Kendelse af 01-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren ejer [virksomhed1] A/S der stiftede [virksomhed2] ApS den 30. september 2014. [virksomhed2] ApS oprindelige navn var [virksomhed3] ApS, men skiftede den 18. juni 2016 navn til [virksomhed2] ApS.

Klageren ejede 100 % af selskabet og drev selskabet sammen med sin ægtefælle. Selskabet blev tegnet af klagerens ægtefælle, der var direktør frem til den 18. juni 2016, hvor klager tiltrådte i direktionen. [virksomhed3] ApS var registreret med branchekode 56.10.10, som omfatter restaurationsvirksomhed. Selskabet udlejede selskabslokale med plads til 650 personer og kunne stå for indkøb af madvarer til arrangementer og levere mad ud af huset.

Selskabet havde tilknyttet en revisor, og der er indsendt kvartalsvise angivelser for perioden 30. september 2014 til 31. december 2015. Der er lavet et samlet årsregnskab for hele perioden fra 30. september 2014 til 31. december 2015.

SKAT har ved afgørelse af 10. juli 2017 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 247.328 kr. og selskabets momstilsvar med 12.370 kr. for 2014 og 49.476 kr. for 2015 Forhøjelserne er skønsmæssigt ansat på baggrund af fakturaer og kontospecifikationer for perioden 2014 og 2015, hvor SKAT har vurderet, at der har været foretaget betydelige indkøb af madvarer, selv om selskabets aktivitet er udlejning af festlokale og kun i meget begrænset omfang levering af mad. SKAT har anset forhøjelserne for at være tilgået klageren som eneanpartshaver i selskabet. SKAT har fastsat alle forhøjelserne i indkomståret 2015.

Der blev afsagt konkursdekret den 19. december 2017 for selskabet [virksomhed2] ApS, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 11. juni 2019.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst og aktieindkomst i form af maskeret udlodning for indkomståret 2015 med 309.228 kr.

Som begrundelse er anført:

”Selskabets aktivitet udøves fra adressen [adresse1], [by1] og består primært i udlejning af selskabslokale med plads til op 650 personer. Derudover har selskabet stået for indkøb af madvarer til arrangementer. Selskabet har endvidere leveret mad ud af huset et par gange.

Rettighederne til lejemålet er erhvervet af [person1] pr. 1. oktober 2014. Selskabet drives af [person1] sammen med ægtefællen [person2].

SKAT har modtaget kontospecifikationer fra selskabets revisor [person3] fra [virksomhed4] ApS og diverse bilag fra selskabet.

SKAT har sendt [virksomhed3] ApS et forslag, hvori selskabets skattepligtige indkomst foreslås forhøjet skønsmæssigt med 247.382 kr. Som en konsekvens heraf er selskabets afgiftstilsvar endvidere foreslået forhøjet med 12.370 kr. i 2014 og 49.476 kr. i 2015. I alt 61.846 kr.

SKAT anser det for nødvendigt, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2 om begrundelsespligt, at beskrive forhold vedrørende selskabet, da det er SKATs opfattelse, at forholdene har en sammenhæng og betydning for skatteansættelsen af dig. Endvidere henses til at du er ejer af det selskab, hvorfra der er udeholdt omsætning, og at du har drevet selskabet sammen med din ægtefælle [person1].”

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

[virksomhed3] ApS er foreslået forhøjet med en skattepligtig indkomst på 247.382 kr. i 2015 samt en ændring af momstilsvaret på 12.370 kr. i 2014 og 49.476 kr. i 2015.

SKAT har ved gennemgang af [virksomhed3] ApS’s kontospecifikationer og bilag konstateret, at der er foretaget betydelige indkøb af madvarer, selvom selskabets aktivitet primært er udlejning af festlokale og kun i meget begrænset omfang levering af mad. Det har ikke været muligt på baggrund af kontospecifikationer og bilag at udlede hvor stor en del af omsætningen, der er genereret ved udlejning af festlokale henholdsvis indkøb og efterfølgende slag af madvarer.

SKAT er af den opfattelse, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, hvorfor selskabets regnskabsmateriale ikke har kunnet danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af selskabets indkomst. SKAT har derfor ansat selskabets skattepligtige indkomst i perioden 30.09.2014-31.12.2015 skønsmæssigt i henhold til SKL § 5, stk. 3.

Der er ved den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten taget udgangspunkt i selskabets indkøb af rå ris i perioden 30.09.2014-31.12.2015 fratrukket et skønnet spild på 10 %.

Mængden af rå ris er herefter omregnet til antal kuverter/personer og ganget med en skønsmæssigt fastsat pris pr. kuvert/person.

Da mængdeanvisningerne svinger mellem 60 gram og 80 gram rå ris pr. person afhængig af, om man læser mængdeanvisningerne på 1 kg risposer, der kan købes i supermarkeder, eller om man søger på internettet, er der ved beregningen anvendt 80 gram pr. person.

Du har pr. telefon overfor SKAT oplyst, at der ikke er faste priser for leje af festlokalet, men at pri- sen fastsættes ud fra forhandling, herunder bl.a. på baggrund af antal personer og hvor meget lejerene selv sørger for. SKAT har ikke modtaget dokumenter fra selskabet, der understøtter prisfastsættelsen pr. kuvert/person.

Af selskabets bankkontoudtog fremgår, at der den 30. oktober 2015 er indsat et depositum på 8.000 kr. på selskabets konto. Teksten til indbetalingen indikerer, at der er tale om 2 arrangementer, og at der for disse er aftalt en pris på 150 kr. pr. person henholdsvis 160 kr. pr. person. For sidstnævnte er der i teksten tilføjet, at der er tale om en ”Sit down dinner”.

Af faktura nr. 1174/15, som kun vedrører levering af mad (catering) til Nordisk Film, fremgår at en hovedmenu faktureres til 125 kr. pr. person ekskl. moms, mens natmad faktureres til 10 kr. pr. person ekskl. moms. Dette svarer til en samlet pris pr. person på 168,75 kr. inkl. moms. Da fakturaen kun vedrører levering af mad, må prisen forventes at have været endnu højere, hvis der var sket samtidig udleje af festlokale med eller uden borddækning mm.

Da kuvertprisen pr. person normalt svinger afhængig af valg af menu og antal personer har SKAT herefter skønsmæssigt fastsat kuvertprisen til 150 kr. inkl. moms.

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst samt forhøjelsen af selskabets momstilsvar, jf. Ligningslovens § 16 A, da du er hovedaktionær i selskabet.

I henhold til ABL § 4, stk. 1 er du hovedanpartshaver, såfremt du ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af anpartskapitalen, råder eller i den ovennævnte peri- ode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om du ejer eller har ejet mindst 25 pct. af anparterne i selskabet, eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt din hustru [person1]. Da [virksomhed3] ApS er stiftet af [virksomhed1] ApS, som ejes 100 % af dig er du hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS og har derfor haft bestemmende indflydelse i selskabet.

Der er endvidere henset til, at den udeholdte omsætning ikke er til stede i selskabet. Forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst samt forhøjelsen af selskabets momstilsvar anses derfor som værende tilgået dig som hovedanpartshaver som maskeret udbytte i henhold til Ligningslovens § 16 A, jf. SKM 2008.85HR, SKM2009.262VLR, SKM2010.623VLR og SKM2008.619LR.

SKAT finder ikke, at der i dine bemærkninger i brev af 13. marts 2017 er fremkommet nye oplys- ninger, som kan medføre en ændring af den i brev af 7. februar 2017 foreslåede ændring af din indkomst.

Din skattepligtige indkomst i 2015 forhøjes herefter med 247.382 + 61.846 kr. I alt 309.228 kr.

Da du er hovedanpartshaver, er du ikke omfattet af den korte frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, der henvises til § 2, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold nr. 534 af 22.05.2013. Den foreslåede ændring er herefter sket indenfor fristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og er dermed rettidig.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes for indkomstårene 2014 og 2015.

Til støtte herfor, at repræsentanten bl.a. anført:

”Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at min klient ikke har udeholdt indkomst fra selskabet [virksomhed3] ApS i form af maskeret udlodning.

Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.1. fremgår betingelserne for, hvornår der kan statueres maskeret udbytte. For det første er det en betingelse, at det kan påvises, at selskabet mangler en indtægt. Dernæst er det ligeledes en betingelse, at selskabet har givet afkald på indtægten i aktionærens interesse.

I henhold til den første betingelse har SKAT i sin afgørelse blot henvist til, at det af bilag og kontospecifikationer fremgår, at der er brugt betydelige beløb på indkøb af madvarer. Disse udgifter ligger dog som tidligere nævnt i naturlig forlængelse af at drive min klients selskab, da selskabet såvel leverer mad ud af huse, som når der holdes arrangementer i selskabets festlokaler.

SKAT kan ifølge sin afgørelse ikke udlede af hverken kontospecifikationer og bilag, hvor stor en andel af omsætningen der består af henholdsvis udlejning af festlokaler og levering af mad. På trods heraf vælger man at forhøje min klients indkomst på baggrund af, at der efter SKATs skøn er foretaget betydelige indkøb af madvarer på selskabets konto.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst. Indkøb af betydelige mængder madvarer er direkte i overensstemmelse med formålet med virksomheden.

Dermed er den første betingelse i henhold til maskeret udbytteudlodning ikke opfyldt, hvorfor det gøres gældende, at der ikke med rette kan statueres maskeret udbytteudlodning.

I forbindelse med den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af indkomsten tilsidesættes selskabets regnskabsgrundlag endvidere. Dette med henvisning til, at SKAT ikke mener, at regnskabet lever op til kravene hertil.

Tilsidesættelse af et selskabs regnskab er en meget indgribende foranstaltning. Henset hertil bør SKAT begrunde dette forhold mere specifikt, idet der er krav om påvisning af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget, før regnskabet kan tilsidesættes.

SKAT konstaterer lakonisk i sin afgørelse, at regnskabet er mangelfuldt, og derfor kan tilsidesættes. Det gøres gældende, at SKAT herved ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Klagerens repræsentant har yderligere anført følgende:

”(...)

Ad tilsidesættelse af regnskab

Min klient fastholder, at der er ikke er grundlag er for at tilsidesætte regnskabet.

Det fremgår af Skats afgørelse, at årsagen til tilsidesættelsen er, at der er foretaget betydelige indkøb af madvarer. Dette må vel i sagens natur forventes, idet selskabets aktivitet er udlejning af festlokaler og levering af mad.

Det fremgår af Skats begrundelse, at man ikke kan udlede, hvor stor en andel af udgifterne, der er afholdt til mad eller lokaleleje. Hertil kan føjes, at det i branchen er normalt, at priser fastlægges på baggrund af forhandling.

Dette kan i sig selv næppe med rette begrunde en tilsidesættelse, jf. også praksis på området.

Det må fastholdes, at det tangerer det absurde, når skattemyndighederne herefter vil beregne en forhøjelse af klagers indkomst med udgangspunkt i indkøbt ris - ved anvendelse af supermarkedsindkøbt ris samt anbefalinger fundet på internettet til grund for risforbrug, hvilket herefter fordeles ud på en kuvertpris. Sådan kan man rimeligvis ikke gøre.

For det første kan der ikke anvendes mål udarbejdet med henblik på forbrugere på en restaurationsvirksomhed. Dette savner ganske simpelt mening.

For det andet må det anses for forholdsvis evident, at indkøb i større partier til restaurationer kan gøres med besparelser, der ikke kan opnås som forbruger. En virksomhed gør dette for at kunne tilbyde en lavere pris på ydelsen.

Svigter afsætningen i sådanne tilfælde, må der nødvendigvis påregnes større svind (procent) i forhold til, hvad er kutyme i branchen.

Ovennævnte forhold må henregnes til, at selskabet i sådanne tilfælde ikke præsterer og afsætter, som øvrige aktører/konkurrenter i branchen.

Man kan frygte, at der med det forelagte forslag lægges op til en ”blåstempling” af Skats – relativt vilkårlige - tilsidesættelsen af et regnskab.

Konsekvensen heraf må derefter i sagens natur være, at samtlige restaurationsvirksomheder, som måtte have indkøbt større partier hjem og, hvor afsætningen svigter – vil skulle mødes med en forhøjelse og korresponderende momsansættelse. Der herefter vil kunne udgøre grundlag for påstand om en maskeret udlodning.

Problemstillingen i forhold til det foreliggende forslag er, at skattemyndighederne reelt ikke skal løfte nogen bevisbyrde for at måtte ønske at tilsidesætte et regnskab.

Dette må anses som en uhensigtsmæssig – og også problematisk – fortolkning retstilstanden på området.

Dette vil åbne op for vilkårlighed i ligningen og må generelt ses som en krænkelse af retssikkerheden.

På ovenstående baggrund anmodes Skatteankestyrelsen høfligst om at genoverveje sit fremsendte forslag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKAT har ved afgørelsen henvist til de relevante retsregler og til hovedhensynene for skønsudøvelsen samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet.

SKATs afgørelse anses derfor ikke for ugyldig.

Realitet

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Da selskabets regnskabsmateriale på grund af mangler i bogføringen ikke kan danne grundlag for en opgørelse af indkomsten, tiltrædes det, at SKAT har kunne ansætte selskabets skattepligtige indkomst for 2015 skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3. SKATs opgørelse på baggrund af fakturaer m.v. kan desuden tiltrædes. Herefter tiltrædes det, at beløbene anses for udeholdt omsætning og ikke afregnet moms i selskabet.

Det påhviler klageren som eneanpartshaver at godtgøre, at den udeholdte omsætning i selskabet og det ikke afregnede moms på 309.228 kr. ikke er tilgået ham. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.H og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR og Østre Landsrets dom af 19. december 2013, offentliggjort i SKM2014.69.ØLR.

Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning og ikke afregnede moms ikke er tilgået ham.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.