Kendelse af 24-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er bestyrelsesmedlem i [by1] Havn. [by1] Havn er en selvejende institution, som driver erhvervshavn.

Klageren deltog i en rejse til [by2], USA. Rejsen var arrangeret af [by1] Havns bestyrelse. Rejsens formål var at tjene som inspiration til bestyrelsens strategiarbejde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at havnechefen fik til opgave at planlægge turens detaljer.

Programmet for studieturen var som følger:

Klageren har oplyst, at [by1] Kommune indberettede en forhøjelse af klagerens indtægt med 26.364 kr. til SKAT, på baggrund af en rapport fra [virksomhed1].

Klageren anmodede den 28. marts 2016 SKAT om nedsættelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om nedsættelse af klagerens skatteansættelse.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Vi har ændret din skat

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2015 sådan:

Skat fastholder ikke at ændre din skatteansættelse for 2015, fordi vi anser rejsen til [by2] for skattepligtig. Rejsen til [by2] anses at have været en studierejse af general karakter med et meget betydelig turistmæssigt islæt.

Det at den var planlagt til at indeholde flere faglige aktiviteter, fritager dig ikke for beskatning af rejsen. At programmet ikke holdt trit med de oprindelige aftaler, ændrer heller ikke på skattepligt. Faktum er at det faglige indhold på turen var meget begrænset. Besøg på [...] og [...] må udelukkende anses at have turistmæssigt islæt.

Det at i har holdt et enkelt bestyrelse møde, samt besøgt [by4] Havn og afholdt relevante samtaler med direktøren og præsidenten for et shippingfirma gør ikke at rejsen kan anses at være skattefri. Besøget i [by5] havn anses ikke at have nok fagligt indhold, idet det ikke lykkedes at få kontakt til officielle repræsentanter for [by5] havn og lokale virksomheder m.v. om møder.

Reglerne står i juridisk vejledning C.A.5.16.5, samt Ligningslovens § 16 stk.1

Hvornår indtræder der skattepligt?

Afgørelsen af, hvornår der indtræder skattepligt for deltagere i en rejse, som bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver eller hvervgiver i øvrigt, skal træffes ud fra de konkrete omstændigheder i forbindelse med arrangementet.

Lønmodtagere, der foretager en rejse, der er betalt af arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig af rejsen, hvis der er tale om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Hvis studierejsen derimod har karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren påstår, at værdi af studierejse ikke er skattepligtig.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”Med henvisning til det fremsendte brev fra Skat dateret d. 5. juli- 2017, omhandlende ændringer i skatansættelse for 2015.

Jeg har modtaget brevet og læst afgørelsen som jeg i den grad er uenig i.

Rejsen til [by2] foregik fra 1. marts kl. 8.15 - 7. marts kl. 9.40. I alt 145 timer 25 min.

En gennemgang af programmet vil vise, at det planmæssige timeforbrug er fordelt på følgende måde:

Rejsetid – herunder ventetid i lufthavne og tjek ind tid på hotellet udgør 44 timer. Arbejdstiden udgør 36 timer. Aftensmad, møde og evaluering udgør 8 timer. Fritid udgør 12,5 time og nattesøvnen 45,5 time.

Fjerner man rejsetiden og nætterne fra det samlede timetal er der 56 timer tilbage, hvoraf de 44 timer er arbejdstid. At det planlagt arrangementer d. 5. marts blev aflyst, mener jeg ikke, at jeg kan drages til ansvar for – i og med at jeg hverken har planlagt turen eller været årsag til aflysningerne.

Jeg har derimod i forbindelse med første oplæg til turen spurgt ind til mængden af det faglige indhold. Svaret fra havnemesteren lød dengang som følgende: ”Programmet kan ændres undervejs i forløbet, da planlægning på et skrivebord næppe kan holde trit med virkeligheden.”

Altså er jeg taget med på turen i god tro. Dokumentationen for udtalelsen kan ses på side 46 i den vedhæftede [virksomhed1] rapport.

Med hensyn til påstanden om hvorvidt rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesse kan jeg oplyse at her to år efter har rejsens udbytte været medvirkende til at fastlægge visioner, tiltag og øge den økonomiske fremdrift på havnen. Sammenspillet mellem by og havn er en realitet og pt. arbejdes der ihærdigt med turismen. Et projekt der forventes færdig inden sæsonstart.

Med henvisning til ovennævnte må jeg stadig fastholde at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag – hvilket medfører denne klage.

Igen må jeg understrege at jeg ikke er taget til [by2] med mine kollegaer i havneudvalget for at holde ferie. Det vil ALDRIG ske...så godt spiller det interne forhold i bestyrelsen heller ikke. Dertil kommer at jeg ikke er helt rask og at turen både var anstrengende og derfor ikke ønskelig set ud fra et personligt synspunkt. Når jeg alligevel deltog, skyldes det udelukkende at jeg som menneske er meget pligtopfyldende. Heller ikke det bør komme mig til last.

Dybest set handler den her sag ikke så meget om kroner og øre... det er den sekundære side, men derimod om, at jeg bliver stemplet som uhæderlig. Den beskyldning vil jeg renses for og jeg vil gå meget langt for at nå mit mål.

Som tidligere nævnt har jeg ikke planlagt studieturen og har derfor heller ingen indflydelse/ansvar for det forløb der har været. Tværtimod vil jeg mene at jeg har handlet ansvarsbevidst ved at stille spørgsmålstegn ved om der var fagligt indhold nok i det program vi fik tilsendt. Svaret fra havnemesteren på det spørgsmål var: ”at der var flere relevante ting i støbeskeen, så den del var der styr på.”

Altså er jeg taget med på turen udelukkende for at tilføre mig selv og dermed havnen ny viden.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Bestyrelsesmedlemmer er ikke skattepligtige for værdi af fri rejse, hvis deltagelsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse, som overstiger bestyrelsesmedlemmets private interesse i at deltage. Tilsvarende gælder for studieture af generel karakter, som primært tilgodeser virksomhedens interesser.

I modsat fald skal bestyrelsesmedlemmet beskattes af rejsens økonomiske værdi jf. ligningslovens § 16, stk. 1 der kan tilgås via www.retsinfo.dk. Værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i rejsens markedsværdi jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Se hertil retten i [by8] dom i SKM2011.256.BR, der kan tilgås via www.skat.dk.

Landsskatteretten vurderer, ud fra en konkret vurdering af sagens oplysninger, at rejsen skal karakteriseres som en studietur af generel karakter, med beskedent erhvervsmæssigt indhold og med et overvejende turistmæssigt præg. Der er lagt vægt på, at der i rejsens program - i overvejende grad – indgår arrangementer af turistmæssig karakter. Heriblandt besøg på [...] og tur til [...], samt ekskursion til [by5]. Aktiviteterne – og rejsen i dens helhed – anses ikke for primært at tilgodese [by1] Havns interesser. Se hertil Landsskatterettens afgørelse i TfS1996, 216, samt Vestre Landsrets afgørelse i SKM2010.129.VLR.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om nedsættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.