Kendelse af 30-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed2] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 2009 og er ophørt den 2. juli 2017. Virksomheden blev registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden har dog udelukkende beskæftiget sig med kurerkørsel for kunder som [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S i de påklagede år.

Virksomheden blev registreret for momspligt pr. 1. januar 2009 og har i perioden 18. august 2010-31. december 2011 været registeret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (Am-bidrag). Den 16. februar 2015 anmodede virksomheden om igen at blive registreret for A-skat og Am-bidrag, men registreringen blev nægtet pga. manglende sikkerhedsstillelse. Virksomheden har ikke været registreret som arbejdsgiver i årene 2014 og 2015.

Klageren har herudover den 13. april 2015 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], som er under konkurs. Selskabets formål var at drive virksomhed indenfor andre post- og kurertjenester. Der er ikke aflagt regnskab for selskabet.

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2014. Klageren blev takseret med et overskud af virksomhed med 220.000 kr. I indkomståret 2015 har klageren selvangivet overskud af virksomhed med 668.912 kr.

Virksomhedens momsangivelser for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015 kan specificeres således:

*Momstilsvar for de sidste to kvartaler i 2015 er foreløbig fastsat af SKAT, som følge af manglende angivelse.

SKAT har i brev af 19. november 2015 indkaldt regnskabsmateriale for 2014 og 2015, men virksomheden har ikke besvaret SKATs henvendelse. SKAT har indhentet kontoudtog af klagerens bankkonti i [finans1], forretningskontoen med reg. nr. [...], konto nr. [...59] samt klagerens bankkonto med reg. nr. [...], konto nr. [...21].

Der fremgår følgende oplysninger om klagerens bankkonti:

SKAT har kun modtaget kontoudtog for konto nr. [...21] for perioden 01.01.2014 - 12.11.2015.

SKAT, der ikke er i besiddelse af virksomhedens købsbilag, har foretaget en gennemgang af indsætninger og hævninger for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015, der er foretaget på virksomhedens konto [...59]. Beløbene kan efter SKATs opfattelse opdeles således:

Indsætninger:

Momspligtig omsætning3.199.513 kr.

Interne overførsler 46.866 kr.

Udlodninger fra [virksomhed1] ApS 700 kr.

Diverse indtægter 195.432 kr.

I alt3.442.511 kr.

Hævninger:

Underleverandører 1.316.764 kr.

Øvrige driftsomkostninger 740.491 kr.

Diverse overførsler 190.068 kr.

Hævet kontant 501.800 kr.

Interne overførsler 136.430 kr.

Skatter m.v. 20.658 kr.

Privat m.v. 521.666 kr.

I alt 3.427.877 kr.

SKAT har i forbindelse med en undersøgelse af virksomhedens kunde [virksomhed3] ApS modtaget afregningsbilag vedrørende en omsætning på 631.585,66 i 2015. SKAT har konstateret, at klageren ikke har medregnet hele omsætningen fra [virksomhed3] ApS i indkomståret 2015, og at [virksomhed6] S.M.B.A. modtaget 173.405,53 kr. og [virksomhed7] ApS har modtaget 250.000 kr. ud af de 631.585,66 kr. Virksomhederne har herefter delvist videreoverført indbetalingerne fra [virksomhed3] ApS til virksomhedens konto [...21].

SKAT har på ovenstående baggrund valgt at opgøre virksomhedens omsætning, varekøb m.v. og lønninger for 2014 og 2015 ud fra bevægelserne på kontoudtogene til følgende beløb:

2014 2015

Omsætning ekskl. moms 1.660.123 kr. 1.319.693 kr.

-Varekøb m.v. ekskl. moms

(20 % af omsætningen) - 332.025 kr. - 263.939 kr.

-Lønninger - 461.463 kr. - 366.835 kr.

Overskud 866.635 kr. 688.919 kr.

SKAT har godkendt fradrag for virksomhedens driftsudgifter til bil, telefon m.v. svarede til 20 % af omsætning, men ikke til arbejdstøj, da det fremgår af afregningsbilag, at udgifter hertil er afholdt af virksomhedens kunder. SKAT har ved opgørelsen af klagerens overskud af virksomhed således ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører.

Det fremgår af kontoudtogene, at virksomheden har afholdt udgifter til følgende underleverandører i årene 2014 og 2015:

[virksomhed8] v/[person2] 43.175 kr.

[virksomhed9]/ [virksomhed10] 527.237 kr.

[virksomhed11] 50.000 kr.

[virksomhed12] ApS 598.908 kr.

Ukendte 97.444 kr.

I alt 1.316.764 kr.

Ud af de samlede udgifter til underleverandører med 1.316.764 kr. har klageren fratrukket udgifter til underleverandører med 1.206.182 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har hverken til SKAT eller Skatteankestyrelsen fremsendt fakturaerne fra underleverandørerne.

Det af SKAT takserede overskud af virksomhed på 220.000 kr. har SKAT forhøjet skønsmæssigt med yderligere 620.000 kr. i indkomståret 2014 på baggrund af en opgørelsen af klagerens overskud af virksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 840.000 kr. for indkomståret 2014. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”SKATs ændringer

(...)

Skattepligtig indkomst

Overskud ved selvstændig virksomhed 2014 ændres med620.000 kr.

(...)

1.4.3. momsbelagte udgifter

(...)

SKAT har følgende bemærkninger til de to største underleverandører:

[virksomhed12] ApS

SKAT har foretaget kontrol af dette selskab. Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser, og selskabet har hverken angivet hverken moms eller løn.

[virksomhed12] ApS har endvidere afholdt udgifter til underleverandører, som anses at være fiktive, hvorfor SKAT har gjort selskabet hæftelsesansvarlig for A-skat og am-bidrag.

Selskabet er nu under konkursbehandling.

[virksomhed9]/ [virksomhed10]

Virksomheden har ikke været momsregistreret og har ikke haft ansatte i 2014 og 2015. Virksomheden har heller ikke reageret på SKATs henvendelser.

Virksomheden er ophørt pr. 19.7.2015.

Såfremt virksomheden havde indsendt dokumentation for udgifter til underleverandører, ville SKAT derfor ikke kunne indrømme fradrag for købsmoms for størstedelen af disse, idet det ud fra ovenstående beskrivelse af de to største underleverandører er SKATs opfattelse, at der kan være tvivl om disse underleverandørers realitet.

Den manglende realitet hos [virksomhed12] ApS begrunder SKAT med, at:

- Selskabet ikke har foretaget moms og lønindberetninger,

- Selskabet har afholdt udgifter til underleverandører, som anses at være fiktive.

- Selskabet ikke har reageret på SKATs henvendelser.

Den manglende realitet hos [virksomhed9]/ [virksomhed10] begrunder SKAT med, at:

- Virksomheden ikke har været moms- eller arbejdsgiverregistreret.

- Virksomheden ikke har reageret på SKATs henvendelser.

(...)

3. Skattepligtigt overskud ved selvstændig virksomhed

Overskud ved selvstændig virksomhed fastsættes til følgende:

Indkomståret 2014840.000 kr.

Indkomståret 2015Uændret

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som beskrevet under punkt 3.1. har SKAT opgjort overskud ved selvstændig virksomhed til henholdsvis 866.635 kr. og 688.919 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

Virksomheden har selvangivet et overskud på 668.912 kr. for indkomståret 2015. Da de af SKAT opgjorte overskud ikke indeholder eventuelle afholdte udgifter uden moms, finder SKAT derfor ikke grundlag for at ændre det selvangivne overskud for indkomståret 2015.

For så vidt angår indkomståret 2014 finder SKAT, at overskuddet passende kan ansættes skønsmæssigt til 840.000 kr., idet der så ved skønsudøvelsen er taget højde for, at virksomheden kan have afholdt udgifter uden moms.

Som beskrevet under punkt 1.4.3. ovenfor har virksomheden afholdt udgifter til underleverandører på i alt 1.316.764 kr. i 2014 og 2015.

Da disse udgifter ikke på nogen måde er dokumenteret, samt da SKAT som beskrevet under punkt 1.4.3. ovenfor mener, at der kan rejses tvivl om underleverandørernes realitet, er det SKATs opfattelse, at der heller ikke skattemæssigt er fradrag for udgifterne til disse underleverandører efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan endvidere henvises til SKM2009.325.ØLR. Ifølge denne landsretsdom påhviler der køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Overskud ved selvstændig virksomhed for indkomståret 2014 forhøjes herefter skønsmæssigt fra 220.000 kr. til 840.000 kr.

Der foretages ikke ændringer af det selvangivne overskud for indkomståret 2015.

3.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT sendte forslag til afgørelse i overensstemmelse med ovenstående den 31. maj 2017. Virksomheden/ [person1] har ikke reageret på dette forslag, hvorfor der sendes endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje klagernes indkomst for indkomståret 2014 med yderligere skønsmæssigt 620.000 kr., idet der skal godkendes fradrag for udgifter til underleverandører. Subsidiært at den personlige indkomst forhøjes med et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende i endelige klage af 10. oktober 2017:

”Jeg skal herved på vegne af min klient [person1] endeligt fremsende klage vedr. SKATs afgørelse af 03. juli 2017, idet min klient er uenig i SKATs forhøjelse af moms, A-skat, AM-bidrag, personlig indkomst samt aktieindkomst.

Dette begrundet med den omstændighed, at SKAT ikke har anerkendt min klients udgifter til underleverandører, og derved har afvist min klients købsmoms, ligesom dette har resulteret i en forhøjelse af A-skat samt AM- bidrag.

SKAT er i besiddelse af dokumenter, herunder fakturaer og kontospecifikationer. Der er ingen tvivl om, at arbejdet blev udført af min klients underleverandører, idet der foreligger fakturaer og dertilhørende bilag.

SKAT har endvidere forhøjet min klients personlige indkomst med kr. 620.000, som er fastsat skønsmæssigt. Et forhold min klient tillige anser som værende problematisk, idet min klient ikke har opnået en større indtægt, end angivet til SKAT. Det kan således undre, at SKAT har valgt at forhøje min klients personlige indkomst. Et forhold der vil blive uddybet nedenfor.

(...)

SKAT afviser anerkendelse af udgifterne til underleverandører med den begrundelse, at der er forhold hos underleverandørerne, der giver anledning til problemer. SKAT anfører endog, at yderligere fremsendelse af dokumentation for udgifter til underleverandører ikke ville ændre resultatet, idet det er SKATs opfattelse, at der KAN være tvivl om underleverandørernes realitet. SKAT bygger således hele sagen på ”formodninger” og ”gætterier”. Min klient fratages muligheden for at dokumentere den reelle anvendelse af underleverandører. SKAT er således forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører.

Til støtte herfor anføres, at der er tale om lovmæssige fakturaer udstedt for reelt udført arbejde, hvilket fremgår af diverse fakturaer såvel som dertilhørende underliggende bilag. Disse dokumenter bør anses som et tilstrækkeligt bevis for, at arbejdet reelt er udført, hvorfor der er tale om reelle fakturaer, som SKAT er forpligtet til at godkende. Min klient er på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af dokumenter, idet disse enten er i SKATs besiddelse eller bortkommet i forbindelse med kurators indhentelse af dokumenter vedr. [virksomhed1] ApS under konkurs. Hvorledes SKAT eller konkursboet er i besiddelse af dette, kan min klient ikke udtale sig om. Det har ifølge SKAT ingen betydning, idet en fremsendelse af dokumentation ikke vil ændre SKATs afgørelse.

Min klient er samarbejdsvillig og har altid ønsket at biddrage i processen. Derved har min klient gjort sit ypperste for at komme i besiddelse af eventuel dokumentation, men uden held. SKAT bør i det mindste være i besiddelse af underleverandørernes fakturaer.

Fakturaerne er ikke specificerede, idet disse blev vedhæftet underbilag/timesedler, hvoraf arten af det udførte arbejde, antal timer, perioden for arbejdets udførelse samt den enkelte medarbejders navn fremgår.

Min klient ønsker endvidere at oplyse SKAT og Landskatteretten om samarbejdet med underleverandører, herunder hvorledes samarbejdet blev indledt og hvordan der blev udført en ”due diligence” i forbindelse med indledningen til et nyt samarbejde. Der blev løbende udført kvalitetskontroller, ligesom det blev sikret at underleverandørerne var momsregistrerede. Samarbejdet indledtes efter en ”due diligence” og der blev indgået et kontraktmæssigt samarbejde.

Min klient gjorde sit ypperste for at levere kvalitetsarbejde til kunderne og stillede store krav til sine underleverandører. Når disse underleverandører ikke levede op til min klients krav, blev disse oplyst om min klients mulighed for at ophæve samarbejdet, hvilket resulterede i en forbedring af ydelserne.

Det skal holdes in mente, at min klient er i besiddelse af en virksomhed med få rigtig gode kontrakter. Der var således tale om anerkendte virksomheder som [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S samt [virksomhed5] A/S. Disse kunder var krævende og udførte en betydelig due diligence ved udvælgelse af samarbejdspartnere.

Min klient kunne således ikke tåle, at miste disse kontrakter. Der blev derfor løbende kvalitetssikret og derved udskiftet leverandører, for at overleve i en branche, hvor konkurrencen er benhård.

Der er tale om en branche, hvor anvendelse af underleverandører er udbredt. Derved undgås omkostninger til diverse forsikringer, sygdomme mm. Kunderne krævede levering af ydelsen uanset sygemeldinger, ligesom en manglende levering ville have større konsekvenser for min klient. Underleverandørerne leverede arbejdskraft til tiden, idet disse var i besiddelse af større medarbejderstab. Et forhold der tillige bestyrker den omstændighed, at disse underleverandører levede op til en vis kvalitetsstandard.

Min klient havde et reelt samarbejde med samtlige underleverandører. Der er fremsendt såvel faktura som underbilag, ligesom der tillige er fremsendt samarbejdsaftaler.

Min klient har således løftet bevisbyrden i sådan en høj grad, at dette må anses som atypisk i disse sager. Det skal holdes in mente, at dette vedrører arbejde helt tilbage fra 2014. Det vedrører således en periode, hvor anvendelse af underbilag var atypisk.

Min klient har på trods heraf sørget for såvel due diligence, som samarbejdsaftaler og underbilag. Min klient er samarbejdsvillig og vil fortsætte med at være det, såfremt Denne kan være behjælpelig på nogen måde.

Det må derfor forekomme som en overraskelse, at SKAT har truffet den i sagens påklagede afgørelse.

Denne afgørelse er således udtryk for, at min klients muligheder for dokumentation umuliggøres. Særligt henset til den omstændighed, at SKAT henviser til en skærpet bevisbyrde og derved henviser til retspraksis. SKAT har dog ”glemt”/”udeladt” den meget vigtige oplysning, at disse sager er meget konkret begrundede. I nærværende sag er der således ikke omstændigheder der kan begrunde en skærpet bevisbyrde. SKAT anfører ydermere, at en eventuel fremsendelse af sådan dokumentation ingen betydning vil have, idet samarbejdet i sig selv anses som værende fiktivt. Der vil blive redegjort nærmere herom nedenfor, hvor den omtalte retspraksis tillige vil blive kommenteret.

Som en afsluttende bemærkning skal det tillige anføres, at min klient på bedste vis har forsøgt at udføre due diligence, for at sikre sig, at underleverandørerne var momsregistrerede og kunne levere arbejdet som lovet.

Min klient har været i løbende dialog med underleverandørerne. Det forekommer derfor som en overraskelse, at det ikke har været muligt for SKAT, at kommunikere med disse og derved indhente relevant dokumentation.

SKAT bør være i besiddelse af fakturaer, timesedler, momsregistrering, samarbejdsaftaler mm. i forbindelse med nærværende sag. Min klient har således opfyldt SKATs betingelser, og fremsendt enhver relevant dokumentation, der måtte kunne fremskaffes.

SKAT har umuliggjort min klients mulighed for at dokumentere et eventuelt samarbejde og har samtidig truffet afgørelse baseret på formodninger. Et forhold der ikke levner min klient muligheden for at forklare sig på bedste vis.

Der henvises i det hele til det følgende, hvor flere af disse forhold præciseres.

Påstand(e)

SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører.

SKAT er således forpligtet til at godkende min klients købsmoms og skattemæssige fradrag i forbindelse hermed.

(...)

Min klients personlige indkomst for indkomstårene 2014-2015 skal således forhøjes med kr. 0

(...)

Subsidiært skal såvel moms, A-SKAT, AM-bidrag, personlig indkomst og evt. aktieindkomst forhøjes med et mindre beløb end fremlagt af SKAT efter Skatteankestyrelsens/Landsskatterettens skøn.

(...)

Det kan således samlet set konkluderes, at SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører og derved forpligtet til at godkende såvel momsfradrag som skattemæssigt fradrag, jf. detaljerne nedenfor. SKAT kan ej heller forhøje min klients overskud.

Forholdet til underleverandører

Det skal indledningsvist bekræftes, at min klient fik udført arbejde af nedenstående underleverandører i overensstemmelse med fakturaer og underliggende bilag.

Ifølge sædvanlig branchekutyme blev samarbejdet, typisk, indledt ved anbefalinger fra øvrige kollegaer på markedet. Der blev afholdt møder med ledelsen i selskaberne, mhp. forhandling om pris og samarbejdet generelt. Der blev indgået skriftlige samarbejdsaftaler, idet min klient efter en vis erfaring i sagen måtte sande, at dette var en fornuftig handling. Det skal tillige bemærkes, at fakturaerne ikke blev betalt, medmindre arbejdet var godkendt af min klients kunder. Efter godkendelse af arbejdet, blev de enkelte fakturaer betalt.

Som indledning til samarbejdet udførte [...] en mindre due diligence, hvor den potentielle underleverandør blev adspurgt om denne kunne udføre arbejdet og om den enkelte leverandør kunne fremvise referencer fra tidligere samarbejdspartnere. Endvidere var det fast kutyme, at min klient undersøgte leverandørerne på skat.dk, hvor det blev konstateret, at underleverandørerne eksisterede og var momsregistrerede.

Den angivne due diligence procedure blev fulgt hver eneste gang, hvoraf kan antages, at min klient gjorde sit ypperste for at sikre det bedste samarbejde. En god samarbejdspartner har i sagens natur altid været min klients største interesse.

Et utilfredsstillende arbejde fra en underleverandørs side kunne resultere i, at min klient mistede sine kunder der var hele grundlaget for forretningen. Sådan et tilfælde ville medføre fatale konsekvenser for min klients videre drift og økonomi.

Det skal holdes in mente, at min klient var i besiddelse af en virksomhed med få rigtig gode kontrakter. Disse samarbejdspartnere udgjordes af større virksomheder som [virksomhed5], [virksomhed4] m.v. Disse kunder var krævende og udførte en betydelig due diligence ved udvælgelse af samarbejdspartnere. Idet der er tale om en branche med stor konkurrence, stiller kunderne tillige større krav til sine leverandører.

Denne kunne således ikke tåle, at miste disse kontrakter. Der blev derfor løbende kvalitetssikret, for at overleve i en branche, hvor konkurrencen er benhård.

Dette forhold bestyrker den omstændighed, at min klients udførte et godt stykke arbejde, hvilket tillige er dokumentation for underleverandørernes reelt udførte kvalitetsarbejde.

Der er således ingen tvivl om, at samarbejdet med underleverandørerne har været reel. Særligt henset til, at arbejdet rent faktisk blev udført. Min klient var ikke i besiddelse af den tilstrækkelige arbejdskraft, ligesom denne ikke kunne ansætte medarbejdere grundet SKATs manglende godkendelse af registreringen for A-skat samt AM-bidrag. SKAT umuliggør således på den ene side min klients mulighed for ansættelse, og afviser anvendelse af underleverandører på den anden sige. Et forhold der må anses som stærkt problematisk.

(...)

2. A-skat, AM-bidrag og overskud af virksomhed

SKAT har endvidere forhøjet min klients A-skat og AM-bidrag. Disse forhøjelser har fundet sted, idet SKAT ikke anerkender min klients udgifter til underleverandører. Således har SKAT ud over købsmomsen ej heller godkendt den skattemæssige udgift til underleverandørerne. SKAT er af den opfattelse, at det ifølge fakturaerne udførte arbejde for min klients kunder, ikke kunne være udført af min klient alene. Dette anerkendes tillige af undertegnede.

Der skal dog henvises til den omstændighed, at min klient anvendte underleverandører til udførsel af arbejdet. Der henvises i det hele til mine kommentarer i nærværende klages pkt. 1. Det er således naturligt, at min klient ikke har udgifter til egne medarbejdere, idet dette har været hensigten med anvendelse af underleverandører. Der henvises til kommentarerne herom vedr. moms.

SKAT henviser atter til punkterne anført omkring nægtelse af købsmoms, idet dette naturligt nok tillige er grundlaget for nægtelse af udgifter ift. det skattemæssige fradrag.

Der skal for overblikkets skyld og for at undgå unødige gentagelser henvises til mine kommentarer ovenfor vedr. de samme punkter grundet nægtelse af købsmoms.

Min klient har udført en due diligence, udarbejdet samarbejdsaftaler, sørget for udarbejdelse af timesedler som blev vedhæftet de respektive faktura med nødvendige oplysninger og disse faktura blev godtgjort elektronisk. Der er således ingen tvivl om, at der er revisionsmæssige kontrolspor.

Arbejdet blev udført og min klient gjorde sit ypperste for at vedligeholde denne strenge forretningsmetode hver gang.

Min klient har således sikret sig på sådan en måde, der må anses som ualmindelig stærk branchekutymen taget i betragtning.

SKAT er derfor forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører, herunder såvel skattemæssigt som momsmæssigt.

Der henvises i det hele til kommentarerne ovenfor vedr. moms, idet en godkendelse af momsfradraget tillige medfører en godkendelse af det skattemæssige fradrag. Dette er tillige årsagen til, at SKAT tillige henviser til sine kommentarer vedr. moms.

Det skal endvidere understreges, at SKAT afviste min klients anmodning om at blive registreret for A-skat samt AM-bidrag, med henvisning til krav om sikkerhedsstillelse. Min klient ønskede således at ansætte medarbejdere, men uden held. Anvendelse af underleverandører var således ikke alene et forretningsmæssigt træk, men tillige en nødvendighed. Der kan således ikke herske tvivl om, at min klient ikke kunne udføre arbejdet alene, grundet omfanget. Min klient beskæftigede ikke ansatte. Den eneste forklaring er således, at min klient har anvendt medarbejdere hos underleverandører. Det kan således undre, at SKAT betvivler dette forhold.

Min klient kan til tider have begået forretningsmæssige ”fodfejl”. Dette er en del af det at drive forretning. Såfremt der ikke blev taget risici, ville det være umuligt for forretninger at udvikle sig. Min klient har til tider tabt penge, men samlet set haft en fornuftig forretning. Min klient skal således ikke straffes for små mangler ”her og der”, jf. den såkaldte ”business judgement rule”. Disse mindre fejl har dog ikke påvirket samarbejdet og på ingen måde kvaliteten af det udførte arbejde. Følgelig har det ej heller haft betydning for forholdet til kunder og underleverandører. Min klient var meget påpasselig og sikrede sig på bedste vis, for ikke at skade sin forretning. En ung iværksætter har i sagens natur mange år foran sig. Min klient har begået småfejl, men har altid sikret sig, at forholdet til samarbejdspartnere ikke blev påvirkede. Der er således ingen tvivl om, at min klient har haft et godt samarbejde med såvel kunder som underleverandører, hvilket skyldes samtlige parters loyalitet og professionalisme.

SKAT henviser til afgørelsen SKM.2009.325 ØLR. Denne skal ikke kommenteres yderligere, idet der i det hele henvises til diskussionen vedr. moms i pkt. 2. Det skal på dette sted alene konstateres, at min klient har anvendt underleverandører, hvorfor der ikke skal foretages forhøjelser af A-SKAT samt AM-bidrag. Af samme årsag skal min klients overskud ej heller forhøjes, idet min klient har indberettet de korrekte beløber.

Det kan således samlet set konkluderes, at SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører og derved forpligtet til at godkende såvel momsfradrag som skattemæssigt fradrag, jf. detaljerne nedenfor. SKAT kan ej heller forhøje min klients overskud.

(...)

Anbringender

Til støtte for nedlagte påstande gøres gældende,

(...)

at SKATs skønsmæssige ansættelse af udgifter ikke bør lægges til grund

at min klient har anvendt underleverandører til udførsel af arbejdet

at SKAT har modtaget dokumentation for udgifter til underleverandører i form af fakturaer

(udgiftsbilag)

at disse fakturaer er blevet godtgjort beviseligt

at SKAT derved bør lægge udgiftsbilagene til grund

(...)

at min klient grundet anvendelse af underleverandører ikke har haft ansatte

(...)

at min klient derved ikke har haft en højere indkomst end angivet

at SKAT derfor ikke skal forhøje min klients personlige indkomst

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Da klageren ikke har selvangivet noget resultat af virksomhed for indkomståret 2014, har SKAT oprindeligt takseret klagerens overskud af virksomhed til 220.000 kr. SKAT har efterfølgende indhentet kontoudtog for de påklagede år hos [finans1]. SKAT har efter en gennemgangen af indsætninger og hævninger på virksomhedens forretningskonto opgjort klagerens overskud af virksomhed til skønsmæssigt 866.635 kr. for indkomståret 2014, idet SKAT ikke er i besiddelse af virksomhedens bogføringsmateriale for 2014. SKAT har på den baggrund godkendt fradrag for virksomhedens driftsudgifter til bil, telefon m.v. svarede til 20 % af omsætning. SKAT blandt andet har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 1.206.182 kr. SKAT har ved ansættelsen afrundet det skønsmæssigt opgjorte overskud til 840.000 kr.

Uanset det af repræsentanten anførte, er der hverken til SKAT eller Skatteankestyrelsen fremsendt dokumentation i form af fakturaer for afholdte udgifter til underleverandører. Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne til underleverandører med 1.206.410 kr., har SKAT været berettiget til ikke at godkende fradrag for udgifterne hertil, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har således ikke sandsynliggjort ved fremlæggelse af samarbejdskontrakter, kørebilag eller lignende, at overførslerne på i alt 1.206.182 kr. i indkomståret 2014 er betalinger til underleverandører for leveret kørselsydelser. Det forhold, at SKAT har kunnet opgøre udgifter til underleverandørerne ud fra kontoudtogene, herunder til [virksomhed9]/[virksomhed10] og [virksomhed12] ApS, ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering endvidere ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014 skønsmæssigt kan ansættes til 840.000 kr. Der er blandt andet henset det af klageren selvangivne overskud af virksomheden for indkomståret 2015 på 668.912 kr. sammenholdt med SKATs skønsmæssigt opgjorte overskud for 2015 på 688.919 kr., der er opgjort efter sammen principper som for indkomståret 2014. Retten finder således ikke grundlag for at godkende et yderligere skønsmæssig fradrag for udgifter i henhold til den subsidiære påstand. SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Maskeret udbytte

Faktiske oplysninger

Klageren har den 13. april 2015 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] (herefter benævnt selskabet), som er under konkurs. Konkursdekret blev afsagt den 28. november 2016 efter selskabet blev sendt til tvangsopløsning den 19. august 2016 som følge af, at klageren fratrådte som direktør. Selskabets formål var at drive virksomhed indenfor andre post- og kurertjenester. Der er ikke aflagt regnskab for selskabet.

Der er ifølge bankkontoudtog fra [virksomhed1] ApS overført i alt 116.410 kr. til klagerens bankkonto i indkomståret 2015. Der er tale om følgende beløb, der er overført fra selskabets bankkonto med nr. [...03] til klagerens bankkonto med nr. [...21]:

Der er ingen oplysninger om antallet af ansatte. Klageren var ifølge det af SKAT oplyste ikke ansat i [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst, at overførslerne dækker over forretningsmæssige dispositioner, men klageren har ikke fremsendt dokumentation for, at de overførte beløb har været anvendt til at betale selskabets udgifter.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat klageren aktieindkomst til 116.410 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKATs ændringer

(...)

Aktieudbytte 2015 fastsættes til 116.410 kr.

(...)

4. Udbytte fra [virksomhed1] ApS

Aktieindkomst fastsættes til 116.410 kr. for indkomståret 2015.

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

[person1] ejer [virksomhed1] ApS 100 % (herefter benævnt selskabet).

Som ovenfor anført er der overført i alt 116.410 kr. fra selskabet til [person1] i 2015.

Af ligningslovens § 16 A stk. 1 og stk. 2, litra a fremgår følgende:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

Da [person1] ikke har været ansat i [virksomhed1] ApS, anses overførslerne til [person1]s konti at være udbytte fra selskabet.

Udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

4.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT sendte forslag til afgørelse i overensstemmelse med ovenstående den 31. maj 2017. Virksomheden/ [person1] har ikke reageret på dette forslag, hvorfor der sendes endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget.”

Klagerens opfattelse

Klageres repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens aktieindkomst med beløbet på 116.410 kr., hvorefter beløbet skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært at aktieindkomsten nedsættes til et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende:

” (...)

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved på vegne af min klient [person1] endeligt fremsende klage vedr. SKATs afgørelse af 03. juli 2017, idet min klient er uenig i SKATs forhøjelse af moms, A-skat, AM-bidrag, personlig indkomst samt aktieindkomst.

(...)

SKAT finder overførslerne fra [virksomhed1] ApS til diverse bankkonti i 2015 må anses som værende aktieindkomst. SKAT forhøjer således min klients aktieindkomst med kr. 116.410. SKAT lægger således til grund, at disse overførsler må være anvendt privat, uden hensyntagen til, om der er tale om mellemregning mellem min klient og selskabet, idet min klient har foretaget flere betalinger på selskabets vegne fra egen formue. SKAT er i besiddelse af samtlige dokumenter, hvorfor SKAT er nærmest til at konstatere det anførte.

(...)

Påstand(e)

(...)

SKAT er forpligtet til at anerkende, at samtlige overførsler fra [virksomhed1] ApS til min klient vedrører erhvervsmæssige dispositioner

SKAT er forpligtet til at anerkende at min klients aktieindkomst fra [virksomhed1] ApS udgør kr. 0.

Subsidiært skal såvel moms, A-SKAT, AM-bidrag, personlig indkomst og evt. aktieindkomst forhøjes med et mindre beløb end fremlagt af SKAT efter Skatteankestyrelsens/Landsskatterettens skøn.

(...)

3. Udbytte fra [virksomhed1] ApS

SKAT anser samtlige overførsler fra [virksomhed1] ApS, som udbytte fra selskabet. Følgelig mener SKAT, at min klient skal beskattes for aktieindkomst. Et forhold, som undertegnede er uenig i, idet SKAT ikke har taget hensyn til den omstændighed, at der er tale om mellemregning. Min klient har overført disse beløber, for derved at godtgøre diverse forretningsmæssige udgifter. I øvrige tilfælde har min klient forudbetalt fra sin private formue, og har derefter haft et krav mod selskabet. I disse tilfælde er pengene blevet overført efterfølgende. Der er således tale om forretningsmæssige udgifter.

SKAT er således forpligtet til at anerkende overførslerne på kr. 116.410 fra [virksomhed1] ApS til min klient som overførsler til godtgørelse af erhvervsmæssige udgifter. Min klient skal således ikke beskattes for aktieindkomst.”

Anbringender

Til støtte for nedlagte påstande gøres gældende,

(..)

at de af [virksomhed1] ApS overførte beløber på samlet kr. 116.410 blev anvendt til erhvervsmæssige udgifter i selskabet

at SKAT derved ikke kan beskatte min klient for aktieindkomst.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaveren medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det er ubestridt, at der er overført i alt 116.410 kr. fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto til klagerens bankkonto i indkomståret 2015. Beløbet består af flere overførsler på beløb mellem 100 kr. og 15.000 kr.

Klageren har ikke dokumenteret i form af regninger eller lignende, at der er tale om udlæg for udgifter. Klageren har herudover ikke bevist, at de overførte beløb er bogført på selskabets mellemregningskonto med klageren som refusion af udlæg for erhvervsmæssige udgifter, som klageren har afholdt på vegne af selskabet. Størstedelen af beløbene er hele runde beløb, hvorfor det har formodning imod sig, at der er tale om konkrete udlæg for erhvervsmæssige udgifter.

Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at der er tale om udbytte, som klageren skal beskattes af med 116.410 kr. i indkomståret 2015 som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Retten finder således ikke grundlag for at imødekomme repræsentantens subsidiære påstand om et skønsmæssigt fastsat lavere beløb.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse i sin helhed.