Kendelse af 20-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023

Journalnr. 17-0991017

Faktiske oplysninger

Beskrivelse af selskabet

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter benævnt selskabet) er stiftet den 20. januar 2013 med en kapital på 80.000 kr., som er indbetalt kontant.

[person1] er eneanpartshaver og ulønnet direktør i selskabet.

Første regnskabsår er fra den 20. januar 2013 til den 31. december 2013.

Selskabet er registreret med branchekode 383200 Genbrug af sorterede materialer. Hovedaktiviteten er opkøb og afhentning af metal og bilskrot over hele Sjælland fra private og erhvervsdrivende.

Selskabet er den 11. december 2019 opløst ved fusion med CVR-nummer [...2], [virksomhed2] IVS.

Indkomståret 2014

Det fremgår af den indsendte årsrapport, at selskabet har fravalgt revision og således ikke benyttet statsautoriseret eller registreret revisor ved udarbejdelse af regnskabet.

Det indsendte regnskab viser følgende:

Resultatopgørelse:

Bruttoresultat 1.098.802 kr.

Personaleomkostninger -480.777 kr.

Af - og nedskrivninger -166.954 kr.

Resultat af ordinær primær drift 451.071 kr.

Øvrige finansielle omkostninger -1.030 kr.

Ordinær drift før skat 450.041 kr.

Skat af årets resultat - 12.222 kr.

Årets resultat 437.819 kr.

Balance

Aktiver

Grunde og bygninger 235.987 kr.

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 792.296 kr.

Andre tilgodehavender 66.017 kr.

Likvide beholdninger 851.399 kr.

Aktiver i alt 1.945.699 kr.

Passiver

Registreret kapital 80.000 kr.

Overført resultat 557.120 kr.

Egenkapital i alt 637.120 kr.

Hensættelse til udskudt skat 30.888 kr.

Skyldig selskabsskat 102.617 kr.

Anden gæld 1.175.074 kr.

Passiver i alt 1.945.699 kr.

Selskabet har for indkomståret 2014 selvangivet en skattepligtig indkomst på 402.336 kr.

SKATs sagsbehandling

SKAT har indkaldt selskabets bogføring og regnskabsbilag for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014.

Der er modtaget følgende:

Balance og kontospecifikationer

Bankkontoudskrifter

Grundbilag, kreditnotaer

Der er ikke modtaget en egentlig årsrapport med skattemæssige specifikationer.

Der er ikke modtaget bogføringsmateriale vedrørende salgsmoms, købsmoms og afgiftstilsvar.

Omsætning af metaller i 2014 har ifølge specifikationer til årsregnskabet udgjort 9.617.843 kr.

Varekøb af metaller uden moms har i 2014 ifølge specifikationer til årsregnskabet udgjort 7.175.111 kr.

Varekøb af metaller med moms har i 2014 udgjort 28.475 kr. (22.780 kr. + moms 5.695 kr.).

Alle varekøb er foretaget kontant og bogført på baggrund af afregningsbilag.

Disse afregningsbilag for selskabets køb af skrot er håndskrevne med angivelse af bilens vægt ved ankomst og afgang. Bilaget er herefter forsynet med selskabets stempel, der indeholder adresse, CVR-nr. og mobiltlf.nr. SKAT har oplyst, at der ikke er modtaget bilag, hvoraf bilens registreringsnummer fremgår.

På et møde med SKAT den 27. august 2015 har selskabets bogholder [person2] bl.a. oplyst følgende:

SKAT har ikke godkendt fradrag for varekøbet på 7.197.891 kr. og har anset beløbet for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren [person1] med tillæg af et momsbeløb på 5.695 kr.

Tyveri fra-kassebeholdning

Selskabet har for indkomståret 2014 fratrukket 70.000 kr. med angivelse af ”tyveri ved indbrud”.

Af bilag 1105 (Blanket - fortegnelse over stjålne genstande) fremgår det, at der den 17. juli 2014 kl. 04:00 har været indbrud på selskabets adresse, [adresse1], hvor der er stjålet én iPhone 4S til en værdi af 2.500 og 77.000 kr. i kontanter.

Politiets journalnummer er anført på blanketten med [...]. Blanketten er underskrevet den 21. juli 2014 af [person1].

Ifølge selskabets regnskab/bogføring for konto K, kontanter, er bilag 1105 bogført den 18. august 2014 med 70.000 kr., tekstet med ”tyveri ved indbrud”.

Kassebeholdningen var den 16. juli 2014 ifølge regnskabet/bogføringen 531.954,97 kr.

Kassebeholdningen var den 18. august 2014 ifølge regnskabet/bogføringen 666.739,95 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for varekøb af metaller med i alt 7.197.891 kr.

Beløbet er fordelt med varekøb uden moms med 7.175.111 kr. og varekøb med moms med 22.780 kr.

SKAT har anset beløbet på i alt 7.175.111 kr. for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren.

SKAT har anset beløbet på i alt 28.475 kr. (22.780 kr. + moms 5.695 kr.) for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren.

SKAT har ikke godkendt fradrag for stjålet kassebeholdning på i alt 70.000 kr.

SKAT har som begrundelse for ansættelsen anført følgende:

Ikke godkendt fradrag for varekøb

’’(...)

Af den juriske vejledning 2017-1, afsnit A.B.3.3.1.3 Afregningsbilag fremgår definitionen på et afregningsbilag og betingelserne for udstedelse af afregningsbilag

"Definition

Et afregningsbilag er en faktura, hvor det er kunden (modtageren af varen eller tjenesteydelsen), der udsteder fakturaen, og så på leverandørens vegne står for faktureringen. Når kunden på denne måde forestår faktureringen, kaldes det udstedte bilag et afregningsbilag. Det defineres også som selvfakturering.

Betingelser

De nævnte bestemmelser giver mulighed for, at faktureringspligten på visse betingelser kan anses for opfyldt, hvor det er den registrerede kunde, der på leverandørens vegne udsteder et afregningsbilag. Det er en betingelse, at:

Det er SKATs opfattelse, at der skal udstedes separat faktura / afregningsbilag til den enkelte kunde, som opfylder indholdskravene for en faktura jf. momsbekendtgørelsens § 58 stk. stk. 1 nr. 3 samt§ 60.

Krav til fakturaens indhold fremgår af momsbekendtgørelsens§ 58 og skal indeholde:·

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

§ 60. Virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens§ 46, stk. 1,

nr. 4 eller 6-11, skal udstede en faktura efter § 58 i denne bekendtgørelse uden oplysning om gæl dende afgiftssats og afgiftsbeløbets størrelse. Fakturaen skal desuden indeholde oplysninger om, at køber skal svare den afgift, der påhviler leverancen, f.eks. ved anførsel af ”omvendt betalingspligt, køber afregner momsen” eller ”reverse charge, buyer settles the VAT”.

Benyttes de særlige regler om udstedelse af afregningsbilag, skal disse regler og betingelser for brugen af afregningsbilag fortsat opfyldes. Dette uafhængigt af reglerne om omvendt betalingspligt.

Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, at de fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger"

Det er endvidere en forudsætning for fradrag efter SL § 6, litra a, at størrelsen af de nævnte driftsomkostninger kan dokumenteres.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2014 er udbetalt kontant i alt 7.197.891 kr. kontant i forbindelse med køb af metaller. Den manglende identifikation af sælgerne / beløbsmodtagerne medfører, at de afholdte / bogførte udgifter hertil ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Indkomsten forhøjes som følge af ovenstående med 7.197.891 kr. i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.”

Maskeret udbytte

’’(...)

SKAT anser beløbene, der er hævet kontant fra selskabets kasse, for at være maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver, [person1], efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1.

Ukendte ikke dokumenterede udgifter betalt af selskabet anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Der henvises til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Ved vurderingen heraf er henset til, at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab, alt andet lige, må være afholdt i hovedanpartshaverens interesse, i kraft af dennes dominerende indflydelse på selskabets drift.

Udlodning til selskabets hovedanpartshaver beskattes hos denne som udbytte. Dette gælder, hvad enten udlodningen sker i form af deklareret udbytte eller i form af ydelser, der tilflyder anpartshaveren uden at denne yder et tilsvarende vederlag. Der henvises til praksis omkring maskeret udbytte, som står i SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3

(...)’’

Fradrag for stjålet kassebeholdning på i alt 70.000 kr.

’’(...)

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fremgår, at de fradragsberettigede driftsomkostninger er ”de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger”

Det er endvidere en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, at driftsomkostningerne kan dokumenteres.

Af praksis fremgår det, at der kan godkendes fradrag for tab ved tyveri, når tabet kan betragtes som en normal driftsrisiko. Ifølge praksis, som refereret i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.3.2, er det en forudsætning for tabsfradrag ved tyveri, at kassebeholdningen har været anbragt på en måde, der ikke kan siges at være usædvanlig for virksomheden og ud fra et forretningsmæssigt synspunkt kan siges at være naturligt. Desuden forudsættes, at det kan godtgøres, at tabet har ramt omsætningsformue, at det lidte tab kan dokumenteres ved hjælp af en tilfredsstillende bogføring, at beholdningen ikke har været større end rimeligt i forhold til behovet i den daglige drift, og at der ikke foreligger egen skyld. Endvidere er det som udgangspunkt en forudsætning, at tyveriet er anmeldt til politiet.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har ført forskriftsmæssigt regnskab, blandt andet foretaget daglige effektive optællinger af kassen. SKAT finder endvidere, at kassebeholdningen har været større end rimeligt i forhold til behovet i den daglige drift.

SKAT har herved henset til, at det fremgår af bogføringen:

At tabet først bogføres 18. august 2014.

At kassebeholdningen 18. august 2014 herefter udgjorde 666.739,95 kr.

At kassebeholdningen 16. juli 2014 udgjorde 531.954,97 kr.

SKAT finder det ikke dokumenteret, at der fra pengeskabet er stjålet 70.000 kr., hvorfor SKAT ikke kan godkende fradrag for beløbet.

Selskabets indkomst forhøjes som følge af ovenstående med 70.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)’’

SKAT har fremsendt følgende udtalelse:

’’(...)

Der ses ikke at være nye oplysninger i sagen, som ikke allerede indgår og er behandlet i sagsfremstillingen.

Der skal i øvrigt henvises til klagesag vedrørende selskabets hovedanpartshaver, som omhandler samme forhold.

Klagen vedrører:

1. Principal påstand
2. Subsidære påstande

Ad.1.

Afgørelsen er ugyldig

Det er klagers påstand, at afgørelsen er ugyldig, idet momsbekendtgørelsen ikke kan finde anvendelse som henvisning til relevant lovgivning for begrundelse for nægtelse af fradrag for køb af skrot.

Klager begrunder sin påstand med, at SKAT i deres afgørelse alene har henvist til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradrag for køb af skrot 7.175.111 kr. og 22.780 kr., i alt 7.197.891 kr.

Det er klagers opfattelse, at henvisning til momsbekendtgørelsen ikke kan finde anvendelse som begrundelse for henvisning til relevant lovgivning, jf. forvaltningslovens § 24 for nægtelse af fradrag for køb af skrot.

SKATs bemærkninger hertil:

SKAT skal bemærke, at det ikke er korrekt, at der alene henvises til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradrag for køb af skrot.

SKAT har i sin begrundelse også henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a med henvisning til at de nævnte driftsomkostninger ikke har kunnet dokumenteres, idet der ikke foreligger dokumentation for hvem, der er sælgere af skrottet og hvem der er modtagere af beløbene for salget.

Der kan derfor efter SKATs opfattelse ikke være tale om ugyldighed.

Ad.2.

Ikke godkendt fradrag for køb af skrot 7.175.111 kr. og 22.780 kr.

Det er klagers påstand, at indkøb af skrot 7.175.111 kr. er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at der skal godkendes fradrag for varekøb med 22.780 kr.

Det er klagers opfattelse, at henvisning til momsbekendtgørelsen ikke kan finde anvendelse som begrundelse for henvisning til relevant lovgivning, jf. forvaltningslovens § 24 for nægtelse af fradrag for køb af skrot.

Klager anfører videre, at SKAT i deres afgørelse har skrevet, at det ikke er muligt at identificere, hvem der har solgt skrot til [virksomhed1]. Dette er ifølge klager ikke korrekt. De kunder, som sælger skrot til [virksomhed1], kommer ikke gående med en pose skrot, men kommer kørende i deres biler. Når en bil kommer ind på pladsen, bliver der udfyldt en følgeseddel, hvor bilens registreringsnummer bliver påført. Bilen bliver vejet med skrot og igen uden skrot. Differencen er skrot, og denne bliver afregnet med kunden. Altså forefindes der i bogholderiet en registrering af kunden i form af kundens registreringsnummer.

SKATs bemærkninger hertil:

SKAT skal bemærke, at det ikke er korrekt, at der i afgørelsen alene henvises til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradrag for køb af skrot.

SKAT har i sin begrundelse også henvist til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, med henvisning til, at de nævnte driftsomkostninger ikke har kunnet dokumenteres, idet der ikke foreligger dokumentation for hvem, der er sælgere af skrottet, og hvem der er modtagere af beløbet for salget.

Omkring identificeringen af hvem der har solgt skrot til klager, kan SKAT bemærke, at et bilregistreringsnummer ikke kan anvendes som dokumentation for, hvem sælger er. Dette bl.a. fordi ejeren af bilen, der køres i kan være en anden end den, som sælger skrottet.

Det skal bemærkes, at SKAT ej heller har modtaget bilag, hvoraf de nævnte bilregistreringsnumre fremgår.

Endelig anfører klager, at det skrot, som er købt, er også solgt videre for 9.661.052 kr., hvorfor selskabet må have haft udgifter til køb af skrot. Såfremt Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at indkøb af skot ikke kan dokumenteres, anmodes der om syn og skøn, jf. skatteforvaltningslovens

§ 47 med omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 for fastlæggelse af bruttoavance for branchen.

Der kan henvises til SKM2008.647VLR, hvor Landsretten kom frem til, at der skønsmæssigt skulle gives et fradrag på 40 % af omsætningen. Dog er det vores opfattelse, at avancen ved salg af skrot nærmere er 25 %, hvorfor der netop er anmodet om syn og skøn i sagen.

SKATs bemærkninger hertil

SKAT skal bemærke, at det fremgår af SKM2008.647VLR, at det var ToldSkat og ikke Landsretten, som i den konkrete sag indrømmede et skønsmæssigt fradrag på 40 % af omsætningen.

Der er i denne sag alene tale om nægtelse af fradrag på grund manglende dokumentation.

SKAT kan bl.a. henvise til SKM2013.493V(skrothandler) under landsrettens begrundelse og resultat hvori der står:

”Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

I mangel en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne, selv om skatteyder ikke har kunnet fremlægge regnskaber eller andet skriftligt bilagsmateriale, finder landsskatteretten det dog ubetænkeligt at lægge til grund, at han har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Dette har han undladt, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.

På den baggrund er der mindst lige så stor sandsynlighed for, at A ikke har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at A har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at skatteyder har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Den omstændighed, at SKAT ikke foretog fradrag af driftsudgifter ved ansættelsen af As indkomst for 2006, kan derfor ikke medføre, at skattemyndighederne ikke kan anses for at have foretaget det samlede skøn, som skattemyndighederne er forpligtet til at udøve ved ansættelsen.”

SKATs nægtelse af det omhandlede fradrag indstilles på det foreliggende grundlag for fastholdt.

Se endvidere SKATs afgørelse af 31. august 2017.

SKAT skal endvidere gøre opmærksom på, at når selskabet foretager kontante betalinger på over 10.000 kr., uden at give SKAT besked herom, så må selskabet ikke trække udgiften fra i skat, if. ligningslovens § 8 Y.

Beløbsgrænsen gælder, uanset om man betaler en vare eller ydelse over en eller flere gange, eller hvis købene fra den enkelte leverandør er på mere end 10.000 kr. inden for et kalenderår.

Ikke godkendt fradrag for tyveri af kassebeholdning 70.000 kr.

Det er klagers påstand, at der skal godkendes fradrag for tyveri af kontantbeholdning 70.000 kr.

Klager anfører, at der den 14. juli 2014 bliver begået indbrud på selskabets adresse. Indbruddet blev anmeldt til politiet. Som det fremgår, er det normalt, at selskabet ligger inde med store kontantbeholdninger, dog lå der ved dette indbrud kun 70.000 kr. i selskabets aflåste pengeskab.

Klager henviser til TfS 1996, 297, Højesterets bemærkninger:

”Der er enighed om, at kontantbeløbet udelukkende hidrørte fra forretningens omsætning, og at det ikke var unormalt stort. I overensstemmelse med virksomhedens almindelige praksis havde beløbet været opbevaret i et pengeskab i forretningens kælder, indtil det skulle indsættes i banken. At [person3] i den konkrete situation måtte have udvist uagtsomhed ved midlertidigt at anbringe pengene i et kontorlokale, der stødte op til forretningslokalet, kan ikke bevirke, at tyveriet falder uden for rammerne af en naturlig driftsrisiko.

Højesteret finder herefter, at [person3] ved tyveriet har lidt et driftstab, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller denne bestemmelses analogi, og tager derfor hendes påstand til følge.”

Klager anfører videre, at selskabet kun handler kontant, så det er ikke atypisk, at selskabet ligger inde med store beholdninger af kontanter. Der er således ingen tvivl om, at selskabet har lidt et driftstab ved tyveriet, jf. afgørelsen fra Højesteret.

Da beløbet kan opgøres, og det ikke er atypisk, at selskabet ligger inde med store kontante beholdninger, er det klagers påstand, at tabet er omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a

SKATs bemærkninger hertil:

SKAT skal bemærke, at man ikke finder det dokumenteret, at der er stjålet 70.000 kr. fra selskabets pengeskab.

SKAT har herved henset til, at det af anmeldelsen/fortegnelsen over stjålne genstande fremgår, at der den 17. juli 2014 kl. 04:00 er stjålet kontanter i opbrudt pengeskab anslået værdi 77.000 kr.

At det fremgår af selskabets bogføring for konto K, kontanter, at der den 18. august 2014 er bogført/udgiftsført 70.000 kr., med teksten ”tyveri ved indbrud”.

At det i øvrigt fremgår af selskabets bogføring:

At kontantbeholdningen den 16. juli 2014 udgjorde 531.954,97 kr.

At kontantbeholdningen den 18. august 2014 udgjorde 666.739,95 kr.

At det er SKATs opfattelse, at der ikke er ført et afstemt regnskab, og at kontantbeholdningen ifølge bogføringen er unormal stor.

Henset til, at selskabet ikke har kunnet dokumentere tabet ved hjælp af en tilfredsstillende bogføring, har SKAT forhøjet selskabets indkomst med 70.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)’’

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Klager har gjort gældende

Klager har gjort gældende at SKATs afgørelser af 14. juni og 31. august 2017 er ugyldige og at klager har fradrag for driftsudgifter i 2013 for 3.109.873 kr. og i 2014 for i alt 7.267.891 kr.

Klager har endvidere gjort gældende, at afgørelserne er ugyldige pga. formalitet, da klager mener at der ikke er henvist til korrekt lovhjemmel i henhold til hvilken afgørelsen er truffet.

Driftsudgifter

Dokumenterede udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for fradragsberettigede driftsudgifter

Det fremgår af retspraksis, at bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangs den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR og SKM2022.337.BR.

Skattestyrelsen finder forsat ikke, at selskabet har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2013 og 2014 er udbetalt henholdsvis 3.109.873 kr. og 7.175.111 kr. i forbindelse med køb af metaller.

Ligeledes finder Skattestyrelsen forsat, at varekøbet på 22.780 kr. ikke er fradragsberettiget som driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at de fremlagte afregningsbilag og varekøbet på 22.780 kr. ikke fremgår hvem selskabet har købt metaller af og det ikke er muligt at identificere modtageren af beløbene hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmen.

Klager har derfor ikke dokumenteret ved bilag eller ved pengestrømme at være berettiget til fradrag for driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a, hvilket også er i overensstemmelse med Landsskatterettens egen praksis, jf. journalnr. 13-0113817 og SKM2004.162.HR og SKM2022.337.BR.

Skattestyrelsen anser som følge af den manglende dokumentation for driftsudgifter, at de hævede kontantbeløb er tilgået klager selv.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager har været eneanpartshaver og har selv foretaget de kontante hævninger, hvorfor Skattestyrelsen mener at de kontante hævninger er passeret gennem klagers økonomi.

Tyveri som driftsudgift

Skattestyrelsen fastholder, at selskabet ikke kan fradrage de 70.000 kr. som bortkom ved tyveri i forbindelse med indbrud som en driftsudgift.

Selskabet har i sit regnskab for 2014 fratrukket 70.000 kr. med angivelse af tyveri ved indbrud.

Af praksis fremgår det, at der kan godkendes fradrag for tab ved tyveri, når tabet kan betragtes som en normal driftsrisiko, at det lidte tab kan dokumenteres ved af en tilfredsstillende bogføring og at tyveriet er anmeldt til politiet.

Det er samtidig en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostningen kan dokumenteres.

Indbruddet er jf. anmeldelsen til politiet sket den 17. juli 2014.

Ifølge selskabets bogføring er bogføringen af tabet af de 70.000 bogført den 18. august 2014.

Det fremgår af selskabets bogføring, at kassebeholdningen den 16. juli udgjorde 531.954,97 kr. og den 18. august 2014 udgjorde 666.739,95 kr.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at selskabet ikke har ført et forskriftmæssigt regnskab, ved blandt andet at have foretaget daglige effektive optællinger af kassen. Skattestyrelsen har derfor ikke ud fra de fremlagte regnskaberne kunne konstatere at der er sket et tab på 70.000 kr. Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at kassebeholdning har været større end det reelle behov i forbindelse med den daglige drift.

Skønsmæssigt fradrag

Skattestyrelsen fastholder efter en konkret vurdering, at klager ikke har dokumenteret at der er realitet bag de fremlagte afregningsbilag, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede udgifter til køb af skrot.

Da klager ikke har fremlagt noget bilagsmateriale der kan danne grundlag for en skønsmæssig opgørelse, finder Skattestyrelsen derfor, at klager ikke har påvist et grundlag for, at Skattestyrelsen kan fastsætte fradraget for driftsudgifter skønsmæssigt.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager ikke har dokumenteret at have haft udgifter til køb af skrot og klager selv har oplyst på møde afholdt den 29. oktober 2015 på selskabets adresse, at selskabet modtager metaller uden at betale for dem. Det er derfor lige så sandsynligt at klager ikke har haft udgifter til køb af skrot, som for at klager måtte have haft udgifter til dette. Der henvises til SKM2013.493.V.

Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at klager ikke har tilvejebragt Skattestyrelsen oplysninger, der gør Skattestyrelsen i stand til at foretage et virkelighedsnært skøn over driftsudgifter i virksomheden.

Maskeret udbytte

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at selskabets manglende fradragsrets medfører en afledt beskatning hos selskabets hovedanpartshaver.

Der henvises til udtalelsen i sagsnr. [sag1] og [sag2].

Formalitet

Skattestyrelsen fastholder, at SKATs afgørelser af 14. juni og 31. august 2017 er gyldige.

Skattestyrelsen fastholder, at afgørelserne indeholder henvisning til retsregler i henhold til hvilke afgørelserne er truffet, samt beskriver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Klager har endvidere gjort gældende, at SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2013 er udsendt efter den 1. maj 2017 og dermed er ugyldigt jf. fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder at varsel om ændring af indkomst er afsendt rettidigt og afgørelsen er gyldig.

SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2013 er dateret den 1. maj 2017.

SKAT har redegjort for postgangen og if. SKAT er brevet afsendt som Quickbrev den 1. maj 2017, hvorfor fristen for varsling af ændring er afsendt rettidig og afgørelsen af 14. juni 2017 er gyldig.

Skattestyrelsen finder, at da klager var hovedanpartshaver i selskabet og der er foretaget kontrollerede transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaveren, er disse omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B og skatteansættelsen er som følge deraf omfattet af den 6-årige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Som følge af at være omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B, hvorefter ligningsfristen var 6 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fastholder Skattestyrelsen, at SKATs afgørelse af 14. juni 2017 for indkomståret 2013 er gyldig.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet begrundelsen er mangelfuld.

Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at indkøb af skrot og tab ved tyveri er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

SKAT har i deres afgørelse alene henvist til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradrag for køb af skrot 7.175.111 kr. og 22.780 kr. i alt 7.197.891 kr.

Det er vores opfattelse, at henvisning til momsbekendtgørelsen ikke kan finde anvendelse som begrundelse for henvisning til relevant lovgivning, jf. forvaltningslovens§ 24 for nægtelse af fradrag for køb af skrot.

SKAT har i deres afgørelse skrevet, at det ikke er muligt at identificere, hvem der har solgt skrot til [virksomhed1]. Dette er ikke korrekt. De kunder, som sælger skrot til [virksomhed1], kommer ikke gående med en pose skrot, men kommer kørende i deres biler. Når en bil kommer ind på pladsen, bliver der udfyldt en følgeseddel, hvor bilens registreringsnummer bliver påført. Bilen bliver vejet med skrot og igen uden skrot. Differencen er skrot, og denne bliver afregnet med kunden. Altså forefindes der i bogholderiet en registrering af kunden i form af kundens registreringsnummer.

Det skrot, som er købt, er også solgt videre for 9.661.052 kr., hvorfor selskabet må have haft udgifter til køb af skrot. Såfremt Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at indkøb af skrot ikke kan dokumenteres, anmodes der om syn og skøn jf. SFL § 47 med omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52, stk. 3 for fastlæggelse af bruttoavance for branchen.

Der kan henvises til SKM2008.647VLR, hvor Landsretten kom frem til, at der skønsmæssigt skulle gives et fradrag på 40 % af omsætningen. Dog er det vores opfattelse, at avancen ved salg af skrot nærmere er 25 %, hvorfor der netop er anmodet om syn og skøn i sagen.

Tyveri af kassebeholdning

Den 17. juli 2014 bliver der begået indbrud på selskabets adresse. Indbruddet blev anmeldt til politiet. Som det fremgår, er det normalt, at selskabet ligger inde med store kontantbeholdninger, dog lå der ved dette indbrud kun 70.000 kr. i selskabets aflåste pengeskab.

TfS 1996, 297

Højesterets bemærkninger.

"Der er enighed om, at kontantbeløbet udelukkende hidrørte fra forretningens omsætning, og at det ikke var unormalt stort. I overensstemmelse med virksomhedens almindelige praksis havde

beløbet været opbevaret i et pengeskab i virksomhedens kælder, indtil det skulle indsættes i banken.

At [person3] i den konkrete situation måtte have udvist uagtsomhed ved midlertidigt at anbringe pengene i et kontorlokale, der stødte op til forretningslokalet, kan ikke bevirke, at tyveriet falder uden for rammerne af en naturlig driftsrisiko.

Højesteret finder herefter, at [person3] ved tyveriet har lidt et driftstab, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens §6, stk. 1, litra a, eller denne bestemmelses analogi, og tager derfor hendes påstand til følge."

Selskabet handler kun kontant, så det er ikke atypisk, at selskabet ligger inde med store beholdninger af kontanter. Der er således ingen tvivl om, at selskabet har lidt et driftstab ved tyveriet, jf. afgørelsen fra Højesteret.

Da beløbet kan opgøres, og det ikke er atypisk, at selskabet ligger inde med store kontante beholdninger, er det vores påstand, at tabet er omfattet af SL § 6, stk. 1 litra a.”

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

’’(...)

SKAT har korrekt henvist til SL § 6, stk. 1 litra a, dog har momsbekendtgørelsen intet med manglende fradragsret efter SL § 6, stk. 1 litra a, at gøre.

Der er ingen tvivl om, at selskabet har haft udgifter til køb af jern og metal, idet selskabet jo har solgt store mængder af jern og metal. Udgiften kan således henføres til en indtægt, altså erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Sælgerne har primært været private personer, som har indsamlet jern og metal. Selskabet har anvendt bilers nummerplader som dokumentation, og selskabet har efter SKATs kontrol rettet op på denne dokumentation, idet sælgeren nu skal fremkomme med CPR-nr., pas m.v., som kan føres tilbage til sælgeren.

Såfremt ToldSkat tidligere har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 40 % af omsætningen, må denne praksis vel følges af SKAT. Dog er der ingen tvivl om, at bruttoavancen i denne branche ligger langt under 60 %, hvorfor der er anmodet om syn og skøn

Vedrørende SKATs henvisning til ligningslovens § 8Y er alle køb pr. leverance langt under

10.000 kr. Der er fra 1-9-2016 til 6-9-2014 foretaget 159 køb, og kun 1 af disse køb var over

10.000 kr., fordi der bliver købt 472 kg. kobber. SKAT har ikke i deres afgørelse undersøgt, om betingelserne i ligningslovens § 8Y er opfyldt eller ej, hvorfor det er vores opfattelse, at dette ikke er en del af klage.

Vedrørende den store kontantbeholdning i selskabet er det ikke atypisk for denne branche at ligge inde med så store kontantbeholdninger.

(...)’’

Selskabets bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling vedrørende [person1]

’’(...)

Skatteankestyrelsen har indstillet følgende:

”Retten finder, at ikke dokumenterede udgifter der er hævet kontant fra selskabets kasse, er maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver, der skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1.”

Det er vores påstand, at der ikke er tale om manglende dokumentation for varekøbet men manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne, der er således ikke hjemmel i LL § 16A, stk. 2 nr. 1 til at beskatte selskabets hovedanpartshaver som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har med henvisning til momsbekendtgørelsen nægtet fradrag for selskabets varekøb, idet sælger/indsamleren af skrottet ikke har udstedt en faktura til selskabet. Vi har i selskabets sag gjort gældende at Skattestyrelsens henvisning til momsbekendtgørelsen for fratagelse af selskabets fradragsret for varekøb ikke kan anvendes, idet sælger/indsamler er en privat person, som ikke er momspligtig.

Skattestyrelsens augmentation for nægtelse af fradragsretten er følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2013 er udbetalt i alt 3.109.873 kr. i kontanter i forbindelse med køb af skrot. Den manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne medfører, at de afholdte/bogførte udgifter hertil ikke kan fradrages ved indkomstgodtgørelsen.”

Dette kan faktisk sammenlignes med, at Skattestyrelsen med henvisning til momsbekendtgørelsen gik ud til alle større supermarkeder og fratog disse fradragsretten for udbetaling af kontanter for flaskepant, fordi supermarkederne ikke kan dokumentere, hvem de har udbetalt flaskepanten til. Efterfølgende skulle alle supermarkedernes aktionærer beskattes af maskeret udbytte, fordi supermarkederne er blevet nægtet fradrag for varekøb af flasker pga. manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne.

Dog vil dette nok ikke ske, idet der jo er sket en registrering af de indleverede flasker, hvilket netop også sker i selskabet. Alt skrot bliver vejet, og udbetalingen af kontanter til indsamlerne bliver udbetalt efter, hvilket metal der er indleveret og antal kg, hvilket både Skattestyrelsen og Skattankestyrelsen har fået udleveret dokumentation for.

Det er således både dokumenteret og sandsynliggjort, at der er sket en betaling for skrot til sælgerne i form af; hvilket metal er der indleveret, antal kg, samt hvilken afregningspris selskabet har anvendt ved udbetaling af kontanterne til sælgerne. Det eneste, som mangler, er som ved indlevering af flasker til supermarkedet identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne, hvilket der rent faktisk ikke er et krav om i SL § 6, stk. 1 litra a:

” driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten...”

Der er således ingen tvivl om, at selskabet har haft et køb, og dette køb er efterfølgende solgt videre med en fortjeneste. Varekøbet er altså anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

At selskabet [virksomhed1] efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har opfyldt sin registrering af køb med henvisning til momsbekendtgørelsen, herunder at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for varekøb efter SL § 6, stk. 1 litra a med henvisning til momsbekendtgørelsen, kan efter vores opfattelse ikke udløse beskatning hos [person1], uden Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at [person1] har haft udeholdte indtægter, eller at der ikke er foretaget et varekøb af skrot.

En forhøjelse foretaget af de stedlige skattemyndigheder bør være underbygget af privatforbrugsberegninger.

Er der en formodning om udeholdte indtægter, vil en påvisning af indtægtskilde som udgangspunkt ligeledes være nødvendig for at opretholde forhøjelsen.

Det skrot, som er købt af selskabet, er dokumenteret ved indvejningen af biler, antal kg, samt til hvilken pris dette er afregnet til over for sælgerne. Selskabet har endvidere et varesalg af skrot på 9.661.052 kr., hvorfor dette igen må sandsynliggøre, at selskabet har haft udgifter til køb af skrot.

Skattestyrelsen har således ikke påvist, at [person1] har modtaget kontanter fra selskabet, herunder at [person1]s privatforbrug skulle være negativt med over 7 mio. kr., hvorfor det er vores opfattelse, at der ikke kan ske beskatning af manglende dokumentation for køb af varer efter LL § 16A, stk. 1 og stk. 2 med 7.197.891 kr. som maskeret udbytte og et momsbeløb på 5.695 kr., som maskeret udbytte.

Vedrørende nægtelse af varekøb og maskeret udlodning skal der henvises til LSR2011.08-00715, hvor Landsskatteretten korrekt kom frem til følgende:

”Da selskabet ikke har dokumenteret varekøbene og de foretagne varelagerreguleringer, har Landsskatteretten nægtet fradrag herfor som varekøb. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlede tilfælde er tale om udeholdt omsætning, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning.”

Skattestyrelsen havde altså ikke løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlende tilfælde var tale om udeholdt omsætning, men alene nægtelse af fradrag for varekøb, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning. Der er ingen tvivl om, at [virksomhed1] har haft udgifter til varekøb af skrot, da selskabet netop også har solgt det pågældende skrot videre med fortjeneste, så manglende dokumentation for varekøb kan jf. LSR2011.08-00715 ikke statuere maskeret udlosning, hvilket også er i fuldstændig overensstemmelse med ordlyden i LL § 16, stk. 1 nr. 2:

” Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.”

Manglende dokumentation for varekøb i et selskab kan ikke anses for udloddet til selskabets hovedanpartshaver, især når det også kan påvises, at selskabet må have haft en udgift til køb af varer for at kunne have genereret en omsætning af samme vare

Vedrørende manglende dokumentation for varekøb kan der henvises til forlig af 24/9-2010 for retten i [by1]. Sagen drejede sig om en fiskehandler, hvor regnskabsmaterialet var bortkommet. Fiskehandleren havde for de 3 indkomstår selvangivet en omsætning på henholdsvis 1,5 mio. kr., 641.000 kr. og 377.000 kr.

Skattemyndighederne og Landsskatteretten havde nægtet fradrag for varekøbet, da dette ikke var dokumenteret. Sagen blev indbragt for Byretten i [by1], hvor det blev gjort gældende, at det i sagens natur ikke var muligt at erhverve den omhandlende indtægt ved salg af fisk uden at have en udgift til erhvervelse af de solgte fisk. Virksomheden måtte altså have haft en udgift til varekøb, som var fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1 litra a, for at erhverve, sikre og vedligeholde den pågældende indtægt.

Skatteministeriet tog ved hovedforhandlingen bekræftende til genmæle, således at ministeriet anerkendte fradrag for udgifter til varekøb, hvilket igen må være ud fra ordlyden i SL § 6, stk. 1 litra a, uden en udgift ingen indtægt.

Det er således vores påstand, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke har haft udgifter til køb af skrot. De kontante hævninger er således anvendt til køb af skrot, som igen har genereret en omsætning i selskabet, hvorfor disse jf. LL § 16a, stk. 1 nr. 2 ikke kan være udloddet til selskabets hovedanpartshaver. Skattestyrelsens henvisning til SKM2013.493V er skattepligt efter SL § 4 og ikke maskeret udbytte efter LL § 16 A.

Skattestyrelsens henvisning til SKM2008.HR er nægtelse af fradrag efter SL § 6, stk. 1 litra a og ikke maskeret udbytte efter LL § 16A.

Der foreligger således ikke en eneste afgørelse, hvor et selskabs nægtelse af varekøb har udløst beskatning efter LL § 16a, stk. 1, nr. 2, idet nægtelse af en fradragsret grundet manglende dokumentation for et varekøb aldrig kan anses for at være maskeret udlodning, da varekøbet altid kan henføres til virksomhedens omsætning, jf. LSR2011.08-00715:

”Da selskabet ikke har dokumenteret varekøbene og de foretagne varelagerreguleringer, har Landsskatteretten nægtet fradrag herfor som varekøb. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlede tilfælde er tale om udeholdt omsætning, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning.”

Varekøb med moms

Skatteankestyrelsen har indstillet, at selskabets fradrag for moms er anset tilgået Selskabets hovedanpartshaver som maskeret udbytte.

”Beløbet er ikke dokumenteret, hvorefter SKAT ikke har godkendt fradrag for selskabets driftsudgifter med i alt 7.197.891 kr. og anset beløbet med tillæg af et momsbeløb på 5.695 kr. skattepligtig udlodning til klager. Retten bemærker, at det er en konkret vurdering, om selskabets manglende fradragsret medfører en afledt beskatning af selskabets hovedaktionær eller andre personer.”

Hvilken konkret vurdering?

Selskabet har fratruttet et momsbeløb på 5.695 kr. og har modregnet 5.695 kr. i deres momsangivelse, de 5.695 kr. er således ikke tilgået hovedanpartshaverens private økonomi, men selskabets. Skattestyrelsen har således ikke løftet bevisbyrden for at de 5.695 kr. i fratrukket moms ertilgået hovedanpartshaverens private økonomi, altså en manglende fradragsret for et momstilsvar kan aldrig anses for maskeret udbytte efter LL § 16a, stk. 1 nr. 2.

Igen kan en nægtelse af fradrag ikke udløse beskatning af maskeret udbytte, medmindre det fra Skattestyrelsens side kan dokumenteres at midlerne er tilgået selskabets hovedanpartshaver, hvilket hverken er sket vedrørende nægtelse af varekøbet eller momsfradraget.

Formalia vedrørende begrundelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2.

Skattestyrelsen har som begrundelse for maskeret udbytte efter personskattelovens § 4a er følgende:

”Den manglende identifikation af sælgerne / beløbsmodtagerne medfører at de afholdte / bogførte udgifter hertil ikke kan fradrages ved selskabets indkomstopgørelse i henhold til statsskattelovens § 6. stk. 1 litra a’’

Det er klart vores opfattelse, at et selskabs manglende fradragsret for varekøb ikke er begrundelse nok for beskatning af selskabets hovedaktionær efter ”personskattelovens § 4a”. Skattestyrelsens har således ikke underbygget deres begrundelse med privatforbrugsberegninger, herunder har dokumenteret at de kontante hævninger til selskabets køb af skot er tilgået hovedaktionæren. Skattestyrelsen har således alene konstateret, at selskabet ikke har fradrag for de afholdte udgifter, hvilket efter vores opfattelse ikke kan føre til maskeret udbytte, idet Skattestyrelsen ikke er i tvivl om at selskabet må have haft udgifter til køb af skrot for at kunne sælge det tilsvarende skrot videre med en fortjeneste.

Det er således vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige mangler, som har haft betydning for [person1]s mulighed for at anfægte Skattestyrelsens afgørelse.

• Henvisning til personskattelovens § 4a for maskeret udbytte.

• Begrundelsen er ikke underbygget af privatforbrugsopgørelser.

• Skattestyrelsen har ikke underbygget, at de kontante hævninger er tilgået hovedaktionæren, tværtimod er Skattestyrelsen ikke i tvivl om, at der har været varekøb, kun at dette varekøb ikke kan godkendes grundende manglende identifikation af sælgerne.

• Skattestyrelsen har alene henvist til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradragsret for varekøbet, dette er uagtet at momsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse ved privat salg af skrot og ved nægtelse af fradragsret efter Statsskatteloven.

Vedrørende manglende begrundelse kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 4. januar 2022 Journalnr. 18-0004962, hvor Landsskatteretten fandt, at ud fra en konkret væsentlighedsvurdering led den pågældende afgørelse af en væsentlig mangel, som må anses at have haft betydning for klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen, hvilket også er tilfældet i vores sag.

(...)’’

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Det er vores påstand, at der ikke er tale om manglende dokumentation for varekøbet, men efter Skattestyrelsens opfattelse mangler der identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne. Dertil skal der gøres opmærksom på, at det ikke er et krav i SL § 6, stk. 1 litra a, at der skal ske identifikation af beløbsmodtagerne, men alene om der kan være tale om driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

• [virksomhed1] har for indkomståret 2013 solgt skrot for 4.114.504 kr.

• [virksomhed1] har for indkomståret 2013 købt skrot for 3.109.873 kr.

• [virksomhed1] har for indkomståret 2014 solgt skrot for 9.661.052 kr.

• [virksomhed1] har for indkomståret 2014 købt skrot for 7.197.891 kr.

Der er primært købt skrot af privatpersoner og håndværkere. Disse personer har ikke været pligtige til at udstede en salgsfaktura, da disse personer ikke har været momsregistreret. Købet af skrot har således ikke været omfattet af momsbekendtgørelsens § 58.

De kunder, som sælger skrot til [virksomhed1], kommer dog ikke gående med en pose skrot, men kommer kørende i deres biler. Når en bil kommer ind på pladsen, bliver der udfyldt en følgeseddel, hvor bilens registreringsnummer bliver påført. Bilen bliver vejet med skrot og igen uden skrot. Differencen er skrot, og denne bliver afregnet med kunden. Der forefindes altså i bogholderiet en registrering af kunden i form af kundens bils registreringsnummer.

Der sker således en registrering af alle køb og kontante udbetalinger i bogholderiet.

Bilag 1: Registrering af metal modtaget pr. kunde fra 1-9-2014 til 3-9-2014 samt udbetaling af kontant pr. kunde.

Som det fremgår af disse registreringer, er ingen af de kontante udbetalinger over 10.000 kr. Skulle der komme en sælger med en større parti kobber, hvilket ikke sker ofte, vil udbetalingen overstige 10.000 kr. Dette har dog ikke været behandlet af Skattestyrelsen i deres afgørelse for de to pågældende indkomstår.

Der foreligger således en dokumentation af købet, men ikke en identifikation af beløbsmodtagerne ud over bilens registreringsnummer. Der er således ingen tvivl om, at selskabet må have haft udgifter til køb af skrot, idet:

• Selskabet har solgt skrot for flere millioner.

• Køb af skrot er registreret ved købet, hvilket skrot er købt, vægt og pris.

• Beløbsmodtagerne er registreret via deres bils nummerplader.

Dette kan faktisk sammenlignes med, at Skattestyrelsen med henvisning til momsbekendtgørelsen gik ud til alle større supermarkeder og fratog disse fradragsretten for udbetaling af kontanter for flaskepant, fordi supermarkederne ikke kan dokumentere, hvem de har udbetalt flaskepanten til.

Dog vil dette nok ikke ske, idet der jo er sket en registrering af de indleverede flasker, hvilket netop også sker i selskabet. Alt skrot bliver vejet, og udbetalingen af kontanter til indsamlerne bliver udbetalt efter, hvilket metal der er indleveret og antal kg, hvilket Skattestyrelsen har fået udleveret dokumentation for tidligere.

Bilag 2:

Fra den 26-07-2014 til den 19-09-2014 har der været 1.071 indleveringer af skrot til en samlet købspris på 1.071.463 kr. Gennemsnitlig er dette 1.000 kr. pr. indlevering. Der er således sket en registrering af køb af skrot, hvilket bilag 1 også kan dokumentere.

Det er således både dokumenteret og sandsynliggjort, at der er sket en betaling for skrot til sælgerne i form af, hvilket metal der er indleveret, antal kg, samt hvilken afregningspris selskabet har anvendt ved udbetaling af kontanterne til sælgerne. Det eneste, som mangler, er som ved indlevering af flasker til supermarkedet identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne, hvilket der rent faktisk ikke er et krav om i SL § 6, stk. 1 litra a:

” driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten...”

Der er således ingen tvivl om, at selskabet har haft et køb, og dette køb er efterfølgende solgt videre med en fortjeneste. Varekøbet er altså anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skattestyrelsens afgørelse i denne sag er direkte i strid med praksis på området.

SKM2008.647 VLR:

Salg af skrot og andet metalaffald gennem flere selskaber til en værdi af 13.243.740 kr. uden at angive dette til ToldSkat.

Der var skattemæssigt givet et skønsmæssigt fradrag på 40 % af omsætningen ekskl. moms, men momsmæssigt var der kun givet fradrag for de dokumenterede udgifter samt et mindre skønsmæssigt fradrag. Byretten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for udgifter momsmæssigt, men at en virksomhed som anført nødvendigvis må indebære en større købsmoms end den T1 er godskrevet og gav et skønsmæssigt fradrag momsmæssigt på 25 % af salgsmomsen. Ved landsretten fremførte T1, at han havde haft flere udgifter, end der var givet fradrag for, bl.a. henset til branchetal. Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastsætte momsen til mere end 25 % af salgsmomsen, men fandt dog, at T1 skulle have fradrag for den foreløbigt fastsatte moms.

Denne afgørelse viser klart, at uagtet der ikke var udarbejdet regnskaber samt opgørelse af køb og salg, så blev der givet et skønsmæssigt fradrag efter SL § 6, stk. 1 litra a på 40 % af omsætningen samt et skønsmæssigt fradrag momsmæssigt på 25 % af salgsmomsen.

Det skal dog her oplyses, at [virksomhed1] har udarbejdet regnskaber samt opgørelse af køb og salg, hvorfor [virksomhed1] har dokumentation for både køb og salg, men mangler identifikation af beløbsmodtagerne. Der er i denne sag også tale om en omsætning af en større størrelse, og det forekommer helt oplagt, at der som i SKM2008.647.VLR må have været afholdt udgifter til køb af skrot af 3. mand. Der kan igen henvises til bilag 1 og 2, hvor der er foretaget registreringer af det købte skrot.

Forlig af 24/9-2010 for retten i [by1].

Vedrørende manglende dokumentation for varekøb kan der også henvises til forlig af 24/9-2010 for retten i [by1]. Sagen drejede sig om en fiskehandler, hvor regnskabsmaterialet var bortkommet. Fiskehandleren havde for de 3 indkomstår selvangivet en omsætning på henholdsvis 1,5 mio. kr., 641.000 kr. og 377.000 kr. Skattemyndighederne og Landsskatteretten havde nægtet fradrag for varekøbet, da dette ikke var dokumenteret. Sagen blev indbragt for Byretten i [by1], hvor det blev gjort gældende, at det i sagens natur ikke var muligt at erhverve den omhandlende indtægt ved salg af fisk uden at have en udgift til erhvervelse af de solgte fisk. Virksomheden måtte altså have haft en udgift til varekøb, som var fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1 litra a, for at erhverve, sikre og vedligeholde den pågældende indtægt.

Skatteministeriet tog ved hovedforhandlingen bekræftende til genmæle, således at ministeriet anerkendte fradrag for udgifter til varekøb, hvilket igen må være ud fra ordlyden i SL § 6, stk. 1 litra a, uden en udgift ingen indtægt.

Vi har som bekendt anmodet om syn og skøn, hvilket Skatteankestyrelsen ikke har taget stilling til. Denne anmodning skal alenes ses i lyset af SKM2008.647VLR og Landsskatterettens afgørelse af 11. maj 2022, hvor der blev udmeldt syn og skøn ud fra manglende dokumentation for udgifter til opførelse af en ejendom. Afgørelsen fra Landsskatteretten viser igen med klarhed, at uagtet der ikke foreligger dokumentation for en udgift, må der have været en udgift. Dog er der ikke i vores sag tale om manglende dokumentation for udgiften, idet alt indkøbt skrot er registreret, se bilag 1, men man mangler identifikation af sælgerne som med indlevering af flaskepant.

Det er således vores påstand, at Skattestyrelsen med henvisning til momsbekendtgørelsens § 58 ikke kan nægte fradrag for køb af skrot, da hjemmelen til en sådan nægtelse ikke fremgår af momsbekendtgørelsen.

Vedrørende LL § 8Y, stk. 1, har Skattestyrelsen hverken for indkomståret 2013 eller 2014 foretaget en ændring med henvisning til denne paragraf. Det er således vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens henvisning til manglende overholdelse af LL § 8Y, stk. 1 er dårlig sagsbehandling, da dette ikke har været undersøgt, hverken af Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen, hvorfor vi vil klage over denne manglende sagsbehandling samt stillingtagen til vores anmodning om evt. syn og skøn.

Formalia vedrørende frister.

Vi har anmodet Skatteankestyrelsen om at fremskaffe Skattestyrelsens lock file for oversendelse af agterskrivelsen til [virksomhed3]. Der vil af denne lock file fremgår den nøjagtige dato, samt hvornår [virksomhed3] har fremsendt skrivelsen til [virksomhed1]. Desværre tyder alt på, at Skatteankestyrelsen ikke har ville indhentet en sådan dokumentation hos Skattestyrelsen, hvorfor vi må fastholde, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at [virksomhed3] har fremsendt agterskrivelsen den 1. maj 2017, hvorfor afgørelsen for 2013 er ugyldig.

Formalia vedrørende begrundelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2.

Det er klart vores opfattelse, at et selskabs manglende fradragsret for varekøb ikke kan begrundes i momsloven og momsbekendtgørelsen. Det er således vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige mangler, som har haft betydning for [virksomhed1] ApS’ mulighed for at anfægte Skattestyrelsens afgørelse.

• Skattestyrelsen har alene henvist til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradragsret for varekøbet. Dette uagtet at momsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse ved privat salg af skrot og ved nægtelse af fradragsret efter statsskatteloven.

Vedrørende manglende begrundelse kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 4. januar 2022 Journalnr. 18-0004962, hvor Landsskatteretten fandt, at ud fra en konkret væsentlighedsvurdering led den pågældende afgørelse af en væsentlig mangel, som må anses at have haft betydning for klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen, hvilket også er tilfældet i vores sag.

Da momsbekendtgørelsens § 58 ikke finder anvendelse, da købet af skrot er foretaget af privatpersoner og hele Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag efter SL § 6, stk. 1 litra a er en henvisning til denne momsbekendtgørelse, skal vi fastholde, at begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24 ikke er overholdt.

Tyveri 2014

Der er ingen tvivl om, at selskabet ligger inde med store kontante beholdninger, hvorfor en kontantbeholdning på 70.000 kr. ikke er atypisk at ligge inde med. Fra den 12-8-2014 til den 18-8- 2014 har selskabet registreret kontante udbetalinger for 138.603 kr. Der skal således fastholdes, at selskabet skal have fradrag for det opgjorte tab ved tyveri af kontant beholdning den 18-/- 2014.

Momssag 2012 for meget angivet købsmoms 34.512 kr.

Til sidst skal vi gøre opmærksom på, at Skatteankestyrelsen ikke har behandlet vores klage over for lidt angivet salgsmoms side 14 i Skattestyrelsens afgørelse af 31. august 2017. Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen er forpligtiget til at foretage en helhedsvurdering af Skattestyrelsens afgørelse, herunder vores påstand om ugyldighed både på skattedelen og momsdelen.

Det er vores opfattelse, at afgørelsen vedrørende momsdelen er ugyldig, idet fristen i SFL § 32, stk. 2 ikke er overholdt. SFL § 32, stk. 2: ”En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.”

Skattestyrelsen har den 29. april 2016 fremsendt forslag om ændring af for meget angivet købsmoms 2012. Afgørelsen er fremsendt den 14. juni 2017, hvor overskriften er, at vi har ændret selskabets skattepligtige indkomst, og af side 14 fremgår, at Skattestyrelsen fastholder tidligere forslag af 29. april 2016.

(...)”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender til støtte herfor.

Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for varekøb

Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Ӥ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.”

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet har fratrukket udgifter til varekøb med et samlet beløb på 7.197.891.

Beløbet på 7.197.891 kr. fremgår af et regneark, der ifølge det oplyste er udarbejdet på baggrund af afregningsbilag. Et afregningsbilag skal opfylde de samme betingelser, der er gældende for en faktura.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 58 skal en faktura bl.a. indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

Der er i sagen forevist et enkelt afregningsbilag, der kun indeholder mængden af købt metal og prisen herfor.

Varekøbet er således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og retten finder på den baggrund, at der ikke kan godkendes fradrag for det selvangivne beløb vedrørende varekøb.

Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag for varekøb. Der er herved lagt vægt på, at der på grund af den mangelfulde dokumentation er en sådan usikkerhed om opgørelsen af både selskabets omsætning og selskabets eventuelle udgifter til varekøb, herunder bl.a. i hvilket omfang selskabet har modtaget metalskrot gratis, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at udøve et skøn over selskabets fradragsberettigede udgifter til varekøb, jf. herved også Vestre Landsrets dom af 4. juni 2013, offentliggjort som SKM2013.493.VLR.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Retten har, jf. ovenstående, ikke godkendt fradrag for selskabets udgifter til varekøb med i alt 7.197.891 kr.

Retten finder, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlede tilfælde er tale om udeholdt omsætning, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning.

Dette gælder også beløbet på 5.695 kr., der er fratrukket som indgående moms.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt

Tyveri af kassebeholdning

Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Ӥ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.”

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af selskabets regnskab/bogføring, at der den 18. august 2014 er bogført/hævet 70.000 kr. i kassen med posteringsteksten ’tyveri ved indbrud’.

Det er en betingelse for fradrag for tab ved tyveri, at tabet kan betragtes som udslag af en normal driftsrisiko, og at det lidte tab kan dokumenteres ved en tilfredsstillende bogføring.

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at selskabet ikke har ført et forskriftsmæssigt regnskab, herunder foretaget daglige effektive optællinger af kassen. Det er derfor ikke muligt at efterprøve, om der rent faktisk er blevet stjålet 70.000 kr. fra selskabets kassebeholdning.

Allerede af denne grund finder retten, at betingelserne for fradrag ikke er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Formalia vedrørende begrundelse

SKAT har i den påklagede afgørelse henvist til momsbekendtgørelsen, for så vidt angår de krav, der skal stilles til en faktura.

SKAT har endvidere i sin begrundelse henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og anført, at de nævnte driftsomkostninger ikke er dokumenteret, idet der ikke foreligger dokumentation for, hvem der er sælgere af skrottet, og hvem der er modtagere af beløbene for salget.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24:

’’En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.’’

Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse både indeholder en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt beskriver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen i forbindelse med ikke godkendt fradrag for køb af skrot.

Ansættelsen er derfor gyldigt foretaget.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.