|
|
Kendelse af 25-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021
Journalnr. 17-0990788
Indkomståret 2013
SKAT har afvist, at der er er sket fristoverskridelse ved agterskrivelse af 1. maj 2017.
SKAT har nægtet fradrag for ikke dokumenterede udgifter på i alt 25.121 kr. og nægtet fradrag for udgifter afholdt i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed1] ApS på i alt 43.493 kr. SKAT har anset udgifterne i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed1] ApS som et ikke fradragsberettiget tilskud.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse som helhed med den ændring, at nægtelse af udgifterne beløbsmæssigt fordeles anderledes. Udgifter på samlet 33.290 kr. anses for ikke fradragsberettigede driftsomkostninger og udgifter på 35.324 kr. anses for et ikke fradragsberettiget tilskud til [virksomhed1] ApS.
Faktiske oplysninger
[virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet den 31. januar 2012. Selskabet beskæftiger sig med engroshandel med møbler, tæpper og belysningsartikler samt fremstilling af elektriske belysningsartikler til globale retail kæder. Det fremgår endvidere, at selskabets formål er at udvikle, producere og sælge lyssystemer til globale retail kæder.
Stifter samt legal ejer med 100 % ejerandel er moderselskabet [virksomhed3] ApS med cvr-nr. [...2].
Frem til den 17. oktober 2013, var den administrerende direktør for [virksomhed2] ApS [person1], og fra den 17. oktober 2013 og frem har [person2] været som direktør.
Der fremgår ingen ansatte af cvr i selskabet [virksomhed2] ApS.
Repræsentanten har fremlagt kontokort og saldobalance for selskabet [virksomhed2] ApS' posteringer for 2013. Af saldobalancen fremgår det, at der ingen omsætning er for 2013, og at der er et negativt resultat efter skat på 115.670,58 kr.
Der er fremlagt vedtægter for [virksomhed2] ApS af 1. marts 2012, hvor der under afsnit 3.3. besluttes at udstede et konvertibelt gældsbrev på 10 millioner kr.
Det er oplyst, at patentet til LED produktet tilhører selskabet [virksomhed4] ApS med cvr nr. [...3], senere [virksomhed5] ApS.
Selskabets historik
Det fremgår af brev af 14. juli 2014 fra [person3] fra [virksomhed6]:
"Med hensyn til de ønskede oplysninger om varesalg, varelager, nedskriver heraf kan vi oplyse følgende.
[virksomhed4] ApS, CVR· nr. [...3] og [virksomhed2] ApS opnåede i 2011 et patent og har en prototype på et LED·lys. [virksomhed3] ApS stifter [virksomhed2] ApS med det formål at sælge custommade LED-lamper til de store retailkæder i Europa.
[virksomhed2] ApS formidler kontakt til en større engelsk detailkæde, og de to virksomheder, der har udviklet lamperne, forestår den løbende kontakt til kunden.
For at opstarte masseproduktion af LED-lamperne aftales det. at [virksomhed2] ApS skulle fremskaffe likviditet til indkøb af komponenter til produktion. Der blev aftalt et indkøbsmaksimum på 10 mio. kr.
Disse midler fremskaffede [virksomhed2] ApS ved at udstede en konvertibel obligation på 10 mio. kr.
Upsiden for [virksomhed2] ApS var, at de 10 mio. kr. skulle tilbagebetales med tillæg af en salgsprovision, når ordren var leveret til kunden.
I løbet af 2012 påbegyndes produktion og levering af alle lamperne. Leverancerne er desværre behæftet med så mange fejl, at lamperne kommer retur, fejl udbedres og leveres på ny til kunden. Lamperne kommer retur 2 - 3 gange, og til sidst meddeler kunden, at de på grund af de store fejl og mangler ophæver ordren.
[virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS kan ikke udbedre fejlene efterfølgende, og komponenterne kan enkeltvis ikke benyttes til andet. De to selskaber har ingen anden aktivitet og ingen aktiver, hvorfor [virksomhed2] ApS måtte afskrive deres tilgodehavende.
[virksomhed2] ApS har således ikke noget varelager og har aldrig haft det."
Der er ikke fremlagt skriftlige aftaler mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS. Det fremgår af e-mail af 31. oktober 2014 fra [person3] fra [virksomhed6]:
"Der findes ikke et specifikt aftaledokument. Aftalegrundlaget er kommet i stand ved afholdelse af adskillige møder og drøftelser mellem parterne, og der har været en mellem parterne klar indbyrdes fordeling mellem pengestrømme, afregninger af indtægter ved salg og lign. Som følge af det manglende skriftlige aftalegrundlag, har ledelsen i [virksomhed2] ApS udarbejdet en beskrivelse af hele forløbet som vedlægges. Beskrivelsen er udarbejdet til brug for SKATs gennemgang, så SKAT har bedre grundlag for at forstå transaktionerne."
Af udarbejdet beskrivelse vedhæftet ovenstående e-mail fremgår følgende:
"I slutningen af 2011 kontaktes [person1] (investor og stifter af [virksomhed2] ApS.) af [person4] (ejer af [virksomhed7] ApS og [virksomhed1] ApS) om indgåelse af samarbejde vedr. udvikling af LED dioder og produktion af lamper til salg til større industri brug - baseret på et dansk patent, der på daværende tidspunkt var ejet af et selskab, som [person4] kontrollerede.
Den tidligere ejer af patentet [virksomhed8] ApS var lykkedes med at udvikle, sælge og installere en række LED løsninger, men selskabet lukke den og afhændte patentet til selskabet [virksomhed4].
Selve produktet var unikt, idet man kunne fordoble LED lampers levetid og halvere deres pris. I følge en stor undersøgelse udarbejdet af [virksomhed9] ville det betyde, at en lang række virksomheder var klar til overgå til LED - i det man kunne få payback tiden på investeringen ned under 2 år - i modsætning til 4-6 år på eksisterende produkter.
Det globale LED marked er selvsagt enormt, idet mange virksomheder ønsker at overgå til LED belysningen grundet store besparelser på strøm og C02 emission.
På baggrund af [virksomhed8]'s referencer, samt den allerede opnåede produktionserfaring, besluttede [person1] at etablere et selskab - [virksomhed2] ApS. Dette selskab licensierede de globale rettigheder til salg og markedsføring af de førnævnte LED produkter fra [virksomhed4]. Det blev ligeledes besluttet at [virksomhed2] ApS ville benytte de eksisterende produktionsfaciliteter hos [virksomhed1] ApS.
Det blev endvidere aftalt at [virksomhed2] ApS skulle forestå likviditet I forbindelse med opbygning af kundekreds til såvel [virksomhed1] ApS og senere [virksomhed10] i forbindelse med konkrete kundeordre.
(...)
Problemerne omkring produktionen af produkterne blev desværre større. Det viste sig, at den konstruktionsform der var blevet udviklet, ikke var stabil. Dette betød at lamperne gradvist hold op med at virke. Dette skulle selvklart udbedres, hvorfor eksempelvis alle lamper i de tre første butikker blev udskiftet 3 gange - med tidstab og meget store yderligere omkostninger til følge.
Dette betød også, at [virksomhed2] ApS måtte tilstå med yderligere beløb til [virksomhed10]. Sammenlagt et beløb på ca. DKK. 10. millioner.
Efter installation af lamper hos [virksomhed11] i 14 butikker til en samlet værdi af+ 14 mio. DKK - med adskillige reinstallationer og fejlretninger i samtlige butikker - ophørte kundens tålmodighed. De aflyste deres ordre, og terminerede alt samarbejde med [virksomhed10].
Tilbage var kun, for [virksomhed2] ApS at realiserer et stort tab på projektet idet den tilstillede likviditet til indkøb af production og materialer var tabt."
Repræsentanten har i brev af 20. juni 2016 overfor SKAT oplyst:
"[virksomhed2] ApS skulle derfor efter gennemførelsen af en initialordre overtage rettighederne til de nødvendige patenter og opstarte egen fabrik og dermed selv producere LED-lamper.
[virksomhed2] ApS ville dermed få de eksklusive rettigheder til det globale detailmarked for de pågældende patenter.
Den første ordre skulle gennemføres med henblik på at få forretningen op at køre og for at kunden kunne arbejde med og teste produktets kvalitet.
[virksomhed1] ApS, som allerede havde faciliteterne til produktionen, skulle stå for produktionen.
[virksomhed2] ApS skulle tilvejebringe likviditeten til produktionen og skulle etablere kontakt til potentielle kunder.
Det skal bemærkes, at [virksomhed2] ApS tilvejebragte likviditeten ved at udstede en konvertibel obligation til [person1] personligt. Det er helt uden betydning for sagen om finansieringen sker ved bankfinansiering, konvertibelt lån eller egenkapital.
(...)
[person5] var på vegne af [virksomhed2] i kontakt med flere forskellige potentielle kunder og i 2012 fik selskaberne den første ordre fra den engelske detailkæde [virksomhed11]. Den første ordre kom derfor hjem på grund af [person1]s store netværk og [person5]s salgsindsats. Det var dermed [virksomhed2] ApS indsats, der førte til [virksomhed11]'s placering af ordren.
[virksomhed7] ApS og [virksomhed1] ApS havde efterfølgende den løbende kontakt til kunden. Det skal endnu engang påpeges, at der ikke var tale om en almindelig ordre men om en initialordre, som indebar en aftale om et forløb, da [virksomhed11] først ville gennemføre en test i 3 butikker. og hvis dette var succesfuldt sandsynligvis købe LED-lamper til op til 50 butikker.
Forventet indtjening og afholdelse af omkostninger
[virksomhed11] skulle samlet set betale 3 mio. kr. for den pågældende ordre. Som det fremgår af sagsfremstillingen var der en klar aftale mellem [virksomhed2] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed1] ApS om fordelingen af indtægten fra dette salg mellem parterne. Det var dermed aftalt, at [virksomhed2] ApS skulle oppebære selve indtjeningen, og at [...] alene skulle have betaling for det de producerede. [virksomhed2] skulle derfor have haft hele avancen. Bilag 1 viser et eksempel på, hvordan avancen eksempelvis blev beregnet ud fra produktionsomkostninger og salgspris. De beløb der fremgår af bilaget under " Avance HBA" og "Avance HBA-E" ville være gået direkte til [virksomhed2] ApS. Såfremt projektet ikke var mislykkes, ville [virksomhed2] ApS derfor have udstedt en faktura på dette beløb med moms til [virksomhed1] ApS.
Uanset at det i sidste ende var [virksomhed2] ApS, der skulle oppebære avancen, var det [virksomhed1] ApS, der fakturerede [virksomhed11] for ordren. Grunden hertil var blandt andet, at [virksomhed11] ønskede at kunne gøre garantiforpligtigelsen gældende direkte mod producenten, som var [virksomhed1] ApS.
Det var naturligt, at [virksomhed2] ApS fik den fulde avance, og at [virksomhed1] ApS alene fik dækket sine produktionsomkostninger, da [virksomhed2] ApS havde haft en væsentlig aktivitet i forbindelse med opnåelsen af ordren og fordi [virksomhed1] ApS netop alene skulle stå for produktionen.
Med hensyn til likviditeten skal det uddybende oplyses, at [virksomhed1] ApS selv indkøbte materialer og fik omkostningerne hertil dækket af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS indkøbte dog også nogle komponenter, som blev leveret til [virksomhed1] ApS og anvendt til fremstilling af prototyper af lampen med forskellige konstruktioner.
Relativt tidligt i forløbet var lampens konstruktion ændret 7 gange og alle de opsatte lamper i [virksomhed11] varehuse var blevet udskiftet 2-3 gange. [virksomhed11] afbrød derfor til sidst samarbejdet. Der er en del korrespondance om dette forløb i virksomhedens arkiver.
Fordi samarbejdet blev afbrudt inden man nåede at lave en fejlfri version af LED-lampen, har [virksomhed2] ApS ikke, som ellers påtænkt, overtaget de nødvendige patenter og opstartet egen produktion. Der har derfor været en meget lav aktivitet i årene 2013, 2014 og 2015.
(...)
Tilrådighedsstillelse af likviditet
Det er korrekt. at [virksomhed2] ApS stillede likviditet til rådighed for [virksomhed1] ApS, hvilket var helt naturligt, da [virksomhed1] ApS ikke selv havde likviditeten til at producere initialordren og det i allerhøjeste grad var i [virksomhed2] ApS interesse, at ordren kunne gennemføres for, at de dermed kunne få markedstestet deres produkt.
Alternativet havde været, at [virksomhed2] ApS selv producerede ordren, hvilket de også fremadrettet havde til hensigt at gøre. Det var dog forretningsmæssigt velbegrundet, at anvende de eksisterende produktionsfaciliteter indtil [virksomhed2] ApS havde opnået sikkerhed for, at det var muligt at producere et produkt af den rette kvalitet. Det viste sig ikke at være muligt, hvilket underbygger, at det var en forretningsmæssigt velovervejet beslutning at starte ud med at lade [virksomhed1] ApS stå for produktionen, da man i modsat fald ville have haft store omkostninger til etablering af en fabrik."
Følgende fremgår af e-mail af 2. juli 2017 fra repræsentanten til SKAT:
"(...)
ad 2) [virksomhed1] ApS / [virksomhed10] var producenten af LED lys.
[virksomhed2] ApS var salgsselskab (som også tidligere oplyst) - og selskabet fremstillede i den forbindelse brochure materiale, video og andet salgsfremmende materiale for forklaring af [...] patent, produktion og tekniske kvalifikationer i forbindelse med salgsfremmende
aktiviteter. Videomateriale er et eksempel herpå."
Repræsentanten har den 9. juni 2017 til SKAT indsendt videomateriale. SKAT har oplyst, at den ene video, der er uden tale, indeholdt 7 loop af den samme sekvens med billeder af oplyste bygninger og rum, afsluttende med [virksomhed1] ApS logo. Den anden video indeholdt en grafisk gennemgang med speak af fordelene ved LED belysning i forhold til traditionel belysning samt fordelene ved [virksomhed1]s løsning med udskiftelige dioder. Videoen sluttede med [virksomhed1] ApS navn og logo.
SKAT har den 12. maj 2012 varslet ændring af selskabets momsmæssige dispositioner for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015. SKAT har senere oplyst, at fristen for momsmæssige korrektioner for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 er forældet, da fristen i skatteforvaltningslovens § 31 er sprunget. SKATs varsling om ændring af selskabets momstilsvar af 12. maj 2016, bortfaldt derfor i sin helhed for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015, idet der blev henset til relativt små negative momstilsvar for de efterfølgende perioder. Afgiftstilsvaret for 2012 blev godkendt som angivet, idet grundlaget for at ændre, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 blev anset for tvivlsomt.
Fremsendelse af agterskrivelse fra SKAT til [virksomhed2] ApS vedr. ændringer for selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2013:
SKATs agterskrivelse til selskabet [virksomhed2] ApS er dateret mandag den 1. maj 2017.
Det fremgår af screendump fra SKATs sagsbehandlingssystem SkatLigning, at brevet med agterskrivelsen er dateret og udskrevet den 1. maj 2017.
Det er oplyst af KMD, der driver SKATs sagsbehandlingssystem SkatLigning, at det af systemet fremgår, at agterskrivelsen er låst og udskrevet den 1. maj 2017 kl. 09:59:44.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at [posten] dagligt afhenter udgående post efter kl. 13.15 fra det fælles postrum ved [Skattecentret].
Agterskrivelsen er ifølge repræsentanten modtaget medio maj 2017 hos [virksomhed6] P/S Att.: [person6], Postboks [...] [adresse1], [by1].
Repræsentanten har sammen med klagen indsendt SKATs "Retningslinjer for sagstilskæring 2016".
SKAT har i e-mail af 30. november 2016 skrevet følgende til repræsentanten:
"(...)
Det skal bemærkes, at ovenstående oplysninger eventuel skal bruges i forbindelse med
opgørelsen af selskabets eller andres skattepligtige indkomst, hvor det skal oplyses, at hjemlen til at kræve ovenstående oplysninger, udover momslovens § 74 stk. 1 og 4, tillige findes i skattekontrollovens § 6.
(...)"
Udgifter:
Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgift til driftsomkostninger på i alt
25.121 kr. kr. for følgende bilag, som ikke er godkendt af SKAT:
Bilag 338 på 3.479,67 kr. (ekskl. moms):
Udgiften vedrører en betalingspåmindelse fra UPS af 12. februar 2013 til selskabet [virksomhed12]. Betalingspåmindelsen er for tidligere faktura af 27. december 2012 på 12.412,04 kr. med forfaldsdato den 16. januar 2013. Det fremgår, at fakturaen er delvist betalt, og at udestående er på 4.349,59 kr. Det er med håndskrift noteret "Betalt af [virksomhed3] den 27. februar 2012". Selskabet har overfor SKAT oplyst, at der er tale om betaling af en fragt ydelse.
Bilag 317 på 1.488,74 kr.:
Udgiften vedrører billeje hos [virksomhed13] for [person1] i perioden 13. februar 2013 til 14. februar 2013 med afhentning og aflevering i [by2] Frankrig. Selskabet [virksomhed2] ApS fremgår ikke af bilaget. Det er af repræsentanten oplyst, at bilaget dækker billeje i Frankrig for [person7], fotograf, [person5] og [person2] i forbindelse med produktion af videodokumentation/præsentationsvideo.
Bilag 334 på 1.940 kr.:
Udgiften vedrører billeje hos [virksomhed14] for [person5] i perioden 18. marts 2013 til 20. marts 2013 med afhentning og aflevering i [by2] Frankrig. Det fremgår ikke med hvilket formål, at bilen er lejet.
Det er af [person2] forklaret:
"Vi har desværre ud fra en misforståelse tidligere afgivet følgende forklaring vedr. bilag 334:
[virksomhed2] deltog i en tender om levering af belysning til [virksomhed15] varehuse i [England] og Workshop. Tendermødet var i [England]. Bilagene dækker [person5]s flybillet til [England] samt transporten i taxa fra [England] til [England]. [virksomhed2] måtte senere trække sig grundet problemet med lamperne.
Jeg skal hermed afgive berigtigende forklaring vedrørende bilaget og den dertilhørende omkostning.
Der er tidligere fremsendt forklaring til dette bilag 334, kr. 1.940,83. Denne ovennævnte forklaring indeholdt min bedste formodning om at omkostningen ud fra kontoteksten var tilknyttet transportomkostninger i [England] [England].
Ved efterfølgende undersøgelse, har vi fremskaffet bilaget og det viser sig, at leverandøren var [virksomhed14] i [England].
Bilen blev benyttet i Frankrig til besøg på fabrikken.
Dette besøg blev foretaget af [person5], som var den primære drivende kraft i dette projekt i den nævnte periode.
Jeg skal beklage, at jeg i første omgang har fejlfortolket forståelsen af omkostningen ud fra posterings teksten. Jeg er først tiltrådt selskabet i slutningen af 2013 og har ikke været involveret i driften i den periode, hvortil bilaget (ene) referer til og derfor opstod misforståelsen."
Bilag 307 på 10.161 kr. og bilag 319 på 3.874 kr.:
Posteringen på 10.161 kr. fremgår af selskabets kontokort "2770 rejseudgifter" den 14. januar 2013 med noteringen "[virksomhed16]". Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.
Det er af repræsentanten oplyst, at udgiften på de 10.161 kr. er vedrørende flybillet for [person5] i forbindelse med inspektion af fortsatte klager vedrørende allerede installerede, fejlbehæftede lamper i England.
Posteringen på 3.874 kr. fremgår af selskabets kontokort "2770 rejseudgifter" den 21. februar 2013 med noteringen "[virksomhed16]". Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.
Repræsentanten har oplyst, at udgiften på de 3.874 kr. vedrører samme rejse som bilag 317; rejseomkostninger for [person7], fotograf, [person5] og [person2] i forbindelse med produktion af videodokumentation/præsentationsvideo.
Det er af [person2] forklaret:
"Jeg kan bekræfte, at jeg har stræbt efter at fremfinde bilagene tilhørende omkostningerne.
Bilagene, hhv. 307 på kr. 10.161,00 samt bilag 319 på kr. 3.874,00, relaterer direkte til rejseomkostninger, hvor leverandøren af disse er [virksomhed16].
Jeg har gentagne gange forsøgt at tage kontakt til [virksomhed16] for at udbede mig kopi er af leverandørfakturaerne henvisende til de 2 køb, der er foretaget i 2013, hhv. den 14. januar og den 21. februar 2013.
Jeg har forsøgt at tage kontakt telefonisk og skriftligt og jeg har ikke kunnet skabe nogen form for respons fra [virksomhed16], som ikke besvarer mine henvendelser.
Jeg har efterfølgende kontaktet Rejse garanti fonden, som velvilligt på mine vegne har tilskrevet Rejsegarantifonden igennem deres afsikrede kontaktdetaljer til [virksomhed16]. Rejsegarantifonden har udbedt [virksomhed16] tage kontakt til mig enten pr. telefon eller ved e mail henvendelse.
Jeg har stadig ikke, efter kontakten med Rejsegarantifonden, fået nogen respons fået fra [virksomhed16]. Jeg har efterfølgende igen drøftet dette med Rejsegarantifonden og de har venligt meddelt mig, at de ikke har hjemmel til yderligere aktion overfor [virksomhed16].
Med baggrund i ovenstående, har jeg konkluderet, at jeg ikke ser mig i stand til at fremskaffe bilagsdokumentationen for de nævnte omkostninger."
Bilag 320 på 1.341,46 kr.:
Posteringen fremgår af selskabets kontokort "2801 annoncer og reklame - u/moms" af 22. februar 2013 vedr. "[finans1] [...]". Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.
Repræsentanten har oplyst, at udgiften vedrører køb af billede til brochure materiale.
Det er af [person2] forklaret:
"Jeg har kontaktet [finans1], for at udbede mig kopi af bilaget. Jeg blev ligeledes her, efter gentagne henvendelser til [finans1], informeret om, at jeg kun kan tilgå en mulig kopi af bilaget ved at benytte de i 2013 brugte log in detaljer og derefter søge efter en kopi af det egentlige leverandør bilag.
Jeg har for nærværende ikke mulighed for fremskaffelse af de nævnte log on detaljer, idet også denne transaktion er foregået før jeg selv var tilknyttet selskabet.
Med baggrund i ovenstående, har jeg konkluderet, at jeg ikke ser mig i stand til at fremskaffe bilagsdokumentationen for bilag 320."
Bilag 330 på 2.836 kr.:
Posteringen fremgår af selskabets kontokort "2770 rejseudgifter" af 12. marts 2013 vedr. "[virksomhed17]". Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.
Repræsentanten har overfor SKAT oplyst, at bilaget omhandler samme rejse som bilag 334.
Det er af [person2]s forklaret:
"Bilag 330 relaterer også til rejse omkostninger og hidrører til rejse med [virksomhed17].
Jeg har i denne forbindelse efterspurgt bank transaktionens detaljerede specifikation (se vedlagte kopi) og har fået denne fremsendt. Ud fra denne specifikation, fremgår det, at varekøbet af rejsen er specificeret som [virksomhed17] som leverandør.
Jeg har efterfølgende kontaktet [virksomhed17] kunde service for at udbede mig kopi af bilaget. Jeg blev her, efter et par henvendelser til [virksomhed17], henvist til den rigtige afdeling internt i [virksomhed17] for disse henvendelser.
Efter nogle dages ekspeditionstid internt i [virksomhed17], meddelte [virksomhed17] mig, at billetten er købt igennem [virksomhed18].
[virksomhed18] har nu efterfølgende meddelt mig, at jeg kun kan tilgå en mulig kopi af billetten ved at benytte de i 2013 brugte log in detaljer og derefter søge efter en kopi af flybilletten eller et egentligt leverandør bilag.
Jeg har for nærværende ikke mulighed for fremskaffelse af de nævnte log on detaljer.
Med baggrund i ovenstående, har jeg konkluderet, at jeg ikke ser mig i stand til at fremskaffe bilagsdokumentationen for bilag 330 men kun den egentlige specificerede bank transaktion."
Udgifter i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed1] ApS ApS:
Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til driftsomkostninger på i alt
43.493 kr. kr. for følgende bilag, som ikke er godkendt af SKAT:
Bilag 309, 310, 324-328, 329 og 341-345 på samlet 14.114,89 kr.:
Af bilagene fremgår der betaling via [finans1] vedrørende [virksomhed19], som er en amerikansk virksomhed med portal for freelance konsulenter indenfor flere kompetenceområder. Det fremgår endvidere af bilagene, at de er fra en konsulent i Serbien ved navn [person8], og at betalingen er stilet til [virksomhed2] ApS med [person5] som kontaktperson. Betalingen vedrører arbejde i januar, marts og april 2013.
Repræsentanten har oplyst følgende:
"[virksomhed19] er en amerikansk virksomhed, der arbejder under navnet [virksomhed20]. Dette er verdens største portal for freelancere indenfor stort set alle typer kompetencer.
I dag opererer selskabet under navnet [virksomhed21] - men leverer samme ydelser.
Fordelen ved at anvende personer i dette freelance netværk er, at det er muligt at opnå langt billigere timepriser end de normale priser for ydelserne i Danmark.
I forbindelse med opsætning af belysning, skal der foretages en ingeniør beregning af den fornødne mængde lamper. Dette er en kompleks proces, der koster ca. 10.000 kr. at få udført i Danmark.
Derfor valgte [virksomhed2] tidligt at tilknytte en freelance lysingeniør fra Serbien ved navn [person8] via [virksomhed20]. For ca. 400 USD om måneden var det muligt at have hende tilknyttet fuld tid, hvilket var en væsentlig besparelse. Derfor indgik de en fast freelanceaftale med [person8] med en garanteret minimumsbetaling om måneden på 399,00 USD.
Betalingerne til [virksomhed19] dækker omkostningerne til [person8]s forskellige lysberegninger og udarbejdelse af 3D modeller til anvendelser i f.eks. brochurer og tilbudsgivning.
Vedlagt er samtlige manglende bilag fra [virksomhed19], markeret med bilagsnumre."
Bilag 311 på 5.142 kr.:
Udgiften vedrører køb af flybilletter med udrejse den 1. februar 2013 fra [by3] til [England] og afrejse den 2. februar 2013 fra [England] til [by3] for [person5]. Der er med håndskrift på bilaget noteret "[virksomhed1] 4/2-13 /5820".
Repræsentanten har oplyst, at bilaget dækker fly for [person5], hvor der i [England] blev afholdt forhandlinger med [virksomhed22] Ltd omkring forlig af omkostninger til ekstraarbejde. Repræsentanten har ligeledes fremsendt redegørelse af 2. januar 2017 fra [person5].
Der fremgår af uddrag af redegørelsen fra [person5]:
"(...)
Som tidligere nævnt fortsatte problemerne med dioderne imidlertid, hvilket betød at vi igen og igen måtte udskifte lamper i de butikker, som vi løbende installerede i over året.
Dette var selvfølgelig utroligt frustrerende og skabte en dårligere og dårligere relation til [virksomhed11], der til sidst stoppede ordrerne, men krævede at de eksisterende installationer stadig blev udbedret.
[virksomhed22] Ltd's direktør [person9] bragte i efteråret 2012 problemstillingen omkring deres ikke budgetterede omkostninger til udbedringer op. [person10] fra [virksomhed11] mente ikke, at disse omkostninger skulle betales af [virksomhed11], men af [virksomhed10], der var ansvarlig for produktionen af lamperne.
I perioden hvor [virksomhed11] endnu ikke havde stoppet ordrerne, var det muligt for mig at holde denne diskussion lidt på afstand, da alle regnede med at den store, potentielle ordremasse fra [virksomhed11] kunne dække over beløbet, der var opgjort til ca. 40.000 GPD.
Men da [virksomhed11] stoppede ordrerne ultimo 2012 var dette ikke længere muligt. [virksomhed10] ville ikke betale for omkostningerne, hvilket jeg syntes var helt urimeligt, da det i bund og grund var deres mangelfulde produktion, der var skyld i disse.
Samtidig var vi generelt blevet behandlet utroligt godt af [virksomhed22] Ltd og [person9], der i flere omgange var meget hjælpsomme. Jeg havde ligeledes fået en meget fin relation til [person9] - og det var efter min mening helt urimeligt, at de skulle lide tab pga. os.
Jeg var i begyndelsen af februar 2013 i [England] for at forhandle om disse ting med [virksomhed22], hvilket var en temmelig ubehagelig affære. Derfor brugte jeg en del energi på at overtale [virksomhed2] til at dække nogle af disse omkostninger, så jeg eventuelt kunne forlige sagen.
[virksomhed2] indvilligede i at dække op til 200.000 DKK, som jeg kunne bruge i forhandlingerne. For at sikre mig bedst mulige forhandlingssituation overførte de disse til min konto, så jeg kunne betalte [virksomhed22] med det samme, hvis de accepterede forliget. Dette blev aftalt mundligt.
(...)
Da 20.000 GPD ikke helt er 200.000 DKK var der ca. 27.000 tilbage på min konto efter aftalen. Disse skulle jeg selvfølgelig have ført tilbage til [virksomhed2], men jeg blev umiddelbart efter indlagt pga hjerteproblemer, og herefter gik det i glemmebogen.
(...)"
Repræsentanten har på kontormøde med Skattankestyrelsen meddelt, at han har fuldmagt til at drøfte og inddrage sin tidligere klient [person5]s klagesag jf. [sag1] i forbindelse med nærværende klagesag. Landsskatteretten fastslog i denne sag, at overførslen den 6. februar 2013, der udgjorde 172.495,08 kr., var at anse for udlæg i forbindelse med [virksomhed2] ApS, som ikke var skattepligtig for [person5].
Bilag 312 på 1.511,84 kr.:
Postering ses af selskabets kontokort "2770 rejseudgifter" af 4. februar 2013 vedr. "[virksomhed23]". Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.
Repræsentanten har oplyst, at bilaget vedrører hotel for [person5] i [England], hvor der blev afholdt forhandlinger med [virksomhed22] Ltd omkring forlig af omkostninger til ekstraarbejde. Det er endvidere oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe selve bilaget, hvorfor der er fremlagt bekræftelse fra [virksomhed23] vedrørende indtjekningen. Det fremgår af e-mail den 27. januar 2017 fra [virksomhed23] sendt til [person2], at der bekræftes at have været indtjekning på Courthouse Hotel den 3. februar 2013 til [person1].
Repræsentanten henviser til samme redegørelse af 2. januar 2017 fra [person5], som ovenfor nævnt under bilag 311.
Bilag 347 på samlet 6.657 kr.:
Posteringen fremgår af selskabets kontokort "2770 rejseudgifter" af 16. april 2013 vedr. "Rejseafregning [person2]" og det totale beløb på 6.657 kr. er anført.
Udgiften dækker over 2 rejser i april 2013 fra hhv. [virksomhed24]-flyselskab på 3.712 kr. og [virksomhed25] flyselskab på 2.945 kr., hvoraf der er fremlagt bilag.
Flyrejsen booket hos [virksomhed24], er med udrejse den 18. april 2013 fra [by3] til [Schweiz] og med afrejse den 19. april 2013 fra [England] til [by3]. Flybilletterne er udstedt til [person2]. Det fremgår ikke i hvilken anledning billetterne er booket.
Flyrejsen med [virksomhed25], er en "reservation confirmation" inkl. "hold my booking" gebyr for [person2], for flyrejse den 19. april 2013 fra [Schweiz] til [England] og flyrejse den 28. maj 2013 fra [England] til [Schweiz]. Det fremgår af reservationen, at billetterne er reserveret indtil den 17. april 2013 kl. 19.30, hvorefter billetterne automatisk vil blive udstedt, hvis der ikke er foretaget ændring. Det fremgår ikke i hvilken anledning reservationen er foretaget. Den fremlagte reservation fra [virksomhed25] flyselskab er udskrevet den 14. april 2013. Der er ikke fremlagt yderligere vedr. flybilletterne fra [virksomhed25] flyselskab.
Der er ligeledes af selskabet [virksomhed2] ApS udfyldt en rejseafregning for [person2]. Af rejseafregningen fremgår flyrejserne. Rejseafregningen er både underskrevet og godkendt af [person2] den 16. april 2013.
Repræsentanten har oplyst, at rejserne dækker fly fra [by3] til [Schweiz] og fra [England] til [by3] for [person2]. Dette var i forbindelse med deltagelse i møde med [virksomhed10] for at afklare fremtidige produktionsmuligheder. Mødet blev afholdt i [Schweiz].
Bilag 358 på 1.350,19 kr.:
Udgiften dækker over ophold på hotel "[hotel1]" i Frankrig i perioden den 13. februar 2013 til den 14. februar 2013. Det fremgår, at opholdet er for 1 person, udstedt til "Monsieur [person1]". Det fremgår ikke, i hvilken anledning bookingen er foretaget.
Repræsentanten har oplyst, at udgiften dækker betaling for [person1] i forbindelse med møde hos [virksomhed10], betalt af [person1] personligt og efterfølgende refunderet af selskabet. Mødets formål var ifølge repræsentanten at vurdere den fremtidige produktionssikkerhed. Der blev foretaget besøg på fabrikken i Frankrig.
Bilag 365 på 1.757 kr.:
Udgiften dækker over flybilletter booket hos [virksomhed24] flyselskab for perioden den 2. september 2013 til den 3. september 2013. Rejsen foregår fra [by3] til [Østrig] og retur igen. Det fremgår, at flybilletterne er sendt til e-mailadressen "[...@...dk]", og der er med håndskrift noteret navnet "[person1]". Det fremgår ikke i hvilken anledning billetterne er booket.
Repræsentanten har oplyst, at bilaget dækker flyomkostninger for [person1] ved deltagelse på møde i [Østrig] med [virksomhed26] for at præsentere mulighederne i forbindelse med LED belysning.
Bilag 373 på 10.200 kr. (ekskl. moms):
Udgiften dækker over en faktura fra virksomheden [virksomhed27] af 23. september 2013, for "tilretning af diverse grafiske elementer" mm. Fakturaen er udstedt til [virksomhed2] ApS med attention til [person1] og reference til [person5].
Der er hertil fremlagt brochuremateriale vedrørende lyssystemer, hvor der nederst på siden fremstår logo for "[virksomhed1]".
Det fremgår af e-mail af 21. december 2016 fra repræsentanten:
"(...)
... hvoraf det fremgår at der er tale om udarbejdelse af markedsføringsmateriale.
Se vedhæftede brochure eksempel. Vi har alene fremsendt en enkelt side, da filen ellers er for stor til at fremsende i en mail, men det skal bemærkes, at der er flere sider. Brochuren er på tysk, da hensigten på tidspunktet for udarbejdelsen af brochuren var at etablerer sig på markedet i tysktalende lande herunder Schweiz, Østrig og Tyskland.
(...)"
Bilag 303 på 2.760,21 kr.:
Posteringen på 2.760,21 kr. fremgår af selskabets kontokort "2801 Annoncer og reklame - u/moms" den 4. januar 2013 med noteringen "[...] donation".
Af bilaget fremgår en mailkorrespondance i perioden den 21. december 2012 til den 3. januar 2013, mellem [person5] "[...].com" og [person11] fra [virksomhed28], [virksomhed15] B and Q distribution centre. Af korrespondancen fremgår det, at der er tale om en donation på 300 pund, som [person5] yder på vegne af [virksomhed1]. Det er med håndskrift noteret, at betalingen af donationen sker den 4. januar 2013.
Det fremgår af korrespondancen, at donationen er til en "charity evening".
Det fremgår af e-mail af 21. december 2016 fra repræsentanten:
"(...)
Som det fremgår af mailkorrespondancen i bilag 303, er der tale om en donation, som blev overført til [person11], som afholdte et velgørenhedsarrangement. Overførelsen blev foretaget efter aftale med [person5].
(...)"
Fradrag for tab:
[person1] har den 16. december 2012 overfor SKAT oplyst, at man er vidende om, at [virksomhed1] ApS er under lukning. Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed1] ApS er tvangsopløst i 2015.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilke skridt der er foretaget vedrørende den fordring, der ifølge selskabet består overfor [virksomhed1] ApS.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for diverse udokumenterede udgifter og udgifter afholdt i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed1] ApS på henholdsvis 25.121 kr. og 43.493 kr. i indkomståret 2013. Udgifterne i tilknytning til [virksomhed1] ApS anses for at være et ikke fradragsberettiget tilskud, herunder, at [virksomhed2] ApS var vidende om [virksomhed1] ApS økonomiske situation i 2012.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
1.4. Skats bemærkninger og begrundelse
En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgift en er fradragsberettiget. Se f.eks. SKM2004.162.HR.
Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.
Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere pa regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.
Hvis SKAT efter gældende ret finder, at udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har SKAT dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter under hensyn til sandsynliggørelse. Se SKM2013.493.VLR. hvor skatteyderen ikke fik medhold I en påstand om, at SKATs skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret var ugyldig, fordi SKAT ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet.
SKAT kan på denne baggrund ikke godkendes fradrag for følgende udgifter:
Bilag 338 - [...] af [virksomhed3] | 3.479,67 |
Bilag 307 - [virksomhed16] | 10.161,00 |
Bilag 317 - [virksomhed13] [...] | 1.488,74 |
Bilag 319 - [virksomhed16] | 3.874,00 |
Bilag 330 - [virksomhed17] | 2836,00 |
Bilag 334 - [virksomhed14] [England] | 1940,00 |
Bilag 320 - [finans1] [...] | 1.341,46 |
I alt | 25.120.87 |
Vedrørende bilag 338 skal det bemærkes at bilaget ikke er udstedt til eller betalt af selskabet, men til og af [virksomhed3]. Herudover er det en rykker og vedrører en faktura fra 27/12 2012 der er delvist betalt. Umiddelbart er udgiften ikke tidligere fratrukket af selskabet men det er ikke dokumenteret at udgiften vedrører selskabet eller selskabets indkomsterhvervelse. Hertil kommer at udgiften retteligt hører til indkomståret 2012
Vedrørende bilag 317 fremgår det at bilen er lejet af [person1], hvilket ikke stemmer overens med selskabets oplysninger om at udgiften vedrører en rejse for Fotograf [person7], [person5] og [person2] i forbindelse med produktion af video/præsentationsvideo.
Når der samtidigt henses til [person2] forklaring til bilag 334 om at han først tiltrådte selskabet i slutningen af 2013 og ikke havde været involveret i driften i den periode hvor bilaget(ene) referere til, samt at bilag 319 der også vedrører denne rejse ikke kan fremlægges, er det SKATs vurdering at det ikke er dokumenteret hvem der deltog på rejse eller hvad formål med rejsen var. SKAT finder det derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at udgiften har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Ved vurderingen er det endvidere lagt til grund at der ikke foreligger objektive eksterne dokumenter eller oplysninger der støtter selskabets oplysninger, herunder specielt at der ikke foreligger en afregning fra fotografen.
Tilsvarende gælder vedrørende bilag 334 hvor selskabets skiftende forklaring efter SKATs opfattelse sår tvivl om rejsens formål. Idet bilag 330 der vedrører samme rejse ikke kan fremlægges savnes der også her objektive eksterne dokumenter eller oplysninger der understøtter selskabet forklaring, og på den baggrund er det SKATs vurdering at det ikke er dokumenteret hvem der deltog på rejse eller hvad formål med rejsen var. SKAT finder det derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at udgiften har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse
SKATs bemærkninger til rådgivers indsigelser:
Vedrørende bilag 347 kan det bemærkes, at det udgår af dette punkt idet der nu er indsendt en læse lig kopi. Udgiften indgår i stedet for i det efterfølgende punkt
Herudover er der ikke fremkommet nye oplysninger
SKAT kan derfor fortsat ikke godkende fradrag udgifterne, jf. statslovens § 6a, idet udgifterne ikke er dokumenteret, hvorfor udgifternes tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse ikke har kunnet fastslås. Indkomsten forhøjes derfor med 25.121.
(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for den virksomhed, evt. det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører selskabets egen erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst.
Omkostninger skal derfor henføres til det selskab, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
Det er endvidere en forudsætning for driftsomkostninger, at dispositionen falder inden for virksom hedens hidtidige naturlige rammer.
Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
Ligningslovens § 8 omfatter alene rejseudgifter der afholdes for at opnå salg af varer og tjenesteydelser.
Rejseudgifter, som ikke har til formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser, skal derfor vurderes efter de almindelige kriterier for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6a.
Rejseudgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter for at være en fradragsberettiget driftsomkostning.
Fradragsretten for rejseudgifter skal således vurderes i forhold til den aktivitet m.v. udgiften knytter sig til.
De rejseudgifter som selskabet har oplyst er afholdt i forbindelse med en række afsluttende møder med [virksomhed11] og [virksomhed22] Ltd knytter sig således til disse krav på udbedring og omkostningsdækning.
Som det også fremgår af redegørelsen fra [person5] bestilte [virksomhed11] lamperne hos deres godkendte leverandør [virksomhed22] Ltd der derefter bestilte dem hos [virksomhed1] ApS. Under forløbet er ordren så tilsyneladende videregivet til datterselskabet [virksomhed10].
[virksomhed2] ApS rolle heri var, efter det oplyste, at finansiere leverancen. blandt andet indkøb af komponenter og produktionsmaskiner.
Det fremgår tillige af redegørelsen, at det var opfattelsen, at det var [virksomhed10] der skulle betale for udgifterne til udbedring m.v., idet det var dem der var ansvarlig for produktionen og for de fejl og mangler denne var skyld i.
På den baggrund anses kravet på dækning af udgifterne ved fejlretning og udbedring for at være selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende, og de udgifter som selskabet har afholdt må derfor anses for at være sket i den fortsatte finansiering og økonomiske støtte som selskabet har ydet til [virksomhed1] ApS/[virksomhed10], uagtet at selskabet tidligere har oplyst, at det havde stoppet samarbejdet med disse selskaber i december 2012.
Det er derfor SKATs opfattelse at udgifterne ikke har tilknytning til selskabets indkomsterhvervel se, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for dem som driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6A.
Tilsvarende synspunkt gøres gældende vedrørende udgifterne til tilknytning af en freelance lysingeniør, brochuren, donationen og de resterende rejseudgifter, hvorfor disse også anses for at være afholdt den fortsatte finansiering og økonomiske støtte som selskabet har ydet til [virksomhed1] ApS/[virksomhed10]
Som grundlag herfor kan det fremføres, at selskabet ud fra de foreliggende oplysninger, ikke havde et produkt at sælge, idet rettigheder og produktionsfaciliteter fortsat tilhørte [virksomhed1] ApS/[virksomhed10]. Udgiften til lysberegninger og donationen anses således for direkte at være afledt af ordren fra [virksomhed11].
Synspunktet understøttes umiddelbart også af den fremsendte del af brochuren, idet denne er påført [virksomhed1] ApS logo.
Henset til [virksomhed1] ApS økonomiske situation, samt at selskabet var bekendt med denne på det tidspunkt udgifterne blev afholdt, er det SKATs opfattelse at selskabets afholdelse af følgende udgifterne kan anses for at være et ikke fradragsberettiget tilskud til [virksomhed1] ApS ApS:
Bilag 309 - [finans1] [...] | 2.288,60 |
Bilag 31Q - [finans1] [...] | 2.301,10 |
Bilag 324-328 - [finans1] [...] | 2.385,51 |
Bilag 329 - [finans1] [...] | 4.771,02 |
Bilag 311 - [virksomhed24] [...] | 5.142,00 |
Bilag 312 - Hotels.Cem | 1.511,84 |
Bilag 341 - 345 [finans1] [...] | 2.368,66 |
Bilag 347 - rejseafregning [person2] | 6.657,00 |
Bilag 358 - [...] | 1.350,19 |
Bilag 365 - [virksomhed24] [...] | 1.757,00 |
Bilag 373 - [virksomhed27] (Brochure) | 10.200,00 |
Bilag 303 - [...] donation | 2.760,21 |
I alt | 42.493,13 |
SKATs bemærkninger til rådgivers indsigelser:
Det skal bemærkes, at sagsoplysningen generelt er besværliggjort af, at der ikke forefindes skriftlige aftaler mellem parterne, hvilket i sig selv findes besynderligt, når der henses til de relativt store beløb der er tale om.
Det skal endvidere bemærkes, at der er modtaget modstridende forklaringer om flere forhold. Det er f.eks. i forbindelse med værdiansættelsen af den fordring selskabet solgte til sit holdingselskab tidligere oplyst, at selskabet afbrød samarbejdet med [virksomhed1] ApS/[virksomhed10] ultimo 2012, selvom det efterfølgende har vist sig at samarbejdet/finansieringen af [virksomhed1] ApS er fortsat ind i 2013.
Et andet eksempel er, at det tidligere, i forbindelse med værdiansættelsen af selskabets fordring, er oplyst følgende
"Den 16. december 2012, hvor [person1] har viden om;
.. at [virksomhed1] ApS er under lukning,
.. at [person4] dagen for - skrivelsen af I 5. december - har meddelt, at [virksomhed11] har fragået samarbejdet og fremtidige leverancer erkender [person1], at de seneste måneders kamp for at holde investeringen an going ikke lykkedes, og han vælger at overdrage den konvertible obligation til [virksomhed3] ApS.
umiddelbart er i modstrid med oplysningen om at selskabet i 2013 skulle have fortsat forsøgene med at sælge produktet
Det forretningsmæssige set up der beskrives af rådgiver kan således umiddelbart ikke genkendes fra SKATs gennemgang af selskabets bogførings- og bilagsmateriale, samt de tidligere modtagne oplysninger om selskabets aktiviteter m.v.
Det fremgår heraf, at det sælgende og producerende selskab var det tidligere [virksomhed1] ApS, herunder dettes datterselskab [virksomhed10], samt at [virksomhed2] ApS rolle efter de første initierende ordrer fra [virksomhed11] var at finansiere produktionen. Dette understøttes af selskabets bogføring i 2012 hvor udgifterne ikke blev afløftet moms og blev aktiveret under omsætningsaktivet "Produktionsbudget [virksomhed2]"
Det skal samtidigt bemærkes at selve patentet, og dermed rettigheden til produktet efter de foreliggende oplysninger tilhøre selskabet [virksomhed4] ApS, der nu hedder [virksomhed5] ApS. Da det samtidigt flere gange er oplyst, at der var store problemer med produktionen af produktet, samtidigt med at [virksomhed1] ApS/[virksomhed10] var nødlidende, stiller SKAT spørgsmålstegn ved om selskabet havde et produkt at sælge i perioden.
Der kan i den forbindelse henvises til selskabets rådgivers mail af 30. november 2016 hvori det anføres
"[virksomhed2] tror fortsat på patentets og produktets muligheder, men har afventet og afventer fortsat, at dioden og produktet kan produceres sikkert og fejlfrit samt konkurrencedygtigt. Når dette er tilfældet forventes det, at [virksomhed2] igen kan finde store retailkunder og eventuelt sætte produktionen i gang"
Selskabets rådgiver anfører at det danske selskab er et salgsselskab, som skal sælger selskabets LED produkter, og at selskabet har showroom, prototyper, brochuremateriale og video, som er udarbejdet og tilhører selskabet.
Vedrørende showroom fremgår det af bilag 4 af 26. februar 2012, at selskabet har betalt et bidrag til [virksomhed1] ApS til indretning af Showroom. Efter SKATs opfattelse ligger det implicit i ordlyden at det er [virksomhed1] ApS der etablere et showroom. Selskabet ses herudover ikke løbende at have afholdt udgifter vedrørende showroom i form af husleje, el, varme osv.
Vedrørende brochurematerialet fremgår det ikke af det indsendte, at dette kan henføres eller henviser til [virksomhed2] ApS. Derimod fremgår [virksomhed1] ApS logo af materialet, og må derfor anses for at skulle henføres til dette selskab.
SKAT har på selskabets rådgivers opfordring set det indsendte videomateriale Der er indsendt 2 video filer - den største fil indeholdt 7 loop af den samme sekvens med billeder af oplyste bygninger og rum, afsluttende med [virksomhed1] ApS logo. Der var ingen speak på videoen.
Den anden fil indeholdt primært en grafisk gennemgang med speak af fordelene ved LED belysning i forhold til traditionel belysning, herunder de yderligere fordele ved [virksomhed1]s løsning med udskiftelige dioder. Videoen sluttede med [virksomhed1] ApS navn og logo.
Ingen af videoerne relatere sig således til [virksomhed2] ApS, og SKAT står derfor uforstående overfor at selskabets rådgiver mener at videoerne viser, at selskabet var et salgsselskab.
Det kan dog konstateres, at den sidstnævnte video i dag ligger på [virksomhed1].com, som er en hjemmeside for det nye [virksomhed1] ApS. Det kan samtidigt konstateres, at selskabets moderselskab ejer en væsentlig andel af det nye [virksomhed1] ApS, samt at formålet med det nye [virksomhed1] ApS er at sælge belysningsartikler, hvilket umiddelbart støtter SKATs påstand om at videoen relatere sig til det tidligere [virksomhed1] ApS.
Skat har taget stilling til rejseudgifterne uden tilknytning til fejlretningen, og står derfor uforstående overfor selskabets rådgivers bemærkning om at SKATs vurdering af, at der er tale om omkostninger til fejlretning i forståelsen af produktet er unuanceret og ukorrekt.
Tilsvarende gælder bemærkningen om, at rejseudgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og derfor skal godkendes som selvangivet, idet selskabet efter bruddet med [virksomhed1] ApS ikke har et indkomstgrundlag, og dermed ikke har en indkomst der kan erhverves, sikres eller vedligeholdes
Skat kan derfor fortsat ikke godkende fradrag for udgifter der er afholdt i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed1] ApS m.fl. idet udgifterne ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6a 42.493"
SKAT har i deres afgørelse bemærket, at indkomsten skal medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsoverenskomsten hos administrationsselskabet [virksomhed3] ApS jf. selskabsskattelovens § 31.
SKAT har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:
"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Indledningsvist skal det bemærke, at der er en skrivefejl i tabellen på side 8 i afgørelser, hvor det anførte beløb på 42.493 kr. rettelig skulle have været 43.493. Fejlen slår endvidere igennem til det anførte beløb på side 1 i afgørelsen, hvorimod det samlede ændringsbeløb på 68.614 kr. der anføres i indledningen af afgørelsen, samt beløbet der overføres til ændring af sambeskatningsindkomsten hos moderselskabet [virksomhed3] ApS er det korrekte beløb.
Frist for varsel
Vedrørende klagers anbringende om, at SKAT ikke har dokumenteret at forslagene er sendt senest d. 1. maj 2017, og dermed ikke har dokumenteret at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er overholdt, har SKAT indhentet oplysninger fra KMD, der driver SKATs sagsbehandlingssystem SkatLigning, om tidspunktet for hvornår de 2 forslag er udskrevet.
KMD har oplyst at de 2 forslag er udskrevet og låst på følgende tidspunkter:
[...]13 Udskrevet og låst 01-05-2017 09:59:44
[...]84 Udskrevet og låst 01-05-2017 10:00:46
Nummeret i starten af linjen er sagsid., som også fremgår af SKATs forslag og afgørelse m.v.
SKAT finder på den baggrund, at det er dokumenteret at forslagene er udskrevet i så god tid før postens afgang fra skattecenteret, og klagers ønske om at få dette dokumenteret må anses for at være opfyldt.
SKAT finder derfor fortsat, at det er godtgjort at forslagene er afsendt d. 1. maj 2017, og klager har ikke fremlagt oplysninger, f.eks. om frankeringens tidsstempel eller lignende, der kan indikere noget andet. Klager bygger således alene sine anbringer på at SKAT har pakket de 2 breve i samme kuvert
Sagstilskæring
Klagers anbringender omkring SKATs interne retningslinjer for sagstilskæring synes umiddelbart for irrelevante i forhold til den trufne afgørelse.
Udgifter
Klagers bemærkninger om, at udgifterne er godkendt momsmæssigt, kan ikke tillægges vægt i relation til den skattemæssige vurdering af fradragsretten, idet baggrunden for at SKAT ikke også har nægtet fradrag for købsmomsen skyldes at fristen for at gennemfører ændringerne var overskredet.
Vedrørende bilag 320 og 307 som klager fremhæver som bilag hvor SKAT ikke har anført en særskilt begrundelse skal der henvises til begrundelsen i den indledende tekst i afgørelsens pkt. 1.4 sammenholdt med oplysningen i pkt. 1.1. om at selskabet ikke har, kunne fremsende dokumentation for blandt andet disse bilag.
Vedrørende bilag 334 som klager angiver vedrører billeje i Frankrig skal det bemærkes at udgiftens driftsmæssige tilknytning ikke anses for sandsynliggjort som følge af skiftende forklaringer omkring årsagen til udgiftens afholdelse, jf. oplysningerne til bilaget under pkt. 1,1, sammenholdt med at bilag 330 der vedrører samme rejse ikke kan fremlægges. Der savnes således objektive eksterne dokumenter eller oplysninger der understøtter selskabet forklaring,
Subsidiær påstand
Vedrørende klagers subsidiære påstand om fradrag efter kursgevinstlovens § 3, er det SKATs opfattelse at der ved vurderingen skal henses til [virksomhed1] ApS økonomiske situation primo 2013, samt at selskabet var bekendt med denne på det tidspunkt udgifterne blev afholdt.
Som det også fremgår af afgørelsen er det derfor SKATs opfattelse at selskabets afholdelse af udgifterne kan anses for at være et ikke fradragsberettiget tilskud til [virksomhed1] ApS."
Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen indstilling i sagen:
"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
I nærværende sag har SKAT ved afgørelse af 7. juli 2017 ændret selskabets skattepligtige indkomst med i alt 68.614 kr. for indkomståret 2013. Den samlede ændring skyldes SKATs nægtelse af fradrag for udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.
Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at nærværende udtalelse skal ses i sammenhæng med Skattestyrelsens udtalelse d.d. vedrørende koncernforbundet selskab [virksomhed3] ApS, jeres j.nr. [sag2].
Formelt
Vedrørende spørgsmålet om agterskrivelse samt sagstilskæring, ses der ikke at være tilført sagen nye faktiske oplysninger til brug for klagebehandlingen. Derfor henvises der til SKATs udtalelse af 24. oktober 2017.
Af SKATs udtalelse af 24. oktober 2017 fremgår således følgende:
"KMD har oplyst at de 2 forslag er udskrevet og låst på følgende tidspunkter:
[...]13 Udskrevet og låst 01-05-2017 09:59:44
[...]84 Udskrevet og låst 01-01-2017 10:00:46"
Det kan derfor kort opsummeres, at Skattestyrelsen med henvisning til udskrift af sagsbehandlingssystemet samt tidligere redegørelse for forsendelse fortsat mener, at bevisbyrden for rettidig fremsendelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ses løftet.
Det bemærkes også, at vurderingen af spørgsmålet om ugyldighed, tager udgangspunkt i en væsentlighedsvurdering. Ugyldighed forudsætter således, at den/de omhandlede fejl (1) er generelt væsentlige og (2) er konkret væsentlige.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret/sandsynliggjort at der foreligger sagsbehandlingsfejl, der kan medføre en afgørelses ugyldighed (generelt væsentlighed). Allerede fordi klager ikke kan dokumentere/sandsynliggøre at der foreligger sagsbehandlingsfejl af generel væsentlighed, bør SKATs afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes.
Materielt
- Vedrørende fradrag for driftsomkostninger
Helt overordnet vedrørende dette punkt fastholder Skattestyrelsen, at det som udgangspunkt påhviler klager, at dokumentere størrelsen samt retten til de ønskede fradrag, SKM2004.162.HR.
Det bemærkes også, at klagers skiftende forklaringer samt modstridende oplysninger bør indgå i den samlede konkrete vurdering af, hvorvidt klagers udgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Helt overordnet bemærker Skattestyrelsen, at der mangler dokumentation for udgifternes tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Der henvises blandt andet til det faktiske forhold, at visse af udgifterne ses at vedrøre andre selskaber, hvorfor klager ikke anses for rette omkostningsbærer og dermed ikke har fradragsretten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det forhold, at der ikke ses at være fremlagt eksterne bilag eller andet der i øvrigt kan dokumentere selskabets afholdelse af fradragsberettigede udgifter, sammenholdt med de i sagen modstridende forklaringer og oplysninger, kan efter Skattestyrelsen ej heller lægges til grund ved en skønsmæssig fastsættelse af fradrag, jf. SKM2013.493.
- Vedrørende fradrag for tab på fordring
Klager fremfører subsidiært, at selskabet vil have en tilsvarende fordring mod [virksomhed1] ApS, såfremt det lægges til grund at dette er rette omkostningsbærer.
Der påstås således et fradrag, jf. kursgevinstlovens § 3, hvoraf følgende fremgår:
"Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A."
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af [virksomhed1] ApS' udgifter er udtryk for et lån. Der ses således ikke at være retligt krav på penge, jf. SKM2016.459.LSR og SKM2017.522.LSR. Allerede af denne årsag bør SKATs afgørelse stadfæstes."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet der er sket fristoverskridelse for udsendelse af agterskrivelse. Endvidere skal der godkendes fradrag for udgifter på henholdsvis 25.120,87 kr. og 43.493,13 kr. i indkomståret 2013, subsidiært, at der anerkendes fradrag efter skøn over en andel af de af SKAT nægtede udgifter, og at selskabet har fradrag for tab på den fordring der ifølge SKAT er afholdt for [virksomhed1] ApS.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
"Anbringender
SKAT har ikke dokumenteret, at de har overholdt fristen - 1. maj 2017 - for at varsle indkomstændring for indkomstår 2013, jf. skatteforvaltningsloven§ 26, stk. 1.
| - | Vi henviser til korrespondancen. Fristreglen er indispensabel og obligatorisk - og der er uden for fristen ikke kompetence til at træffe afgørelse som sket. |
SKAT har ikke overholdt SKATs egne Retningslinjer for sagstilskæring.
SKAT starter en momsgennemgang - via en skattemedarbejder fra SKAT - og har efter rigtig megen kommunikation og afgiven dokumentation i sin helhed frafaldet forslag om momsmæssig korrek tion, og har herved ingen korrektion af de momsmæssige angivelser. Dette anerkendes til fulde af SKAT. De momsmæssige angivelser er i sagens natur bl.a. de samme udgiftsbilag, som SKAT nu nægter at give fradrag for skattemæssigt.
Det er usaglig forvaltningsretlig prøvelse og usaglighed der medfører, at indholdsmæssigt er afgø relsen behæftet med retlige mangler. Herunder væsentlige mangler ad bevisførelsen.
Udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. De allerede under 1. in stansbehandlingen givne oplysninger undervejs og vores klienters beskrivelser har i den grad sand synliggjort fradrag og relevans for virksomheden også ad de få bilag, der mangler.
Er [virksomhed2] ApS - mod forventning - ikke rette omkostningsbærer, har [virksomhed2] ApS et udlæg(fordring) mod [virksomhed1] ApS m.fl. der er tabt og [virksomhed2] ApS har fradrag for dette tab, jf. kursgevinstloven.
Kort om sagen
Der er i denne sag tale om, at SKAT har nægtet fradrag for selvangivne udgifter 67.614 kr. i [virksomhed2] ApS med følgevirkning for sambeskatningsindkomsten hos [virksomhed3] ApS - bemærk venligst at SKAT i afgørelsen til [virksomhed3] ApS angiver 68.614 kr.
SKAT har ved skrivelse af 12. maj 2016 fremsendt forslag til [virksomhed2] ApS, hvor der ikke godkendes fradrag for angivet indgående afgift 228.796 kr. for perioden 1/1 2012 - 31/12 2015, Bilag 3.
SKAT er opmærksom på, at skrivelsen af 12. maj 2016 er senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, men skriver:
Det er SKATs opfattelse, at selskabet eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag..
Eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne
Selskabet har efter SKATs opfattelse umiddelbart overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene, jf. ovenstående. Den slags sager kan vi dog ikke afgøre i vores afdeling.
Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og selskabets frist for at klage over vores afgørelse er udløbet
[virksomhed6] fremsender den 20. juni 2016 indsigelse til SKATs forslag af 12. maj 2016.
Den 3. august 2016 skriver SKAT pr. mail:
Ud fra den fremsendte opsummering af de faktiske omstændigheder der nu er indsendt, Jeres kon krete indsigelser og min fornyede gennemgang, er jeg kommet til den konklusion, at det umiddelbart er tvivlsomt om opfattelsen af, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt nogle straffebestemmelser kan opretholdes, og at grundlaget for at ændre afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32 tilsvarende anses for at være tvivlsomt.
Afgiftstilsvaret for perioden 1/1-31/12 2012 vil derfor blive godkendt som angivet, og det tidligere forslag om ændring vil bortfalde for denne periode.
For den efterfølgende periode er det umiddelbart min opfattelse, at selskabet ikke længere kan have planer om momspligtige aktiviteter, som følge af samarbejdet med [virksomhed1] ApS er ophørt, hvorfor selskabet ikke længere har udsigt til at overtage de nødvendige patenter og opstarte egen produk tion eller salg.
I afgørelse af 7. juli 2017 bortfalder SKATs varsling om ændring af momstilsvar:
Herudover er SKAT enig med selskabets rådgiver i at fristen for momsmæssige korrektioner for perioden 1/1-31/12 2013 er forældet, da fristen i skatteforvaltningslovens § 31 er sprunget.
SKATs varsling om ændring af selskabets momstilsvar af 12. maj 2016 bortfalder derfor i sin helhed, idet der er henset til de relativt små negative momstilsvar for de efterfølgende perioder.
Frist for varsel
Skatteforvaltningsloven§ 26 stk. 1:
"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb"
SKATs forslag for ændring af indkomståret 2013 er dateret 1. maj 2017.
I SKATs skrivelse af 1. maj 2017 til [virksomhed3] ApS er angivet som kopimodtager;
[virksomhed6] P/S Att.: [person6], Postboks [...], [adresse2], [by4]
Vi har ikke modtaget posten på ovenstående adresse
I SKATs skrivelse af 1. maj 2017 til [virksomhed2] ApS er angivet kopimodtager;
[virksomhed6] P/S Att.: [person6], Postboks [...] [adresse1]. [by1]
Vi har modtaget begge skrivelser på [by1].
Fristen for at varsle indkomstforhøjelse for indkomståret 2013 er I henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, den 1. maj 2017.
[virksomhed6] har ved indsigelse til SKATs forslag positivt opfordret SKAT til at dokumentere, at SKATs forslag af
1. maj 2017 er varslet senest 1. maj 2017 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1.
Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at skrivelsen er afsendt 1. maj 2017.
SKAT anerkender sin bevisbyrde og forsøger ved hjælp af screen dump fra SKATligning at dokumentere, at der er afsendt varsel 1. maj 2017.
I SKATs afgørelse er indsat udskrift fra SKATs interne rådgiversystem SKATligning, hvor det af billedet fremgår som følger:
"Ændringskoncept- SEL forslag skat.docx", dokument: brev er udskrevet og dateret 1. maj 2017.
SKAT skriver
Brevets dateringen sker automatisk af SKATs sagsbehandlingssystem SKATLigning. Det er muligt at fremdatere breve men ikke at tilbagedatere et brev. Brevet udskrivningsdato og datering fremgår af følgende klip fra sagsbehandlingssystemet.
Brevet er efter underskrift kuverteret og lagt i enheden fælles brevbakke til udgående post. Indholdet i bakken bringes senest kl. 13:15 til det fælles postrum ved [Skattecentret] hvor det bliver pakket i postkasser og afhentet dagligt af [posten] efter kl. 13:15. Det kan bemærkes at frankering foretages af [posten].
Det findes herefter godtgjort, at brevet til selskabet er sendt den 1. maj 2017 og at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 for at foretage ændringen af skatteansættelsen er overholdt.
Baggrunden for at der var angivet forskellige adresser på følgebrevene til selskabets rådgiver er en fejl, der skyldes at vi ikke har fået rettet adressen på selskabets rådgiver i forbindelse med at [virksomhed6] [by4] er trådt ind i sagen i stedet for [virksomhed6] [by3]. Brevene er pakket i samme kuvert af omkostningshensyn.
SKAT finder umiddelbart ikke, at dette forhold kan indikere at breve ikke er afsendt d. 1. maj 2017, men at det her vil være mere naturligt at se på frankeringens tidsstempel og modtagelsesdato.
Det er vores opfattelse, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at SKATs forslag er varslet i rette tid.
| - | Det fremgår ikke om SKATs rådgiver har printet og klargjort brevet til afsendelse inden SKATs egne interne deadline den 1. maj 2017 kl. 13:15. |
| - | Af skærmbilledet fremgår blot en datostempling for brevets datering og udskrift. |
| - | Vi kan af det tilsendte materiale ikke se tidspunktet for udskrift. Det skal kunne dokumen teres af forvaltningen. |
| - | SKAT henviser til, at det er naturligt at se på frankeringens tidsstempel og modtagelsesdato, men har hverken frembragt oplysninger eller dokumentation herom - hvilket forekommer besynderligt, når de nu skal løfte bevisbyrden. |
Vi henviser til, at det er SKAT, som har bevisbyrden for, at skrivelsen er afsendt rettidigt.
| - | Eftersom SKATs afsendelse jf. SKATs egne interne procedure sker midt på dagen ønskes det sandsynliggjort, hvorvidt afsendelsen rent faktisk er sket den 1. maj 2017. Det må formodes, at hvis udskriften af brevet er sket efter tidspunktet for postafsendelse, så er afsendelsen tidligst sket 2. maj 2017. SKAT vil i så fald ikke have overholdt fristen. |
| - | [virksomhed6] konstaterer endvidere, at det fra udskriften fra Skatlignings dato stemplingen fremgår, at brevet er påbegyndt lørdag den 29. april 2017. |
| - | Det fremgår ydermere, at SKATs sagsbehandler har påbegyndt arbejdet med bilagsgennemgang torsdag den 27. april 2017. |
| - | SKAT har i sin afgørelse valgt kun at fremsende skærmprint fra sagsid: [...]13 vedr. [virksomhed2] ApS. I SKATs afgørelse af 7. juli 2017 til [virksomhed3] ApS har SKAT på ingen måde sandsynliggjort, at SKAT har varslet i rette tid - denne skrivelse er uden skærmprint eller lignende for sagsid [...]84. |
| - | Bemærk venligst at SKAT valgte at fremsende de to dokumenter samlet, og at de derfor tidligst kan være sendt efter at begge breve var udskrevet. |
Sagstilskæring
SKAT har i 2016 angivet Retningslinjer for sagstilskæring 2016, jf. bilag 4. Retningslinjerne for sagstilskæring er bindende for sagsbehandlerne i SKAT.
Retningslinjerne omfatter:
| - | Beløbsmæssig sagstilskæring |
| - | Tidsmæssig sagstilskæring |
| - | Materiel sagstilskæring |
SKAT har ved skrivelse af 12. maj 2016 fremsendt agterskrivelse til [virksomhed2] ApS, hvor SKATs forslag er at nægte fradrag for indgående afgift 228.796 kr., for perioden 1/1-2012 - 31/12-2015.
I mail af 3. august 2016 godkender SKAT afgiftstilsvaret for perioden 1/1-31/12 2012.
SKAT fremsender agterskrivelse dateret 1. maj 2017 for indkomståret 2013, hvor der er forslag om at nægte fradrag for udgifter for hhv. 31.778 kr. og 36.836 kr.
I afgørelse af 7. juli 2017 bortfalder SKATs varsling om ændring af selskabets momstilsvar af 12. maj 2016 i sin helhed.
Det er vores opfattelse, at SKATs sagsbehandler har overtrådt retningslinjer for sagstilskæring ved først at varsle nægtet fradrag for indgående afgift herunder med bemærkning om, at nogen på selskabets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for så til sidst helt at frafalde forslaget om nægtet fradrag for indgående afgift, men i stedet så lige at køre en skattesag mod selskabet, hvor der nægtes fradrag for udgifter.
Sagen opfylder på ingen måde retningslinjerne for sagstilskæring - hvilket i sin enkelthed dokumenteres ved, at SKAT ikke alene for afgiftstilsvaret for 2012 men også for 2013 har sprunget fristen for at varsle. Dvs. hele 2 gange har SKAT anerkendt, at fristen for at varsle momsmæssige korrektioner er sprunget, hvilket med al tydelighed viser, at sagen på ingen måde opfylder retningslinjer for sagstilskæring, men derimod alene har været spild af ressourcer for såvel SKAT som vores klient.
Som udenforstående efterlades man med den opfattelse, at kan SKAT ikke få deres vilje på den ene måde, så skyder SKAT igen med et andet forslag, for SKAT vil have gennemført en korrektion. Det er os ubekendt om det i realiteten er tidsregistreringer hos SKAT, der "tvinger" en sagsbehandler til at få gennemført en korrektion, når der er brugt x-antal timer på en sag.
Ikke dokumenteret udgifter - efter SKATs opfattelse
SKAT har oplistet en række udgifter, som SKAT i sin afgørelse ikke vil anerkende fradrag for. Udgifterne er følgende:
Bilag 338 - [...] af [virksomhed3] | 3.479,67 |
Bilag 307 - [virksomhed16] | 10.161,00 |
Bilag 317 - [virksomhed13] [...] | 1.488,74 |
Bilag 319 - [virksomhed16] | 3.874,00 |
Bilag 330 - [virksomhed17] | 2.836,00 |
Bilag 334 - [virksomhed14] [England] | 1.940,00 |
Bilag 320 - [finans1] [...] | 1.341,46 |
25.120,87 |
SKAT begrundelse:
Ikke godkendt fradrag udgifter, jf. statsskattelovens § 6 a, idet udgifterne ikke er dokumenteret, hvorfor udgifternes tilknytning til selskabs indkomsterhverve/se ikke har kunnet fastslås, jf. neden stående pkt.1.
Vi er hverken enige i SKATs konklusion eller begrundelse.
SKAT konkluderer, at der ikke er dokumentation for udgifterne. Dette er ikke korrekt. [virksomhed2] ApS har fremsendt bilag på de udgifter, hvor det har været muligt, samt sandsynliggjort de manglende bilag i detaljen.
Der er i alle tilfælde tale om udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens §6 a.
I SKATs afgørelse er der alene begrundelse til nogle af bilagene.
Der er eksempelvis ikke uddybet for, hvorfor bilag 320 [...] ikke skal kunne fradrages, og den største udgift bilag 307 er uomtalt.
Vi er uforstående overfor, hvorfor SKAT har afvist flere bilag - når de er godkendt momsmæssigt.
Eksempelvis er SKAT i mail af 3. februar 2017 oplyst, at bilag 334 er vedrørende billeje i Frankrig i forbindelse med, at [person5] var på besøg på fabrikken i Frankrig.
[person5]s navn er også påtrykt "dine detaljer" - Omkostningen opfylder kravene for at kunne fradrages efter statsskattelovens§ 6a. SKATs begrundelse for at afvise bilaget på baggrund af at et andet bilag ikke forefindes er ukorrekt, og udgiften skal anerkendes.
Alle omkostninger er tidligere til SKAT i detaljen blevet beskrevet og sandsynliggjort, og samtlige udgifter skal anerkendes som fradragsberettigede.
Udgifter der er afholdt i tilknytning samarbejdet med [virksomhed1] ApS.
SKAT har oplistet en række udgifter, som SKAT i sin afgørelse ikke vil anerkende fradrag for. Udgifterne er følgende:
Bilag 309 - [finans1] [...] | 2.288,60 |
Bilag 310 - [finans1] [...] | 2.301,10 |
Bilag 324-328 - [finans1] [...] | 2.385,51 |
Bilag 329 - [finans1] [...] | 4.771,02 |
Bilag 311 - [finans1] [...] | 5.142,00 |
Bilag 312 - [virksomhed23] | 1.511,84 |
Bilag 341-345 - [finans1] [...] | 2.368,66 |
Bilag 347 rejseafregning [person2] | 6.657,00 |
Bilag 358 - [...] | 1.350,19 |
Bilag 365 - [virksomhed24] [...] | 1.757,00 |
Bilag 373 - [virksomhed27] | 10.200,00 |
Bilag 303 - [...] donation | 2.760,21 |
43.493,13 |
SKAT begrundelse:
Ej godkendt fradrag for udgifter der er afholdt i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed1] ApS m.fl. idet udgifterne ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskatteloven§ 6a, jf. nedenstående pkt. 2.
Vi er hverken enige i SKATs konklusion eller begrundelse, og vi henviser til korrespondancen og forklaringerne med bilag m.v. under momsforholdet, der af SKAT blev undersøgt og godkendt.
Indledningsvis er SKATs sammentælling forkert - SKAT har nægtet fradrag for 42.493 kr., så hvilke
1.000 kr. SKAT har anerkendt af ovenstående udgifter er helt uvis.
Som beskrevet i skrivelse sendt til SKAT den 20. juni 2016 skulle [virksomhed2] stå for likviditeten til produktionen samt skabe kontakt til eventuelle nye kunder. [virksomhed1] ApS/[virksomhed10] skulle i kraft af, at selskaberne allerede havde produktionsudstyret, stå for produktionen.
Endvidere fremgår det, at det var [person5] fra selskabet [virksomhed29] ApS, der var hyret ind som konsulent, som på vegne af [virksomhed2] ApS skaffede kunden [virksomhed11] i hus.
Det er derfor helt naturligt, at omkostninger i forbindelse med salg/salgsmateriale er afholdt af selskabet.
Angående udgifter til [virksomhed19] har SKAT hverken konkret begrundet, hvorfor der efter SKATs vurdering ikke er fradrag for disse udgifter eller gengivet og taget stilling til den forklaring SKAT har modtaget den 4. januar 2017.
Som det er beskrevet i svarmail den 4. januar 2017 var den eksterne ingeniørs opgave "forskellige beregninger og udarbejdelse af 30 modeller til anvendelse i f.eks. brochurer og tilbudsgivning."
Omkostningerne er i sagens natur fradragsberettiget.
Der henvises i sin helhed til samtlige oplysninger og dokumentation der tidligere er fremsendt til SKAT - herunder oplysninger og dokumentation som SKAT ikke har ønsket at gengive i deres afgørelse.
Subsidiært
SKAT har nægtet fradrag for udgifterne 42.493 kr., hvilket må forstås som, at SKAT finder, at [virksomhed2] ApS ikke er rette omkostningsbærer, men at omkostningerne skulle have været afholdt af [virksomhed1] ApS.
Såfremt Landsskatteretten - mod vores forventning - finder, at SKATs nægtelse af udgifter 42.493 kr. helt eller delvist er korrekt, er det vores opfattelse, at [virksomhed2] ApS i et sådan tilfælde må have haft opnået en fordring mod selskabet [virksomhed1] ApS.
[virksomhed1] ApS er blevet tvangsopløst i indkomståret 2015, og derfor må [virksomhed2] ApS i 2013 eller senest på tidspunkt for [virksomhed1] ApS' tvangsopløsning have opnået fradrag for tab på fordringen jf. kursgevinstlovens 3.
SKAT skal anerkende fradraget også ud fra den vinkel.
(...)."
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:
"Ad frist for varsel
SKAT har i deres høringssvar af 25. oktober 2017 indsat et screen dump fra KMD, der driver SKATs sagsbehandlingssystem Skatligning.
SKAT pålægger nu i nærværende høringssvar, at klager skal fremlægge oplysninger, der kan indikere, at forslagene er afsendt 1. maj 2017 - eller i modsat tilfælde ikke er afsendt denne dato. Vi må fortsat stille os forundret over, hvorfor SKAT ikke kan fremkommemed en egentlig konkret dokumentation om, at brevet er afsendt rettidigt, da denne er SKATS bevisbyrde.
Ad sagstilskæring
SKAT anfører i deres høringssvar af 25. oktober 2017, at:
" Klagers anbringender omkring SKATs interne retningslinjer for sagstilskæring synes umiddelbart for irr elevante i forhold til den trufne afgørelse."
Det er utvivlsomt, at tidligere anbringender af 14. september 2017 ikke kan anses for irrelevante, da retningslinjerne for sagstilskæring er bindende for sagsbehandlerne i SKAT, hvilket direkte fremgår af SKATs egne retningslinjer for sagstilskæring 2016.
Vi skal igen præcisere, at det er vores opfattelse, at SKATs sagsbehandler har overtrådt retningslinjer ad sagstilskæring. Først varsles nægtet fradrag for indgående afgift - herunder med bemærkning om, at nogen på selskabets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for slutteligt helt at frafalde forslaget om nægtet fradrag for indgående afgift, men i stedet køre en skattesag mod selskabet, hvor der nægtes fradrag for udgifter.
Dermed opfylder sagen ikke SKATs egne retningslinjer for sagstilskæring. Dette dokumenteres i sin enkelthed ved, at SKAT ikke alene for afgiftstilsvaret for 2012, men ligeledes for 2013, har sprunget fristen for at varsle.
Det vil sige, at hele to gange har SKAT anerkendt, at fr isten for at varsle momsmæssige korrektioner er sprunget. Dette viser med al tydelighed, at sagen absolut ikke opfylder retni ngslinj erne for sagstilskæring, men derimod blot fortsat har været spild af ressourcer for såvel SKAT som vores klient.
Vi henviser yderligere til [virksomhed6]'s klage af 14. september 2017 over SKATs afgørelse af 7. juni 2017.
Ad udgifter - der efter SKATs opfattelse ikke er dokumenteret
Alle omkostninger er allerede tidligere til SKAT blevet beskrevet i detaljen og sandsynliggjort, hvorfor samtlige af disse udgifter skal anerkendes som fradragsberettigede.
Vi må igen præcisere, at [virksomhed2] ApS har fremsendt bilag på de udgifter, hvor det har været muligt. Derudover er de manglende bilag sandsynliggjort i detaljen.
I samt lige tilfælde er der tale om udgifter, der netop er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6 a.
Ad SKATs høringssvar af 25. oktober 2017 henvises der til begrundelsen i den indledende tekst i afgørelsens pkt. 1.4. sammenholdt med oplysningen i pkt. 1.1. Heri henvises der til
SKM2004.162.HR.
Det fremgår direkte af nævnte Højesterets dom, at det i fornødent omfang skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres. Som allerede anført, er udgifterne afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. De allerede under 1. instansbehandling givne oplysninger undervejs samt vores klienters beskrivelser har i den grad sandsynliggjort fradrag og relevans for virksomheden - også ad de bilag, der mangler.
Ad subsidiær påstand
Disse udgifter, som SKAT ikke anerkender som værende afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, er i overvejende grad afholdt i februar 2013 samt primo marts 2013.
Man forsøgte netop fra det danske selskabs side i perioden at få fat i tyske detailhandelskæder, og til dette formål blev udarbejdet brochuremateriale samt video ad produkterne m.v. med henblik på at opnå salg.
Det er åbenlyst, at dette koster penge, og samtidig er en udgift koblet til netop driften og bestræbelserne på at opnå salg. Man troede jo til stadighed på produkterne, hvilket bestemt var fornuftigt henset til netop LED områdets fokus m.v.
Vi henviser derudover til tidligere indlæg til SKAT, hvor der er meget fyldestgørende oplysninger ad dette."
Repræsentanten har på kontormøde med Skatteankestyrelsen fremført følgende (uddrag):
"Sammenhængen med tidligere klagesag hos Skatteankestyrelsen for [person5], som repræsentanten tillige var repræsentant for. Repræsentanten meddelte, at han har fuldmagt fra [person5] til at drøfte hans sag i forbindelse med nærværende klagesag. [person5] var en virksomhedskonsulent, der havde udført et stykke arbejde, men som blev sat under pres fra SKAT. Det blev en ubehagelig oplevelse for en almindelig borger som [person5]. I dette lys skal nærværende sag også ses, idet den daværende direktør for [virksomhed2] ApS, [person1], ikke føler sig ordentlig behandlet af SKAT, og at der indledningsvist i forbindelse med momssagen blev varslet om en mulig straffesag, som senere blev droppet.
[person1] forklarede, at selvom de i starten af 2013 måtte erkende, at der var lange udsigter til at få forretningen op at køre igen, ville de ikke brænde deres broer hos deres samarbejdspartnere, hvorfor de sørgede for at dække diverse omkostninger, der var kommet undervejs i bestræbelserne på at opnå salg, herunder den forligsaftale som [person5] indgik med [virksomhed22] Ltd. i februar 2013.
Repræsentanten henledte opmærksomheden på en artikel fra 8. oktober 2012 i avisen [avis1], hvor [person5] blev interviewet omkring den fokus, der var på LED lamper. Det blev påpeget, hvor meget LED er udbredt og er en succes i dag, og havde det været en succes hos [virksomhed2] ApS, så havde [person1] formentlig ikke være endt som direktør hos [virksomhed30] i stedet. Det var bestemt fornuftige overvejelser [virksomhed2] ApS havde gjort sig i forhold til LED lampen.
At SKATs medarbejder til at starte med indledte en momssag, hvor der efter megen kommunikation og dokumentation blev frafaldet forslaget om momsmæssige korrektioner. Denne momssag brugte SKATs medarbejder så til at rejse nærværende skattesag. Repræsentanten er noget betænkelig ved en skattemedarbejder, der tilsyneladende "kan det hele" - både sagsbehandle momssager og skattesager. Repræsentanten mener, at sagsbehandleren på et langt tidligere tidspunkt burde have oplyst om, at der ville blive kigget på ikke bare de momsmæssige men også de skattemæssige forhold. Processen var en usaglig forvaltningsretlig fremgangsmåde.
[person1] havde opfattelsen af, at SKATs medarbejder "forfulgte" ham, og hvis han ikke kunne komme efter ham med det ene, prøvede han med noget andet.
At SKAT ikke har dokumenteret, at agterskrivelsen dateret den 1. maj 2017 reelt er afsendt den 1. maj 2017. Repræsentanten påpeger, at det er betænkeligt, at agterskrivelsen først er modtaget medio maj 2017, og at SKATs redegørelse ift. KMD og postgang ikke beviser, at agterskrivelsen er afsendt samme dag. SKAT må kunne gå dybere end det og bevise, at agterskrivelsen er afsendt den 1. maj 2017. KMD er ikke et afsendelsessystem men et journaliseringssystem.
I forhold til graden af dokumentation for de udgiftsposter, hvor der ikke foreligger egentlige udgiftsbilag, er det repræsentantens opfattelse, at de omfattende forklaringer i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at udgifterne er driftsmæssige fradragsberettigede omkostninger.
Repræsentanten fremhævede udgiftsbilag 338 samt 334, herunder, at en tur til [England] i England netop er en forretningsrejse for at mødes med samarbejdspartnere, idet [England] ikke er et oplagt feriested.
Man er uforstående overfor, at samtlige de poster, der er godkendt momsmæssigt, er afvist af SKAT som fradragsberettigede driftsomkostninger. Det forekommer mærkværdigt, at samme sagsbehandler kan komme frem til de resultater.
[person1] lærte [person5] at kende gennem hans kone. [person5] var en entreprenør type. [person5] havde sit eget firma, [virksomhed29] ApS, og har ikke været ansat hos [virksomhed2] ApS, men har bistået selskabet. [virksomhed29] ApS udstedte regninger for arbejdsopgaver henhørende under [virksomhed2] ApS, som selskabet så betalte. Der var derfor tale om at [virksomhed2] ApS købte en ydelse af [person5] gennem [virksomhed29] ApS. Det blev mellem dem aftalt, at [person5] skulle påtage sig en ulønnet rolle i selskabet mod at få dækket sine udlæg, som f.eks. rejseudgifter i forbindelse med opgaver, og hvis forretningen i [virksomhed2] ApS skulle vise sig at gå godt, ville han kunne få en bid af kagen i form af anparter i selskabet."
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontormødereferat:
"På vegne af vores klienter [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] og [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] fremsender vi hermed bemærkninger til Skattestyrelsens referat af mødet afholdt den 12. august 2020 i sagerne med j.nr. 17-0990788 og [sag2].
Skatteankestyrelsen skriver i referatet, at der i 2013 blev afholdt diverse omkostninger med henblik på ikke at brænde broer ved samarbejdspartnere. Det skal i den forbindelse præciseres, at der netop ikke var tale om, at der blot var en oprydning/nedlukning i gang. Det blev på det pågældende tidspunkt stadig forsøgt, at få forretningen op at køre igen, og i den forbindelse var det vigtigt at forsøge at holde på eventuelle fremtidige kunder.
Vi skal i relation til bemærkningerne i mødereferatet vedrørende udgifter, hvor der ikke foreligger egentlige udgiftsbilag endvidere påpege, at udover, at der er afgivet forklaringer som i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, så er der også tale om helt sædvanlige driftsudgifter. Der er på ingen måde tale om ekstravagante udgifter til luksushoteller eller lignende.
Derudover er det væsentligt at bemærke, at alle de afholdte udgifter helt overordnet vedrørte forsøget på at sælge LED-lamper.
I relation til udgiftsbilag 338 og 334 blev det oplyst på mødet, at udgifterne vedrører forretningsbilag som udstedt af [England]-firma (billeje [virksomhed14]) - der var tale om en bil lejet til forretningsformål til konkret anvendelse til besøg hos producent i Frankrig (fabrikken).
Det fremgår af mødereferatet, som om begrundelsen herfor alene var, at [England] ikke er et oplagt feriested. Dette et ikke korrekt. Dette var alene en sidebemærkninger, hvor der lidt humoristisk blev gjort opmærksom på, at [England] ikke er en typisk feriedestination, men det er selvsagt ikke det, der er det bærende argument for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift.
Faktum ad [England]bilaget er leje af bil og anvendelse af bil i Frankrig, og vi henviser i øvrigt også til sagsfremstillingen som lavet af SKAT vedrørende bilaget samt af side 2 i afgørelsen fra SKAT (7. juli 2017) til [virksomhed2] ApS. I øvrigt drejer det sig om 1.940 DKK, hvilket ikke kan være en væsentlig post. Selskabet har fremsendt denne dokumentation, så det indgår i faktumoplysningen."
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen indstilling i sagen samt Skattestyrelsens udtalelse hertil:
"Agterskrivelse
Vi fastholder, at Skattestyrelsen ikke er fremkommet med tilstrækkelig konkret dokumentation, for at agterskrivelsen er afsendt rettidigt - og at bevisbyrden derfor ikke er løftet.
Den naturlige og mest restvisende dokumentation for fremsendelsen er dokumentation i form af frankeringstidsstempel eller lignende.
Skatteankestyrelsen henviser til, at agterskrivelsen er sendt til repræsentantens daværende arbejdssted.
Dette er dog ikke korrekt, idet vores klinter var repræsenteret af [virksomhed6]'s skatteafdeling i [by4] og alle ansatte i denne afdelings arbejdssted var ifølge deres kontrakter netop [by4] og ikke [by3].
Skatteankestyrelsen forsøger, at få det til at fremstå som et helt formelt forhold uden nogen reel betydning, men dette er ikke en korrekt udlægning.
Når agterskrivelsen modtages på kontoret i [by3] af nogle personer uden konkret kendskab til sagen, tager det helt naturligt noget tid inden agterskrivelsen finder vej til rette modtager i organisationen, nemlig skatteafdelingen i [by4]. Det skal bemærkes, at der er tale om et stort revisionshus med mange ansatte og et stort antal sager.
Vi fastholder derfor, at agterskrivelsen også af denne grund ikke kan anses for at være afsendt inden for fristerne, da en rettidig afsendelse naturligt må forudsætte, at skrivelsen fremsendes til rette adresse og ikke til en forkert adresse, hvorefter den skal videresendes til rette modtager.
Der har i øvrigt undervejs frem til dette været en hel del kommunikation - så det var SKAT ikke i tvivl om, at [virksomhed6] [by4]kontoret var rette sted.
For så vidt angår Skattestyrelsens udtalelse skal vi bemærke, at de i forlængelse af deres redegørelse for, hvorfor de er af den opfattelse, at fristerne er overholdt, skriver:
"Det bemærkes også, at vurderingen af spørgsmålet om ugyldighed, tager udgangspunkt i en væsentlighedsvurdering. Ugyldighed forudsætter således, at den/de omhandlede fejl (1) er generelt væsentlige og (2) er konkret væsentlige."
Dette må forstås således, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der skal foretage en væsentlighedsvurdering i relation til fristoverskridelsen.
Vi skal derfor gøre opmærksom på, at en fristoverskridelse ikke udgør en sagsbehandlingsfejl, hvor der skal foretages en væsentlighedsvurdering.
Manglende overholdelse af varslings- og ansættelsesfristerne vil altid medføre en afgørelses ugyldighed, uanset hvor minimal en overskridelse, der er tale om.
Dette er en kompetenceforskrift - når man henser til forslag/varsling op imod tidsfristafgrænsningen i skatteforvaltningsloven - og sådanne er fejl altid væsentlige.
Sagstilskæring
Det indikerer en manglende forståelse for processen i forbindelse med Skattestyrelsens 1. instansbehandling og de ressourcer der er forbundet hermed, når Skatteankestyrelsen henviser til, at Skattestyrelsen ikke må undlade at afdække forhold, men at der tilsyneladende ikke er grænser for, hvor langt Skattestyrelsen må gå i relation til at afdække forhold, der er irrelevante.
Der er tale om spild af ressourcer for vores klient, når Skattestyrelsen forfølger forhold, hvor fristen ikke kan overholdes. Derudover er det selvsagt yderst uhensigtsmæssigt, når sagsoplysningen undervejs både fra vores og Skattestyrelsens side tilrettelægges efter, at der er tale om en momssag, når sagsbehandleren herefter i sidste nede vælger af "lave det om" til en skattesag.
Driftsomkostninger
Vi skal indledningsvist gøre opmærksom på, at vi er meget uforstående overfor, at der nægtes fradrag for en række udgifter, som alle er anerkendt momsmæssigt. Der er tale om naturlige og sædvanlige driftsudgifter.
Udgifter på samlet 25.121 kr.
Vi skal indledningsvist henvise til, at dansk bevisret også rummer plads til sandsynliggørelse som en del af en dokumentation for afholdelsen af fradragsberettigede udgifter. Der er ikke krav om formal-beviser i dansk administrative praksis og retspraksis.
Det er derfor vores klare opfattelse, at der som minimum skal indrømmes fradrag efter skøn i tilfælde, hvor der foreligger en sådan tilstrækkelig sandsynliggørelse.
Skattestyrelsen henviser flere steder i sin udtalelse til forhold, som de ikke anser for dokumenteret og overser dermed fuldstændig, at en sandsynliggørelse er tilstrækkeligt.
Skattestyrelsen henviser endvidere til at vores klient skulle have afgivet skiftende forklaring, uden dog at komme med et eneste eksempel herpå. Vi skal gøre det fuldstændig klart, at vi ikke er enige i, at der skulle være afgivet skriftende forklaringer.
Skatteankestyrelsen henviser i begrundelsen i indstillingen til, at formålet med afholdelsen af udgifterne, herunder til billeje ikke er dokumenteret. Dette er fuldt ud sandsynliggjort, både ved forklaringer om besøg på en fabrik m.v. samt henset til at netop er tale om udgifter til rejser/besøg på steder, hvor vores klient havde forretningsmæssige samarbejdspartnere m.v.
Skatteankestyrelsen stiller så strenge krav til sandsynliggørelsen, at kravet reelt bliver til et krav om fuld og konkret dokumentation og Skatteankestyrelsen anerkender dermed reelt ikke muligheden for blot at sandsynliggøre formålet med afholdelsen af udgiften.
Udgifter på samlet 43.493 kr.
Skatteankestyrelsen henviser til, at det afgørende er, hvem der har den retlige forpligtigelse til at afholde en udgift. Det fremgår dog ikke, hvad dette krav udledes af. Det har aldrig været et krav i dansk skatteret, at man alene har fradrag for udgifter, som man har en retlig forpligtigelse til at afholde.
Vi må derimod medgive Skatteankestyrelsen, at det er korrekt, at fradragsretten er betinget af, at der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde den pågældende udgift.
Det udgør derfor en fuldstændig misforståelse og simplificering af faktum, når Skatteankestyrelsen i indstillingen lægger afgørende vægt på, at "[virksomhed2] ApS ikke havde et produkt at sælge", hvilket fremstår som om Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der slet ikke har fundet nogen reel driftsmæssig aktivitet sted i [virksomhed2] ApS. Dette er på ingen måde korrekt.
[virksomhed2] ApS's aktivitet bestod i finansiering af produktion af LED-lamperne. Der var tale om finansiering af første ordre mod en deling af et fremtidig overskud og erhvervelse af rettigheder til fremtidig produktion.
[...] ApS skulle sælge LED-lamper i Europa, via en engelsk detailkæde og skulle modtage salgsprovision, når ordren var leveret til kunden.
Det er derfor tydeligt, at det er en helt fejlagtigt måde at anskue forholdene på, at [virksomhed2] ApS ikke skulle have en aktuel driftsmæssig begrundelse for, at afholde de i sagen omhandlede udgifter, herunder er det selvsagt helt naturligt, at selskabet som led i salgsbestræbelserne afholder til udgifterne til [virksomhed19] og øvrige udgifter til markedsføringsmateriale eller med Skatteankestyrelsens formulering udgifter til formidlingen af produktet.
Skatteankestyrelsen har efter officialmaksimen pligt til at oplyse sagen sagligt og objektivt og til at trække alle forhold frem i sagen, således at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag.
Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at det er [virksomhed1] ApS, der er rette omkostningsbærer.
Dette er helt sikkert ikke korrekt og er et udsagn helt i strid med fakta - idet [virksomhed2] ApS havde en klar interesse i forretningen var kørerende, herunder en interesse i at bevare en god forbindelse til eksisterende og eventuelle fremtidige samarbejdspartnere samt deres position på markedet.
[virksomhed2] ApS der er salgsselskab og som i efteråret 2012 landet en ordre på 300 mio. kr. fra engelsk byggekæde.
Det er ret beset den samme fejlagtige opfattelse som SKAT lagde til grund ved forslag af 12. maj 2016, hvor SKAT var af den opfattelse at selskabets aktivitet alene var udlåns virksomhed. Som bekendt er dette forslag frafaldet og virksomhedens aktivitet anerkendt.
Det strider mod korrekt sagsoplysning og officialprincippet - at komme med bevisformodninger som sket.
Såfremt [virksomhed1] ApS - mod forventning - er at anse for rette omkostningsbærer, har [virksomhed2] ApS tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] ApS har ikke givet tilskud til [virksomhed1] ApS.
Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens kvalifikation af, at udgiften skal anses som tilskud.
Skatteankestyrelsen skal anerkende vores subsidiære påstand om tab på fordring, såfremt [virksomhed1] ApS anses som rette omkostningsbærer.
Det fremstår som manglende forretningsmæssig forståelse, når Skatteankestyrelsen angiveligt mener, at vores klient skulle have afholdt udgifter, som de ikke skulle have nogen som helst forretningsmæssig fordel ud af at afholde - og dermed driftsmæssige begrundelse fr at afholde. Det har ganske enkelt klart formodning imod sig, at vores klient skulle vælge at afholde udgifter uden noget, som helst formål med dette.
Derudover tillægger Skatteankestyrelsen det ingen betydning, at der er tale om helt sædvanlige driftsudgifter, hvilket selvsagt er med til at sandsynliggøre, at der er tale om udgifter, der er afholdt med en driftsmæssig begrundelse.
Skatteankestyrelsens indstilling er særligt overraskende for så vidt angår [person5]s rejseudgifter, idet Landsskatteretten i sagen med j.nr. [sag1] for [person5], netop har anerkendt, at [person5] har foretaget rejsen på vegne af [virksomhed2] ApS.
Begrundelsen hvorefter betalingen af [person5]s rejseudgifter skal anses for økonomisk støtte til [virksomhed1] ApS/[virksomhed10] er ulogisk, henset til at [person5] netop virkede som konsulent for [virksomhed2] ApS og ikke for hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed10].
Vi skal i øvrigt, som allerede påpeget i ovenstående afsnit henvise til, at dansk bevisret også rummer plads til sandsynliggørelse som en del af en dokumentation for afholdelsen af fradragsberettigede udgifter.
(...)
Afsluttende bemærkninger
Vi fastholder vores begæringer af retsmøde i sagerne, jf. Skatteforvaltningslovens § 44.
Grundet ovennævnte må sagen reelt tilbage til sagsforberedelse, da den er forkert belyst."
Retsmøde
På retsmødet gennemgik repræsentanten sammen med klageren sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen. Repræsentanten fremlagde endvidere en ekstrakt af bilagssamling med Landsskatterettens afgørelse for [person5] (sagsnummer [sag1]) samt ekstern dokumentation.
Repræsentanten fremsatte påstand om, at udlæg af 172.495,08 kr. i forbindelse med Landsskatterettens tidligere afgørelse for [person5] (sagsnummer [sag1]) skal føres til fradrag hos [virksomhed2] ApS, i det fradraget ikke tidligere har været inddraget.
Repræsentanten oplyste, at påstanden ikke tidligere har været fremsat overfor SKAT (i dag Skattestyrelsen) eller Skatteankestyrelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Agterskrivelse og sagstilskæring
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Skatteforvaltningslovens § 20 er en afsendelsesregel. Det afgørende er således, at agterskrivelsen er afsendt. Der kan henvises til SKM2005.77.HR, hvor Højesteret fandt, at bestemmelsens ordlyd alene vedrører fristen for afsendelse, mens der ikke er fastsat en frist for, hvornår varslet skal være kommet frem.
SKATs ændringer vedrører ansættelsen af indkomståret 2013 for [virksomhed2] ApS.
Fristen for varsel for indkomståret 2013 er den 1. maj 2017, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.1.
Det fremgår af fremlagte screendump fra SKATs sagsbehandlingssystem SkatLigning, at brevet med agterskrivelsen er dateret og udskrevet den 1. maj 2017. Det fremgår endvidere, at KMD, der driver SKATs sagsbehandlingssystem SkatLigning, har oplyst, at agterskrivelsen er udskrevet og låst den 1. maj 2017 kl. 09:59:44. SKAT har yderligere redegjort for postforsendelsesrutinen, hvor [posten] dagligt afhenter udgående post efter kl. 13.15 fra det fælles postrum ved [Skattecentret].
På grundlag af SKATs skriftlige redegørelse og fremlagte dokumentation finder Landsskatteretten det derfor godtgjort, at agterskrivelsen er afsendt og varslet rettidigt senest den 1. maj 2017, og at ansættelsen ved SKATs afgørelse af 7. juli 2017 ligeledes er foretaget rettidigt.
At agterskrivelsen er modtaget hos [virksomhed6] på [by1] og ikke i [by4], får ikke afgørende betydning, idet brevet overordnet set er sendt til repræsentantens (daværende) arbejdssted [virksomhed6].
Repræsentanten gør herudover gældende, at SKAT ikke har overholdt sine egne interne regler for sagstilskæring, ved først at påbegynde en momssag og derefter en skattesag. Det er ifølge repræsentanten usaglig forvaltningsretlig prøvelse behæftet med retlige mangler.
Landsskatteretten finder, at det af repræsentanten anførte vedrørende SKATs interne retningslinjer for sagstilskæring, ikke kan anses for at medføre ugyldighed.
Driftsomkostninger:
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 3, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anvendelse.
Udgifter på samlet 25.121 kr.:
Af bogføringslovens § 5 fremgår, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne.
For så vidt angår bilag 307, 319, 320 og 330, kan retten konstatere, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgifterne. Selskabets kontokort, hvor de enkelte udgifter ses bogført, anses for et internt bilag, der ikke kan tjene som dokumentation for retten til fradrag.
Der er således ikke fremlagt anden dokumentation, der taler for, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, hvorfor retten ikke finder det tilstrækkelig godtgjort, at udgifterne kan anses for fradragsberettiget.
Retten finder heller ikke repræsentantens forklaringer om udgifterne for konkret at sandsynliggøre, at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af udgifterne. Retten bemærker særligt vedrørende bilag 319, at det er oplyst, at [person2] har deltaget i rejsen i februar 2013, men det er først efterfølgende i oktober 2013, at han tiltræder som direktør i selskabet, herunder at han har oplyst, at han ikke har været involveret i driften forud for dette.
For så vidt angår bilag 338 vedrører denne en betalingspåmindelse, hvoraf fremgår, at fakturaen er udstedt til og betalt af selskabet [virksomhed12]. Retten finder det derfor ikke dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget omkostning, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten hos [virksomhed2] ApS.
For så vidt angår bilag 317, der vedrører billeje i Frankrig for [person1] i februar 2013, taler dette ikke for, at der er tale om en fradragsberettiget omkostning, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, til hvilket formål udgiften er afholdt.
Det anses derfor ikke for godtgjort, at bilag 317 vedrører billeje for fotograf [person7], [person5] og [person2]. [person2] har oplyst, at han først er tiltrådt som direktør i slutningen af 2013 og derfor ikke har været involveret i driften før dette.
For så vidt angår bilag 334, der vedrører billeje i Frankrig for [person5] i marts 2013, taler dette ikke for, at der er tale om en fradragsberettiget omkostning, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er ikke tilstrækkelig dokumenteret, til hvilket formål udgiften er afholdt, og der er ikke fremlagt dokumentation for besøg på fabrikken som f.eks. forudgående aftale med fabrikken. Det er herudover rettens opfattelse, at [person5], i kraft af han ifølge [person1] var ulønnet i forbindelse med arbejde for [virksomhed2] ApS, skærper bedømmelsen af, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, når [person5] ikke umiddelbart ses tilknyttet [virksomhed2] ApS, og at aftalerne er indgået mundtligt.
Retten finder heller ikke repræsentantens forklaringer om bilag 317 og 334 for konkret at sandsynliggøre, at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af udgifterne.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt på samlet 25.121 kr. for indkomståret 2013.
Udgifter på samlet 43.493 kr.:
Der er kun fradragsret for de udgifter, der vedrører selskabets egen erhvervelse af indkomst. Omkostninger skal derfor henføres til det selskab, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen. Det er en betingelse for fradrag, at der kan påvises en aktuel driftsmæssig begrundelse for dispositionen, som ligger inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.
Repræsentanten har forklaret, at [virksomhed3] ApS stiftede [virksomhed2] ApS med det formål at sælge custommade LED-lamper til store retailkæder i Europa. [virksomhed2] ApS udsteder en konvertibel obligation på 10 millioner kroner som likviditet til indkøb til produktion af LED-lamper.
Retten kan konstatere, at der ikke findes skriftlige aftaledokumenter mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS, herunder datterselskabet [virksomhed10]. Retten kan desuden konstatere, at det var [virksomhed1] ApS, der havde rettighederne og produktionsfaciliteterne, og som producerede LED-lamperne. Det er over for [virksomhed1] ApS, at ordrerne af LED-lamperne blev afgivet, og senere blev videregivet til [virksomhed10]. Det var [virksomhed1] ApS, der fakturerede kunden for ordren. [virksomhed1] ApS indkøbte selv materialerne og fik således omkostningerne hertil dækket af [virksomhed2] ApS, som stillede likviditet til rådighed for [virksomhed1] ApS. Der er herudover oplyst, at det var [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] ApS, der havde den løbende kontakt til kunden.
[virksomhed2] ApS havde ikke de nødvendige patenter og havde ikke opstartet egen produktion.
[virksomhed2] ApS havde ikke et produkt at sælge, idet selskabet ikke anses for at have fremstillet de omtalte LED-lamper og var ikke retligt forpligtet til at afholde omkostningerne, der fulgte med ordrerne af LED lamperne, idet det var [virksomhed1] ApS, herunder [virksomhed10], der var retligt forpligtet og dermed rette omkostningsbærer.
Selskabet har herudover oplyst, at samarbejdet med [virksomhed1] ApS blev afbrudt ultimo 2012, og at man i december 2012 var vidende om, at [virksomhed1] ApS var under lukning. [virksomhed2] ApS var derfor bekendt med [virksomhed1] ApS nødlidende situation på dette tidspunkt.
I forhold til udgiftsbilagene 309, 310, 324-328, 329 og 341-345 på samlet 14.114,89 kr. fra [virksomhed19] har repræsentanten oplyst, at udgiftsbilagene dækker over forskellige lysberegninger og udarbejdelse af 3D modeller til anvendelser i f.eks. brochurer og tilbudsgivning.
I forhold til udgiftsbilag 373, som vedrører en udgift for markedsføringsmateriale på 10.200 kr. ekskl. moms, fremgår logoet "[virksomhed1]" af bilaget.
Det er rettens opfattelse, at de ovennævnte udgifter kan henføres til selve formidlingen af produktet og dermed til [virksomhed1] ApS som producent og sælger af LED-lamperne. Udgiften anses for at være økonomisk støtte ydet til [virksomhed1] ApS/[virksomhed10], som dermed ikke har tilknytning til [virksomhed2] ApS´ indkomsterhvervelse og derfor ikke er fradragsberettiget.
I forhold til udgiftsbilag 311 på 5.142 kr., vedrører dette køb af flybilletter for [person5] i starten af februar 2013 fra [by3] til [England] og retur. Retten finder ud fra en isoleret vurdering af bilaget alene, som udelukkende er stilet til [person5], at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning for [virksomhed2] ApS. [person5]s redegørelse om formålet med rejsen til [England] i starten af februar 2013 sammenholdt med Landsskatterettens tidligere afgørelse om, at der i forbindelse med rejsen var tale om et udlæg på 172.495,08 kr. for [virksomhed2] ApS, er relevant ved vurderingen af, om udgiften på 5.142 kr., kan anses som en fradragsberettiget driftsomkostning. Det er dog rettes opfattelse, at udgiften knytter sig til udbedring og omkostningsdækning. Uanset at [person5] har foretaget rejsen på vegne af [virksomhed2] ApS, anses udgiften for at have karakter af økonomisk støtte ydet til [virksomhed1] ApS/[virksomhed10], som var ansvarlig for produktionen og de fejl og mangler, der opstod i forbindelse med LED-lampen. Der er derfor ikke tale om en rejse, der har tilknytning til [virksomhed2] ApS, som kan anses for at være en fradragsberettiget driftsomkostning afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
I forhold til udgiftsbilag 312 er der ikke fremlagt dokumentation for udgiften, som udelukkende fremgår af selskabets kontokort. Ifølge repræsentanten er det en hoteludgift for [person5]. Det fremgår af en bekræftelse fra [virksomhed23], at indtjekningen er foretaget på Courthouse Hotel den 3. februar 2013 for [person1]. Retten bemærker, at selskabets kontokort, hvor de enkelte udgifter ses bogført, anses for et internt bilag, der ikke kan tjene som dokumentation for retten til fradrag, og repræsentantens forklaring synes ikke at stemme med det, der bekræftes af [virksomhed23]. Der foreligger derfor ikke en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, hvorfor retten ikke finder det tilstrækkelig godtgjort, at udgiften kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
I forhold til udgiftsbilag 347 dækker den samlede udgift på 6.657 kr. over 2 flyrejser i april 2013 med henholdsvis [virksomhed24] og [virksomhed25]. Retten bemærker, at bilaget fremlagt for flybilletten fra [virksomhed25] tilsyneladende er en reservationsbekræftelse og ikke en endelig booking. Det fremgår, at reservationen var gældende frem til den 17. april 2013, og idet den fremlagte reservation er udskrevet den 14. april 2013, anser retten ikke dette bilag for at være en bekræftelse på, at rejsen er endeligt bestilt og betalt. Retten hæfter sig særligt ved, at begge flyrejserne er udstedt til [person2], og at der af selskabet [virksomhed2] ApS er udfyldt en rejseafregning for [person2], som er både underskrevet og godkendt af [person2] den 16. april 2013. Dette til trods for, at han selv skriftligt har redegjort for, at han først tiltrådte [virksomhed2] ApS i oktober 2013 og derfor ikke har været involveret i driften før dette tidspunkt. Retten finder derfor ikke, at bilagene og forklaringerne stemmer overens, hvorfor udgiften ikke kan anses for at være afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
I forhold til bilag 358 på 1.350,19 kr. vedrørende hotelophold i Frankrig i februar 2013 for [person1] og bilag 365 på 1.757 kr. vedrørende [virksomhed24]-flybilletter til [Østrig] i september 2013 for [person1] finder retten, at disse rejser er afledt af den fortsatte finansiering og økonomiske støtte, som [virksomhed2] ApS har ydet [virksomhed1] ApS/[virksomhed10], hvorfor udgiften ikke kan anses for at være afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
I forhold til bilag 303 på 2.760,21 kr. fremgår det af mailkorrespondance, at der er tale om en donation til velgørenhed, som [person5] yder på vegne af "[virksomhed1]" i januar 2013. Retten finder, at det ikke står klart, om donationen stammer fra [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS, idet der af mailkorrespondancen kun fremgår "[virksomhed1]". Det er dog rettens opfattelse, at uanset om donationen måtte være sket gennem [virksomhed2] ApS, at donationen er afledt af den fortsatte finansiering og økonomiske støtte, som [virksomhed2] ApS har ydet [virksomhed1] ApS/[virksomhed10], hvorfor udgiften ikke kan anses for at være afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Det af repræsentanten anførte om, at [virksomhed2] ApS må have opnået fradrag for tab på fordring for de udgifter, hvor [virksomhed1] ApS er anset for at være rette omkostningsbærer, kan ikke føre til andet resultat. Retten finder, at den økonomiske finansiering og støtte ydet af [virksomhed2] ApS med rette kan anses for et tilskud, der ikke er fradragsberettiget, herunder særligt, at [virksomhed2] ApS allerede i 2012 var bekendt med, at [virksomhed1] ApS var økonomisk nødlidende. Retten finder ikke, at der er omstændigheder, som taler for, at der foreligger et låneforhold.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt på samlet 43.493 kr. for indkomståret 2013.
Repræsentanten har under retsmødet fremsat påstand om, at udlæg af 172.495,08 kr. i forbindelse med Landsskatterettens tidligere afgørelse for [person5] (sagsnummer [sag1]) skal føres til fradrag hos [virksomhed2] ApS. Påstanden er ikke en del af SKATs afgørelse (den påklagede afgørelse), og har ikke tidligere været fremsat overfor hverken SKAT (i dag Skattestyrelsen) eller Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten kan kun behandle klager over trufne afgørelser jf. skatteforvaltningslovens § 11.
Landsskatteretten kan derfor i nærværende sag ikke behandle repræsentantens nye fremsatte påstand, da der ikke foreligger en førsteinstans afgørelse herom.
Landsskatteretten henviser derfor til, at der rettes henvendelse til Skattestyrelsen om anmodning om genoptagelse i første instans.