Kendelse af 09-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Fradrag for erhvervsmæssig befordring

5.028 kr.

19.164 kr.

19.164 kr.

Befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C

5.166 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1].

Klageren har arbejdsplads på sin bopælsadresse [adresse1] i [by1], og hun afholder kundemøder og undervisning ca. 60 dage om året i lokale på adressen [adresse2] i [by2]. Herudover afholder hun coaching på kundernes adresser forskellige steder i landet.

Klageren har fremlagt kørselsregnskab for indkomståret 2015.

Ifølge kørselsregnskabet har klageren kørt 56 dage fra bopælen til [adresse2] i [by2]. Antal kørte dage mellem klagerens bopæl og lokalerne i [by2] er ubestridt.

SKAT har godkendt den erhvervsmæssige kørsel mellem klageren bopælsadresse og kundernes adresser i 2015. SKAT har anset kørslen mellem klagerens bopæl og lokalerne i [by2] som privat kørsel, jf. ligningslovens § 9 C, og ikke som erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9 B.

s afgørelse

SKAT har anset klagerens befordring mellem bopæl og arbejdspladsen på [adresse2] i [by2] for omfattet af ligningslovens § 9 C i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Befordring kan fratrækkes i virksomhedens resultat som en erhvervsmæssig driftsudgift efter reglerne i statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

Kørsel til sædvanlig arbejdsplads i maksimum 60 dage indenfor 12 måneder, anses som erhvervsmæssig og kan fratrækkes i virksomhedens resultat, det står i ligningsloven § 9B. Kørsel ud til for eksempel kunder og lignende anses for erhvervsmæssig befordring.

Kørsel til samme arbejdssted i mere end 60 dage indenfor løbende 12 måneder, er derimod en privat udgift, der fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag efter reglerne i ligningsloven § 9C.

I dit indsendte kørselsregnskab for 2015 har du dels kørsel til din virksomhedens adresse i 56 dage og dels kørsel til forskellige kunder, hvor du har lavet diverse coaching opgaver.

Du har drevet din virksomhed siden 1. august 2009. Vi mener derfor, at du løbende har mere end 60 arbejdsdage på din virksomhedsadresse indenfor 12 måneder. Derfor kan du ikke fratrække 56 dages kørsel til [adresse2] i [by2] i 2015 efter reglerne i ligningsloven § 9B. Udgiften for de 56 dage kan i stedet for fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag efter reglerne i ligningsloven § 9C.

Afgørelse:

Din revisor skriver, at du har arbejdsplads i dit hjem på [adresse1] i [by1], og at kundemøder og undervisning foregår ca. 60 dage om året på adressen [adresse2] i [by2]. Samtidig mener din revisor, med henvisning til juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.2 godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, at kørsel til en arbejdsplads i løbet af dagen ikke tæller med i 60-dages reglen, idet der er tale om kørsel mellem arbejdspladser.

Ifølge juridisk vejledning afsnit A.C.4.3.3.1.2, er definitionen for en arbejdsplads følgende:

Som udgangspunkt er en arbejdsplads i forhold til LL § 9 B og LL § 9 C et sted, hvor der erhverves en indtægt. Alle former for arbejdspladser, der ikke også er den skattepligtiges bopæl, er omfattet. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår f.eks. kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

Når du arbejder hjemme fra din bopæl, som ifølge definitionen i juridisk vejledning ikke samtidig kan være en arbejdsplads, mener vi ikke, din befordring kommer ind under begrebet ”kørsel mellem arbejdspladser”. Derfor er du omfattet af 60-dages reglen, og din kørsel mellem din bopæl og [adresse2] kan fratrækkes efter reglerne i ligningsloven § 9C, som et ligningsmæssigt fradrag.

Erhvervsmæssig kørsel er fratrukket i regnskabet med 19.164 kr.

I det indsendte regnskab er der fratrukket 56 dage med kørsel til virksomhedens adresse. Der er fratrukket 69 km om dagen.

Erhvervsmæssig kørsel til andre adresser er fratrukket med 1.360 km a 3,70 kr. i alt 5.032 kr.

Du har fratrukket erhvervsmæssig kørsel med 5.223 km

Heraf kørsel til [adresse2] i 56 dage a 69 km i alt3.864 km

Godkendt erhvervsmæssig kørsel i alt 1.359 km

Forhøjelse

Fratrukket kørselsudgift 19.164 kr.

Erhvervsmæssig kørsel godkendes med 1.359 km a 3,70 kr. i alt5.028 kr.

Forhøjelse 14.136 kr.”

SKAT har endvidere fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”Klagen henviser kun til 60 dages reglen, idet revisor mener, der er tale om 2 arbejdspladser, hvor den ene arbejdsplads er hjemmet og den anden er virksomhedens kontoradresse. Der bliver ikke kommenteret på det forhold at:

1 SKAT mener ikke bopælen er en arbejdsplads med henvisning til definitionen i juridisk vejledning afsnit C.C.4.3.3.1.2 og

2 SKAT mener, uanset om der køres over eller under 60 dage, så er kontoret på [adresse2], [by2] [person1]s faste driftssted/arbejdsplads, da det er denne adresse, virksomheden har på sin hjemmeside ”[virksomhed1]”. Dette er også anført i afslaget på genoptagelse.

Vi mener derfor ikke, der er kommet nye oplysninger i indsigelserne, som ændrer vores opfattelse af, at kørsel mellem hjemmet og virksomhedens kontor er en privat kørselsudgift med fradrag efter ligningsloven § 9C, heller ikke selvom [person1] jævnligt vælger at arbejde hjemme.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det erhvervsmæssige kørselsfradrag for indkomståret 2015 forhøjes med 14.132 kr., således at der godkendes et erhvervsmæssigt kørselsfradrag for i alt 19.164 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”(...)

Begrundelse

Reglerne om fradrag for erhvervsmæssig kørsel er reguleret i ligningslovens § 9 B. I bestemmelsen hedder det:

"Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
2. befordring mellem arbejdspladser og
3. befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages­ periode"

Ifølge de administrative anvisninger, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.1, hedder det:

"Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder er erhvervsmæssig.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast, og befordringen dermed for privat.

En skatteyder, der havde arbejdet på samme arbejdsplads i 62 dage, var ikke berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse for de sidste to dage. Den udbetalte godtgørelse for de to dage var skattepligtig, fordi kørsel til arbejdspladsen udover de 60 dage ikke er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 771 LSR.

Perioden på 60 arbejdsdage gælder for befordring direkte mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, hvorimod kørsel til en anden arbejdsplads i løbet af dagen efter reglen om kørsel mellem arbejdspladser ikke tæller med.

Hvis der køres til en arbejdsplads ved arbejdstids begyndelse og fra en anden arbejdsplads ved arbejdstids ophør, tæller en 60-dagesperiode for både dagens første og sidste tur.

Befordringen er hele tiden erhvervsmæssig, hvis der køres fra hjemmet til konstant skiftende arbejdspladser og ikke til samme arbejdsplads i mere end 60 dage. I LL § 9 B er der indsat en formodningsregel i stk. 3 med virkning fra og med indkomståret 2009. Bestemmelsen beskrives nærmere i afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

De 60 dage på en arbejdsplads kan ligge i forlængelse af hinanden eller ligge spredt. Det afgørende er alene, om arbejdet på den enkelte arbejdsplads strækker sig over mere end 60 arbejdsdage. I perioden på 60 arbejdsdage medregnes enhver arbejdsdag uanset længde. Weekender, feriedage, sygedage m.v. medregnes ikke, men afbryder heller ikke perioden. Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast, og befordringen er dermed privat."

Sammenholdt med reglerne i ligningslovens § 9 C er kørsel mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads som udgangspunkt privat kørsel. Hvis arbejdspladsen er "midlertidig" kan kørslen være erhvervsmæssig efter 60-dages-reglen. En midlertidig arbejdsplads er i den sammenhæng en arbejdsplads, som den ansatte højst har kørt til i 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder.

De første 60 arbejdsdage, der køres til en arbejdsplads, vil således altid være erhvervsmæssig kørsel. Det betyder eksempelvis, at det i forbindelse med en nyansættelse er muligt for arbejdsgiver at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde de første 60 arbejdsdage - uanset at der er tale om medarbejder, der ikke forventer at have mere end denne ene faste arbejdsplads. Fra og med arbejdsdag nr. 61, bliver kørslen privat.

Det er kun kørsel direkte mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads, der tæller ved opgørelsen af de 60 dage. Hvis der køres fra den sædvanlige bopæl til flere arbejdspladser i løbet af dagen, er det altså kun kørslen fra bopælen til dagens første arbejdsplads og kørslen fra dagens sidste arbejdsplads tilbage til bopælen, der tæller med. Kørsel til andre arbejdspladser i løbet af dagen (som ikke foregår direkte fra bopælen) tæller derimod ikke med, og vil altid være erhvervsmæssig kørsel mellem arbejdspladser).

60-dages-tællingen skal foretages for hver enkelt arbejdsplads for sig. I den sammenhæng er "en arbejdsplads" alle de steder, hvor man som medarbejder udfører opgaver i arbejdsgiverens tjeneste, eksempelvis det faste arbejdssted, men også ved kundebesøg, leverandørbesøg, et kursussted, en konference eller lignende. Det forhold, at man lejlighedsvis også udfører arbejdet på privatadressen indebærer dog ikke, at dette regnes for et arbejdssted i forhold til 60- dages-reglen.

Som begrundelse for SKATs ændringen af skatteansættelsen, har SKAT anført:

"I dit indsendte kørselsregnskab for 2015 har du dels kørsel til din virksomheds adresse i 56 dage og dels kørsel til forskellige kunder, hvor du har lavet diverse coaching opgaver.

Du har drevet din virksomhed siden 1. august 2009. Vi mener derfor (min understregning), at du løbende har mere end 60 arbejdsdage på din virksomhedsadresse indenfor 12 måneder. Du kan derfor ikke fratrække 56 dages kørsel til [adresse2] i [by2] i 2015 efter reglerne i ligningslovens § 9B. Udgiften for de 56 dage kan i stedet for fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C."

I nærværende sag foreligger der et kørselsregnskab for 2014, 2015 og 2016, der udtrykke viser, at der i 2014, 2015 og 2016 er kørt henholdsvis 43 dage, 56 dage og 53 dage fra bopælen til adressen [adresse2] i [by2].

Det er således dokumenteret, at der ikke er kørt mere end 60 dage fra bopælen til adressen [adresse2] i [by2] i mere end 60 dage inden for hvilken som helst periode på 12 måneder. På denne baggrund ses der ikke at være tvivl om, at der er hjemmel til at foretage fradrag for erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2015 med 14.132 kr.

Den af SKAT foretagne begrundelse ses at være mangelfuld, bl.a. fordi SKAT ikke nærmere redegør for og dokumenterer deres påstand om, at 60 dages reglen ikke er opfyldt. Det er i den forbindelse helt utilstrækkeligt, når [virksomhed2] blot at anfører, at når [person1] har drevet virksomhed siden 2009, så mener de, at hun løbende har mere end 60 arbejdsdage på adressen [adresse2] i [by2].

Sammenfattende er det dokumenteret, at [person1] ikke har kørt mere end 60 dage til adressen [adresse2] i [by2] i en løbende periode på 12 måneder, hvorfor den erhvervsmæssige kørsel skal anerkendes i overensstemmelse med det selvangivne.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Selvstændige erhvervsdrivende kan således fratrække erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
b) Befordring mellem arbejdspladser og
c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, må forstås således, at bestemmelsen sigter til befordring direkte mellem bopælen og den enkelte arbejdsplads, jf. U.2003.2147/2.

Det fremgår af personskattelovens dagældende § 3, stk. 2, nr. 9 (lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013), at udgifter, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 9 B, kan fradrages i den personlige indkomst.

Det må lægges til grund, at klageren har foretaget kørsel direkte mellem bopælen og skiftende arbejdspladser hos forskellige kunder rundt om i landet, samt mellem bopælen og lokalerne i [by2]. Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren ikke har kørt mellem bopælen og samme arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for en forudgående perioden på 12 måneder. Der er herved lagt vægt på, at det er ubestridt, at klageren har kørt mellem bopæl og lokalerne i [by2] i 56 dage i 2015, jf. det fremlagte kørselsregnskab. Landsskatteretten finder ikke, at det kan medføre et andet resultat, at klageren har haft erhvervsmæssig kørsel til andre kunder i 2015.

Kørslen mellem bopælen og arbejdspladsen i [by2] må derfor anses for erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a. Da klageren er selvstændig erhvervsdrivende, kan hun således foretage fradrag i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.