Kendelse af 13-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 17-0991229

Indkomståret 2016

Gaveafgift

Klagen skyldes, at SKAT har ansat gaveafgift til i alt 8.181.148 kr. i forbindelse med gaveoverdragelser af i alt nominelt 292.050 kr. B-anparter i selskabet [virksomhed1] ApS, idet SKAT har anset værdien af de overdragne B-anparter for i alt at være 54.541.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår, at klageren ejede hele anpartskapitalen i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter kaldet selskabet), hvis nominelle anpartskapital er 295.000 kr.

Af selskabets vedtægter som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 27. juni 2016 fremgår det bl.a., at selskabets formål er at eje aktier og anparter i andre selskaber, forestå investering, finansiering og handel, herunder handel med finansielle instrumenter og fast ejendom, med henblik på formueforvaltning samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Videre fremgår det, at anpartskapitalen er opdelt i to klasser. Det drejer sig om nominelt 2.950 kr. A-anparter og nominelt 292.050 kr. B-anparter. Ifølge vedtægternes pkt. 4.1., 4.2. og 10 er forskellen på kapitalklasserne følgende:

”4.1.

Hver A-kapitalandel med en nominel værdi på 0,01 kr. giver ret til én stemme på generalforsamlingen. B-kapitalandelene er stemmeløse og uden repræsentationsret.

4.2.

A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte og likvidationsprovenu m.v., jf. nærmere punkt 10.

...

10.1.

A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte på 64.340.000 kr. Det til enhver tid ikke-udloddede forlods udbytte forhøjes med et tillæg på 2,25 % p.a. Tillægget beregnes fra den 27. juni 2016, og opgøres hvert år pr. datoen for den ordinære generalforsamling samt på ethvert tidspunkt, hvor der træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. B-kapitalandelene kan – med den undtagelse, der følger af punkt 10.3 – ikke modtage udbytte, førend det forlods udbytte inklusive tillæg er udloddet fuldt ud til A-kapitalandelene.

10.2.

I tilfælde af udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen eller selskabets opløsning har A-kapitalandelene tilsvarende ret til forlods udlodning svarende til den på nedsættelses- eller opløsningstidspunktet ikke-udloddede del af det forlods udbytte inklusive tillæg.

10.3.

Uanset den forlods udbytteret kan det hvert år på den ordinære generalforsamling besluttes, at der skal udloddes et almindeligt udbytte, der fordeles forholdsmæssigt mellem A- og B-kapitalandelene efter almindelige regler for udlodning af udbytte. Det er dog en betingelse for enhver sådan udlodning af et almindeligt udbytte på et tidspunkt, hvor det forlods udbytte inklusive tillæg ikke er fuldt udloddet, at selskabets markedsværdi efter udlodning af det almindelige udbytte udgør mindst et beløb svarende til den på det pågældende tidspunkt ikke-udloddede del af det forlods udbytte inklusive tillæg. A-kapitalandelenes andel af et sådant almindeligt udbytte fragår ikke ved opgørelsen af den ikke-udloddede del af det forlods udbytte.”

Af oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder offentliggjorte årsrapporter for selskabet, fremgår det bl.a., at selskabet blev stiftet i marts 2001. Egenkapitalen i selskabet udgjorde pr. 30. juni 2015 61.276.0323 kr., mens den pr. 30. juni 2016 udgjorde 64.980.627 kr.

Det fremgår desuden, at selskabet i det hele ejede datterselskabet [virksomhed2] ApS og 16,33 pct. af anparterne i selskabet [virksomhed3] ApS. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udgjorde pr. 30. juni 2015 henholdsvis 9.632.149 kr. og 11.860.624 kr. Selskabet ejede tillige fast ejendom i [Tyskland] i form af en lejlighed, og den regnskabsmæssige værdi af den udgjorde pr. 30. juni 2015 2.532.113 kr.

Om [virksomhed3] ApS fremgår det bl.a. af oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder offentliggjorte årsrapporter, at [virksomhed3] ApS’ hovedaktivitet er produktion og salg af tæpper, og at omkring 65 pct. af produktionen eksporteres, primært til EU-lande. I regnskabsåret 205/16 udviste [virksomhed3] ApS’ resultatopgørelse et overskud på godt 15 mio. kr., mens balancen udviste en egenkapital på godt 75 mio. kr. Det fremgår videre, at selskabet i det hele ejede [virksomhed4] A/S, hvis aktivitet ifølge den offentliggjorte årsrapport for regnskabsåret 2015/16 var salg af tæpper.

Ifølge den offentliggjorte årsrapport for regnskabsåret 2014/15 bestod hovedaktiviteten i [virksomhed2] ApS i investering i værdipapirer m.v. Egenkapitalen udgjorde pr. 30. juni 2015 ca. 9,6 mio. kr., og aktiverne fordelte sig bl.a. med 4.248.875 kr. på anlægsaktiver, hvoraf 2.972.875 kr. vedrørte grunde og bygninger, og med 16.475.287 kr. på omsætningsaktiver, hvoraf 15.370.089 kr. vedrørte værdipapirer.

Gaveoverdragelse

Ved overdragelsesaftaler af 27. juni 2016 overdrog klageren nominelt 73.012,50 kr. B-anparter til hvert af sine fire børn, svarende til nominelt 292.050 kr. B-anparter i alt. Værdien af de overdragne anparter blev i overdragelsesaftalerne opgjort til 64.350 kr. pr. gave, svarende til en samlet værdi på 257.400 kr. af alle gaveoverdragelserne.

Den samlede værdi af selskabet blev ved gaveoverdragelserne opgjort til 64.600.000 kr. af revisor. Revisor tog ved værdiansættelsen udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9. Det fremgår, at værdien af goodwill i [virksomhed3] ApS blev fastsat til 0 kr., da selskabet var forpligtet til at afstå anparterne i [virksomhed3] ApS til regnskabsmæssig indre værdi i visse situationer, dog senest 1. maj 2020.

Ved den påklagede afgørelse fastsatte SKAT handelsværdien af hele selskabet til 73.800.000 kr., idet man forhøjede værdien af anparterne i [virksomhed3] ApS. Under klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant oplyst, at man ikke bestrider SKATs opgørelse af hele selskabets værdi.

Sagens behandling i SKAT

Ved brev af 8. august 2016 til SKAT anmeldte klagerens advokat de omhandlede gaveoverdragelser. Anmeldelsen var vedlagt anmeldelsesblanketter, overdragelsesaftaler, referat af ekstraordinær generalforsamling og vedtægter for selskabet samt notat om opgørelse af selskabets værdi og af gaveafgiften. SKAT modtog gaveanmeldelserne den 11. august 2016.

Ved brev af 5. januar 2017 anmodede SKAT om supplerende oplysninger i sagen. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”...

I relation til dine overdragelser af anparter i [virksomhed1] ApS til dine børn beder vi jer oplyse, efter hvilke principper rentesatsen på 2,25 % for den forlods udbytteret i selskabet er fastsat, herunder om der er taget hensyn til en risikopræmie, som en ekstern investor måtte forventes at ville kræve.

Spørgsmålet er foranlediget af, at Skatterådet i en afgørelse fra tidligere på året (SKM2016.219.SR) har fundet, at den valgte rente skal svare til den rente, som en uafhængig køber må forventes at ville kræve, og at denne forrentning normalt ville ligge inden for et interval på 8 %- 12 %.

Samtidig beder vi jer redegøre for, over hvilken tidsperiode og med hvilke årlige beløb selskabet forventer at kunne afvikle den forlods udbytteret, idet modellens anvendelse forudsætter, at den forlods udbytteret udloddes loyalt til A-anpartshaverne.

...”

Klagerens repræsentant besvarede SKATs henvendelse af 5. januar 2017 den 30. januar 2017.

Den 23. februar 2017 anmodede SKAT om yderligere oplysninger i sagen:

”...

Vedrørende [virksomhed3] ApS

Vi vil gerne have de dokumenter der ligger til grund for nedenstående forpligtigelse:

”Goodwill er fastsat til DKK 0, idet [person1] er forpligtet til at afstå anparterne til regnskabsmæssigt indre værdi i visse situationer, dog senest 1. maj 2020”.

...”

Den 2. marts 2017 besvarede klagerens repræsentant SKATs henvendelse af 23. februar 2017 om dokumentation for en aftale om værdiansættelse af goodwill. Han oplyste i den forbindelse, at revisionsfirmaet har set aftalen og på den baggrund vurderet, at prisen på aktierne ligger fast, og at det derfor ikke giver mening at foretage en goodwillberegning og en anden værdiansættelse. Videre oplyste han, at aftalen er indgået med en børsnoteret virksomhed og underlagt fortrolighed.

Klagerens repræsentant anførte i den forbindelse bl.a. yderligere, at SKATs nye måde at se på opskrivningen direkte strider mod fast praksis som bl.a. fastslået af Skatterådet i SKM 2010.2.SR, og at skærpelse af praksis ikke kan ske uden varsel. Han henviste i den forbindelse bl.a. til Juridisk Vejledning, afsnit A.A.1.5. om skærpelse af praksis og til, at der ikke er sket varsling af den skærpede praksis.

Den 29. marts 2017 udarbejdede SKAT Store Selskaber, Kompetent Myndighed, et notat om værdiansættelse, og repræsentanten havde herefter et telefonisk møde med SKAT Store Selskaber, Kompetent Myndighed, den 9. maj 2017. I forlængelse heraf udarbejdede SKAT Store Selskaber, Kompetent Myndighed, en supplerende udtalelse. SKAT fremsendte denne til repræsentanten den 14. juni 2017 og anmodede om bemærkninger hertil inden den 23. juni 2017.

Den 23. juni 2017 anmodede repræsentanten om en uges udsættelse, og SKAT gav samme dag fristudsættelse til den 24. juli 2017. Den 25. juli 2017 anmodede repræsentanten på ny om udsættelse, denne gang til medio august. SKAT imødekom anmodningen samme dag og gav fristforlængelse til den 11. august 2017.

Den 8. august 2017 vendte repræsentanten tilbage med bemærkninger. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”[person1] har givet sine døtre gaverne medio juni måned 2016. På det tidspunkt var

der en lang og fast praksis om, jf. bl.a. SKM 2010.2 SR som dels er offentliggjort og dels medtaget i den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.4.8. (Version 2.5. 29.01.2016 – 31.07.16), at opskrivningen svarer til bankens udlånsrente efter skat. Bankens rente indeholder alle de tillæg og renter som der i henhold til praksis skal indregnes i opskrivningen.

Konkret er driften i selskabet (indirekte via ejerskab af kapitalandele i andre selskaber) under afvikling og resultatet er fuldt indregnet i værdiansættelsen – jf. tidligere korrespondance med kompetentmyndighed – derfor er selskabets aktiver alene passive investeringer. Ved CAMP analysen bør det henses til at investeringen sker via et skattepligtig selskab - og ikke direkte via [person1]. De skattemæssige konsekvenser heraf skal indregnes. Hans forventninger er mellem 2 og 21/2 %.

SKM 2016.219 og den skærpelse af praksis som den er udtryk for, kan tidligst få virkning fra den har været offentliggjort i den juridiske vejledning eller i en SKM meddelelse, jf. den juridiske vejledning afsnit A.A.7.1.5. Det er, som det ses af den på tidspunktet relevante juridiske vejledning (se ovenfor), ikke sket.

Bestemmelsen i sektion 10.3 er sædvanlig, og har været brugt i en lang årrække, uden at det har givet anledning til bemærkninger fra gavemyndighederne. Et vilkår om at sektion 10.3 skal udgå af vedtægterne savner hjemmel. Gavemyndighederne må - som et minimum - skønne over værdien af denne ret. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at bestemmelsen alene giver mulighed for udbytte såfremt der på tidspunktet for udlodningen er fuld sikkerhed for forlods udbytteretten inklusive opskrivningen. Da opskrivningen indeholder en rente inklusive et risikotillæg, vil yderligere eller øget gaveafgift under henvisning til denne bestemmelse savne logisk mening.

SKAT Jura ... og SKAT Proces har bedt om et møde med mig, deloitte, BDO og Dansk Erhverv vedrørende A/B modellerne, herunder praksisændring/opskrivningssats/kursregulering samt jeres krav om, at bestemmelser som pk.t 10.3 skal udgå. Vi forsøger, at finde en dato for et sådant møde i september måned 2017. Bør et forslag til afgørelse ikke afvente udfaldet af det møde?

...”

SKAT udsendte herefter den 11. august 2017 forslag til afgørelse i sagen med frist for indsigelser til den 28. august 2017.Den 29. august forlængede SKAT fristen efter anmodning til den 30. august 2017, hvorefter SKAT traf afgørelsen i sagen den 31. august 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse ansat gaveafgift til i alt 8.181.148 kr. af de fire gaveoverdragelser, idet SKAT har anset værdien af de overdragne B-anparter for at være 54.541.000 kr. i alt.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. henvist til følgende (uddrag):

”...

Handelsværdien af [virksomhed1] ApS

[virksomhed1] ApS`s formål er at være holdingselskab for andre selskaber. Koncernens formål er produktion og salg af tæpper og investering i værdipapirer m.v.

Handelsværdien af [virksomhed1] ApS er af revisor opgjort således efter TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10:

Egenkapital pr. 30. juni 2015, [virksomhed1] ApS 61.276.032 kr.

Udloddet udbytte i året -49.900 kr.

Modtaget udbytte fra [virksomhed3] ApS 2.057.580 kr.

Fast ejendom (Lejlighed i [Tyskland]):

Regnskabsmæssig værdi 2.532.113 kr.

Skattemæssig værdi 2.532.113 kr. 0 kr.

Tilbageførsel af kapitalandele i:

[virksomhed2] ApS -9.632.149 kr.

[virksomhed3] ApS -11.860.624 kr.

Skattemæssig værdi af:

[virksomhed2] ApS 9.632.149 kr.

[virksomhed3] ApS 12.086.823 kr.

Årets resultat ekskl. Kapitalandele (Estimat for 12 måneder)

Resultat før skat for perioden 1/7 2015 – 30/6 2016 1.400.000 kr.

Skat heraf, 22 % -308.000 kr. 1.092.000 kr.

Samlet handelsværdi jf. TSS-cirkulære 2000-9 64.601.911 kr.

Afrundet 64.600.000 kr.

[virksomhed2] ApS:

Egenkapital pr. 30. juni 2015 9.632.149 kr.

Fast ejendom (Skovareal)

Regnskabsmæssig værdi 2.972.875 kr.

Skattemæssig værdi 2.972.875 kr. 0 kr.

Handelsværdi jf. TSS-cirkulære 2000-9 9.632.149 kr.

[virksomhed3] ApS:

Egenkapital pr. 30. april 2015 72.616.063 kr.

Udloddet udbytte i året -12.600.000 kr.

Estimeret resultat efter skat 2015/2016 12.000.000 kr.

Goodwill* 0 kr.

Årets resultat (Estimat for 2 måender):

Estimeret resultat efter skat for perioden 1/5 2016 – 30/6 2016 2.000.000 kr.

Handelsværdi jf. TSS-cirkulære 2000-9 74.016.063 kr.

*Goodwill er fastsat til DKK 0, idet [virksomhed1] ApS er forpligtet til at afstå anparterne til

regnskabsmæssig indre værdi i visse situationer, dog senest 1. maj 2020.

Værdi af forlods udbytteret:

SKAT har forhøjet værdien af de overdragne B-anparter med nutidsværdien af den del af den fremtidige værdistigning, som tilfalder B-aktierne i kraft af, at den forlods rente som efter SKATs opfattelse er fastsat til en størrelse, der er mindre end det afkastkrav, som en uafhængig køber af A-anparterne må antages at ville forlange.

I kraft af, at den vedtægtsbestemte rente er lavere end den markedsbaserede rente vil A-anparterne modtage en lavere opskrivning, end der ville kræves under markedsbaserede forhold. Derved har A--anpartshaveren givet afkald på en del af den fremtidig værdistigning, som ville være forlangt af en uafhængig køber. Den opskrivning, som A-anpartshaveren har givet afkald på, vil i stedet tilfalde alle anpartshaverne, fordelt efter deres nominelle andel af den samlede anpartskapital.

Når A-anparterne er tillagt en forrentning af den forlods udbytteret, der er mindre en den forrentning, som måtte antages at blive krævet af en uafhængig køber, er det SKATs opfattelse, at den vedtægtsbestemte udbytteret er fastsat som udslag af interessesammenfaldet mellem giver og modtager af de overdragne B-anparter.

Den del af værdistigning, som A-anpartshaveren har valgt at give afkald på, og som tilfalder B-anpartshaverne, er anset for at være en gave til B-anpartshaverne.

Værdien af afkaldet på en del af den forlods udbytteret, som tilfalder B-anparterne, er beregnet under følgende forudsætning:

Der er knyttet en forlods udbytteret til selskabets A-anparter til en værdi af 64.340.000 kr. jf. selskabets vedtægter punkt 10.1.

Den forlods udbytteret er tillagt en forrentning på 2,25 % p.a. jf. punkt 10.1. i selskabets vedtægter med helårlig rentetilskrivning.

Det er SKATs opfattelse, at forrentningen af den forlods udbytteret skal ske til en rente som må antages at ville blive krævet af en uafhængig investor. Dette svarer til en rente der afspejler markedets afkastkrav til en tilsvarende investering under hensyn til den individuelle risiko, som er knyttet til selskabets anparter og det på det givne tidspunkt eksisterende renteniveau i markedet. Denne rente fastsættes individuelt for det enkelte selskab ud fra en vurdering af selskabets særlige risikoprofil.

Såfremt den forlods udbytteret skulle forrentes på markedsvilkår, burde renten være fastsat til 6,5 % se tidligere vedlagte notat og beregning, som er foretaget af Kompetent Myndighed.

Kursværdien af den forlods udbytteret der er tillagt A-anpartshaveren kan beregnes til 22.271.538 kr. (64.340.000 kr. x 2,25 % /6,5 %)

Da der ikke, trods opfordringer er blevet fremsendt en udbytteplan, forudsætter beregningen, at der ikke sker en reel indfrielse af den forlods udbytteret.

SKATs foreløbige konklusion

Herefter kan værdiansættelsen af gaverne ansættes til:

Handelsværdi beregnet af SKAT (nedrundet) 73.800.000 kr.

(Se tidligere fremsendte notat angående værdiansættelsen)

Værdi af forlods udbytteret der tilfalder A-kapitalandelene (oprundet) 22.500.000 kr.

Restværdi til fordeling mellem A- og B-kapitalandele 51.300.000 kr.

Værdi af A-kapitalandele (51.300.000 kr.x2.950/295.000) 513.000 kr.

Værdi af B-kapitalandele (51.300.000 kr.x292.050/295.000) 50.787.000 kr.

Værdi af gave til hvert barn nom. 73.012,50 B-anparter 12.696.750 kr.

Skønsmæssigt tillæg for fordel ifølge vedtægterne punkt 10.3 1.000.000 kr.

Skønsmæssig værdi af overdragne B-anparter til hvert barn 13.696.750 kr.

Skattefrit bundbeløb -61.500 kr.

Beregningsgrundlag for gaveafgift 13.635.250 kr.

Gaveafgift, 15 % heraf 2.045.287 kr.

Allerede indbetalt -427 kr.

Forhøjelse af afgiften pr. barn 2.044.860 kr.

Skønsmæssigt tillæg for fordel ifølge vedtægterne punkt 10.3 1.000.000 kr.

Skønsmæssig værdi af overdragne B-anparter til hvert barn 13.696.750 kr.

Skattefrit bundbeløb -61.500 kr.

Beregningsgrundlag for gaveafgift 13.635.250 kr.

Gaveafgift, 15 % heraf 2.045.287 kr.

Allerede indbetalt -427 kr.

Forhøjelse af afgiften pr. barn 2.044.860 kr.

I alt forhøjelse af afgiften 4 x 2.044.860 kr. 8.179.440 kr.

Rådgivers indsigelse til SKATs forslag af 11. august 2017

1. Rådgiver argumenterer for

SKAT ikke har ændret værdiansættelsen inden for 6 måneder fra modtagelse af anmeldelsen og at

SKAT var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at kunne træffe en afgørelse.

2. Rådgiver argumenter for, at der er tale om en praksisændring

3. Rådgiver mener der er praksis for at SKAT godkender bestemmelser som fremgår af vedtægterne i punkt 10.3. (se ordlyd nedenunder)

4. Rådgiver mener ikke, at opskrivning af forlods udbytteret skal fortsætte uendeligt, idet han mener at opskrivningen skulle løbe til gavegivers død.

SKATs kommentarer til rådgivers indsigelse til SKATs forslag af 11. august 2017

1. Fristen

SKAT har bedt om yderligere materiale til beregning af goodwill den 23. februar 2017. Den 2. marts 2017 modtager SKAT mail fra rådgiver hvoraf følgende tekst fremgår

”[virksomhed5] har set aftalen. På den baggrund har [virksomhed5] konkluderet at prisen på aktierne ligger fast.

Da prisen er fast, giver det ingen mening at foretage en goodwill beregning / anden værdiansættelse.

Aftalen er indgået med en børsnoteret virksomhed og underlagt fortrolighed.”

Den 2. marts 2017 er SKAT hermed gjort bekendt med, at de faktuelle oplysninger som skulle ligge til grund for en korrekt værdiansættelse af det overdragne selskab ikke er tilgængelige for SKAT.

SKAT har herefter foretaget en beregning ud fra det foreliggende materiale.

SKAT anser den 2. marts 2017 for at være den frist hvorfra 6 måneders fristen løber.

2. Praksisændring

Det har siden modellen blev godkendt været en forudsætning, at den forlods udbytteret var tillagt en forrentning, og at denne forrentning skulle afspejle risikofaktoren. I Ligningsrådets bindende forhåndsbesked (SKM2003.66.LR) skrive man således:

”Den matematiske formel, der beregner den indtrædende aktionærs samlede vederlæggelse, ses ikke at tage højde for den risiko, som A-aktionæren påtager sig ved gennemførelsen af modellen. Formlen ses endvidere ikke at tage højde for den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling. Det må lægges til grund, at uafhængige parter i en situation som denne ville søge sig kompenseret for disse elementer ved at lade det indgå i prisfastsættelsen.

Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede generationsskiftemodel kan accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af, at rente og risikofaktor indgår i den formel, der fastlægge A-aktionærernes forlods udbytteret.”

I den bindende forhåndsbesked SKM2003.134.LR skriver Ligningsrådet i udtalelse:

”Rådgiver har ikke ønsket en stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Spørgsmålet om S’ skattemæssige anskaffelsessum besvares derfor under forudsætning af, at aftalen om aktionærernes forpligtigelse til at stemme for A-aktiernes forlods udbytteret op til og med 4.825.000 kr. i perioden til og med generalforsamlingen 2005 er udtryk for markedsværdien af den kompensation, som A-aktionærer vil kræve under hensyn til den indtrædende aktionærs kontante anskaffelsessum, risikoen for at det fulde beløb ikke erlægges på grund af f.eks. selskabets førtidige opløsning samt den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling.”

Det har derved siden modellens indførelse været hensigten, at de A-aktier, hvortil der er knyttet en forlods udbytteret, skal være udformet på samme betingelser, som en uafhængig køber af A-aktierne må antages at ville kræve. Hvordan denne markedsbestemte forrentning skal beregnes i praksis, blev der imidlertid ikke taget stilling til. I begge disse to tidligere afgørelser er det dog tydeligt, at det er en uafhængig A-aktionærs afkastkrav, der er bestemmende for forrentningen af den forlods udbytteret.

I efterfølgende spørgsmål har udbytterettens forrentning været fastlagt ud fra varierende kriterier.

SKM2004-416.LR – 6 % - ingen nærmere begrundelse

SKM2005.549.LR – 5 % - ingen nærmere begrundelse

SKM2008.697.SRSKATLR – 3,75 % - ekstern finansieringsrente efter skat

LSR2009.09-00316 – 5 % - ingen nærmere begrundelse

SKM2010.2.SR – 4 % - ekstern finansieringsrente efter skat

SKM2010.516.SR – 4,5 % efter skat

SKM2011.79.SR – 4 % - lang obligationsrente – intet risikotillæg

SKM2011.571.SR – 3 % - henvisning til SKM2008.697

SKM2015.195.SR. 6,3 % - DFC beregning

SKM2016.52.SR – en rente på 3 % afvises med begrundelsen ”Det er endvidere SKATs holdning, at der som kompensation for, at værdiansættelsen af udbytteretten er en nutidsværdiopgørelse, samt udtryk for betaling af den risiko, der er ved ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytteret, skal indarbejdes et afkastkrav.” Størrelsen på dette afkastkrav er dog ikke fastsat i ligningsvaret.

SKM2016.219.SR – 3 % afvist. Afkastkravet skønnes at ligge mellem 8 og 12 %.

De seneste afgørelser, er dermed helt i tråd med de oprindelige afgørelser, der lægger vægt på, at der skal være tale om en uafhængig A-aktionærs afkastkrav, når forrentningen af den forlods udbytteret fastlægges. Dermed er udgangspunktet, at forrentning af den forlods udbytteret skal afspejle afkastkravet til en egenkapitalinvestering og ikke til fremmedkapitalens forrentningskrav, der må antages at være lavere, da det et bedre sikret i tilfælde af selskabets manglende betalingsevne.

I påpeger, at der findes en fast praksis, hvorefter SKAT godkender en lav forrentning.

Vi finder ikke, at der foreligger en fast praksis, og dermed er der ikke tale om en praksisændring

En række af enkeltstående afgørelser fra underordnede myndigheder i konkrete sager kan efter vores opfattelse ikke betragtes som en praksis, som skatteyderne kan støtte ret på.

Vi finder heller ikke, at skatteyder har en retsbeskyttet forventning til, at tidligere administrative afgørelser for andre skatteydere kan lægges til grund for afgørelser i deres egen sag. Især på skønsområdet, som der er tale om i dette tilfælde, er der tale om en konkret vurdering i hver enkelt forhold, uden at der kan støttes ret på tilsvarende vurderinger.

Der henvises i det hele til den Juridiske Vejledning A.A.7 og de afgørelser, der her er henvist til.

3. Praksisændring angående punkt 10.3 i vedtægterne

SKAT finder ikke, at der foreligger en fast praksis for at godkende vedtægtsændringer som anført i punkt 10.3.

En række af enkeltstående afgørelser fra underordnede myndigheder i konkrete sager kan efter vores opfattelse ikke betragtes som en praksis, som skatteyderne kan støtte ret på.

4. Forlods udbytteret sat til at løbe uendeligt

SKAT har forgæves opfordret parterne til at indsende en plan over selskabets fremtidige udbytteudlodninger.

Da SKAT ikke har kunnet komme i besiddelse af en sådan er forlods udbytteretten sat til at løbe uendelig.

Lovregler på området

Modtager man en post anparter som gave, skal man betale en afgift af den del af gavens værdi, som overstiger en mindstegrænse i henhold til boafgiftsloven § 23, stk. 1 jf. § 22, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015).

Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Hvis det ikke er muligt at finde en handelsværdi, fordi der ikke er sket salg af aktier eller anparter på almindelige markedsvilkår, eller der ikke på anden måde kan fastlægges en objektiv handelsværdi, kan man foretage et skøn af aktiernes værdi ved at anvende hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter. Goodwill beregnes i henhold til TSS-cirkulære 2000-10. Adgangen til at anvende de nævnte cirkulærer findes i Styresignal i forbindelse med ophævelse af formueskattekursen, som er offentliggjort i SKM2015.96.SKAT.

Hvor de nævnte cirkulærer skønnes ikke at resultere i en retvisende handelsværdi, kan værdiansættelsen i stedet ske efter principperne i vejledningen ”Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Værdiansættelse” (Serienummer E nr. 238, senest offentliggjort 15. januar 2013).

SKAT har mulighed for at ændre værdien af gaven, når denne ændring kan ske inden for 6 måneder efter modtagelsen af de oplysninger, som er nødvendig for at kunne tage stilling til værdiansættelsen. Reglen findes i boafgiftslovens § 27 stk. 2.

Ved for sen betaling af gaveafgift opkræves renter efter boafgiftslovens § 38, stk. 1.

Såfremt der er knyttet en forlods udbytteret til en given aktieklasse, skal udbytteretten efter praksis være forrentet med en rente, der svarer til, hvad en uafhængig køber må antages at ville forlange. Denne rente skal afspejle det generelle renteniveau samt et risikotillæg, der opgøres specifikt for det enkelte selskab.

Afgørelser på området

Bindende svar (SKM2016.219.SR)

Skatterådet afviste at forrentning af den udestående saldo på en forlods udbytteret kunne fastsættes til 3 %. Man fandt, at renten skulle svare til det afkastkrav på en unoteret aktie, som en uafhængig investor ville kræve i afkast af sin investering i aktier i det konkrete selskab. Man fandt, at afkastkravet på en unoteret aktie med gennemsnitlig risiko kunne beregnes til ca. 8-12 %.

Bindende forhåndsbesked (SKM2003.66.LR)

Ligningsrådet fandt, at det var en forudsætning for godkendelse af den forelagte generationsskiftemodel med opdeling i A- og B-aktier, at den udstående saldo på forlods udbytteretten, at en rente- og risikofaktor indgik i den formel, der fastlagde A-aktionærernes forlods udbytteret.

Indeksering af forlods udbytteret:

Det er SKATs opfattelse, at den valgte forrentning af en forlods udbytteret skal afspejle det rentekrav, som en uafhængig køber måtte antages at stille til forrentning af A-anparterne, hvis disse skulle udbydes til salg.

Dermed er det ikke selskabets eksterne finansieringsrente, men en uafhængig aktiekøbers afkastkrav, der skal danne udgangspunkt for fastsættelse af forrentning af en forlods udbytteret, som er tillagt selskabets A-anparter.

Dette synspunkt fremgår af bindende svar fra Skatterådet (TfS 2016, 132 eller SKM2016.219.SR), som er omtalt ovenfor.

Ud fra Kompetent Myndigheds notat fastsætter SKAT rentesats til 6,5 %. Notatet er tidligere vedlagt som bilag.

Udbyttefordel til B-anpartshaverne

Ifølge vedtægterne for [virksomhed1] ApS fremgår det af punkt 10.1, 10.2 og 10.3:

...

Ved at indføre passus 10.3 i vedtægterne er B-anparterne blevet begunstiget med en ret som 3. mand givetvis ikke ville kunne opnå ved et køb af B-anparter uden at skulle betale en højere pris.

SKAT har skønsmæssigt vurderet denne fordel til B-anparterne til en værdi af 1.000.000 kr. for hvert barn.

Under hensyn til selskabets hidtidige indtjeningsforhold finder SKAT det overvejende sandsynligt, at man hvert år vil være i stand til at udlodde et beløb til hver B-anpartshaver, der mindst svarer til progressionsgrænsen for aktieindkomst. Da selskabet findes at have både evne og vilje til at foretage en sådan udlodning, finder SKAT, at anparterne er tillagt en sikker årlig indtægt, og at en sådan indtægt vil blive tillagt økonomisk værdi af en uafhængig investor.

Såfremt der udloddes et beløb svarende til progressionsgrænsen for aktieindkomsten (50.600 i 2016) årligt, og under antagelse af at denne progressionsgrænse forhøjes med 2 % pr. år, må en uafhængig investor antages at ville sætte denne indtægt til en værdi af:

Værdi af udbytte: 50.600/(6,5 % - 2 %) = 1.124.444 kr.

Nedrundet til 1.000.000 kr.

Beregningen er baseret på, at en uafhængig investor vil værdiansætte dette årlige udbytte som nutidsværdien af de fremtidige regulerede udbytteindtægter tilbagediskonteret med den risikojusterede rente på 6,5 %. Beregningen forudsætter, at denne udbyttebetaling vil finde sted fremover uden nogen øvre tidsgrænse.

SKATs endelige konklusion

SKAT har herefter ændret værdierne af gaverne således:

Handelsværdi beregnet af SKAT (nedrundet) 73.800.000 kr.

(Se tidligere fremsendte notat angående værdiansættelsen)

Værdi af forlods udbytteret der tilfalder A-kapitalandelene (oprundet) 22.500.000 kr.

Restværdi til fordeling mellem A- og B-kapitalandele 51.300.000 kr.

Værdi af A-kapitalandele (51.300.000 kr.x2.950/295.000) 513.000 kr.

Værdi af B-kapitalandele (51.300.000 kr.x292.050/295.000) 50.787.000 kr.

Værdi af gave til hvert barn nom. 73.012,50 B-anparter 12.696.750 kr.

Skønsmæssigt tillæg for fordel ifølge vedtægterne punkt 10.3 1.000.000 kr.

Skønsmæssig værdi af overdragne B-anparter til hvert barn 13.696.750 kr.

Skattefrit bundbeløb -61.500 kr.

Beregningsgrundlag for gaveafgift 13.635.250 kr.

Gaveafgift, 15 % heraf 2.045.287 kr.

Allerede indbetalt -427 kr.

Forhøjelse af afgiften pr. barn 2.044.860 kr.

I alt forhøjelse af afgiften 3 x 2.044.860 kr. 8.179.440 kr.

...”

Af notat af 29. marts 2017 udarbejdet af SKAT, Store Selskaber, Kompetent Myndighed, fremgår bl.a. følgende:

”1.

Se vedhæftet bilag for WACC opgørelsen. Mere specifikke antagelser i forhold til dette selskab er muligt hvis SKY ønsker at komme med input til udregningen, nærmere specifikke antagelser er dog ikke lavet pt. af KM. I opgørelsen er cost of equity pr. 31-12-2015: 8,47 % og pr. 31-12-2016: 7,83 %. Det er mit skøn, inspireret ud af cost of equity, at markedsafkast af DKK 64.340.000 er på 7,5 % (7,83 % nedafrunding til 7,5 %).

Handelsværdi af den forlods udbytte ret af 64.340.000 har jeg beregnet som 64.340.000 x 2,25 %

forrentning / 7,5 % afkast. Dette giver 19.302.000. Forrentning af 2,25 % er lavere end afkastkravet på niveau med marked, og derfor er handelsværdi lavere end nominale værdi af 64.340.000.

Handelsværdi forlods udbytte ret: 64.340.000 = 64.340.000 * 2,25 % / 7,50 % = 19.302.000

Goodwill i forhold til de to driftsselskaber, [virksomhed4] A/S og [virksomhed3] ApS, er fastsat til DKK 0.

Goodwill på DKK 0 af [virksomhed3] ApS er begrundet med en ikke dokumenteret aftale. Under visse situationer, dog senest 1. maj 2020 er [person1] forpligtet til at afstå anparterne til regnskabsmæssig indre værdi.

Årets resultat fra gave dato til salg dato kan derfor indregnes som en værdi som forventes at få.

Denne værdi er beregnet nedenfor:

Gave dato	27-06-2016
Salg dato	01-05-2020
Dage	1.404,00
Dage om år	365
Antal år	3,85
Årets resultat	15.145.000
Vækst	0,00 %
Årets resultat til salg dato	58.256.000
Andel	16,33 %
Andel årets resultat til salg dato	9.513.000

Årets resultat af 15.145.000 sammen med en vækst på 0,00 % er konservative antagelser for fremtidige resultater på grund af den historiske analyse som vises nedenfor. 4 års vækst er 15 %. Og fra 2012/2013 har der været vækst i årets resultat.

Årets resultat	Årlige vækst	Årlige vækst	%	4 år vækst	%
2015/2016	15.145.000	2.539.000	20 %	2.021.000	15 %
2014/2015	12.606.000	2.089.000	20 %
2013/2014	10.517.000	2.925.000	39 %
2012/2013	7.592.000	-5.532.000	-42 %
2011/2012	13.124.000
Middel	11.797.000

Skattemæssig værdi af [virksomhed3] ApS: 12.086.823 = 12.086.823 + 9.513.000 andel årets

resultat til salg dato = 21.599.823

Handelsværdi [virksomhed1] ApS: 64.600.000 = 64.600.000 + 9.513.000 andel årets resultat til salg dato = 74.113.000

Der er 2 (forlods) udbytte rettigheder i denne sag udover almindelige regler for udlodning af udbytte.

Først er der en forlods udbytte rettighed på 64.340.000 (se vedtægter sektion 10.1).

27-06-2016 værdipapirer: 64.600.000 - 64.340.000 = 260.000 * (292.050 B-kapitalandele / 295.000 selskabskapital / 4 børn) = 64.350 = 74.113.000 handelsværdi [virksomhed1] ApS -

19.302.000 handelsværdi forlods udbytte ret = 54.811.000 * (292.050 B-kapitalandele / 295.000 selskabskapital / 4 børn) = 13.565.723

Ligeledes, er også en udbytterettighed som muliggør at udbetale udbytte efter de almindelige regler for udlodning af udbytte (se vedtægter sektion 10.3). Her kan der foretages udbyttebetalinger udenom den forlods udbytte ret, såfremt selskabets markedsværdi efter udlodning udgør en værdi mindst svarende til den på det pågældende tidspunkt ikke udloddede del af den forlods udbytte inklusive tillæg.

Sidste rettighed gør det muligt at udbetale udbytte af alle fremtidige resultater efter almindelige regler, fordi der ikke indregnes goodwill i de underliggende driftsselskaber hvorved markedsværdi altid vil være lig regnskabsmæssig indre værdi.

Det bevirker at den første forlods udbytte rettighed ej forfalder og at børn allerede kan modtage udbytte af fremtidige resultater uden at det forlods udbytte rettighed bliver udbetalt.

Hvis den første forlods udbytte aldrig skal udbetales, så ifølge sektion 10.3, er der ingen forventet pengestrøm for A-kapitalandele, hvorved ingen forventet pengestrøm er lig med ingen værdi.

27-06-2016 værdipapirer: 64.600.000 - 64.340.000 = 260.000 * (292.050 B-kapitalandele / 295.000 selskabskapital /4 børn) = 64.350 = 74.113.000 - 0 = 74.113.000 * (292.050 B-kapitalandele / 295.000 selskabskapital /4 børn) = 18.342.968

I forhold til ovenstående tilgang skal det hertil dog stadig anses at den forlods udbytte ret er til stede, hvorfor denne nødvendigvis ikke behøver at have en værdi lig 0. Dog, giver sektion 10.3 den nødvendige fleksibilitet til at tilsidesætte forlods udbytte ret. Det er derfor min vurdering at man ikke ville forvente at se sektion 10.3 i vedtægter i en uafhængig transaktion, og derfor er værdi fastsat til 0.

...”

Af bidrag af 29. maj 2017 fra SKAT Store Selskaber, Kompetent Myndighed, fremgår bl.a. følgende:

”... En forrentning på 2,25 % er lavere end afkastkravet på markedet, så handelsværdien af forlods

dbytteretten med en forrentning på 2,25 % medfører en lavere værdi end den nominelle værdi. Afkastkravet på forlods udbytteretten skal derfor ændres til et afkastkrav på niveau med markedet, baseret på en konkret cost of equity / wacc analyse af virksomheden, for at undgå en underkurs. Nedenstående analyse viser at cost of equity per 27-06-2016 er 7,55 %. SKAT holder fast i 7,50 %.

...

Afkastkravet på selskabsspecifikke investeringer, ud over d rift / selskaber er 27-06-2016 i kr., er beregnet og gengivet nedenfor. Det giver et vægtet afkast på 6,50 %.

...

Goodwill i forhold til de tre driftsselskaber, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed3] ApS, er fastsat til DKK 0. SKAT er ikke enig i, at goodwill er lig med nul. Goodwill i forhold til [virksomhed3] ApS er ansat af SKAT til andelen af årets resultat til og med salgsdatoen på 9.513.000 kr. Den samlede værdi af [virksomhed1] ApS er opgjort til 74.113.000 og ikke 64.600.000 som anført i anmeldelsen af gaveafgiften.

...

Det er SKATs vurdering at man ikke ville forvente at se sektion 10.3 i vedtægterne i en uafhængig transaktion.

...”

Af SKATs udtalelse af 30. november 2017 til klagen fremgår bl.a. følgende (uddrag):

”...

Vedr.: primær påstand- ugyldighed pga. forældelse

SKAT fastholder, at der ikke er indtrådt forældelse i sagen. SKAT finder, at de indkaldte oplysninger alle er af betydning for værdiansættelse, og at disse oplysninger ikke var offentligt tilgængelige og ikke kunne fremskaffes fra andre kilder end gavegiver i kraft af dennes stilling som direktør og hovedaktionær.

Det er SKATs opfattelse at en udbytteplan er af væsentlig betydning for fastsættelse af værdien af en forlods udbytteret. Dette gælder også, selv om udbytteplanen kun kan fastsættes med nogen grad af usikkerhed.

Det fremgår alene af selskabets vedtægter, at udbyttet kan udloddes på anfordring. Det er ikke muligt for SKAT at udlede den forventede tidsmæssige placering af udbyttet ud fra denne bestemmelse.

Det fremgår af bindende svar SKM2010.2, vedr. en generationsskiftemodel med brug af A- og Baktier at:

"Den forlods udbytteret skal iagttages loyalt ud fra forretningsmæssige og forsvarlige vurderinger henset til X NS' økonomiske stilling på det pågældende udlodningstidspunkt.

Såfremt selskabets kapitalforhold ud fra en forretningsmæssig forsvarlig begrundelse nødvendiggør, at et givet års resultat efter skat ikke udloddes vil det ikke have betydning for den forlods udbytteret."

Af samme bindende svar fremgår:

"Såfremt Z ApS [forældrenes holdingselskab efter omstrukturering] ikke modtager det fulde beløb, som den forlods udbytteret er opgjort til, kan anføres, at Y ApS [børnenes holdingselskab efter omstrukturering] ikke har betalt tilstrækkeligt for andelen i X NS [driftsselskabet, som indtil omstruktureringen var ejet af forældrene] og dermed vil det skulle vurderes, hvorvidt der er overført værdier fra forældre til børn."

Brugen af A/B-aktiemodellen må dermed forudsætte, at "driftsselskabet" loyalt udlodder sit overskud efter skat til forældrenes selskab løbende, indtil den forrentede forlods udbytteret er udlignet. Se ligeledes SKM2016.52.SR.

Såfremt den forlods udbytteret årlig tilskrives med et beløb, der er mindre end hvad en uafhængig part, der investerer i selskabets A-aktier, måtte forventes at kræve, vil den del af den samlede egenkapital, der ligger ud over den forlods udbytteret, og som fordeles blandt samtlige aktionærer, vokse med et beløb svarende til forskellen mellem den vedtægtsmæssige og den markedsbestemte til skrivning. Dermed får B-aktionærerne hurtigere andel i den fremtidige værdistigning i forhold til den situation, hvor saldoen på den forlods udbytteret er opskrevet med det markedsbestemte.

Da B-aktionærerne således har udsigt til en hurtigere værdistigning i forhold til en anden investering med en tilsvarende risikoprofil, vil dette have en økonomisk værdi, som påvirker kursen på Baktierne.

Dermed har A-aktionæren givet afkald på en del af den værdistigning, som under markedsbestemte forhold ville tilfalde ham. Dette afkald på værdistigning antages at komme i stand i kraft af interessefællesskabet mellem A-og B-aktionærerne og dermed udgøre en gave til B-aktionærerne.

Værdien af afkaldet på den forlods udbytteret kan herefter fastsættes som nutidsværdien af forskellen mellem de beløb, som en uafhængig part må antages at ville kræve i udbytte og opskrivning, og det udbytte, som faktisk planlægges udbetalt til A-anpartshaveren. Hertil kommer nutidsværdien af den saldo på den forlods udbytteret, som måtte være udestående på tidspunktet for den vedtægtsbestemte udbytterets ophør, da selskabets samlede værdi efter dette tidspunkt tilfalder alle anpartshavere i forhold til deres andel af selskabskapitalen i overensstemmelse med vedtægterne.

Denne formuefordel (F) kan beregnes som:

RT1 = risikojusteret tilskrivning til saldo på forlods udbytteret i det enkelte år

VT1 = vedtægtsmæssig tilskrivning til saldo på forlods udbytteret i det enkelt år (Hvis det faktiske udbytte til A-aktionæren er større end den vedtægtsmæssig tilskrivning erstattes tilskrivningen af det faktiske udbytte)

Re = forventet risikojusteret afkastkrav

n = antal år før den forlods udbytteret er indfriet

USn = ultimo saldo efter risikojusteret tilskrivning til saldo på forlods udbytteret ved udløb af den forlods udbytteret ved vedtægtsbestemt tilskrivning

Den del af denne værdi, som tilfalder B-aktionærerne ( VB) kan da beregnes som:

VB = F x B-nom/S-nom

B-nom = B-aktiemes nominelle værdi

S-nom = samlet nominel aktiekapital.

Det er dermed, en forudsætning for et korrekt estimat over værdien af afkaldet på en markedsbestemt tilskrivning af saldoen på den forlods udbytteret, at man har kendskab til den tidsmæssige placering af det forventede fremtidige udbytte. SKAT har dermed endnu ikke modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at fastsatte gavens værdi.

Samtidig finder SKAT at det er relevant at indkalde en begrundelse for valget af rentesats, da dette valg kan være baseret på forudsætninger, der ikke er SKAT bekendt, og som man ikke direkte kan aflæse i de tilgængelig årsregnskaber for selskabet for en periode, der ligger forud for overdragelsen.

Vedr.: subsidiær påstand: ugyldighed pga. praksisændring

Det er SKATs opfattelse at Skatterådet har ændret sin praksis for fastsættelse af størrelsen på den krævede forrentning af den til enhver tid udestående saldo på en forlods udbytteret anvendt i forbindelse med en A/B-aktiemodel, blev ændret ved sin afgørelse SKM2016.219.SR af 26. april 2016 offentliggjort den 13. maj 2016.

Det er således SKATs opfattelse, at den nye praksis er kendt den 13. maj 2016, og dermed omfatter alle gaveanmeldelser, der indsendes til SKAT efter denne dato.

Gaveanmeldelsen er modtaget hos SKAT den 1. august 2016 og selskabets vedtægter er ændret pr. 11. juli 2016. Skatterådets afgørelse må da antages at være parterne bekendt på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Vedr.: værdiansættelse

SKAT fastholder, at den anvendte rente på den til enhver tid udestående saldo på den forlods udbytteret skal være en rente før skat på 6,5 %.

Dette er begrundet med, at renten skal afspejle det afkastkrav, som en uafhængig investor ville kræve, for en investering i et aktiv med en tilsvarende risikoprofil. Dette afkastkrav må antages at være gældende for en sådan investering uanset investorens skattemæssige status. I modsat fald, skulle der beregnes forskellige afkastkrav, hvis der er tale om en privat investor, der bliver beskattet som kapitalindkomst, en personlig investor, der har status som næringsdrivende, et selskab, som er undergivet selskabsbeskatning, eller evt. et selskab, der er beskattet efter udenlandske regler.

Værdiansættelse af B-anpartshavernes adgang til almindeligt udbytte før indfrielse af Aanpartshaverens adgang til forlods udbytte

SKAT fastholder, at B-aktionærens adgang til udbytte vil have en konkret økonomisk værdi, således at værdien af B-anparterne ikke er begrænset til restværdien af [virksomhed1] ApS efter fradrag af den forlods udbytteret på 64.340.000 kr. svarende til B-anparternes nominelle værdi.

Det fremgår af punkt 10.3 i selskabets vedtægter, at:

"Uanset den forlods udbytteret kan det hvert år på den ordinære generalforsamling besluttes, at der skal udloddes et almindeligt udbytte, der fordeles forholdsmæssigt mellem A- og B-kapitalandelene efter de almindelige regler for udlodning af udbytte. Det er dog en betingelse for enhver sådan udlodning af et almindeligt udbytte på et tidspunkt, hvor det forlods udbytte inklusive tillæg ikke er fuld udloddet, at selskabets markedsværdi efter udlodning af det almindelige udbytte udgår mindst et beløb svarende til den på det pågældende tidspunkt ikke-udloddede del af det forlods udbytte inklusive tillæg. A-kapitalandelenes andel af et sådant almindeligt udbytte fragår ikke ved opgørelsen af den ikke- udloddede del af det forlods udbytte. "

Det fremgår ikke, hvordan selskabets markedsværdi kan beregnes. Såvel ved udgangen af regnskabsåret 2015/16 og 2016/17 overstiger selskabets regnskabsmæssige egenkapital 64,6 mio. kr. uden tillæg af goodwill. Det må således antages, at selskabet vil være i stand til at foretage udlodning til B-anpartshaverne, med mindre selskabet kommer ud for et alvorligt økonomisk tilbageslag. Selskabet har i intet regnskabsår siden 2004/05 være underskudsgivende (oplysninger for tidligere år er ikke umiddelbart tilgængelige i SKATs systemer). I denne periode havde selskabet sit dårligste resultat i 2012/12 med et resultat efter skat på 2,1 mio. kr. og sit bedste resultat i 2009/10 med 9,4 mio. kr. Selskabet har for regnskabsåret 2015/16 udloddet 2,2 mio. kr. og 2,0 mio. kr. for 2016/17.

Under forudsætning af at selskabets økonomi ikke undergår en markant forværring ville det derved have mulighed for at udlodde et årligt beløb til B-aktionærerne. Samtidig finder SKAT, at det i kraft af interessefællesskabet mellem A- og B-anpartshaverne er sandsynligt, at der vil ske udlodning til B-anpartshaverne. Banparterne menes derfor at være tillagt en potentiel sikker indkomst.

Det er SKATs holdning, at en sådan potentiel sikker indkomst ville blive tillagt en værdi af en ekstern investor, og at denne indkomst vil indgå i værdiansættelsen på linje med kuponrenten på en obligation.

SKAT finder, at det under hensyn til selskabets indtjeningsforhold er realistisk, at der kan ske en udbetaling til hver af de 4 B-anpartshavere på 65.000 kr.

Som det fremgår af afgørelsen har SKAT estimeret det risikojusterede afkastkrav til 6,5 %.

En uafhængig investor vil være villig til at betale mere end kurs 100, for en anpart, der må antages at give et årligt afkast på mindst 65.000 kr. Under antagelse at selskabet vil udlodde 65.000 kr. til hver af Banpartshaverne vil nutidsværdien af dette afkast kunne beregnes efter reglerne om en uendelig annuitet som det forventede årlige almindelige udbytte tilbagediskonteret med der risikojusterede afkastkrav:

Nutidsværdi af forventet udbytte: 65.000/(6,5/100) = 1.000.000 kr.

SKAT fastholder herefter at 1.000.000 kr. er et realistisk estimat for den værdi, som en uafhængig investor ville tillægge B-anparternes adgang til almindeligt udbytte.

Når det i tidligere bindende svar er godkendt, at der kan udbetales et begrænset årligt beløb forud for en tillagt forlods udbytteret, må dette ses i sammenhæng med, at B-aktierne her har været ejet af et holdingselskab. Da der er knyttet visse omkostninger til regnskabsaflæggelse m.v. til driften af et holdingselskab, og holdingselskabet ikke har haft andre indtægter, er det her godkendt at der kunne ske en vis betaling af udbytte, da B-aktionæren i modsat fald skulle foretage løbende indskud i selskabet for at opretholde egenkapitalen.

SKAT mener ikke, der findes offentliggjorte afgørelser, der direkte tager stilling til udlodning af almindeligt udlodning af udbytte til alle aktionærer forud for nedbringelse af den udestående saldo på A-aktionærernes forlods udbytteret, hvor denne udlodning sker direkte til personer, hvor der eksisterer et interessefællesskab mellem A- og B-aktionærerne.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at den påklagede ansættelse ikke er sket rettidigt, og at den af klageren anvendte værdiansættelse derfor ikke kan ændres. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig, da den er sket i strid med lighedsgrundsætningen. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at den påklagede ansættelse er forkert.

Klagerens repræsentant har i klagen bl.a. anført følgende til støtte herfor (uddrag):

“...

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at

SKAT har den 8. februar 2017 som følge af manglende anmodning om oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2 (dagældende) ikke mulighed for at ændre den anmeldte værdiansættelse.

I henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 2 gælder der en 6-måneders frist for SKATS godkendelse af gaveanmeldelser. 6 måneders fristen begynder først, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen. Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende, hvis Ikke SKAT anmoder om yderligere nødvendige oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig.

De oplysninger som SKAT den 5. januar 2017 anmodede [person1] om falder uden for materiale, der kan berettige til fristforlængelse.

SKATs skrivelse af 5. januar 2017 er en standardskrivelse uden reelt indhold, som alene er udsendt for at forsøge at købe sig tid ud over 6 måneders fristen.

SKAT kan ud af vedtægterne se, at forlodsretten kan udloddes på anfordring, og at der ikke er nogen tidsbegrænsning. Det er ikke usædvanligt og tværtimod netop det argument som Skatterådet i offentliggjorte afgørelser bruger for en lavere opskrivning af forlodsretten. Rettighedshaveren har således over tid større sikkerhed for at få sine penge, end hvis det skulle ske inden for en kort tidshorisont. SKAT kan - og har med sin afgørelse, jf. bilag 1 meget tydeligt demonstreret - at det er muligt for SKAT at træffe en afgørelse uden en udbytteplan. Derfor kan en anmodning om denne form for oplysning ikke medføre forlængelse af 6-månersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Allerede fordi SKAT ikke inden for 6-månedrs fristen har ændret værdiansættelsen af gaven eller bedt om nødvendigt materiale, vil SKAT ikke kunne ændre den af parterne anvendte værdiansættelse, jf. boafgiftslovens (dagældende) § 27, stk. 2, sidste punktum.

Til støtte for påstanden om ugyldighed gøres det gældende, at

SKATs afgørelse, bilag 1 er i strid med SKATS faste praksis.

Som det fremgår af SKATs brev af 5. januar 2017, har SKAT taget sagen op da Skatterådet i en afgørelse fra tidligere på året SKM2016.219 SR har fundet, at den valgte rente skal svare til den rente, som en uafhængig køber må forventes at ville kræve, og at denne forrentning normalt ville ligge inden for et interval på 8-12 %.

SKAT formulerer det selv som en praksisændring.

Klager var på gavetidspunktet den 27. juni 2016 ikke bekendt med den nævnte afgørelse, som hvis den danner præcedens, er en meget betydelig skærpelse af praksis. SKAT har ikke varslet nogen ændring hverken i den juridiske vejledning eller i et styresignal. Tværtimod fremgik det netop af den juridiske vejledning C.B.2.1.4.8, jf. SKM 2010.2, at opskrivningen fastsættes til den rente som banken anvender over for selskabet altså en såkaldt finansieringsrente.

SKAT har i SKM2008.697, SKM2010.2 og SKM2011.571 (afgørelser som er offentliggjort i den juridiske vejledning, og som er afgjort af Skatterådet (altså alle som henset til afgørelsen i SKM 2016.615, side 52 og den juridiske vejledning A.A.7 er udtryk for administrativ praksis)) bestemt, at der i A/B modeller skal ske en opskrivning og at opskrivningen er en finansieringsrente - ikke som i SKM 2016.219 - et alternativ afkastkrav. Denne markante praksisændring, som løfter renten efter SKAT (som opskrivningen af udbytteretten er udtryk for) meget væsentligt, kan ikke ske uden, at praksisændringen varsles i et styresignal.

Som det fremgår af SKM 2010.2, og som det er almindeligt kendt, udgør bankens rente både en ren rente og et risikotillæg. Derfor er hele den diskussion omkring risikotillæg, som man hos SKAT fortolker ud af SKM 2016.219 forkert. Der har altid været et risikotillæg. Skatterådet har, jf. bl.a. SKM 2010.2, bestemt, at dette tillæg skal svare bankens risikotillæg.

Til støtte for påstanden om at der er fejl ved SKATs skøn gøres det gældende, at

SKAT ikke har foretaget en konkret vurdering af gavens værdi. Selskabets vedtægter og overdragelsesaftalen indeholder på den ene side en hel række begrænsninger og for gavemodtagerne og på den anden side en hel række rettigheder for gavegiver. Hverken Kompetent Myndighed eller gavemyndighederne har vurderet disse forpligtelser/rettigheder.

I afgørelsen SKM 2015.195 opstiller SKAT en helt række momenter, som taler for, at opskrivningen (risikotillægget) bliver lavt. Her nævnes bl.a. forhold som, at forlodsretten ikke tidsmæssigt falder bort, at den som har forlodsretten selv kan bestemme, hvornår midlerne skal ud, at A-kapitalandelene også efter udlodningen af forlodretten har rettigheder, at det er realistisk, at forlodsretten kan udloddes til A-aktionærerne og lign. Alle disse forhold er til stede i nærværende sag, jf. vedtægterne. Bemærk endvidere, at Selskabet via belåning af ejendommene umiddelbart vil kunne udlodde en meget stor del af værdierne ud til A-kapitalandelene. A-aktionærens risiko er derfor minimal - hvorfor risikotillægget bør være minimalt.

Endvidere er det meget væsentligt, hvis man fra SKATs side henholder sig til WACC m.v. og sammenligner med relevante selskaber - de standarder som Kompetent Myndighed anvender med noterede selskaber, hvor man ikke har nogen form for indflydelse hverken på risikoen ved driften eller på, hvornår pengene skal ud af Selskabet. I nærværende sag har A-aktionæren fuld kontrol over Selskabet, en stor del af A kapitalens værdi er likvid og A-aktionæren kan trække pengene ud, som det passer ham.

Et selskab i drift, som Kompetent Myndighed sammenligner med, vil - hvis fremmedkapitalen er billige end det afkast, man kan få på egenkapitalen - til enhver tid låne penge i banken. [virksomhed1] ApS er, som følge af at der er tale om et holdingselskab - hvor pengene først udloddes, når ejeren skal bruge pengene - overkapitaliseret, hvilket aldrig vil ske i et driftsselskab med udefrakommende investorer. Overkapitaliseringen gør at Kompetent Myndigheds værdiansættelse af opskrivningen er forkert.

Den rente som SKAT Kompetent Myndighed har fastsat på 6,5 %.

Dette afkastkrav er selskabets afkastkrav - ikke investorens afkastkrav. Allerede fordi SKAT Kompetent Myndighed overser at selskabet er skattepligtigt er dette skøn forkerte. En investor i selskabet ville - såfremt afkastkravet i øvrigt var rigtigt - aldrig kunne få mere end resultatet efter skat og omkostninger i selskabet.

Alt dette taler for, at opskrivningen på 2,25 %, som er anvendt af klager i denne sag, er passende og ikke skal tilsidesættes af SKAT.

SKAT har endvidere værdiansat en værdiløs ret i vedtægterne til i alt 4.000.000 kr. 1.000.000 kr. pr. barn.

Bestemmelsen i vedtægterne om at der uanset den "forlods" udbytteret kan udloddes udbytte. Ordet forlods er ikke afgørende for vurderingen - det afgørende er at der ikke er tale om formueforskydning, jf. også SKM 2015.274 SR.

Skatterådet har i flere sager, som er offentliggjorte, godkendt at der kan udloddes udbytte til alle aktionærerne uanset forlodsretten, jf.:

a. SKM 2016.219 SR

b. SKM 2011.571 SR

c. SKM 2009.600 SR

Som det fremgår af bilag 1, mener SKAT ikke at der er offentliggjort praksis herom.

Nærtstående har samme rettigheder som uafhængige parter.

Udbyttet som kan udloddes i medfør af bestemmelsen er begrænset. Forlodsretten og opskrivningssatsen, som begge er godkendt af SKAT, skal der være fuld sikkerhed for efter udlodningen.

Såfremt muligheden udnyttes, modtager alle udbytte svarende til deres relative ejerandel af selskabet. Udlodninger i medfør af bestemmelsen kan alene ske, hvis A-kapitalen bestemmer det. Forlodsretten opskrives på sædvanligvis, og A- og B-kapitalandelenes værdi bliver derfor ikke forringet.

Bestemmelsen er medtaget for at gøre det muligt at imødese forskellige behov hos aktionærerne. I det nuværende marked vil A-kapitalen således ofte opnå en bedre forrentning ved at lade pengene opskrive til 2,25 % (efter skat), end ved at trække dem ud som udbytte. B-aktonærerne, som er ofte er et andet sted I deres liv, vil ofte gerne have flere penge ud til forbrug.

Forlods retten vil blive brugt i takt med A-kapitalens behov, og vil senest i forbindelse med ejeren af kapitalklassens død, blive udloddet, for at dække de betydelige skatter og afgifter døden vil udløse.”

I indlæg af 29. januar 2018 har repræsentanten tillige anført følgende i forlængelse af SKATs udtalelse af 30. november 2017:

”SKATs udtalelse giver anledning til følgende bemærkninger, idet det præciseres, at vores nedlagte påstande og anbringender fastholdes.

Vedrørende primær påstand - ugyldighed pga. forældelse

Argumentationen i klagen af 17. oktober 2017 suppleres med følgende.

Krav om loyal udlodning vedrører alene de A/B modeller, hvor det forlods udbytte falder bort, såfremt det ikke er udloddet inden for en bestemt frist. Der findes praksis på disse sager, hvor de godtages uden at det forlods udbytte løbende opskrives.

Når der ikke er nogen bagkant vil ejeren af kapitalandelene med forlods udbytte være sikret via den løbende opskrivning. I sådanne tilfælde kræves der ingen udbytteplaner.

Det lader til SKAT har blandet de to meget forskellige metoder sammen. Det afgørende er, at der ikke sker formueforskydning. Det sker ikke, når værdien af det forlods udbytte og den løbende opskrivning er opgjort rigtigt.

Vedrørende: Subsidiær påstand- ugyldighed pga. praksisændring

Som det fremgår af SKATs høringsskrivelse side 3, er det SKATs opfattelse af Skatterådet den 13. maj 2016 har ændret sin praksis for fastsættelse af størrelsen af den krævede forrentning af den til enhver tid udestående saldo på en forlods udbytteret anvendt i forbindelse med en A/B model.

Henset til at SKAT selv er af den opfattelse, at der er tale om en praksisændring undlades det her at gå ind i argumentationen for om der eksisterer en praksis eller ej. Det må kunne lægges til grund.

I henhold til den juridiske vejledning afsnit A.A.7.1

Definition på lighedsgrundsætningen

Lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, der skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder. Eller sagt på en anden måde må en myndighed ikke udøve usaglig forskelsbehandling. ...

Afledte virkninger af lighedsgrundsætningen

Det er en direkte følge af lighedsgrundsætningen, at en borger under nærmere betingelser kan støtte ret på SKATs administrative afgørelsespraksis, herunder beskrivelsen af praksis i SKATS juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis...

...

Afsnit A.S.71.5. Skærpelse af praksis

...

Varsling af ændring med fremtidig virkning

Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.

...

En praksisændring skal offentliggøres på relevant måde, f.eks. i form af en SKM meddelelse (styresignal) eller ved særlig nyhedsmarkering i de juridiske vejledninger. "

Af Skatteministeriets udgivelse "Retssikkerhedspakke II - Borgeren skal stå stærkere" side 11 fremgår følgende under overskriften "Fuld åbenhed og synlighed om lovgivning og praksis" (uddrag) (kopi vedlagt)

Når SKAT træffer en afgørelse over for en borger eller en virksomhed, sker det på baggrund af lovgivningen og gældende praksis på området, dvs. den praksis, der blandt andet er udstukket via afgørelser fra domstolene eller Landsskatteretten.

Det er afgørende for borgerne og virksomhedernes retssikkerhed, at alle sager behandles ud fra samme grundlag. Derfor er både lovgivning og praksis samlet i SKATs juridiske vejledning og de såkaldte styresignaler, som alle SKATs medarbejdere skal følge i sagsbehandlingen.

Samtidig er det afgørende for borgere og virksomhedernes mulighed for at vurdere deres skatteforhold og eventuelle skattesager, at der sker offentliggørelse af principelle afgørelser og udsendes styresignaler, når der sker en præcisering eller ændring af praksis.

Derfor skal principperne og arbejdsgangene omkring SKATs fastlæggelse af praksis nu slås fast. Der må ikke være tvivl om, hvordan SKAT fortolker reglerne, og hvordan procedurerne, der sikrer dette, e, når der sker ændringer i praksis.

...

Boks 7. principper for fastlæggelse af praksis i SKAT

SKAT træffer dagligt mange afgørelser. De fleste bliver ikke offentliggjort, da de ligger inden for den praksis, der allerede gælder, og som fremgår af den juridiske vejledning. Hvis SKAT skal fastlægge en praksis, hvor der ikke allerede er en - eller når SKAT skal ændre eller præcisere en praksis som følge af en afgørelse fra domstolene eller Landsskatteretten - udsender SKAT et såkaldt styresignal, der gør opmærksom på ændringen.

Et styresignal sendes i ekstern høring forinden offentliggørelsen. Når en medarbejder i SKAT skal træffe en afgørelse, skal medarbejderen således anvende den juridiske vejledning samt de udsendte styresignaler for at sikre, at afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivningen, og den praksis der er på området. ER der truffet en principiel afgørelse efter den seneste vejledning, udsendes der et styresignal, som medarbejderen ligeledes skal følge. Styresignaler bliver løbende indarbejdet i den juridiske vejledning, som opdateres to gange årligt.

Herved sikres det, at der træffes ensartede afgørelser i sager, som kan sammenlignes. SKATs medarbejdere er således forpligtede til at følge vejledningen og udsendte styresignaler, ligesom borgere og virksomheder kan støtte sig til den.

...”

Henset til ovenstående - og det faktiske forløb - gør vi således gældende, at SKAT ikke kan anvende en skærpet praksis over for klager, jf. sagsforløbet gengivet i klagen af17. oktober 2017. Kopi af den version af den juridiske vejledning som var offentlig på gavetidspunktet er vedlagt.

Værdiansættelse af B-anpartshavernes adgang til almindeligt udbytte før indfrielse af A-anpartshaverens adgang til forlods udbytte.

Der henvises i det hele til klagen af 17. oktober 2017. Lighedsgrundsætningen kan ikke føre til noget andet resultat, end at der, uden at det får konsekvenser for værdiansættelsen, må kunne udloddes et beløb til B-anpartshaverne, såfremt betingelsernei øvrigt er opfyldt.”

Under klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant desuden anført, at Skatteankestyrelsen i en tilsvarende, anden sag har indstillet medhold. Klagen blev af særlige grunde tilbagekaldt, så der blev ikke taget stilling til spørgsmålet. I relation til anbringendet om en uvarslet skærpelse af praksis anførte han bl.a. yderligere, at dette også gælder det særlige tillæg, som SKAT har beregnet og tillagt værdien af B-anparterne som følge af retten til udlodning af udbytte. Det er bl.a. videre oplyst, at man ikke bestrider SKATs opgørelse af hele selskabets værdi efter TSS-cirkulære 2000-09/10. Det vil sige, at man ikke bestrider SKATs goodwillberegning.

Repræsentanten har tillige fremsendt en liste over sager fra perioden 2014 til 2017. I den forbindelse er det bl.a. anført, at SKAT i disse sager – og ham bekendt i flere hundrede andre lignende sager – har anset renten for en finansieringsudgift og ikke et krav om afkast. Desuden har repræsentanten bl.a. anførte følgende:

”... Som fastslået i TFS 2008.1245 er der tale om en efter skat rente. SKM 2008.697 fastslog, at der er tale om en finansieringsrente – og ikke som SKAT nu påstår et afkastkrav.

Mellem uafhængige parter har det siden SKM 2006.387 været muligt at udlodde udbytte uden om den tillagte forlodsudbytteret, såfremt det har været forudsat i forbindelse med etableringen af aktieklasserne. SKAT har bl.a. i ovenstående sager accepteret en sådan mulighed, uden at det har medført forhøjelse af gaveafgiften ...”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han anførte således bl.a., at en udbytteplan ikke udgør en nødvendig oplysning i henhold til BAL § 27, stk. 2, at afgørelsen er udtryk for en praksisændring, hvorved rammen for opskrivningsprocenten blev forhøjet, og at selskabet ikke kan sammenlignes med et børsnoteret selskab, bl.a. da A-anpartshaveren har fuld kontrol over selskabet.

Skattestyrelsen indstillede, at sagen afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skattestyrelsen henviste herved bl.a. til, at værdien skal fastsættes til handelsværdien, jf. BAL § 27, stk. 1, at SKM 2016.219.SR ikke er udtryk for en praksisændring, og at oplysninger om udbytteplan eller mangel på samme er en nødvendig oplysning ved udøvelsen af skønnet over værdien.

Adspurgt om der havde været overvejelser om syn og skøn, oplyste klagerens repræsentant, at den oprindelige værdi af selskabet var fastsat med udgangspunkt i indre værdi.

Landsskatterettens afgørelse

Værdien af de overdragne B-anparter

Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Det lægges til grund, at værdien af hele selskabet på tidspunktet for modtagelsen af gaven udgjorde 73.800.000 kr. som opgjort af SKAT.

Fastsættelsen af handelsværdien af de overdragne B-anparter beror på en konkret vurdering, og der skal herved henses til de momenter, der må anses at have indflydelse på handelsværdien, det vil sige værdien af B-anparterne på det åbne marked.

Der skal i den forbindelse tages højde for den asymmetri i de økonomiske rettigheder, der er tilknyttet henholdsvis A- og B-anparterne. Det fremgår således bl.a., at A-anparterne som udgangspunkt har ret til at modtage forlods udbytte for et beløb svarende til 64.340.000 kr., hvortil kommer en årlig opskrivning på 2,25 pct., jf. vedtægternes pkt. 10.1. Der kan dog under visse betingelser også udloddes udbytte til B-anparterne, jf. vedtægternes pkt. 10.3.

Ved fordelingen af den samlede værdi af selskabet svarende til godt 73,8 mio. kr. på henholdsvis A- og B-anparterne skal der derfor også foretages en vurdering af, hvilken betydning den forlods udbytteret, herunder opskrivningen på 2,25 pct., og udbytterettighederne i øvrigt har for værdien af de respektive anpartsklasser, for at finde handelsværdien af dem.

Ved vurderingen af opskrivningen på 2,25 pct. p.a. skal der tages udgangspunkt i, hvilken indflydelse, den skønnes at have på handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Bl.a. under hensyn til det oplyste om selskabets aktiviteter, herunder det oplyste om aktiviteterne i [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, finder retten, at det er med rette, at SKAT ikke har lagt afgørende vægt på det oplyste om selskabets finansieringsrente. Retten finder videre, at det er med rette, at SKAT ved udøvelsen af skønnet også har taget højde for B-anparternes ret til udbytte, hvilken fremgår af vedtægternes pkt. 10.3, da denne ret anses at have indflydelse på handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Retten finder desuden, at det af repræsentanten anførte ikke giver grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

Herefter, og da der ikke for Landsskatteretten er tilvejebragt et grundlag for at nå til et andet resultat, finder retten ud fra en samlet, konkret vurdering, at det af repræsentanten anførte ikke giver anledning til at nedsætte det af SKAT udøvede skøn over værdien af de overdragne C-anparter.

Fristen for ændring af værdiansættelse

Den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, har følgende ordlyd:

”Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.”

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a., at fristen begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen.

Det fremgår, at SKAT modtog gaveanmeldelserne den 11. august 2016, og at SKAT ved breve af 5. januar og 23. februar 2017 anmodede om yderligere oplysninger i sagen, herunder om oplysning om en redegørelse for, over hvilken tidsperiode og med hvilke årlige beløb, selskabet forventede at kunne afvikle den forlods udbytteret. Videre fremgår det, at SKAT modtog svar den 5. januar og den 2. marts 2017, og at SKAT traf den påklagede afgørelse den 31. august 2017.

Spørgsmålet er, om seksmånedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra SKATs modtagelse af gaveanmeldelsen, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt., eller om skal regnes fra den 2. marts 2017 eller senere, jf. stk. 2, 2. og 3. pkt.

Retten finder, at der ved afgørelsen af, om en oplysning er fornøden for, at SKAT kan tage stilling til en værdiansættelse, som udgangspunkt må henses til, om oplysningen på det tidspunkt, hvor den indhentes, af SKAT vurderes at være relevant den videre behandling af sagen og dermed for, at SKAT kan træffe afgørelse i sagen.

Ved værdiansættelsen kan der henses til den forventede afvikling af den forlods udbytteret, da denne kan have indflydelse på værdiansættelsen. Nærmere oplysning om de dokumenter, der ligger grund for goodwills fastsættelse til 0 kr. i [virksomhed3] ApS, må ligeledes anses for at være nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Retten finder derfor, at de rekvirerede oplysninger var fornødne for SKATs videre behandling af sagen og dermed for SKATs stillingtagen til værdien af gaven.

Det af repræsentanten anførte, herunder henvisningen til en anden sag, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at spørgsmålet om forældelse beror på en konkret vurdering af de omstændigheder, der foreligger i denne sag.

Det følger derfor, at fristen i dagældende § 27, stk. 2, i boafgiftsloven ikke var sprunget på det tidspunkt, hvor SKAT traf den påklagede afgørelse, og den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig som følge af en overskridelse af fristen i dagældende boafgiftslovs § 27, stk. 2.

Spørgsmål om praksisændring

Repræsentanten har desuden anført, at den påklagede afgørelse er ugyldig som følge af et manglende varsel om en praksisændring både for så vidt angår værdiansættelse af kapitalandele, hvortil der er knyttet en forlods udbytteret, og for så vidt angår tillægget for B-anparternes udbyttefordel i medfør af pkt. 10.3 i vedtægterne. Fra retspraksis om ændring af en langvarig fast administrativ praksis kan der bl.a. henvises til SKM 2013.141 H, SKM 2015.24 H og SKM 2017.33 H.

Med hensyn til de offentliggjorte afgørelser, repræsentanten har henvist til, finder retten, at det ikke er godtgjort, at der forud for afgørelsen var en fast, entydig administrativ praksis, hvorefter forrentning kunne fastsættes til en finansieringsrente efter skat på 2,25 pct., eller hvorefter der ved værdiansættelsen ikke kunne tages højde for udbyttefordel. Der henvises herved bl.a. til SKM 2003.66.LR, hvor det bl.a. angives, at der skal tages højde for den rente- og risikofaktor i relation til en forlods udbytteret, da en uafhængig part i en sådan situation ville søge sig kompenseret herfor.

Tilsvarende finder retten, at det ikke med det oplyste om, at SKAT i en lang række tilfælde har godkendt en sådan rente og en sådan udbyttefordel, er godtgjort, at SKAT har udvist en passivitet, der kan sidestilles med en positiv afgørelse.

Der er allerede derfor ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.