Kendelse af 28-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-05-2022

Journalnr. 17-0990799

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013:
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed	99.627 kr.	0 kr.	99.627 kr.
Indkomståret 2014:
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed	729.978 kr.	0 kr.	771.978 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte resultat af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 med udgangspunkt i indsætninger på klagerens bankkonto.

Det fremgår af CVR-registeret, at klageren i perioden 4. april 2014 til 31. december 2016 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], branchekode 451920 Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne m.v.

Det fremgår endvidere af CVR-registeret, at virksomheden fra 1. april 2014 til 2. januar 2015 havde navnet [virksomhed1] v/[person1] og fra 3. januar 2015 til 22. juni 2016 havde navnet [virksomhed2] v/[person1].

Ifølge R75 kontroloplysninger har klageren i indkomståret 2013 været ansat hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, hvor der til SKAT er indberettet A-indkomst på henholdsvis 395.036 kr. og 16.759 kr.

Det fremgår af R75, at klageren i indkomståret 2014 har været ansat hos [virksomhed3] ApS, hvor der til SKAT er indberettet A-indkomst på 337.270 kr.

Danmarks Statistik har den 23. oktober 2020 til Skatteankestyrelsen oplyst, at branchen ”561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. ligger i grupperingen ”56000 Restauranter” sammen med restauranter, caféer, værtshuse, diskoteker m.v.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for ”56000 Restauranter” er 62,0 % i 2014.

Danmarks Statistik har den 5. november 2020 oplyst, at bruttoavanceprocenten i 2014 for branchen ”561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” i gennemsnit var 56,1284 %.

SKAT har den 27. juni 2016 indkaldt materiale for 2013 og 2014, og SKAT har den 9. august 2016 modtaget delvist materiale i form af nogle af bankkontiene. Derudover har klageren til SKAT oplyst, at virksomhedens regnskabsmateriale er bortkommet.

SKAT har den 15. august 2016 rykket for materiale, og SKAT har den 26. august 2016 modtaget brev af 18. august 2016 med materiale fra klageren i form af købekontrakt for [virksomhed2], hvor klageren er sælger. Derudover har klageren fremlagt personlige skatteoplysninger for 2014 vedrørende befordringsfradrag og bankkontoudskrifter for konto nr. [...99] i perioden 28. juni 2013 til 30. september 2013. Klageren har derudover i brevet oplyst, at han selv har stået for regnskab og bogføring, at nogle bilhandler udelukkende vedrører private biler, og at der ikke er nogen bevægelser i [finans1]. Derudover har klageren oplyst, at der tidligere er indsendt et skatteregnskab for 2014, og at underskuddet fremgår af balancen.

SKAT har den 13. september 2016 rykket for manglende materiale, og SKAT har den 5. oktober 2016 modtaget balance for [virksomhed2] for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014 og kontokort for [virksomhed2] i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 samt enkelte bemærkninger til indsætningerne.

Den 28. november 2016 har SKAT rykket for manglende materiale og anmodet om yderligere materiale.

SKAT har den 6. marts 2017 udsendt forslag til afgørelse.

Den 24. marts 2017 har SKAT pr. brev bekræftet forlængelsen af fristen for indsendelse af materiale til den 12. april 2017 som aftalt telefonisk den 23. marts 2017. Det fremgår af brevet, at SKAT har fastsat datoen for udsendelse af afgørelse til den 23. juni 2017.

Klageren har i mail af 6. april 2017 anmodet om fristforlængelse. SKAT har givet fristforlængelse til 30. april 2017 og sat fristen for udsendelse af afgørelse til den 13. juli 2017.

SKAT har den 25. april 2017 modtaget 6 mails inklusive materiale, og SKAT har den 27. april 2017 modtaget forklaring og billeder af guldsmykker, som klageren og hans ægtefælle efter det oplyste har modtaget i gave i forbindelse med deres bryllup.

Klageren har den 4. maj 2017 anmodet om fristforlængelse med en uge. SKAT accepterede fristforlængelsen, og fristen for afgørelsen er rykket til den 19. juli 2017. Klageren har i mail af 4. maj 2017 besvaret fristforlængelsen med ”[...] Mange tak [...].

Den 15. maj 2017 har SKAT modtaget indsigelse til forslag til afgørelse.

SKAT har den 15. juni 2017 afholdt møde med klageren. Der er på mødet aftalt fristforlængelse til den 23. juni 2017 med indsendelse af materiale og den 15. august 2017 for udsendelse af afgørelse. Klageren har i mail af 26. juni 2017 bekræftet fristerne.

SKAT har den 20. juni 2017 modtaget fire mails med diverse fakturaer og et kontoudskrift.

SKAT har den 22. juni 2017 modtaget materiale i form af overførselskvitteringer, fakturaer fra [virksomhed5] og et brev fra [finans2] af 6. november 2013 vedrørende modtaget betaling via SWIFT på 22.240,52 kr. på kontonr. [...99].

SKAT har den 24. juni 2017 modtaget mail fra klageren med oplysning om, at banken skulle bruge 3 uger, og at klageren derfor bad om fristforlængelse. SKAT har oplyst klageren om fristerne, som aftalt på mødet den 15. juni 2015, og har forlænget fristerne for indsendelse af materiale til den 3. august 2017 og fristen for udsendelse af afgørelse til den 22. august 2017. Klageren har den 26. juni 2017 bekræftet de ændrede frister.

SKAT har den 7. august 2017 modtaget mail med anmodning om yderligere udsættelse på 4 uger fra klageren, da banken skulle bruge længere tid til at fremskaffe materiale. SKAT har den 8. august 2017 imødekommet anmodningen, og der er givet frist for indsendelse af materiale til den 4. september 2017, og fristen til udsendelse af afgørelse blev rykket til den 11. september 2017. Fristerne er bekræftet af klageren den 8. august 2017.

SKAT har den 8. august 2017 indkaldt materiale fra [finans2], og SKAT har modtaget materiale fra [finans2] den 17. august 2017.

SKAT traf den 7. september 2017 den påklagede afgørelse.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens manglende bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 124.533,30 kr. i indkomståret 2013 og 746.232,14 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst over for SKAT, at indsætningerne stammer fra penge fra forældrene og klagerens afdøde svigerfar. Derudover har klageren oplyst, at indsætningerne stammer fra salg af guld, lån, gaver fra forældre, opsparing samt egne penge. Derudover har klageren oplyst vedrørende salg af biler til Irak, at han har fungeret som tolk. Klageren modtog penge fra en person i Irak, som blev indsat på hans bankkonto, og som efterfølgende blev hævet og sendt til forhandleren.

Klageren har ved 6 mails af 25. april 2017 fremsendt følgende materiale:

•	Faktura af 26. november 2014 fra [virksomhed6] A/S til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan. Fakturaen vedrører en brugt generator 250KVA Volvo Penta TWD1210GE/Stamford HC til 50.000 kr.
•	Købsaftale mellem klageren og [virksomhed8] A/S på en BMW 520d 2,0 aut. 4 dørs til 390.000 kr. Købsaftalen er den 9. juli 2014 underskrevet af [person2] med stempel fra [person3]. Købsaftalen er tillige underskrevet af klageren, men underskriften er ikke dateret.
•	Et gældsbrev på 150.000 dollars til direktør [person1] af [virksomhed1] den 3. marts 2013. Långiver er ifølge gældsbrevet [virksomhed9]. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet løber i fem år og skal tilbagebetales den 3. februar 2018 med 165.000 dollars. Gældsbrevet er alene underskrevet af långiver, men ikke af klageren. Gældsbrevet indeholder ikke vilkår vedrørende betaling af renter.
•	Faktura af 7. september 2015 fra [person4] til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan vedrørende brugt Truck Mercedes Benz Actros. Det fremgår af fakturaen, at salgsprisen er 200.000 kr., og at der er betalt kontant.
•	Fakturanr. 22370 fra [virksomhed10] ApS til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan af 23. november 2015. Det fremgår af fakturaen, at det vedrører en køletrailer af mærket Schmitz med en salgspris på 15.500 euro.
•	Fakturanr. 22371 fra [virksomhed10] ApS til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan af 23. november 2015. Det fremgår af fakturaen, at det vedrører en køletrailer af mærket Schmitz med en salgspris på 15.500 euro.
•	Overførselskvittering fra [finans3] fra [person5] på 10.840 kr. til kontonr. [...99]. Af kvitteringen fremgår det, at bogføringsdatoen er den 31. oktober 2014, og at modtagelsesdatoen er den 3. november 2014.
•	Overførselskvittering fra [finans3] fra [person5] på 9.330 kr. til kontonr. [...99]. Af kvitteringen fremgår det, at bogføringsdatoen er den 2. juni 2014, og modtagelsesdatoen er den 3. juni 2014.
•	Mailkorrespondancer mellem klageren og SKAT samt klagerens modtagelse af mails med dokumentation og videresendte mails fra klageren til SKAT.
•	17 Salgsfaktura kopier fra november 2014 til januar 2015 fra [virksomhed5] til [virksomhed2].
•	Et brev fra [finans2] af 6. november 2013 vedrørende modtaget betaling via SWIFT på 22.240,52 kr. på kontonr. [...99].
•	Fotos af guld.
•	Klageren har fremlagt balance for [virksomhed2] for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014 og kontokort for [virksomhed2] i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014..

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt:

•	Udskrift fra cvr.dk vedrørende [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]
•	Købekontrakt, der er dateret i marts 2016. Overtagelsesdatoen er ifølge kontrakten den 16. marts 2016. Købekontrakten er underskrevet af klageren og køberne. Underskrifterne er ikke dateret.
•	R75 for 2013 og 2014.
•	Et gældsbrev på 150.000 dollars til direktør [person1] af [virksomhed1] den 3. marts 2013. Långiver er ifølge gældsbrevet [virksomhed9]. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet løber i fem år og skal tilbagebetales den 3. februar 2018 med 165.000 dollars. Gældsbrevet er alene underskrevet af långiver, men ikke af klageren. Gældsbrevet indeholder ikke vilkår vedrørende betaling af renter.
•	To billeder af ægtefællen, der har guldsmykker på.
•	Fire billeder af guldsmykker.
•	E-mail til SKAT med billederne af guldsmykker.
•	En guldvurdering fra [virksomhed11]ie i [by2]. Vurderingen er dateret den 25. september 2020 og er påført et stempel fra [virksomhed11]. Det fremgår af vurderingen, at guldet vejer 850 gram og er 21 karat guld. Der henvises i vurderingen til fire tilføjede billeder af guldsmykker. Det fremgår af vurderingen, at guldets markedspris i 2012 er 297.500 kr.
•	Repræsentanten har i det supplerende indlæg oplyst, at klageren og dennes ægtefælle har solgt guldet til en guldsmed i Irak efter deres bryllup i 2014. Repræsentanten har i det supplerende indlæg endvidere oplyst, at guldet blev solgt til 56.000 dollars svarende til ca. 300.000 kr., som klageren og ægtefællen har modtaget i kontanter. Klageren har på kontormødet den 8. oktober 2020 oplyst, at guldsmeden har vurderet guldet ud fra billederne, da guldet var solgt. Guldsmeden har kunnet estimere guldets vægt ud fra liraen i smykkerne.
•	En skriftlig erklæring på arabisk og engelsk fra [person6] og [person7], der er dateret og underskrevet den 25. september 2020. [person6] og [person7] bekræfter, at de i perioden 2007 til 2014 hver har givet klageren 50.000 kr. og [person8] 20.000 kr.
•	Kopi af et facebook opslag af 2. november 2014. Facebook opslaget består af et billede af klageren foran [virksomhed2] med teksten: ”Så skete det, pr. 1.12 har jeg overtaget [virksomhed2]..”.
•	En bryllupsvideo.

Repræsentanten har i det supplerende indlæg oplyst, at klageren og [virksomhed9] har aftalt, at klageren har fået henstand med tilbagebetalingen af lånet til 3. februar 2023, og at henstanden skyldes skattesagen. Aftalen om henstand med tilbagebetaling af lånet er ikke fremlagt. Klageren har på kontormøde med Skatteankestyrelsen den 8. oktober 2020 oplyst, at aftalen om henstand er indgået telefonisk.

Klagerens repræsentant har på kontormødet som noget nyt fremlagt uddrag af klagerens personlige skatteoplysninger vedrørende lønoplysninger for indkomstårene 2013 og 2014.

Klagerens repræsentant har den 27. oktober 2020 indsendt følgende:

•	Forsikringspolice fra [virksomhed12], hvoraf det fremgår, at indbo dækkes op til 863.000 kr., og særlig private genstande f.eks. smykker, dækkes med op til 15 % af forsikringssummen – maks. 129.450 kr.
•	Skærmbillede af en side på klagerens profil på facebook, der viser, hvilke steder klageren har besøgt. Det fremgår heraf, at klageren den 18., 19., 24., 26. og 27. januar 2012 har besøgt Irak.
•	Skærmbillede af et billede af klageren og to øvrige personer på facebook af 29. januar 2012, hvoraf det fremgår, at klageren er i [region1].
•	Skærmbillede af en side på klagerens profil på facebook, der viser, hvilke steder klageren har besøgt. Det fremgår heraf, at klageren den 30. maj 2013, 1. juni 2013, 3. – 6. juni 2013 og 9. juni 2013 har besøgt Irak.
•	Et billede af klageren på knallert fra instagram, der er dateret den 30. maj 2013 i Irak.
•	Et billede af klageren på restaurant fra instagram, der er dateret den 30. maj 2013 i Irak.
•	Et billede af klageren sammen med en mand ved et bordbænkesæt fra instagram, der er dateret den 4. juni 2013 i [Irak].
•	Et billede af klageren foran Kurdista Parliament – Iraq fra instragram, der er dateret den 5. juni 2013 i [...], [by3], Irak.
•	Et skærmbillede af et billede på facebook med klageren og en gruppe mænd, der er dateret 28. juni 2013 i [...], [by3], Irak.
•	SKM2018.59.BR.
•	SKM2019.473.LSR.
•	SKM2020.51.BR.

Repræsentanten har i forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremsendt dokumentation for, at der har været ansat lønnet personale i virksomheden i december 2014. Lønnen er først udbetalt og angivet primo 2015.

Derudover har klageren fremsendt dokumentation for, at han er fratrådt stillingen i [virksomhed3] ultimo november 2014.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat resultat af virksomhed til 99.627 kr. for indkomståret 2013 og 663.463 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

” [...]

1.3.SKATs bemærkninger og begrundelse

Formalia:

Du har gentagne gange bedt om fristforlængelse, hvilket vi har imødekommet. Det har samtidigt medført, at den frist for afgørelse (som SKAT skal overholde) ligeledes er rykket. Du godkendt disse ændrede frister – senest til den 11. september 2017.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 skal SKAT udsende en afgørelse senest 3 måneder efter der er sendt et forslag til ændring af skatteansættelsen.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Bankindsætninger (2013 og 2014)

Vi har tidligere bedt dig om at redegøre og dokumentere indsætningerne på dine bankkonti.
Du har oplyst om enkelte indsætninger, og forklaret at det er lån, penge fra forældre og søster, opsparing, salg af guld (fået i gave) samt egne penge.

Vi har også ved mødet den 15. juni 2017 drøftet indsætningerne, og vi har i den forbindelse oplyst om den praksis (domspraksis) der er, og de krav der stilles til dokumentation m.v. Ved mødet blev det aftalt, at vi alene ville se på indsætninger/overførsler (pr. dag) på over 10.000 kr.

Vi vurderer, at der har været 2 virksomhedsaktiviteter – ”[virksomhed1]” med køb og salg af biler i 2013 og 2014 og [virksomhed2] i 2014.

Det er vores opfattelse, at de indsætninger – hvor bevisbyrden ikke er løftet for, at det ikke er skattepligtig indkomst for dig – vedrører virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed1]”.

Du har efter vores møde sendt dokumentation for hævninger på långivers bankkonti, og som vi på den baggrund har godkendt.

Virksomhedsaktiviteten [virksomhed1] – cvr-nr: [...1] (senr. [...1]):

Du har tidligere oplyst, at bilhandler er udelukkende private biler. Ved vores møde har du forklaret, omkring salget af biler til Irak, at du i princippet kun har fungeret som tolk, og at du ikke har modtaget nogen honorering for det arbejde. Således har vi så også antaget, at du ikke har haft udgifter, og hvis der har været udgifter, så er de ikke dokumenteret.

Du forklarede, at der ikke i Irak er banker på samme måde som i Danmark. Du har haft kontakt til en person i Irak, som kom til Danmark. Således modtog du penge fra ham (som blev indsat på din bankkonto, ofte flere beløb), og som efterfølgende så blev hævet og sendt til forhandleren.

Du forklarede dette ved et eksempel på en Volvo generator, hvor der er fremlagt en faktura fra køberen i Irak og en dansk forhandler.

Du oplyste, at øvrige indsætninger på tilsvarende vis kunne dokumenteres med hævninger til andre forhandlere. Det blev aftalt, at du via din bank ville få dokumentation for ejerne af de bankkonti, hvortil hævningerne er foretaget. Vi har efterfølgende fra [finans2] modtaget oplysninger om, hvem som er ejer af nedenstående:

09.05.2014:	200.426 kr.
27.05.2014:	47.500 kr.
06.06.2014:	70.000 kr.
20.10.2014:	25.000 kr.
30.10.2014:	35.000 kr.
19.11.2014:	29.600 kr.
19.11.2014:	145.000 kr.
24.11.2014:	126.000 kr.

Ad 09.05.2014:

Dette vedrører købet af BMW 520, som efterfølgende er solgt (indsætning på bankkonto [...00]). Ud fra en konkret vurdering har vi ikke foretaget videre, idet vi har lagt til grund, at det er en privat bil.

Ad 27.05.2014:

Denne dato er der 2 indsætninger på bankkonto [...99] (48.000 kr. og 1.000 kr.), hvor vi således godkender hævningen på 47.500 kr. som værende køb. Differencen på 1.500 kr. anser vi således for at være din fortjeneste.

Ad 06.06.2014:

Denne dato er der 2 indsætninger på bankkonto [...99] (62.000 kr. og 8.000 kr.), hvor vi således godkender hævningen på 70.000 kr. som værende køb.

Ad 20.10.2014:

Det kontonummer (7260 1479196) som vi har fået oplyst fra [finans2], har vi ikke kunnet identificerer ejeren af. Vi har således ikke mulighed for at vurdere, om der tale om et bilkøb, som kan henføres til en tilsvarende indsætning. I hvert fald kan den ikke henføres til en indsætning på et tilsvarende beløb.

Ad 30.10.2014:

Dette vedrører købet af Toyota Verso, og som du stadig har ved udgangen af 2014. Ud fra en konkret vurdering har vi ikke foretaget videre, idet vi har lagt til grund, at det er en privat bil.

Ad 19.11.2014:

Denne dato er der 5 indsætninger på bankkonto [...99] (49.000 kr., 50.500 kr., 48.500 kr., 51.000 kr. og 4.900 kr.), hvor vi således godkender hævningerne på 29.600 kr. og 145.000 kr. som værende køb. Differencen på 29.300 kr. anser vi således for at være din fortjeneste.

Ad 24.11.2014:

Denne dato er der 4 indsætninger på bankkonto [...99] (79.000 kr., 56.500 kr., 1.000 kr. og 1.000 kr.), hvor vi således godkender hævningen på 126.000 kr. som værende køb. Differencen på 11.500 kr. anser vi således for at være din fortjeneste.

Omkring den 3. september 2014 har du forklaret, at de 4 indsætninger på bankkonto [...99] (49.000 kr., 50.000 kr., 18.200 kr. og 19.200 kr.) vedrører en tilsvarende hævning på 128.000 kr.

Vi har selv identificeret modtageren af beløbet på de 128.000 kr., hvor vi således godkender hævningen som værende køb. Differencen på 9.500 kr. anser vi således for at være din fortjeneste.

Vi har skønsmæssigt opgjort resultat ved denne virksomhedsaktivitet til:

2013:	99.627 kr.
2014:	596.986 kr.

Se vedlagte bilag 2 med indsætninger.

Se det opgjorte resultat ved denne virksomhedsaktivitet på side 2 i denne sagsfremstilling.

Virksomhedsaktiviteten [virksomhed2] cvr-nr: [...1] (senr. [...2]):

Du har for 2014 opgjort et underskud på -66.515 kr. ved denne virksomhedsaktivitet. Du har fremlagt regnskabet og virksomhedens kontospecifikationer, som viser hvorledes resultatet fremkommer.

Du har ikke dokumenteret virksomhedens udgifter, idet du har oplyst, at regnskabsmaterialet for ”[virksomhed2]” er bortkommet i forbindelse med afhændelsen af virksomheden i marts 2016. Ved mødet den 15. juni 2017 har du dog forklaret, at du har misforstået vores breve, og således er det kun kassekladder, kasseboner og andre boner der mangler. Med disse mangler vil regnskabsgrundlaget stadig være at tilsidesætte.

Du bærer selv ansvaret for, at regnskabsmateriale m.v. er opbevaret på betryggende vis, og du bærer dermed også selv ansvaret for, hvis dette bortkommer. Se Den Juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.B.5.3.5.

Bankkonto [...46] er oprettet den 04. november 2014, og her indgår der indsætninger fra kort på i alt 199.499 kr. Disse kan følges til det materiale, som du har fremlagt.

Det er vores opfattelse, at en bruttoavance på 22,3 % må anses for at være usandsynlig lav.

Bruttoavancen for pizzeriaer, grillbarer ligger på mellem 60 %-70 %. Det er vurderet ud fra oplysninger fra Horesta (brancheorganisation for hotel og restauration), Danmarks Statistik og SKATs egne erfaringer for lignende virksomheder med branchekoden 561020 (pizzeriaer, grillbarer, m.v.).

Ved tidligere udsendt forslag har vi skønsmæssigt forhøjet omsætningen, således at bruttoavancen herefter blev 61,3 %.

Du har ved indsigelse oplyst, at det kun drejer sig om en måned, og hvor der også har været opstartsvanskeligheder. Videre har du henvist til at den opnåede bruttoavance for 2015 var på 38,6 % og 2016 var på 35,5 %.

Det er det vores opfattelse, at de efterfølgende års bruttoavancer også er usandsynlig lave, og således ikke kan lægges til grund.

Ved mødet drøftede vi – i forbindelse med bruttoavancen – den lave opgjorte værdi af varelageret på 2.500 kr. Vi aftalte, at du sende varekøbsfakturaerne på de 3 største vareleverandører.

Vi har gennemgået disse varekøbsfakturaer, og umiddelbart er det vores opfattelse, at varelageret er værdiansat for lavt. Men regulerer vi dette (og med en nedsættelse til følge), vil det tillige medføre, at vi skal forhøje indkomsten for det efterfølgende år.

Vi har ud fra en konkret vurdering ændret skønnet i forhold til tidligere udsendte forslag, således at skønnet omsætning nedsættes med 75.000 kr., og bruttoavancen herefter udgør 54,42 %. Der er således taget et behørigt hensyn til at opstartsvanskeligheder m.v.

Det er vores opfattelse, at denne type virksomhed ikke kan drives uden ansatte, og hvor vi samtidigt har vurderet, at du ikke selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet.

På mødt har du omkring de manglende lønninger oplyst du, at din far havde været der, men ikke rigtig arbejdet der. Han havde hentet lidt varer m.v. Det var ikke udbringning af mad, idet det var foretaget gennem ”[virksomhed13]”.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, har vi vurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.

Vi har anslået en uregistreret timeløn på 70 kr. som realistisk. Ifølge SKATs oplysninger ligger mindstetimelønningerne indenfor butiksområdet mellem 112 kr. og 120 kr. alt efter, om man er ufaglært eller udannet butiksassistent ([...dk] og www.løn.info/[...dk]).

Det giver således en beregnet lønudgift på 42.000 kr. (600 timer a 70 kr.). Udgifterne til løn er skønsmæssigt godkendt efter statsskattelovens § 6a.

Omkring hæftelsen for manglende A-skat og AM-bidrag – se punkt 3 i denne sagsfremstilling.

Uanset at der ikke er fremlagt dokumentation for de udgifter, som fremgår af regnskabet, så har vi på det foreliggende grundlag ikke foretaget særskilt regulering af udgifterne. Det er som følge af, at vi med forhøjelsen af virksomhedens omsætninger har lagt til grund, at der er en sammenhæng med omsætningen, og de udgifter som har været nødvendige for at opnå erhvervelsen.

Vi har skønsmæssigt opgjort resultat ved denne virksomhedsaktivitet til 66.483 kr.

Se det opgjorte resultat ved denne virksomhedsaktivitet på side 2 i denne sagsfremstilling.

[...]”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klage over skat og moms i 2013 og 2014

Det er oplyst, at Skatteankestyrelsen har oprettet 2 sager med sagsnr. 17-0990799 og 17-0990802 (da hele klagen vedrører både indkomst og moms). Jeg har i den forbindelse forespurgt, og jeg har fået hele klagen, da jeg umiddelbart var af den opfattelse, at der ikke var nogen klage, som gik på moms. Ifølge mail fra Skatteankestyrelsen den 25. oktober 2017 er oplyst, at jeg har fået hele klagen.

Påstand om ugyldighed / andre formalitetsindsigelser

Omkring 2013 anføres det, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke kan finde anvendelse.

Vi er ikke enig heri. Det er vores opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 27 (ekstraordinære frister) finder anvendelse.

SKAT har ikke haft kendskab til de indsætninger, som er indgået på skatteyders bankkonto [...99] i 2013. SKAT bliver først bekendt med disse kontante indsætninger (som SKAT vurderer er skattepligtig indkomst), da SKAT modtager kontroloplysninger fra politiet.

Den manglende selvangivelse af de omhandlende beløb findes derfor at være mindst groft uagtsom.

For både 2013 og 2014 er der foretaget skønsmæssige ansættelser, hvor advokaten anfører:

•	At der ikke er taget behørig hensyn til hans klient faktiske økonomiske situation.
•	At der endvidere er anvendt skøn under regel.

Det er uklart, hvad der menes med, at der ikke er taget hensyn til skatteyders ”faktiske økonomiske situation”.

For så vidt angår virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed1]”, så er forhøjelserne foretaget på baggrund af opgjorte indsætninger på bankkonto [...99] (opgørelserne er specificeret på bilag 2 vedlagt afgørelsen).

For så vidt angår virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed2]”, er der foretaget en skønsmæssige forhøjelse af omsætningen, og dette er ud fra en usædvanlig lav bruttoavance på 22,3 %, og hvor virksomhedens regnskabsgrundlag i øvrigt er tilsidesat. Således er virksomhedens bruttoavance (efter forhøjelsen) på linje med den gennemsnitlige bruttoavance for branchen.

Se evt. SKM2006.152VLR.

[...]”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er den 10. november 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi har følgende tilføjelser.

Lovgrundlag

Med hensyn til anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5 anses denne bestemmelse at kunne anvendes, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse at klager eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Overførselskvittering

Den kvittering som klager henviser til, at han har indsendt til Skattestyrelsen vedrørende lån på 89.000 kr. ligger ikke på sagen. Sagsbehandler [person9] har heller ikke anført noget om modtagelsen af en sådan overførselskvittering i sit notat.

Bruttoavance

Vedrørende bruttoavancen for branchen er der i afgørelsen henvist til Horesta og Danmarks Statistik. Begrundelsen herfor anses således at være i orden.

Salg af smykker

Vedrørende vurdering og salg af guldsmykker findes ingen former for dokumentation. Der foreligger ingen dokumentation for vurderingen som kun er foretaget efter et billede. En kontant betaling på 56.000 dollars, burde nok være foregået ved en bankoverførsel. Oplysning om hvem der har købt og hvornår det er solgt er ikke oplyst.

Der anses ikke ved det fremsendte materiale, at være kommet nye dokumentationer for de indsætninger der er foretaget på klagers konti.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

[...]”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse i forbindelse med, at sagsfremstillingen har været sendt i udtalelse:

”(...)

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen, der stadfæster SKATs afgørelse vedrørende skønsmæssig opgjort resultat af klagerens to virksomhedsaktiviteter. På klagerens foranledning er der givet fristforlængelse for indsendelse af materiale, og klageren har herefter bekræftet forlængelse af fristen for udsendelse af afgørelse. Det er herefter berettiget at ansættelsen er foretaget efter de ordinære genoptagelsesbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

(...)

I påklagede periode drev klageren virksomhedsaktiviteterne [virksomhed1] og [virksomhed2] under cvr-nr. [...1].

Daværende SKAT, nu Skattestyrelsen har ved afgørelse af 7. september 2017 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedernes resultat.
For [virksomhed1] er ansættelsen foretaget skønsmæssigt med baggrund i konstateret indsætninger på klagerens konti.
For [virksomhed2] er omsætningen skønsmæssigt forhøjet grundet en usandsynlig lav bruttoavance.

Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende regnskab der opfylder kravene i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, hvorfor indkomsten kan fastsættes skønsmæssigt efter dagældende skattekontrollovens § 5.

[virksomhed1]

For virksomheden [virksomhed1] er ansættelsen foretaget efter konkrete konstateret indsætninger på klagerens konti i indkomstårene 2013 og 2014. Indsætningerne anses for yderligere skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Efter retspraksis er det klageren der bærer bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget for beskatning. Der henvises her til SKM2008.905.H.

Klagerens har oplyst, at indsætningerne stammer fra lån, bryllupsgaver, salg af private guldsmykker, samt pengegaver fra forældrene.

Klagerens oplysninger er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, hvorfor Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke på tilstrækkelig vis findes sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler. Klagerens indkomst forhøjes herefter med i alt 696.613 kr. vedrørende indkomstårene 2013 og 2014.

Det bemærkes, at ansættelsen er foretaget på grundlag af faktiske indsætninger på klagerens konti, hvorfor en opgørelse af klagerens privatforbrug og formueopgørelse ikke har betydning for det udøvede skøn. Der henvises her til SKM2011.459.ØLR.

[virksomhed2]

For virksomheden [virksomhed2] har klageren fremlagt en balance og kontokort, og oplyst at kasseboner og andre bonner er bortkommet i forbindelse med afhændelse af [virksomhed2] i 2016. Hertil vil Skattestyrelsen bemærke, at det efter bogføringslovens § 10, stk. 1 påhviler den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmateriale på betrykkende vis, og det er således klageren der bærer risikoen for materialets bortkomst.

Ud fra det fremlagt materiale har SKAT beregnet virksomhedens bruttoavance til 22,3 %, hvilket anses for usandsynligt lavt i forhold til lignende virksomheder. Det bemærkes hertil, at klageren i 2014 overtog en eksisterende grill, hvorfor det må lægges til grund, at der allerede ved overtagelsen eksisterede en kundegruppe.

Yderligere bemærkes, at virksomhedens bruttoavance i efterfølgende indkomstår ikke kan føre til nedsættelse af det udøvede skøn, da disse også findes usandsynligt lavt.

Efter oplysninger fra Danmarks statistik og Horesta lå den gennemsnitlige bruttoavance for branchen på ca. 56 % i 2014. SKAT har efter konkrete beregninger med udgangspunkt i bruttoavancen, skønsmæssigt forhøjet virksomhedens omsætning med 175.000 kr., hvorefter bruttoavancen er beregnet til 54,42 %.

Virksomhedsaktivitetens resultat er herefter:

Opgørelse af resultat ved virksomhed – [virksomhed2]	År 2014
Omsætning er skønsmæssig ansat til (ifølge regnskab 248.013 kr. +175.000 kr.)	423.013 kr.
- Varekøb ifølge regnskab	-192.795 kr.
Opgjort bruttoavance (svarende til dækningsgrad 54,42 %)	230.218 kr.
-Lønninger ifølge regnskabet*	-1.190 kr.
-Udgifter til yderligere lønninger er skønsmæssigt fastsat til	-21.000 kr.
-Lokaleomkostninger ifølge regnskab	-36.817 kr.
-Administrationsomkostninger ifølge regnskabet	-36.817 kr.
-Autodrift ifølge regnskabet	-30.746 kr.
-Afskrivninger ifølge regnskabet	-28.500 kr.
Opgjort skønsmæssigt resultat ved virksomhed	87.483 kr.

*Se sammenholdt sag med Skatteankestyrelsens j.nr. [sag1]

Da klageren ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren er skattepligtig at den opgjorte skønsmæssige yderligere omsætning jf. statsskattelovens § 4.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt supplerende udtalelse i forbindelse med, at repræsentantens bemærkninger har været sendt i høring hos Skattestyrelsen:

”(...)

Klager har efter Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen fremlagt yderligere oplysninger vedrørende [virksomhed2].

Klageren har den 5. august 2021 fremlagt fire lønsedler hvorpå det fremgår, at klageren i december 2014 havde fire deltidsansatte i Grillbaren. Lønsedlerne er dateret den 5. januar 2015. Det fremgår at lønsedlerne, at den udbetalte løn vedrører december 2014, og at lønperioden er medregnet i skatteåret 2015.

Klageren gør i supplerende indlæg af 5. august 2021 gældende, at den skønsmæssige forhøjelse vedrørende [virksomhed2] skal nedsættes med 50 % som følge af, at Skattestyrelsen lægger til grund, at grillbaren er overtaget af klageren den 1. december 2014, og ikke som antaget i afgørelsen den 1. november 2014.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at den skønsmæssige forhøjelse er foretaget på baggrund af en usandsynlig lav bruttoavance, og det er således ikke afgørende om klageren har drevet grillbaren en eller to måneder i det påklagede indkomstår 2014.

Skattestyrelsen fastholder derved den skønsmæssige forhøjelse vedrørende [virksomhed2]. Der er lagt vægt på, at klageren overtog en allerede eksisterende Grillbar, hvorfor det formodes, der allerede har været en eksisterende kundegruppe i Grillbaren beliggende i [by4]

Virksomhedsaktivitetens resultat er herefter:

Opgørelse af resultat ved virksomhed – [virksomhed2]	År 2014
Omsætning er skønsmæssig ansat til (ifølge regnskab 248.013 kr. +175.000 kr.)	423.013 kr.
- Varekøb ifølge regnskab	-192.795 kr.
Opgjort bruttoavance (svarende til dækningsgrad 54,42 %)	230.218 kr.
-Lønninger ifølge regnskabet*	-1.190 kr.
-Udgifter til yderligere lønninger	0 kr.
-Lokaleomkostninger ifølge regnskab	-36.817 kr.
-Administrationsomkostninger ifølge regnskabet	-24.482 kr.
-Autodrift ifølge regnskabet	-30.746 kr.
-Afskrivninger ifølge regnskabet	-28.500 kr.
Opgjort skønsmæssigt resultat ved virksomhed	108.483 kr.

*Se supplerende udtalelse af d.d. i sammenholdt sag med Skatteankestyrelsens j.nr. [sag1]

Klageren har fortsat ikke har fremlagt et fyldestgørende regnskabsmateriale, eller på anden vis godtgjort, at det foretagne skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

De fremlagte oplysninger ændrer således ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at afgørelsen vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af resultatet af [virksomhed2] stadfæstes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 skal nedsættes med henholdsvis 99.627 kr. og 729.978 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende:

”[...]

Begrundelse:

Fristen er sprunget for ansættelser for indkomståret 2013. Min klient har gjort, hvad der var menneskeligt muligt for ham for at få styr på sine skatteforhold, hvorfor han IKKE har handlet groft uagtsomt.

Genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finde anvendelse.

For begge indkomstårs vedkommende er der foretaget skønsmæssige ansættelser. Ved udøvelsen af disse skøn er det ikke taget behørigt hensyn til min klients faktiske økonomiske situation.

Endvidere er der anvendt skøn under regel.

Der ønskes møde med rettens kontor.

Der ønskes foretræde ved det endelige retsmøde.

[...]”

Klagerens tidligere repræsentant har fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse:

” [...]

SKAT anfører i udtalelse af d.d.:

SKAT har ikke haft kendskab til de indsætninger, som er indgået på skatteyders bankkonto [...99] i 2013. SKAT bliver først bekendt med disse kontante indsætninger (som SKAT vurderer er skattepligtig indkomst), da SKAT modtager kontroloplysninger fra politiet.

Den manglende selvangivelse af de omhandlede beløb findes derfor at være mindst groft uagtsom.

Der er tale om en manglefuld begrundelse.

SKAT angiver ikke hvilke faktiske omstændigheder, der giver grundlag for, at "SKAT vurderer", at der er tale om skattepligtig indkomst.

For at der kan statueres uagtsomhed, skal faktum være følgende: "Uagtsomhed foreligger, når gerningsmanden, ved sin handling har tilsidesat den agtpågivenhed, som det af hensynet til andres retsgoder var hans pligt at udvise."

SKAT har ikke påvist, at det var min klient pligtig at handle på en anden måde end den han gjorde.

SKAT kan have en mistanke om, at der er udvist uagtsom adfærd, men mistanke er ikke tilstrækkelig jf. bestemmelsens ordlyd.

[...]”

[person10] har den 15. maj 2017 fremsendt følgende mail, der er underskrevet af klageren:

”[...]

Vedr. [virksomhed2] har jeg følgende kommentarer:

Den skønsmæssige ansatte bruttoavanceprocent er alt for høj. Det drejer sig jo kun om en måned, hvor der jo vil være startvanskeligheder.

Den opnåede % for hele 2015 androg 38,6 og 2016 35,5 %.

Jeg kan derfor ikke acceptere forhøjelsen.

Jeg mener, du har fået dokumentation for de forskellige bankindsætninger.

Med venlig hilsen

[person1]”

Klagerens repræsentant er den 28. september 2020 fremkommet med supplerende bemærkninger:

”[...]

Ved klage af den 21. september 2017 påklagede [person1] den af SKAT afsagte afgørelse dateret 7. september 2017, jf. bilag A, vedrørende vores klients skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2013 og 2014.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. For overskuelighedens skyld har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte under nærværende supplerende indlæg.

Denne sag drejer sig helt overordnet om spørgsmålet om, hvorvidt der – som antaget af SKAT – er grundlag for at hæve den skattepligtige indkomst vedrørende [person1]s personligt drevne virksomhed med 829.605 kr. samt yderligere indbetaling af AM-bidrag og A-skat med 24.612 kr. Som konsekvens heraf vedrører sagen herudover spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje virksomhedens momstilsvar med 217.903 kr.

Det er her overfor [person1]s overordnede opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastholde den af SKAT gennemførte forhøjelse, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at de i sagen omhandlende indsætninger er fritaget for beskatning, ligesom det er dokumenteret, at der ikke består et grundlag for at SKAT kan tilsidesætte regnskabsgrundlag, der ligger til grund for det selvangivne.

1.PÅSTANDE

1.1Principalt

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1] v/ [person1]s skatteansættelse for indkomståret

2013 nedsættes med kr. 99.627

2014 nedsættes med kr. 729.978

Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen af [virksomhed1] v/ [person1]s indeholdte

AM-bidrag for 2014 nedsættes med kr. 3.360

A-skat for 2014 nedsættes med kr. 21.252

Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen af [virksomhed1] v/ [person1]s momstilsvar for

2013 nedsættes med kr. 24.907

2014 nedsættes med kr. 192.996

I alt 1.072.120 kr.

Påstanden fremkommer således:

Ej grundlag for skønsmæssig ansættelse af resultat af virksom- kr. 99.627

hed for 2013

Ej grundlag for nægtelse af underskud af virksomhed for 2014 kr. 66.515

Ej grundlag for skønsmæssigt ansat resultat af virksomhed for kr. 663.463

2014

Ej grundlag for yderligere skønsmæssigt fastsat momstilsvar kr. 24.907

vedr. ”[virksomhed1]” for 2013

Ej grundlag for yderligere skønsmæssigt fastsat momstilsvar kr. 149.246

vedr. ”[virksomhed1]” for 2014

Ej grundlag for yderligere skønsmæssigt fastsat momstilsvar kr. 43.750

vedr. ”[virksomhed2]” for 2014

Ej grundlag for yderligere indeholdt AM-bidrag og A-skat for kr. 24.612

2014

I alt kr. 1.072.120

1.2Subsidiært

Der nedlægges subsidiær påstand om, at [virksomhed1] v/ [person1]s skatte- og moms- ansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

2.SAGSFREMSTILLING

2.12.1Nærmere om virksomhedsaktiviteten [virksomhed1]

Virksomhedsaktiviteten relateret til [virksomhed1] (herefter ”[virksomhed1]”), CVR-nr. [...1], var

en enkeltmandsvirksomhed, der drev virksomhed med køb og salg af biler, påhængsvogne mv. under branchekoden 451920 Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne mv.

Enkeltmandsvirksomheden blev etableret den 15. juni 2011 og blev afmeldt den 31. december 2016. Virksomheden var behørigt momsregistreret i hele perioden.

Fuldstændig virksomhedsresume i form af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister fremlægges som sagens bilag B.

Henset til, at virksomheden tillige havde to virksomhedsaktiviteter, jf. nærmere herom nedenfor, bemærkes, at senr.’et relateret til [virksomhed1] aktiviteten var [...1].

2.2Nærmere om virksomhedsaktiviteten [virksomhed2]

I december 2014 købte [person1] take-away grillbaren [virksomhed2] (herefter ”[virksomhed2]”), CVR-nr. [...1].

Virksomheden var beliggende på adressen [adresse1], [by4], og blev drevet under branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Endvidere var virksomheden registreret for moms, A-skat, AM-bidrag og ATP i hele perioden.

Senr.’et relateret til [virksomhed2]-aktiviteten var [...2].

I marts 2016 sælger [person1][virksomhed2]. Som dokumentation for salget af [virksomhed2] fremlægges som sagens bilag C købekontrakt. I medfør af købekontraktens § 4 gennemføres overdragelsen den 16. marts 2016, og er derved tidsmæssigt før opstarten af SKATs kontrolsag af nærværende skattesag Det bemærkes, at denne købekontrakt tillige har været fremsendt SKAT i sagsforløbet.

Alt regnskabsmateriale vedrørende [virksomhed2] blev som en naturlig konsekvens af overdragelsen overdraget til køber.

På denne baggrund blev enkeltmandsvirksomheden afmeldt pr. den 31. december 2016.

2.3Nærmere om [person1]

For indkomståret 2013 havde [person1] en lønindkomst på 411.795 kr. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag D udskrift af R 75 vedrørende indkomståret 2013.

For så vidt angår indkomståret 2014 var [person1]s lønindkomst 337.270 kr. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag E udskrift fra R 75 for indkomståret 2014.

I disse indkomstår skal det bemærkes, at [person1] var ansat ved [virksomhed14].

2.4SKATs afgørelse af den 7. december 2017

Af SKATs afgørelse dateret den 7. december 2017 fremgår bl.a. følgende vedrørende [virksomhed1]:

”Du har oplyst om enkelte indsætninger, og forklaret at det er lån, penge fra forældre og søster, opsparing, salg af guld (fået i gave) samt egne penge.

[...]

Vi vurderer, at der har været 2 virksomhedsaktiviteter – ”[virksomhed1]” med køb og salg af biler i 2013 og 2014 og [virksomhed2] i 2014.

Det er vores opfattelse, at de indsætninger – hvor bevisbyrden ikke er løftet for, at det ikke er skattepligtig indkomst for dig – vedrører virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed1]”.

For så vidt angår [virksomhed2]-aktiviteten fremgår bl.a. følgende af SKATs afgørelse dateret den 7. december 2017:

”Du har for 2014 opgjort et underskud på 66.515 kr. ved denne virksomhedsaktivitet.

[...]

Det er vores opfattelse, at en bruttoavance på 22,3 % må anses for at være usandsynlig lav.

[...]

Du har ved indsigelse oplyst, at det kun drejer sig om en måned, og hvor der også har været opstartsvanskeligheder. Videre har du henvist til at den opnåede bruttoavance for 2015 var på 38,6 % og 2016 var på 35,5 %.

Det er det vores opfattelse, at de efterfølgende års bruttoavancer også er usandsynlige lave, og således ikke kan lægges til grund.”

Det fremgår af afgørelsen, at det er SKATs opfattelse, at det af [person1] oplyste, ikke kan lægges til grund, idet det er SKATs opfattelse, at forholdene ikke er dokumenteret.

SKAT lægger bl.a. vægt på, hvad SKATs ”egne erfaringer” tilsiger vedrører lignende virksomheder med branchekoden 561020 (pizzeriaer, grillbarer, m.v.) i relation til SKAT vurdering af, hvorvidt den angivne bruttoavance for [virksomhed2] kan anses for værende korrekt.

Det skal fremhæves, at [person1] i hele sagsforløbet ved SKAT har medvirket aktivt til oplysningen af sagen, ligesom der er blevet fremsendt adskillige dokumenter samt afholdt fysisk møde med SKAT.

3.ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at grundlaget for SKATs skøn er ukorrekt.

I den forbindelse gøres det videre gældende, at opretholdelsen af den af SKAT gennemførte forhøjelse vil medføre et åbenbart urimeligt resultat, og forhøjelsen skal følgelig tilsidesættes.

Det gøres i den forbindelse helt overordnet gældende, at der ikke som antaget af SKAT, og med henvisning til skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget vedrørende indkomståret 2014.

Jeg vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

3.1Ikke grundlag for forhøjelse vedrørende bankindsætninger – ”[virksomhed1]”

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke som hævdet af SKAT, er grundlag for at betragte de i sagen omhandlende kontantindsætninger, jf. bilag 2, der er vedlagt SKATs afgørelse, som værende relateret til virksomhedsaktiviteten [virksomhed1], idet de derimod er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Det som følge af, at de hidrører fra modtagne pengegaver, salg af private ejendele og lån.

For så vidt angår indkomståret 2013 har SKAT antaget, at det samlede indsatte kontantbeløb på 124.533,30 kr., jf. bilag 2, side 1, er relateret til virksomhedsaktiviteten [virksomhed1] med den konsekvens, at der tillige skal afregnes moms heraf, svarende til et beløb på 24.906,66 kr.

(124.533,30 kr. x 0,2).

Dette bestrides.

Ydermere antager SKAT, at de opgjorte kontantindsætninger for indkomståret 2014 på i alt 746.232,14, jf. bilag 2, side 2, ligeledes er relateret til virksomhedsaktiviteten [virksomhed1] med den konsekvens, at der tillige skal afregnes moms heraf, svarende til et beløb på 149.246,43

kr. (746.232,14 kr. x 0,2).

Dette bestrides.

I den forbindelse bemærkes, at [person1] under hele sagsforløbet ved SKAT konsistent og utvetydigt har gjort opmærksom på, og fremlagt dokumentation for, at beløbene ikke er relateret virksomhedsaktiviteten.

Helt overordnet bemærkes, at i indkomståret 2013 og indtil ultimo 2014 arbejdede [person1] fuld tid for [virksomhed14]. Det forhold understøttes ved det de til SKAT angivne lønoplysninger for de pågældende indkomstår, hvormed det kan konstateres, at [person1] modtog henholdsvis 411.795 kr. og 337.270 kr. i lønindkomst, jf. bilag D og bilag E.

Henset til at [person1] bestred et fuldtidsjob har det selvsagt formodningen imod sig, at [person1] skulle have mulighed for og ressourcerne til at have en sideløbende virksomhed, der muliggjorde en omsætning i den størrelsesorden som SKAT fejlagtig antager.

Det forhold at [person1] har et fuldtidsjob hos [virksomhed14] har SKAT således ikke inddraget som led i sin vurdering af sagen.

Bevistvivlen vedrørende det forhold, må således tilskrives SKATs manglende effektive undersøgelser, hvilket selvsagt ikke kan komme [person1] til skade.

... ...

Det kan konstateres, at SKAT til støtte for de gennemførte forhøjelser ikke har udarbejdet privatforbrugs- og formueopgørelser vedrørende de i sagen omhandlende indkomstår. Det kan ligeledes konstateres, at SKAT ikke har udarbejdet privatforbrugs- og formueopgørelser for de omkringliggende indkomstår, idet det bemærkes, at der ikke er udarbejdet privatforbrugs- og formueopgørelser for 2012.

Det gøres i forlængelser heraf gældende, at SKATs skøn således er udøvet i strid med praksis på området, idet SKAT har undladt at udarbejde privatforbrugs- og formueopgørelser for 2013 og 2014 samt undladt at udarbejde privatforbrugs- og formueopgørelse for det omkringliggende indkomstår 2012.

Beregning af en skatteyders privatforbrug har til formål at vise det faktiske privatforbrug for den pågældende skatteyder med henblik på at konstatere om der foreligger et højere privatforbrug end selvangivet og foreliggende formueoplysninger som andre oplysninger giver plads til. Der tages til dette brug udgangspunkt i de faktiske opgjorte formueposter ved indkomståret begyndelse og afslutning samt de faktiske pengebevægelser i løbet af året. Med pengebevægelser menes der på den ene side de faktiske indtægter, som skatteyderen har kunnet putte i lommen i løbet af, og på den anden side de faktiske udgifter, som skatteyderen har afholdt i løbet af året.

Det skal særligt bemærkes, at SKAT har bevisbyrden for, at den skønsmæssige forhøjelse er underbygget i tilstrækkeligt omfang, jf. eksempelvis byrettens dom i SKM2012.11.BR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

... ...

Statsskattelovens § 5 fastslår, hvilke særlige indtægter, som er skattefrie, herunder f.eks. at formuesvingninger som hovedregel er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det følger af bestemmelsen i statsskattelovens § 5, at:

”Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig

ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten

for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges

ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke

henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med

faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den

derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også

eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende

offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt

at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen,

medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt

formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse

af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

(Ophævet).

- - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse,

der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i

betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket,

og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.”

(min fremhævning)

Heraf følger således, at indtægter, der hidrører fra bl.a. gaver og optagelse af lån, ligger uden for det skatteretlige indkomstbegreb.

[person1] har tilkendegivet over SKAT, at de i sagen omhandlende kontantindsætninger hidrører fra skattefrie indtægter i form af salg af private effekter, optagne lån, modtagne gaver, herunder pengegaver fra afholdt bryllup.

I det følgende vil jeg nærmere redegøre herfor.

Nærmere vedrørende optaget lån fra [person11]

For så vidt angår indsættelsen den 24. april 2014 på 89.000 kr. bemærkes, at i overførelsen er anført navnet ”[person11]”.

Indsættelsen udgør et lån som [person1] har optaget hos netop [person11].

Som følge heraf er denne formueindkomst indkomstansættelsen, uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Nærmere vedrørende lån fra [virksomhed9], Irak

I 2013 optog [person1] et lån hos den irakiske virksomhed [virksomhed9]. Om dette selskab kan oplyses, at det er en særdeles velrenommeret virksomhed i Irak, der efter det oplyste omsætter for ca. $1.000.000 om ugen.

Som dokumentation for gældsoptagelsen fremlægges som sagens bilag F underskrevet gældsbrev dateret den 3. marts 2013. Af gældsbrevet fremgår, at der optages et lån på $150.000. Beløbet blev udbetalt kontant til [person1] i forbindelse med, at [person1]var i Irak.

Af lånevilkårene i gældsbrevet fremgår, at der samlet skal tilbagebetales $165.000, hvilket beløb

forfalder til betaling den 3. februar 2018.

Det skal dog i den forbindelse oplyses, at parterne, som følge af nærværende skattesag opståen, har aftalt, at [person1] har fået henstand med tilbagebetalingen således beløbet forfalder til betaling den 3. februar 2023.

I medfør af statsskattelovens § 5, litra c, er lånet indkomstansættelsen uvedkommende.

På baggrund af ovenstående har [person1] såvel sandsynliggjort som dokumenteret at have haft mulighed for at foretage de pågældende bankindsætninger, hvorfor der ikke er grundlag for at opretholde SKATs gennemførte forhøjelse.

Nærmere vedrørende modtagne bryllupsgaver

I 2008 blev [person1] og sin kone, [person8], gift. I den forbindelse blev – som traditionen og kulturen i denne verdensdel foreskriver – afholdt et særdeles stort bryllup i Irak.

Som dokumentation herfor fremlægges et videoklip fra brylluppet, hvortil skal bemærkes, at såvel [person1] og [person8] indgår, jf. bilag G.

I brylluppet deltog ca. 1.000 mennesker fra ca. 150 familier. Det er helt centralt, at Skatteankestyrelsen er opmærksom, at så stort et deltagerantal er ganske normalt til bryllupper i denne verdensdel.

I forbindelse med bryllupsfesten modtog [person1] og sin kone, [person8], pengegaver fra gæsterne. Typisk giver hver familie $500 i gave til bryllupsparret. Som følge heraf kan det lægges til grund, at [person1] og sin kone, [person8] modtog ca. $75.000 i pengegave, svarende til ca. 396.000 kr.

Det er afgørende at Skatteankestyrelsen er opmærksom på, at Irak – hverken på daværende tidspunkt eller i dag – har et tilsvarende banksystem som i Danmark. Til forskel for i Danmark, er betaling med kontanter den normale betalingsmåde. Som følge heraf modtog bryllupsparret pengegaverne fra brylluppet i kontanter, hvilket til fulde dokumenterer parrest mulighed for at foretage løbende kontantindsætninger i sit danske pengeinstitut.

De løbende kontante indsætninger på bankkontoen udgøres således bl.a. også fra disse pengegaver.

Nærmere vedrørende salg af guldsmykker

Som led i sagsbehandlingen ved SKAT har [person1] oplyst, at ægteparret har solgt de guldsmykker som [person8] havde på til sin forlovelse og til brylluppet.

Guldsmykkerne havde [person8] modtaget af [person1]s forældre i bryllupsgave.

Som dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag H og bilag I to billeder fra henholdsvis forlovelsen og brylluppet, hvor [person8] kan ses iklædt smykkerne.

Da smykkerne er særdeles kostbare, sørgede ægteparret for at drage omsorg for at tage billeder heraf, såfremt smykkerne på et senere tidspunkt måtte være relevante at kunne dokumentere f.eks. af forsikringsmæssige årsager. Som dokumentation herfor fremlægges fire billeder af guldsmykkerne, jf. bilag J-M.

Det skal fremhæves, at billedmaterialet tillige er blevet fremlagt SKAT som led i sagsbehandlingen, jf. bilag N.

Om guldsmykkerne kan det konkret oplyses, at de er af 21 karat guld. Ægteparret solgte guldet efter brylluppet i 2014 til en guldsmed i Irak for ca. $56.000, svarende til ca. 300.000 kr.

Beløbet modtog ægteparret i kontanter.

Som dokumentation for guldsmykkernes værdi fremlægges en uafhængig guldsmedvurdering fra ”[virksomhed11]”, der er en dansk guldsmed beliggende i [by2]. Af denne guldsmedvurdering, som er dateret 25. september 2020, fremgår, at guldsmeden bekræfter, at guldsmykkernes værdi udgør mellem af ca. 297.500 kr. Denne uafhængige og skriftlige vurdering fremlægges som sagens bilag O.

Nærmere vedrørende pengegaver fra forældre

[person1]s forældre, og i særdeleshed hans far, er ganske velhavende. [person1]s far driver en murstensfabrik i Irak sammen med sine brødre, og er derfor ganske velstillede og særdeles likvide.

Som følge heraf har det været muligt for [person1]s forældre at give såvel sin søn som sit svigerbarn større pengegaver.

Som sagens bilag P fremlægges en underskrevet skriftlig erklæring fra [person1]s forældre, hvormed det bekræftes, at de hver har givet [person1] 50.000 kr., dvs. i alt 100.000 kr. i gave fra indkomståret 2007 til 2014. Det vil sige, at [person1] alene fra sine forældre har modtaget 800.000 kr. i gave i disse indkomstår, og beløbet er givet i kontakter.

Desuden bekræfter [person1]s forældre, at de tillige har givet 20.000 kr. i gave til sit svigerbarn i gave i førnævnte indkomstår.

I medfør af boafgiftslovens § 22, kan forældre give sine børn og svigerbørn skattefrie gaver.

Bestemmelsens ordlyd er følgende:

”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a)	afkom, stedbørn og deres afkom,

b)	afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c)

forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.”

(min understregning)

Henset til, at de beløb som [person1]s forældre har givet såvel sin søn, som svigerbarn, alle falder under bundgrænsen for, hvornår der kan og skal svares boafgift, er pengegaverne således skattefrie, og dermed indkomstansættelsen uvedkommende, jf. boafgiftsloven § 22 stk. 1 og 2.

I tillæg til ovennævnte gennemgående forhold, medfører dette forhold samlet set, at [person1] til fulde har ført dokumentation for, at det ikke er urealistisk, at han har haft en større kontantbeholdning, der har muliggjort, at han løbende har kunne indsætte de i sagen omhandlende kontanter. På denne baggrund er der ikke taget et behørigt hensyn til [person1]s faktiske økonomisk situation.

3.2Ikke grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlag vedrørende ”[virksomhed2] ” samt indehold af yderligere AM-bidrag og A-skat

Det gøres helt overordnet gældende, at regnskabsgrundlaget for virksomhedsaktiviteten vedrørende [virksomhed2] giver et retvisende billede.

Det gøres gældende, at det af SKAT udøvede skøn skal tilsidesættes, idet det må anses for at være baseret på et urigtigt grundlag, ligesom det er åbenbart urimeligt.

Det bemærkes, at SKAT henviser i sin afgørelse til dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan SKAT gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der ikke er indgivet selvangivelser, eller såfremt der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne. Det af SKAT udøvede skøn skal imidlertid foretages på et korrekt og retvisende grundlag, under iagttagelse af samtlige af de for sagen relevante omstændigheder.

Heraf følger, at SKAT ikke kan gennemføre en skønsmæssig forhøjelse eller tilsidesætte det selvangivne, medmindre skønnet hviler på et fyldestgørende grundlag.

En skønsmæssig ansættelse skal være realistisk og konkret begrundet, og der skal ved skønnet tages hensyn til omkringliggende indkomstår. Der er intet, der tyder på, at virksomheden har foretaget en bevidst udeholdelse eller lignende.

Der er fremlagt årsrapport og kontospecifikationer for virksomheden.

I afgørelsen, side 7, anfører SKAT, at:

”Det er vores opfattelse, at en bruttoavance på 22,3 % må anses for at være usandsynlig lav.”

Det er SKATs vurdering, at [virksomhed2] burde have en bruttoavance på mellem 60-70 %. Dette med henvisning til oplysninger fra Horesta, Danmarks Statistik og såkaldt ”egne erfaringer”.

Det bemærkes, at SKAT ikke har fremlagt det underliggende dokumentationsmateriale, og skønnet fremstår således fuldkommen udokumenteret og ubegrundet. Det er en klar myndighedsfejl.

Der foreligger således ikke fyldestgørende oplysninger om sikkerheden af de branchetal, som SKAT har anvendt som grundlag for skønnet. Der er således ikke fornøden sikkerhed for rigtigheden af det af SKAT foretagne skøn. Efter min vurdering har SKAT udøvet det faktiske skøn under regel.

Det gøres endvidere gældende, at SKATs ansættelse ikke beror på et kvalificeret skøn. SKAT har alene taget stilling til, om skønnet var konkret, men ikke om det var kvalificeret.

Vedrørende skønsudøvelsen fandt byretten i SKM2018.59, at:

””Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal skepå grundlag af et abstrakt gennemsnits tal, der formentlig kan dække over betydeligevariationer.

Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkret skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år.

Byretten fandt altså, at det af SKAT udøvede skøn ikke kunne foretages alene med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, men at dette skøn skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af, hvad skatteyderen og dennes familie rent faktisk havde haft til rådighed. På tilsvarende vis, kan SKAT i nærværende sag ikke blot anføre som sin begrundelse for skønsudøvelsen, at det baseres på oplysninger fra Horesta, Danmarks Statistik og såkaldt ”egne erfaringer”.

Tilsvarende kan henvises til byrets dom af 9. januar 2020 optrykt som SKM2020.51, idet retten bl.a. anfører følgende:

” Retten kan imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over A's indkomst, som er et generelt skøn baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn, og retten finder ikke, at der ved den skete reduktion på 25 % er taget tilstrækkelig højde for As særdeles begrænsede privat forbrug.”

(min understregning)

Ligesom byretsdommen fra 12. januar 2018 fandt byretten konkret, at skønnet ikke kunne udøves alene baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, uanset at disse konkret var reduceret med 25 %.

Landsskatteretten fandt ligeledes i sin afgørelse af 24. juli 2019, SKM2019.473, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende i sin begrundelse:

”Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der

udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011- 2013, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn. Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, der også inddrager det forhold, at der er tale om indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbrug i Syddanmark, hvor parret var bosat.”

(min understregning)

Landsskatteretten fandt, ligesom byretten i SKM2018.59, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn, ikke kunne foretages alene på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, men at skønnet skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af skatteyders forhold.

Der er i øvrigt intet, der tyder på, at [person1] har foretaget en bevidst udeholdelse af omsætning, og når det sammenholdes med, at SKAT har undladt at udarbejde privatforbrugs og formueopgørelser, så taler dette også imod en skønsmæssig forhøjelse. [person1] havde opstartsvanskeligheder i forbindelse med etableringen af [virksomhed2], og han kørte igennem en lang periode med åbningstilbud, hvilket naturligvis har en påvirkning på bruttoavancen.

Når der endvidere sammenholdes med SKATs afgørelse, side 8, hvoraf fremgår, at ”... vi harvurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.”, kan det lægges til grund, at SKAT antager, at [person1] overtog[virksomhed2] i november 2014.

Dette bestrides.

[person1] købte godt nok [virksomhed2] i november 2014, men overtog den først med effekt fra den 1. december 2014. Dette stemmer godt overens med, at [person1] den 3. januar 2015 ændrede navnet på enkeltmandsvirksomhed til ”[virksomhed2] v/[person1]”, jf. bilag B.

At [person1] først overtog grillbaren i december 2014, overser SKAT fejlagtigt i sin afgørelse,

hvilket må anses for værende et væsentligt forhold.

Som dokumentation for, at [person1] først overtog [virksomhed2] i december 2014, fremlægges som sagens bilag Q et af [person1] opslået Facebook-opslag af den 2. november 2014, hvori det til offentligheden oplyses, at han pr. den 1. december 2014 overtager [virksomhed2].

På denne baggrund har SKAT foretaget en myndighedsfejl i forbindelse med sin skønsmæssige ansættelse derved at have inddraget november som en omsætningsmåned.

Henset til, at [person1] først overtog [virksomhed2] i december måned 2014, skal november måned selvsagt udgå i den skatte- og momsretlige vurdering af forholdet, herunder forholdet vedrørende indehold af yderligere AM-bidrag og A-skat.

[person1] havde ikke noget personale ansat, men arbejde derimod selv 12-14 timer i grillbaren hver seneste dag. Derfor bestrides ansættelsen vedrørende yderligere AM-bidrag og A-skat for december måned 2014, og opretholdelsen heraf er i sagens krystalklare natur åbenbart urimeligt.

Det er SKAT, der har bevisbyrden herfor. Denne er ikke løftet.

... ...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår indkomståret 2013 endvidere overordnet gældende, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at der således ikke er hjemmel til at genoptage vores klients skatte- og momspligtigpligtige indkomst for indkomståret 2013 i henhold til dagældende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, litra 3.

Nærmere vedrørende ekstraordinær genoptagelse

For at SKAT ekstraordinært kan genoptage [person1] skatte- momspligtige indkomst for indkomståret 2013, er det en betingelse, at [person1], eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, litra 3.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, litra 3, svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor der for nemheds skyld alene vil henvises hertil i det følgende.

... ...

Reglerne omkring henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. SKATs adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som udgangspunkt udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Herudover fremgår det af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun kan foretages, såfremt den varsles senest seks måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, stk. 1.

Endvidere fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse skal foretages senest tre måneder efter, at SKAT har varslet denne.

Det gøres gældende, at det ikke er korrekt – som hævdet af SKAT – at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, idet vores klient for det første hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen for det omhandlende indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For det andet har SKAT ikke overholdt 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, idet SKAT modtog og blev adviseret af SØIK ved brev af den 30. juni 2015, men varslede først 1,5 år efter ved brev af 6. marts 2017.

Det er helt åbenbart, at bevisbyrden for, at [person1] i denne sag har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, påhviler SKAT.

Endvidere er det værd for Skatteankestyrelsen at notere sig, at kravene til tilregnelse – dvs. fortsæt eller grov uagtsomhed – er de samme, som der gælder i egentlig skattestraffesager, jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 4, (5. udgave, 2011), side 118 ff., jf. mere herom nedenfor.

SKAT er angiveligt af den opfattelse, at [person1] har handlet "mindst" groft uagtsomt, fordi [person1] ikke har selvangivet kontantindsætninger som redegjort for ovenfor.

Af SKATs afgørelse, side 9, fremgår, at:

”SKAT har ikke haft kendskab til indsætningerne. Beløbene er ikke tidligere oplyst til

SKAT. SKAT får ikke automatisk oplysningerne om bevægelser skatteyders bankkonti

fra bankerne. Oplysninger om indsætninger på din bankkonto har SKAT modtaget fra

politiet.”

Imidlertid skal Skatteankestyrelsen særligt hæfte sig ved, at [person1] i forbindelse med behandlingen af sagen ved SKAT, har fremsendt gældsbrev til SKAT som dokumentation for pågældende beløb, ligesom han aktivt har medvirket til sagsoplysningen i øvrigt. Det er således via objektive kendsgerninger dokumenteret, at der f.eks. består et låneforhold, og har modtaget pengegaver.

Af SKATs argumentation kan således udledes at det er SKATs opfattelse, at SKATs ensidige efterfølgende omkvalificering af kontantindsætningerne udgør skatte- og momspligtige ydelser, i sig selv løfter bevisbyrden for, at [person1] skulle have handlet mindst groft uagtsomt.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at bevisbyrden for den grove uagtsomhed tilsyneladende er vendt om, fordi SKAT har påvist en formueoverførsel, der - igen efter SKATs egen opfattelse - er tilgået [person1] som en skattepligtig indkomst, for hvilken han skulle have været beskattet af.

SKAT er altså af den opfattelse, at det er [person1], der under disse omstændigheder skal bevise, at han ikke har handlet groft uagtsomt.

Bevisbyrden for den grove uagtsomhed påhviler, utvivlsomt, SKAT i denne sag. Det følger af helt almindelige straffe- og processuelle grundsætninger.

Grov uagtsomhed er udtryk for den ”særligt bebrejdelsesværdige afvigelse” fra normal handlemåde, jf. Jan Petersen: Skatte- og afgifts-strafferet, (3. udgave, 2009), side 74 ff.

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition af, hvad der skal til, for at

en skatteyder eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er således en helt konkret vurdering, der skal foretages.

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er identisk med vurderingen

i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III.

I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at SKAT ved brev af 30. marts 2020 anfører, at

den potentielle straffesag henlægges.

SKATs retsanvendelse forstås således, at det er SKATs vurdering, at vurderingen af den grove

uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand skulle være lempeligere end den vurdering,

der anlægges i et skatteretligt perspektiv.

SKATs retsanvendelse i relation til vurderingen af den grove uagtsomhed bestrides.

Til støtte herfor skal der henvises til SKATs egen Juridiske Vejledning, version 2017-1, afsnit

A.A.8.2.2.1.2.5 med overskriften ”Forsæt eller grov uagtsomhed”, under underoverskriften

”Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf”, hvoraf fremgår følgende omkring anvendelsesområdet for den nuværende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

nr. 5:

”Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed

identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen

i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres

strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af

straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags

særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen”

(min understregning)

Det følger således af SKATs egen juridiske vejledning, at det er en betingelse for anvendelse

af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.

Ydermere skal der henvises til professor, dr. jur. Jan Pedersen, artikel SR.2015.0160 benævnt

”Simpel og grov uagtsomhed i skattestrafferetten og skatteforvaltningsretten”, side 2, hvoraf fremgår, at:

”Uanset at begrebet grov uagtsomhed har relevans både ved skatteansættelsen

og ved en eventuel senere strafferetlig sanktionering, er det utvivlsomt, at der

begrebsmæssigt er tale om et og samme begreb. Det er således direkte ukorrekt

at hævde, at uagtsomhedsbedømmelsen er mere lempelig ved afgørelsen af, om

der kan foretages ekstraordinær ansættelse i sammenligning med en egentlig

strafsanktionering. Dette fremgår ganske klart af forarbejderne til SFL § 27, stk.

1, nr. 5, som blev indsat ved L 2003.410 som ændring af dagældende skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 1, nr. 5. Det fremgår heraf, at vurderingen af, om der foreligger

grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold.”

(min understregning)

SKAT fejlfortolker således begrebsanvendelsen, idet det derimod er de underliggende beviskrav,

der sondres imellem i relation til, hvorvidt der er tale om skattesag eller en skattestraffesag.

Selve vurderingen af, hvorvidt en skatteyder har ageret groft uagtsomt, er der således

ikke forskel på, uagtet om der er tale om en skattesag eller en skattestraffesag. Som følge

heraf er SKATs retsanvendelse i nærværende sag derfor decideret forkert.

Det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 5, skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en

undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det gøres gældende, at en sådan indskrænkende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde

fører til, at der ikke er grundlag for at anvende denne bestemmelse i forhold [person1]s indkomstansættelse for indkomståret 2013.

SKATs eneste argument for, at [person1] skulle have handlet ”mindst” groft uagtsomt, er, at han ikke har selvangivet kontantindsætningerne (hvilke – som gennemgået – er skattefrie).

Det bestrides, at SKAT har løftet sin bevisbyrde for grov agtsomhed ved blot at anføre, at

[person1] ikke har selvangivet beløbet.

SKAT sidestiller altså et bevisbyrdeprincip, der vedrører den materielle skatteret, nemlig om

der er tale om en skattepligtig overførsel eller ej, med de bevisbyrderegler, der finder anvendelse

inden for den formelle skatteret, nemlig om der overhovedet er hjemmel til at genoptage

skatteansættelsen eller ej.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan alene finde anvendelse på SKATs initiativ. Det

indebærer, at såfremt Skatteankestyrelsen måtte konkludere, at der er tale om en skattepligtig

overførsel (hvilket bestrides), så skal SKAT yderligere løfte bevisbyrden for, at [person1]

ved grov uagtsomhed eller forsætligt har bevirket, at denne indkomst ikke blev ført til

beskatning tilbage i indkomståret 2013. Kun såfremt Skatteankestyrelsen måtte mene, at

SKAT også har løftet denne bevisbyrde, kan der blive tale om at genoptage indkomstansættelsen

for 2013 og gennemføre en beskatning af [person1].

Vurderingen af om der er tale om grov uagtsomhed eller forsæt er identisk med de tilsvarende

regler inden for skattekontrolloven, jf. Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat,

14. udgave 2011, side 87. Det indebærer, at [person1] som minimum skal have handlet særligt bebrejdelsesværdigt i forhold til normal handlemåde, jf. Jan Pedersen, Skatte- og afgiftsstrafferet, 3. udgave, 2009, side 74 ff.

SKAT skal dokumentere årsagen til, at indkomsten ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som minimum skyldes grov uagtsomhed og her er det på ingen måde tilstrækkeligt for SKAT blot at henvise til, at der er sket en formueoverførsel. SKAT skal også – som minimum - dokumentere det bebrejdelsesværdige i [person1]s handlemåde, og det har SKAT på ingen måde gjort i nærværende sag. Det er ikke bebrejdelsesværdigt, at [person1] løbende har indsat sin kontantbeholdning som han f.eks. har fået i gave og optaget lån, der foreligger gældsbrev for.

Ligeledes er der intet juridisk grundlag for, at der kan blive tale om omvendt bevisbyrde i relation til genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er et fundamentalt princip i dansk ret, at der ikke gælder en omvendt bevisbyrde, medmindre dette er fastsat i henhold til lov. Det er ikke tilfældet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor der er tale om en undtagelsesbestemmelse til de generelle ansættelsesfristregler i skatteforvaltningslovens § 26, og hvor det alene er SKAT, der kan gøre bestemmelsen gældende.

Der påhviler således ikke [person1] en omvendt bevisbyrde i denne sag.

På denne baggrund fastholdes det således, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person1] har handlet groft uagtsomt eller forsætlig, jf. også ovenfor anførte anbringender.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at genoptage [person1]s indkomstansættelse ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

[...]”

Der har været afholdt kontormøde den 8. oktober 2020. Af mødereferatet fremgår følgende:

”[...]

Repræsentanten gennemgik det supplerende indlæg af 28. september 2020 samt sagens formelle og materielle karakter.

Repræsentanten gjorde gældendende, at påstandene i sagen er, at overskud af virksomhed, moms og a-skat og am-bidrag skal nedsættes til 0 kr.

Indledningsvist gjorde repræsentanten opmærksom på, at klageren i 2013 og 2014 har arbejdet fuldtid for [virksomhed14]. Repræsentanten fremlagde to nye dokumenter i form af uddrag af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2013 og 2014. Det fremgik hvoraf, at klageren i perioden den 1. januar til 31. december 2013 og 1. januar til 31. december 2014 har arbejdet for [virksomhed3] ApS.

Klageren oplyste, at [virksomhed3] ApS på daværende tidspunkt var forpagteren af [virksomhed14].

Repræsentanten henviste til R75 for 2013 og 2014 (bilag D og E), og repræsentanten oplyste at den skattepligtige indkomst er blevet indberettet af arbejdsgiveren.

Klageren oplyste, at han havde arbejdet fuldtid i 2013 og 2014. Klageren oplyste, at han nogle gange havde arbejdet mere end 300 timer om måneden. Klageren vil prøve at skaffe lønsedler, men han vidste ikke helt, hvordan han skulle skaffe dem, da han ikke har fået lønsedlerne i e-Boks.

Repræsentanten stillede spørgsmålstegn ved, hvordan klageren skulle have drevet virksomhed i så stort et omfang samtidig med at han arbejdede fuldtid ved [virksomhed14].

Repræsentanten oplyste, at klagerens enkeltmandsvirksomhed blev etableret i 2011. Det blev oplyst, at klagerens virksomhed bestod af [virksomhed1], og fra 1. december 2014 [virksomhed2]. Repræsentanten oplyste, at klageren overtog [virksomhed2] 1.12.2014. Derudover blev det oplyst, at enkeltmandsvirksomheden blev afmeldt den 31.12.2016.

Repræsentanten gjorde opmærksom på, at klageren har fremlagt alle oplysninger, har hjulpet med at oplyse sagen og har haft den samme forklaring fra sagen start. Han oplyste, at han har holdt møde med SKAT, og han var utilfreds med SKATs behandling af ham.

Klageren oplyste, at han har betalt skatten.

Repræsentanten pointerede, at SKAT i forhold til bruttoavancen har lagt vægt på deres egne erfaringer og gennemsnitsberegning. Repræsentanten forklarede, at SKAT ikke har uddybet, hvad egne erfaringer består af, og SKAT ikke har fremlagt, hvilke statistikker m.v. de har lagt vægt på.

Repræsentanten gjorde gældende, at SKATs skøn er ukorrekt. Repræsentanten oplyste, at SKAT ikke har udarbejdet privatforbrug- og formueopgørelse, og derfor er skønnet åbenbart urimeligt. Repræsentanten oplyste, at SKAT har bevisbyrden i forhold til den skønsmæssige forhøjelse.

Repræsentanten oplyste, at klageren hele vejen igennem har haft den samme forklaring vedr. lån og gaver.

Repræsentanten henviste til statsskattelovens § 5 om skattefrie indtægter.

Repræsentanten henviste til lånet af 23. april 2014 på 89.000 kr.
Repræsentanten og klageren blev spurgt ind til, om de havde en låneaftale eller dokumentation for tilbagebetaling. Det oplyste de, at det ikke havde. Repræsentanten oplyste, at der ikke fremgår noget i dansk lovgivning vedr. lånedokumenter/gældsbreve. Klageren oplyste, at han til SKAT har sendt en overførselskvittering, hvor man kan se, hvem der sendte pengene.

Repræsentanten henviste til gældsbrevet fra [virksomhed9], Irak. Han oplyste, at SKAT havde sagt, at dokumentet var i dårlig stand. Han fremlagde dokumentet og viste dokumentets stand med stempel og underskrift. Klageren fortalte, at det [virksomhed9] er en stor virksomhed med en stor omsætning. Virksomheden arbejder for staten og beskæftiger sig med skralde- og fejebiler. Klageren oplyste, at han har givet SKAT telefonnr. og e-mail på virksomheden, så SKAT kunne kontakte virksomheden.

Klageren oplyste, at der er givet henstand med tilbagebetalingen til 2023. Der blev spurgt ind til, om de har en skriftlig aftale herpå, der kan fremlægges. Klageren oplyste, at det havde han ikke, da det er aftalt telefonisk.

Repræsentanten og klageren blev spurgt ind til klagerens modtagelse af lånet i kontanter, da det fremgik af det supplerende indlæg. Klageren kom med et eksempel på, hvordan tingene foregår i Irak, og at der er en helt anden kultur i Danmark. Klageren oplyste, at de ikke bruger banker, men at det hele foregår med kontante penge i Irak. Klageren har modtaget lånet kontant, og har ikke indsat dem i en bank i Irak. Klagerne har taget pengene med til Danmark løbende i kontanter, hvorefter kontanterne løbende er blevet indsat på kontoen. Klageren blev spurgt ind til tolddeklaration på de mange kontanter. Klageren oplyste, at det havde han ikke, og han havde ikke vidst, at han skulle have haft det.

Repræsentanten henviste til klagerens bryllup, og at klageren har modtaget mange kontanter i bryllupsgave. Klageren oplyste, at der er en anden kultur i Irak. Der er en tradition med at holde store bryllupper, og at der gives store pengegaver eller ting til hjemmet. Klageren oplyste, at der generelt gives pengegaver, og at det normale er, at en familie giver 500 dollars, men hans egen familie havde givet meget større pengegave f.eks. 5.000 dollars.

Klageren oplyste igen, at det er en meget anden kultur end i Danmark, og at det er en kultur med kontante penge. Det er en kultur, hvor man tit giver pengegaver og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.

Repræsentanten henviste til guldsmykker som blev fremlagt ved bilag H og I.

Klageren oplyste, at klagerens kone har modtaget guldet i gave og at det er normalt at få guldsmykker i gave. Der blev fremlagt billeder af smykkerne, og billeder af klagerens kone med smykkerne på. De har taget billederne af hensyn til forsikringsmæssig brug. Der blev spurgt ind til, om forsikringen kunne have nogle dokumenter herpå. Klageren vil forsøge at kontakte forsikringsselskabet og høre, om de har dokumenter liggende herpå.

Der blev oplyst, at de solgte guldsmykkerne i Irak til 56.000 dollars, og de modtog pengene kontant. De blev spurgt ind til, om de havde en kvittering for salget af guldet. Klageren oplyste, at det havde han undersøgt og det havde de desværre ikke.

Klageren oplyste, at han tog til en [by4] guldsmed for at få vurderet guldet, og blev henvist til [virksomhed11] i [by2]. [virksomhed11] har foretaget en vurderingen af guldet på baggrund af billederne, hvor han ud fra liraen har vurderet vægten, karaten og prisen.

Klagerne oplyste, at pengene fra smykkerne løbende er blevet indsat på kontoen.

Repræsentanten henviste til, at klageren og klagerens ægtefælle har modtaget gaver fra klagerens forældre. Repræsentanten henviste til boafgiftslovens § 22, og oplyste at beløbene fra forældrene er skattefrie.

Der blev fremlagt en underskreven erklæring fra klagerens forældre om, at de har givet penge til klageren og dennes ægtefælle. Klageren oplyste, at erklæringen er på kurdisk og derefter oversat til engelsk. Klageren oplyste, at forældrene ikke har boet i Danmark i mange år, og at de har hævet pengene og givet pengene kontant. Der blev spurgt ind til, om der er en kvittering for hævning af pengene fra banken, men klageren oplyste, at de ikke anvender bank i Irak. Der er derfor ikke en kvittering for hævning af pengene.

Klageren har oplyst, at pengene er sat ind løbende. Nogle gange er det fulde beløb sat ind, og andre gange er penge sat ind ad flere omgange. Pengegaverne er modtaget i forbindelse med ferie eller forældrenes besøg i Danmark.

I forhold til [virksomhed2] henviste repræsentanten til skattekontrollovens § 5, stk. 3, og at SKAT ikke kan tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig forhøjelse, da der er fremlagt årsrapport og kontospecifikationer for virksomheden. Repræsentanten oplyste, at det er et ubegrundet og ukorrekt skøn. Repræsentanten oplyste, at bevisbyrden påhviler SKAT. Der henvises igen til bruttoavancen, hvor der er anvendt statistik, branchetal og egne erfaringer. Repræsentanten gjorde gældende, at dette er ukorrekt og ubegrundet, og henviste til praksis.

Det blev oplyst, at klageren kørte med åbningstidsbud i starten, hvorfor bruttoavancen gik ned.

Repræsentanten oplyste, at virksomhedens drift startede 01.12.2014 og ikke i november 2014 og fremlagde bilag Q (opslag fra Facebook).

Repræsentanten gjorde gældende, at bevisbyrden for bruttoavancen og skønnet påhviler SKAT.

Klageren oplyste, at han har stået alene i [virksomhed2] og ikke havde nogen bemanding. Klageren oplyste, at familien var på ferie i Danmark, hvorfor faderen har hjulpet lidt til. Derudover oplyste klageren, at [virksomhed13] og [virksomhed15] sørgede for levering af maden, og at de fik en procentdel heraf.

Repræsentanten gjorde gældende, at bevisbyrden for bruttoavancen og skønnet påhviler SKAT.

Med hensyn til formalitet, så oplyste repræsentanten, at 6 måneders reglen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger fra politiet. Repræsentanten oplyste, at da dette ikke er overholdt er der ikke tale om ordinær genoptagelse, men ekstra ordinær genoptagelse. Repræsentanten henviste til, at klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ved at sætte penge ind på kontoen som er gaver eller lån.

Repræsentanten henvist til grov uagtsomhed i den juridiske litteratur, artikel SR.20115.0160 af dr. Jur. Jan Pedersen, Skattekontrollovens afsnit III og den juridiske vejledning.

Repræsentanten henviste til samme vurdering ved skat og straf.

Repræsentanten oplyste, at der ikke er omvendt bevisbyrde i sagen. Han oplyste, at det ikke er klageren, men SKAT der har bevisbyrden.

Repræsentanten og klageren blev oplyst om, at det supplerende indlæg og bilag er i høring hos Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt. Det blev oplyst, at Skattestyrelsens udtalelse vil blive sendt i høring hos dem.

Der er blevet oplyst, at Skatteankestyrelsen er sekretariat for skatteankenævn og landsskatteretten. Det er oplyst, at vores opgave er at oplyse og forberede sagen, men at det i denne sag er landsskatteretten, der træffer afgørelsen.

Der er tillige oplyst, at vi skal bruge dokumentation for at kunne følge pengestrømmene. Klageren vil forsøgte at fremskaffe lønsedler fra [virksomhed14], dokumentation fra forsikringen og andet dokumentation til brug for sagen.

Klageren spurgte ind til processen, og repræsentanten og klageren er blevet oplyst om hele sagsprocessen. Der er oplyst, at det er noteret, at der er bedt om retsmøde, men at de skal tilkendegive at de ønsker retsmøde, når de modtager sagsfremstillingen. Det blev oplyst, at vi på nuværende tidspunkt ikke vidste om retsmøde i sagen bliver afholdt i [by5] eller [by6]. Repræsentant vil gerne, at retsmøde kan afholdes i [by5], da alle parter er fra Jylland.

[...]”.

Klagerens repræsentant har den 27. oktober 2020 indsendt følgende indlæg:

”[...]

Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 13. oktober 2020, hvormed der fremsendes mødereferat vedrørende det behagelige kontormøde afholdt ved Skatteankestyrelsen i [by5] den 8. oktober 2020, kan det venligst oplyses, at vi har følgende bemærkninger til referatet.

I mødereferatet side 2, anden sidste afsnit, fremgår bl.a., at: ”Klageren oplyste, at de ikke bruger

banker...”. Dette er imidlertid ikke en korrekt udlægning, idet det af [person1] blev oplyst, at det i virkelighedens verden ikke var, og fortsat ikke er, muligt at anvende banker i Irak.

I tillæg hertil supplerede [person1] bl.a. med, at førend en bank i Irak vil åbne en bankkonto

– hvilket også er gældende den dag i dag – kræver banken, at man er udsædvanlig

velhavende. Herved skal forstås, at man skal have værdier på ca. 1 mio. dollars eller mere før

en bankkonto kan oprettes. Dertil kommer, at banken tillige vil stille krav om at have betryggende

sikkerhed herfor, f.eks. ved at huset bliver nødt til at blive pantsat eller lignende.

Det er således ikke muligt, at man i Irak – til forskel fra det system vi kender i Danmark – blot

kan gå i banken og kræve, at der skal etableres en privatbankkonto. Som følge heraf er det

almindeligt, at der alene foretages kontantbetalinger i Irak, da det er den eneste mulighed.

... ...

I mødereferatet, side 4, 1. afsnit, fremgår, at [person1]s far har ”hjulpet til” i [virksomhed2], hvilket skal præciseres, at det alene forekom da faderen var på ferie i Danmark, hvilket således kan indsnævres til en særdeles begrænset periode på blot nogle dage.

... ...

På kontormødet blev det endvidere drøftet, hvorvidt [person1] kunne fremskaffe yderligere dokumentationsmateriale til brug for oplysning i sagen.

Som sagens Bilag R fremlægges forsikringspolice for [person1] og hans kone [person8] fra [virksomhed12] dateret 12. juli 2012, hvoraf fremgår, at parret har forsikret sig for særlige private værdigenstande, herunder f.eks. smykker.

Som sagens Bilag S fremlægges et skærmbillede af [person1]s personlige Facebook side i forhold til, hvor han har ”tjekket ind” at være i 2012 baseret på sin lokation. Som det fremgår, har [person1] altså været i Irak.

Som sagens Bilag T fremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den 29. januar 2012, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Ufremlægges et skærmbillede af [person1]s personlige Facebook side i forhold til, hvor han har ”tjekket ind” at være i 2013 baseret på sin lokation. Som det fremgår, har [person1] altså været i Irak.

Som sagens Bilag Vfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den 30. maj 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Xfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den 30. maj 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Yfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den 4. juni 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Zfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den 5. juni 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Æfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den 28. juni 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

... ...

Ved telefonsamtale den 21. oktober 2020 anmodede Skatteankestyrelsens sagsbehandler mig om at fremsende kopi af en række henviste domme.

Som sagens Bilag Ø fremlægges SKM2018.59.BR.

Som sagens Bilag Å fremlægges SKM2019.472.

Som sagens Bilag AA fremlægges SKM2020.51.BR.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 25. april 2021 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)
Skatteankestyrelsen har fremsendt to forslag til afgørelser begge dateret den 26. marts 2021 (sagsnr. 17-0990799 og 17-0990802) samt yderligere ét forslag til afgørelse dateret den 8. april 2021 (sagsnr. [sag1]), hvilke venligst bekræftes modtaget, idet vi herved skal fremkomme med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstillinger i ovennævnte tre sager.

Det kan det konstateres, at Skatteankestyrelsen indstiller til at stadfæste SKATs afgørelse af den 7. september 2017 i sin helhed.

Vi er ikke enig i Skattestyrelsens indstillinger i sagerne.

Helt overordnet fastholdes det, at der ikke er grundlag for at fastholde de af SKAT gennemførte forhøjelser, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at de i sagen omhandlende indsætninger er fritaget for beskatning, ligesom det er dokumenteret, at der ikke består et grundlag for at SKAT kan tilsidesætte regnskabsgrundlaget, der ligger til grund for det selvangivne.

1. NÆRMERE OM [virksomhed2]

Det fastholdes, at regnskabsgrundlaget for virksomhedsaktiviteten vedrørende [virksomhed2] giver et retvisende billede.

Som følge heraf fastholdes det, at det af skattemyndigheden udøvede skøn skal tilsidesættes, idet skønnet ses at være baseret på et urigtigt grundlag, ligesom det er åbenbart urimeligt.

1.1[virksomhed2] blev først overtaget i december 2014 og ikke i november 2014

SKAT anfører i sin afgørelse af den 7. september 2017, side 8, følgende:

På baggrund af de foreliggende oplysninger, har vi vurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.

Det kan med stor overraskelse konstateres, at Skatteankestyrelsen på tilsvarende vis som SKAT – fejlagtigt – lægger til grund, at [person1] skulle have overtaget [virksomhed2] i november 2014.

Dette er de facto forkert og bestrides.

Forholdet desangående har en væsentlig og afledt betydning i flere af nærværende sags temaer.

[person1] overtog først [virksomhed2] i december 2014. Dette støttes af flere objektive forhold:

For det første blev [virksomhed2] registreret med opstart den 1. december 2014. Det bemærkes, at det har SKAT i øvrigt selv indledningsvist noteret i sin afgørelse af den 7. september 2017, side 4, hvor SKAT har oplyst følgende om virksomheden:

[virksomhed2]:

Virksomhedens cvr-nr. [...1] (senr. [...2]).

Virksomheden er registreret med opstart pr. 01.12.2014, og den er afmeldt pr. 31.12.2016.

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden var beliggende på adressen: [adresse1], [by4]

Branchekode 561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Virksomheden var registreret for moms, A-skat, AM-bidrag og ATP i hele perioden.

Virksomheden havde kvartalsafregning.

For det andet har [person1], som led i sagens behandling ved SKAT, fremsendt regnskabsmateriale for virksomheden, hvor særligt kontoudtoget skal fremhæves (bilag AB). Af dette kontoudtog kan konstateres, at virksomhedsdriften for [virksomhed2] først blev påbegyndt pr. den 1. december 2014.

For det tredje er der i sagen fremlagt dokumentation for, at [person1] specifikt skrev et

Facebook-opslag den 2. november 2014, hvoraf fremgår, at han pr. den 1. december 2014 overtager [virksomhed2]. Der henvises i den forbindelse til sagens bilag Q.

Der er intet i sagen, der støtter skattemyndighedens argument om, at [person1] skulle have overtaget [virksomhed2] i november 2014. Dette er således et faktuelt forkert forhold, der er grebet fuldstændig ud af den blå luft af skattemyndigheden og som ikke ses at have støtte i virkelighedens verden.

Som følge heraf har [person1] til fulde dokumenteret, at han først overtog [virksomhed2] fra og med december 2014.

Betydningen herfor er, som ovenfor fremhævet, at det medfører flere konsekvensændringer,

hvilke vil gennemgås nærmere i det følgende:

1.2A-skat og AM-bidrag

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagsnr. [sag1], side 22, fremgår følgende:

Det fremgår af sagen, at det efter SKATs opfattelse ikke kan anses for sandsynligt, at indehaveren selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet i virksomheden i indkomståret 2014. SKAT har derfor lagt til grund, at indehaveren har haft lønansatte og udbetalt løn uden indeholdelse og indberetning af A-skat og AM-bidrag. SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig opgørelse af lønudgiften til 42.000 kr., og den manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag til i alt 24.612 kr.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at indehaveren ikke selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet i virksomheden i indkomståret 2014. Retten finder derfor, at virksomheden må anses for at have haft lønansatte og udbetalt løn. Retten kan derfor tiltræde, at virksomheden må anses skønsmæssigt at have udbetalt lønninger på 42.000 kr., hvoraf der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, og at virksomheden derfor hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.

Allerede fordi SKAT fejlagtigt har lagt til grund, at [virksomhed2] blev overdraget én måned for tidlig, skal den skønsmæssige ansættelse – som minimum – nedsættes til det halve.

Dernæst kommer, at skønnet i øvrigt er fuldstændig forkert al den stund, at [person1] ikke havde nogle ansatte. I den forbindelse fremhæves, at der er tale om en opstartsmåned og det grundlæggende formodningen imod sig, at man allerede fra første måned skulle have en fuldtidsansat.

Skatteankestyrelsen har efter vores afholdte kontormøde den 8. oktober 2020 i [by5] fremsendt nye oplysninger i sagen, i hvilken forbindelse det kan konstateres, at Skatteankestyrelsen har forespurgt Skattestyrelsen, hvad man nærmere støtter sin argumentation på i relation til at [person1] skulle have et bemandingsbehov svarende til 600 timer – timer, der altså lægger ud sine egne erlagte.

Ved e-mail af den 8. februar 2021 (bilag AC ) har Skattestyrelsen besvaret følgende til Skatteankestyrelsen:

Vedr. de anslåede 600 timer kan jeg ikke finde yderligere end det anført i afgørelsen

På baggrund af de foreliggende oplysninger, har vi vurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.

Skattestyrelsens besvarelse overfor Skatteankestyrelsen kan betragtes som et ”ikke-svar”, idet Skattestyrelsen på ingen måde har konkretiseret eller begrundet, hvad der nærmere ligger i, at ”vi har vurderet”. Vurderingen fremstår således fortsat fuldkommen udokumenteret og ubegrundet.

Der må alt andet lige stilles en højere grad til bevisets styrke, og det er i denne kontekst således overraskende, at Skatteankestyrelsen ukritisk lægger denne oplysning til grund til trods for, at der er flere objektive forhold, der er fremlagt i sagen, der dokumenterer og modsiger forholdet.

Det kan således konstateres, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har ført bevis for, hvorfor og hvordan man nærmere skønner, at der skulle være et bemandingsbehov på 600 timer – udover indehaverens egne erlagte timer – allerede i virksomhedens opstartsmåned.

Som følge heraf er der, efter min vurdering, tale om en myndighedsfejl.

Det udøvede skøn er således særdeles fejlbehæftet og skønnet må på den baggrund afvises i sin helhed.

1.3Skønsmæssig forhøjelse af [virksomhed2]s resultat og momstilsvar for 2014

Af SKATs afgørelse dateret 7. september 2014, side 2, vedrørende SKATs talmæssige opgørelse angående de skattemæssige forhold relateret til [virksomhed2] aktiviteten fremgår følgende:

Talmæssig opgørelser – skat ”[virksomhed2]”

Opgørelser af resultat ved virksomhed – [virksomhed2]	År 2014
Omsætning er skønsmæssigt ansat til (ifølge regnskab 248.013 kr. + 175.000 kr.)	423.013 kr.
- Varekøb ifølge regnskabet	-192.795 kr.
Opgjort bruttoavance (svarende til dækningsgrad på 54,42 %)	230.218 kr.
- Lønninger ifølge regnskabet	-1.190 kr.
- Udgift til lønningerne er yderligere skønsmæssigt ansat til	-42.000 kr.
- Lokaleomkostninger ifølge regnskabet	-36.817 kr.
- Administrationsomkostninger ifølge regnskabet	-24.482 kr.
- Autodrift ifølge regnskabet	-30.746 kr.
- Afskrivninger ifølge regnskabet	-28.500 kr.
Opgjort skønsmæssigt resultat ved virksomhed	66.483 kr.

Vedrørende [virksomhed2] aktiviteten har [person1] for indkomståret 2014 selvangivet et underskud på kr. -66.515.

Af ovennævnte talmæssige opgørelse kan det konstateres, at der i henhold til regnskabet har været en omsætning på kr. 248.013 for blot én måned (december).

Det svarer til en årlig omsætning på kr. 2.976.156 (248.013 x 12). En sådan årlig omsætning findes absolut som værende sandsynligt for en mindre grilbar, og der er således ikke grundlag for – som SKAT antager – at [person1] skulle have udeholdt omsætning.

Som redegjort ovenfor har SKAT fejlagtigt antaget, at virksomhedens omsætningen på kr. 248.013 skulle være for en to-måneders periode (november-december 2014). SKATs skønsmæssige ansættelse hviler ikke på et korrekt fundament og ses ikke at være fyldestgørende underbygget.

Videre kan det konstateres, at SKAT i sin skønsudøvelse tager afsæt i, at der skulle være en dækningsgrad på 54,42 %. Af Skatteankestyrelsens indstilling i sagsnr. 17-0990799, side 34, fremgår, at i henhold til Danmarks Statistik skulle den gennemsnitlige bruttoavance for branchen i 2014 være ca. 56 %. Henset til, at der er tale om et gennemsnitligt tal, vil der i sagens natur være grillbarer, der ligger såvel over som under gennemsnittet på 56 %, hvilket naturligvis skal inddrages i den realistiske og konkrete skønsudøvelse, under iagttagelse af samtlige af de for sagen relevante omstændigheder.

I den forbindelse skal såvel SKM2018.59 som SKM2020.51 fremhæves, idet byretten fandt, at det af SKAT udøvede skøn ikke kunne foretages alene med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik.

For det første skal det endnu engang fremhæves, at december 2014 var en opstartsmåned.

For det andet har hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen forholdt sig specifikt til det indleverede regnskabsmateriale.

I henhold til kontoudtoget, konto 1100: varesalg, kan det konstateres, at for perioden den 1. december – 19. december 2014 var et varesalg på kr. 105.588,56. Derudover kommer varesalg fra [virksomhed13] på kr. 60.214,69. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at [virksomhed13] afregnes bagud – dvs. afregningen sker typisk ca. én uges tid efter salgenes gennemførsel.

Den samlede omsætning for perioden fra den 1. december – 19. december 2014 udgør således kr. 165.803,25 (105.588,56 + 60.214,69).

Det modsvares af et varekøb i samme periode på kr. 93.234,70, hvilket kan udledes af konto 2100: varekøb.

Som følge heraf kan det objektivt konstateres, at virksomhedens dækningsgrad for perioden er på 56,23 % ((93.234,70/165.803,25) x 100 %). Det harmonerer således fuldstændigt med branchens gennemsnit i medfør af det af Danmark Statistik oplyste.

Den resteredne del af måneden, dvs. fra den 20. december til og med den 31. december 2014, var der, i henhold til konto 1100:Varesalg, et varesalg på kr. 69.937,28 (175.525,84-105.588,56) samt varesalg fra [virksomhed15], jf. konto 1101:Varesalg [virksomhed15], på kr. 12.272,86. Således har der for perioden været en samlet omsætning på kr. 82.210,14 (69.937,28+12.272,86).

I samme periode har der været et varekøb på kr. 93.009,99 (186.244,69-93.234,70), jf. konto 2100:Varekøb.

Varekøbet på kr. 93.009,99 er derfor fuldstændig uproportionalt i relation til varesalget på kr. 82.210,14. Derfor må det konkluderes, at [virksomhed2] ikke har opgjort et behørigt varelager ved årsafslutningen.

Såfremt SKATs beregningsfremgangmåde benyttes – og som det bemærkes, at Skatteankestyrelsen er enige i, vil ovennævnte gennemgang danne grundlag for følgende korrektionsberegning:

•	Varesalg for perioden 20.december-31.december = kr. 82.210,14
•	Gennemsnitligt varekøb udgør 45,58 % (100-54,42) af omsætning; (82.210,14 x0,4558) – dvs. kr. 37.471,38
•	Dermed bør der have været indregnet et varelager på minimum kr. 55.538,61

(93.009,99-37.471,38).

Betydningen herfor er, at det specifikt og konkret understøtter rigtigheden af den af [person1] selvangivne omsætning, hvorfor der åbenlyst ikke består et grundlag for en omsætningsforhøjelse på kr. 175.000.

Dette har således en direkte afledt betydning af forhøjelsen af momstilsvaret på kr. 43.750, der som følge heraf naturligvis tillige skal nedsættes.

Der er således maksimalt grundlag for, at korrigere den skattemæssige opgørelse med varelagets aktivering på kr. 53.038,61 (55.538,61-2.500), da der i regnskabet fremgår et ultimo varelager på kr. 2.500, jf. balancen kontonr. 13010:Varelager ultimo (bilag AD).

Et varelager på ca. kr. 55.000 findes at være særdeles normalt for en nyopstartet grilbar af tilsvarende størrelse og sortiment som [virksomhed2].

Som følge heraf er der ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet i sin helhed.

2.NÆRMERE OM IKKE-SKATTEPLIGTIGE KONTANTINDSÆTNINGER SAMT EJ GRUNDLAG

FOR MOMSTILSVAR

Det fastholdes, at der ikke er grundlag for at betragte de i sagen omhandlende kontantindsætninger, som værende relateret til ”[virksomhed1]”, idet der slet ikke bestod en virksomhedsaktivitet desangående.

Dette er konsistent og utvetydigt forklaret af [person1] under sagens behandling ved SKAT. Af den årsag er der intet regnskabsmateriale at fremlægge vedrørende ”[virksomhed1]”, men alene – som gjort – vedrørende ”[virksomhed2]”.

Kontantindsætninger er derimod den skattepligtige indkomst uvedkommende. Dét som følge af, at de hidrører fra modtagne pengegaver, salg af private ejendele og lån. Som følge heraf består der åbenlyst ikke et grundlag for et dertilhørende momstilsvar.

[person1] har fremlagt adskillige objektive beviser, der dokumenterer dette.

Det er således fortsat SKAT, der har bevisbyrden. Denne er ikke løftet.

For det første anlægger Skatteankestyrelsen en ”2021-vurdering” af sagens temaer, hvilke som bekendt vedrører forhold tilbage i 2013 og 2014. Skattemyndighedens vurdering er således i høj båret af en form for ”efterrationalisering” vedrørende forhold, der er ca. 8 år gamle.

For det andet inddrager skattemyndigheden ikke, at der i sagens natur består betydelige kulturelle forskelle mellem de danske og irakiske banksystemer. Ved brev af den 10. november 2020 fremkom Skattestyrelsen med en ganske løs bemærkning om, at salget vedrørende de i sagen omhandlende smykker ”burde nok være foretaget ved en bankoverførsel”.

Skattemyndigheden tilsidesætter således det oplyste om, at det ikke er muligt blot at gå i banken i Irak for at kræve, at der etableres en privatkonto, herunder det oplyste om, at det mest almindelige er, at der foretages kontantbetalinger i Irak, da det er den eneste reelle mulighed.

For det tredje anfører Skatteankestyrelsen i sine indstillinger, at pengestrømmen ikke kan følges i forbindelse med kontantbehandlinger. Naturligvis kan den ikke det. Men der er absolut intet odiøst herved. Henset til, at der er fremlagt objektivt dokumentationsmateriale for samtlige kontantindsætninger, vil det fortsat være skattemyndigheden, der har bevisbyrden, og den er, som skrevet, ikke løftet.

For det fjerde er det åbenlyst forkert og ganske urimeligt, at [person1] tillige bliver forhøjet med et dertilhørende momstilsvar. [person1] kan i sagens krystal klare natur ikke fremlægge yderligere materiale, der dokumenterer, at indsætningerne ikke relaterer sig til en virksomhedsaktivitet, når en sådan aktivitet netop ikke har eksisteret. Det understøttes specifikt ved, at [person1] varetog et fuldtidsarbejde, hvilket der er fremlagt dokumentation for.

Afslutningsvist gøres opmærksom på, at samtlige fremførte anbringender i sagen fastholdes i sin helhed.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse har været sendt i høring hos repræsentanten. Repræsentanten er den 5. august 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Skatteankestyrelsen har ved tre breve dateret 18. juni 2021 fremsendt Skattestyrelsens udtalelser i ovennævnte sager, i hvilke vi herved skal fremkomme med følgende bemærkninger til.

Indledningsvist skal det pointeres, at det i sagen anførte fastholdes i sin helhed, og Skattestyrelsens udtalelse giver ikke grundlag for en ændret vurdering af sagen – tværtimod.

For god ordens skyld bemærkes, at der er antaget ny sagsbehandler på sagerne ved Skatteankestyrelsen, hvilken sagsbehandler i sagens natur ikke var til stede på det af- holdte kontormøde hos Skatteankestyrelsen i [by5] den 8. oktober 2020.

1. Nu enighed om, at [virksomhed2] blev overtaget pr. 1. december 2014

Særligt skal det fremhæves, at det med glæde kan konstateres, at Skattestyrelsen nu er enig med vores klient i, at [virksomhed2] først blev overtaget pr. den 1. december 2014 og således ikke – som det hidtil har været Skattestyrelsens vurdering – pr. 1. november 2014, jf. Skattestyrelsens udtalelse i sagsnr. 19-002304, side 1, hvormed den skønsmæssige ansættelse af A-skat og AM-bidrag anerkendes skal nedsættes med 50 % således den skønsmæssige ansættelse af indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2014 nedsættes fra kr. 24.612 til kr. 12.306.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagsnr. [sag1], side 22, fremgår imidlertid følgende:

Ved nærmere gennemgang af sagen kan det oplyses, at [person1] havde 4 an- satte i [virksomhed2] i december 2014, nemlig:

?	[person12],
?	[person13],
?	[person14] samt
?	[person15].

Lønsedlerne for det af de ovenfor anførte personers udført arbejde i [virksomhed2] for december 2014 fremlægges som sagens (bilag AE ).

Bevæggrunden for, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke automatisk har kunne se disse lønindberetninger i sit IT-system skyldes det åbenlyse forhold, at dispositionsdatoen for lønnens udbetaling er den 5. januar 2015, jf. bilag AE (øverst i højre side). Derfor vil det i SKATs IT-system som udgangspunkt fremgå som værende lønudbetaling vedrørende lønperioden januar 2015 og ikke, som det retteligt fremgår af lønsedlerne, ved- rører lønperioden december 2014. Videre bemærkes det, at det nederst på lønsedlerne fremgår, at de er udskrevet og leveret via Danløn til e-Boks den 30. december 2014.

[person1] stoppede hos sin arbejdsgiver [virksomhed14] ([virksomhed3] ApS) i november 2014, idet han herefter påbegyndte driften af [virksomhed2] pr. december 2014. Til støtte herfor fremlægges e-mailkorrespondance den 12. december 2014 mellem [person1] og sin tidligere arbejdsgiver og direktør ved [virksomhed14], [person16] (bilag AF ).

Af denne e-mailkorrespondance fremgår, at [person1] fremsendte en e-mail, hvori han vedhæftede et billede af sit medarbejderkort hos [virksomhed14], og samtidig skrev følgende:

”Dette beholder jeg som minde for verdens bedste arbejdsplads”

(min understregning)

Samme dag den 12. december 2014 besvarede [person16] følgende:

”Bær det med stolthed på [virksomhed2] :o)”

Det kan herefter lægges til grund, at [person1]ikke arbejdede for [virksomhed14] i december 2014, men derimod i sin egen virksomhed [virksomhed2].

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at [person1] konkret og specifikt har dokumenteret at have haft et tilstrækkeligt bemandingsbehov i [virksomhed2] for december 2014, hvorfor der som følge heraf helt åbenlyst ikke består et grundlag for at opretholde den skønsmæssige ansættelse i relation til afholdte lønudgifter.

På den baggrund er det min vurdering, at den skønsmæssige ansættelse i sagsnr. 19- 0002304 skal nedsættes til kr. 0.

2. Skønsmæssige ansættelse af resultatet for virksomheden [virksomhed2] i 2014 samt forhøjelse af momstilsvar for 4. kvartal 2014

Særligt bemærkes det, at Skattestyrelsen i sin udtalelse vedrørende sagsnr. [sag1], side 1, anfører følgende:

”Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke ses indgået beløb på [virksomhed2]’s erhvervskonto i november 2014...”

(min understregning)

Når ovennævnte udtalelse sammenholdes med det faktum, at Skattestyrelsen tillige i sagsnr. [sag1] anfører, at Skattestyrelsen er enig i, at [virksomhed2] først blev over- taget af [person1] den 1. december 2014, og ikke som hidtil pr. 1. november 2014, findes det ganske udsædvanligt og bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen ikke som naturligvis konsekvens heraf samtidig nedsætter den skønsmæssige forholdelse af virksomhedens resultat for 2014 og momstilsvar for 4. kvartal 2014.

På baggrund af Skattestyrelsens anerkendelse i sagsnr. [sag1] skal den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat på kr. 175.000 for 2014 og momstilsvar på kr. 43.750 vedrørende 4. kvartal 2014 – som minimum – nedsættes med 50 % på tilsvarende vis som anerkendt af Skattestyrelsen i sagsnr. [sag1].

Det savner grundlæggende mening at opretholde den skønsmæssig forhøjelse på yder- ligere omsætning på kr. 175.000 ekskl. moms og et korresponderende momstilsvar på kr. 43.750 under hensyntagen til, at der udelukkende er tale om én måned, som samtidig er en opstartsmåned og fremhæves er december.

Som det fremgår af balancen (bilag AD) for [virksomhed2] for december 2014 var der en omsætning på kr. 248.013,39 ekskl. moms. Det er fuldkommen ude af proportioner at Skattestyrelsen opretholde den aktuelle skønsmæssige ansættelse, idet den lille grillbar således skulle omsætte for (kr. 248.013,39 + kr. 175.000) kr. 423.012,39 ekskl. moms for blot én (opstarts-)måned, svarende til årlig omsætning på hele kr. 5,1 mio. ekskl. moms.

Videre bemærkes det, at der er tale om december måned, hvilket er en måned primært bestående af at det danske folk spiser julemad og, hvor der næsten intet salg er i peri- oden mellem den 24. december til den 31. december. Disse åbenlyse forhold har Skattestyrelsen imidlertid ikke inddraget som led i sin (manglende) skønsudøvelse, jf. tillige mine bemærkninger i mit brev til Skatteankestyrelsen dateret 28. september 2020, side 13ff, vedrørende kravet om et kvalificeret skøn.

I den sammenhæng skal det særligt fremhæves, at Skattestyrelsen i sin udtalelse i sagsnr. 17-0990799, side 3, vedrørende skemaopgørelsen af resultatet for [virksomhed2] for 2014 med den ene hånd lægger det i virksomhedens regnskab anførte til grund, men med den anden hånd tilsyneladende opretholder en skønsmæssige ansættelse på kr. 175.000 ekskl. moms.

Det af Skattestyrelsen udøvede skøn vedrørende virksomhedens skønsmæssige ansættelse af resultat på kr. 175.000 vedrørende indkomståret 2014 og det korresponderende momstilsvar for 4. kvartal 2014 på kr. 43.750 henstår som værende både åbenbart urimeligt og hviler på et forkert grundlag og skal nedsættes til kr. 0.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Tilsidesættelse af regnskab

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

SKAT har modtaget en balance for [virksomhed2] for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014 og kontokort for [virksomhed2] for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Klageren har ikke fremsendt dokumentation i form af kassekladder, z-bonner eller andet, der dokumenterer den daglige registrering og bogføring af virksomheden [virksomhed2]s kontante pengestrømme og bankbevægelser.

Klageren har til SKAT oplyst, at kassekladder, kasseboner og andre bonner er bortkommet i forbindelse med afhændelsen af virksomheden [virksomhed2] i 2016. Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis, og klageren bærer derfor risikoen for materialets bortkomst.

Klageren har derfor ikke dokumenteret, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger i virksomheden [virksomhed2].

Da kravene til regnskabsmaterialet ikke er opfyldt, kan det fremlagte regnskabsmateriale for [virksomhed2] ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af resultat af virksomheden i indkomståret 2014, og SKAT har på denne baggrund tilsidesat regnskabsmaterialet og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomstår 2014.

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden [virksomhed1].

Da der ikke er fremlagt regnskabsmateriale for [virksomhed1], er der ikke et grundlag for en nøjagtig opgørelse af resultat af virksomheden i indkomstårene 2013 og 2014, og SKAT har på denne baggrund foretaget en skønsmæssig fastsættelse af resultat af virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014.

På baggrund af ovenstående finder retten, at SKAT har været berettiget til at fastsætte resultat af virksomhederne skønsmæssig, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 3.

Bruttoavanceprocenten for [virksomhed2]

SKAT har anset virksomhedens bruttoavance på 22,3 % for at være for lav i forhold til bruttoavancen for lignende virksomheder.

SKAT har ud fra oplysninger fra Horesta (brancheorganisation for hotel og restauration), Danmarks Statistik og praksis vurderet, at bruttoavancen for pizzeriaer og grillbarer udgør 60 % - 70 %.

SKAT har skønsmæssigt ansat bruttoavancen for klagerens virksomhed til 54,42 %, og SKAT har anvendt bruttoavancen til at foretage den skønsmæssige forhøjelse af resultat af virksomheden.

Virksomhedens bruttoavance er ifølge det foreliggende regnskab lav i forhold til branchens gennemsnit på ca. 56 % for 2014, som er oplyst af Danmarks Statistik for branche 561020: ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbygget af konkrete opgørelser, for eksempel ud fra bruttoavancen, se for eksempel Vestre Landsrets dom af 20. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.152.VLR.

SKATs skønsmæssige ansættelse er underbygget af konkrete beregninger med udgangspunkt i bruttoavancen, der efter forhøjelsen bliver på 54,42 %, hvilket ikke kan anses for at være for højt. Den gennemsnitlige bruttoavance for branchen var i 2014 på ca. 56 %.

Repræsentanten har anført, at der i perioden 1. december 2014 til 19. december 2014 har været et bogført varesalg på 105.588,56 kr. med tillæg af varesalg gennem [virksomhed13] på 60.214,69 kr., eller i alt 165.803.25 kr. Der har i samme periode været et varekøb på 93.234.70 kr., hvorfor der kan beregnes en dækningsgrad på 56,23 %.

Repræsentanten har endvidere anført, at der i perioden 20. december til 31. december 2014 tilsvarende har været et bogført varesalg på 82.210,14 kr. og et bogført varekøb på 93.003 kr. Ifølge repræsentanten skyldes dette, at der bør indregnes et varelager ultimo 2014 på minimum 55.538,61 kr., hvor der alene er indregnet et varelager på 2.500 kr. i regnskabet. Dækningsgraden kan herefter beregnes til 54,42 %

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at regnskabsgrundlaget ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten, da klageren ikke har fremsendt dokumentation for regnskabsgrundlaget i form af kassekladder, z-bonner eller andet, der dokumenterer den daglige registrering og bogføring af virksomheden [virksomhed2]s kontante pengestrømme og bankbevægelser.

Retten tiltræder på den baggrund det af SKAT udøvede skøn.

Privatforbrugs- og formueopgørelse:

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT til støtte for de gennemførte forhøjelser for indkomstårene 2013 og 2014 ikke har udarbejdet privatforbrugs- og formueopgørelser, og at dette er i strid med praksis.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af konkrete opgørelser i form af for eksempel opgørelser ud fra bruttoavancer eller privatforbrugsberegninger.

[virksomhed1]:

SKAT har på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti forhøjet resultat af virksomhed og dermed den yderligere skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

Retten finder, at det forhold, at SKAT ikke har foretaget en selvstændig opgørelse af klagerens privatforbrug, er uden betydning for skønnet, som er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger, jf. SKM2011.459.ØLR.

Retten har lagt vægt på, at resultat af virksomheden er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens konti, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Retten har tillige lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden. Retten finder derfor, at klagerens privatforbrugs- og formueopgørelse således er uden betydning.

Retten finder, at der ikke er anledning til at ændre SKATs skøn.

[virksomhed2]:

SKAT har på grund af manglende regnskabsmateriale tilsidesat regnskabet og har på baggrund af branchens gennemsnitlige bruttoavanceprocent forhøjet virksomhedens resultat i indkomståret 2014.

Retten finder, at repræsentantens bemærkninger vedrørende manglende beregnet privatforbrugs- og formueopgørelse på det foreliggende grundlag ikke giver anledning til at ændre Skattestyrelsens skøn. Retten har lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt et fyldestgørende regnskab, at regnskabet derfor er tilsidesat, og at der ved den skønsmæssige opgørelse er lagt afgørende vægt på branchens gennemsnitlige bruttoavanceprocent, jf. SKM2006.152.VLR.

Repræsentanten anfører, at SKATs godkendelse af et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter på 42.000 kr., svarende til 600 timer a 70 kr., ikke er korrekt. Repræsentanten underbygger det med, at virksomheden først er påbegyndt den 1. december 2014 og ikke som påstået af SKAT den 1. november 2014. Repræsentanten fremfører videre, at hverken SKAT eller Skattestyrelsen har ført bevis for, hvorfor og hvordan man nærmere skønner, at der skulle være et bemandingsbehov på 600 timer – udover indehaverens egne erlagte timer – allerede i virksomhedens opstartsmåned.

Landsskatteretten finder, med udgangspunkt i, at klageren har dokumenteret, at der er afholdt lønudgifter for 73 timer i december 2014, hvor lønnen er udbetalt i 2015, og det forhold, at klageren har dokumenteret, at han ikke har arbejdet hos [virksomhed3] i december 2014, at der ikke er grundlag for at anse klageren for at have afholdt lønudgifter i [virksomhed2] i 2014, hvorfor overskud af virksomhed forhøjes med 42.000 kr.

Landsskatteretten forhøjer på dette grundlag overskud af virksomhed med 42.000 kr.

Indsætninger i [virksomhed1] i afgiftsperioden 1. – 4. kvartal 2013 og 1. – 4. kvartal 2014:

Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens konto på i alt 124.533,30 kr. i indkomståret 2013 og 746.232,14 kr. i indkomståret 2014, der ikke kan henføres til allerede beskattet indkomst.

Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at SKAT har anset indsætningerne for at være indkomst og yderligere skattepligtig omsætning i virksomheden.

Klagerens repræsentant har forklaret, at de kontante indsætninger, som SKAT har henført til virksomheden [virksomhed1], ikke er skattepligtig indkomst, da de hidrører fra lån, pengegaver og salg af private ejendele.

Lån på 89.000 kr.:

Klagerens repræsentant har forklaret, at indsættelsen den 24. april 2014 på 89.000 kr. med bemærkningen ”[person11]” er et lån, som klageren har fået hos [person11].

For så vidt angår forklaringen om, at indsætningen på 89.000 kr. hidrører fra lån, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningen stammer fra lån. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt en låneaftale mellem parterne. Derudover har retten lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt kontoudtog, der gør det muligt at følge pengestrømmen mellem parterne.

Lån på 150.000 dollars fra [virksomhed9], Irak:

Klagerens repræsentant har forklaret, at en del af bankindsætningerne stammer fra et lån på 150.000 dollars, som klageren har modtaget kontant i forbindelse med, at han var i Irak. Repræsentanten har fremlagt et gældsbrev på 150.000 dollars fra [virksomhed9] til direktør [person1] af [virksomhed1].

For så vidt angår forklaringen om, at en del af indsætningerne på klagerens konto stammer fra lånet på 150.000 dollars, finder retten, at dette ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges, da lånet er udbetalt kontant og ikke er indsat i banken med et samlet beløb. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev alene er underskrevet af långiver den 3. marts 2013, og ikke af klageren, som er låntager. Derudover har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har fået henstand med tilbagebetaling af lånet til 2023, som det er oplyst i repræsentantens indlæg af 28. september 2020 og på kontormødet den 8. oktober 2020.

Klageren har på mødet den 8. oktober 2020 oplyst, at klageren har taget pengene med løbende til Danmark, hvorefter de er indsat på kontoen. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt tolddeklaration i forbindelse med indføring af kontanterne fra Irak til Danmark, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for veksling af dollars til danske kroner.

Bryllupsgaver:

Klagerens repræsentant har forklaret, at en del af de løbende indsætninger på klagerens konto stammer fra bryllupsgaver i form af kontanter. Klagerens repræsentant har oplyst, at de har modtaget ca. 75.000 dollars, svarende til ca. 396.000 kr. Repræsentanten har fremlagt en video fra brylluppet.

For så vidt angår forklaringen om, at en del af indsætningerne på kontoen er bryllupsgaver, der er modtaget som kontante pengegaver, finder retten det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammer herfra. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen, at der ikke er fremlagt tolddeklaration for indføring af penge fra Irak til Danmark, og at der heller ikke er fremlagt dokumentation for veksling af kontanterne til danske kroner.

Guldsmykker:

Klagerens repræsentant har forklaret, at en del af indsætningerne stammer fra salget af guldsmykker på 56.000 dollars, svarende til ca. 300.000 kr., som klagerens ægtefælle modtog i bryllupsgave af klagerens forældre. Klagerens repræsentant henviser til fotos af guldsmykkerne samt en vurdering af guldet af guldsmeden ”[virksomhed11]” i [by2], der har vurderet guldsmykkerne til en værdi på ca. 297.500 kr. Derudover er der fremlagt en forsikringspolice fra [virksomhed12] af 12. juli 2012.

For så vidt angår forklaringen om, at en del af indsætningerne stammer fra salget af smykkerne på ca. 300.000 kr., finder retten det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af indsætningerne stammer herfra. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen, da klageren ikke har fremlagt dokumentation for salget af smykkerne til den irakiske guldsmed i form af en salgskvittering. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en tolddeklaration for indføring af pengene fra Irak til Danmark, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for veksling af dollars til danske kroner.

Pengegaver fra forældrene:

Klagerens repræsentant har forklaret, at en del af indsætningerne stammer fra pengegaver, som klageren har modtaget af sine forældre. Repræsentanten har forklaret, at klageren i perioden 2007 til 2014 har fået 50.000 kr. af hver af sine forældre. Derudover har repræsentanten ligeledes oplyst, at klagerens forældre tillige har givet klagerens ægtefælle 20.000 kr. i samme periode. Repræsentanten henviser til, at pengegaverne er skattefrie efter boafgiftslovens § 22. Repræsentanten har fremlagt en erklæring fra klagerens forældre, hvor de bekræfter at have givet ovenstående pengegaver til klageren og dennes ægtefælle i perioden 2007 til 2014.

For så vidt angår forklaringen om, at klageren og klagerens ægtefælle har modtaget pengegaver fra forældrene, finder retten, at dette ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem parterne, da pengegaverne er modtaget kontant. Retten har endvidere lagt vægt på, at den fremlagte erklæring med en bekræftelse fra klagerens forældre omkring pengegaverne er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens klagesag hos Skatteankestyrelsen.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at ovenstående beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Formalitet

SKAT har med hensyn til skatteansættelsen genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 26 og henvist til muligheden for fristforlængelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klagerens repræsentant har i det supplerende indlæg henvist til, at SKAT har foretaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, da klageren hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive indsætninger, der stammer fra lån og gave. Derudover har klagerens repræsentant gjort gældende, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Af lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 om skatteforvaltningen fremgår følgende af § 26, stk. 1:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. maj 2017 og 1. maj 2018, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august 2017 og 1. august 2018 for henholdsvis 2013 og 2014. Skattestyrelsens forslag vedrørende ændring af skatteansættelsen blev sendt den 6. marts 2017 og ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for indkomstårene 2013 og 2014. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 7. september 2017 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist for så vidt angår indkomståret 2013, men inden for den ordinære frist for indkomståret 2014.

Klageren har anmodet om fristforlængelse flere gange, og SKAT har givet fristforlængelse til klageren, idet det har haft betydning for, at klageren har kunnet varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4 pkt. SKAT har grundet fristforlængelserne ikke kunnet træffe afgørelse inden fristen den 1. august 2017 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at fristforlængelserne er sket på klagerens foranledning, og at fristforlængelserne er givet af hensynet til klagerens mulighed for at varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4 pkt. Derudover har retten lagt vægt på, at SKAT med hensyn til fristforlængelserne er kommet med datoer for såvel frist for indsendelse af materiale og frist for udsendelse af afgørelse, som klageren har bekræftet. Retten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at foretage en ordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

På baggrund af ovenstående finder retten derfor, at SKAT korrekt har foretaget en ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26. Retten tager derfor ikke stilling til, hvorvidt betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2013.

Landsskatteretten forhøjer resultat af virksomhed med yderligere 42.000 kr. for indkomståret 2014 til 771.978 kr.