|
|
Kendelse af 17-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2022
Journalnr. 17-0991584
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 263.592 kr. | 29.520 kr. | 176.342 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomståret 2014 enkeltmands virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], registreret under branchekode 561010 Restauranter. Virksomheden er opstartet den 1. oktober 2003 og er stadig aktiv. Klageren er registreret som fuldt ansvarlig deltager.
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2014 havde en omsætning på 4.350.928 kr. eksklusive moms (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på – 94.047 kr.
Der er selvangivet følgende virksomhedsresultat før renter:
Indkomståret 2014: - 94.047 kr.
SKAT har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale og regnskab for 2014, herunder dele af kasserapporter og revisionsruller.
SKAT har fra klagerens repræsentant modtaget følgende materiale:
| • | Bankkontoudtog vedrørende konto [...69] i [finans1]. |
| • | Årsrapport 2014 |
| • | Råbalance 2014 |
| • | Råbalance 4. kvartal 2014 |
| • | Kapitalforklaring 2014 |
| • | Momsafstemning 2014 |
| • | Kontospecifikationer udskrevet 14. marts 2016 |
| • | Kasserapporter |
| • | Posteringsjournaler for maj, juni og juli 2014 |
| • | Kontospecifikationer udskrevet 4. april 2017 |
Klagerens repræsentant har i en indsigelse af 6. juni 2017 til SKATs forslag af 7. april 2017 udarbejdet en analyse for maj måned 2017 af virksomhedens salg og modtagelse af drikkepenge fordelt på kortbetalinger og kontantbetalinger. Repræsentanten har ligeledes opstillet en beregning af virksomhedens salg og betalinger for 2014. Denne analyse viser, at drikkepengene udgør 1,5 % af den samlede omsætning inklusive moms.
SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale/kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger er følgende:
Dato Tekst på bankkonto Beløb
11-03-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 8.000,00 kr.
07-04-2014: Tilbage fra [person2] 15.000,00 kr.
08-04-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 8.000,00 kr.
30-04-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 16.000,00 kr.
09-05-2014: Overførsel medd.nr. [...29] 4.162,50 kr.
09-05-2014: Overførsel medd.nr. [...29] 2.812,50 kr.
13-05-2014: Indbetalt kontant 13.000,00 kr.
13-05-2014: Thai Airways medd.nr. [...33] 1.000,00 kr.
19-05-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 14.000,00 kr.
27-05-2014: Indbetalt kontant 200,00 kr.
27-05-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 23.000,00 kr.
24-06-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 30.564,00 kr.
25-06-2014: faktura gruppe [virksomhed2] Meetings 2.000,00 kr.
30-07-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 31.000,00 kr.
12-08-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 20.000,00 kr.
27-11-2014: Indbetalt kontant, kortnr. [...64] 23.000,00 kr.
I alt: 211.739,00 kr.
SKAT har på baggrund af de af virksomheden indsendte kasserapporter udarbejdet en opgørelse over kontante betalinger af fakturaer direkte fra-kassen. Disse betalinger udgør følgende beløb pr. måned:
Januar 2014: 8.764,50 kr.
Februar 2014: 3.700,00 kr.
Marts 2014: 2.554,50 kr.
April 2014 (beregnet): 6.106,00 kr.
Maj 2014: 6.480,00 kr.
Juni 2014: 2.750,50 kr.
Juli 2014: 3.422,00 kr.
August 2014: 4.369,00 kr.
September 2014: 2.940,50 kr.
Oktober 2014: 12.080,00 kr.
November 2014: 11.492,00 kr.
December 2014: 8.616,00 kr.
I alt: 73.275,00 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 263.592 kr. for indkomståret 2014.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
SKAT har gennemgået virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale for 2014.
Virksomhedens bogføring foretages af revisor.
Omsætningen bogføres ud fra elektroniske kasserapporter og bilag, der er fremsendt til revisor.
De elektroniske kasserapporter udfærdiges dagligt af virksomheden ud fra-kasseudtræk over virksomhedens omsætning samt udtræk af kortbetalinger. Kasseudtræk og udtræk af kortbetalingerne foreligger i bilagsmaterialet.
I forbindelse med gennemgang af regnskabsmaterialet, kan SKAT ikke afstemme de kasseudtræk virksomhedens omsætning er bogført efter. Revisor kan ikke fremskaffe kassestrimler/revisionsruller for året, da virksomheden ikke har et kasseapparat. Omsætningen registreres i excel-regneark, som i det efterfølgende er benævnt "kasseudtræk". PC'en med registreringerne er stjålet i maj 2016.
SKAT har efterfølgende forsøgt at kontrollere om der forligger et ført og afstemt kasseregnskab. Dette kan ikke lade sig gøre. Både revisor og skatterådgiver har erkendt, at der ikke foreligger et ført og afstemt kasseregnskab.
Det er herefter fortsat SKATs konklusion, at virksomhedens omsætning ikke er bogført korrekt, da der ikke foreligger et ført og afstemt kasseregnskab. Der er ligeledes fortsat ikke modtaget dokumentation for differencerne i de kasseudtræk, der er bogført efter.
Regnskabet tilsidesættes derfor jf. Skattekontrollovens§ 3, stk. 4, og resultatet ansættes skønsmæssig jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Ved skønnet har SKAT vurderet ægtefællernes privatforbrug. [person3] har udarbejdet privatforbrug på dig og din ægtefælle for 2014 og 2015, og sammenholdt disse med de af SKAT udarbejdede privatforbrug. Privatforbrugenes udvisende kritiseres ikke af SKAT.
Ved det oprindelige forslag af 7. april 2017 har SKAT taget udgangspunkt i bruttoavanceprocenten for restauranter, hentet fra Danmarks Statistik, der udgør 62 %. Bruttoavanceprocenten blev skønsmæssigt ansat til 60 %
Ved indsigelse til SKATs forslag af 7. april 2017 modtaget den 6. juni 2017, påpeger [person3], at den bruttoavanceprocent der er udarbejdet af Danmarks Statistik, ikke er sammenlignelig med forholdene i [virksomhed1] Der er på grund af konkurrencedygtigheden i forhold til andre thai restauranter, ikke foretaget prisregulering siden 2012. Restaurantens bruttoavance er ligeledes påvirket negativt i 4. kvartal på grund af brand/renovering. Renoveringen efter branden er delvist dækket af en forsikringserstatning.
SKAT har dog ikke kunne konstatere en negativ påvirkning af bruttoavancen i 4. kvartal. Vi har beregnet bruttoavancen for hver måned ud fra de indsendte kontospecifikationer, på trods af, at salget ikke har kunnet afstemmes korrekt. Ud fra disse beregninger, er bruttoavancen faldet mærkbart allerede fra juli 2014. Der ses ikke et yderligere fald i 4. kvartal.
[person3] har ligeledes udarbejdet en analyse af vinsalget for maj 2017 der viser en bruttoavance på 55 - 60 %. Bruttoavancen for vin har virksomhedens højeste bruttoavance.
SKAT vurdere ud fra ovenstående, at den anvendte bruttoavance på 60 % ikke er acceptabel.
Skønnet over virksomhedens omsætning foreslås herefter fastsat ud fra virksomhedens modtagne kortbetalinger, tillagt kontante indsættelser på virksomhedens bankkonto [...69], samt kontant betalte udgifter direkte fra-kassen.
Revisor har tidligere oplyst, at der stort set ikke modtages kontantbetaling i restauranten. Den kontante betaling kan ikke aflæses i kasserapporterne, da der ikke har været foretaget en kasseafstemning.
Ved indsigelsen den 6. juni 2017 har [person3] udarbejdet en analyse for maj måned 2017 over virksomhedens salg og modtagelse af drikkepenge fordelt på kortbetalinger og kontantbetalinger. [person3] har ligeledes opstillet en beregning af virksomhedens salg og betalinger for hele 2014. Denne beregningsmåde anvendes ligeledes af SKAT nedenfor.
I forbindelse med ansættelse af den skønsmæssige omsætning har SKAT gennemgået virksomhedens bankkontoudtog for 2014 og konstateret, at der er foretaget indsætninger på kontoen, som anses at være kontantomsætning indsat fra-kassen. Der er herudover foretaget øvrige indsætninger, som sidestilles med at være manglende bogført omsætning eller lignende. Der ses ikke noget mønster i, hvor ofte der indsættes kontanter i banken. F.eks. er der kun indsat beløb 3 gange i det sidste halve år. Ved beregning af de kontante indsætninger har vi henset til, de foretagne indsætninger i perioden 1.1. - 30.6.2014, som er opgjort til 137.739 kr. De samlede indsætninger på bankkontoudtog for 2014 er opgjort til 211.739 kr., er tidligere vedlagt. SKATs skøn over indsætninger er herefter ansat til 275.000 kr.
Det fremgår af de elektroniske kasserapporter, at der er foretaget kontant betaling af udgifter direkte fra-kassen. Disse udbetalinger fra-kassen anses ligeledes at stamme fra kontantindsætningen. Betalingerne fra-kasserapporterne er opgjort til 67.169 kr. Her tillægges beløbet for april 2014 som et gennemsnit af de andre måneder, da-kasserapporten for april 2014 ikke kunne indlæses. Beløbet for april er beregnet til 6.106 kr. Opgørelsen over betalingerne er tidligere vedlagt. Hvorvidt der forekommer kontantbeløb fra virksomheden, der ikke indsættes i banken, men anvendes i privat regi, vides ikke.
Drikkepenge
SKAT har følgende bemærkninger til [person3]s indsigelse af 15. august 2017:
Den skønsmæssige ansættelse af omsætningen inkl. drikkepenge er fastsat ud fra:
| • | Modtagne kortbetalinger |
| • | Kontante betalinger indsat i bank |
| • | Beløb anset for at være kontant betaling, ud fra de elektroniske kasserapporter |
Drikkepengene er anset for at være en del af den samlede omsætning.
Drikkepengene er ikke, ved den skønsmæssige beregning af omsætningen, medregnet to gange, ligesom der ej heller er beregnet moms af drikkepengene.
Drikkepenge beskattes efter reglerne i SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.3.3.2. Hvis drikkepengene er betalt til de ansatte, skal de beskattes hos den ansatte, enten som arbejdsmarkedsbidragspligtig lønindkomst eller som B-indkomst.
Det fremgår ikke af det modtagne materiale, hvordan drikkepenge behandles i virksomheden, ud- over at [person3] har forudsat, at de er betalt til de ansatte.
Der foreligger ingen opgørelse over, hvor mange drikkepenge den enkelte medarbejder har modtaget, og der foreligger ikke dokumentation for, om drikkepengene er en del af lønindkomsten for de ansatte. Ingen af de ansatte har medregnet B-indkomster, der kunne være drikkepenge. De skønsmæssigt opgjorte drikkepenge medregnes derfor hos arbejdsgiver som omsætning uden fradrag i virksomhedsresultatet, da de ikke anses for at være angivet som løn.
Den skønsmæssige ansættelse fastholdes jf. nedenfor:
Den kontante betaling opgøres skønsmæssigt således:
Kontantindsættelse på bankkonto 275.000 kr.
Kontantbetaling af fakturaer direkte fra-kassen 75.000 kr.
I alt 350.000 kr.
Omsætningen opgøres skønsmæssigt herefter:
Betalinger med kort, jf. de fremsendte kontospecifikationer 5.337.511 kr.
Kontantomsætning jf. ovenfor + 350.000 kr.
Omsætning inkl. moms herefter 5.687.511 kr.
Fordeling efter [person3]´s beregningsmåde:
Salg 5.602.198 kr. (98,5 %) ekskl. moms 4.481.758 kr.
Drikkepenge 85.313 kr. (1,5 %)
Omsætning inkl. drikkepenge 5.687.511 kr. (100 %)
Kortbetalinger, jf. kontospecifikationer 5.337.511 kr. (93,8 %)
Kontant, jf. ovenstående 350.000 kr. (6,2 %)
Den skønsmæssige omsætning ansættes herefter til 4.500.000 kr. (98,1 %)
Drikkepenge ansættes skønsmæssigt til + 85.000 kr. (1,9 %)
Skønsmæssig omsætning i alt 4.585.000 kr.
Bruttoavancen beregnes herefter:
Skønsmæssig omsætning 4.585.000 kr.
Vareforbrug jf. regnskab 2.118.831 kr.
Bruttoavance herefter 2.466.169 kr. 53,8 %
Ændring af omsætningen udgør herefter:
Skønsmæssig omsætning jf. ovenstående 4.585.000 kr.
Selvangivet omsætning jf. regnskabet 4.350.928 kr.
Ændring + 234.072 kr.
(...)
Eget vareforbrug.
Eget vareforbrug er ikke løbende bogført, og skal derfor medregnes i henhold til SKATs vejledende
takster. Beløbet opgøres ved brug af nedenstående vejledende standardsatser for 2014:
Husstanden består af 2 personer, og medregnes med en værdi af 1,5.
Standardsatserne udgør for 2014:
Fødevare 13.550 kr.
Drikkevare 4.110 kr.
Andet:
Rengøring 590 kr.
Toiletartikler 1.430 kr.
19.680 kr. x 1,5 = 29.520 kr.
Ændring +29.520 kr.
Der er ved indsigelsen den 6. juni 2017 ikke modtaget indsigelse vedrørende eget vareforbrug.
Der vil ligeledes blive reguleret for moms af eget vareforbrug under punkt 2.
Samlet ændring af virksomhedens resultat:
Skønsmæssig ændring af omsætning jf. ovenstående + 234.072 kr.
Beskatning af eget vareforbrug + 29.520 kr.
Ændring i alt + 263.592 kr.
Resultat af virksomhed er selvangivet med - 94.047 kr.
Resultat af virksomhed efter ændring + 169.545 kr.
(...)”
I høringssvaret til klagen er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
SKAT har følgende bemærkninger til klagen:
[person1]s skatterådgiver [person3] mener, at SKAT fejlagtigt konkludere, at der er foretaget indsætninger i banken, som ikke er indtægtsført. Samt at SKAT har foretaget en beregning af modtagne kontante beløb fra de fejlbehæftede kasserapporter.
De beløb som SKAT har konstateret er indsat i banken, er ikke bogført og det er heller ikke dokumenteret, at de er bogført. Derimod er omsætningen stort set kun bogført med indbetalinger fra kort.
En kontantomsætning fra-kassen der indsættes i banken, burde selvfølgelig være bogført ud fra-kasserapporten som omsætning. Da SKAT ikke kan afstemme kasserapporterne, samt at den bogførte omsætning sammenholdt med indbetalinger fra kort, ikke levner plads til en kontantomsætning af acceptabel størrelse, har SKAT medtaget disse indsætninger i banken ved den skønnede beregning af virksomhedens kontantomsætning.
Indsætninger fra kort jf. bogføringen 5.337.511 kr. - moms 1.067.502 kr. = 4.270.008 kr.
Omsætning ekskl. moms er bogført med 4.350.928 kr.
Kontantomsætning udgør herefter 80.920 kr.
Af de ca. 80.000 kr. som udgør kontantomsætningen er der anvendt ca. 67.000 (se afgørelsen/dokumentationen) til betaling af udgifter fra-kassebeholdningen. Det er herefter et meget lille beløb, som udgør den øvrige kontante omsætning/kassebeholdning. Og heraf der evt. udbetaling af drikkepenge til de ansatte.
Da-kasserapporterne ikke kan afstemmes og er fejlbehæftet, mener SKAT sig derfor berettiget til at medtage de kontante indsætninger i banken ved opgørelsen af virksomhedens samlede skønnede kontantomsætning.
(...)”
Skattestyrelsen er kommet med følgende supplerende udtalelse:
”(...)
Skønnet over virksomhedens modtagne kontante betaling udgør 275.000 kr. Beløbet kan ikke
specificeret yderligere.
Hovedhensynet er i første omgang, at SKAT ikke har kunne kontrollere og afstemme virksomhedens omsætning, idet virksomhedens bilagsmateriale ikke kunne afstemmes til bogføringen.
For at fastsætte den korrekte omsætning, har SKAT vurderet den samlede betaling på kort, kontante indsættelser i kassen, samt udbetalinger af drikkepenge og udgifter betalt direkte fra-kassen.
SKAT har i den forbindelse gennemgået virksomhedens bankkontoudtog, og opgjort et beløb på i alt 211.739 kr., hvor SKAT ved det endelige skøn over kontante indsætninger har henset til, at disse beløb burde sidestilles med at være manglende bogført omsætning eller lignende. Der kunne eventuelt være flere indsætninger eller udeholdte beløb, men disse er ikke opgjort. SKAT har fremsendt opgørelsen sammen med forslaget af 14.7.2021.
Revisor har i indsigelse af 15.8.2017 til forslaget af 14.7.2017 accepteret dette skøn over kontante indsætninger, da de ikke har kunne komme med yderligere og mere konkret dokumentation.
Det fremgår ikke af sagsmaterialet, hvilke yderligere hovedhensyn der er lagt til grund for skønsudøvelsen, udover det, der er beskrevet under punkt. 1.4. Hvorvidt skønnet skulle have været anderledes, vurderes ikke at være relevant, idet revisor ved indsigelsen af 15.8.2017 til forslaget, positivt har tilkendegivet, at det foreslåede skøn accepteres.
(...)”
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”(...)
I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 18. maj 2022 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Sagen sambehandles med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1] (moms).
(...)
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen har den 19. september 2017 truffet afgørelse om at forhøje klagers indkomst for indkomståret 2014 for overskud af virksomhed med 263.592 kr.
Skattestyrelsen tiltræder ikke Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet Skattestyrelsen indstiller til forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 176.342 kr. med følgende begrundelse:
Faktiske forhold
Klageren har siden 2003 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1].
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2014 havde en omsætning på 4.350.928 kr. eksl. moms og et resultat før renter på -94.047 kr.
SKAT har den 7. marts 2016 indkaldt virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale, herunder dele af kasserapporter og revisionsruller.
SKAT har gennemgået virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale for 2014.
I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet, har SKAT ikke kunne afstemme de kasseudtræk virksomhedens omsætning er bogført efter.
SKAT har ved gennemgang af det indkaldte regnskabsmateriale konstateret, at der ikke er foretaget løbende kasseafstemning, at der ikke er foretaget beskatning af eget vareforbrug, kontante indsættelser på selskabets bankkonto og betaling af fakturaer direkte fra-kassen.
Klagers repræsentant har i sin klage gjort indsigelse mod forhøjelsen for overskud af virksomhed og gør gældende, at beløbet kun skal forhøjes med 29.520 kr. svarende til beløbet for eget vareforbrug.
Det er gjort gældende, at de kontante beløb er medtaget i regnskabet, idet revisoren har korrigeret herfor i bogføringen. Der henvises til privatforbrugsopgørelser.
Der er ikke gjort indsigelse mod forhøjelse af beløbet for eget vareforbrug, værdi af fri telefon og opgørelse eller beløb vedrørende drikkepenge i klagerens virksomhed.
SKAT har anset drikkepenge for at være en del af den samlede omsætning. SKAT har skønsmæssigt ansat at drikkepenge udgør 1.5 % af den samlede omsætning.
Procentsatsen tager udgangspunkt i en opgørelse udarbejdet af klagers repræsentant. Klager har ikke fremlagt oplysninger om, hvordan drikkepenge behandles i klagerens virksomhed.
Tilsidesættelse af regnskabsmateriale
Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskaber for indkomståret 2014 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bkg. nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lbkg. Nr. 648 af 15. juni 2006).
Enhver registrering skal dokumenteres med bilag. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1. Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal på begæring fra skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1. Skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt såfremt begæringen ikke efterkommes, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 7, jf. § 5, stk. 3.
Efter Skattestyrelsens vurdering, kan klagerens fremlagte regnskabsmateriale ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at det kan lægges grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 med tilhørende mindstekravsbekendtgørelse.
Skattestyrelsen lægger vægt på, at de konstaterede fejl i de indsendte kasserapporter, er gennemgående i hele indkomståret, hvorfor klageren ikke kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive og daglige kasseafstemninger. Den indsendte bogføring har derfor ikke kunnet afstemmes med virksomhedens likvide beholdning i henhold til bankkontoudtog.
Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.
Kontante indsættelser og kontante betalinger
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler der allerede er beskattet eller som undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.HR.
SKAT har konstateret indsætninger på selskabets bankkonto for i alt 211.739 kr. i indkomståret 2014 og kontant betaling af fakturaer direkte fra-kassen for i alt 73.275 kr.
Klagers indkomst er forhøjet som følge af de konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, samt kontant betaling af fakturaer direkte fra-kassen.
Det er uden betydning om klageren i øvrigt har haft et rimeligt privatforbrug, jf. SKM2018.14.ØLR.
Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at de konkrete indsætninger er medregnet i virksomhedens bogføring, og klageren derfor ikke har godtgjort, at der er tale om midler der allerede er bogført i regnskabet, eller undtaget fra beskatning.
Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens ansættelse af virksomhedens kontante omsætning og som konsekvens deraf ændring af klagers overskud af virksomhed, idet den kontante omsætning inkl. moms opgøres til 211.739 kr. + 73.275 kr. = 285.014 kr.
Drikkepenge i klagers virksomhed
Klagers repræsentant har hverken bestridt SKAT’ behandling af eller sats vedrørende drikkepenge i klagers virksomhed.
Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at drikkepengene er udbetalt til de ansatte.
Skattestyrelsen mener derfor at drikkepengene i klagers virksomhed er en del af omsætningen og ikke er undtaget fra moms og derfor skal medtages i den totale momspligtige omsætning for virksomheden.
Som følge af at drikkepengene indgår i den totale momspligtige omsætning, kan Skattestyrelsen ikke tiltræde SKAT’ og Skatteankestyrelsens opgørelse af den momspligtig omsætning, idet Skattestyrelsen indregner denne i den momspligtige omsætning jf. nedenstående.
Kontant omsætning inkl. moms | 285.014 kr. |
Omsætning på kort inkl. moms | 5.337.511 kr. |
Total momspligtig omsætning | 5.622.525 kr. |
Moms | - 1.124.505 kr. |
Total omsætning | 4.498.020 kr. |
Selvangivet omsætning | - 4.350.928 kr. |
Ændring | 147.092 kr. |
SKAT har desuden forhøjet klagerens overskud vedrørende ikke-bogført eget vareforbrug med 29.520 kr. Denne forhøjelse er ikke påklaget.
Skattestyrelsen finder således, at forhøjelsen af klagers overskud af virksomhed for indkomståret 2014 skal ansættes til 147.092 kr. + 29.250 kr. = 176.342 kr.
Skattestyrelsen ændrer på baggrund af ovenstående SKAT’ og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet at Skattestyrelsen mener at drikkepengene i klagers virksomhed er en del af den momspligtig omsætning, hvorfor Skattestyrelsen ændrer beløbet for overskud af virksomhed til 176.342 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed nedsættes fra 263.592 kr. til 29.520 kr.
Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende:
”(...)
Sagens indhold:
SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af henholdsvis indkomst og momstilsvar, da der ikke er foretaget daglig kasseafstemning.
Fakta:
Min kunde har ejet restauranten [virksomhed1] siden 2003 og drevet denne sammen med ægtefællen [person2].
SKAT har foretaget en gennemgang af regnskabsmaterialet for 2014 og har konstateret en systematisk fejl i virksomhedens daglige kasserapporter.
Fejlen har medført at der kan rejses tvivl om hvorvidt der er foretaget daglig kasseafstemning.
Den systematiske fejl er kendt af revisor og der er i bogføringen foretaget korrektion for fejlen. Revisor har afstemt kasse og bank månedligt gennem hele året 2014.
Revisor har således afgivet en udtalelse uden forbehold vedrørende regnskabet for 2014. Da der er tale om en personligt ejet virksomhed er der ikke foretaget revision.
Regnskabet foreligger således korrekt og der er foretaget de afstemninger og arbejdshandlinger som skal til for at skabe grundlag for at revisor kan afgive en erklæring uden forbehold.
SKAT har foretaget en beregning af modtagne kontante beløb fra de fejlbehæftede kasserapporter. SKAT har konkluderet at der er indsat større beløb i banken end der har været til disposition i henhold til de fejlbehæftede kassekladder.
SKAT foretager på denne baggrund en forhøjede af såvel indkomst som momstilsvar med det beløb, som SKAT mener ikke er medtaget i regnskabet.
SKAT ser bort fra den kendsgerning at bankindestående i regnskabet er afstemt. Alle indbetalinger i banken indgår således i regnskabet og er derfor allerede medtaget i såvel skattepligtig indkomst som momstilsvar.
SKATs afgørelse er således udtrykt for redundans og betyder at indtægterne nu medtages to gange.
SKATs beregningsform vil alene give mening hvis beløbene er anvendt til privatforbrug.
SKAT har beregning de selvangivne privatforbrug således:
2013: 251.600
2014: 294.248
Privatforbrugsopgørelserne giver således ikke grundlag for den nævnte korrektion.
Begrundelse for påstand:
Det forhold at en virksomhed ikke foretager daglig kasseafstemning betyder ikke at virksomhedens
registrering har været forkert. Det betyder bare at den ikke er foretaget.
I det konkrete tilfælde er der tale om en systematisk fejl som er revisor bekendt og som korrigeres ved bogføringen. Registreringen har således været korrekt.
Der kan være andre holdepunkter som viser at der har været registreret forkert.
Der er i sagen redegjort for virksomhedens bruttoavanceprocent og der er ikke fra SKATs side været kritik af denne.
SKAT har beregnet de selvangivne privatforbrug således:
2013: 251.600
2014: 294.248
SKAT har ikke begrundet forhøjelsen med for lavt eller svingende privatforbrug. Privatforbrugsopgørelserne giver således ikke grundlag for den nævnte korrektion.
SKAT har fejlagtigt konkluderet at der er foretaget indsætninger i banken, hvor de tilsvarende indtægter ikke er medtaget i regnskabet. Denne konklusion afkræftes af at der er foretaget afstemning af kasse og bank, hvorfor det er sikret at der er sammenfald mellem registreringerne i bogføringen og de faktiske transaktioner.
SKAT har hverken fremført eller dokumenteret at det selvangivne privatforbrug er for lavt eller kritisabelt. Dermed kan der ikke ske en skønsmæssig forhøjelse som foretaget af SKAT.
Der er derfor intet grundlag for at antage at de manglende kasseafstemninger har medført et forkert regnskab.
Vi er enige at der skal ske beskatning af eget vareforbrug med kr. 29.520 og at den tilsvarende moms skal reguleres over momstilsvaret med kr. 7.380.
(...)”
Der har været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
På mødet gennemgik repræsentanten, hvordan salget i restauranten blev registreret i 2014. Det foregik i et excelark udviklet af klagerens revisor. Ifølge repræsentanten indeholdt excelarket en referencefejl, som revisoren dog korrigerede for i forbindelse med bogføringen. Fejlen medførte dog, ifølge repræsentanten, at det ikke var muligt for SKAT at afstemme kasserapporterne med regnskabet og indsætningerne i banken. Ifølge repræsentanten var der tale om en fejl, der udelukkende vedrørte indkomståret 2014.
Repræsentanten anførte til slut, at SKAT ikke havde begrundet den skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed og henviste i den forbindelse til, at SKATs forhøjelse var et udtryk for, at klageren og dennes ægtefælle skulle have et samlet privatforbrug på ca. 600.000 kr. i 2014.
Klagerens repræsentant har i brev af 22. marts 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling af den 15. marts 2022.
Indledningsvist skal jeg fastholde min anmodning om foretræde på retsmøde.
Jeg skal bemærke at jeg fastholder min påstand.
Min kundes privatforbrug sandsynliggør at forhøjelsen er forkert og der er ikke grundlag for at
foretage denne. Skatteankestyrelsen har afvist at tage stillling til privatforbruget, men alene
fokuseret på kontante indsætninger på virksomhedens bankkonto.
Disse indsætninger er registreret i virksomhedens bogholderi - ellers ville regnskab og
selvangivelse ikke kunne afstemmes med indestående på bank ved årets udgang.
Alle indtægter er således medtaget i regnskabet og i den skattepligtige indkomst.
På den baggrund er der intet grundlag for at fastholde den skønsmæssige forhøjelse.
Forhøjelsen vedrørende eget vareforbrug kr. 29.250 er korrekt og anerkendes.
(...)”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere indlæg.
Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse ændres, således at klagerens overskud af virksomhed ansættes til 176.342 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskaber for indkomståret 2014 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1. Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det fremgår af bogføringslovens § 10, stk. 1.
En erhvervsdrivende skal indsende sit regnskabsmateriale med bilag på begæring af skatteforvaltningen, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1. Skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, såfremt begæringen ikke efterkommes. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 7, jf. § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Klagerens fremlagte regnskabsmateriale dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør ikke, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, med tilhørende mindstekravsbekendtgørelse. Der er lagt vægt på, at SKAT har konstateret fejl i de indsendte kasserapporter, og klageren har ikke dokumenteret, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Den indsendte bogføring har ikke kunnet afstemmes med virksomhedens likvide beholdninger i henhold til bankkontoudtog.
SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.
SKAT har ansat yderligere omsætning på grundlag af indsætninger på virksomhedens bankkonto. SKAT har opgjort de kontante indsætninger i indkomståret 2014 til 211.739 kr. og den kontante betaling af fakturaer direkte fra-kassen til 73.275 kr.
SKAT har på denne baggrund ansat yderligere omsætning og skønsmæssigt forhøjet omsætningen med 275.000 kr. vedrørende de kontante indsætninger og 75.000 kr. vedrørende de kontante betalinger af fakturaer direkte fra-kassen, i alt 350.000 kr. SKAT har derudover skønsmæssigt forhøjet den beregnede omsætning på 4.481.758 kr. til 4.500.000 kr.
Klagerens repræsentant har anført, at de kontante beløb er medtaget i regnskabet, idet revisoren har korrigeret herfor i bogføringen. Desuden henvises der til privatforbrugsopgørelser.
Retten bemærker, at indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, samt kontant betaling af fakturaer direkte fra-kassen. Det er derfor uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug. Der henvises til Østre Landsrets dom refereret i SKM2018.14.ØLR.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de konkrete indsætninger er medregnet i virksomhedens bogføring. Retten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at der er tale om midler, der allerede er bogført i regnskabet, eller som er undtaget fra beskatning.
SKAT har opgjort de kontante indsætninger på klagerens konto til 211.739 kr. SKAT har på baggrund af dette skønnet de kontante indsætninger til 275.000 kr.
SKAT har hverken i afgørelsen eller i supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen begrundet, hvorfor de kontante indsætninger skal ansættes til et større beløb end det faktisk opgjorte.
Retten finder derfor, at der ikke er grundlag for at ansætte de samlede kontante indsætninger til et større beløb end 211.739 kr., der fremgår af SKATs opgørelse.
SKAT har opgjort de kontante betalinger af fakturaer direkte fra-kassen til 67.169 kr. Dette beløb dækker over 11 måneder, da-kasserapporten for april ikke kunne indlæses. SKAT har efterfølgende skønnet et beløb for april på 6.106 kr., svarende til 1/11 af 67.169 kr. De samlede kontante betalinger af fakturaer direkte fra-kassen udgør dermed 73.275 kr. SKAT har på baggrund af dette skønsmæssigt ansat de kontante betalinger af fakturaer til 75.000 kr.
Retten finder, at SKAT med rette har skønnet et beløb for april måned svarende til et gennemsnit af årets øvrige måneder.
SKAT har hverken i afgørelsen eller i supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen begrundet, hvorfor de kontante betalinger direkte fra-kassen skal ansættes til et større beløb end det faktisk opgjorte.
Retten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at ansætte de samlede kontante betalinger til et større beløb end 73.275 kr., som fremgår af SKATs opgørelse.
SKAT har foretaget en yderligere skønsmæssig forhøjelse af omsætningen i klagerens virksomhed fra det beregnede beløb på 4.481.758 kr. til 4.500.000 kr. SKAT har ikke i afgørelsen begrundet denne forhøjelse.
Retten finder, at der ikke er grundlag for at foretage denne yderligere forhøjelse.
Retten ændrer på baggrund af ovenstående SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedens omsætning og den dertil hørende ændring af klagerens overskud af virksomhed, idet den kontante omsætning inklusive moms herefter kan opgøres til i alt 285.014 kr. (211.739 kr. + 73.275 kr.).
Skattestyrelsen har anset drikkepenge for at være en del af den samlede omsætning. SKAT har skønsmæssigt ansat, at drikkepenge udgør 1,5 % af den samlede omsætning. Denne procentsats tager udgangspunkt i en opgørelse udarbejdet af klagerens repræsentant. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvordan drikkepenge behandles i klagerens virksomhed.
Klagerens repræsentant har i klagen hverken bestridt SKATs behandling af eller sats vedrørende drikkepenge i klagerens virksomhed. Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation for, at drikkepengene er udbetalt til de ansatte. I henhold til Vestre Landsrets dom i SKM2004.5.VLR skal drikkepenge, der ikke udbetales til de ansatte, medregnes i virksomhedens totale momspligtige omsætning.
Retten tiltræder på den baggrund Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af drikkepenge i klagerens virksomhed.
Kontant omsætning inkl. moms | 285.014 kr. |
Omsætning på kort inkl. moms | 5.337.511 kr. |
Total omsætning | 5.622.525 kr. |
Moms | - 1.124.505 kr. |
Total omsætning | 4.498.020 kr. |
-Selvangivet omsætning | 4.350.928 kr. |
Ændring | 147.092 kr. |
SKAT har desuden forhøjet klagerens overskud af virksomhed vedrørende ikke-bogført eget vareforbrug med 29.520 kr. Denne forhøjelse er ikke påklaget.
Retten finder således, at forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014 kan ansættes til 147.092 kr. + 29.520 kr., dvs. i alt 176.342 kr.
Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed og nedsætter forhøjelsen med 87.250 kr. fra 263.592 kr. til 176.342 kr.