Kendelse af 23-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 27. juli 2010 af klageren. Det fremgår af CVR-registeret, at formålet med selskabet var netsalg med elektronisk, it-udstyr og anden hermed beslægtet virksomhed. Klageren var direktør i perioden fra den 27. juli 2010 til den 29. juli 2013. Selskabet blev solgt den 7. august 2013, og der blev afsagt konkursdekret den 7. oktober 2013. Selskabet blev opløst ved den afsluttede konkursbehandlingen den 22. februar 2016. Selskabets eneste offentliggjorte regnskab vedrører perioden 27. juli 2010 - 31. december 2011.

Klageren har oplyst, at alt regnskabsmateriale blev overdraget til selskabets nye ejer ved salget. Repræsentanten har fremlagt vidneerklæringer fra selskabets tidligere bogholder og to udenlandske chauffører. Det fremgår af vidneerklæringerne, at der i selskabet var kutyme for at modtage kontante udbetalinger forud for en rute, fordi selskabet kun havde få betalingskort.

På selskabets konto i [finans1], med kontonummer [...59], blev der i perioden fra 14. august 2012 til og med 31. december 2012 foretaget kontanthævninger for i alt 112.500 kr.

På selskabets konto i [finans1], med kontonummeret [...59], blev der i perioden fra 1. januar 2013 til og med 19. august 2013 foretaget kontanthævninger for i alt 354.400 kr.

Ifølge SKATs afgørelse har klageren som den eneste haft fuldmagt til selskabets konto.

Skatteankestyrelsen har anmodet repræsentanten om at fremsende dokumentation for, hvad hævningerne på selskabets konto er anvendt til.

Repræsentanten har hertil indsendt et brev af 29. juni 2016, der er adresseret til SKAT. Der fremgår følgende heraf:

”(...)

Du har efterspurgt yderligere materiale vedr. lån fra [person1] til min klient. Der er er i den forbindelse udarbejdet og underskrevet en række gældsbreve. Hertil er der fremlagt dok. for selve overførelsen.

Bilagene fremlægges som BILAG A1 – A10.

Samlet set indlånte min klient således fra 2011 til 2012, kr. 432.000 til driften i [virksomhed1] ApS.

(...)

Kurator har haft adgang til selskabets konto og bogføring, herunder selskabets bilag. På trods af denne adgang, har kurator ikke fundet anledning til at rette noget krav mod min klient. Kurator har fundet, at materialet har været i orden.

Min klient har – SKAT bekendt – ikke adgang til konkursboet, herunder selskabets bilag. Min klient er uden mulighed for at genskabe materialet, som har dannet grundlag for selskabets udbetalinger af kontanter.

(...)”

Der er fremlagt gældsbreve af henholdsvis 4. april 2011 på 10.000 kr., 31. maj 2011 på 85.000 kr., 27. september 2012 på 207.000 kr., 27. september 2012 på 50.000 kr. og 7. december 2012 på 75.000 kr.. Klageren er anført som debitor og [person1] (selskabets tidligere bogholder) er anført som kreditor på alle gældsbrevene.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er der endvidere fremlagt kopi af en lønseddel til selskabets chauffør, en bankoverførsel til selskabets chauffør og en oversigt over selskabets løn liste for maj 2013.

På klagerens private konto i [finans2] med kontonummer [...94], blev der i indkomståret 2014 indsat følgende:

Klageren har på møde i Skatteankestyrelsen den 2. maj 2019 oplyst, at indsætningerne vedrører erhvervsmæssige udgifter, der blev foretaget for selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren har oplyst, at [virksomhed2] ApS er ejet af klagerens bror, og at klageren udførte forretningsrejser for selskabet til bl.a. Kina og Polen. Videre har klageren oplyst, at der efter forretningsrejserne blev indsat kontanter svarende til klagerens udlæg under rejserne. Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdte erhvervsmæssige udgifter, herunder hvilke udgifter det vedrører.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 112.500 kr., 314.234 kr. og 66.076 kr.

For så vidt angår 2013 har SKAT fratrukket 40.166 kr., som klageren skulle have udbetalt efter indeholdt A-skat og AM-bidrag af løn for februar og juni på i alt 100.000 kr.

Af SKAT’s afgørelse fremgår det blandt andet:

”SKAT finder, at du er skattepligtig af de hævninger der er foretaget efter den 14. august 2012, hvor ligningslovens § 16E blev indført.

Ligningslovens § 14 E omhandler de tilfælde hvor et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person. Lånet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af Ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen. I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn eller udbytte.

Aktionærlån beskattes som løn (A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst) i tilfælde, hvor aktionæren udfører arbejde for selskabet. Se ligningslovens § 16 E.

SKAT finder, at du har udført arbejde for selskabet og der er derfor tale om løn.

(...)

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af regnskabsmateriale, skatteregnskab og underliggende bilag, der kan dokumentere at hævningerne udelukkende har erhvervsmæssige formål.

Vi fastholder, at din skattepligtige indkomst for 2012 forhøjes med 112.500 kr. og 2013 med 314.234. netto.

(...)

Der er ikke fremlagt bilag eller andet materiale der dokumenterer, at indsætningerne er til dækning af erhvervsmæssig udgifter.

SKAT fastholder, at du er skattepligtig af indtægterne på i alt 66.076.”.

SKAT har oplyst, at hævningerne den 25. februar 2013 og 2. maj 2013 svarende til i alt 8.700 kr. blev overset af SKAT.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende:

”De omhandlende hævninger har udelukkende erhvervsmæssige formål, hvorfor klager ikke skal beskattes heraf.

I årene 2012-2013 var den faste praksis i [virksomhed1] ApS, at der blev foretaget kontanthævninger, sådan at selskabets chauffører havde kontanter til brug for betaling til bro og diesel, idet selskabet udelukkende havde et dieselkort.

Disse hævninger blev foretaget af klager eller andre fra kontoret.

Herudover har medarbejderne undertiden modtaget acontobetalinger, når der ikke har været midler til at trække løn rettidigt.

Den beskrevne praksis er ved erklæring fra selskabets tidligere bogholder og to chauffører bekræftet, og erklæringerne er vedlagt.

Alt fysisk regnskabsmateriale er overbragt til den nye ejer ved overdragelse af selskabet, hvorfor klager ikke længere har adgang til dette, ligesom klager ikke har formået at få kontakt til den pågældende ejer, efter denne gik konkurs med selskabet.

(...)

De for sagen omhandlede indsætninger på klageres konto er sket til dækning af erhvervsmæssige udgifter.

Klager har ad flere omgange afholdt udlæg i erhvervsmæssig henseende, hvortil disse beløb er betalt tilbage på klagers bankkonto.

Disse beløb er med andre ord blevet lagt ud af klager og er derfor ikke hverken løn eller gaver.

Bogføringsbilag hertil er blevet rekvireret fra fjernlager og eftersendes, hvortil der vil blive knyttet uddybende bemærkninger til de enkelte posteringer.”

Repræsentanten har bl.a. fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen:

”Vedrørende årene 2012 – 2013 gøres det gældende, at Klager besad et betydeligt modkrav på selskabet [virksomhed1] ApS, som følge af betydelige indskud i virksomheden, jf. nærmere bilag A1 – A10, sendt den 27. juni 2016 til SKAT.

Som det fremgår udtrykkeligt af bilag A1-A10 her klager til selskabet lånt følgende beløb:

A1 Kr. 100.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)

A2 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 100.000

A3 Kr. 85.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)

A4 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 85.000

A5 Kr. 207.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)

A6 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 207.000

A7 Kr. 50.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)

A8 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 50.000

A9 Kr. 75.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)

A10 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 75.000

Uanset om Skat eller Skatteankestyrelsen anser, at kontante hævninger – uanset allerede fremlagt dokumentation – ikke kan betragtes som erhvervsmæssige hævninger, overstiger klagers private tilgodehavende i selskabet det krav, som skat nu vil foretage forhøjelse af. Allerede af denne grund, kan der ikke ske forhøjelse af klagers indkomst, idet en udbetaling må og skal betragtes som afdrag på klagers positive mellemregning med selskabet.

2.2 Dokumentation af hvorledes udbetalinger blev anvendt til løn:

Som bilag 8 – 10 fremlægges indbetalingsbilag og lønseddel for [person3]. Det fremlagte dokumenterer hvorledes udbetaling og anvendelse af kontanter midler skete.”

I forbindelse med Skattestyrelsens udtalelse til sagen har repræsentanten endvidere anført følgende:

”Som det fremgår – hvilket også er behørigt dokumenteret med lånedokumenter, bankudskrifter m.m., samt skriftlig vidneforklaring frå Kreditor og långiver, har klager de facto overført og lån [virksomhed1] ApS et beløb der væsentligt overstiger samtlige kontante hævninger.

Det gøres derfor gældende, at i det tilfælde klager ikke får medhold i at hævningerne har karakter af erhvervsmæssige udgifter, så udgør de i det mindste en legal og ubeskattet hævnig, ved tilbagebetaling af lån mellem klager som hovedanpartshaver og selskabet. Klager har i årene 2012 – 2013 indbetalt i alt kr. 517.000,00 jf. bilag A1-A10, samt i det hele afsnit 2.1.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at der til den skattepligtige indkomst medregnes årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi fra blandt andet virksomhed, arbejde og tjeneste af hvilken som helst art.

Da klageren var ejer af selskabet til 7. august 2013, og da han efter det oplyste som den eneste havde fuldmagt til selskabets konto, lægges det til grund, at de kontante hævninger på selskabets konto blev foretaget af klageren. Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter.

Det anses ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for betaling af udgifter – herunder til diesel og bropenge. De fremlagte erklæringer anses ikke i sig selv som tilstrækkelig dokumentation.

Det anses endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende hos selskabet. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale eller andet herfor. De fremlagte gældsbreve mellem klageren og selskabets tidligere bogholder anses ikke i sig selv som tilstrækkelig dokumentation.

Hævningerne på selskabets konto anses herefter at være tilgået klageren som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vedrørende indsætninger på klagerens konto i 2014 er det forklaret, at beløbene er medgået til erhvervsmæssige udgifter. Da selskabet blev taget under konkursbehandling i 2013, kan der ikke være tale om selskabets udgifter. Det anses hverken for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene er medgået til erhvervsmæssige udgifter i klagerens brors selskab. Det er ikke i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter.

SKATs afgørelse stadfæstes.