Kendelse af 04-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for tab på fordring

0 kr.

487.128 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], [adresse1], [by1], v/[person1], har den 22. februar 2005 udstedt et gældsbrev til klageren på 500.000 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a., at gælden forrentes med 5 % p.a., og at gælden inkl. påløbne renter forfalder til betaling 1 år fra gældsbrevets underskrift. Til sikkerhed for gældsbrevet er håndpantsat et ejerpantebrev på 550.000 kr. med pant i matr.nr. [...1] [...] By, [by2] (beliggende [adresse1], [by1]).

Af allonge til låneaftale af 2. juli 2010, der alene er underskrevet af [person1], fremgår, at hovedstolen på 500.000 kr. årligt forrentes med diskontoen, og at renten tillægges hovedstolen og forfalder ved indfrielse af lånet.

Af tillæg til gældsbrevet af 10. december 2016, der ikke er underskrevet, fremgår, at klageren overdrager sin fordring i henhold til låneaftale af 22. februar 2005 til [person2] for 1 kr. med betingelse om, at enhver udbetaling i anledning af tvangsauktion over ejendommen beliggende [adresse1], [by1], tilfalder klageren.

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], blev solgt på tvangsauktion den 21. juni 2016. Af udskrift af retsbogen fremgår, at det nævnte gældsbrev af 22. februar 2005 blev forevist. Ved tvangsauktionen tilfaldt den deponerede del af købesummen på 12.871,21 kr. klageren som tinglyst 3. prioritet.

Klageren har ved brug af TastSelv selvangivet et fradrag på 500.000 kr. i rubrik 39.

Klageren har fremlagt et kontoudtog af 6. marts 2005, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren den 23. februar 2005 har udstedt en check på 492.600 kr.

Klageren har ifølge skatteoplysninger for perioden 2005 – 2010 inkl. selvangivet følgende renteindtægter: I 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 er selvangivet renteindtægter i rubrik 38 med henholdsvis 4.936 kr., 0 kr., 12.861 kr., 2.420 kr. og 4.400 kr., og i 2010 er selvangivet renteindtægter i rubrik 38 med 0 kr. og i rubrik 39 med 1.738 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for tab på en fordring på 500.000 kr.

SKAT har anført, at det indledningsvis skal bemærkes, at SKAT ikke har modtaget dokumentation for lånets udbetaling og heller ikke redegørelse og dokumentation for, at lånet ikke er tilbagebetalt. Ligeledes har SKAT ikke modtaget dokumentation for, at fordringen er solgt.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at det skyldige beløb er forsøgt inddrevet for eksempel ved, at der er sendt rykkerskrivelser, forsøgt foretaget udlæg eller for, om der er givet henstand med betalingen.

SKAT har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for, om [virksomhed1] ved [person1] havde mulighed for at indfri lånet den 22. februar 2006, den 2. juli 2010 eller på det tidspunkt i maj 2016, hvor ejendommen matr.nri [...1] [...], [by2], blev solgt på tvangsauktion.

SKAT har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for, hvorfor aftalen om at lånet skulle tilbagebetales den 22. februar 2006 ikke blev overholdt.

SKAT har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for grundlaget for at foretage en renteændring den 2. juli 2010.

Hvis de civilretlige forhold, der er beskrevet i aftalen, skal tillægges en skatteretlig betydning, skal disse forhold kunne sandsynliggøres eller dokumenteres.

Da aftalen er indgået mellem klageren og hans bror, er det SKATs opfattelse, at kravene hertil er skærpede.

Den oprindelige gældsaftale er underskrevet den 22. februar 2005. Da tab på fordringer, der er erhvervet inden den 25. juni 2010, ikke kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan tabet som udgangspunkt ikke fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst.

Imidlertid er der den 2. juli 2010 af klagerens bror underskrevet en allonge, hvorefter renten af hovedstolen ændres til diskontoen.

Desuden er den ejendom, hvori der var pant som sikkerhed for lånet, solgt på tvangsauktion i maj 2016.

Endelig fremgår det af den oprindelige gældsaftale, at lånet skulle tilbagebetales den 22. februar 2006.

Der er således 3 tidspunkter, hvor det oprindelige låns vilkår undergår ændringer, der kan medføre, at lånet anses for indfriet:

Ændringerne i lånets afvikling den 22. februar 2006, hvor lånet ifølge det fremlagte materiale skulle være, men ikke blev, tilbagekaldt.

Ændring i lånets rentevilkår den 2. juli 2010, hvor renten blev ændret fra 5 % til diskontoen.

Ændringen i maj 2016, hvor den sikkerhed, der var stillet for lånet ifølge klagerens repræsentants oplysninger blev værdiløs, da den ejendom, hvori det var stillet pantsikkerhed for lånet, blev solgt på tvangsauktion.

Om ændringerne den 22. februar 2006, 2. juli 2010 og maj 2016 er væsentlige, og dermed medfører, at aftalen må anses for indfriet og erstattet af en ny aftale, må bero på et skøn.

Det er SKATs opfattelse, at ændringerne den 22. februar 2006, 2. juli 2010 og maj 2016 må anses for så væsentlige, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring må anses for stiftet.

Tab ved ændringen den 22. februar 2006 kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, da denne er foretaget før den 27. januar 2010.

Da den ordinære frist for at genoptage skatteansættelsen er sprunget for indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan et eventuelt tab ved ændringen den 2. juli 2010 ikke fratrækkes.

Gevinst eller tab ved ændringen på det tidspunkt i maj 2016, hvor ejendommen matr.nr. [...1] [...], [by2], blev solgt på tvangsauktion, skal opgøres på grundlag af fordringens kursværdi i maj 2016.

Gevinst eller tab på det tidspunkt, hvor fordringen blev solgt for 1 kr., skal opgøres på grundlag af fordringens kursværdi på det tidspunkt i maj 2016, hvor ejendommen mart.nr. [...1] [...], [by2], blev solgt på tvangsauktion.

Da SKAT ikke har modtaget redegørelse og dokumentation for grundlaget for at foretage en renteændring den 2. juli 2010, og SKAT ikke har modtaget redegørelse og dokumentation for, om [virksomhed1] ved [person1] havde mulighed for at indfri lånet den 22. februar 2006, den 2. juli 2010 eller på det tidspunkt i maj 2016, hvor ejendommen matr.nr. [...1] [...], [by2], blev solgt på tvangsauktion, har SKAT ikke grundlag for at foretage en opgørelse af gevinst eller tab på fordringen på det tidspunkt i maj 2016, hvor ejendommen blev solgt på tvangsauktion.

Det bemærkes, at klagerens repræsentant i e-mail af 3. maj 2017 har oplyst, at fordringen efter salget af ejendommen på tvangsauktion var værdiløs, og at klageren i 2016 efter tvangsauktionen har afhændet fordringen for 1 kr.

Såfremt repræsentantens oplysning om, at fordringen blev solgt efter, at ejendommen var solgt på tvangsauktion, og at denne var værdiløs på dette tidspunkt, lægges det til grund for kursfastsættelsen, at klageren ikke har haft et tab ved salg af fordringen men derimod en gevinst på 1 kr.

Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for de underliggende faktiske forhold eller for fordringens værdi på stiftelsestidspunktet, kan anmodningen om fradrag for tab ikke imødekommes.

Bankkontoudtoget, der viser, at der den 23. februar 2005 er udbetalt 492.600 kr. fra klagerens bankkonto, kan ikke medføre et andet resultat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det er med urette, at SKAT har nægtet klageren fradrag for tab på fordring omfattet af kursgevinstloven ved skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Klageren udlånte den 23. februar 2005 500.000 kr. til [virksomhed1] v/[person1]. Udlånet skete ved udstedelse af bankcheck nr. [...99], stor 492.600 kr., der blev trukket på klagerens bankkonto, jf. kontoudtog af 6. marts 2005.

I forbindelse med udlånet blev der udfærdiget en låneaftale af advokatfirmaet [virksomhed2], jf. låneaftale. Idet udbetalte lånebeløb er fratrukket udgifterne hertil. Disse har skullet afholdes af låntager, jf. låneaftalens pkt. 6.1.

Klageren fik til sikkerhed for sit tilgodehavende underpant i ejerpantebrev af 24. februar 2005, stort 550.000 kr., med 3. prioritet i ejendommen matr. nr. [...1] [...] by, [by2] ([adresse1], [by1]). Ejendommen havde vurderingsmæssig status af fritidshus.

I 2005 udgjorde ejendomsværdien i henhold til den offentlige ejendomsvurdering 1,7 mio. kr.

Ved allonge til låneaftalen overgik hovedstolen i juli 2010 til at blive forrentet med diskontoen. Hidtil var forrentningen sket med 5 % p.a.

Nationalbankens diskonto udgjorde i juli 2010 0,75 %.

I 2010 udgjorde ejendomsværdien i henhold til den offentlige ejendomsvurdering 1,9 mio. kr.

[finans1] havde i juli 2010 som 1. prioritet sikkerhed som panthaver for et realkreditpantebrev, stort 924.000 kr.

2. prioriteten var et ejerpantebrev, stort 800.000 kr., der var underpantsat til [virksomhed3] ApS. Denne gæld blev indfriet den 5. juli 2010, jf. retsbog af 25. september 2017.

Ejendommen matr.nr. [...1] [...] by, [by2] ([adresse1], [by1]) blev den 21. juni 2016 solgt på tvangsauktion for 1,2 mio. kr., jf. auktionsskøde.

Budsummen blev fordelt således, at 1. prioriteten opnåede fuld dækning. (Rest)auktionsprovenuet tilfaldt klageren, der således opnåede dækning for 12.871,21 kr., jf. retsbog af 25. september 2017.

Klageren overdrog den 10. december 2016 sit tilgodehavende i henhold til låneaftalen til sin datter [person2] for 1 kr. Overdragelsen skete på vilkår af, at en eventuel andel i auktionsprovenuet tilfaldt klageren.

Klageren modtog den 10. marts 2017 sin årsopgørelse for 2016 i sin skattemappe på skat.dk. I april 2017 indtastede klagerens revisor tabet på fordringen, stort 500.000 kr. (rettelig 499.999 kr.) i årsopgørelsens rubrik 39.

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren med fremlæggelsen af bankkontoudtog og låneaftalen har dokumenteret, at han i februar 2005 ydede sin bror, [person1], et lån stort 500.000 kr. Fogedretten i [by3] har i overensstemmelse hermed lagt til grund, at klageren har dokumenteret at have et krav på 500.000 kr., der er sikret ved pant i tinglyst ejerpantebrev på 550.000 kr., jf. retsbog af 25. september 2017.

SKAT anerkender i sin afgørelse, at det oprindelige lån ved allonge af 2. juli 2010, hvor hovedstolen overgik fra at blive forrentet med 5 % p.a. til at blive forrentet med Nationalbankens diskonto, der i juli 2010 udgjorde 0,75 %, undergik sådanne vilkårsændringer, at den tidligere fordring måtte anses for afstået og en ny fordring for stiftet.

Det er gjort gældende, at det fradragsberettigede tab kan opgøres som forskellen mellem den nye fordrings værdi på stiftelsestidspunktet i juli 2010 og det beløb, som klageren solgte fordringen for i 2016.

For så vidt angår den nye fordrings værdi er det gjort gældende, at den kan fastsættes til kurs 100.

Ved værdiansættelsen bør der henses til, at ejendommens værdi i 2010 udgjorde 1,9 mio. kr., jf. ejendommens offentlige ejendomsvurdering for dette år.

[finans1] havde i juli 2010 som 1. prioritet sikkerhed som panthaver for et realkreditpantebrev, stort 924.000 kr. Klageren havde formelt sikkerhed i ejendommen som 3. prioritet, men de facto som 2. prioritet, idet det ejerpantebrev, stort 800.000 kr., der var underpantsat til [virksomhed3] ApS, blev indfriet den 5. juli 2010, jf. retsbog af 25. september 2017.

Klageren havde således fuld sikkerhed for sit tilgodehavende i ejendommen.

For så vidt angår selve fordringen er det gjort gældende, at der var tale om et anfordringstilgodehavende, idet lånebeløbet var forfaldent på tidspunktet for ændringen af lånevilkårene i juli 2010, jf. låneaftalens pkt. 2.1.

Det er yderligere gjort gældende, at den fordring, der blev stiftet i juli 2010 var et på stiftelsestidspunktet fuldt ud sikret anfordringstilgodehavende. Sådanne værdiansættes i praksis til kurs 100.

Repræsentanten har henvist til kursgevinstlovens § 14, SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.5 og C.A.6.1.7, Ligningsrådets afgørelse som TfS 2003, 1014 samt ministersvar som TfS 1988, 230.

Omstændighederne i den foreliggende sag adskiller sig således fra dem i sagen, TfS 2003, 1014, ved, at der i den pågældende sag var tale om usikrede tilgodehavender, ligesom der ikke blev beregnet renter, selvom Nationalbankens diskonto i 2003 lå i intervallet 2,00 - 2,75 %.

Klagerens fradragsberettigede tab kan herefter opgøres til 487.128 kr. (500.000 kr. - 1 kr. - 12.871 kr.).

SKATs udtalelse

Sagen er opstået ved, at klageren for indkomståret 2016 ved TastSelv på skat.dk har bedt om fradrag for tab på en fordring på 500.000 kr.

SKAT vurderer, at det ikke er dokumenteret, at klageren har lidt et tab.

Såfremt der måtte fremkomme materiale, der dokumenterer, at klageren har lidt et tab, vil tabet ikke kunne fratrækkes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst.

Klageren har erhvervet fordringen den 22. februar 2005. Et tab på fordringen vil ikke kunne fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, da fordringen er erhvervet før den 27. januar 2010. Det fremgår af § 14, stk. 1, i dagældende kursgevinstlov.

SKAT traf den 30. august 2017 afgørelse i sagen.

Af afgørelsen fremgår, at fordringen i klagerens ejertid flere gange havde undergået sådanne vilkårsændringer, at fordringen måtte anses for indfriet og erstattet af en ny aftale. SKAT har ikke truffet afgørelse om, at fordringen er afstået i forbindelse med vilkårsændringerne.

SKAT skrev, at som følge af vilkårsændringerne skulle gevinst eller tab på fordringen i 2016 opgøres på grundlag af kursværdien på det tidspunkt, hvor ejendommen blev solgt på tvangsauktion. Da SKAT ikke havde modtaget materiale, der kunne dokumentere eller sandsynliggøre kursværdien på dette tidspunkt, var der ikke grundlag for at opgøre en gevinst eller et tab for 2016.

Såfremt der var tab ved afståelse af fordringen, vil et sådant tab ikke kunne fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, da fordringen er erhvervet før den 27. januar 2010.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i dagældende kursgevinstlov.

Begrundelsen for, at tab ikke kan fratrækkes er, at fordringen er i danske kroner og er erhvervet udenfor næring og erhverv. Tab på sådanne fordringer kan, hvis de er erhvervet før den 27. januar 2010, ikke fratrækkes. Det fremgår af § 14, stk. 1, i dagældende kursgevinstlov (lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter).

Reglerne blev ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love.

Der kan udelukkende fratrækkes tab på fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Det fremgår af lovens § 20, stk. 2.

Det vil sige, at de ændrede regler vedrørende beskatning af fordringer i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., tillægges virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Eksisterende beholdninger af fordringer blev ikke berørt af de nye regler.

Om afståelse af en fordring fremgår det i Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.7.5, at ved afståelse af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. En afståelse kan være pengefordringer, der afstås ved f.eks. salg, bytte eller kreditorforfølgning.

Ejendomsretten til fordringen er ikke overgået i forbindelse med vilkårsændringerne.

Gældsbrevet og allongen til gældsbrevet er indgået mellem klageren og hans bror. Klageren kan ikke ved at undlade at opkræve eller inddrive det skyldige beløb eller ved at indgå en aftale med sin bror om vilkårsændringer konstruere en ny fordring, der medfører, at den oprindelige fordring flyttes ud af et regelsæt, hvor der ikke er fradrag for tab og over i et regelsæt, hvorefter der er fradrag for tab.

At det ikke har været hensigten, at det skulle være muligt for en fordringshaver at flytte en fordring fra det tidligere regelsæt, som ikke var gunstigt for fordringshaver, til det nye og gunstigere regelsæt ved hjælp af vilkårsændringer kan også læses i Karnovs noter til lov nr. 724 af 25. juni 2010 af Jan Pedersen, professor, dr. jur., [...], hvor han blandt andet har skrevet følgende i hans kommentarer til reglerne:

De ændrede regler vedrørende beskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter, jf. § 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, kursgevinstlovens § 23, 3. pkt., tillægges virkning for fordringer, der erhverves henholdsvis påtages 2010-01-27 eller senere. Eksisterende beholdninger af fordringer berøres således ikke af de foreslåede regler.

I forhold til sortstemplede fordringer, der er erhvervet inden 2010-01-27, vil gevinst fortsat være skattepligtig, mens tab ikke er fradragsberettiget. Ved senere overdragelse af fordringen, dvs. for fordringer, der erhverves 2010-01-27 og senere, har den nye kreditor fradrag for tab på fordringen.

Tab på fordringen vil således ikke kunne blive til et fradragsberettiget tab for klageren blot ved, at der er vilkårsændringer.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har lidt et tab eller haft en gevinst på fordringen i 2016, og at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at opgøre skattepligtig gevinst eller ikke fradragsberettiget tab på fordringen.

SKAT vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens indkomst for 2016.

At dommeren ved Retten i [by3] har vurderet, at klageren har dokumenteret, at han havde et tilgodehavende på 500.000 kr. sikret ved pant i ejendommen, og at restprovenuet på 12.871 kr. derfor skulle tilfalde ham, kan på det foreliggende grundlag ikke føre til andet resultat.

SKAT har endvidere anført, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke er betalt ydelser på fordringen og de tilhørende rentetilskrivninger. Der er ikke modtaget materiale, der dokumenter, at der er forsøgt opkrævning og inddrivelse af det skyldige beløb. SKAT har således ikke modtaget dokumentation for, at fordringen ikke er helt eller delvist indfriet.

Det er SKATs opfattelse, at det worddokument SKAT har modtaget ikke kan anvendes som dokumentation for, at fordringen rent faktisk er solgt til klagerens datter, da dokumentet ikke er underskrevet og bevidnet. Da det er en overdragelse mellem far og datter er kravene til dokumentation for de påståede forhold skærpede.

Såfremt Skatteankestyrelsen er enig med SKAT i, at det ikke er dokumenteret, at fordringen er overdraget til klagerens datter, er det SKATs opfattelse, at det beløb, klageren måtte have til gode på fordringen, ikke kan anses for tabt, selv om den ejendom der var sikkerhed i er solgt på tvangsauktion.

Begrundelsen er, at det fremgår af gældende praksis, at i de tilfælde, hvor debitor er en person, kan et tab først anses for at være endeligt konstateret, når fordringen bortfalder som følge af forældelse, akkord, eftergivelse mv. Se f.eks. SKM2016.135.SR under begrundelsen til spørgsmål 2.

Om kreditorforfølgning gælder der følgende:

Debitors insolvens og dermed tabet kunne først konstateres, da debitors bo blev taget under konkursbehandling et efterfølgende skatteår. Se SKM2001.120.VLR .

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

SKAT har anført, at der i afgørelsen af 30. august 2017 ikke er truffet afgørelse om, at fordringen er afstået i forbindelse med vilkårsændringer.

Repræsentanten har hertil bemærket, at det udtrykkeligt af SKATs afgørelse fremgår, at SKAT har vurderet, at ændringerne må anses for så væsentlige, at fordringen anses for afstået, og at en ny fordring må anses for stiftet.

Den fordring, der er fradrag for, er stiftet i juli 2010 i forbindelse med, at fordringen overgik fra at blive forrentet med 5 % p.a. til at blive forrentet med Nationalbankens diskonto.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har udtalt, at klageren ikke er berettiget til fradrag for tab på fordring i medfør af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 24. oktober 2005, da gældsforholdet mellem klager og [virksomhed1] ved [person1] er stiftet ved gældsbrev af 22. februar 2005, og da ændringen ifølge allonge af 2. juli 2010 ikke kan tages som udtryk for en vilkårsændring, der medfører, at der ved allongen er stiftet et nyt gældsforhold.

Ved denne vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

At det ikke er dokumenteret, at klageren har forsøgt at inddrive gælden på forfaldstidspunktet 1 år efter gældsbrevets underskrift.

At klageren ikke har selvangivet renteindtægter i et omfang, der svarer til 5 % af gælden.

Skattestyrelsen har således udtalt, at ændringen fra en forrentning på 5 % p.a. af gælden til en årlig forrentning med diskontoen ikke kan anses for at være udtryk for en reel ændring af fordringen, der kan føre til, at gældsforholdet skal vurderes efter den ændrede kursgevinstlovs § 14, der gælder for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at tab på fordringer ikke kan fradrages, jf. dog §§ 16 og 17, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 24. oktober 2005.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, fremgår bl.a., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Klageren er ikke berettiget til fradrag for tab på fordring i medfør af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 24. oktober 2005, da gældsforholdet mellem klageren og [virksomhed1] ved [person1] er stiftet ved gældsbrev af 22. februar 2005, og da ændringen ifølge allonge af 2. juli 2010 ikke kan tages som udtryk for en vilkårsændring, der medfører, at der ved allongen er stiftet et nyt gældsforhold. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har forsøgt at inddrive gælden på forfaldstidspunktet 1 år efter gældsbrevets underskrift, at allongen ikke er tinglyst og at hovedstolen er uændret. Ændringen fra en forrentning på 5 % p.a. af gælden til en årlig forrentning med diskontoen ses derfor ikke at være udtryk for en ændring af fordringen, der kan føre til, at gældsforholdet skal vurderes efter den ændrede kursgevinstlovs § 14.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.