Kendelse af 08-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 16. januar 2014, og drev virksomhed som underentreprenør med levering af arbejdskraft til andre virksomheder. Selskabet oprettede en erhvervskonto den 3. september 2015.

Klageren indtrådte som direktør i selskabet den 29. juli 2014. Han fratrådte den 1. september 2015 som direktør, for herefter at genindtræde i direktionen den 14. september 2015. Klageren fratrådte som direktør i selskabet den 1. oktober 2015.

SKAT konstaterede i forbindelse med kontrol af selskabet, at der var udbetalt i alt 201.200 kr. til klagerens private konto mellem den 5. januar 2016 og den 2. februar 2016, fordelt på følgende overførsler:

Klageren var ikke registreret med en aktiv momsregistrering (enkeltmandsvirksomhed), og selskabet var ikke registreret som arbejdsgiver.

Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret af 6. februar 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 201.200 kr. for indkomståret 2016.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”...

I forbindelse med kontrol af [virksomhed1] ApS har SKAT konstateret, at selskabet har drevet virksomhed som underentreprenør, hvor der er leveret arbejdskraft til andre virksomheder.

SKAT har konstateret, at selskabet [virksomhed1] ApS har udbetalt 201.200 kr. til din konto.

Ifølge SKATs oplysninger er du ikke registreret med en aktiv momsregistrering (enkeltmandsvirksomhed) og pengene er overført til din private konto.

[virksomhed1] ApS er imidlertid ikke registreret som arbejdsgiver.

Henset til at [virksomhed1] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver må det formodes, at der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag af udbetalingerne.

Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

SKAT har vurderet, at opkrævningen af A-skat og AM-bidrag for så vidt angår udbetalingerne til navngivne personer, skal opkræves hos lønmodtagerne, jf. kildeskattelovens § 68.

Det er SKATs opfattelse, at du skal forhøjes med 201.200 kr. i skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

I mail af den 9. juni 2017 anfører advokat [person1], at "det kan ikke anerkendes, at der tale om lønindkomst''.

I mail af den 14. juni 2017 fremsendes yderligere begrundelse for, at udbetalingen fra [virksomhed1] ApS til dig ikke skal anses for at være løn, jf. nedenfor.

De dispositioner, der giver grundlag for at SKAT at påstå, at der foreligger lønindkomst på henholdsvis 201.200 kr. og 340.000 kr., hos mine klienter, er alene udtryk for parkering af penge. Der var vanskeligheder med at få en erhvervskonto. Derfor var del nødvendigt at foretage nogle betalinger via mine klienters private konti.

Vedhæftet er bl.a. 6 stk. overførsler fra [virksomhed1] ApS til din private konto.

SKAT skal hertil bemærke, at vi ikke finder at der er fremkommet nye oplysninger, som kan ændre vores opfattelse af, at overførslerne fra [virksomhed1] ApS til din private konto må anses for at være løn.

I indsigelsen til SKATs forslag anføres det, at det alene er udtryk for parkering af penge, og at dette skyldes at der var vanskeligheder med at få en erhvervskonto. Det var derfor nødvendigt at foretage nogle betalinger via din private konto.

Til dette skal del i første omgang anføres, at selskabet - ifølge SKATs oplysninger - har oprettet en erhvervskonto pr. 3. september 2015, hvorfor påstanden om at du har anvendt din private konto grundet vanskeligheder med at få en erhvervskonto ikke synes sandsynlig.

Derudover skal det bemærkes, at overførslerne til din private konto sker i perioden 5. januar 2016 -

2. februar 2016 og ifølge SKATs oplysninger er du udtrådt som direktør pr. 1. oktober 2015, hvorfor det synes usædvanligt, at du skulle stille din private konto til rådighed overfor [virksomhed1] ApS i 2016.

Det skal endvidere bemærkes, at påstanden om at det var nødvendigt at foretage nogle betalinger via din private konto ikke er underbygget med dokumentation for at der er afholdt udgifter på vegne af [virksomhed1] ApS. Der er kun vedhæftet overførslerne fra [virksomhed1] ApS konto til din private konto, men de oplysninger har SKAT allerede.

SKAT fastholder, at det er vores opfattelse, at du skal forhøjes med 201.200 kr. i skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes til 0 kr.

Af klagen fremgår:

”...

Herved påklages SKATs afgørelse af d. 26/6-17 vedr. indkomståret 2016 for [person2]. cpr. [...].

(...)

I begge tilfælde forhøjes lønindkomst - felt 202 - med henholdsvis 201.200 kr. og 340.000 kr.

Begrundelse:

Det fastholdes, at der er tale om "parkering" af midler.

Mine klienter havde problemer med deres banks forvaltning af deres konti, hvorfor det - i den form for virksomhed, der blev udøvet - var nødvendigt, at indsætte midlerne på de pågældende konti og derefter foretage kontante hævninger.

Midlerne er gået til driftsudgifter, anskaffelses af anlægsaktiver, m.v.

De to afgørelser er vedhæftet.

Der ønskes møde med rettens konto, hvor jeg bl.a. ønsker at drøfte dokumentationskrav.

Ved sagens afgørelse ønskes foretræde for Landsskatterettens medlemmer.

Der sendes samtidig kopi til SKAT, idet der herved anmodes om henstand for betalingen af skatten af de

foretagede forhøjelser.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det kan udledes af Højesterets dom, offentliggjort som SKM2011.208.HR, at en skatteyders indkomst kan forhøjes, hvis det konstateres, at en skatteyder har haft skattepligtige indtægter, som ikke er selvangivet.

Ved SKM2018.310.ØLR fandt Østre Landsret, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at en pengeoverførsel, der var tilgået skatteyderens personlige bankkonto, var skattefri indkomst for skatteyderen. Skatteyderens forklaring om, at indsætningen var et lån til skatteyderens firma, samt at skatteyderen blot havde stillet sin konto til rådighed, kunne ikke føre til, at beløbet ikke var skattepligtig indkomst for klageren.

Ved SKM2019.250.ØLR fandt landsretten, at skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, der gennem en årrække var blevet indbetalt på skatteyderens private konto. Landsretten fandt – blandt andet henset til, at der ikke sås at kunne være en lovlig forretningsmæssig begrundelse for indbetalingerne – at der måtte stilles strenge krav til beviset for, at pengene ikke var skatteyderens, eller at der var tale om et lån eller en gave.

Selskabet var ikke registreret som arbejdsgiver. Selskabet oprettede en erhvervskonto den 3. september 2015. Klageren fratrådte som direktør i selskabet den 1. oktober 2015. I perioden fra den 5. januar 2016 til den 2. februar 2016 blev der overført i alt 201.200 kr. fra selskabets konto til klagerens private konto.

Klageren har forklaret, at der var problemer med bankens forvaltning af ”deres konti”, hvorfor det var nødvendigt at indsætte pengene på klagerens konto. Der var tale om parkering af midler. Pengene blev ifølge klageren anvendt til selskabets driftsudgifter, anskaffelse af anlægsaktiver m.v.

Klageren har ikke redegjort uddybende for hvilke problemer, der var forbundet med at forvalte selskabets erhvervskonto. Klagerens forklaring er endvidere ikke underbygget af objektive kendsgerninger, f.eks. materiale fra banken, korrespondance mellem klageren og banken eller lignende, der godtgør, at der var problemer med bankens forvaltning af deres konti. Klageren har ikke godtgjort, at beløbene, der blev overført til klagerens konto, blev holdt adskilt fra klagerens øvrige økonomi, ikke var tiltænkt ham, og at han alene disponerede over disse beløb på vegne af selskabet med henblik på at afholde driftsomkostninger på selskabets vegne. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifter afholdt for selskabet.

Klageren har herefter ikke ved hans forklaring godtgjort, at de foretagne overførsler til klagerens konto i indkomståret 2016 er skattefri indkomst for klageren.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.