Kendelse af 04-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

226.008 kr.

0 kr.

226.008 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har gennemgået grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2015.

SKAT har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse med udgangspunkt i de til SKAT indberettede formueoplysninger samt indberettede selvangivne indtægter og udgifter. Derudover indgår ind- og udbetalinger ifølge klagerens kontoudtog i privatforbrugsopgørelsen. SKAT har endvidere oplyst, at klageren den 10. februar 2015 betalte sin gæld til SKAT kontant med 115.561,68 kr.

Indeståendet på klagerens bankkonto var på 12.958 kr. primo 2015 og på 20.384 kr. ultimo 2015. Hans formue var derfor forøget med 7.426 kr. i indkomståret 2015.

Klageren havde en indtægt i indkomståret 2015 efter skat på 130.282 kr. - 69.319 kr. (skat) = 60.963 kr.

Klageren har dermed haft 60.963 kr. – 7.426 kr. = 53.537 kr. til rådighed til privatforbrug i indkomståret 2015.

Derudover er der indsat i alt 4.690 kr. på klagerens konto i indkomståret 2015. Klageren har derfor haft samlet 53.537 kr. + 4.690 kr. = 58.227 kr. til rådighed i indkomståret 2015.

Ifølge klagerens kontoudskrifter har han haft følgende udgifter i indkomståret 2015:

Udgift

2015

Overførsler/udbetalinger

132.091 kr.

Boligudgifter

9 kr.

Biludgifter

12.125 kr.

Telefon

2.812 kr.

Forsikring

6.539 kr.

Fitness

626kr.

A-kasse

5.890 kr.

Pension

6.156 kr.

Gebyr

155 kr.

Øvrige hævninger

2.270 kr.

Kontant betaling til SKAT den 10. februar 2015

115.562 kr.

Udgifter i alt

284.235 kr.

Klageren har derfor haft 284.235 kr. - 58.227 kr. = 226.008 kr. mere i udgifter, end han har haft indtægter i indkomståret 2015.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2015 har lånt penge af sine venner, for at kunne betale sin skattegæld. Klageren har sammen med sin klage til Skatteankestyrelsen fremsendt lånedokumenter for de lånte beløb.

Klageren har fremsendt følgende lånedokumenter:

Långiver

Beløb

Bemærkninger

[person1]

700 euro (ca. 5.200 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person2]

500 euro (ca. 3.700 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person3]

1.000 euro (ca. 7.400 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person4]

1.000 euro (ca. 7.400 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person5]

18.000 kr.

[person6]

9.000 kr.

Långivers adresse [adresse1] er først tilflyttet pr. 16.05.2016 og lånedokumentet er dateret 01.02.2015

[person7]

20.000 kr.

[person8]

10.000 kr.

[person9]

10.000 kr.

[person10]

15.000 kr.

Långiver ikke identificerbar. Långivers adresse er anført til [adresse2] – der er ingen på den adresse med det navn

Lånebeløb i alt

105.700 kr.

For så vidt angår de første fire lånedokumenter, er der tale en erklæring på tysk fra henholdsvis [person1], [person2], [person3] og [person4]. I erklæringerne bekræfter den pågældende at have lånt det ovenfor angivne beløb ud til klageren, og at beløbet er udbetalt til klageren den 26. januar 2015. Erklæringerne er underskrevet af den pågældende långiver og af klageren og er ikke dateret.

Det fremgår ikke af erklæringerne, om der er aftalt forrentning og i relation til tilbagebetaling fremgår det, at klageren tilbagebetaler, når han kan.

For så vidt angår de to lånedokumenter vedrørende gælden til [person6], er der ligeledes tale om erklæringer. [person6] bekræfter i erklæringerne, at have lånt de ovenfor nævnte beløb ud til klageren. Det fremgår ikke af erklæringerne, hvornår beløbene er udbetalt, om der er aftalt forrentning eller hvorledes tilbagebetalingen skal ske. Erklæringerne er underskrevet af klageren og långiver den 1. februar 2015.

For så vidt angår de sidste fire lånedokumenter vedrørende de lånte beløb fra henholdsvis [person7], [person8], [person9] og [person10], er der også tale om erklæringer. De pågældende erklærer, at have lånt ovenstående beløb ud til klageren.

Det fremgår af erklæringerne fra [person7], [person8] og [person10], at klageren tilbagebetaler beløbet, når han kan. I erklæringen fra [person9] fremgår ikke, hvad der er aftalt i relation til tilbagebetaling. Erklæringerne indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt der er aftalt forrentning. Erklæringerne er dateret til datoer i februar eller marts 2015.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for udbetaling af lånene i form af bankkvitteringer, kontoudtog eller lignende.

SKAT har anmodet klageren om at fremsende sine kontoudtog. Klageren reagerede ikke på anmodningen. SKAT har derfor indhentet kontoudtogene fra [finans1]. SKAT modtog kontoudtogene fra banken den 28. juni 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 226.008 kr. for indkomståret 2015.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”SKAT har lavet privatforbrugsberegning med udgangspunkt i de til SKAT indberettede formueoplysninger samt indberettede selvangivne indtægter og udgifter, jf. bilag 1.

På baggrund af de modtagne kontoudtog har SKAT oplistet ind-og udbetalinger på din bankkonto, jf. bilag 2. Disse ind- og udbetalinger indgår i privatforbrugsberegning, jf. bilag 1, side 3.

Endvidere har SKAT oplysning om, at du den 10.02.2015 har betalt din gæld til SKAT kontant med 115.561,68 kr.

Anden personlig indkomst fastsættes til 226.008 kr. vedrørende indkomståret 2015 og 29.675 kr. vedr. indkomståret 2016.

Øvrige punkter

Suspension af forældelse vedr. indkomståret 2015

Som hovedregel skal SKAT afsende varsel om foretagelse af eller ændring af din ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af§ 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt for indkomståret 2015. Det skyldes, at du efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dine skatteansættelser er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du ikke har oplyst SKAT om din reelle indkomst.

Når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt medfører det, at du i stedet er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår heraf, at en ansættelse skal varsles senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb og at ansættelsen skal foretages sendes den 1. august i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb.”

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Klagen er vedlagt lånedokumenter for private lån. SKAT har følgende kommentarer til dokumen­ terne:

Långiver

Beløb

Bemærkninger

[person1]

700 euro (ca. 5.200 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person2]

500 euro (ca. 3.700 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person3]

1.000 euro (ca. 7.400 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person4]

1.000 euro (ca. 7.400 kr.)

Långiver ikke identificerbar

[person5]

18.000 kr.

[person6]

9.000 kr.

Långivers adresse [adresse1] er først tilflyttet pr. 16.05.2016 og lånedokumentet er dateret 01.02.2015

[person7]

20.000 kr.

[person8]

10.000 kr.

[person9]

10.000 kr.

[person10]

15.000 kr.

Långiver ikke identificerbar. Långivers adresse er anført til [adresse2], 4.tv. – der er ingen på den adresse med det navn

Lånebeløb i alt

105.700 kr.

SKAT har en formodning om, at lånedokumenterne er udarbejdet efterfølgende.

Lånedokumenter vedrørende lån i euro er stort set identiske og SKAT har ikke mulighed for at kontrollere oplysninger hos 3. part.

Lånedokumenter vedrørende lån i danske kroner er skrevet med samme håndskrift og den samme stavefejl går igen på flere af dokumenterne.

Ikke alle långivere er mulige at identificere, hvorved SKAT ikke har mulighed for at kontrollere oplysninger hos 3. part.

På lånedokument vedr. långiver [person6] er anført adressen [adresse1]. Denne adresse flytter långiver først til den 16.05.2016, men lånet er dateret allerede den 01.02.2015.

Der foreligger heller ingen dokumentation for udbetaling af lånene i form af bankkvitteringer, kontoudtog eller lignende. Pengestrømmene kan således ikke følges.

Der gøres opmærksom på, at SKAT vedrørende indkomståret 2015 har forhøjet indkomsten med 226.008 kr., men der er kun lånedokumenter for et samlet beløb på 105.700 kr., hvis det vurderes at lånedokumenterne kan godkendes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med 226.008 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har til støtte for påstanden anført:

”Det handler om at Skat har set at jeg betalt min gæld til Skat, og har i denne forbindelse lavet en beregning hvor de mener at min personlig indkomst for 2015 skal ændres med kr. 226.008,00????

Skat har lavet en beregning og mener at jeg skal have den indkomst for at min økonomi skulle stemme med deres beregning.

Jeg har i 2015 lånt penge fra venner, for at betale min skattegæld og dermed blive gælds fri. Det har jeg gjort. (låne dokumenterne er vedlagt)

Kan ikke forstår Skats beregning ?? og hvordan de mener at min indkomst skal forhøjes med sådan et stort beløb???

Den forhøjelse giver ikke mig mening!!! Hvordan kan De afgøre det på denne måde.

Min økonomi hænger sammen har ikke noget anderledes end andre!!! Og beløbet 115.000,00 Betalt jeg til Skat for at blive gælds fri, og i denne forbindelse lånt jeg penge som ovennævnte.”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtiges indkomst, såfremt den skattepligtige ikke har foretaget en fyldestgørende selvangivelse. Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Der kan foretages en skønsmæssig ændring af klagerens indkomstansættelse, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret. Det kan udledes af Højesterets afgørelse af 6. december 2001 offentliggjort i SKM2002.70.HR.

Klageren har ifølge sine indberetninger til SKAT og sine kontoudtog haft 226.008 kr. mere i udgifter end i indtægter i indkomståret 2015.

Klageren har oplyst, at han har lånt et beløb på samlet 105.700 kr. fra sine venner i indkomståret 2015.

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Det kan udledes af Byrettens dom af 29. juni 2010 offentliggjort i SKM2010.509.BR.

Af praksis følger, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, tillægges som udgangspunkt ikke selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation. Det kan udledes af SKM2016.70.BR.

Til dokumentation for lånene har klageren fremsendt en række erklæringer. Fem af erklæringerne er ikke daterede. Landsskatteretten anser dem derfor for udarbejdet i forbindelse med skattesagen. De øvrige erklæringer er dateret til en dato i februar eller marts 2015.

På de to erklæringer fra [person6] er der angivet en adresse, som han tilflyttede den 1. maj 2016 på trods af, at erklæringerne er dateret til 1. februar 2015.

Landsskatteretten finder herefter at samtlige erklæringer ikke kan tillægges vægt.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for udbetalingen af lånene. Det er derfor ikke muligt at følge pengestrømmene. Derudover har han ikke fremsendt gældsbreve vedrørende lånene.

Det er endvidere ikke muligt at identificere långiverne for fem af lånene.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren har lånt et samlet beløb på 105.700 kr. af sine venner i indkomståret 2015, henset til at der ikke er fremsendt gældsbreve, men alene erklæringer, som anses for udarbejdet i forbindelse med skattesagen og henset til, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene for udbetaling af lånene.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren har dokumenteret, at han i indkomståret 2015 har haft indtægter til dækning af udgifterne på 226.008 kr., som stammer fra beskattede midler eller midler som i øvrigt ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.