Kendelse af 03-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (selskabet) med CVR-nr. [...1] blev stiftet den 1. juni 2002. Selskabet blev tegnet af en direktør, der også er eneanpartshaver. Selskabets formål er ifølge CVR at erhverve og administrere fast ejendom, drive handel og produktion, investering i selskaber samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed, herunder at eje aktier i virksomheder med lignende formål. Selskabets regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni.

Selskabet er under konkursbehandling. Der blev afsagt konkursdekret den 24. april 2019.

Selskabet har tidligere været under tvangsopløsning efter selskabslovens § 225. Den 10. august 2016 blev der anmodet om opløsning, og der blev udnævnt en likvidator den 14. oktober 2016. Den 16. november 2016 blev anmodningen om opløsning trukket tilbage, og selskabets tidligere direktør genindtrådte.

Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2014-2015, at der er foreslået et udbytte på 5.480.635 kr. Derudover fremgår, at årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling den 6. januar 2016. Udbyttet er indberettet til SKAT samme dato, og det fremgår af indberetningen, at det er hovedanpartshaveren, der er modtager af udbyttet.

Af årsrapporten for regnskabsåret 2015/2016 fremgår, at der er udbetalt udbytte på 5.480.635 kr. i regnskabsåret 2014/2015. Af noterne til årsrapporten fremgår:

”Selskabets ledelse er bekendt med, at selskabet i årets løb har udlånt penge til virksomhedsdeltagere og ledelse i strid med selskabslovens § 210, hvorfor ledelsen kan ifalde ansvar.. Lånet indfriet i løbet af regnskabsåret 2015/16.”

Det fremgår også:

”

I årsrapporten for 2014/2015 har selskabets daværende revisor taget forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af selskabets fortsatte drift. Af revisorens erklæring fremgår også, at årsregnskabet ikke gav en et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling.

Selskabets hovedanpartshaver har oplyst, at det omhandlede udbytte aldrig blev udbetalt til ham. Hovedanpartshaveren har også oplyst, at udbyttet blev anvendt til at indfri et aktionærlån på 1,3 mio. kr. og til at købe en ejendom ud af selskabet, som selskabet ikke måtte eje. Derudover har hovedanpartshaveren forklaret, at den tidligere revisor havde lavet udbyttet for, at selskabet ikke skulle blive opløst. Desuden har hovedanpartshaveren oplyst, at han havde underskrevet årsrapporten, og at dette også var sket for at undgå en opløsning af selskabet.

Det fremgår af mellemregningskonto, at der den 30. juni 2016 er foretaget en efterpostering af udbetalt udbytte. Der er efterposteret 4.000.864 kr. som en kreditering. Den 1. juli 2016 er samme beløb blevet debiteret kontoen. Selskabets bogholder har oplyst til SKAT, at udbyttet er ført retur.

Selskabets revisor har den 2. februar 2017 sendt en mail til SKAT med anmodning om, at udbyttet tilbageføres. Af mailen fremgår:

”På vegne af ledelsen i CVR [...1][virksomhed1] ApS skal jeg herved anmode om, at udbyttet på kr. 5.480.635 vedtaget den 6. januar 2016 tilbageføres.

Udbyttet har fejlagtigt været medtaget i årsrapporten pr. 30. juni 2015 og efterfølgende indberettet til SKAT af selskabets tidligere revisor, uden selskabets ledelse har været gjort bekendt med det, andet end det fremgår af årsrapporten. Ledelsen har reelt set aldrig godkendt dette udbytte. Ligeledes er udbyttet aldrig blevet udbetalt til selskabets kapitalejer.

(...) ”

SKAT har under deres behandling af sagen efterspurgt et referat af generalforsamlingen den 6. januar 2016. Repræsentanten har hertil oplyst, at der ikke er dokumentation for, at generalforsamlingen har vedtaget en udlodning af udbytte den 6. januar 2016.

Der er ikke fremlagt et referat af generalforsamling afholdt den 6. januar 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt, at der skal indeholdes kildeskat af udbytte vedtaget den 6. januar 2016.

Af begrundelsen fremgår:

”Det er oplyst, at det er den tidligere revisor som har indberettet udbyttet. Det ses at den tidligere revisor fratrådte den 28. juni 2016 og den nye revisor tiltrådte den 7. november 2016.

Årsrapporten for 2014/15 er underskrevet den 6. januar 2016

Årsrapporten for 2015/16 er underskrevet den 30. november 2016

Der foreligger if. advokaten ingen dokumentation på, at generalforsamlingen har udloddet udbyttet. Vi kan oplyse, at vi aldrig har modtaget kopi af generalforsamlingsreferatet eller anden dokumentation, selvom vi har udbedt os dette flere gange i forbindelse med behandlingen af genoptagelsen.

Såfremt det var imod selskabets og hovedaktionærens ønske at udbyttet blev medtaget i årsrapporten for 2014/15, så undrer det os, at hovedaktionen [person1] kunne underskrive årsrapporten blank.

Samt at [person1] har oplyst til SKAT, at udbyttet aldrig har været udbetalt, men benyttet til at indfri aktionærlån og købe ejendom, som selskabet ikke måtte eje.

Det fremgår af note 9 i årsrapporten for 2015/16 følgende:

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af aktionærlån anmodet om følgende:

”Samt fremsende dokumentation/redegørelse/bogføring vedrørende selskabets salg af ejendom til [person1].”

SKAT har intet materiale/dokumentation modtaget. Der er i denne forbindelse med gennemgang af aktionærlånet sendt afgørelse herom til selskabet og hovedaktionæren den 8. juni 2017.
Såfremt der er tale om et udloddet udbytte som ikke er vedtaget på generalforsamlingen, må der være tale om et ulovlig udloddet udbytte.

Enhver vederlagsfri overførsel af midler fra selskabet til selskabsdeltagerne, der er i strid med selskabslovens bestemmelser, skal som hovedregel tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter.

Denne tilbagebetalingspligt er objektiv, hvilket vil sige, at der ikke tages hensyn til, om modtageren vidste eller ikke vidste, at udbetalingen var ulovlig. Ved ulovlig udlodning af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udbytteudlodningen var ulovlig.

Ukendskab til selskabslovens bestemmelser fritager i den forbindelse ikke for ansvar. Dette gælder både ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte. Hvis der ikke kan ske tilbagebetaling af et ulovlig udbetalt udbytte, er den eller de, der er ansvarlige for den ulovlige udlodning af udbytte erstatningsansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.

Det er kun Erhvervsstyrelsen, der har kompetence til at træffe afgørelse om, at der foreligger et ulovligt udbytte, herunder at pålægge et tilbagebetalingskrav.

Såfremt der er tale om et ulovligt udloddet udbytte kan sagen oversendes til Erhvervsstyrelsen for tilbagebetaling af udbytte/erstatningsansvarlig.

SKAT skal således kun tage stilling til de skattemæssige konsekvenser af den foretagne udlodning.

Det er korrekt, at godkendelsen af en årsrapport ikke er en vedtagelse af udlodning af udbytte.

Vores henvisning til årsrapporterne var for at påpege, at man i årsrapporten for 2014/15 har foreslået at udlodde udbyttet og det i årsrapporten for 2015/16 fremgår det at udbyttet må anses for at være udbetalt, jf. note 10 i årsrapporten for 2015/16.

I de situationer, hvor der træffes beslutninger på generalforsamlingen af betydning for årsrapporten, f.eks. med hensyn til størrelsen af udbyttet, skal disse ændringer indføres i selskabets forhandlingsprotokol.

Ved indberetning af årsrapporten kan ledelsen vælge at vedhæfte en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen, hvoraf ændringerne fremgår. Denne offentliggøres. Når der er tale om en ændring i størrelsen af udbyttet, bør dette også fremgå på de relevante sider i årsrapporten med en henvisning til forhandlingsprotokollen.

Selskabets advokat skriver endvidere, at selskabet har i overensstemmelse hermed heller ikke indeholdt udbytteskat på den påstået udlodning.

Dette er ikke helt korrekt. Ved angivelsen til SKAT er der indeholdt udbytteskat. Dog er denne ikke indbetalt. Inddrivelsen i SKAT har flere gange forsøgt at inddrive denne.

Selskabet har endvidere i forbindelse med indberetning af selskabets selvangivelse angivet udbyttet i felt 37.

[Tabel med angivet udbytte fra selvangivelse udeladt]

Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i kildeskattelovens § 67. Se kildeskattelovens § 66, stk. 3.

Se også SKM2010.92.LSR, hvor generalforsamlingen i et selskab vedtog udlodning af udbytte. Bestyrelsen besluttede efterfølgende at lade udbytteudlodningen bortfalde. Det blev anset som aktionærernes tilskud til selskabet, og den allerede betalte udbytteskat kunne derfor ikke kræves tilbagebetalt.

Selskabet har ikke fremsendt hele den anmodet dokumentation herunder generalforsamlingsreferat, redegørelse for køb af ejendom, som [person1] oplyste til SKAT, at det ikke udbetalte udbytte var blevet anvendt til.

Vi har dog modtaget en specifikation af mellemregningen, dog kun for den sidste periode af regnskabsåret 2015/16, fra 2. januar 2016 til 1. juli 2016 for konto 1920, hvoraf det fremgår at mellemregningen er blevet krediteret med nettoudbyttet kr. 4.000.864 (bruttoudbyttet udgør kr. 5.480.635), som en efterpostering pr. 30. juni 2016 til årsrapporten for 2015/16. Saldoen på mellemregningen stemmer efter efterposteringerne pr. 30. juni 2016 med den indsendte årsrapport for 2015/16 med kr. -4.028.099.

Vi kan ikke i møde anmodningen om at tilbageføre udbyttet på 5.480.638 kr. vedtaget den 6. januar 2016, da vi ikke har modtaget materiale, der kan dokumentere, at udbyttet fejlagtigt er indberettet til SKAT den 6. januar 2016 samt fejlagtigt er medtaget i årsrapporten. Vi kan ikke på det foreliggende grundlag godkende, at udbyttet ikke er blevet vedtaget den 6. januar 2016.

Vi må forudsætte at de oplysninger som hovedaktionæren [person1] har oplyst til SKAT er korrekte. Selskabet har pligt til at angive og indeholde 27 % udbytteskat. Det gælder både, når udbyttet er vedtaget i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet på en generalforsamling, eller når der er besluttet en a conto udlodning i den løbende regnskabsperiode.

Vi kan ikke godkende skattemæssigt, at selskabet den 31. august 2017 laver en efterpostering pr. 1. juli 2016, hvor selskabet tilbageføre udbyttet uden at have fremsendt fyldestgørende dokumentation.

Det er SKATs opfattelse, at når man har indberettet et vedtaget udbytte og selvom udbyttet ikke hæves kontant, men anvendt til indfrielse af aktionærlån/ kreditering på mellemregningen m.v. giver dette ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i kildeskattelovens § 67. Se kildeskattelovens § 66, stk. 3.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKAT ikke var berettiget til at kræve udbyttekildeskat.

Til støtte herfor er anført:

”Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt SKAT er berettiget til at afkræve min klient udbyttekildeskat af en udlodning, som min klient angiveligt har foretaget den 6. januar 2016.

Sagen angår ikke, hvorvidt der er foretaget en udbytteudlodning. Den angår derimod, hvorvidt SKAT kan fastholde min klient på en udbytteindberetning, når den efterfølgende er blevet korrigeret/berigtiget, således indberetningen er ændret til kr. 0.

Omstændighederne i sagen er, at min klients nu forhenværende revisor på vegne min klient den 6. januar 2016 til SKAT indberettede, at min klient havde udloddet kr. 5.480.635,00 til selskabets eneanpartshaver, og at der var indeholdt kr. 1.479.771,00 i udbyttekildeskat, jf. sagens bilag 1.

Min klient var ikke enig i, at der var foretaget udlodning af udbytte fra selskabet. Selskabets nye revisor har følgelig korrigeret indberetningen over for SKAT, jf. sagens bilag 2.

SKAT har foretaget udlæg i en række af min klients aktiver til sikkerhed for det rejste krav.

SKAT har den 4. september 2017 truffet afgørelse om, at min klients anmodning om tilbageførsel af det udbytte, der angiveligt blev udloddet den 6. januar 2016, ikke kan imødekommes.

Jeg skal hertil bemærke, at det er min klients opfattelse, at der ikke er foretaget en udbytteudlodning. Der er af samme grund ikke tale om, at min klient har et ønske om, at udbyttet skal tilbageføres. Der er derimod tale om, at min klient har korrigeret/berigtiget den indberetning, som min klients nu forhenværende revisor den 6. januar 2016 foretog på vegne min klient, idet det er selskabets opfattelse, at der ikke er foretaget udlodning af udbytte.

ANBRINGENDER

Det krav, som SKAT har rejst i sagen, er udelukkende baseret på den indberetning, som efterfølgende blev korrigeret/berigtiget.

Det gøres gældende, at SKAT ikke på nuværende tidspunkt har et krav mod min klient på betaling af udbyttekildeskat, idet SKATs krav alene er baseret på den indberetning, der efterfølgende blev korrigeret.

Hvis det er SKAT opfattelse, at min klient den 6. januar 2017 foretog en udbytteudlodning, og at min klient har været pligtig til at indeholde udbyttekildeskat, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1, så må SKAT i sagens natur træffes en ligningsmæssig afgørelse herom.

Det er imidlertid ikke sket, hvorfor det gøres gældende, at SKAT ikke på nuværende tidspunkt har et krav mod min klient på betaling af udbyttekildeskat efter kildeskattelovens § 65, stk. 1.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. og 3. pkt., at i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling af udbytte af aktier eller andele i selskaber, skal vedkommende selskab indeholde 27 % af det samlede udbytte. Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2.

Det følger af kildeskattelovens § 66, stk. 1, at udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet og skal indbetales senest i den følgende måned.

Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten. Se hertil Landsskatterettens kendelse af 4. december 2009, offentliggjort som SKM2010.92.LSR.

Ud fra oplysningerne om, at forslag til udbytte fremgår af selskabets årsrapport for 2014/2015, og at hovedanpartshaveren har underskrevet årsrapporten for 2014/2015 den 6. januar 2016, samt at udbyttet er blevet indberettet til SKAT den 6. januar 2016, lægges det til grund, at udbyttet er vedtaget den 6. januar 2016.

Der er herefter pligt til at indeholde kildeskat af udbyttet.

I øvrigt bemærkes, at udbyttet må anses for hævet. Der er herved henset til, at udbyttet fremgår af selskabets årsregnskab for 2015/2016 som udbetalt, og at udbyttet ifølge oplysninger fra selskabets hovedanpartshaver allerede er anvendt til indfrielse af aktionærlån og køb af bolig fra selskabet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.