Kendelse af 04-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

2014

Aktieindkomst

Hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udlodning

191.602 kr.

0 kr.

191.602 kr.

2015

Aktieindkomst

Hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udlodning

115.483 kr.

0 kr.

115.483 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS fra 1. maj 2012 til 31. december 2017, hvor selskabet blev overdraget til klagerens far. Selskabet blev stiftet 1. januar 2009 af [virksomhed2] ApS.

Klagerens far var direktør i selskabet fra 29. maj 2009 til 13. februar 2018.

Selskabet havde i perioden 20. juni 2012 til 12. februar 2018 ifølge CVR til formål at drive håndværkervirksomhed samt drive handel med fast ejendom for egen regning, finansiering og investering, udlejning af fast ejendom samt handel med immaterielle aktiver og finansiel rådgivning.

Det fremgår af kontoudskrifter fra selskabets erhvervskonto, at selskabet i perioden 13. januar 2014 til 29. juni 2015 har betalt udgifter på i alt 307.086,82 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter m.v. vedrørende en ejendom i Frankrig, som er beliggende [adresse1], [by1].

I perioden 13. januar 2014 til 31. december 2014 er der hævet i alt 191.602,95 kr. I perioden 1. januar 2015 til 29. juni 2015 er der hævet i alt 115.483,87 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår, at betalingerne i selskabets bogføring er krediteret på kontoen 65230 ”[finans1] KK” og debiteret på kontoen 63100 ”Samlekonto debitorer”. På ”Samlekonto debitorer” er tilgodehavenderne bogført med posteringsteksten ”SCI Residence”.

Der er fremlagt et ikke underskrevet brev af 30. juni 2015 skrevet på selskabets brevpapir og stilet til [virksomhed3] Ltd. Af brevet fremgår, at en række fordringer og debitorer overdrages. Herunder ”Fordring vedr. SCI [virksomhed4] Frankrig – oprindelig saldo 322.740 dkk- fordringen må anses for vanskelig at inkassere, hvorfor overdrages til kursværdi dkk 100.000 – eng Pund 10.000”. Der er med håndskrift foretaget en rettelse af beløbet på 322.740 kr. til 313.892,31 kr. Af SKATs afgørelse fremgår, at selskabets bogføringskonto 63100 ”Samlekonto debitorer” samme dag blev krediteret med 313.892,31 kr. og debiteret med overdragelsessummen, og at nedskrivningen blev posteret på konto 10043 ”Avance salg ejd.”.

Det fremgår af selskabsrapporten vedrørende [virksomhed3] Ltd, at det blev registreret som et private limited company i [by2] 4. oktober 2012 med hjemsted i England og Wales. Klageren er anført som anpartshaver, og klagerens far er registreret som direktør.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klagerens forældre overfor de danske myndigheder har oplyst, at de bor på ovenstående adresse i Frankrig. Det fremgår videre, at de er fraflyttet Danmark henholdsvis 1. marts 2012 og 10. juli 2015.

På adressen ligger en villa i to plan med fem dobbeltværelser. Ejendommen omtales som ”Residence de [...]” og ejes ifølge de foreliggende oplysninger af et fransk SCI, SCI [virksomhed4]. SKAT har indhentet oplysninger fra det franske ”Registre du Commerce et des Sociétés”, hvoraf det fremgår, at SCI’et, herunder ejendommen, i 2006 var ejet af to selskaber; 90 % af [virksomhed5] Ltd. og 10 % af [virksomhed6] LTD.

Det fremgår af SCI [virksomhed4]’ vedtægtsdokument, som er dateret til 18. juli 2006, at klagerens far underskrev på vegne af [virksomhed5] Ltd., mens klagerens mor underskrev på vegne af [virksomhed6] LTD. Klagerens halvbror [person1] underskrev dokumentet i sin egenskab af forretningsfører i SCI’et.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 samt 115.483 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse er anført:

”Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere (...)

Det fremgår endvidere af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, at hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der ”i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”.

SKAT finder det efter det om ejendommen oplyste ubetænkeligt at lægge til grund, at de af selskabet afholdte udgifter vedrørende ”SCI Residence” må anses rettelig at udgøre private udgifter.

Der er herved lagt vægt på, at selskabet ikke er ejer af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], og at der ikke er grundlag for at antage, at de omhandlede udbetalinger eller overførsler er foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt.

De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses for afholdt i kraft af din bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS.

SKAT finder herefter, at du som eneanpartshaver i selskabet skal beskattes af maskeret udbytte i indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 191.602 kr. og 115.483 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet du anses for at have modtaget et beløb svarende til de foretagne hævninger vedrørende ”SCI Residence” på selskabets erhvervskonto i [finans1] A/S, reg.nr. [...], kontonummer [...12].

SKAT finder det uden betydning for bedømmelsen af sagen, om det formelt er din far, der i sin egenskab af direktør i [virksomhed1] ApS, har foretaget hævningerne i selskabet, idet det er sket i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. september 2010, offentliggjort i SKM2010.623.VLR.

De omhandlede beløb må anses at have passeret din økonomi, og de skal derfor medregnes som skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den omstændighed, at fordringen ifølge bilag 20289 blev overdraget til [virksomhed3] Ltd, [adresse2], [by3], for 10.000 pund den 30. juni 2015, kan efter SKATs opfattelse ikke føre til andet resultat.

Der er henset til, at fordringen ikke er erhvervet som led i selskabets næringsvirksomhed, at aftalen om salg af fordringen er indgået mellem interesseforbundne parter, og at aftalen (der er tabsgivende for [virksomhed1] ApS) efter SKATs opfattelse afviger fra normale forretningsmæssigt begrundede dispositioner i en sådan grad, at den må tilsidesættes i skattemæssig henseende.

Udbyttet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse tilsidesættes som ugyldig. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med henholdsvis 191.602 kr. og 115.483 kr. for indkomstårene 2014 og 2015. Der er nedlagt mest subsidiær påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med lavere beløb for indkomstårene 2014 og 2015.

Til støtte for de nedlagte påstande er gjort gældende:

”I. Ugyldighedsindsigelsen/lov om retssikkerhed; i den påklagede afgørelse er der på side 9 anført følgende:

"Eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne

Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen. Det kan vi ikke afgøre i vores afdeling.

Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage over vores afgørelse er udløbet.

Du vil få et brev fra SKATs straffesagsenhed, når vi har vurderet, om du har overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen."

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 og af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, at SKAT udtrykkeligt skal informere klageren om, at klageren ikke er forpligtet til at afgive oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, idet der i modsat fald er risiko for, at klageren vil kunne inkriminere sig selv.

Dette har SKAT undladt.

De citerede lovbestemmelser er en garantiforskrifter af strafferetlig karakter og idet SKAT har tilsidesat disse forpligtelser, gøres det gældende, at afgørelsen er ugyldig.

II. Indkomståret 2014/indkomståret 2015 - betalinger fra [virksomhed1] ApS; af den påklagede afgørelse fremgår det, at klagerenes aktieindkomst for årene 2014 & 2015 er blevet forhøjet med i kr. 191.602,- for 2014 og kr. 115.483,- for 2015.

Forhøjelsen, der i alt udgør kr. 307.085,-, er begrundet med at selskabet [virksomhed1] ApS har betalt disse beløb til brug for drift af en ejendom beliggende [adresse1], [by1], Frankrig.

Herom bemærkes følgende:

Ad. Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], Frankrig; denne ejendom ejes 100 % af SCI [virksomhed4].

SCI [virksomhed4] ejes for 50 % vedkommende af [person2] under konkurs. De restende 50 % ejes af [person1], der er klagerens halvbror.

Klageren har med ord ingen form for indflydelse hverken på den nævnte ejendom eller på det selskab, der ejer denne.

Betalingerne af ejendomsudgifterne er forretningsmæssigt begrundet med, at [virksomhed1] ApS har udlagt disse beløb for [virksomhed3] Ltd., idet dette selskab som modydelse opnår ret til at foretage udstykning og videresalg af nogle byggegrunde, beliggende på ejendommen samt i øvrigt at modtage indtægterne fra ejendommen.

Afgørende i denne forbindelse er, at betalingerne ikke på nogen måde er kommet klageren til gode - det er ikke således klageren selv har modtaget disse betalinger, som det ellers fremgår af den påklagede afgørelse.

Det gøres derfor gældende, at disse betalinger ikke påvirker klagerens skattepligtige indkomst og at SKAT ikke har hjemmel til at beskatte disse betalinger.

SKAT henviser i den påklagede afgørelse til en dom afsagt af Vestre Landsret af 9. september 2010.

Denne afgørelse fremlægges som bilag 1. Som det fremgår, vedrører den af SKAT citerede landsretsafgørelse et andet forhold end i nærværende sag, og denne afgørelse kan derfor ikke påberåbes til støtte for, at klageren skule være skattepligtig af de anførte betalinger.

III. Indkomståret 2015 - overførsler af privat karakter; som det fremgår af den nedlagte mere subsidiære påstand anderkendes forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for 2015 med kr. 15.358,- hidrørende fra de anførte forhold om overførsler af privat karakter.”

SKATs høringssvar

SKAT har anført følgende til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til repræsentantens indsigelser:

Advokat [person3] fra [virksomhed7] har i brev af 5. oktober 2017 blandt andet gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Det gøres gældende, at SKAT har tilsidesat oplysningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, hvorefter en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Den manglende vejledning herom strider ifølge repræsentanten også mod Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6.

SKAT indstiller til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes.

Til ugyldighedsindsigelsen bemærkes, at der ikke er indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet, og at den påberåbte bestemmelse i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, derfor er uden betydning for gyldigheden af skatteansættelserne.

Der er heller ikke sket en krænkelse af Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

Afgørelsen er derfor ikke ugyldig.

For så vidt angår sagens materielle indhold bemærkes, at der ikke i forbindelse med klagen er fremkommet nye dokumenterede oplysninger.

SKAT finder derfor ikke anledning til at kommentere klagen yderligere.”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Det følger af art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.

Princippet er videreført i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at hvis der er en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser om oplysningspligt til myndigheden ikke, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

SKAT har ikke indhentet oplysninger fra klageren på et tidspunkt, hvor der har været konkret mistanke om et strafbart forhold. Vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.

Allerede af denne grund er SKATs afgørelse ikke ugyldig.

Hævninger i selskabet

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471), at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående.

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at der for indkomstårene 2014 og 2015 er afholdt udgifter til ejendommen, som er ejet af SCI [virksomhed4], og beboet af klagerens forældre. Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt som led i et låneforhold mellem selskabet og SCI [virksomhed4], idet der ikke er fremlagt lånedokument, aftale eller lignende til dokumentation for, at selskabet skulle afholde udgifter for SCI [virksomhed4]. Det fremlagte brev vedrørende overdragelse af fordringer til [virksomhed3]Ltd. anses ikke i sig selv for dokumentation for et låneforhold. Selskabets bogføring er i den forbindelse ikke tillagt afgørende vægt.

Der anses ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for selskabets afholdelse af udgifterne. Derimod anses udgifterne at være afholdt på vegne af klagerens forældre som led i deres forhold til SCI [virksomhed4] omkring leje af ejendommen.

De omhandlende midler fra selskabet må anses for at have passeret klagerens økonomi, da disse er afholdt som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet.

Klageren skal dermed beskattes for indkomståret 2014 med i alt 191.602 kr., som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A. Klageren skal videre beskattes for indkomståret 2015 af i alt 115.483 kr., som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes.