Kendelse af 01-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2021

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 samt fastsætte anden personlig indkomst og maskeret udlodning for indkomståret 2013 med udgangspunkt i indsætningerne på klagerens bankkonti.

Det fremgår af CVR-registeret, at klageren den 1. juli 2004 har stiftet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] og branchekode 7430000 Oversættelse og tolkning. Klageren er anført som direktør i selskabet. Der er afsagt konkursdekret den 10. juni 2014 af Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling, og konkursbehandlingen er afsluttet den 21. januar 2015.

Det fremgår af R75, at klageren i indkomståret 2013 har været ansat hos [virksomhed2], [organisation1] og [virksomhed1] ApS, hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på henholdsvis 10.101 kr., 27.285 kr., og 59.670 kr.

Det fremgår af R75, at klageren i indkomståret 2014 har været ansat hos [organisation1] og [virksomhed3] A/S, hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på henholdsvis 17.749 kr. og 31.175 kr. Det fremgår tillige af R75, at klageren i perioden 1. september 2014 til 30. september 2014 har været ansat hos [virksomhed4] ApS, hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på 14.910 kr.

SKAT har den 21. september 2016 anmodet klageren om materiale i form af bankkontoudskrifter og lønsedler.

SKAT har den 12. oktober 2016 sendt en ny anmodning om materiale til klageren.

SKAT har den 24. oktober 2016 anmodet [finans1] om bankkontoudskrifter.

SKAT har den 9. november 2016 modtaget bankkontoudskrifter fra [finans1] for 2013.

SKAT har den 21. december anmodet [finans1] om bankkontoudskrifter for 2014 og 2015.

SKAT har den 10. marts 2017 modtaget bankkontoudskrifter for 2014.

SKAT har den 26. april 2017 udsendt forslag til afgørelse.

Klagerens revisor har den 18. maj 2017 anmodet om fristforlængelse uden at fastsætte en dato. Klagerens revisor har den 8. juni 2017 bedt om udsættelse af fristen for indsendelse af materiale til den 15. juli 2017.

Klagerens revisor har den 12. juni 2017 anmodet om forlængelse af fristen til at indsende materiale til den 15. juli 2017 og samtidig anmodet om, at SKAT kan træffe afgørelse senest den 31. juli 2017.

Der er den 17. juli 2017 afholdt møde mellem klagerens revisor og SKAT.

SKAT har den 18. juli 2017 truffet afgørelse vedrørende skattepligtig indkomst og moms for selskabet [virksomhed5] ApS, hvori klageren er hovedanpartshaver og direktør. Det fremgår heraf, at selskabet ikke har selvangivet skattepligtig indkomst for indkomstårene 2012 og 2013. SKAT har ikke modtaget regnskabsmateriale, hvorfor SKAT skønsmæssigt har opgjort den skattepligtige indkomst til 124.828 kr. og momstilsvar for 2013 til 11.207 kr. med udgangspunkt i selskabets bankkontoudskrifter. SKAT har anset den udeholdte omsætning som skattepligtig hos selskabet. Derudover har SKAT forhøjet momstilsvaret. Omsætningen inklusive moms på 136.035 kr. har SKAT anset for maskeret udlodning til klageren, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning og manglende moms ikke har passeret klagerens private økonomi.

SKAT har den 31. juli 2017 truffet den påklagede afgørelse.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 327.067 kr. i indkomståret 2013 og 508.007 kr. i indkomståret 2014:

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klagerens revisor har på mødet den 17. juli 2017 oplyst, at der har været en sammenblanding af klagerens privatkonto og sønnens selskab [virksomhed4] ApS’ økonomi, idet det oplyses, at de har haft en form for fællesøkonomi. Det er oplyst, at sønnen via selskabet [virksomhed4] ApS’ mellemregningskonto har overført penge til klagerens konto til brug for betaling af private regninger og udgifter for husstanden. Der blev på mødet fremlagt 2 kontospecifikationer vedrørende mellemregningen mellem [virksomhed4] ApS og klageren.

Det blev endvidere oplyst, at indsætningerne på klagerens konto på 17.000 kr. henholdsvis den 2. september 2014 og 2. oktober 2014 er løn, som er oplyst til SKAT. Der blev herfor fremlagt en kontospecifikation over skyldig løn fra [virksomhed4] ApS.

Klagerens revisor har til SKAT oplyst, at indsætningen den 9. juni 2013 på 125.600 kr. stammer fra et lån, som klageren har optaget i Tyrkiet. Repræsentanten har fremlagt en tilbagebetalingsoversigt på tyrkisk, der løber fra den 25. juli 2013 til 25. juni 2016.

Derudover har klagerens revisor oplyst, at en del af kontantindsætningerne stammer fra private lån. Revisoren har fremlagt kopi af låneaftale på 20.000 kr. indgået den 15. december 2013 med [person1]. Långiver er ifølge aftalen [person1]. Den pågældende låneaftale er underskrevet af både långiver og klageren. Underskrifterne er ikke dateret. Det fremgår af låneaftalen, at lånet er rentefrit og skal tilbagebetales senest den 31. december 2014. Derudover fremgår det, at beløbet på 20.000 kr. vil blive overført til klagerens konto senest den 20. december 2013. Der er ikke fremlagt kontoudtog, der viser overførslen mellem parterne. Der er heller ikke fremlagt kontoudtog eller andet materiale, der viser, at lånet på 20.000 kr. er tilbagebetalt.

Revisoren har endvidere oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe lånebeviser fra långiverne på alle lånene, da långiverne er på ferie. Der er ikke fremlagt lånebeviser eller andet dokumentation herfor udover ovennævnte låneaftale.

Klagerens repræsentant har den 21. april 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han ikke har indsendt materiale siden klagen, da klageren ville fremskaffe dokumentation blandt andet for et lån i en tyrkisk bank. Repræsentanten oplyste tillige, at der var dokumentation, som SKAT ville have verificeret, men at SKAT aldrig havde taget fat i banken herfor.

Klagerens repræsentant har telefonisk den 18. maj 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at det på grund af Corona ikke har været muligt at fremskaffe dokumenter fra udlandet, da man skal møde personligt op for at afhente og få stemplet dokumenterne. Repræsentanten oplyste, at klageren håber på at kunne rejse efter den 8. juni 2020 for hente dokumenterne. Derudover har repræsentanten oplyst, at han har været i kontakt med ambassaden, der har oplyst, at de kan verificere dokumenterne, når de er oversat til engelsk. Repræsentanten vil eftersende dokumenterne til Skatteankestyrelsen.Repræsentanten har fremlagt en skrivelse fra [finans2] A.S vedrørende klagerens optagelse af forbrugslån, der er underskrevet af vicedirektør [person2] og fuldmægtig [person3], en afbetalingsplan for lånet og en betalingsoversigt på lånet for perioden 25. juli 2013 til 25. juni 2016 på tyrkisk. Ovenstående dokumenter er ved tolk oversat og vedlagt på dansk. Repræsentanten har ikke fremlagt en underskrevet låneaftale eller dokumentation for de månedlige afdrag på lånet.

Klagerens repræsentant har den 5. oktober 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han har talt med bankdirektøren i den tyrkiske bank. Repræsentanten oplyste, at bankdirektøren havde oplyst, at det var interne dokumenter, som kunne udleveres, hvis offentlige myndigheder henvender sig og anmoder herom. Repræsentanten oplyste, at bankdirektøren kan lave en bekræftelse på lånet med datoer, og hvornår lånet er tilbagebetalt.

Klagerens repræsentant har den 16. oktober 2020 fremlagt en skrivelse fra [finans2] A.S vedrørende klagerens optagelse af forbrugslån, der er underskrevet af vicedirektør [person2] og fuldmægtig [person3], en afbetalingsplan for lånet og en betalingsoversigt på lånet for perioden 25. juli 2013 til 25. juni 2016 på tyrkisk. Det fremgår af rate- og betalingsplanerne, at afdrag på lånet starter den 25. juli 2013 og forfalder til betaling den 25. i hver måned i 36 måneder. Ovenstående dokumenter er ved tolk oversat og vedlagt på dansk.

Klagerens repræsentant har den 16. november 2020 fremlagt et brev fra [finans1] af 5. juli 2013, hvorved [finans1] oplyser klageren, at der er modtaget 125.100 kr. Det fremgår af brevet, at der er et gebyr på 40 kr., og at der den 5. juli 2013 på konto [...45] er indsat 125.060 kr. Det fremgår tillige af brevet, at ordregiveren er [person4], og at den ordregivende bank er [finans2].

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 136.035 kr. som maskeret udlodning, anden personlig indkomst med 125.060 kr. og overskud af virksomhed med 261.654 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 406.406 kr. som overskud af virksomhed i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til mail af 20. juli 2017 fra din revisor, kan det oplyses, at SKAT ikke kan imødekomme forslag om nedsættelse af SKATs tidligere varslede forhøjelse til 0 kr. for 2013 og 2014 vedrørende skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed.

På baggrund af afholdt kontormøde den 17. juli 2017 hos SKAT i [by1], anerkender SKAT, at du ikke skal beskattes af følgende indsætninger på din konto.

Indsætning den 21. august 2013 fra [virksomhed4] ApS 30.000 kr.

Indsætning den 28. marts 2014 fra [virksomhed4] ApS 20.000 kr.

Indsætning den 25. april 2014 fra [virksomhed4] ApS 19.200 kr.

Indsætning den 30. april 2014 fra Retten på [by2] 3.231 kr.

På kontormødet blev der fremlagt dokumentation på, at ovennævnte overførsler fra [virksomhed4] ApS, kommer fra din søns selskab via mellemregningskontoen. Ifølge din revisor, har din søn en del penge til gode i selskabet [virksomhed4] ApS, og det var en del af dette tilgodehavende der er overført til din konto.

Derudover anerkender SKAT, at du ikke skal beskattes af indsætning den 30. april 2014 på 3.231 kr. med posteringsteksten ”Retten på [by2]”, idet denne indsætning bliver tilbageført den 6. maj 2014.

Med hensyn til overførsel den 2. september 2014 på 17.000 kr. til din konto fra din søns selskab og overførsel den 2. oktober 2014 ligeledes fra din søns selskab, oplyste din revisor at der her er tale om løn, som er oplyst til SKAT.

Som dokumentation herpå blev der på mødet fremlagt kontospecifikation vedrørende skyldig løn fra sin søns selskab [virksomhed4] ApS.

Ved gennemgang af din selvangivelse for 2014 ses det, at der fra din søns selskab [virksomhed4] ApS cvr. [...2] er lønindberettet bidragspligtig A-indkomst på 14.910 kr. for periode den 1. september 2014 til og med den 30. september 2014. SKAT anser, at ovennævnte løn er udbetalt kontant, idet den ikke ses, at fremgå af dine bankudskrifter.

Der ses ingen anden lønindkomst fra din søns selskab på din selvangivelse og det ses ikke, at du selv har angivet et beløb på din selvangivelse, der svarer til de oplysninger der er fremlagt på kontormødet.

Af fremlagte kontospecifikationer fra din revisor vedrørende løn fra din søns selskab fremgår det, at der den 10. september 2014 er betalt 17.000 kr. til dig i løn og igen den 2. oktober 2014 er der betalt 17.000 kr. til dig.

Af dine bankudskrifter vedrørende konto [...73] ses følgende indsætninger med følgende posteringstekster.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte beløb er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 stk. 1 og ovennævnte beløb anses ikke for, at være angivet på din selvangivelse. Endvidere er der ikke indberettet tilbageholdt A-skat og am-bidrag vedrørende ovennævnte overførsler.

På kontor mødet fremlagde din revisor kopi af låneaftale indgået med [person1], hvoraf det fremgår, at du den 15. december 2013 har lånt 20.000 kr. Derudover fremlagde din revisor en tilbagebetalingsaftale på det lån optaget i Tyrkiet.

Af låneaftale der er indgået med [person1] fremgår følgende:

Der erklæres hermed at [person4] låner kr. 20.000 (totitusinde.-) af [person1].

Lånet er rentefrit og tilbagebetaling til senest 31. december 2014. Låne beløb vil blive overført til lånetagers konto senest 20. december 2013.

Ovennævnte låneaftale er dateret den 15. december 2013 og er underskrevet af dig og [person1].

Ifølge dine bankudskrifter for 2013 ses det, at der den 18. december 2013 bliver indsat 20.000 kr. med posteringsteksten ” [person1]”.

Det er SKATs opfattelse, at den fremlagte låneaftale ikke kan godkendes som dokumentation for, at der her er tale om et lån. Det kan bl.a. begrundes med, at du ikke ses, at have tilbagebetalt lånet trods den anført tilbagebetalingsfrist (31. december 2014) i den fremsendte låneaftale. Tilbagebetalingen fremgår hverken af bankudskifter eller anden foreliggende dokumentation. At der på din bankudskrift står posteringsteksten ” [person1]” ses ikke for tilstrækkelig dokumentation for lånet.

Der er dig som har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån. Efter gældende retspraksis stilles der strenge krav til dokumentation af privat ydet lån.

Det er normalt en forudsætning for, at kunne anerkende private lån,

Det er SKATs opfattelse, at det indsatte beløb ikke kan anses for at være ydet lån, idet låneaftalen ikke anses for at opfylde ovennævnte krav. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er overført fra kreditors konto.

SKAT mener ikke at pengestrømmen kan følges, og der er ikke dokumentation for, at lånet er indfriet, idet der ikke via dine bankudskrifter ses, at der er overført penge til kreditors konto.

Den 9. juli 2013 bliver der overført 125.060 kr. til din konto. Af posterringsteksten fremgår følgende konto nr. [...70].

På kontormøde oplyste din revisor, at denne indsætning vedrører et lån du har optaget i Tyrkiet, og der blev fremlagt en tilbagebetalingsoversigt skrevet på tyrkisk.

Af denne tilbagebetalingsoversigt fremgår der en oversigt over tilbagebetaling pr. 25. juli 2013 frem til den 25. juni 2016. På denne oversig står der med blyant noterer ” kurs 0,342 = 233.312 kr.”

Af fremlagte tilbagebetalingsoversigt fremgår blandt andet følgende:

Oversigten løber frem til den 25. juni 2016, hvor der i feltet ”Kalan anp”. fremkommer beløbet 0, hvilket anses for, at være det tidspunkt, hvor det lånte beløb skal være tilbagebetalt.

Ud fra ovennævnte tilbagebetalingsoversigt er det SKAT opfattelse, at der den 25. juli 2013 skal afdrages med 2.055,87 (TRY) og den 25. august 2013 skal der afdrages med 1.852.29 (TRY). Pr. 25. juli 2013 står der under feltet Kalan Anp. 77.944.13 (TRY) hvilket svarer ca. til 139.895,75 kr.

Der fremgår ingen underskrifter på tilbagebetalingsoversigten og beløbet der udbetales fremgår ligeledes ikke af oversigten. Det fremgår ikke om lånet er udbetalt i kontanter eller overført på en bankkonto, for derefter at være overført til din konto i Danmark.

Nederst på tilbagebetalingsoversigten fremgår der følgende ”[by3][...com]. Der hvor det anses for værende sandsynligt, at banken ville skrive under står der ”[finans2] 1. osb/konya, men der ses dog ingen underskrift.

SKAT anser ikke fremlagte tilbagebetalingsoversigt, skrevet på tyrkisk, som dokumentation for, at der er optaget et lån i Tyrkiet, hvor der efterfølgende bliver overført 125.060 kr. til din danske konto i [finans1].

Ved gennemgang af dine bankudskrifter ses der på intet tidspunkt, at du har overført penge til Tyrkiet, svarende til de afdrag der fremgår af tilbagebetalingsoversigten

SKAT betvivler ikke, at pengene kommer fra Tyrkiet, men på grund af manglende dokumentation, herunder manglende underskrevet lånedokument samt manglende dokumentation for pengestrømmen, kan SKAT ikke godkende indsætningen på 125.060 kr. den 9. juli 2013 på din konto, som værende et udenlandsk banklån.

Det er SKATs opfattelse, at beløbet på de 125.060 kr. er skattepligtige med henvisning til statsskattelovens § 4. Af tidligere varslet ændring af 26. april 2017 har SKAT medregnet de 125.060 kr. i den skønsmæssige opgjorte omsætning og herefter beregnet moms heraf. Efter fornyet gennemgang på baggrund af afholdt kontor møde med din revisor, er det SKATs opfattelse, at beløbet skal beskattes som anden personlig indkomst, da vi har vurderet at beløbet ikke ses, at have tilknytning til din momspligtige omsætning, da det kommer fra Tyrkiet.

Efter afholdt kontormøde og fremlagt dokumentation er det SKATs opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ansættelsesændring vedrørende indsætninger på dine bankkonti i 2013 på i alt 327.067 kr. og indsætninger på dine bankkonti i 2014 på i alt 508.007 kr.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at nævnte indsætninger ikke er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at du i 2013 og 2014 har drevet uregistreret virksomhed. Med udgangspunkt i dine bankudskrifter fra [finans1], har SKAT efter skattekontrollovens § 5 stk. 3., skønsmæssigt opgjort følgende indsætninger, der anses for værende skattepligtige efter statsskattelovens § 4 stk. 1.

Opgørelsen som SKAT har lavet på baggrund af dine bankudskrifter fra [finans1], fremgår af bilag nr. 1 til nr. 3, der er vedlagt denne skrivelse.

Begrundelsen for at SKAT anser ovennævnte indsætninger for udeholdt omsætning er følgende:

På baggrund af ovennævnte punkter, er det SKATs opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at du er regnskabspligtig, ifølge bogføringslovens anvisninger og fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og skal årligt foretage en opgørelse af din skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrollovens § 1.

Opgørelsen af indkomsten følger de almindelige regler for opgørelsen af indkomsten med henvisning til personskattelovens § 1 og statsskattelovens § 4 og 6.

Med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1- litra a kan der fratrækkes udgifter der er afholdt for at sikre og erhverve indkomsten. Da SKAT ikke er i besiddelse af nogen form for regnskab eller regnskabsmateriale, kan der ikke godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for, at sikre og erhverve din indkomst.

(...)”

3.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

På baggrund af ovennævnte der fremgår under punkt 3.1De faktiske forhold på side12,

har SKAT i brev af 26. april 2017 forslået, at forhøje dit selskabs skattepligtige indkomst med 124.828 kr. for 2013.

Da SKAT ikke har modtaget nye oplysninger fra kurator/selskabet vedrørende den varslede forhøjelse der fremgår af SKATs skrivelse af 26. april 2017, har SKAT fastholdt ændringen, hvilket fremgår af vedlagte brev af 18. juli 2017.

Din revisor har pr. mail oplyst følgende til SKAT:

”Udover ovennævnte vedhæftes vor skrivelse til kurator ved selskabets tvangsopløsning, hvor her fremgår tydeligt at min klient har haft en tilgodehavende hos [virksomhed5] ApS pr. 31.12.2012 med 76.985kr.

Ved tilfælde af Deres gæt på maskeret udlodning skulle have været sket vil det opgjorte beløb 136.035 reduceres med 76.985, hvilket det vil udgøre 59.050.

Det skal hertil bemærkes, at SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at du har et tilgodehavende på ovenstående beløb.

Dog skal det bemærkes, at der ved gennemgang af selskabets bankkonto [...72] for perioden 6. januar 2013 frem til den 2. december 2013 ses hævninger på selskabet konto med teksten ”Til Privat” og ”automathævninger” på i alt 75.825 kr.

Endvidere kan det oplyses, at der af årsrapporten 2011/2012 der er indsendt til Erhvervsstyrelsen, fremgår følgende under note 4 ” Der er ydet lån til selskabets ledelse i strid med selskabslovens § 210. lånet forrentes efter gælden regler. Der er ingen særlige vilkår for lånet. Lån til ledelsen er indfriet pr. statusdag” af årsrapporten fremgår det, at årsrapporten er opstillet/udarbejdet af [person5] [virksomhed6].

Af din revisorens mail fremgår der ligeledes følgende:

”De har tidligere nævnt at De har prøvet at kontakte kurator, men har ikke modtaget nogen svar. At kurator ikke tager Skat seriøst kan jeg ikke se hvorfor min klient skulle være ansvarlig for ”

Det skal hertil oplyses, at SKAT på intet tidspunkt har oplyst, at vi ikke har modtaget noget svar fra kurator. Med henvisning til punkt 1.1 De faktiske forhold i brev til selskabet (som ligeledes er fremsendt til dig som kopi sammen med varslet forhøjelse af 26. april 2017) så fremgår følgende:

”SKAT har den 28. november 2016 forgæves forsøgt, at få selskabets regnskabsmateriale herunder selskabets bankudskrifter for 2013 via selskabets kurator, [person6] V/ [virksomhed7]. Ifølge selskabets kurator har de intet materiale for indkomståret 2013.”

Ovennævnte svar fra kurator, stemmer ligeledes overens med de oplysninger din revisor fremkommer med pr. mail idet din revisor oplyser følgende:

”Endvidere er der ingen tegn og beviser på at min klient skulle have undladt at angive korrekt momsangivelser, da efter 1. januar 2013 slet ikke er blevet angivet nogen angivelser, pga. manglende likvider til at udarbejdet regnskaber.”

Det er SKATs opfattelse, at du er hovedanpartshaver med henvisning til Aktieavancebeskatningslovens § 4 og dermed har haft bestemmende indflydelse i selskabet.

Den udeholdte omsætning anses for, at være maskeret udlodning, der skal beskattes hos dig som hovedanpartshaver med henvisning til ligningslovens § 16 A. Det er fordi, at du som hovedanpartshaver har den bestemmende indflydelse på selskabets drift og det ikke er dokumenteret, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået dig privat.

Med henvisning til ligningslovens § 16A skal hovedaktionær, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 der modtager maskeret udlodning, beskattes heraf.

Beløbene anses som værende skattepligtige med henvisning til Statsskattelovens § 4 og skal med henvisning til personskatteloven § 4 a stk. 1 nr. beskattes som aktieindkomst.”

Skattestyrelsen har i høringssvaret til Skatteankestyrelsen den 14. november 2017 følgende bemærkninger:

”[...]

Af klagen fremgår følgende

2. Idet revisor ikke kunne tyde en mening i at fortsætte korrespondancen, blev korrespondancen brudt. Som resultat heraf har SKAT truffet afgørelse af den 31. juli 2017.

SKAT har følgende kommentarer til klagen:

Vedrørende ovennævnt punkt 1.

Fra perioden 21. september 2016 til den 26. april 2017, hvor SKA Ts forslag blev udsendt, har klager ikke reageret på SKATs skrivelser. Klager har i denne periode ikke været repræsenteret af en repræsentant. Den 26. april 2017 sender SKAT forslag til klager, med indsigelsesfrist til den 19. maj 2017.

Den 18. maj 2017 bliver SKAT pr. mail kontaktet af repræsentant [person7], med anmodning om fristforlængelse til efter den 19. maj 2017.

Endvidere bad repræsentant [person7] om, at få tilsendt de bankudskrifter som SKAT har indhentede med henvisning til skattekontrolloven§ 8 D.

Samme dag tog SKAT telefonisk kontakt til repræsentant [person7], hvor SKAT oplyste, at en fristforlængelse kunne imødekommes.

Endvidere oplyste SKAT, at der skulle indsendes en samtykkeerklæring til SKAT før vi kunne sende bankudskrifterne til [person7].

Efter modtagelsen af samtykkeerklæringen sendte SKAT den 30. maj 2017 samtlige af de bankudskrifter SKAT havde modtaget.

Den 8. juni 2017 modtog SKAT en mail fra klagers repræsentant [person7], med anmodning om udsættelse til den 15. juli 201 7.

Den 13. juli 2017 telefon med [person7], hvor han oplyste, at den 15. juli 2017 var en lørdag og om det var muligt, at han kom til møde hos SKAT i [by1] mandag den 17. juli 2017, hvor han ligeledes ville medbringe materiale. Denne anmodning godkendte SKAT pr. telefon den 13. juli 2017.

Den 17. juli 2017, blev der afholdt møde hos SKAT i [by1], og den 20. juli 2017 modtog SKAT mail fra [person7].

De oplysninger der fremkom i denne mail, har SKAT taget stilling til med henvisning til kendelse af 31. juli 2017 under punkt 1. 2. Dine bemærkninger på side 4 og punkt 1. 3. SKA Ts bemærkninger og begrundelser på side 5.

Det er SKATs opfattelse, jævnføre ovenstående sagsforløb, at SKAT i hele sagsforløbet har været samarbejdsvillig.

Vedrørende punkt 2.

Den 8. juni 2017 modtager SKAT en mail fra [person7], med anmodning om fristforlængelse med indsendelse af materiale til den 15. juli 2017. SKAT godkender denne anmodning den 9. juni 2017 men oplyste i samme mail, at SKAT ligeledes skulle have en anmodning om fristforlængelse med henvisning til skatteforvaltningsloven§ 32 stk. 2

Den 9. juni 2017, modtager SKAT efterfølgende en mail fra [person7], hvoraf følgende fremgår:

" I min skrivelse anmoder jeg om at få en frist frem til 15. juli 2017, som også er denne dato for indsendelse af materiale vedr. sagen til Skat.

Jeg må godt nok indrømme at det er første gang i 19 år, at jeg får lov til at fastsætte en dato for hvornår SKAT MÅ UDSENDE EN KENDELSE!!!!!!!

Hvis det stadig ikke er i orden må De altså give mig et kald over telefonen, så må vi tage den der. "

Den 12. juni 2017 sendte SKAT følgende mail til [person7]:

Jeg har først mulighed for, at kontakte dig telefonisk efter kl. 12. 00 i dag. Inden jeg kontakter dig kan du lige læse det der står i Juridiske vejledning 2017 afsnit A.A. 8.2.1.1.3

Af den Juridiske vejledning 2017 afsnit A.A. 8. 2. 1. 1. 3 fremgår blandt andet følgende:

''Afgørelsesfristen kan på begæring af borgeren/virksomheden, men ikke på SKA Ts initiativ, forlænges, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser.

Der er fastsat helt enslydende bestemmelser herom vedrørende indkomstskatter, moms og afgifter.

Se SFL § 26, stk. 1, 4. pkt. og SFL § 31, stk. 1, 4. pkt. Betingelserne for bestemmelsernes anvendelse er således identiske. Se A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3., A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.1.2.3.

Det skal kunne dokumenteres, at det er borgeren, der har taget initiativet til, at ansættelsesfristen forlænges. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at der er aftalt indsendelse af yderligere materiale kort før ansættelsesfristens udløb, hvis det ikke kan dokumenteres, at der er anmodet om forlængelse af fristen.

Østre Landsret har i en sag anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale, ikke kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til SSL § 35, stk.], fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelsen har til formål at give borgeren bedre tid til at varetage sine interesser. Se SKM2007.50.ØLR"

Den 12. juni 2017 modtog SKAT følgende mail fra [person7]:

" Som fortsættelse af vor telefonsamtale vil jeg hermed anmode om en frist forlængelse til indsendelse af materiale til d.15. juli 2017. Der anmodes samtidig om at Skat kan træffe afgørelse senest 31. juli 2017".

Som det fremgår af SKATs afgørelse af 31. juli 2017 på side 11 under punkt 2.2.3, var den absolutte frist for SKAT til, at fortage en ændring af afgiftsgrundlaget den 31. juli 2017.

Af kendelsen på side 11 fremgår der følgende: "Den absolutte frist for SKAT til at foretage en ændring af afgiftsgrundlaget efter de ekstraordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens§ 32 stk. 1 nr. 3, er 3 måneder efter fremsendt forslag.

SKAT har den 26. april 2017 fremsendt forslag til ændring af afgiftsgrundlaget. Frist for at fortage ændringen var dermed den 26. juli 2017.

Din revisor har pr. mail den 12. juni 2017 anmodet om fristforlængelse til den 31. juli 2017.

Denne anmodning er imødekommet, idet det fremgår af skatteforvaltnings/oven§ 32 stk. 2 at

"har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at

foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlænge/se imødekommes"

[...]”

Skattestyrelsen har telefonisk den 2. juli 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at de har modtaget den endelige klage, men at der ikke er kommet noget nyt frem siden deres udtalelse i 2017.

Skattestyrelsen er den 13. november 2020 kommet med følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger og bilag af 16. oktober 2020:

”[...]

I har bedt om at få vores udtalelse til repræsentantens bemærkninger og det materiale som repræsentanten har indsendt.

[...]

Vi har gennemgået repræsentantens bemærkninger og det indsendte materiale. Vi mener ikke at det giver anledning til ændringer af skatteansættelsen.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen senest anført følgende:

Dokumentet er blevet signeret af en godkendt tolk [person8] (tolke nr. [...]).

Der kan herefter ikke foreligge tvivl om, at lånet blev optaget i Tyrkiet og kr. 125.060 der blev overført fra Tyrkiet d. 9. juli 2013, var et lån og derved ikke var en indkomst.”

Vi har følgende bemærkninger til ovenstående bemærkninger fra repræsentanten:

Vi har gennemgået lånedokumentet med tilhørende betalingsoversigt, som repræsentanten har indsendt:

Vi har følgende bemærkninger til ovenstående:

[...]”

Skattestyrelsen har den 9. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til repræsentantens bemærkninger og bilag af 16. november 2020:

”[...]

I har bedt om at få vores udtalelse til repræsentantens bemærkninger og det materiale som repræsentanten har indsendt:

[...]

Vi har gennemgået repræsentantens bemærkninger og det indsendte materiale. Vi mener ikke at det giver anledning til ændring af skatteansættelsen.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen senest anført følgende:

Vi har følgende bemærkninger til ovenstående bemærkninger fra repræsentanten:

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed skal forhøjes med 0 kr. i indkomståret 2013. Derudover er der nedlagt påstand om, at der ikke har været maskeret udlodning i 2013, hvorfor forhøjelsen skal afvises i sin helhed. Dernæst skal anden personlig indkomst i indkomståret 2013 forhøjes med 0 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed i indkomståret 2014 skal forhøjes med 0 kr.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til et beløb efter Landsskatterettens skøn.

Klagerens repræsentant har mere subsidiært nedlagt påstand om, at maskeret udlodning i 2013 skal nedsættes med klagerens tilgodehavende i selskabet på 76.985 kr., og forhøjelsen skal derfor ansættes til 59.050 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”[...]

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved på vegne af min klient [person4] påklage afgørelse truffet af SKAT den 31. juli 2017 idet min klient er uenig i det af SKAT fremlagte.

Min klients revisor [person7] har været i korrespondance med SKAT i forbindelse hermed, ligesom der er afholdt møde heromkring. Min klient har gjort rede for forløbet, ligesom særlig revisor har været samarbejdsvillig i hele processen, herunder gjort rede for pengestrømmen mm.

SKAT har dog ikke været samarbejdsvillig og afvist ethvert samarbejde i dette forløb. Idet revisor ikke kunne tyde en mening i at fortsætte korrespondancen, blev korrespondancen afbrudt. Som resultat heraf har SKAT truffet afgørelse af 31. juli 2017.

Jeg skal i det hele henvise til korrespondancen med revisor, ligesom undertegnede vil fremsende dokumentation og oplysninger i takt med, at undertegnede modtager dette.

Min klient har først dags dato taget kontakt til undertegnede og revisor er ikke træfbar grundet ferie. Nærværende skrivelse er fremsendt for at gøre indsigelse og bryde klagefristen på 3 måneder.

[...]”.

Klagerens repræsentant har den 20. maj 2020 fremsendt den endelige klage:

”[...]
Endelig over afgørelse truffet af SKAT den 31. juli 2017 vedr. ændring

af min klients moms og skat for indkomstårene 2013 og 2014

[...]

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved fremsende endelig klage på vegne af Klager, [person4].

Som anført telefonisk, har min klient ikke haft mulighed for at afhente bilag fra banken i Tyrkiet, idet disse alene udleveres personligt.

Min klient har ikke haft mulighed for udrejse, idet vi som bekendt desværre er en del påvirket af coronakrisen. Det skal dog holdes in mente, at min klient allerede i forbindelse med korrespondancen med Skattestyrelsen fremsendte en række bilag vedr. lån, samt en betalingsoversigt fra den tyrkiske bank, [finans2], som er delvis statsejet, en slags pendant til [finans1].

Skattestyrelsen har anmodet om en signeret og evt. stemplet version af dokumentet, der samtidig dokumenterer, at netop kr. 125.060 er overført til Klagers konto i Danmark.

Hertil skal anføres, at det ikke er sædvanligt, at sådanne dokumenter stemples og signeres. Der er tale om et digitalt dokument, hvor bankens oplysninger står nederst. Originalerne signeret af min klient, opbevares af banken. Dokumentet udarbejdes i et originalt eksemplar og opbevares af banken. Dernæst udleveres en usigneret kopi til kunden, idet det alene er banken der har interesse i at opbevare dokumentet med kundens underskrift, som dokumentation for gældsforholdet.

Banken har oplyst, at de ikke udleverer kopier af originaler. Det er oplyst, at det udleverede er sædvanlig dokumentation for gældsforholdet. Alternativet ville være falskneri.

Det forekommer Klager uforståeligt, at Skattestyrelsen ikke har valgt at kontakte banken, for at opnå bekræftelse på gældsforholdet. Det ses i sager, hvor Skattestyrelsen har interesse heri, pga. evt. mistanke om at en skatteborger kan have aktiver i udlandet. I disse sager afholder Skattestyrelsen sig ikke fra, at kontakte bankerne. Særligt den pågældende bank vil være samarbejdsvillig, pga. ejerstrukturen i banken.

Skattestyrelsen henviser formentlig til, at bevisbyrden skal løftes af Klager. Klager har fremsendt dokumentation, hvorfor Skattestyrelsen som myndighed bør gøre en indsats, for at opnå den materielt rigtige afgørelse.

Det ses ikke at være tilfældet i nærværende sag. Omend det vil blive beskrevet mere detaljeret nedenfor, skal det på dette sted for god ordens skyld nævnes, at den optagne gæld er større end det til Danmark overførte beløb. Den fremsendte betalingsoversigt er således en oversigt, der viser hovedstol, renter og afdrag m.v.

Klager vil forsøge at opnå en stemplet version, såfremt dette er muligt ved personligt fremmøde, efter coronakrisen. Herefter vil muligheden for oversættelse hos en godkendt translatør tillige undersøges.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke mulighed for at indhente yderligere dokumentation.

Der foreligger i sagen endvidere dokumentation fra [person1], vedr. optagelse af lån. Der foreligger dels transaktionsspor, idet pengene er overført via banken med navns nævnelse og dels foreligger den i sagen vedhæftede låneaftale.

Skattestyrelsen bør således godkende såvel overførsel fra [person1] samt overførsel fra Tyrkiet og derved ikke beskatte Klager herfor.

Der vil blive fremsendt yderligere, i takt med at undertegnede modtager dette.

Påstand

Den ekstraordinære genoptagelse er ugyldig, idet Klager ikke har handlet groft Uagtsomt

Såfremt genoptagelsen opretholdes, påberåbes følgende:

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at overskuddet for indkomståret

2013 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at momsen for indkomståret

2013 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at der ikke har været maskeret

udlodning i 2013, hvorfor forhøjelsen afvises i sin helhed.

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at Klager ikke skal forhøjes for

anden personlig indkomst i indkomståret 2013, hvorfor forhøjelsen skal være

kr. 0.

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at overskuddet for indkomståret

2014 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at momsen for indkomståret

2014 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Subsidiært skal forhøjelserne nedsættes til et beløb efter Landsskatterettens

Skøn

Mere Subsidiært skal maskeret udlodning nedsættes med Klagers tilgodehavende

på selskabet på kr. 76.985, hvorfor forhøjelsen for maskeret udlodning

udgør kr. 59.050.

Sagsfremstilling

Nærværende endelige klage er foranlediget af, at Skatteankestyrelsen har anmodet

om endelig klage i sagen, idet den i modsat fald vil blive afvist i sin helhed.

Klagen fremsendes, men det bemærkes, at Klager desværre ikke er i besiddelse

af det af Skattestyrelsen ønskede regnskab. Klager gør dog sit bedste

for at fremskaffe dette, herunder en stemplet låneopgørelse fra Tyrkiet.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Klager på intet tidspunkt har udøvet

uregistreret virksomhed, hvorfor det af Klager og Dennes revisor anførte

fastholdes i sin helhed. Klager har på møde redegjort for bevægelserne på Dennes

konto, ligesom der er blevet udleveret låneaftaler m.v.

Dette har dog resulteret i, at Skattestyrelsen har fastholdt langt størstedelen

af forhøjelserne, hvorfor klagen i nærværende sag blev nødvendiggjort.

Vedr. lån fra [person1]

Klager har i forbindelse med møde hos Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for lån

opnået ved [person1]. Der foreligger en låneaftale som dokumentation, ligesom

der tillige bliver overført penge til kontoen som anført, med henvisning til navnet [person1] .

Skattestyrelsen afviser at der er tale om et lån, med henvisning til at følgende krav ikke

anses som opfyldte:

At dokumenterne ikke bærer præg af at være udarbejdet efterfølgende (eks. I

forbindelse med SKATs anmodning om materiale)

Dette må anses som stærkt problematisk, idet pengeoverførslen netop er dokumenteret

ved kontooverførsel. At der ikke er forhold der taler for, at kreditor ikke har haft mulighed

for at yde et lån på kr. 20.000. At der foreligger lånedokument. At dokumentet ikke bærer

præg af at være udarbejdet senere i forbindelse med skattesagen.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har gjort sig ulejlighed ved at bede om dokumentation

for tilbagebetaling af pengene. Det være sig skriftlig eller mundtlig bekræftelse fra

[person1] på, at lånet er tilbagebetalt.

Betingelserne er netop opfyldte og Skattestyrelsen har på intet tidspunkt dokumenteret,

end sandsynliggjort, at der ikke er tale om et låneforhold.

Allerede af Denne årsag anses Skattestyrelsen forpligtet til at godkende låneaftalen.

Klager har ikke sendt øvrige lånedokumenter, idet Skattestyrelsen ikke har anmodet

herom og afvist låneforholdet. Der er derfor ikke set grundlag for at fremsende yderligere

dokumentation vedr. øvrige lån.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at godkende samtlige lån, idet de alle opfylder

ovenstående krav.

Vedr. lån optaget i Tyrkisk bank

Den 9. juli 2013 bliver der overført DKK 125.060 til Klagers konto, fra Tyrkiet.

Det er ikke bestridt, at pengene er overført fra Tyrkiet. Skattestyrelsen anser det dog

ikke som dokumenteret, at DKK 125.060 stammer fra de lånte midler, ligesom Skattestyrelsen

efterspørger dokumentation på pengestrømmen.

Der er en vis forståelse for Skattestyrelsens skepsis, idet dokumentet er affattet på Tyrkisk,

hvorfor det ikke kan forventes, at Skattestyrelsen har ressourcerne til at oversætte

og forstå dokumentet. Det samme gør sig i øvrigt gældende ift. Skatteankestyrelsen.

Det foreslås derfor, at dokumentet oversættes ved godkendt translatør, såfremt dette

har betydning i sagen. Omvendt vil det blive anset som spild af ressourcer, såfremt dokumentet

afvises pga. manglende underskrifter. I så fald skal det undersøges, om Klager

kan fremskaffe et signeret dokument fra den Tyrkiske bank, når Coronakrisen er overstået

og Klager igen har mulighed for at rejse til Tyrkiet. Banken er dog afvisende overfor,

at fremsende sådan dokumentation, idet der er tale om interne dokumenter.

Som anført ovenfor, kunne Skattestyrelsen passende have kontaktet banken og anmodet

om bekræftelse på låneaftalen. Dette ses i sager, hvor det er i Skattestyrelsens interesse.

Det bør være i Skattestyrelsens interesse, at komme frem til den materielt rigtige

afgørelse. Om end Skattestyrelsen måtte være af den opfattelse, at Klager måtte bære

bevisbyrden.

For god ordens skyld og for at give Skatteankestyrelsen den bedste forståelse på foreliggende

grundlag, vil jeg i det følgende forsøge at oversætte og kort gøre rede for betalingsoversigten.

Øverst fremgår det, at der er tale om en betalingsplan opdelt i rater

Der fremgår et kontonummer (hesap) og at det tilhører Klager [person4].

Vade betyder forfald

Anapara betyder hovedbeløb (dvs. rate uden renter m.v.).

Faiz betyder renter

Fon + vergi er diverse gebyrer og skatter

Toplam betyder samlet og udgør således det samlede ratebeløb inkl. renter og gebyrer

Kalan Anp. (kalan anapara) betyder resterende hovedstol.

Der er tale om en ÅOP på 12,9384 procent.

Nederst fremgår det, at der er tale om en konto, der bliver oprettet i forbindelse med

lånet. At det anbefales at man betaler i tide, idet der ellers vil blive påført inkassoomkostninger mv.

Dokumentet er udarbejdet af [finans2].

Afdeling [...] i [by4], Tyrkiet.

Det skal for god ordens skyld. Oplyses, at der er lånt TRY 80.000. Beløbet nedskrives

alene med anapara (dvs. raterne uden renter m.v.), hvorefter kalan anp. (resterende hovedstol) opnås.

Pengene fra denne ”lånekonto” kan således blive hævet og indbetalt som ønsket. Betalignsplanen

angiver dog forfaldsdatoen.

Øverst er anført daværende kurs 0,342, hvilket viser at hovedstolen 80.000 TRY er lig

med DKK 233.918.

Der er således dokumentation på et lånebeløb, der overstiger det overførte beløb. Idet

der er dokumentation for lånet og Skattestyrelsen ej bestrider at pengene stammer fra

Tyrkiet, anses det som problematisk, at Skattestyrelsen ej godkender lånet.

Det samme gør sig gældende vedr. de øvrige lån.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at godkende samtlige lån anført af Klager.

Uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen anfører, at Klager har drevet uregistreret virksomhed. Dette skal henføres

til, at Skattestyrelsen ikke godkender lån m.v. og øvrige forklaringer som Klager er

fremkommet med. Dette medfører således, at der ifølge Skattestyrelsen er handlet

groft uagtsomt, hvilket derved bevirker, at Skattestyrelsen kan foretage ekstraordinær

genoptagelse.

Det skal bemærkes, at Klager på intet tidspunkt har drevet uregistreret virksomhed.

Dette er ikke dokumenteret, end sandsynliggjort.

Det anses som en begrundelse Skattestyrelsen anvender, for at opnå en ekstraordinær

genoptagelse. Den ekstraordinære genoptagelse anses således som ugyldig.

Maskeret udlodning

Skattestyrelsen anfører, at der er udeladt omsætning for [virksomhed1], hvilket

må anses som værende maskeret udlodning.

Dette afvises i sin helhed, idet Klager ikke har haft et overskud i selskabet, der skal beskattes,

ligesom der ikke er grundlag for moms.

Hertil kommer, at Klager havde et tilgodehavende på kr. 76.985.

Såfremt Skatteankestyrelsen skulle godkende det maskerede udbytte anført af Skattestyrelsen,

skal dette nedsættes med kr. 79.865, hvorfor forhøjelsen for maskeret udlodning

udgør kr. 59.050.

Anbringender

Til støtte for Klagers påstand gøres gældende;

at Klager ikke har handlet groft uagtsomt

at Skattestyrelsen derved ikke er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse.

at Klager aldrig har drevet uregistreret virksomhed

at Skattestyrelsen end ikke har sandsynliggjort, at Klager har drevet uregistreret virksomhed

at Klager optog lån hos diverse långivere, hvilket tillige fremgår af kontooversigten med angivelse af navn

at Klager har udleveret dokumentation for lån hos [person1] og vil fremsende yderligere ved behov herfor

at Skattestyrelsen har modtaget betalingsoversigt fra [finans2], der har tilbudt Klager lån

at Skattestyrelsen ikke har bestridt, at pengene stammer fra Tyrkiet

at Klager har dokumenteret lån i perioden, der overstiger det overførte beløb

at Skattestyrelsen er således forpligtet til at anerkende, at DKK 125.060 er overført som lån, hvorfor beløbet ikke skal beskattes som indkomst

at Klager ikke har foretaget maskeret udlodning

at Klager har et tilgodehavende på kr. 76.985 hos [virksomhed1], der skal fradrages, såfremt Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at der er tale om maskeret udlodning

at Skatteankestyrelsen derved bør afgøre sagen efter Klagers påstand(e)

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvist skal anføres, at Klager desværre ikke har mulighed for at

sende yderligere materiale for nuværende. Grundet fristen for fremsendelse

af endelig klage, fremsendes nærværende.

Der vil blive fremsendt yderligere, såfremt jeg modtager dette, ligesom

Skatteankestyrelsen tillige er velkommen til at bede om specifik materiale

efter ønske.

Undertegnede ønsker at blive hørt, såfremt der måtte opstå yderlgiere.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 16. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen af 23. september 2020:

”[...]

Bemærkninger

Jeg skal herved anføre, at Klager fastholder det i Klage samt øvrige skrivelser

anførte, ligesom påstande og anbringender fastholdes i sin helhed.

Klager er uenig i Skattestyrelsens forslag, men er alene blevet tildelt fristforlængelse

frem til 16. oktober 2020. Det medgives, at klagen har vært længe

undervejs og Klager har haft mulighed for at fremsende yderligere. Dog har

Klager ikke haft det fulde overblik vedr. krav til dokumentation, idet Klager var

af den overbevisning at der var fremsendt dokumentation for en række låneforhold

samt lånt fra Tyrkiet. Dette fandtes utilstrækkeligt, hvorfor Klager ville

ønske at have muligheden for at fremskaffe yderligere. Klager er dog blevet

tildelt en kort frist, idet det vil være umuligt at fremskaffe yderligere i disse

coronatider, ved en så kort frist.

Klager har dog været i dialog med den tyrkiske bank og har helt ekstraordinært

modtaget dokumentation på, at lånet blev optaget, samt hvilken konto pengene

blev overført til. Der er endvidere vedhæftet betalingsoversigt, der tillige

dokumenterer forholdet. En bekræftelse, der er signeret af en medarbejder

samt en vicedirektør (Bilag A).

Dokumentet er blevet signeret af en godkendt tolk [person8]

(tolke nr. [...]).

Der kan herefter ikke foreligge tvivl om, at lånet blev optaget i Tyrkiet og kr.

125.060 der blev overført fra Tyrkiet d. 9. juli 2013, var et lån og derved ikke

var en indkomst.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 16. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”Vedhæftet er dokumentation fra [finans1]. Her dokumenteres, at pengene er modtaget fra den

tyrkiske Bank. [finans2] på foranledning af Klager. Dette er banken, hvor lånet blev optaget og

den tidligere dokumentation blev fremsendt fra. Der kan herefter ikke herske tvivl om, at der er tale

om en overførsel i forbindelse med optagelse af et lån i et tyrkisk bank.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at der på klagerens bankkonto er indsat beløb svarende til de af SKAT opgjorte beløb.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagerens indtægtsforhold i de påklagede indkomstår, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, eller der er tale om midler, der er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H.

Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke kan afstemmes med bilagsmaterialet. Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf tiltræder Landsskatteretten, at SKAT som udgangspunkt har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst.

SKAT har konstateret indsætninger på 327.067 kr. i indkomståret 2013 og 508.007 kr. i indkomståret 2014.

Overskud af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014

SKAT har for indkomstårene 2013 og 2014 anset klageren for at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 til henholdsvis 261.654 og 406.406 kr.

Retten har konstateret, at der i indkomstårene er indgået mange og store kontante indsætninger samt overførsler på klagerens konto.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren ikke har drevet uregistreret virksomhed. Klagerens repræsentant har endvidere forklaret, at indsætningerne blandt andet stammer fra et lån på 20.000 kr., som [person1] har ydet klageren den 15. december 2013.

For så vidt angår forklaringen om, at indsætningen på 20.000 kr. hidrører fra lån, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at indsætningen stammer fra et lån. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges, da klageren ikke har fremlagt kontoudskrifter, der viser overførslen mellem parterne. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt kontoudskrifter, der viser, at lånet er tilbagebetalt inden den 31. december 2014. Derudover har retten lagt vægt, at underskrifterne på låneaftalen ikke er dateret.

Klageren henviser til, at indsætningerne stammer fra forskellige lån.

For så vidt angår forklaringen om, at indsætningerne stammer fra forskellige lån, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at indsætningerne stammer fra lån, idet klageren ikke har fremlagt nærmere dokumentation herfor eller dokumentation for den underliggende pengestrøm.

Repræsentanten påstår endvidere, at indsætningerne på 17.000 kr. af henholdsvis den 2. september 2014 og 3. oktober 2014 fra [virksomhed4] ApS er løn, der allerede er angivet til SKAT.

Hertil bemærker retten, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at beløbet allerede er beskattet. Retten har lagt vægt på, at det af R75 fremgår, at der i 2014 er angivet A-indkomst på 14.910 kr. fra [virksomhed4] ApS, og at denne hidrører fra perioden 1. september 2014 til 30. oktober 2014, jf. [virksomhed4] ApS´ indberetninger af lønoplysninger til SKAT. Retten finder derfor, at indsætningerne på 17.000 kr., der er indsat på klagerens konto den 2. september 2014 og 3. oktober 2014, ikke kan anses for løn, der er indberettet til SKAT og derfor allerede er en beskattet indkomst.

Retten finder derfor, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed og indsætningerne for at være skattepligtig omsætning, jf. statsskattelovens § 4. Retten har herved henset til, at der er foretaget store kontantindsætninger på klagerens bankkonto ad flere gange. Bankindsætningerne ses ikke at have tilknytning til klagerens ansættelsesforhold og dermed lønindkomst. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvist.

Anden personlig indkomst i indkomståret 2013

SKAT har anset indsætningen på 125.060 kr. som anden personlig indkomst, da SKAT har fundet, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne ikke er yderligere skattepligtig indkomst.

Klagerens repræsentant har forklaret, at beløbet på 125.060 kr. stammer fra et lån, som klageren har optaget i en Tyrkisk bank. Repræsentanten har til dokumentation heraf vedlagt en skrivelse fra [finans2] A.S vedrørende klagerens optagelse af forbrugslån, der er underskrevet af vicedirektør [person2] og fuldmægtig [person3], en afbetalingsplan for lånet og en betalingsoversigt på lånet for perioden 25. juli 2013 til 25. juni 2016 på tyrkisk, og et eksemplar, der er oversat til dansk. Derudover har repræsentanten fremlagt et brev fra [finans1] af 5. juli 2013 med oplysning om, at der er indsat 125.060 kr. på klagerens konto, at ordregiveren er [person4], og at den ordregivende bank er [finans2].

Retten finder, at klageren har dokumenteret, at indsætningen på 125.060 kr. er overført fra [finans2] den. 5. juli 2013 til klagerens konto i [finans1]. Retten har lagt vægt på brevet fra [finans1], der viser, at indsætningen er overført fra den tyrkiske bank til [finans1].

For så vidt angår forklaringen om, at indsætningen på 125.060 kr. stammer fra et lån i en tyrkisk bank, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningen stammer fra et lån. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt en stemplet og underskreven låneaftale fra banken, men alene har fremlagt en skrivelse fra den tyrkiske bank vedrørende optagelse af lånet, afbetalingsplan og en betalingsoversigt. Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremgår af klagerens kontoudtog for 2013, 2014 og 2015, at klageren har afdraget månedligt på lånet til den tyrkiske bank i overensstemmelse med afbetalingsplanen. Retten har tillige lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at klageren har afdraget på og afviklet lånet til den tyrkiske bank. Retten skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af det fremsendte lånedokument, at der fra og med den 25. juli 2013 skal afdrages med 2.675,39 tyrkiske lira pr. måned og frem til den 25. juni 2016. Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningen som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvist.

Maskeret udlodning i indkomståret 2013

Af lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011 og lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fremgår:

Ӥ 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.”

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1,:

Ӥ 4

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.”

Af lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011 om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) § 4a, stk. 1, nr. 1, fremgår:

Ӥ 4 a

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

Af lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013 om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) § 4a, stk. 1, nr. 1, fremgår:

Ӥ 4 a

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

SKAT har anset 136.035 kr. for maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har forklaret, at der ikke er foretaget maskeret udlodning, da der ikke har været overskud i selskabet, og at klageren har et mellemregningstilgodehavende i selskabet på 76.985 kr.

For så vidt angår forklaringen om, at der ikke er tale om maskeret udlodning, at selskabet ikke har haft et overskud, og at klageren har et tilgodehavende i selskabet, er der ikke fremlagt nærmere dokumentation herfor.

Landsskatteretten tiltræder, at den udeholdte omsætning er maskeret udlodning, der skal beskattes hos klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS med henvisning til ligningslovens § 16 A. Der er henset til, at klageren har den bestemmende indflydelse på selskabets drift, og at klageren ikke har dokumenteret, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået klagerens private økonomi. Med henvisning til ligningslovens § 16 A skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager maskeret udlodning, beskattes heraf. Beløbene anses som værende skattepligtige med henvisning til statsskattelovens § 4 og skal med henvisning til personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1, beskattes som aktieindkomst.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.