Kendelse af 27-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2015 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og branchekode 561010 restauranter. Klageren har drevet restauranten siden 1. marts 2007. Klageren har fra 1. januar 2015 endvidere drevet [virksomhed2]

Det fremgår af [virksomhed1]s regnskab, at virksomheden i indkomståret 2015 havde en omsætning på 1.808.116 kr. ekskl. moms (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 184.914 kr. Det fremgår af virksomhedens regnskab, at omsætningen bestod af et varesalg på 1.279.115,20 kr., indtægt fra [virksomhed3] på 523.000,76 kr. og forbrug af egne varer på 6.000 kr.

Det fremgår af klagerens regnskabsmateriale, at konto 1005 er omsætning foretaget gennem [virksomhed3], og at posteringerne er sket efter faktura fra [virksomhed3]. Omsætningen er indsat i banken og således debiteret på konto 2150 – Bank.

Det fremgår endvidere, at konto 1000 er omsætning fra de daglige z-bonner fra-kassen, og at omsætning betalt med dankort er debiteret på konto 2150 – Bank, og resten er debiteret på konto 2160 – Kassebeholdning.

For så vidt angår konto 2016 – Kassebeholdning, fremgår det, at udover de daglige indsætninger fra omsætningen, er der foretaget hævninger til varekøb, lønninger og andre driftsudgifter samt overførsler til bankkontoen. Ifølge bogføringen har der siden medium april været en negativ kassebeholdning og ved årets udgang den 31. december 2015 udgør saldoen -209.252 kr.

Det fremgår af klagerens bankkontoudtog fra [finans1], at saldoen på klagerens bankkonto pr. 31. december 2015 var 231.923 kr. (afrundet). Saldoen på konto 2150 – Bank var pr. 31. december 2015 480.777 kr. (afrundet). Differencen mellem de to saldi pr. 31. december 2015 var 248.854 kr.

Den 31. december 2015 er der bogføringsmæssigt foretaget en efterpostering på 248.845 kr., som er krediteret konto 2150 – Bank, således at bankbeholdningen herefter stemmer med beholdningen ifølge bankkontoudtoget, og debiteret konto 2160 - Kassebeholdningen, så kassebeholdningen herefter bliver positiv med 39.592 kr.

Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at der ikke ses at være foretaget daglige kasseafstemninger.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale og bankens kontoudtog konstateret, at der er foretaget en del hævninger i banken, som ikke er posteret i regnskabet. I følge SKATs oplysninger er alle hævningerne private hævninger, hvoraf nogle kan henføres til klagerens nyopstartede [virksomhed2]. På denne baggrund har SKAT fundet, at efterposteringen på 248.845 kr. er resultatopgørelsen uvedkommende og skal modposteres på enten konto 3210 – Hævet privat eller konto 2135 Mellemregning med [virksomhed2] og ikke på konto 2160 - Kassebeholdningen. Da der ikke er sket modpostering på konto 2160 – kassebeholdningen, er virksomhedens kassebeholdning fortsat negativ med 209.252 kr. pr. 31. december 2015. SKAT lægger i deres afgørelse til grund, at der altid er en beholdning i kassen, hvorfor SKAT skønsmæssigt har fundet, at der som minimum mangler at blive indtægtsført en omsætning på 215.000 kr., hvorefter kassebeholdningen den 31. december 2015 vil være positiv med 5.748 kr. SKAT har på den baggrund skønsmæssigt forhøjet overskud af virksomhed med 172.000 kr. ekskl. moms.

Ved gennemgang af regnskabsmaterialet og de tilhørende bilag har SKAT fundet frem til, at bilag 102 er en omsætning fra [virksomhed3], hvor nettoindtægten anført til 25.304,62 kr. SKAT har konstateret, at bilag 102 er fejlagtigt posteret med en omsætning på 22.304,62 kr., hvorfor der mangler at blive posteret en omsætning på 3.000 kr. inkl. moms.

Det fremgår af brev af 17. juli 2017 til SKAT, at klageren vedkender sig denne fejltastning, hvor et 5-tal er blevet byttet om med et 2-tal.

SKAT har på denne baggrund forhøjet overskud af virksomhed med 2.400 kr. ekskl. moms.

Ved gennemgang af klagerens regnskabsmateriale og bilag fremgår det, at bilag 178 er en faktura fra [virksomhed4] med fakturanr. [...]433 på i alt 3.499,20 kr., hvoraf varekøbet ekskl. moms udgør 2.799,36 kr. og den indgående moms udgør 699,84 kr.

Klageren har den 17. juli 2017 fremlagt mail fra [virksomhed4], hvor [virksomhed4] bekræfter, at der er sket levering den 13. februar 2015 til 3.499,20 kr. Endvidere fremgår det af mailen, at klageren den 3. marts 2015 har betalt fakturaen på 3.499,20 kr. I mailen bekræfter [virksomhed4] tillige, at klageren ved en fejl også har betalt 3.499,20 kr. to gange den 23. marts 2015. Der er i mailen indsat et skærmprint, hvoraf alle betalingerne fremgår. Det fremgår tillige af skærmprintet, at [virksomhed4] den 26. marts 2015 har tilbagebetalt de to betalinger af 23. marts 2015. I mailen har [virksomhed4] fejlagtigt skrevet den 26. marts 2017.

Ved gennemgang af bankkontoen fra [finans1] fremgår det, at faktura [...]433 er betalt to gange den 23. marts 2015 samt en gang den 3. marts 2015. Det fremgår af konto 1100 – Vareforbrug, at betalingen den 3. marts 2015 ved bilag 117 er posteret med 2.799,36 kr. som varekøb og med 699,84 kr. som indgående moms. Endvidere fremgår det af samme konto, at bilaget 178 den 23. marts 2015 er posteret med 5.598,72 kr. som varekøb og 1.399,68 kr. som indgående moms.

Det fremgår af konto 2150 - Bank, at der er krediteret 3.499,20 kr. tre gange i alt, én gang den 3. marts 2015 som bilag 117 og to gange den 23. marts 2015 som bilag 177 og 178. SKAT har på den baggrund alene godkendt fradrag for udgiften én gang, hvorfor virksomhedens resultat forhøjes med 5.598 kr. ekskl. moms.

Ved gennemgang af klagerens regnskabsmateriale og bilag fremgår det, at bilag 783 er en kopi af Betalingsservice og betaling af et bødeforlæg fra Fødevarestyrelsen på 12.000 kr. Det fremgår af bilaget, at bødeforlægget på 12.000 kr. fremkommer ved tre overtrædelser af henholdsvis regler om rengøring (5.000 kr.), regler om ophængning af kontrolrapport (2.000 kr.) og regler om vedligeholdelse (5.000 kr.). Klageren har fratrukket betalingen af de 12.000 kr. som en driftsudgift. SKAT har forhøjet virksomhedens resultat med 12.000 kr.

Klageren har selvangivet kørselsudgifter med i alt 69.619 kr. opgjort efter de faktiske udgifter. Ifølge oplysninger fra SKAT er udgifterne fordelt på 35.933 kr. til brændstof/diesel og 33.686 kr. til vægtafgift, forsikringer og reparationer.

Virksomheden har benyttet to biler til erhvervsmæssig kørsel; en Toyota Corolla Verso, som har været ejet hele indkomståret 2015, og en Peugeot Partner, som har været ejet i perioden 11. juni 2015 til 14. december 2015. Begge biler er indregistreret til at kunne benyttes til både privat- og erhvervskørsel. Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren tidligere ved telefonsamtale oplyst til SKAT, at der til virksomhedens kørsel har været anvendt biler udover de biler, der er registreret i virksomheden. Udgifter til denne kørsel ses ikke dokumenteret i regnskabsmaterialet.

Klageren har ved brev af 11. april 2017 til SKAT redegjort for, at virksomheden i indkomståret 2015 i alt har kørt 45.514 km erhvervsmæssigt, og at udgiften, ved beregning efter statens takster for kørselsfradrag, herefter vil blive 125.028 kr. Klageren har herefter ønsket de selvangivne 69.619 kr. erstattet med det beregnede beløb på 125.028 kr.

Klageren har igen til SKAT ved brev af 17. juli 2017 redegjort for, at virksomheden i indkomståret i alt har kørt 40.899 kr. erhvervsmæssigt, og at udgifterne til kørsel efter statens gældende takster herefter bliver 115.798 kr. Klageren har herefter ønsket, at det selvangivne beløb på 69.619 kr. erstattes med det beregnede beløb på 115.798 kr.

Der er ikke fremlagt et kørsels- eller kilometerregnskab. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor meget de to biler har kørt i 2015 i form af aflæst kilometertæller henholdsvis den 1. januar 2015 og 31. december 2015. SKAT har på denne baggrund foretaget opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel og værdien heraf skønsmæssigt.

Det fremgår det af synsrapporterne på trafikstyrelsens hjemmeside for klagerens Toyota Corolla, at bilen i perioden 1. august 2014 – 5. juli 2016 har kørt 57.000 km, eller 28.500 km om året. Ifølge oplysninger fra SKAT kendes kørslen i Peugeot Partner, som virksomheden har ejet i 1/2 år, ikke. SKAT har på denne baggrund skønnet kørslen i Peugeot Partner i ejertiden til 10.000 km. De to bilers samlede kørsel i indkomståret 2015 har SKAT herefter skønsmæssigt opgjort til 38.500 km.

SKAT har endvidere skønnet, at der i den samlede kørsel på 38.500 km er privat kørsel mellem klagerens hjem på [adresse1], [by1], og restauranten, som i 2015 var beliggende på adressen [adresse2], [by2]. Der er 12,5 km mellem de to adresser, hvorfor kørslen pr. dag udgør 25 km. SKAT har skønnet, at klageren har arbejdet 350 dage, hvilket samlet giver en skønsmæssig ansættelse af privat kørsel på 8.750 km.

SKAT har herefter fordelt driftsudgifterne mellem privatkørsel og den erhvervsmæssige kørsel og skønnet de private udgifter til 15.822 kr. (69.619 kr.: 38.500 km x 8.750 km). SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgiften til den erhvervsmæssige kørsel med 53.797 kr. (69.619 kr. – 53.797 kr.). Da klageren har selvangivet kørselsudgifter med 69.619 kr., har SKAT herefter skønsmæssigt forhøjet virksomhedens resultat med 15.822 kr. svarende til differencen mellem det, som klageren har selvangivet i kørselsudgifter, og for meget selvangivet kørselsudgifter.

På baggrund af ovenstående oplysninger vedrørende afstand mellem hjem og arbejde samt antal arbejdsdage har SKAT beregnet klagerens fradrag for befordring mellem hjem og arbejde. Det fremgår af reglerne for befordring, at der er et bundfradrag på 24 km, hvoraf der ikke kan beregnes fradrag. SKAT har herefter beregnet fradrag for befordring mellem hjem og arbejde ud fra satsen 2,05 kr. pr. dag til 718 kr. (1 km x 2,05 kr. x 350 dage).

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

-Konto 1005: bilag 102, 104, 106,173

-Konto 1100: bilag 153, 178, 166, 213, 214, 277, 223

-Konto 1103: bilag 145, 558, 813

-Konto 1210: bilag 124, 127, 137

-Konto 1260: bilag 571

-Konto 1262: bilag 886

-Konto 1263: bilag 545, 609, 672

-Konto 1295: bilag 783, 834

-Konto 1400: bilag 389, 397, 404, 405, 406, 407, 412, 472, 669, 705

-Konto 1401: bilag 866

-Konto 1402: bilag 180, 536, 836

-Konto 1403: bilag 116, 573, 813

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt:

En del af de indsendte bilag er utydelige og næsten ulæselige. For to af de indsendte bilag er det ikke muligt at identificere, hvem der har udstedt bilagene.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 207.102 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Omsætning konto 1000

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Årets samlede indtægter af din virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 a.

Der ses ikke at være foretaget daglige optællinger og afstemninger af virksomhedens kassebeholdning. Der er ligeledes ikke i bogføringen registreret kassedifferencer.

Ifølge bogføringen på konto 2160 – Kassebeholdningen er der siden medium april en negativ kassebeholdning. Der er således afholdt flere udgifter fra-kassen, end der er indgået ifølge bogføringen. D. 31/12-15 er der foretaget en efterpostering på konto 2150 – Bank med 248.845 kr., så bankkontoen stemmer med kontoudtoget fra banken. Beløbet er indtægtsført på kassen, så den bliver positiv med 39.592 kr.

(...)

1.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Du anfører, at konto 2160 – Kassebeholdningen anvendes til at styre indtægter og udgifter, som ikke i første omgang er registreret i banken.

Som angivet under punkt 1.4. har SKAT sammenholdt tranaktionerne på kontoudtogene fra [finans1] med regnskabets posteringer, herunder posteringer på konto 2150 - Bank. Det fremgår, at stort set alle betalinger, der ikke er kontantbetalinger, er posteret på konto 2150 – Bank, og kan således afstemmes med bankkontoudtogene. Det fremgår yderligere, at der er foretaget en del hævninger i banken, som ikke er posteret i regnskabet. Disse hævninger ses alle at være private hævninger, herunder hævninger der kan henføres til din nystartede [virksomhed2]. Det vil sige, at differencen mellem saldoen pr. 31/12-15 på konto 2150 - Bank og saldoen pr. 31/12-15 på bankkontoudtoget, 248.845 kr. er private hævninger, og resultatopgørelsen uvedkommende.

SKAT fastholder således, at efterposteringen d. 31/12-15 på konto 2150 - Bank skal modposteres på konto 3210 - Hævet privat eller konto 2135 Mellemregning med [virksomhed2], og ikke på konto 2160 – Kassebeholdningen.

Herefter er kassebeholdningen negativ d. 31/12-15. Da der ikke kan betales flere udgifter fra-kassen, end der er indkommet i kassen, finder SKAT, at ikke al omsætning er slået ind i kassen, og derved bogført på omsætningen og indtægtsført i regnskabet. Virksomhedens regnskab anses derfor ikke at være fyldestgørende.

Med udgangspunkt i, at den bogførte kassebeholdning er negativ med 209.252 kr. d. 31/12-15, og at det må antages, at der altid er en beholdning i kassen, finder SKAT, at der som minimum mangler at blive indtægtsført en omsætning på 215.000 kr. Herefter vil kassebeholdningen være positiv d. 31/12-15 med 5.748 kr.

Da virksomheden er momspligtig efter momslovens § 4, indeholder beløbet moms. Den indeholdte moms udgør 20 % af 215.000 kr. = 43.000 kr. Den ikke indtægtsførte omsætning ansættes herefter skønsmæssigt til 172.000 kr.

2. Fejlpostering af bilag 102

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Bilag 102, der er en omsætning på 25.304,62 kr. er fejlagtigt posteret med en omsætning på 22.304,62 kr. Der mangler således, at blive posteret en omsætning på 3.000 kr.

2.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Du angiver, at du er enig i at bilag 102 er fejlposteret.

3. Dobbeltpostering af bilag 178

(...)

3.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Bilag 178 er en faktura fra [virksomhed4] med fakturanr. [...]433 på i alt 3.499,20 kr.

Ifølge den af dig indsendte kopi af udskrift fra [virksomhed4], der er en mail fra [virksomhed4], er der skrevet følgende:

Hej.

Jeg bekræfter herved at kunden d. 13.02.15 har fået levering DKK 3.499,20.

Kunden har d. 03.03.15 betalt fakturaen med beløb DKK 3.499,20.

Dette har kunden ved en fejl også gjort to gange d. 23.03.15.

d. 26.03.17 tilbagebetaler vi kunden de to dobbelte betalinger kunden har lavet ved en fejl.

Ifølge kontoudtoget fra [finans1] er faktura [...]433 betalt 2 gange d. 23.03.2015 og 1 gang d. 3.3.2015.

Betalingen d. 3.3.2015 er fratrukket under varekøb ved bilag 117 med 2.799,36 kr. + moms 699,84 kr.

Faktura [...]433 fra [virksomhed4] er således fratrukket 3 gange. Dels ved bilag 117 d. 3.3.15 og dels 2 gange ved bilag 178 d. 23.3.2015. [virksomhed4] har d. 26.3.2017 tilbagebetalt de to dobbeltbetalin-ger.

Fradrag for faktura [...]433 fra [virksomhed4] kan kun godkendes 1 gang. Da fakturaen i alt er fratrukket 3 gange forhøjes virksomhedens indkomst med 2 x 2.799 kr. = 5.598 kr., jf. statsskattelovens § 6 og virksomhedens indgående moms nedsættes med 2 x 700 kr. = 1.400 kr., jf. momslovens § 37.

(...)

4. Bøde

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fratrækkes de driftsudgifter, som i årets løb har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Det er en forudsætning, at udgiften både er sædvanlig og normal for driften.

Bøder anses ikke som sædvanlige og normale driftsudgifter, der indgår som et naturligt led i en virksomheds drift. Fradrag for bøder kan derfor ikke godkendes i den skattepligtige indkomst, efter statsskattelovens § 6 a.

4.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Det fremgår af bilag 783, der er en kopi af Betalingsservice, at udgiften er til Fødevarestyrelsen og er sammensat af 2 x 5.000 kr. og 1 x 2.000 kr. i bødeforlæg.

SKAT finder fortsat ikke, at udgiften på i alt 12.000 kr. er en sædvanlig og normal driftsudgift, der indgår som et naturligt led i en virksomheds drift. Fradrag kan derfor ikke godkendes i den skattepligtige indkomst, efter statsskattelovens § 6 a.

5. Kørselsudgifter

(...)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har selvangivet kørselsudgifter med i alt 69.619 kr., opgjort efter de faktiske udgifter. Du har i brev til SKAT d. 11.04.2017 redegjort for, at du i alt har kørt 45.514 km. erhvervsmæssigt. Ved beregning af kørselsfradrag efter statens takster vil udgiften i alt blive 125.028 kr., som du ønsker erstattet med de selvangivne 69.619 kr.

Du har ikke ført et kilometerregnskab, der kan dokumentere erhvervskørslen. Der er ikke dokumentation for, hvor meget de erhvervsmæssige biler i alt har kørt i 2015, i form af aflæst kilometertæller d. 1/1 og 31/12. Opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel og værdien heraf må derfor foretages skønsmæssigt.

SKAT finder det godtgjort, at der i virksomheden er erhvervsmæssig kørsel. Du har skønsmæssigt beregnet den erhvervsmæssige kørsel ud fra antal udbringninger, og at der kun har været en udbringning ved hver kørsel. SKAT finder det ikke sandsynligt, at der ikke har været kørsel med flere udbringninger.

SKAT kan ikke, ud fra din skønnede opgørelse af erhvervskørslen, godkende fradrag efter statens takster. Ved opgørelse af erhvervskørsel efter statens takster er det en betingelse, at der føres en effektiv kontrol med de erhvervsmæssige kilometer. Da begge forretningens biler er indregistreret til at kunne benyttes til både privat- og erhvervskørsel, skal der være ført et fyldestgørende kilometer regnskab for at kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Ifølge trafikstyrelsens hjemmeside fremgår det af synsrapporterne på [reg.nr.1] Toyota Corolla, at bilen i perioden 1/8-2014 – 5/7-2016 har kørt 57.000 km., eller 28.500 km. om året. Kørslen i Peugeot Partner, som virksomheden har ejet i 1/2 år kendes ikke. Bilens kørsel i ejertiden skønnes derfor til 10.000 km. Bilernes samlede kørsel i 2015 er herefter skønsmæssigt opgjort til 38.500 km.

Det må antages, at der i bilernes samlede kørsel er kørsel mellem dit hjem i 2015 på [adresse1], [by1] og til restauranten i [by2]. Denne kørsel er privatkørsel og kan ikke indgå i beregningen af de erhvervsmæssige kørselsudgifter. Kørsel hjem og arbejde udgør 2 x 12,5 km. = 25 km. i skønnet 350 arbejdsdage, i alt 8.750 km.

De afholdte driftsudgifter på bilerne skal herefter fordeles mellem privatkørsel hjem/arbejde og den øvrige kørsel, der anses at være erhvervskørsel. Øvrig privatkørsel anses at være foretaget i din personbil Audi A 6, [reg.nr.2]. Der kan herefter godkendes fradrag for den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt således:

69.619 kr.: 38.500 km. x 8.750 km. = 15.822 kr., der herefter skønnes at være de udgifter, der kan henføres til kørslen mellem hjem og arbejde, og derved for private udgifter.

Udgifter til erhvervskørslen godkendes herefter skønsmæssigt med:

5.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan, når visse betingelser er opfyldt, opgøres efter statens takster. Når den erhvervsmæssige benyttede bil er en bil, der er indregistreret til også at kunne anvendes til privat kørsel, skal der foreligge et kørselsregnskab, der viser bilens samlede kørsel, og fordelingen af kørslen mellem privat og erhverv.

Der er ikke med de indsendte opgørelser over forretningens kørsel indsendt oplysninger om, hvilke biler der har været anvendt til forretningens kørsel, og hvor meget de i alt har kørt. Du har tidligere ved telefonsamtale med SKAT oplyst, at der til forretningens kørsel har været anvendt biler, udover de biler, der er registreret i virksomheden.

Har der været anvendt biler, der ikke er ejet af dig/virksomheden, ses det ikke dokumenteret i regnskabsmaterialet, at virksomheden har haft udgifter til kørslen. Kørsel i en medarbejders bil kan beregnes efter statens takster og udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen er lønansat og har ført regnskab over kørslen.

De to erhvervsmæssige benyttede biler er begge biler, der er indregistreret til både erhvervsmæssig og privat kørsel. Der skal derfor være en opgørelse over bilernes samlede kørsel og fordelingen mellem privat og erhverv.

SKAT finder ikke, at det indsendte materiale er tilstrækkeligt til at kunne beregne virksomhedens erhvervskørsel efter statens takster. Det begrundes med, at

SKAT finder ikke, at der er kommet tilstrækkelige oplysninger, der kan ændre på SKATs skønsmæssige opgørelse af kørselsfradrag som opgjort under punkt 6.4.

Udgifter til erhvervskørslen godkendes herefter skønsmæssigt med:

6. Kørsel hjem og arbejde

(...)

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Befordring frem og tilbage mellem dit hjem og din arbejdsplads kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Din daglige kørsel mellem hjem og arbejde udgør 12,5 km. x 2 = 25 km.

Der er et dagligt bundfradrag på 24 km., hvor der ikke kan beregnes fradrag. Der er herefter 1 km. der kan beregnes fradrag for med 2,05 kr. pr. dag.

1 km. x 2,05 kr. x 350 dage = 718 kr.

6.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Du er ikke kommet med bemærkninger til punktet.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 24. september 2020 kommet med følgende udtalelse:

”(...)

I har bedt om vores bemærkninger til de yderligere oplysninger i har modtaget fra klager:

(...)

De ny oplysninger består af:

3/6, 13/6, 18/6 og 19/6 2015

Der er ikke sendt yderligere kommentar med bilagene.

Skattestyrelsens bemærkninger til det tilsendte materiale for indkomståret 2015:

Skattestyrelsen har ikke foretaget korrektion af ”ikke dokumenterede udgifter”. Bilagene kan derfor ikke være sendt som dokumentation herfor.

Det antages, at bilagene er sendt som dokumentation for omfanget af kørslen i forretningen.

Skattestyrelsen finder ikke, at de nye bilag giver anledning til en ændret stillingtagen. Vi finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i sagen, der ændrer begrundelserne i sagsfremstillingen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje overskud af virksomhed med 207.102 kr., og at regnskabets resultat skal fastholdes. Dog anerkender repræsentanten jf. punkt 2, at overskud af virksomhed skal forhøjes med 2.400 kr. ekskl. moms som følge af en tastefejl.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Afgørelsen medfører følgende ændringer:

Resultat af virksomhed 2015 forhøjes med kr. 207.102,00

Moms forhøjes med kr. 45.000,00

Disse ændringer kan ikke godkendes, idet jeg fastholder regnskabets resultet.

Ad. Punkt I.

Konto 2160 er en konto, som anvendes til at registrer indtægter og udgifter, som ikke er registreret på konto 2150, og er som sådan ikke nogen fysisk kasse, men udelukkende anvendes til at styre indtægter og udgifter, som ikke i første omgang er registreret i banken.

At saldoen ved årets udgang er negativ med kr.-209.252,- er der ikke noget odiøst i.

Derfor afstemmes konto 2150 og 2160 ved årets udgang.'

Konto 2160 er ved årets udgang positiv med kr.39.592,-

Der er således ikke tale om, at der mangler penge i systemet.

Det er således summen af de to konti der angiver likviteten, og ikke den ene frem for den anden.

Den daglige kasseafstemning foretages i forbindelse med den daglige kasserapport.

Det fastholdes at alle indtægter og udgifter er registreret.

Ad. Punkt 2.

Det vedkendes, at der er sket en fejltastning i regnskabet af afregningsbeløb fra [virksomhed3].

Beløbet er angivet til kr.22.304,62 men skulle rettelig være kr. 25.304,62.

Et 5 tal er byttet om med et 2 tal.

Der vedlægges kopi af afregning fra [virksomhed3].

Ad. Punkt 3.

Det fremgår af bilag fra [virksomhed4], at der den 23.03.2015, er betalt to forskellige faktura som lyder på samme beløb. Der er således ikke tale om nogen fejl.

Kopi af udskrift fra [virksomhed4] vedlægges.

Ad. Punkt 4.

Afgift fra fødevarestyrelsen anses for at være en afgift, og er derfor medtaget som en sædvanlig driftsudgift

Ad. Punkt 5.

Udgifter til kørsel er alle erhvervsrelaterede.

Udgifterne er afholdt i forbindelse med udbringning af pizza efter ordre fra henholdsvis [virksomhed3], Hungry og kunder som henvender sig om køb og udbringning af bestillinger.

I 2015 har der værwet 5843 ordre med udbringning fra [virksomhed3].

Ialt 24.800 km.

Hvis der nogle gange har været to ordre samtidig og adresserne er tæt på hinanden er der kun regnet med en kørsel.

I 2015 har der været 852 ordre med udbringning fra Hungry.

I alt 4.728 km.

Kilometertallet for Hungry er udregnet, som antal kørte km, og ikke den af Hungry angivne afstand på ordrene, som er udregnet af et radarsystem, og er afstanden i luftlinje.

Kørsel i forbindelse med indkøb hos forskellige leverandører udgør i alt 5.413 km.

I opgørelsen er der medtaget kørsel fra den enkelte leverandør til restauranten enkeltvis, idet det ikke er muligt, at hente vare fra flere leverandører ved samme kørsel, da køle- og frostvarer skal hurtigt på køl igen. Desuden har bilen ikke kapasitet til at fragte varer fra flere leverandører samtidig.

Det antages som minimum, at der har været 3 kunder pr. dag, som har henvendt sig direkte til pizzariaet om levering.

lalt 1080 leveringer å 5,6 km, hvilket udgør 6.048 km.

Der samlede antal kørte km udgør herefter 40.899.

Udgifter til kørsel andrager herefter 20.000 x 3.70 + 20.899 x 2,00 = 115.798.

Der medfølger dokumentation for kørsel for [virksomhed3], Hungry og samtlige leverandører.

Samtlige udgifter i forbindelse med kørsel i 2015, erstattes med ovenstående beløb på 115.798 kr.

Beløbne vedr. konto 1400, 1401, 1402 og 1403 slettes og erstattes af ovenstående beløb.

(...)

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen ønskes der adgang til mundtlig forhandling

med ankestyrelsens sagsbehandler.

(...)”

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til sagsfremstillingen af 24. marts 2021.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens dagældende §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens dagældende § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens dagældende § 5, jf. § 3, stk. 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentlig gjort i SKM2004.162.HR.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til den erhvervsmæssige kørsel i egen bil enten med de dokumenterede faktiske afholdte udgifter eller opgjort efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, når visse betingelser er opfyldt.

Når den erhvervsmæssige benyttede bil er en bil, der er indregistreret til også at kunne anvendes til privat kørsel, skal der foreligge et kørselsregnskab, der viser bilens samlede kørsel og fordelingen af kørslen mellem privat og erhverv.

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan gives for lønmodtageres udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Der kan kun opnås fradrag for den befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2004.162HR, at den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag, skal i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Selvstændigt erhvervsdrivende m.v. kan som udgangspunkt ikke fratrække udgifter til bod og bøder ved indkomstopgørelsen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som forudsætter at udgiften er både sædvanlig og normal og dertil indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift. Disse udgifter anses derfor normalt som ikke fradragsberettigede omkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis.

Heller ikke udgifter til bøder i form af de såkaldte strafafgifter, som offentlige myndigheder pålægger for overtrædelse af love eller lignende, anses for fradragsberettigede driftsudgifter. Dette skyldes strafafgifternes pønale karakter. Det forhold, at de fleste af strafafgifterne er direkte relateret til indkomsterhvervelsen, og at virksomhedernes forseelse er relativt lille, når de pålægges, er uden betydning.

Efterpostering på konto 2150 – Bank og konto 2160 – Kassebeholdning

Klagerens repræsentant har anført, at den daglige kasseafstemning er foretaget i forbindelse med den daglige kasserapport og fastholder, at alle indtægter og udgifter er registreret.

Ved gennemgang af regnskabsmaterialet finder retten, at der ikke ses at være foretaget daglige optællinger og afstemninger af virksomhedens kassebeholdning. Endvidere er der ikke i bogføringen registreret kassedifferencer.

Klagerens repræsentant har endvidere anført, at konto 2160 – Kassebeholdning er en konto, som anvendes til at registrere indtægter og udgifter, som ikke er registeret på konto 2150 – Bank. Ifølge repræsentanten er der derfor ikke tale om en fysisk kasse, men alene en konto, som anvendes til at styre indtægter og udgifter, som ikke i første omgang er registreret i banken. Repræsentanten anfører, at der ikke er noget odiøst i, at kontoen ved årets udgang er negativ, og at det er summen af konto 2150 – Bank og konto 2160 – Kassebeholdning, som angiver likviditeten.

Ved en gennemgang af transaktionerne på kontoudtogene fra [finans1] og regnskabets posteringer for konto 2150 – Bank fremgår det, at stort set alle betalinger, som ikke er kontantbetalinger, er posteret på konto 2150 – Bank og derfor kan afstemmes med bankkontoudtogene.

Ved en gennemgang af kontoudtogene fra [finans1] og regnskabets posteringer for konto 2150 – Bank fremgår det endvidere, at der er foretaget en del hævninger i banken, som ikke ses posteret i regnskabet. SKAT har anset alle hævningerne for at være private hævninger, hvoraf nogle kan henføres til klagerens nyopstartede [virksomhed2].

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at hævningerne skal henføres til driften af [virksomhed1]. Retten finder på denne baggrund, at SKAT har været berettiget til at anse differencen på 248.845 kr. mellem saldoen pr. 31. december 2015 på konto 2150 – Bank og saldoen pr. 31. december 2015 på bankkontoudtoget for at være resultatopgørelsen for [virksomhed1] uvedkommende, hvorfor efterposteringen af den 31. december 2015 på konto 2150 – Bank skulle have været modposteret på konto 3210 - Hævet privat eller konto 2135 Mellemregning med [virksomhed2] og ikke konto 2160 – Kassebeholdningen.

På baggrund heraf er kassebeholdningen pr. 31. december 2015 negativ med 209.252 kr. Der er således afholdt flere udgifter fra-kassen, end der er indgået ifølge bogføringen. Da der ikke kan betales flere udgifter fra-kassen, end der er indkommet i kassen, finder retten, at al omsætning ikke er slået ind i kassen, og derved bogført som omsætning og indtægtsført i regnskabet.

Retten finder på denne baggrund, at virksomhedens regnskab ikke er fyldestgørende og derfor kan tilsidesættes. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte virksomhedens omsætning skønsmæssigt.

Da-kassebeholdningen i en virksomhed altid må antages at være positiv, og kassebeholdningen i klagerens virksomhed er negativ med 209.252 kr., finder retten det for berettiget, at SKAT skønsmæssigt har forhøjet klagerens omsætning med 215.000 kr. inkl. moms. Det vil betyde, at kassebeholdningen pr. 31. december 2015 er positiv med 5.748 kr.

Da virksomheden er momspligtig efter momslovens § 4, indeholder beløbet moms. Den indeholdte moms udgør 43.000 kr. Klagers overskud af virksomhed forhøjes derfor skønsmæssigt med 172.000 kr. ekskl. moms.

Varekøb hos [virksomhed4]

Ved gennemgang af klagerens regnskabsmateriale og bilag fremgår det, at bilag 178 er en faktura fra [virksomhed4] med fakturanr. [...]433 på i alt 3.499,20 kr.

Ved gennemgang af bankkontoen fra [finans1] fremgår det, at faktura [...]433 er betalt to gange den 23. marts 2015 samt én gang den 3. marts 2015. Det fremgår af konto 1100 – Vareforbrug, at betalingen den 3. marts 2015 ved bilag 117 er posteret med 2.799,36 kr. som varekøb og med 699,84 kr. som indgående moms. Endvidere fremgår det af samme konto, at bilaget 178 den 23. marts 2015 er posteret med 5.598,72 kr. som varekøb og 1.399,68 kr. som indgående moms.

Klagerens repræsentant har anført, at det fremgår af bilag fra [virksomhed4], at der den 23. marts 2015 er betalt to forskellige fakturaer, som lyder på samme beløb, hvorfor repræsentanten mener, at det ikke er en fejl, når beløbet på 3.499,20 kr. fratrækkes flere gange. Dette bilag fra [virksomhed4] ses ikke fremlagt af klageren.

Klageren har derimod den 17. juli 2017 har fremlagt mail fra [virksomhed4], hvor [virksomhed4] bekræfter, at der er sket levering den 13. februar 2015 svarende til 3.499,20 kr. Endvidere fremgår det af mailen, at klageren den 3. marts 2015 har betalt fakturaen på 3.499,20 kr. I mailen bekræfter [virksomhed4] tillige, at klageren ved en fejl også har betalt 3.499,20 kr. to gange den 23. marts 2015. Der er i mailen indsat et skærmprint, hvoraf alle betalingerne fremgår. Det fremgår tillige af skærmprintet, at [virksomhed4] den 26. marts 2015 har tilbagebetalt de to betalinger af 23. marts 2015. I mailen har [virksomhed4] fejlagtigt skrevet den 26. marts 2017, og retten lægger til grund, at datoen for tilbagebetalingen er den 26. marts 2015.

På baggrund af ovenstående finder retten, at klageren har fratrukket faktura [...]433 fra [virksomhed4] 3 gange, henholdsvis én gang den 3. marts 2015 ved bilag 117 og to gange den 23. marts 2015 ved bilag 178. Endvidere finder retten det dokumenteret, at [virksomhed4] har tilbagebetalt de to dobbeltbetalinger.

Fradrag for driftsudgifter kan kun godkendes én gang. Da klageren har fratrukket faktura [...]433 tre gange finder retten, at det er berettiget, at SKAT har forhøjet virksomhedens overskud med 5.598 kr., jf. statsskattelovens § 6.

Bødeforlæg

Det fremgår af bilag 783, at udgiften på 12.000 kr. er betaling af et bødeforlæg fra Fødevarestyrelsen.

Klageren har anset bødeforlægget som en driftsudgift og fratrukket de 12.000 kr.

Det fremgår af statsskattelovens § 6 a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes de driftsudgifter, som i årets løb har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er dog en forudsætning, at udgiften er både sædvanlig og normal for driften. Bøder anses ikke som sædvanlige og normale driftsudgifter, der indgår som et naturligt led i en virksomheds drift, hvorfor fradrag for bøder ikke godkendes i den skattepligtige indkomst.

Retten finder på denne baggrund, at det er berettiget, at SKAT har anset udgiften på i alt 12.000 kr. for ikke at være en sædvanlig og normal driftsudgift, der indgår som et naturligt led i en virksomheds drift og derfor ikke har godkendt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Retten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed med bødeforlægget på 12.000 kr., jf. statsskattelovens § 6.

Kørselsudgifter

Klageren har for indkomståret 2015 selvangivet kørselsudgifter med 69.619 kr. opgjort efter de faktiske udgifter. Klageren har fremført, at han ønsker at erstatte sin selvangivne kørselsfradrag med et kørselsfradrag på 115.798 kr. opgjort efter statens takster.

Klagerens biler er indregistreret til både at kunne anvendes til erhvervsmæssig kørsel og til privat kørsel.

SKAT har ændret klagerens selvangivne kørselsfradrag på 69.619 kr. til 53.797 kr. for så vidt angår fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab, som kan dokumentere den samlede kørsel og fordelingen mellem den erhvervsmæssige og den private kørsel. Retten finder derfor, at det er berettiget, at SKAT har foretaget fordelingen mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel skønsmæssigt.

Det fremgår af synsrapporterne for klagerens Toyota Corolla, at bilen i perioden 1. august 2014 - 5. juli 2016 har kørt 57.000 km. Omregnet svarer det til 28.500 km om året. Det har ikke været muligt for SKAT at få oplysninger om, hvor meget klagerens anden bil Peugeot Partner har kørt i det 1/2 år, klageren har ejet den. SKAT har derfor skønnet kørsel i ejertiden til 10.000 kr. SKAT har samlet set skønsmæssigt opgjort bilernes samlede kørsel til 38.500 km. for indkomståret 2015.

SKAT har taget udgangspunkt i, at der i den samlede kørsel på 38.500 km i 2015 er kørsel mellem klagerens hjem på [adresse1], [by1], og til restauranten i [by2], og at der er tale om kørsel mellem hjem og arbejdsplads, og således er af privat karakter. SKAT har skønsmæssigt opgjort kørsel mellem hjem og arbejdsplads til 8.750 km med udgangspunkt i den beregning, at der er tur/retur er 25 km kørsel mellem hjem og arbejde i 350 arbejdsdage i indkomståret 2015. Den øvrige private kørsel har SKAT anset for at være foretaget i klagerens personbil Audi A 6, der udelukkende anvendes til privat kørsel. Klageren er ikke kommet med bemærkninger hertil og har ikke fremlagt dokumentation for, at SKATs opgørelse og fordeling ikke er korrekt.

Med udgangspunkt i de dokumenterede kørselsudgifter på 69.619 kr. har SKAT skønsmæssigt fordelt de afholdte driftsudgifter svarende til 69.619 kr. mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel og fundet, at 15.822 kr. (69.619 kr.: 38.500 km x 8.750 km) skønnes at være udgifter, som kan henføres til den private kørsel mellem hjem og arbejde, og de resterende 53.797 kr. (69.619 kr. -15.822 kr.) skønnes at være udgifter til erhvervskørsel for virksomheden.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at SKATs skøn ikke kan anses for at være åbenbart urimeligt og finder den skønsmæssige fordeling mellem erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel for berettiget. Retten har lagt vægt på, at klageren har kørt i biler, som er indregistreret til både at kunne anvendes erhvervsmæssigt og til privat kørsel. Derudover har retten lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab, hvorfor klageren ikke har sandsynliggjort, at det af SKATs udøvede skøn er åbenbart urimeligt.

Det er som udgangspunkt valgfrit, om den skattepligtige ønsker fradrag for de faktiske udgifter eller efter statens satser. Det fremgår af Den juridiske vejledning, at principskifte kun kan ske én gang for samme bil, og at principskifte kun kan ske ved begyndelsen af et indkomstår.

Da klageren har selvangivet med udgangspunkt i de faktiske udgifter for indkomståret 2015, finder retten, at klageren allerede har truffet sit valg for indkomståret 2015 ved selvangivelsestidspunktet, hvorfor han ikke ved sine bemærkninger af 17. juli 2017 til SKATs forslag af 19. maj 2017 kan vælge at skifte princip.

På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt og virksomhedens overskud af virksomhed forhøjes herefter med 15.822 kr.

Kørsel mellem hjem og arbejde

SKAT har, jf. ovenfor, anset klageren for at have daglig kørsel mellem hjem og arbejde i 350 dage i indkomståret 2015. Afstanden mellem hjem og arbejde udgør 12,5 km, altså 25 km kørsel pr. dag. SKAT har på dette grundlag beregnet et befordringsfradrag for kørslen mellem hjem og arbejde. Fradraget er beregnet til 718 kr. med udgangspunkt i, at der er et dagligt bundfradrag på 24 km, hvorfor der er 1 km pr. dag, som der kan gives fradrag for med 2,05 kr. pr. dag i 350 dage. SKAT nedsætter herefter klagerens skattepligtige indkomst med fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde med 718 kr.

Klageren er ikke kommet med bemærkninger hertil og har ikke dokumenteret, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Retten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse på dette punkt.