun på Sjælland klageren har bopæl i [by1].

transport foretages ved samkørsel med kollegaen [person3] eller i egen bil

der ikke kræves hverken kørselsregnskab eller dokumentation for udgifter for befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Der er således intet grundlag for at antage andet end at klageren har befordret sig fra bopælen til [by2] to gange ugentligt pånær ferieperioder og pånær perioder hvor der været udført arbejde i Jylland i hele ugen.

Dette fremgår af de fremlagte arbejdssedler.

Dette bekræftes også af at arbejdsgiver har betalt broafgiften (som der derfor ikke er selvangivet fradrag for).

Skatteankestyrelsen anfører omkring skattefri rejsegodtgørelse:

Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke altid hvor arbejdet er udført, herunder adresse, og der mangler start-og sluttidspunkt, samt hvilket år opgørelserne drejer sig om. Herudover er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at der er ført fornøden kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser. Klageren har derfor ikke været berettiget til skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015, hvorfor klageren skal beskattes af den udbetalte godtgørelse.

Kontrollen er foretaget af selskabets direktør [person2]. Langt størstedelen af de udførte arbejdsgiver, er udført som underentreprenør til [person2] selskab, [virksomhed3] A/S.

[person2] har som byggeleder og arbejdsgiver således været i stort set daglig kontakt med klageren og der har aldrig været tvivl om at klageren befandt sig på byggepladserne fra mandag til torsdag.

[person2] vil forklare dette på retsmødet - og hvorledes arbejdsgangen har været.

Iøvrigt bekræftes dette også af andet materiale som SKAT har haft forelagt, herunder broafgifter og benzinudgifter på sjælland - samt fart- og parkeringsbøder.

Sammenfattende er det min helt klare opfattelse at ansættelserne skal nedsættes til det af klageren selvangivne.”

Klagerens repræsentant har den 26. december 2018 fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. december 2018, hvoraf følgende fremgår:

”Sagen drejer sig om at skattestyrelsen har ikke anerkendt at der er ført fornøden kontrol med udbetalte rejsegodtgørelser. Dette på trods af at Skattestyrelsen har fået oplyst at selskabets direktør har foretaget kontrol og at rejsedagene nu er foregået på 6 år efter nøjagtigt samme mønster (afrejse fra [...] søndag aften, hjemrejse fra [by4] torsdag aften).

Forholdet vil blive uddybet på retsmødet, hvor selskabets direktør vil være tilstede.”

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.HR.

I SKM2004.331 fandt Vestre Landsret, at en afstand på 140 km mellem skatteyderens bopæl og arbejdsplads var en ekstraordinært lang afstand, hvorfor der påhvilede skatteyderen et skærpet beviskrav. I det foreliggende tilfælde, hvor klageren har beregnet fradrag for befordring på 787 km tur/retur i 48 uger i 2015, påhviler det derfor klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring har fundet sted mellem bopæl og arbejdspladsen.

Det er af klageren oplyst, at han i forbindelse med befordring mellem bopæl og arbejdsplads har benyttet egen bil. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter til befordring i form af f.eks. benzin- eller dieselkvitteringer, eller kvitteringer for betaling af broafgift. Herudover har klageren oplyst, at befordring til arbejdspladsen har været delvis arbejdsgiverbetalt, idet arbejdsgiveren har afholdt udgifter til broafgift og delvis til benzin, blandt andet i forbindelse med befordring til arbejdspladser i Jylland.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort at have befordret sig for egen regning i det påståede omfang.

Landsskatteretten lægger til grund, at klager har haft bopæl i [by1] og har i løbet af indkomståret arbejdet i [by4]s området, hvilket ikke er bestridt af Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder, at befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C ikke kan ansættes til 0 kr.som sket af SKAT (nu Skattestyrelsen), men at Skattestyrelsen i et sådan tilfælde må udføre et skøn over den fradragsberettigede befordring.

Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til foretagelse af dette skøn.

Skattefri rejsegodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

I SKM2008.853.SKAT er det fastslået, at arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder altid er midlertidige arbejdssteder.

Det lægges til grund, at klageren udfører arbejde på forskellige byggepladser på Sjælland, hvorfor der er tale om midlertidige arbejdspladser.

Der lægges endvidere til grund, at klageren i de fleste tilfælde tager til [by4] søndag aften og hjem igen torsdag aften, for at kunne arbejde mandag til torsdag. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klagerens rejser fra bopæl til arbejdsplads varer i mindst 24 timer.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2. Rejsens erhvervsmæssige formål.

3. Rejsens start- og sluttidspunkt.

4. Rejsens mål med eventuelle delmål.

5. De anvendte satser.

6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM 2002.525 VLR, SKM 2007.247 HR og SKM2009.430.HR.

Der er fremlagt dokumentation i form af bilag med opgørelser af rejsegodtgørelsen for klageren.

Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke altid hvor arbejdet er udført, herunder adresse, og der mangler start-og sluttidspunkt, samt hvilket år opgørelserne drejer sig om. Herudover er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at der er ført fornøden kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser. Klageren har derfor ikke været berettiget til skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015, hvorfor klageren skal beskattes af den udbetalte godtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.