Kendelse af 07-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-10-2021

SKAT har for indkomståret 2013 ikke anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for den del af hans samlede udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1]., som ikke er anset for skattepligtig til Storbritannien.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er britisk statsborger, var i indkomståret 2013 ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Klageren havde skattemæssig status som non-resident i England.

Klageren var omfattet af engelsk lovgivning om social sikring.

For indkomståret 2013 selvangav klageren 60.531 kr. som lønindtægt ved arbejde i udlandet omfattet af ligningslovens § 33 A samt 598.828 kr. som anden udenlandsk personlig indkomst.

Klageren selvangav ikke udenlandsk betalt skat vedrørende lønindkomsten fra [virksomhed1].

Af mail af 5. juli 2005 fra ToldSkat til klageren fremgår bl.a. følgende:

”According to Danish national legislation you will be subject to Full Tax Liability in Denmark if you move to Denmark and take up residence by your fiancée.

However, according to Article 15, paragraph 4 in the Double Taxation Agreement between Denmark and the UK.

“…, remuneration derived in respect of an employment exercised aboard a ship or aircraft in international traffic shall be taxable only in the Contracting State (UK – [virksomhed1]) of which the enterprise operating the ship or aircraft is a resident provided that such remuneration is subject to tax in that Contracting State (UK)”

If your income is subject to tax in the UK and you will continue to pay tax in The UK there will no tax to pay in Denmark on your salary from [virksomhed1].”

Af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT i en tilsvarende sag fremgår bl.a. følgende:

"A non-resident airline pilot who works for a UK based airline is required to declare their full pay and tax details on the employment pages of their UK Self Assessment Income Tax Return (SAITR), they then enter the proportion of that income that has been earned for duties performed outside of the UK into the "Foreign Earnings Not Taxable in the UK" box on that same SAITR effectively resulting in tax only being charged on income earned within the UK. In instances where tax has already been stopped at source on this income, any such claim within an individual SAITR will result in an overpayment of tax which would then be refunded to the individual.

2. As explained above. A non-resident airline pilot employed by a UK based airline who earns income for duties performed both inside and outside of the UK is only liable to tax in the UK on the proportion of that income that is earned for the duties performed within the UK.

3. Please see above.

4. Amounts declared by a non-resident airline pilot at box 12 “Foreign earnings not taxable in the UK” are treated as income earned for duties performed outside of the UK.

(…)"

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt exemptionslempelse af skat af lønindkomst fra det engelske luftfartsselskab [virksomhed1] Ltd., som er optjent ved arbejde udført uden for Storbritannien.

Af forslaget til SKATs afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”(…)

3. Lempelse i den danske indkomstskat, samt fradrag for rejseudgifter og transportudgifter

Den danske skat nedsættes ikke af den indkomst du har oppebåret for flyvning for [virksomhed1] fordi du ikke har dokumenteret at hele indkomsten opfylder den betingelse som defineret i artikel 15 stk. 4, der lyder således:

ARTIKEL VII Artikel 15, stykke 4, i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende: 4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafiki, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

Den del af din løn der ikke er skattepligtig i Storbritannien fremgår af punkt 12 til den engelske selvangivelse der indgår i beløbet ”allowable expenses” punkt 12 benævnes ”Foreign earnings not taxable in the UK” der udgør 58.884,61 £ Sterling ud af 60.151 £ Sterling.

(…)

Lempelse af indkomstskatten i henhold til artikel 22 stk. 2 litra f i aftalen mellem Danmark og Storbritannien:

Vi fastholder, at din skat i Storbritannien er skattepligtig idet omfang flyvningen finder sted inden for det engelske luftrum.

Vi fremsender en kopi af en forespørgsel vi har haft til HMRC i Storbritannien, som bilag 1. Af HMRC`s svar fremgår, at du ikke er skattepligtrig i Storbritannien vedrørende del din af din løn der er indtjent uden for Storbritannien, når du er skattemæssig hjemmehørende i Danmark, hvor du har din hustru på det tidspunkt der er omhandlet i denne afgørelse.

(…)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at skatten af løn fra det engelske luftfartsselskab [virksomhed1]. nedsættes ifølge princippet om exemptionlempelse med progressionsforbehold, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i den dansk-britiske dobbeltbeskatningsaftale om fordeling af beskatningsretten til lønindkomst oppebåret ved arbejde om bord på fly i international trafik.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”(…)

Begrundelse

Jeg gør gældende,

Sagsfremstilling

Min klient var i indkomståret 2013 fuldt skattepligtig i Danmark og hjemmehørende her i henhold til artikel 4 i den dansk-britiske beskatningsaftale. Min klient har oppebåret lønindkomst fra sit arbejde som pilot hos [virksomhed1] for arbejde udført i international trafik med udgangspunkt i [...] lufthavn i [UK]. Arbejde indebar, at min klient forud for tiltrædelse til tjeneste for egen regning fløj til [UK] dagen før første arbejdsdag. Arbejdet er foregået ombord på fly med oversøiske destinationer.

Foruden lønindkomst fra Storbritannien har min klient oppebåret indkomster fra udlejning af to lejligheder beliggende i England samt i mindre omfang fra investering i aktier og depoter. Disse forhold er ikke omfattet af nærværende klagesag.

Denne sag drejer sig om fordeling af beskatningsretten ifølge beskatningsaftalens artikel 15 og om valget af lempelsesform for dobbeltbeskatning i henhold til beskatningsaftalens artikel 22. Det følger af artikel 15, stk. 4, at min klients vederlag ifølge aftalen mellem Danmark og Storbritannien kun kan beskattes i Storbritannien, under forudsætning af, at det er skattepligtigt i denne sidstnævne stat. Bestemmelsens anvendelsesområde afgrænses til personer, som er hjemmehørende i mindst én af de to stater, jf. artikel 1 i beskatningsaftalen. Bestemmelsens anvendelsesområde afgrænses desuden i artikel 3, stk. 1, litra i, hvorefter begrebet international trafik defineres som enhver transport med skib eller luftfartøj drevet af et foretagende i én af de to aftalestater, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem steder i den anden stat. Det er i sagen ubestridt, at min klient er hjemmehørende i Danmark og ansat hos et britisk luftfartsselskab med arbejde som pilot i international trafik på fly tilhørende dette selskab og drevet af samme selskab.

Bestemmelsen i artikel 15, stk. 4, er ikke en regel om objektiv skattepligt, jf. nærmere nedenfor.

Beskatningsaftalen fordeler således retten til at beskatte, hvorimod den ikke indeholder regler for indkomstopgørelsen, herunder opgørelse af bruttoløn og fradrag heri. Sidstnævnte er et internt anliggende for den stat, som har beskatningsretten ifølge reglen om fordeling af denne ret mellem de to lande. Med andre ord tjener beskatningsaftalen til at henføre en given indkomst til én af de to stater med den konsekvens, at denne stats regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst og beregning af skatten heraf finder anvendelse.

Betingelsen om, at vederlaget er skattepligtigt i Storbritannien

Jeg gør gældende, at betingelsen i artikel 15, stk. 4, om, at vederlaget er skattepligtigt i Storbritannien, er opfyldt, idet lønindkomst fra britiske luftfartselskaber er undergivet subjektiv skattepligt til Storbritannien ifølge interne britiske regler. Den subjektive skattepligt indebærer for det første, at Storbritannien har interne britiske regler for beskatning af dette vederlag og for det andet, at Storbritannien ikke har afgivet beskatningsretten til vederlaget ifølge en beskatningsaftale med et tredjeland.

At Storbritannien har interne regler for beskatning af dette vederlag følger bl.a. af, at der stilles krav til den enkelte lønmodtager om indlevering af selvangivelse til Storbritannien med afrapportering af den fulde bruttoløn samt med angivelse af de fradrag, som ifølge interne britiske regler kan indgå i indkomstopgørelsen, jf. nedenfor. Britiske regler om objektiv skattepligt indebærer, at der under visse betingelser indrømmes en række fradrag i indkomstopgørelsen, hvilke fradrag bl.a. hænger sammen med omfanget af arbejde i og uden for Storbritannien.

De interne britiske regler om fradrag i indkomsten beregnet på grundlag af arbejdets udførelse helt eller delvist i udlandet indebærer et fradrag i den indkomst, hvoraf skatten beregnes, men er på samme måde som de danske bestemmelser i kildeskattelovens § 48D og ligningslovens § 33A udtryk for objektiv skattepligt forstået som interne regler om indkomstopgørelse og skatteberegning.

At også Danmark anvender sondringen mellem objektiv og subjektiv skattepligt fremgår eksempelvis af bestemmelsen i ligningslovens § 33A, stk. 3, om halv lempelse. Bestemmelsen forudsætter dansk skattesubjektivitet såvel i henseende til interne danske regler som ifølge beskatningsaftale og indrømmer under visse betingelser, herunder vedrørende om omfanget af arbejdsophold i udlandet, et nedslag i skatten. Nedslaget opnås i de danske regler ikke ved et fradrag i indkomstopgørelsen, men derimod ved et fradrag i den af indkomsten beregnede skat. Uanset om der indrømmes fradrag i indkomsten eller fradrag i skatten, er der tale om interne regler, som kan ændres og ophæves ensidigt af staten uden indgåelse af tillæg til beskatningsaftalen. I tilfælde, hvor skatten ifølge LL § 33A, stk. 3, halveres, er det ikke udtryk for, at halvdelen af indkomsten ikke er undergivet skattepligt, således som dette begreb anvendes i artikel 15, stk. 4. Det er navnlig ikke ensbetydende med, at det andet land kan påligne skat - heller ikke med støtte i betingelsen i artikel 15, stk. 4.

Protokollen af 1996 - nærmere om forståelsen af artikel 15, stk. 4

Reglen i artikel 15, stk. 4, blev indført med protokollen til beskatningsaftalen undertegnet den 15. oktober 1996 og efterfølgende ratificeret af begge lande, i Danmark bekendtgjort som BKI nr. 93 af 31. juli 1997.

Forud for protokollen af 1996 gjaldt en regel om, at vederlag oppebåret ved arbejde udført om bord på skib og luftfartøj kunne beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse havde sæde.

Protokollen af 1996 indebar således følgende ændringer:

Modeloverenskomsten ifølge OECD bruger begrebet ledelsens virkelige sæde. Dermed afviger den dansk-engelske aftale efter indførelsen af protokollen i 1996 fra OECD-modellen, hvilken model anvendes i vidt omfang i de aftaler, som både Danmark og Storbritannien har indgået med andre lande. Da der således anvendes forskellige begreber til fordeling af beskatningsretten, tjener betingelsen om skattesubjektivitet til at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde til de tilfælde, hvor beskatningsretten ikke er afgivet til tredjeland, altså lande, som ikke er part i aftalen, jf. artikel 1. Beskatningsaftalen er bilateral og konstellationer med andre lande end de to aftalelande reguleres således ikke af aftalen mellem Storbritannien og Danmark.

Af forarbejderne til Danmarks tiltrædelse af protokollen af 1996 fremgår, at protokollen bl.a. havde til formål at sikre Danmarks udelukkende beskatningsret til lønindkomst oppebåret på danske skibe. Forud for protokollen var Storbritannien alene forpligtet til at indrømme credit lempelse i tilfælde, hvor lønindkomsten var optjent af britiske søfolk ved arbejde om bord på DIS-skibe. Idet Danmark med indførelsen af sømandsbeskatningen pr. 1. januar 1989 ikke opkrævede skat af løn for arbejde udført om bord på DIS-skibe, ville en credit lempelse indebære

en reel beskatning til Storbritannien af denne løn, hvilket ikke var tilsigtet med DIS-ordningen fra dansk side. Det fremgår direkte af forarbejderne til lovændringen, at Danmark i medfør af kildeskattelovens § 48D ikke opkræver skat af løn for arbejde udført om bord på danske DIS- skibe. Dette er imidlertid ikke udtryk for, at indkomsten ikke er skattepligtig i Danmark, hvilket blev præciseret ved artikel 15, stk. 5, i protokollen af 1996. Denne subjektive skattepligt følger af, at Danmark har beskatningsretten og at Danmark ikke afgivet denne beskatningsret til tredjeland. At der ikke pålignes skat, følger af en specialbestemmelse i lov om opkrævning af kildeskat og sidstnævnte er selvsagt en intern dansk regel. Der er tale om en undtagelse til udgangspunktet om, at lønnen undergives beskatning ved påligning af kildeskat. De britiske skattemyndigheder kan således ikke påligne en britisk sømand skat af sin danske DIS-løn, blot med henvisning til, at Danmark undlader at opkræve skat. Denne retstilstand er ifølge forarbejderne til Danmarks tiltrædelse til protokollen en forudsætning for løndannelsen for så vidt angår løn for arbejde udført om bord på DIS-skibe og dermed tilsigtet.

At artikel 15, stk. 5, ikke er en specialbestemmelse om fordeling af beskatningsretten til løn oppebåret af søfolk i modsætning til det flyvende personel følger af, at fordelingen af beskatningsretten for begge de to kategorier af lønmodtagere er skrevet ind i artikel 15, stk. 4. Artikel 15, stk. 5, er med andre ord en præcisering af, at den skattepligt, som beskrives i betingelsen i stk. 4, er den subjektive skattepligt, og denne præcisering må ses i sammenhæng med protokollens bestemmelse i artikel XI, stk. 2, om ikrafttræden, hvorefter protokollen har virkning tilbage til 1. januar 1989, fra hvilket tidspunkt DIS-lovgivningen fik virkning.

Tilsidesættes sondringen mellem objektiv og subjektiv skattepligt, vil resultatet være, at det ene land skal forholde sig til det andet lands skatteligning - vel at mærke efter landets interne regler, jf. nærmere nedenfor om SKATs stillingtagen til de britiske regler. Det er alene interne britiske regler, der bestemmer fradragene betinget af arbejdets udførelse indenfor hhv. udenfor det britiske område. Disse regler kan Storbritannien ændre uden en ændring af beskatningsaftalen, ligesom Danmark kan ændre DIS-reglerne og LL § 33A uafhængigt af beskatningsaftalen.

Om praksis frem til 2014

SKAT har frem til marts 2012 afgivet en række bindende svar, som bekræfter den ovenfor beskrevne forståelse. Der er tale om bindende svar i spørgsmål, hvor det specifikt er beskrevet, at de interne regler i Storbritannien medfører en lav skat eller ingen skat. Det fælles træk ved disse svar er, at SKAT har forholdt sig til valget af lempelsesform ud fra en udtrykkelig forudsætning om, at de således beskrevne interne britiske regler om fradrag i indkomstopgørelsen bestemt af arbejdets udførelse uden for Storbritannien forudsættes udnyttet med den konsekvens, at den samlede skat til de to lande reduceres væsentligt. Disse svar ligger dermed på linie med det svar, som min klient modtog fra Skatteministeriets Departement v/[person1] i juli 2005 som udtryk for gældende praksis.

Såvel svaret direkte til min klient i juli 2005 som de i øvrigt meddelte bindende svar ligger på linie med den beskrivelse af retstilstanden, som frem til juli 2014 kom til udtryk i ligningsvejledningen. Der er tale om en administrativ praksis, som har været fulgt almindeligt, stadigt og længe og som har udgjort retningslinierne for danske piloters beskatning af løn fra britiske luftfartselskaber.

Uanset et bindende svar alene gælder for den enkelte person og uanset svaret fra Skatteministeriets Departement i juli 2005 ikke var et bindende svar ifølge skatteforvaltningsloven, har min klient haft en berettiget forventning om de danske skattemyndigheders holdning til valget af lempelsesform ifølge artikel 22, jf. artikel 15. Luftfartsbranchen er så forholdsvis afgrænset og antallet af personer med bopæl og skattemæssigt hjemsted i Danmark og ansættelse i britiske luftfartselskaber er så beskedent, at SKATs praksis inklusive de af SKAT afgivne bindende svar i lignende sager har været almindeligt kendte blandt piloter med tilsvarende ansættelsesforhold.

Det fremgår desuden ikke af ligningsvejledningen fra juli 2014 og frem, hvad baggrunden er for den ændrede formulering om, at vederlag omfattet af artikel 15, stk. 4, skal henføres til artikel 15, stk. 1, såfremt britiske regler ikke indebærer, at vederlaget er skattepligtigt. Det fremgår endvidere ikke af den siden juli 2014 anvendte formulering, at min klients lønindkomst kan henføres til artikel 15, stk. 1, idet jeg gør opmærksom på, at hele lønindkomsten er selvangivet til Storbritannien som skattepligtig dertil.

I mangel af offentliggjorte retningslinier, som afviger fra de afgørelser, som SKAT har truffet i lignende sager, bør SKAT ikke med tilbagevirkende kraft anlægge fortolkninger, som fundamentalt bryder med den ovenfor beskrevne praksis.

Fra praksis er vedlagt et anonymiseret eksempel på et bindende svar afgivet 2. marts 2010. Den af SKAT heri anvendte formulering lyder således:

“At du efter interne engelske regler kan få fradrag i din engelske indkomst vil ikke påvirke din danske skatteopgørelse.”

Det forhold, at der ikke ses at være offentliggjort kendelser og domme afvigende fra denne praksis, som SKAT gentagne gange har bekræftet i bindende svar, har bestyrket antagelsen om, at denne praksis var uomtvistet, og der kan ikke anses at være tale om et ligningsmæssigt tomrum, al den stund branchen som nævnt har været fuldt ud orienteret om den således fulgte og bekræftede praksis. SKAT er derfor bundet af sig egen administrative praksis, hvorefter lempelsen for skatten af løn fra britiske luftfartselskaber i ovennævnte sager beregnes som exemption med progressionsforbehold, jf. artikel 22, stk. 2, litra f. En ændring af praksis ifølge administrativ bestemmelse bør således offentliggøres af SKAT og alene effektueres for fremtidige indkomstår, ikke mindst i et tilfælde det foreliggende, hvor den fulgte praksis fremstår som en direkte konsekvens af protokollen fra 1996 og forarbejderne hertil tilligemed det heri anvendte begrebsapparat.

I hvert fald på den baggrund bør min klient kunne støtte ret på det svar, som Skatteministeriet afleverede til min klient i juli 2005.”

SKATs høringssvar i klagesagen

SKAT har i deres høringssvar til klagen bl.a. fremsat følgende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er vedlagt en udtalelse fra kompetent skattemyndighed af 5. juli 2005 kl. 10:57: 11. Vi mener ikke, at klager kan støtte ret på denne udtalelse. Det skyldes, at udtalelsen forudsætter at hele indkomsten er beskattepligtig i Storbritannien.

Efter SKA Ts opfattelse skal vi henholde os til bemærkninger omkring skattepligt ud fra den forudsætning, at Storbritannien efter intern skatteret (i Storbritannien) kan beskatte hele den udenlandske indkomst fra [virksomhed1]. Klager har i den britiske indkomstopgørelse (punkt 12) anført af indkomsten er skattefri i Storbritannien.

Endvidere henvises vi til SKM2017. 702LSR, der betyder at klager som non-resident i UK ikke efter britisk ret kan beskattes af den del indkomsten der vedrører flyvning uden for UK.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren var i indkomståret 2013 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I England havde klageren skattemæssig status som non-resident.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, at gage, løn og lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, 1. pkt., at uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

Af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT i en tilsvarende sag fremgår bl.a. følgende:

"A non-resident airline pilot who works for a UK based airline is required to declare their full pay and tax details on the employment pages of their UK Self Assessment Income Tax Return (SAITR), they then enter the proportion of that income that has been earned for duties performed outside of the UK into the "Foreign Earnings Not Taxable in the UK" box on that same SAITR effectively resulting in tax only being charged on income earned within the UK. In instances where tax has already been stopped at source on this income, any such claim within an individual SAITR will result in an overpayment of tax which would then be refunded to the individual.

2. As explained above. A non-resident airline pilot employed by a UK based airline who earns income for duties performed both inside and outside of the UK is only liable to tax in the UK on the proportion of that income that is earned for the duties performed within the UK.

3. Please see above.

4. Amounts declared by a non-resident airline pilot at box 12 “Foreign earnings not taxable in the UK” are treated as income earned for duties performed outside of the UK."

Det må på baggrund af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT lægges til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britisk territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England i henhold til interne britiske skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men af artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Klageren er derfor ikke ved skatteberegningen for indkomståret 2013 berettiget til lempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for den del af den samlede udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1]., der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, og som efter interne britiske skatteregler ikke anses for skattepligtig til England.

På grundlag af ordlyden af ToldSkats svar af 5. juli 2005 er det Landsskatterettens opfattelse, at svaret er givet under den forudsætning, at hele lønindkomsten fra [virksomhed1]. er skattepligtig til Storbritannien.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, at et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Andre skatteydere end spørgeren kan således ikke støtte ret på SKATs bindende svar.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke kan anses for godtgjort, at der hos SKAT har eksisteret en administrativ praksis, hvorefter den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et engelsk luftfartsselskab, og som vedrører arbejde udført uden for britisk territorium, er omfattet af artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, og at der derfor ikke er tale om en praksisændring.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.