Kendelse af 20-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023

Journalnr. 17-0991016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

2014

Maskeret udbytte fra selskabet

[virksomhed1] ApS:

Varekøb uden moms

Varekøb med moms

7.175.111 kr.

28.475 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været bosat i Sverige i perioden 3. august 2011 – 1. november 2016.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter benævnt selskabet) der driver skrothandel med metaller.

Ifølge virksomhedsregisteret ejede klageren 100 % af selskabets anpartskapital.

SKAT har indkaldt selskabets bogføring og regnskabsbilag for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014.

Der er modtaget følgende:

Balance og kontospecifikationer

Bankkontoudskrifter

Grundbilag, kreditnotaer

Der er ikke modtaget en egentlig årsrapport med skattemæssige specifikationer.

Der er ikke modtaget bogføringsmateriale vedrørende salgsmoms, købsmoms og afgiftstilsvar.

Omsætning af metaller i 2014 har ifølge specifikationer til årsregnskabet udgjort 9.617.843 kr.

Varekøb af metaller uden moms har i 2014 ifølge specifikationer til årsregnskabet udgjort 7.175.111 kr.

Varekøb af metaller med moms har i 2014 udgjort 28.475 kr. (22.780 kr. + moms 5.695 kr.).

Alle varekøb er foretaget kontant og bogført på baggrund af afregningsbilag.

Disse afregningsbilag for selskabets køb af skrot er håndskrevne med angivelse af bilens vægt ved ankomst og afgang. Bilaget er herefter forsynet med selskabets stempel, der indeholder adresse, CVR-nr. og mobiltlf.nr. SKAT har oplyst, at der ikke er modtaget bilag, hvoraf bilens registreringsnummer fremgår.

På et møde med SKAT den 27. august 2015 har selskabets bogholder [person1] bl.a. oplyst følgende:

•	Varekøb er primært fra private kunder, (nok 85 % af købene)
•	Nogle af kunderne kommer i egne biler, andre får mod betaling lov til at låne en af virksomhedens biler
•	Der er en del faste kunder
•	Nogle kunder får metaller ved at købe hos håndværksvirksomheder, autoværksted m.v.
•	Det er korrekt, at der er forevist en nota/afregningsbilag, hvor det fremgår, at der har været et køb, men ingen navne, og at der er identifikation eller reg.nr. på bilen. Han oplyste, at sådan så de ud, men oftest stod bilens reg.nr. på bilaget
•	Køb hos private sker kontant, hvorfor virksomheden hele tiden skal have en stor kassebeholdning
•	Opgørelsen af dagens køb laves af indehaver og hans kontoransatte. Underbilagene til disse opgørelser skulle være hos virksomheden
•	Der bogføres bl.a. på baggrund af bankudtog og de udfærdigede opgørelser over dagens køb
•	Bogholder fik tidligere bilagene (2014) hvert kvt. Nu får han dem en gang om måneden og laver på grundlag heraf bogføringen i et Excel regnskabsprogram, han selv har lavet. Herudover sørger han for indberetning af moms, lønninger og udarbejdelsen af regnskab og skatteregnskab

SKAT har ikke godkendt fradrag for varekøbet på 7.197.891 kr. og har anset beløbet for maskeret udbytte til klageren med tillæg af et momsbeløb på 5.695 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for begrænset skattepligtig af et samlet beløb på 7.203.586 kr. af maskeret udbytte fra selskabet.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1. Udokumenterede udgifter til køb af metaller – konto 1011 varekøb u/moms

’’(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2014 er udbetalt i alt 7.175.111 kr. kontant i forbindelse med køb af metaller.

Den manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne medfører, at de afholdte/bogførte udgifter hertil ikke kan fradrages ved selskabets indkomstopgørelse i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anses du for hovedaktionær i [virksomhed1] ApS.

De ukendte og ikke dokumenterede udgifter på i alt 7.175.111 kr. betalt af selskabet anses for maskeret udbytte til dig som hovedanpartshaver efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2. Ved vurderingen heraf er der henset til, at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab, alt andet lige, må være afholdt i hovedanpartshaverens interesse, i kraft af dennes dominerende indflydelse på selskabets drift.

Udlodningen (det maskerede udbytte) beskattes som udbytte, hvad enten udlodningen sker i form af deklareret udbytte eller i form af ydelser, der tilflyder dig som anpartshaver uden at du yder et tilsvarende vederlag. Der henvises til praksis omkring maskeret udbytte i SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1.

(...)

2. Udokumenteret udgift til køb af metaller – konto 1010 varekøb

(...)

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de fradragsberettigede driftsomkostninger er ”de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger” Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2014 er Side 5 af 13 udbetalt 22.780 kr. kontant i forbindelse med køb af metaller. Den manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne medfører, at den afholdte/bogførte udgift hertil ikke kan fradrages ved selskabets indkomstopgørelse i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anses du for hovedaktionær i [virksomhed1] ApS. Den ukendte og ikke dokumenterede udgift på i alt 28.475 kr. (22.780 kr. + moms 5.695 kr.) betalt af selskabet anses for maskeret udbytte til dig som hovedanpartshaver efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2. Ved vurderingen heraf er der henset til, at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab, alt andet lige, må være afholdt i hovedanpartshaverens interesse, i kraft af dennes dominerende indflydelse på selskabets drift. Udlodningen (det maskerede udbytte) beskattes som udbytte, hvad enten udlodningen sker i form af deklareret udbytte eller i form af ydelser, der tilflyder dig som anpartshaver uden at du yder et tilsvarende vederlag. Der henvises til praksis omkring maskeret udbytte i SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1.

(...)”

SKAT har i forbindelse med klagen fremsendt følgende bemærkninger:

’’(...)

Ad. 1.

Det er klagers påstand, at klager ikke skal beskattes af maskeret udbytte efter LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2. med henholdsvis 7.175.111 kr. og 28.475 kr.

Klager anfører at SKAT i afgørelsen til [virksomhed1] ApS, har skrevet, at det ikke er muligt at identificere, hvem der har solgt skrot til [virksomhed1] ApS. Dette er if. klager ikke korrekt, idet de kunder, som sælger skrot til [virksomhed1] ApS, ikke kommer gående med en pose skrot, men kommer kørende i deres biler. Når en bil kommer ind på pladsen, bliver der udfyldt en følgeseddel, hvor bilens registreringsnummer bliver påført. Bilen bliver vejet med skrot og igen uden skrot. Differencen er skrot, og denne bliver afregnet med kunden. Altså forefindes der i bogholderiet en registre ring af kunden i form af kundens registreringsnummer.

SKATs bemærkninger hertil:

Omkring identificering af hvem der har solgt skrot til klager, kan SKAT bemærke, at et bilregistreringsnummer ikke kan anvendes som dokumentation for, hvem sælger er. Dette bl.a. fordi ejeren af bilen, der køres i kan være en anden, end den som sælger skrottet.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke har modtaget bilag, hvoraf de nævnte bilregistreringsnumre fremgår eller anden dokumentation for, hvem der er sælgere af skrottet og hvem der er modtagere af beløbene for salget.

Klager anfører videre:

•

At selskabet [virksomhed1] ApS efter SKATs opfattelse ikke har opfyldt sin registrering af køb, her under at SKAT ikke har godkendt fradrag for varekøb efter SL § 6, stk. 1 litra a, kan efter klagers opfattelse ikke udløse beskatning hos klager, uden at SKAT har dokumenteret, at Klager har haft udeholdte indtægter.

•	At en forhøjelse foretaget af de stedlige skattemyndigheder bør være underbygget af privat forbrugsberegninger.

•	At er der en formodning om udeholdte indtægter, vil en påvisning af indtægtskilde som ud gangspunkt ligeledes være nødvendig for at opretholde forhøjelsen.

•

At det skrot som er købt også er solgt videre for 9.661.052 kr., hvorfor selskabet må have haft udgifter til køb af skrot. SKAT har ikke påvist, at klager har modtaget kontanter fra selskabet, herunder at klagers privatforbrug skulle være negativt med over 7 mio. kr., hvorfor det er klagers opfattelse, at der ikke kan ske beskatning af manglende dokumentation for køb af varer efter LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2 med 7.203.586 kr. som maskeret udbytte.

•	At der endvidere kan henvises til LSR201 l.08-00715, hvor Landsskatteretten kom frem til, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlede tilfælde var tale om ude holdt omsætning, hvorfor der ikke var grundlag for at statuere maskeret udlodning.

•	At da SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at klager har haft udeholdte indtægter, er det klagers påstand, at der ikke er grundlag for at beskatte klager efter LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

SKATs bemærkninger hertil:

SKAT skal bemærke, at der i denne sag ikke er tale om udeholdt omsætning, men om skattemæssig behandling af udgifter, som ikke er dokumenterede. Der er således ikke tale om skøn, men alene tale om nægtelse af fradrag på grund af manglende dokumentation. Der har derfor ikke været grund til at inddrage skatteyders privatforbrug ved behandlingen af nægtet fradrag.

Omkring fradragsretten for de omhandlende udgifter kan der i øvrigt henvises til SKM2008.4.HR (se nedenfor).

SKAT skal endvidere bemærke, at det er klager selv, som har hævet alle kontantbeløbene. SKAT kan endvidere henvise til SKM20I3.493V (skrothandler)

"Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradrags berettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne, selv om skatteyder

ikke har kunnet fremlægge regnskaber eller andet skriftligt bilagsmateriale, finder landsskatteretten det dog ubetænkeligt at lægge til grund, at han har haft mulighed for at bidrage med konkrete op lysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Dette har han undladt og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.

På den baggrund er der mindst lige så stor sandsynlighed for, at skatteyder ikke har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at skatteyder har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at skatteyder har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke foretog fradrag af driftsudgifter ved ansættelsen af skatteyders indkomst for 2006, kan derfor ikke medføre, at skattemyndighederne ikke kan anses for at have foretaget det samlede skøn, som skattemyndighederne er forpligtet til at udøve ved ansættelsen."

SKATs nægtelse af det omhandlende fradrag indstilles på det foreliggende grundlag for fastholdt. Se endvidere SKATs afgørelse af 31. august 2017.

Ad.2.

Det er klagers påstand, at klager ikke skal beskattes af broafgift med 3.150 kr. efter LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

SKATs bemærkninger hertil:

SKAT formoder der er tale om en skrivefejl, når klager anfører, at være blevet beskattet af broafgift med 3.150 kr., da dette beløb vedrører bøde og parkeringsafgift (2.500 kr. + 650 kr.), som der ikke ses at være klaget over.

SKAT har beskattet klager af 592 kr. som maskeret udlodning efter LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2. Be løbet er bogført på konto 3550 broafgift m/moms, den 4. april 2014 med kr. 280 og den 18. juni 2014 med 312 kr.

Klager henviser til SKM2003,415, SKAT formoder at dette er en fejl og det i stedet er SKM2003. 183LR, der henvises til.

Efter SKATs opfattelse er SKM2003.183LR ikke analog med denne sag, idet klager ikke er ansat i selskabet på tidspunktet, hvor udgifterne til broafgifter afholdes.

Klager er først ansat i selskabet fra den 1. august 2014.

I øvrigt er udgifter til kørsel mellem bopæl og det faste arbejdssted en privat udgift og derfor selskabet uvedkommende. Det selvom han ikke for løn fra selskabet.

SKAT fastholder derfor, at der er tale om en privat udgift.

(...)’’

Skattestyrelsen har afgivet følgende udtalelse til sagsfremstillingen:

”(...)

Klager har gjort gældende

Klager har gjort gældende, at de hævede kontant beløb på 3.109.873 kr. og

7.203.586 kr. i indkomstårene 2013 og 2014 ikke er maskeret udbytte, men varekøb i selskabet [virksomhed1] ApS og som følge deraf fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende indkomståret 2013 har klager endvidere gjort gældende, at afgørelsen af 14. juni 2017 er ugyldig, som følge af at forslaget til afgørelse er udsendt efter 1. maj 2017.

Driftsudgifter

Efter en konkret vurdering fastholder Skattestyrelsen, at selskabets manglende fradragsret for varekøb i 2013 og 2014, medfører afledt beskatning hos selskabets hovedaktionær for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 a, stk. 2, nr. 1.

For Skattestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag for varekøb i 2013 og 2014 henvises til udtalelser i sagsnr. [sag1]og [sag2].

Maskeret udbytte

Alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte, jf. ligningslovens § 16, a, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 hvorfor Skattestyrelsen efter en konkret vurdering fastholder, at klager skal beskattes af de foretagende kontante hævninger som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager ikke har indberettet nogen indtægt fra selskabet i 2013, at de fremlagte afregningsbilag ikke fremgår hvem selskabet har købt metaller af og det derfor ikke er muligt for Skattestyrelsen at følge pengestrømmen samt at klager selv har foretaget de kontante hævninger.

Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at de kontante hævninger anses for at have passeret klagers økonomi og klager som følge deraf skal beskattes. Der henvises til Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Formalitet - ugyldighed

Klager har gjort gældende, at SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2013 er udsendt efter den 1. maj 2017 og dermed er ugyldigt jf. fristen i skatteforvaltnings- lovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder at varsel om ændring af indkomst er afsendt rettidigt og afgørelsen er gyldig.

SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2013 er dateret den 1. maj 2017.

SKAT har redegjort for postgangen og if. SKAT er brevet afsendt som Quickbrev den 1. maj 2017, hvorfor fristen for varsling af ændring er afsendt rettidig og afgørelsen af 14. juni 2017 er gyldig.

Skattestyrelsen finder, at da klager var hovedanpartshaver i selskabet og der er fore- taget kontrollerede transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaveren, er disse omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B og skatteansættelsen er som følge deraf omfattet af den 6-årige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Som følge af at være omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B, hvorefter ligningsfristen var 6 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fastholder Skattestyrelsen, at SKATs afgørelse af 14. juni 2017 for indkomståret 2013 er gyldig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af henholdsvis 7.175.111 kr. og 28.475 kr. som maskeret udbytte fra selskabet.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

’’(...)

SKAT har i deres afgørelse anset, at [person2] skal beskattes efter LL § 16A, stk. 1 og stk. 2 for [virksomhed1] ApS' manglende dokumentation for køb af skrot.

SKAT har i deres afgørelse til selskabet [virksomhed1] ApS skrevet, at det ikke er muligt at identificere, hvem der har solgt skrot til [virksomhed1] ApS. Dette er ikke korrekt. De kunder, som sælger skrot til [virksomhed1] ApS, kommer ikke gående med en pose skrot, men kommer kørende i deres biler. Når en bil kommer ind på pladsen, bliver der udfyldt en følgeseddel, hvor bilens registreringsnummer bliver påført. Bilen bliver vejet med skrot og igen uden skrot. Differencen er skrot, og denne bliver afregnet kontant med kunden. Altså forefindes der i bogholderiet en registrering af kunden i form af kundens registreringsnummer.

At selskabet [virksomhed1] ApS efter SKATs opfattelse ikke har opfyldt sin registrering af køb, herunder at SKAT ikke har godkendt fradrag for varekøb efter SL § 6, stk. 1 litra a, kan efter vores opfattelse ikke udløse beskatning hos [person2], uden SKAT har dokumenteret, at [person2] har haft udeholdte indtægter.

En forhøjelse foretaget af de stedlige skattemyndigheder bør være underbygget af privatforbrugsberegninger.

Er der en formodning om udeholdte indtægter, vil en påvisning af indtægtskilde som udgangspunkt ligeledes være nødvendig for at opretholde forhøjelsen.

Det skrot, som er købt af selskabet, er også solgt videre af selskabet for 9.661.052 kr., hvorfor selskabet må have haft udgifter til køb af skrot. SKAT har ikke påvist, at [person2] har modtaget kontanter fra selskabet, herunder at [person2]s privatforbrug skulle være negativt med over 7 mio. kr., hvorfor det er vores opfattelse, at der ikke kan ske beskatning af manglende dokumentation for køb af varer efter LL § 16A, stk. 1 og stk. 2 med 7.203.586 kr. som maskeret udbytte.

Der kan endvidere henvises til LSR2011.08-00715, hvor Landsskatteretten kom frem til, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlende tilfælde var tale om udeholdt omsætning, hvorfor der ikke var grundlag for at statuere maskeret udlodning.

Da SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at [person2] har haft udeholdt indtægter, er det vores påstand at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] efter LL § 16A, stk. 1 og stk. 2.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse

’’(...)

SKAT skriver, at der ikke er tale om udeholdt omsætning, men skattemæssig behandling af udgifter, som ikke er dokumenteret. Det kan godt være, at selskabet ikke har fradragsret pga. manglende dokumentation for købet, dog skal SKAT løfte bevisbyrden for, at [person2] har "stukket" 10 mio. kr. i egen lomme, hvilket SKAT ikke har gjort.

Endvidere vil det være fysisk umuligt for [person2] at indsamle jern og metal "gratis" for 10 mio. kr., samtidig med han dagligt passer selskabets forretning med køb og salg af skrot.

SKATs henvisning til SKM2008.HR er nægtelse af fradrag efter SL § 6, stk. 1 litra a og ikke maskeret udbytte efter LL § 16A.

SKATs henvisning til SKM2013.493V er skattepligt efter SL § 4 og ikke maskeret udbytte efter LL § 16 A.

Vi skal således fastholde / at selskabets manglende dokumentation for køb af skrot ikke kan anses som maskeret udbytte for [person2] efter LL § 16 A.

Vedrørende broafgift om betaling af bøde og parkeringsafgift er vi enige i SKATs bemærkninger og trækker dette tilbage.

(...)’’

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skatteankestyrelsen har indstillet følgende:

”Retten finder, at ikke dokumenterede udgifter der er hævet kontant fra selskabets kasse, er maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver, der skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1.”

Det er vores påstand, at der ikke er tale om manglende dokumentation for varekøbet men manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne, der er således ikke hjemmel i LL § 16A, stk. 2 nr. 1 til at beskatte selskabets hovedanpartshaver som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har med henvisning til momsbekendtgørelsen nægtet fradrag for selskabets varekøb, idet sælger/indsamleren af skrottet ikke har udstedt en faktura til selskabet. Vi har i selskabets sag gjort gældende at Skattestyrelsens henvisning til momsbekendtgørelsen for fratagelse af selskabets fradragsret for varekøb ikke kan anvendes, idet sælger/indsamler er en privat person, som ikke er momspligtig.

Skattestyrelsens augmentation for nægtelse af fradragsretten er følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i 2013 er udbetalt i alt 3.109.873 kr. i kontanter i forbindelse med køb af skrot. Den manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne medfører, at de afholdte/bogførte udgifter hertil ikke kan fradrages ved indkomstgodtgørelsen.”

Dette kan faktisk sammenlignes med, at Skattestyrelsen med henvisning til momsbekendtgørelsen gik ud til alle større supermarkeder og fratog disse fradragsretten for udbetaling af kontanter for flaskepant, fordi supermarkederne ikke kan dokumentere, hvem de har udbetalt flaskepanten til. Efterfølgende skulle alle supermarkedernes aktionærer beskattes af maskeret udbytte, fordi supermarkederne er blevet nægtet fradrag for varekøb af flasker pga. manglende identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne.

Dog vil dette nok ikke ske, idet der jo er sket en registrering af de indleverede flasker, hvilket netop også sker i selskabet. Alt skrot bliver vejet, og udbetalingen af kontanter til indsamlerne bliver udbetalt efter, hvilket metal der er indleveret og antal kg, hvilket både Skattestyrelsen og Skattankestyrelsen har fået udleveret dokumentation for.

Det er således både dokumenteret og sandsynliggjort, at der er sket en betaling for skrot til sælgerne i form af; hvilket metal er der indleveret, antal kg, samt hvilken afregningspris selskabet har anvendt ved udbetaling af kontanterne til sælgerne. Det eneste, som mangler, er som ved indlevering af flasker til supermarkedet identifikation af sælgerne/beløbsmodtagerne, hvilket der rent faktisk ikke er et krav om i SL § 6, stk. 1 litra a:

” driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten...”

Der er således ingen tvivl om, at selskabet har haft et køb, og dette køb er efterfølgende solgt videre med en fortjeneste. Varekøbet er altså anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

At selskabet [virksomhed1] ApS efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har opfyldt sin registrering af køb med henvisning til momsbekendtgørelsen, herunder at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for varekøb efter SL § 6, stk. 1 litra a med henvisning til momsbekendtgørelsen, kan efter vores opfattelse ikke udløse beskatning hos [person2], uden Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at [person2] har haft udeholdte indtægter, eller at der ikke er foretaget et varekøb af skrot.

En forhøjelse foretaget af de stedlige skattemyndigheder bør være underbygget af privatforbrugsberegninger.

Er der en formodning om udeholdte indtægter, vil en påvisning af indtægtskilde som udgangspunkt ligeledes være nødvendig for at opretholde forhøjelsen.

Det skrot, som er købt af selskabet, er dokumenteret ved indvejningen af biler, antal kg, samt til hvilken pris dette er afregnet til over for sælgerne. Selskabet har endvidere et varesalg af skrot på 9.661052 kr., hvorfor dette igen må sandsynliggøre, at selskabet har haft udgifter til køb af skrot.

Skattestyrelsen har således ikke påvist, at [person2] har modtaget kontanter fra selskabet, herunder at [person2]s privatforbrug skulle være negativt med over 7 mio. kr., hvorfor det er vores opfattelse, at der ikke kan ske beskatning af manglende dokumentation for køb af varer efter LL § 16A, stk. 1 og stk. 2 med 7.197.891 kr. som maskeret udbytte og et momsbeløb på 5.695 kr., som maskeret udbytte.

Vedrørende nægtelse af varekøb og maskeret udlodning skal der henvises til LSR2011.08-00715, hvor Landsskatteretten korrekt kom frem til følgende:

”Da selskabet ikke har dokumenteret varekøbene og de foretagne varelagerreguleringer, har Landsskatteretten nægtet fradrag herfor som varekøb. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlede tilfælde er tale om udeholdt omsætning, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning.”

Skattestyrelsen havde altså ikke løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlende tilfælde var tale om udeholdt omsætning, men alene nægtelse af fradrag for varekøb, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning. Der er ingen tvivl om, at [virksomhed1] ApS har haft udgifter til varekøb af skrot, da selskabet netop også har solgt det pågældende skrot videre med fortjeneste, så manglende dokumentation for varekøb kan jf. LSR2011.08-00715 ikke statuere maskeret udlosning, hvilket også er i fuldstændig overensstemmelse med ordlyden i LL § 16, stk. 1 nr. 2:

” Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.”

Manglende dokumentation for varekøb i et selskab kan ikke anses for udloddet til selskabets hovedanpartshaver, især når det også kan påvises, at selskabet må have haft en udgift til køb af varer for at kunne have genereret en omsætning af samme vare

Vedrørende manglende dokumentation for varekøb kan der henvises til forlig af 24/9-2010 for retten i [by1]. Sagen drejede sig om en fiskehandler, hvor regnskabsmaterialet var bortkommet. Fiskehandleren havde for de 3 indkomstår selvangivet en omsætning på henholdsvis 1,5 mio. kr., 641.000 kr. og 377.000 kr.

Skattemyndighederne og Landsskatteretten havde nægtet fradrag for varekøbet, da dette ikke var dokumenteret. Sagen blev indbragt for Byretten i [by1], hvor det blev gjort gældende, at det i sagens natur ikke var muligt at erhverve den omhandlende indtægt ved salg af fisk uden at have en udgift til erhvervelse af de solgte fisk. Virksomheden måtte altså have haft en udgift til varekøb, som var fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1 litra a, for at erhverve, sikre og vedligeholde den pågældende indtægt.

Skatteministeriet tog ved hovedforhandlingen bekræftende til genmæle, således at ministeriet anerkendte fradrag for udgifter til varekøb, hvilket igen må være ud fra ordlyden i SL § 6, stk. 1 litra a, uden en udgift ingen indtægt.

Det er således vores påstand, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke har haft udgifter til køb af skrot. De kontante hævninger er således anvendt til køb af skrot, som igen har genereret en omsætning i selskabet, hvorfor disse jf. LL § 16a, stk. 1 nr. 2 ikke kan være udloddet til selskabets hovedanpartshaver. Skattestyrelsens henvisning til SKM2013.493V er skattepligt efter SL § 4 og ikke maskeret udbytte efter LL § 16 A.

Skattestyrelsens henvisning til SKM2008.HR er nægtelse af fradrag efter SL § 6, stk. 1 litra a og ikke maskeret udbytte efter LL § 16A.

Der foreligger således ikke en eneste afgørelse, hvor et selskabs nægtelse af varekøb har udløst beskatning efter LL § 16a, stk. 1, nr. 2, idet nægtelse af en fradragsret grundet manglende dokumentation for et varekøb aldrig kan anses for at være maskeret udlodning, da varekøbet altid kan henføres til virksomhedens omsætning, jf. LSR2011.08-00715:

Varekøb med moms

Skatteankestyrelsen har indstillet, at selskabets fradrag for moms er anset tilgået Selskabets hovedanpartshaver som maskeret udbytte.

”Beløbet er ikke dokumenteret, hvorefter SKAT ikke har godkendt fradrag for selskabets driftsudgifter med i alt 7.197.891 kr. og anset beløbet med tillæg af et momsbeløb på 5.695 kr. skattepligtig udlodning til klager. Retten bemærker, at det er en konkret vurdering, om selskabets manglende fradragsret medfører en afledt beskatning af selskabets hovedaktionær eller andre personer.”

Hvilken konkret vurdering?

Selskabet har fratrukket et momsbeløb på 5.695 kr. og har modregnet 5.695 kr. i deres momsangivelse, de 5.695 kr. er således ikke tilgået hovedanpartshaverens private økonomi, men selskabets. Skattestyrelsen har således ikke løftet bevisbyrden for at de 5.695 kr. i fratrukket moms ertilgået hovedanpartshaverens private økonomi, altså en manglende fradragsret for et momstilsvar kan aldrig anses for maskeret udbytte efter LL § 16a, stk. 1 nr. 2.

Igen kan en nægtelse af fradrag ikke udløse beskatning af maskeret udbytte, medmindre det fra Skattestyrelsens side kan dokumenteres at midlerne er tilgået selskabets hovedanpartshaver, hvilket hverken er sket vedrørende nægtelse af varekøbet eller momsfradraget.

Formalia vedrørende begrundelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2.

Skattestyrelsen har som begrundelse for maskeret udbytte efter personskattelovens § 4a er følgende:

”Den manglende identifikation af sælgerne / beløbsmodtagerne medfører at de afholdte / bogførte udgifter hertil ikke kan fradrages ved selskabets indkomstopgørelse i henhold til statsskattelovens § 6. stk. 1 litra a’’

Det er klart vores opfattelse, at et selskabs manglende fradragsret for varekøb ikke er begrundelse nok for beskatning af selskabets hovedaktionær efter ”personskattelovens § 4a”. Skattestyrelsens har således ikke underbygget deres begrundelse med privatforbrugsberegninger, herunder har dokumenteret at de kontante hævninger til selskabets køb af skot er tilgået hovedaktionæren. Skattestyrelsen har således alene konstateret, at selskabet ikke har fradrag for de afholdte udgifter, hvilket efter vores opfattelse ikke kan føre til maskeret udbytte, idet Skattestyrelsen ikke er i tvivl om at selskabet må have haft udgifter til køb af skrot for at kunne sælge det tilsvarende skrot videre med en fortjeneste.

Det er således vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige mangler, som har haft betydning for [person2]s mulighed for at anfægte Skattestyrelsens afgørelse.

• Henvisning til personskattelovens § 4a for maskeret udbytte.

• Begrundelsen er ikke underbygget af privatforbrugsopgørelser.

• Skattestyrelsen har ikke underbygget, at de kontante hævninger er tilgået hovedaktionæren, tværtimod er Skattestyrelsen ikke i tvivl om, at der har været varekøb, kun at dette varekøb ikke kan godkendes grundende manglende identifikation af sælgerne.

• Skattestyrelsen har alene henvist til momsbekendtgørelsen for nægtelse af fradragsret for varekøbet, dette er uagtet at momsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse ved privat salg af skrot og ved nægtelse af fradragsret efter Statsskatteloven.

Vedrørende manglende begrundelse kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 4. januar 2022 Journalnr. 18-0004962, hvor Landsskatteretten fandt, at ud fra en konkret væsentlighedsvurdering led den pågældende afgørelse af en væsentlig mangel, som må anses at have haft betydning for klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen, hvilket også er tilfældet i vores sag.

(...)’’

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender til støtte herfor.

Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Klageren er, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, hovedanpartshaver i selskabet.

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag2] vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014 fundet, at beløbet vedrørende det ikke godkendte fradrag for køb af metalskrot ikke kan anses for maskeret udlodning til klageren.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATS afgørelse i overensstemmelse hermed.