Kendelse af 21-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-07-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet rengøringsvirksomhed, som blev registreret som en enkeltmandsvirksomhed den 1. april 2005 med indehaveren som ejer. Virksomheden blev den 21. januar 2008 registeret som et selskab med begrænset ansvar (S.m.b.A).

Virksomheden var registreret på adressen, [adresse1], [by1].

SKAT har i afgørelse af 24. maj 2012 anset registreringen af virksomheden som et S.m.b.A for en nullitet. Da der ikke har været to aktive deltagere i virksomheden, hvilket er en betingelse for registreringen som et selskab med begrænset ansvar i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 1, stk. 1, § 3 og § 4, er virksomheden herefter anset som en enkeltmandsvirksomhed.

Ifølge virksomhedens indehaver gjorde virksomheden rent på skoler, daginstitutioner, restauranter og forskellige håndværksvirksomheder. Virksomheden havde i de påklagede år to store kunder, [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S.

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale vedrørende underleverandører af fremmed arbejdskraft.

Virksomheden har benyttet følgende underleverandører:

NavnBemærkninger

[virksomhed3] v/[person1], CVR-nr. [...1] Ophørt 06.01.2009

[virksomhed4] v/[person2], cvr.nr. [...2] Ophørt 31.03.2010

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3]under konkurs pr. 15.03.2011 og opløst efter konkurs 13.09.2011

[virksomhed6] v/[person3], CVR-nr. [...4] Ophørt 25.03.2010

[virksomhed6] v/[person4], CVR-nr. [...5] Ophørt 30.09.2011

[virksomhed7], CVR-nr. [...6]under konkurs 03.06.2010 og opløst efter konkurs 16.05.2011

[virksomhed8] S.m.b.A., CVR-nr. [...7]under tvangsopløsning fra 17.06.2011, opløst ved konkurs 26.09.12

[virksomhed9] S.m.b.A., CVR-nr. [...8]opløst efter konkurs 11.11.2014 og under tvangsopløsning fra 05.02.2013.

[virksomhed10]/ [person5], CVR-nr. [...9] Ophørt 06.09.2010

SKAT har på baggrund af den seneste bogføring opgjort virksomhedens udgifter til fremmed arbejde, fordelt på kalenderår, således:

Fremmed arbejde 2008

Fremmed arbejde 2009

Fremmed arbejde 2010

SKAT har konstateret, at betalingen for mange af de kontante betalte fakturaer er sket som en aconto udbetaling.

Der er ikke fremsendt dokumentation i form af samarbejdskontrakter eller aftaler for opgavernes udførelse m.v. Indehaveren har oplyst over for Skatteankestyrelsen, at aftalerne blev indgået mundtlig ved en telefonopringning til de pågældende virksomheders kontaktpersoner, hvor man aftalte en pris.

Der er ikke udarbejdet regnskaber for virksomheden for perioden 1. januar 2008 - 20. juni 2009 og 21. juni 2009 - 20. juni 2010, da virksomheden har indsendt en undtagelseserklæring efter årsregnskabslovens §§ 4 og 145 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Virksomheden har udarbejdet et årsregnskab for perioden: 21. juni 2010 - 20. juni 2011.

SKAT har på baggrund af virksomhedens bogføring opgjort virksomhedens overskud til henholdsvis 495.332 kr., 1.119.873 kr. og 414.039 kr. for årene 2008-2010, idet SKAT har foretaget periodisering til kalenderår (01.01 til 31.12) ud fra bogføringen, som var opgjort med forskudt regnskabsår (01.01 til 20.06).

SKAT har endvidere anset udgifter til fremmed arbejde som yderligere lønudgifter for virksomheden, hvorfor der skattemæssigt er godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde ekskl. moms som yderligere lønudgifter.

SKAT har fastsat følgende lønninger, A-skat og AM-bidrag:

Ifølge SKATs oplysninger har der været følgende ansatte:

I 2008 har der været 9 ansatte (heraf 5 som har været ansat en måned)

I 2009 har der været 13 ansatte (heraf 3 som har været ansat i en måned og 4 som har været ansat i 2-3 måneder).

I 2010 har der været 28 ansatte (heraf 12 som har været ansat i en måned og 10 som har været ansat i 2-3 måneder).

Virksomhedens indehaver har under klagebehandlingen fremsendt dokumentation i form af kontospecifikationer for perioden 1. januar 2008 - 20. juni 2010, fakturaer for fremmed arbejde og i det tilfælde hvor der ikke foreligger fakturaer udgiftsbilag. Endvidere er der fremsendt kontoudskrifter, alle fra [finans1] vedr. konto nr. [...15] for [virksomhed11] S.m.b.A for perioden 30.09.08 - 31.12.10, konto nr. [...80] for indehaveren for perioden 31.12.07 – 30.10.08 samt konto nr. [...65] for indehaveren for perioderne: 15.01.08-17.08.08 og 23.12.08 - 05.05.10. Endeligt er der fremsendt kontoudtog fra [virksomhed12] A/S.

SKAT har endvidere under klagebehandlingen fremsendt det materiale i form af fire mapper, som virksomheden har sendt til SKAT. Samarbejdsaftalerne med underleverandørerne ses ikke at ligge blandt materialet.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse af virksomhedens AM-bidrag til henholdsvis 103.290 kr., 115.384 kr. og 296.440 kr. for årene 2008, 2009 og 2010 samt virksomhedens A-skat til henholdsvis 712.698 kr., 796.152 kr. og 1.874.984 kr. for årene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”5. Skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar af A-skat og Am-bidrag.

Skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2008 til 31 december 2010 med henholdsvis 3.383.834 kr. og 515.114 kr.

Sagens faktiske forhold og SKATs begrundelse for ændringen.

Ikke godkendte fradrag for udgifter til fremmed arbejde (udgift til underleverandør af arbejdskraft) udgør 1.291.120 kr. for 2008, 1.442.305 kr. for 2009 og 3.705.502 kr. for 2010 (alle beløb er ekskl. moms).

Da SKAT må lægge til grund at virksomheden har udført det udfakturerede arbejde, er det SKATs opfattelse, at virksomheden selv må have haft yderligere ansatte ("sorte ansatte") til at udføre arbejdet og udbetalt løn til disse i 2008, 2009 og 2010.

SK.AT har skønsmæssigt anset yderligere lønudgift for virksomheden svarende til det ikke godkendte fradrag for fremmed arbejde ekskl. moms, som udgør 1.291.120 kr. for 2008, 1.442.305 kr. for 2009 og 3.705.502 kr. for 2010.

Skattemæssigt har virksomheden således fået fradrag som en lønudgift i stedet for fremmed arbejde, mens virksomhedens manglende tilsvar af A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt kan opgøres således:

2008:

1.291.120 kr. x 8 % = 103.290 kr. (AM-bidrag)

1.291.120 kr. -103.290 kr. = 1.187.830 kr. 60 % = 712.698 kr. (A-skat)

2009:

1.442.305 kr. x 8 % = 115.384 kr. (AM-bidrag)

1.442.305 kr. - 115.384 kr. = 1.326.921 kr. x 60 % = 796.152 kr. (A-skat)

2010:

3.705.502 kr. x 8 % = 296.440 kr. (AM-bidrag)

3.705.502 kr. - 296.440 kr. = 3.409.062 kr. x 55 % = 1.874.984 kr. (A-skat)

Manglende tilsvar af A-skat og AM-bidrag er herefter skønsmæssigt opgjort til:

2008 20092010I alt

AM-bidrag103.290 kr. 115.384 kr. 296.440 kr. 515.114 kr.

A-skat712.698 kr. 796.152 kr. 1.874.984 kr. 3.383.834 kr.

I alt815.988 kr. 911.536 kr. 2.171.424 kr. 3.898.948 kr.

Da virksomheden ikke har kunnet sandsynliggøre alle virksomhedens kontantbetalinger i form af bogføring, kasseregnskab for kontrolperioden og SKAT derfor ikke har mulighed for at kontrollere virksomhedens likviditetsregnskab m.v., er SKAT berettiget til at ansætte virksomhedens tilsvar af A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedens angivet lønudgift, A-skat og AM-bidrag i øvrigt for perioden 01.01.2008 til 31. december 2010 godkendes.

Sagens faktiske forhold og SKATs begrundelse for ændringen (fortsat).

Virksomheden er pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Virksomheden er pligtigt til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsmarkedsbidrag af ved enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1.

Efter kildeskattelovens§ 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden/indehaver for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn.

A-skat er beregnet med 60 % af grundlaget for 2008 og 55 % af grundlaget for 2009 og 2010 i henhold til kildeskattelovens§ 48, stk. 7, da SKAT ikke har kendskab til hvem der har været ansat i virksomheden ud over det angivne, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse ansatte.

Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Forældelse af krav på A-skat og AM-bidrag følger de almindelige forældelsesregler, jf. forældelsesloven. Arbejdsgiveres hæftelse for A-skat og AM-bidrag er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens bestemmelser. Forældelsen reguleres, af forældelseslovens regler øg det vil som udgangspunkt sige 3 år fra fordringens opståen. SKAT har dog mulighed for at gå 10 år tilbage, hvis SKAT ikke har været bekendt med fordringens eksistens.

Forældelsesloven § 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældres efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år. Medmindre følger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Var fordringshavere ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

(...)

SKATs endelig afgørelse

Da SKAT ikke har modtaget bemærkninger til SKA Ts forslag af den 27. april 2012 fastholdes

SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge virksomheden indeholdelsespligt af manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor virksomhedens AM-bidrag på henholdsvis 103.290 kr., 115.384 kr. og 296.440 kr. for årene 2008, 2009 og 2010 samt virksomhedens A-skat på 712.698 kr., 796.152 kr. og 1.874.984 kr. for årene 2008, 2009 og 2010 skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om at pålægge virksomheden indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2008 – 31. december 2008, er ugyldig.

Indehaverens repræsentant har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

3. Spørgsmålet vedrørende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge virksomheden manglende indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 11, stk. 10, jf. stk. 1,5 og 6.

Dette følger for det førsteaf det forhold, at SKAT har undladt at foretage en samlet konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i henhold til cirkulære nr.129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1. En sådan vurdering fører i nærværende sag til, at der har været tale om et almindeligt samhandelsforhold, og dermed ikke tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

For det andeter SKAT ikke fremkommet med objektiv dokumentation, observationer eller lignende, som understøtter SKATs antagelse om, at der har været udbetalt "sorte lønninger". SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for at pålægge indeholdelsespligt over for [virksomhed11] i indkomstårene 2008-2010.

(...)

3.3. Den konkrete sag

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 24. maj 2012, at SKAT skønsmæssig har anset samtlige virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i 2008-2010 for at dække over såkaldte "sorte lønninger", jf. bilag 1. Dette begrunder SKAT ud fra det forhold, at det må lægges til grund, at [virksomhed11] har udført det arbejde, som er blevet faktureret virksomhedens kunder.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at det forhold, at SKAT har nægtet virksomheden momsmæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, ikke er ensbetydende med, at virksomheden har haft medarbejdere ansat, som har udført sort arbejde.

I relation til indeholdelsespligten er det vigtigt at holde sig for øje, at hovedkriteriet for, om en indkomst kan kvalificeres som A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, hvorvidt indkomsten udgør et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Det er således afgørende at foretage en vurdering af, hvorvidt der konkret er tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. SKAT har i nærværende sag ikke foretaget en selvstændig vurdering heraf, ligesom SKAT hverken har støttet afgørelsen vedrørende spørgsmålet om indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på observationer eller øvrigt objektive kendsgerninger vedrørende samarbejdet imellem [virksomhed11] og samtlige de underleverandører, som virksomheden har anvendt i 2008-2010.

Det gøres på denne baggrund gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at anse [person6] for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende sag foreligger der udspecificerede fakturaer fra samtlige virksomhedens underleverandører. Herudover fremgår det af virksomhedens kontoudskrifter, at der er sket betaling til virksomhedens underleverandører i overensstemmelse med de udstedte fakturaer. I denne forbindelse henvises bl.a. til den i bilag 30 fremlagte oversigt, som med al tydelighed viser, at [virksomhed11] bl.a. har overført penge til de pågældende underleverandører i indkomståret 2010. Det må således anses for godtgjort, at [virksomhed11] rent faktisk har haft udgifter til de pågældende underleverandører.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at SKAT har lagt til grund, at samarbejdet med samtlige virksomhedens underleverandører er uden realitet, hvilket i indkomstårene 2008-2010 omhandler i alt otte virksomheder. Idet der er tale om et væsentligt antal underleverandører, forekommer det besynderligt at SKAT uden videre har underkendt samarbejdet med samtlige disse underleverandører. det gøres gældende, at der påhviler SKAT en tung bevisbyrde for anse samtlige disse samarbejder for at være uden realitet, hvilket i særdeleshed gør sig gældende, i de tilfælde hvor der foreligger direkte bankoverførsler til selskabets underleverandører. Det må i denne sammenhæng have en kraftig formodning imod sig, at [virksomhed11] ville have overført beløb til en anden virksomhed, såfremt der var tale om sorte lønninger til medarbejderne i [virksomhed11].

I nærværende sag er der flere forhold, der taler for at betragte de i sagen anvendte underleverandører som selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af cirkulæret til personskatteloven og Den juridiske vejledning, at der i tvivlstilfælde skal foretages en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for. Ved denne bedømmelse lægges der vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse.

Som anført i sagsfremstillingen ovenfor har [virksomhed11] betalt de pågældende underleverandører i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.

Der er således ingen holdepunkter for at anse det arbejde, som er udført af de pågældende underleverandører, for at være udført for [virksomhed11]s regning og risiko, idet de pågældende underleverandører har haft ansatte og selv har afholdt omkostninger til lønninger m.v. Det samme gør sig gældende i relation til eventuelle ulykker og lign., der måtte opstå under arbejdets udførelse, fastsættelse af arbejdstid m.v.

Det er i denne forbindelse ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at [person6] har forklaret, at eventuelle reklamationer over underleverandørernes arbejde førte til, at det var de pågældende underleverandører, som skulle rette op herpå. Der er således ingen holdepunkter for at anse [person6] for at have egentlige instruktionsbeføjelser over for de anvendte underleverandører, hvilket er en afgørende forudsætning for at statuere indeholdelsespligt.

Ud fra en samlet bedømmelse af de vurderingsmomenter, der fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit 3.1.1.2, samt af Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.C.1.2.1. gøres det sammenfattende gældende, at de underleverandører, som [virksomhed11] har anvendt i indkomstårene 2008-2010, har udøvet virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Der er som følge heraf tale om en række selvstændige virksomheder, som ikke har været underlagt instruktionsbeføjelser fra [virksomhed11] i ovennævnte indkomstår. De beløb, som er betalt/ hævet fra virksomhedens konto til betaling af de omhandlede virksomheder, har således ikke udgjort vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, og der er som følge heraf ikke grundlag for at pålægge [person6] indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er der i nærværende sag tale om udbetalinger til en selvstændig erhvervsvirksomhed, som falder uden for A-indkomstbegrebet i kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. argumentationen ovenfor. Der er således ikke tale om udbetalinger for personligt arbejde i tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, hvilket medfører, at der i henhold til dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs §§ 7 og 8 ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.

Foruden ovenstående skal ligeledes henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 14. december 2005, j.nr. 12-0192036.

I denne sag havde SKAT bl.a. nægtet klager fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed arbejde i klagers personligt drevne virksomhed. Herudover havde SKAT ligeledes forhøjet klager med yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet det var SKATs opfattelse, at samarbejdet med de pågældende underleverandører var uden realitet, og udgifterne til fremmed arbejde i stedet var blevet anvendt til betaling af såkaldte "sorte lønninger".

Som begrundelse herfor henviste SKAT bl.a. til, at SKAT ved en gennemgang af virksomhedens kontoudtog og kontoudtogene tilhørende en af de anvendte underleverandører kunne konstatere, at der i januar 2009 var blevet hævet kontante beløb fra samme banker i Indien. Herudover var der ligeledes på både virksomhedens og underleverandørens konti hævet penge i Sverige den samme dag i juni 2009.

I forhold til en af de øvrige underleverandører, som klager anvendte, bemærkede SKAT, at der bl.a. forelå en kontanthævning fra klagers konto, som efterfølgende var indsat på kontoen tilhørende den pågældende underleverandør. Ifølge SKAT var dette beløb efterfølgende blevet hævet igen fra den pågældende underleverandørs konto, hvilket efter SKA Ts opfattelse kunne tyde på, at beløbet var returneret til klagers virksomhed og således dækkede over sorte lønninger.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som efter en samlet vurdering ikke fandt grundlag for at anse de af klager fratrukne udgifter til fremmed arbejde for at vedrøre udbetaling af sort løn til uregistrerede medarbejdere i klagers virksomhed. På trods af ovennævnte forhold fandt Landsskatteretten således ikke grundlag for at anse klager for pligtig til at indeholde yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKATs forhøjelse vedrørende yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev herefter nedsat.

I modsætning til den ovenfor refererede landsskatteretsafgørelse har SKAT i nærværende sag ikke været i stand til at anføre, hvilke konkrete forhold, der fører til, at SKAT finder tilstrækkeligt grundlag for at pålægge [person6] indeholdelsespligt i relation til samtlige de otte anvendte underleverandører. Dette forhold må så meget desto mere føre til, at der heller ikke i nærværende sag er grundlag for at pålægge indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet SKATs afgørelse herom hviler på et langt spinklere grundlag end den ovenfor refererede afgørelse fra Landsskatteretten.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at der ikke i nærværende sag foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at pålægge [person6] indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere gøres det gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at pålægge indeholdelsespligt i nærværende sag, hvilket påhviler SKAT at godtgøre.

4. Spørgsmålet vedrørende hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Såfremt man på trods af det ovenfor anførte finder, at der i nærværende sag foreligger tilstrækkeligt

grundlag til at anse [person6] for at være arbejdsgiver i relation til de anvendte underleverandører, gøres det gældende, at [person6] ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og § 15, stk. 2, i dagældende arbejdsmarkedsbidragslov.

Dette følger af det forhold, at SKAT ikke har truffet særskilt afgørelse om spørgsmålet vedrørende hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens§ 69, stk. 1, ligesom SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person6] har "udvist forsømmelighed" i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2, hvilket er en betingelse for at pålægge [person6] et hæftelsesansvar.

(...)

4.2. Den konkrete sag

Uanset om man i nærværende sag måtte nå frem til, at der er tale om en lønmodtagersituation, og at der dermed foreligger indeholdelsespligt, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at kan kvalificere den af [person6] udviste adfærd som forsømmelig med deraf følgende hæftelsesansvar.

Det fremgår direkte af SKATs egen vejledning om indeholdelse af A-skat m.v., at en indeholdelsespligtig kun anses for at have udvist forsømmelig adfærd i kildeskattelovens § 69, stk. 1 's forstand mv., såfremt det med rimelig klarhed fremgår, at der er tale om indeholdelsespligtige vederlag. Tilsvarende betragtninger fremgår af SKATs juridiske vejledning 2016-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det gøres gældende, at der på intet tidspunkt har foreligget en sådan "rimelig klarhed" i nærværende sag for [person6] om, at der rettelig var tale om en lønmodtagersituation i forhold til samarbejdet med de i sagen anvendte underleverandører.

Omstændighederne i nærværende sag taler med al tydelighed for, at der i relation til samarbejdet mellem [virksomhed11] og de i alt otte anvendte underleverandører har været tale om helt almindelige samhandelsforhold imellem uafhængige virksomheder, jf. argumentationen ovenfor. Dette understøttes i øvrigt af, at SKAT ikke i afgørelsen af den 24. maj 2012 er fremkommet med oplysninger, iagttagelser eller øvrige forhold, som objektivt understøtter SKATs opfattelse af, at virksomheden har udbetalt sorte lønninger til en række uregistrerede ansatte i virksomheden.

I relation til indeholdelsespligten er det vigtigt at holde sig for øje, at hovedkriteriet for, om en indkomst kan kvalificeres som A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, hvorvidt indkomsten udgør et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

SKAT har i nærværende sag ikke foretaget en selvstændig vurdering heraf. Som anført ovenfor er det SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at virksomheden har handlet forsømmeligt og undladt at indberette lønninger til ansatte i virksomheden.

Ved vurderingen af, hvorvidt [person6] har handlet forsømmeligt i kildeskattelovens § 69, stk. 1 's, forstand, er det endvidere væsentligt at holde sig for øje, at man skal se på forholdene, på det tidspunkt hvor virksomheden indledte et samarbejde med de pågældende underleverandører.

På disse tidspunkter havde [person6] en berettiget opfattelse af, at de pågældende underleverandører

udgjorde selvstændige virksomheder, hvilket bl.a. understøttes af det forhold, at [virksomhed13] foretog kontrol af, om de pågældende underleverandører havde et gyldigt stiftede CVR-numre.

Som anført ovenfor er det SKAT- og ikke [person6] - der har bevisbyrden for, at der er handlet forsømmeligt. Denne bevisbyrde er på ingen måde løftet i nærværende sag.

Såfremt man i nærværende sag måtte nå frem til, at der de facto er tale om en lønmodtagersituation, og at [person6] som følge heraf er indeholdelsespligtig, gøres det gældende, at [person6] helt oplagt har været i undskyldelig uvidenhed herom, idet [person6] med føje har gået ud fra, at der var tale om sædvanligt samarbejde med en selvstændigt erhvervsdrivende på almindelige forretningsmæssige vilkår.

Til illustration af at det fortsat følger af praksis, at man kun i helt oplagte tilfælde pålægger en hvervgiver hæftelsesansvar, kan henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 17. juni 2008, j.nr. 07-01222.

I denne kendelse kunne Landsskatteretten ikke udelukke, at der forelå sådanne forhold omkring den måde, hvorpå en chauffør havde præsenteret sit virke over for omverdenen, at dette kunne forårsage, at den virksomhed, der havde hyret chaufføren, blev bragt i en vis berettiget tvivl om, hvorvidt chaufføren havde status som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at virksomheden havde udvist forsømmelighed, og virksomheden hæftede som følge heraf ikke for ikke-indeholdte skatter m.v.

For så vidt angår nyere praksis fra Landsskatteretten skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. januar 2011, j.nr. 10-01963.

Det fremgår af denne kendelse, at en skatteyder, der var uddannet tømrer, havde hyret håndværkere fra andre virksomheder til at udføre arbejde på et hus, som han var ved at opføre til sig selv. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at skatteyderen ikke var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag udbetalt til de håndværkere, han havde hyret. Årsagen hertil var blandt andet, at skatteyderen ikke tidligere havde haft ansatte i sin virksomhed.

I nærværende sag kan det konstateres, at SKAT tilsyneladende - i direkte strid med praksis - finder, at der foreligger en automatik, i forhold til at der foreligger forsømmelighed, hvis det fastslås, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens§ 43. Ved en gennemgang af SKATs afgørelse kan det konstateres, at SKAT ikke har foretaget nogen selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet SKAT helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag SKAT anser [person6] for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar, jf. nærmere nedenfor. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at [person6] har handlet forsømmeligt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ej heller i nærværende sag er grundlag for at pålægge [person6] indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagens formelle problemstilling

(...)

5.2. Formalitetsspørgsmålet vedrørende indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKATs afgørelse omkring yderligere indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i indkomstårene 2008-2010 lider af en hjemmelsmangel.

Dette følger af det forhold, at SKAT i nærværende sag har undladt at begrunde, hvorfor SKAT finder, at [person6] har handlet forsømmeligt i relation til virksomhedens angivelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2.

Som anført ovenfor er det en betingelse for at pålægge skatteyder hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens§ 69, stk. 1, at skatteyder har "udvist forsømmelighed".

Udover de almindelige regler om begrundelseskrav i forvaltningslovens§§ 22 og 24, som er nærmere refereret i afsnit 5.1. ovenfor, er det i relation til hæftelsen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag væsentligt at holde sig for øje, at det fremgår af Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 vedrørende regulering og opkrævning af ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at beløb efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, skal opkræves særskilt.

Herudover fremgår det ligeledes af Den juridiske vejledning, at den indeholdelsespligtige skal have en skriftligt begrundet afgørelse om opkrævningen med en opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, specificeret på indkomstmodtagere og indkomstperioder.

I nærværende sag har SKAT anført følgende som begrundelse for at pålægge [person6] yderligere hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. bilag 1;

"Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden/ indehaver for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn. "

SKAT har således alene henvist til de pågældende retsregler, men har undladt at foretage en nærmere vurdering af, hvilke omstændigheder, der i nærværende sag medfører, at [person6] anses for at have handlet forsømmeligt i relation til spørgsmålet om indeholdelsespligt i indkomstårene 2008-2010.

Det gøres på denne baggrund gældende, at den af SKAT trufne afgørelse i nærværende sag ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24, idet afgørelsen på ingen måde indeholder en nærmere begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er grundlag for at pålægge [person6] hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, i de omhandlede indkomstår.

Foruden at SKAT har undladt at fremkomme med en begrundelse for at pålægge [person6] yderligere hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, har SKAT ligeledes undladt at opfylde betingelsen om, at den eventuelt manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal opkræves særskilt og skriftligt og skal opgøres på indkomstmodtagere og indkomstperioder. Det gøres som følge heraf gældende, at SKATs afgørelse på dette punkt lider af en hjemmelsmangel.

Det bemærkes ligeledes, at SKAT i afgørelsen citeret ovenfor har henvist til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 som begrundelse for, at [person6] hæfter for ikke-indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i 2008-2010. Denne bestemmelse blev imidlertid først indført i 2011, hvorfor SKAT ligeledes har henvist til den forkerte hjemmel i relation til indeholdelsen for A-skat og arbejdmarkedsbidrag. SKAT skulle rettelig have henvist til dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens§ 15, stk. 2.

Til støtte for anbringendet om, at SKAT ikke har haft hjemmel til at anvende kildeskattelovens § 69, stk. 1, i nærværende sag, skal nærmere henvises til den ved Landsskatteretten værende praksis i forhold til anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Denne praksis er nærmere refereret i afsnit 5.1. ovenfor, hvortil der i det hele henvises.

Af retstilstanden på området kan det konstateres, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det kan ligeledes konstateres, at

SKAT er pligtig til at fremkomme med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er grundlag for at fravige reglerne om, at der som udgangspunkt alene kan ske ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26. Det følger endvidere af praksis, at såfremt SKAT ikke fremkommer med en sådan behørig begrundelse for at foretage ekstraordinær genoptagelse, medfører dette afgørelsens ugyldighed.

I denne forbindelse er det ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at det er af afgørende betydning for hjemmelsgrundlaget, at skattemyndighederne, herunder Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, tager selvstændig stilling til, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af den pågældende skatteansættelse.

For så vidt angår nærværende sag gøres det på baggrund af ovennævnte praksis fra Landsskatteretten gældende, at retsvirkningen af, at SKAT helt har undladt at fremkomme med en begrundelse for at anse [person6] for at have "udvist forsømmelighed" på tilsvarende vis bør finde anvendelse i forhold til SKATs anvendelse af hæftelsesreglerne.

Dette på baggrund af, at der også her er tale om en fravigelse af et udgangspunkt, hvor SKAT har bevisbyrden for, at den pågældende skatteyder har "udvist forsømmelighed", hvilket er en forudsætning

for, at SKAT har hjemmel til at pålægge skatteyderen hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af bestemmelserne i kildeskattelovens§ 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKATs afgørelse af den 24. maj 2012 lider af en hjemmelsmangel, idet SKAT har undladt at fremkomme med en behørig begrundelse for, under hvilke omstændigheder [person6] anses for at have udvist den fornødne grad af forsømmelig adfærd til at statuere hæftelsesansvar i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.”

(...)

5.2. Formalitetsspørgsmålet vedrørende indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKATs afgørelse omkring yderligere indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i indkomstårene 2008-2010 lider af en hjemmelsmangel.

Dette følger af det forhold, at SKAT i nærværende sag har undladt at begrunde, hvorfor SKAT finder, at [person6] har handlet forsømmeligt i relation til virksomhedens angivelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2.

Som anført ovenfor er det en betingelse for at pålægge skatteyder hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens§ 69, stk. 1, at skatteyder har "udvist forsømmelighed".

Udover de almindelige regler om begrundelseskrav i forvaltningslovens§§ 22 og 24, som er nærmere refereret i afsnit 5.1. ovenfor, er det i relation til hæftelsen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag væsentligt at holde sig for øje, at det fremgår af Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 vedrørende regulering og opkrævning af ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at beløb efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, skal opkræves særskilt.

Herudover fremgår det ligeledes af Den juridiske vejledning, at den indeholdelsespligtige skal have en skriftligt begrundet afgørelse om opkrævningen med en opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, specificeret på indkomstmodtagere og indkomstperioder.

I nærværende sag har SKAT anført følgende som begrundelse for at pålægge [person6] yderligere hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. bilag 1;

"Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden/indehaver for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn. "

SKAT har således alene henvist til de pågældende retsregler, men har undladt at foretage en nærmere vurdering af, hvilke omstændigheder, der i nærværende sag medfører, at [person6] anses for at have handlet forsømmeligt i relation til spørgsmålet om indeholdelsespligt i indkomstårene 2008-2010.

Det gøres på denne baggrund gældende, at den af SKAT trufne afgørelse i nærværende sag ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24, idet afgørelsen på ingen måde indeholder en nærmere begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er grundlag for at pålægge [person6] hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, i de omhandlede indkomstår.

Foruden at SKAT har undladt at fremkomme med en begrundelse for at pålægge [person6] yderligere hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, har SKAT ligeledes undladt at opfylde betingelsen om, at den eventuelt manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal opkræves særskilt og skriftligt og skal opgøres på indkomstmodtagere og indkomstperioder. Det gøres som følge heraf gældende, at SKA Ts afgørelse på dette punkt lider af en hjemmelsmangel.

Det bemærkes ligeledes, at SKAT i afgørelsen citeret ovenfor har henvist til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 som begrundelse for, at [person6] hæfter for ikke-indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i 2008-2010. Denne bestemmelse blev imidlertid først indført i 2011, hvorfor SKAT ligeledes har henvist til den forkerte hjemmel i relation til indeholdelsen for A-skat og arbejdmarkedsbidrag. SKAT skulle rettelig have henvist til dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens§ 15, stk. 2.

Til støtte for anbringendet om, at SKAT ikke har haft hjemmel til at anvende kildeskattelovens § 69, stk. 1, i nærværende sag, skal nærmere henvises til den ved Landsskatteretten værende praksis i forhold til anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Denne praksis er nærmere refereret i afsnit 5.1. ovenfor, hvortil der i det hele henvises.

Af retstilstanden på området kan det konstateres, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det kan ligeledes konstateres, at SKAT er pligtig til at fremkomme med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er grundlag for at fravige reglerne om, at der som udgangspunkt alene kan ske ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26. Det følger endvidere af praksis, at såfremt SKAT ikke fremkommer med en sådan behørig begrundelse for at foretage ekstraordinær genoptagelse, medfører dette afgørelsens ugyldighed. I denne forbindelse er det ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at det er af afgørende betydning for hjemmelsgrundlaget, at skattemyndighederne, herunder Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, tager selvstændig stilling til, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af den pågældende skatteansættelse.

For så vidt angår nærværende sag gøres det på baggrund af ovennævnte praksis fra Landsskatteretten gældende, at retsvirkningen af, at SKAT helt har undladt at fremkomme med en begrundelse for at anse [person6] for at have "udvist forsømmelighed" på tilsvarende vis bør finde anvendelse i forhold til SKATs anvendelse af hæftelsesreglerne.

Dette på baggrund af, at der også her er tale om en fravigelse af et udgangspunkt, hvor SKAT har bevisbyrden for, at den pågældende skatteyder har "udvist forsømmelighed", hvilket er en forudsætning for, at SKAT har hjemmel til at pålægge skatteyderen hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af bestemmelserne i kildeskattelovens§ 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKATs afgørelse af den 24. maj 2012 lider af en hjemmelsmangel, idet SKAT har undladt at fremkomme med en behørig begrundelse for, under hvilke omstændigheder [person6] anses for at have udvist den fornødne grad af forsømmelig adfærd til at statuere hæftelsesansvar i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at:

”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Manglende begrundelse medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed, men begrundelsesmangler kan undergives en konkret væsentlighedsbedømmelse, således at manglerne ikke kvalificerer de nævnte retsvirkninger, jf. Retten i [by2] dom af 30. juni 2015 offentliggjort i SKM2015.561.BR og Retten i [by3] dom af 13. marts 2015 offentliggjort i SKM2015.381.BR. Landsskatteretten har desuden mulighed for at reparere på begrundelsesmanglen, jf. SKM2015.381.BR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger konkret uvæsentlighed, idet begrundelsen fremgår af SKATs begrundelse i SKATs afgørelse under punkt 5. Den manglende begrundelse for at indehaveren har udvist forsømmelighed har ikke haft betydning for indehaverens forståelse af afgørelsens indhold eller for hans muligheder for at påklage afgørelsen.

Det fremgår af SKATs afgørelse under punkt 5, at indehaveren ikke ud over fakturaerne har fremlagt dokumentation for, at der er leveret og betalt udgifter til fremmed arbejde i de påklagede år. Da indehaveren således ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden har anvendt underleverandører, er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar af A-skat og AM-bidrag i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Da virksomheden er blevet honoreret for det udførte arbejde, må indehaveren anses for at have udført det udfakturerede arbejde ved hjælp af egne ansatte og udbetalt løn til disse i 2008, 2009 og 2010, hvorfor indehaveren har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag af disse lønninger.

Landsskatteretten anser herefter ikke afgørelsen for ugyldig.

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes henholdsvis 60 pct. i årene 2008 og 2009 og 55 pct. i år 2010 af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at:

”Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, jf. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.”

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes hhv. 60 pct. og 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3.

Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7, at:

”Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.”

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse 2008-09-25 nr. 961 om arbejdsmarkedsbidrag med senere ændringer, §§ 3, 7, 8 og 11.

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at:

”Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. ”

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. i en sammenholdt sag med journal nr. 13-0244914 stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om, at der ikke er godkendt skattemæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, da disse udgifter i stedet er anset for at være yderligere lønudgifter i virksomheden fordelt med hhv. 1.291.120 kr., 1.442.305 kr. og 3.705.502 kr. i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at virksomheden ikke har dokumenteret, at underleverandører har udført arbejdet, da der for langt størstedelen af fakturaerne ikke er fremlagt dokumentation for betaling i form af pengestrømme, ligesom de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene til disse. Der er udbetalt store kontante beløb på mellem 40.000 kr. og 312.500 kr. pr. faktura i årene 2008, 2009 og 2010, uden at der ligger arbejdssedler/timesedler/specifikationer bag, som dokumentation for det udførte arbejde.

Som en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med journal nr. 13-0244914, kan retten tiltræde SKAT og Skatteankenævnets afgørelse om, at arbejdet anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for det udfakturerede arbejde af [virksomhed1] A/S og [virksomhed14] A/S. Det er på den baggrund konkluderet, at det er virksomhedens ansatte, som har udført arbejdet. Landsskatteretten kan således tiltræde, at virksomheden har haft ansat lønnet personale udover det oplyste.

Da det ikke er godtgjort, at SKATs skøn over lønudgifter er urimelige eller beror på et urigtigt grundlag, stadfæstes SKATs afgørelse om, at der er grundlag for at anse virksomheden som indeholdelsespligtig, og at virksomheden hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden har haft øvrigt ansat personale, og har på den baggrund været klar over, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden har dermed handlet forsømmeligt og hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØLR.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det således rettens opfattelse, at der ikke kan siges at have foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at klageren ikke skulle indeholde A-skat og AM-bidrag. Virksomhedens A-skat på 712.698 kr., 796.152 kr. og 1.874.984 kr. for årene 2008, 2009 og 2010 samt virksomhedens arbejdsmarkedsbidrag på henholdsvis 103.290 kr., 115.384 kr. og 296.440 kr. for årene 2008, 2009 og 2010 stadfæstes herved.