Kendelse af 09-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 16. januar 2014, og drev virksomhed som underentreprenør med levering af arbejdskraft til andre virksomheder.

Ifølge aftale blev selskabets anparter pr. 1. september 2015 solgt. Af aftalen fremgik bl.a., at selskabets købesum blev fastsat til 25.000 kr. Af tillæg til overdragelsesaftalen fremgik bl.a., at køber indestod for alle transaktioner i selskabet pr. 1. februar 2016.

Klageren tiltrådte som direktør i selskabet den 1. september 2015. Selskabet oprettede en erhvervskonto den 3. september 2015.Klageren udtrådte af direktionen den 14. september 2015. Klageren havde fuldmagt til selskabets konto i fra september 2015 til februar 2016, hvor kontoen blev afsluttet.

SKAT konstaterede i forbindelse med kontrol af selskabet, at klageren ifølge kassekvitteringer havde hævet kontant 340.000 kr. fra selskabets konto ved følgende hævninger ifølge kassekvitteringer:

Selskabet var ikke registreret som arbejdsgiver.

Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret af 6. februar 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 340.000 kr. for indkomståret 2016.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”...

I forbindelse med kontrol af [virksomhed1] ApS har SKAT konstateret, at selskabet har drevet virksomhed som underentreprenør, hvor der er leveret arbejdskraft til andre virksomheder.

[virksomhed1] ApS er imidlertid ikke registreret som arbejdsgiver, hvorfor selskabet ikke har angivet lønninger samt A-skat og AM-bidrag til SKAT.

SKAT har ved kontrollen konstateret, at du har hævet 340.000 kr. fra [virksomhed1] ApS bankkonto, jf. vedlagte kassekvitteringer fra [finans1].

Det skal hertil bemærkes, at du, ifølge oplysninger fra [finans1], har haft fuldmagt til [virksomhed1]

ApS konto i perioden september 2015 til februar 2016, hvor kontoen afsluttes. Dette uagtet at du er udtrådt som direktør pr. 14. september 2015.

SKAT har ingen sikkerhed for, hvad kontanthævninger er anvendt til. Men henset til at du, ifølge foreliggende oplysninger, har haft kontrollen over selskabets konto, så må det ligges til grund, at du har haft rådighed over disse kontanthævninger.

SKAT anser herefter udbetalingerne fra [virksomhed1] ApS som løn til dig.

Henset til at [virksomhed1] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver må det formodes, at der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag af udbetalingerne.

Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

SKAT har vurderet, at opkrævningen af A-skat og AM-bidrag for så vidt angår udbetalingerne til navngivne personer, skal opkræves hos lønmodtagerne, Jf. kildeskattelovens § 68.

Det er SKATs opfattelse, at du skal forhøjes med 340.000 kr. i skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

I mail af den 9. juni 2017 anfører advokat [person1], at "det kan ikke anerkendes, at der tale om lønindkomst".

I mail af den 14. juni 2017 fremsendes yderligere begrundelse for, at udbetalingen fra [virksomhed1] ApS til dig ikke skal anses for at være løn, jf. nedenfor.

De dispositioner, der giver grundlag for at SKAT at påstå, at der foreligger lønindkomst pa henholdsvis 201.200 kr. og 340.000 kr., hos mine klienter, er udtryk for parkering af penge. Der var vanskeligheder med at få en erhvervskonto. Derfor var det nødvendigt at foretage nogle betalinger via mine klienters private konti.

Vedhæftet er bl.a. aftale om overdragelse af anparter i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] samt udskrift fra CVR på Virk på [virksomhed1] ApS under konkurs.

SKAT skal hertil bemærke, at vi ikke finder at der er fremkommet nye oplysninger, som kan ændre vores opfattelse af, at hævningerne fra [virksomhed1] ApS konto må anses for at være løn.

I indsigelsen til SKATs forslag anføres det, at der alene er udtryk for parkering af penge, og at dette skyldes at der var vanskeligheder med at få en erhvervskonto. Det var derfor nødvendigt at foretage nogle betalinger via din private konto.

Til dette skal det i første omgang anføres, at selskabet - ifølge SKATs oplysninger - har oprettet en erhvervskonto pr. 3. september 2015, hvorfor påstanden om at du har anvendt din private konto grundet vanskeligheder med at få en erhvervskonto ikke synes sandsynlig.

Derudover skal det bemærkes, at kontanthævningerne sker i perioden 11. januar 2016 - 5. februar 2016 og ifølge SKATs oplysninger er du udtrådt som direktør pr. 14. september 2015, hvorfor det synes usædvanligt, al du skulle stille din private konto til rådighed overfor [virksomhed1] ApS i 2016.

I mail af den 14. juni 2017 er endvidere vedhæftet aftale om overdragelse af anparter i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Af den fremsendte aftale kan det ses, at selskabet overdrages pr. 1 september 2015 til [person2], hvorfor del synes usandsynligt, at du skulle have afholdt selskabets udgifter via din private konto.

Det skal endvidere bemærkes, at påstanden om at det var nødvendigt al foretage nogle betalinger via din private konto ikke er underbygget med dokumentation for at der er afholdt udgifter på vegne af [virksomhed1] ApS. Der er kun vedhæftet aftale om overdragelse af anparter i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] samt en udskrift fra CVR på Virk på [virksomhed1] ApS under konkurs.

SKAT fastholder, at det er vores opfattelse, at du skal forhøjes med 340.000 kr. i skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

...”

SKAT har ved udtalelse af 28. november 2017 bl.a. anført:

”...

SKAT skal præcisere, at [person3] har hævet 340.000 kr. fra [virksomhed1] ApS bankkonto, jf. kassekvitteringer.

Der er ikke tale om overførsler til [person3]s private konto, hvorefter de – som anført i begrundelse i mail af den 14. september 2017 fra [person1], advokat – er hævet kontant.

I den forbindelse skal det bemærkes, at [person3] er udtrådt som direktør pr. 14. september 2015 – dog har [person3], ifølge oplysninger fra [finans1], fuldmagt til [virksomhed1] ApS konto i perioden september 2015 til februar 2016, hvor kontoen afsluttes.

SKAT fastholder afgørelse af den 7. august 2017 – og der henvises i øvrigt til SKATs begrundelse i afgørelse af den 7. august 2017.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes til 0 kr.

Af klageren fremgår:

”...

Herved påklages SKATs afgørelse af d. 26/6-17 vedr. indkomståret 2016 for [...].

Det samme er tilfældet for SKATS afgørelse afd. 7/8-17 vedr. indkomståret for [person3] cpr. [...].

I begge tilfælde forhøjes lønindkomst - felt 202 - med henholdsvis [...] kr. og 340.000 kr.

Begrundelse:

Det fastholdes, at der er tale om "parkering" af midler.

Mine klienter havde problemer med deres banks forvaltning af deres konti, hvorfor det - i den form for virksomhed, der blev udøvet - var nødvendigt, at indsætte midlerne på de pågældende konti og derefter foretage kontante hævninger.

Midlerne er gået til driftsudgifter, anskaffelses af anlægsaktiver, m.v.

De to afgørelser er vedhæftet.

Der ønskes møde med rettens konto, hvor jeg bl.a. ønsker at drøfte dokumentationskrav.

Ved sagens afgørelse ønskes foretræde for Landsskatterettens medlemmer.

Der sendes samtidig kopi til SKAT, idet der herved anmodes om henstand for betalingen af skatten af de foretagede forhøjelser.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det kan udledes af Højesterets dom, offentliggjort som SKM2011.208.HR, at en skatteyders indkomst kan forhøjes, hvis det konstateres, at en skatteyder har haft skattepligtige indtægter, som ikke er selvangivet.

Ved SKM2018.310.ØLR fandt Østre Landsret, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at en pengeoverførsel, der var tilgået skatteyderens personlige bankkonto, var skattefri indkomst for skatteyderen. Skatteyderens forklaring om, at indsætningen var et lån til skatteyderens firma, samt at skatteyderen blot havde stillet sin konto til rådighed, kunne ikke føre til, at beløbet ikke var skattepligtig indkomst for klageren.

Ved SKM2019.250.ØLR fandt landsretten, at skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, der gennem en årrække var blevet indbetalt på skatteyderens private konto. Landsretten fandt – blandt andet henset til, at der ikke sås at kunne være en lovlig forretningsmæssig begrundelse for indbetalingerne – at der måtte stilles strenge krav til beviset for, at pengene ikke var skatteyderens, eller at der var tale om et lån eller en gave.

Selskabet var ikke registreret som arbejdsgiver. Selskabet oprettede en erhvervskonto den 3. september 2015. Klageren fratrådte som direktør i selskabet den 14. september 2015. I perioden fra den 22. januar 2016 til den 5. februar 2016 hævede klageren i alt 340.000 kr. fra selskabets konto.

Klageren har forklaret, at der var problemer med bankens forvaltning af ”deres konti”, hvorfor det var nødvendigt at indsætte pengene på klagerens konto. Der var tale om parkering af midler. Pengene blev ifølge klageren anvendt til selskabets driftsudgifter, anskaffelse af anlægsaktiver m.v.

Klageren har ikke redegjort uddybende for hvilke problemer, der var forbundet med at forvalte selskabets erhvervskonto. Klagerens forklaring er endvidere ikke underbygget af objektive kendsgerninger, f.eks. materiale fra banken, korrespondance mellem klageren og banken eller lignende, der godtgør, at der var problemer med bankens forvaltning af deres konti. Klageren har ikke godtgjort, at beløbene, som hun hævede kontant fra selskabets konto, blev holdt adskilt fra klagerens øvrige økonomi, ikke var tiltænkt hende, og at hun alene disponerede over disse beløb på vegne af selskabet med henblik på at afholde driftsomkostninger på selskabets vegne. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifter afholdt for selskabet.

Klageren har herefter ikke ved hendes forklaring godtgjort, at de foretagne kontante hævninger fra selskabets konto i indkomståret 2016 er skattefri indkomst for klageren.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.