Kendelse af 03-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. oktober 1991, og beskæftiger sig med rekruttering af medarbejdere.

Klageren ejede (via [virksomhed2] ApS cvr-nr. [...2]) desuden selskabet [virksomhed3] ApS med cvr-nr. [...3]. Dette selskab blev startet den 2. januar 2004, og beskæftigede sig også med rekruttering af medarbejdere. Repræsentanten har oplyst, at selskabet gik konkurs pr. 31. august 2016. Selskab blev tvangsopløst i 2018.

Klageren fratrak administrationsbidrag i [virksomhed1]s regnskaber på henholdsvis 863.000 kr. for indkomståret 2014 og 944.000 kr. for indkomståret 2015. Klagerens repræsentant har den 18. september 2015 oplyst, at de fratrukne beløb drejer sig om:

”...

Administrationshonoraret består af [virksomhed1]s andel af udgifter til sekretær, markedsføring, lokaleomkostninger m.v. afholdt i [virksomhed4] ApS. Disse fællesomkostninger deles mellem flere konsulenter.

...”

Repræsentanten har desuden fremlagt fakturaer vedrørende administrationsbidrag udskrevet af [virksomhed3] ApS til [virksomhed1].

Repræsentanten oplyser, at sidstnævnte faktura forøges med 160.000 kr. for perioden 1. maj til [virksomhed4] ApS konkurs pr. 31. august 2016.

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilke perioder de omfatter.

Der er ikke indgået en skriftlig administrationsaftale mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed1].

På et møde med SKAT den 27. marts 2017 oplyste klageren / repræsentanten, at administrationsbidraget blev fastsat ud fra et skøn over ressourceforbruget, idet man ikke havde nogen time/sags styring. De ansatte konsulenter i [virksomhed3] ApS, havde deres egne kunder (som de selv fandt), og hvis de gennemførte en ansættelse, ville de kontraktmæssigt få 70 % af honoraret + bonus og dækning af kørsel og rejseudgifter. Resten tilfaldt selskabet. Aftalerne, der blev indgået med kunderne, var på no cure no pay basis, dvs. kunderne skulle kun betale honorar, hvis en ansættelse faktisk blev gennemført. [virksomhed3] ApS kontorlokaler var ca. 400 m²., og huslejen var høj. Sekretærens løn udgjorde ca. 400.000 kr. Det var meningen, at [virksomhed4] ApS skulle være selvkørende, så klageren ikke behøvende at betale administrationsbidrag.

Klageren arbejdede både for [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS.

Repræsentanten har den 1. juni 2017 sendt følgende redegørelse til SKAT om administrationsbidraget:

”...

Til bogføring og betalinger m.v. relateret til administrationsbidrag bemærkes, at der fra privatøkonomien har været betalt i form af udlæg med henblik på en efterfølgende fordeling mellem parterne.

Det følger deraf, at saldo ved årsskifte/regnskabsårets udløb har været af beskeden størrelse når grundlaget for de omhandlede faktureringer er blevet gjort op, faktureret og bogført.

Endelig beløbsmæssig opgørelse må forudsætningsvis afvente en opsummering af samtlige de transaktioner – såvel indtægter, igangværende opgaver, som udgifter – som skal indgå i denne kalkulation. Dette er ikke muligt inde i selskabets regnskabsår og må afvente ... årsregnskabet. Disse faktureringer er forudsætningsvis medtaget som en efterpostering til det forudgående regnskabsår.

...”

Klageren har fremlagt følgende regnskaber m.v.:

Klageren har selvangivet følgende omsætninger, betalte/fratrukne administrationsbidrag og resultater vedrørende [virksomhed1]:

[virksomhed3] ApS har haft følgende omsætninger (herunder indtægtsførte administrationsbidrag fra [virksomhed1]) og driftsresultater:

Selskabets regnskabsår løb fra den 1. maj til 30. april. F.eks. vedrører ovennævnte indkomstår 2015, således årsrapporten 2014/2015 som er perioden fra 1. maj 2014 – 30. april 2015. Regnskaberne er daterede henholdsvis den 30. september 2015 (årsrapporten for 2014/2015) og den 30. september 2014 (årsrapporten for 2013/2014). Selskabets sidste regnskab er årsrapporten 2014/2015.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for administrationsbidrag på grundlag af en fordeling af [virksomhed3] ApS’ samlede udgifter til personale- og lokaleomkostninger samt fremmede arbejder, jf. årsrapporterne for 2013/2014 og 2014/2015. Fordelingen er konkret sket på baggrund af omsætningerne i [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS (fraregnet de modtagne administrationsbidrag fra [virksomhed1]). Skønnet er baserede på følgende beregning:

*Omsætningen er reduceret med modtagne administrationsbidrag fra [virksomhed1].

**Personale- og lokaleomkostninger samt fremmede arbejder, jf. årsrapporterne.

På kontormødet den 18. december 2019 oplyste repræsentanten bl.a., at klageren havde et større træk på sekretariatet i [virksomhed3] ApS end de ansatte konsulenter. Årsagen hertil var, at klageren var salgsopsøgende. Klageren havde derfor også træk på sekretariatet vedrørende de opgaver, der ikke blev til noget. De ansatte konsulenter i [virksomhed3] ApS løste derimod ”indgående opgaver”, og de skulle sørge for sig selv. Konsulenterne havde derfor ikke i samme omfang opgaver, der ikke førte til noget.

Repræsentanten har i bilag A-H, fremlagt oplysninger til underbyggelse af klagen, herunder:

Bilag A - brev af 23. februar 2016

”...

[virksomhed3] ApS har løst opgaver, som i det daglige primært har været udført af 3-5 tilknyttede konsulenter... [person1] har løst egne opgaver for egen regning og risiko, og bruttoindtægterne derfra er tilgået [virksomhed1].

...

[person1]s oplistning af væsentlige opgaver, som ikke har udløst honorarer

...

[virksomhed5] ApS konsulent hus under etablering i 2012/13. Ønskede hjælp til specialister. Flere emner præsenteret inden firmaet gik konkurs, derfor ingen ansættelser.

...

[virksomhed6] . Kinas 6te største vindmølleproducent. ...Blev anbefalet I 2014 til at assistere med oprettelse af et [...] center i Danmark. Præsenterede flere kandidater i 14 og 15. Forløbet afslørede, at der var uenighed i topledelsen om profiler og timing... Jeg besluttede at stoppe samarbejdet...

...

[virksomhed7] ... Aftale indgået september 2013. Havde udviklet en 7 MW mølle og havde planer om at udbygge deres [...] center betydeligt med flere specialister, som jeg skulle levere. Præsenterede flere kandidater. Fik en ansat. Ledelsen i [Tyskland] havde svært ved at få godkendelser igennem i Korea til ansættelserne. I juni 14 kom forklaringen [virksomhed7] besluttede at lukke alle deres aktiviteter inden for vind herunder [...] centret i [Tyskland].

...

[virksomhed8] ønskede min hjælp til at besætte to topstillinger i 2015. Præsenterede relevante kandidater. Ansættelserne stoppet pga. ny bestyrelse og strategi.

...

[virksomhed9] A/S ønskede min hjælp til en Projektleder i udviklingsafdelingen i 2015. Præsenterede kandidat som udviklingschefen ønskede at ansætte. Firmaet kom i krise og måtte afskedige flere i udviklingsafdelingen. Derfor ingen ansættelse Aftaler med [virksomhed10] A/S og [virksomhed11] A/S om to nøglemedarbejdere indgået ultimo 2015 ventes løst primo 2016.

Bilag B – brev af 21. april 2016

”...

Vi vedlægger en 4-siders månedsoversigt for årrækken 2005 til april 2016. Måned for måned kan realiseret omsætning for hver enkelt konsulent identificeres, dvs. disses ansættelses- og fratrædelsestidspunkter kan udledes (grå farve = ikke ansat).

...”

Månedsoversigter er fremlagt.

Bilaget "status 13/4 16..." over omsætning i 2016 ”til dato”, og verserende opgaver:

”...

PS: + betyder opgaver i pipeline

Gennemsnitshonorar pr. opgave 110.000 eks moms. 17,5 % af bruttoårslønnen.

...”

Bilag C - brev af 9. juni 2016

”...

I forudgående breve ... er der redegjort for virkningerne af finanskrisen, og især virkningerne via faldende bruttoindtægter især med gennemslagskraft fra 2012-2014.

...

[person1] har i sin personlige virksomhed igangsat og udvidet aktiviteter for dels at opsøge et bredt marked for nye og/eller anderledes indtjeningsmuligheder, dels at udnytte frigjorte ressourcer og kapaciteter med den højst opnåelige forventede nytteværdi - alt i alt for at opnå den bedst opnåelige driftsøkonomi.

Den personlige virksomhed har følgelig rådet over og faktisk anvendt en forholdsmæssig stor andel af de frigjorte og til dels ledige kapaciteter og ressourcer, som selskabets forretningskoncept har haft adgang til.

Der er årligt foretaget en konkret bedømmelse af omfanget af den kapacitetsbelastning og udnyttelse, som den personlige virksomhed har kunnet anvende, og de af selskabet afledte og løbende bekostede udgifter er afregnet som et administrationsbidrag.

...”

Der er fremlagt 5 fakturaer udskrevet i 2016 af [virksomhed1].

Bilag D - brev af 28. oktober 2016

”...

[person1] har i sin personlige virksomhed igangsat og udvidet aktiviteter for dels at opsøge et bredt marked for nye og/eller anderledes indtjeningsmuligheder, dels at udnytte frigjorte ressourcer og kapaciteter med den højst opnåelige forventede nytteværdi - alt i alt for at opnå den bedst opnåelige driftsøkonomi.

Den personlige virksomhed har følgelig rådet over og faktisk anvendt en forholdsmæssig stor andel af de frigjorte og til dels ledige kapaciteter og ressourcer, som selskabets forretningskoncept har haft adgang til.

...”

Bilag E – mail af 10. marts 2017. Der henvises bl.a. til et bilag, der omtaler samarbejdet med [virksomhed6], Kina fra marts 2014 og fremover. Der henvises desuden til et bilag, der omtaler samarbejdet med [virksomhed7] GmbH. I bilaget indgår der en 7-siders beskrivelse af de omhandlede stillinger inkl. kvalifikationerne for kandidaterne og disses indplacering i den nye organisation. Forudsætningerne bristede, idet [virksomhed7] besluttede sig for at lukke centret og trække sig ud af vind mølleindustrien.

Bilag F - Aktivitetsoversigt [virksomhed1] for 2014 og 2015.

Bilag G – Supplerende bemærkninger til aktivitetsoversigten.

”...

Jeg er blevet opmærksom på at den udleverede aktivitetsoversigt kan misforstås. Det er et udskrift

af min mødekalender, som naturligvis giver et billede af min mødeaktivitet, men som på ingen

måde giver et retvisende billede af mine/sekretariatets aktiviteter.

Bag hvert af mine interview/møder med en kandidat, også de der ikke fører til ansættelse, ligger

et stort forarbejde med screening af kandidater der er bragt til veje via sekretariatets søgning i

kandidatbanken, jobportaler, LinkedIn og annoncering på nettet. Man kan sige at mit møde med

en kandidat er "toppen af isbjerget" af en omfattende søgning efter den bedst egnede kandidat.

Et omfattende arbejde der dræner sekretariatets ressourcer uanset om opgaven fører til

ansættelse eller ej.

Ud over ovenstående har sekretariatet været optaget af en omfattende opdatering af [virksomhed1]s

emnebank, som jeg er helt afhængig af. Den nye persondatalov stiller skærpede krav til opdatering

og kræver løbende indhentning af godkendelse fra kandidaterne til at forblive i kandidatbanken.

Konsulenternes træk på sekretariatet var meget begrænset, fordi de selv skulle løse opgaverne fra

start til slut. De blev aflønnet med 70 % af faktureret omsætning.

For de 30 % der tilfaldt [virksomhed3] fik de:

• Kontorfællesskab • Adgang til navnet • Adgang til gennembearbejdede koncepter • Adgang til sparring • Mulighed for at arbejde sammen om større opgaver • Mulighed for partnerskab

...”

Bilag H – I bilaget giver klageren supplerende oplysninger om ressourcetræk på sekretariatet i [virksomhed3] ApS, der ikke førte til ansættelser. Klageren har vedlagt en oversigt over opgaver, der ikke førte til fakturering, men hvor arbejdet var udført af sekretariat. Det drejer sig om 19 opgaver i 2014 og 15 opgaver i 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har kun delvist godkendt fradrag for de fratrukne beløb vedrørende administrationsbidrag.

Den ikke godkendte del udgør henholdsvis 437.422 kr. i indkomståret 2014 og 252.584 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Vi har ... foretaget en vurdering af det betalte administrationsbidrag. Du har fradrag for driftsomkostninger (administrationsbidrag), som medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Tilskud som du yder til selskabet, kan du ikke fratrække som en driftsomkostning.

Efter vores opfattelse overstiger de betalte administrationsbidrag ... beløbet opgjort efter arms-længde-princippet.

Bevisbyrden for at administrationsbidraget ikke overstiger beløbet opgjort efter armslængde-princippet påhviler parterne jf. SKM2015.341.ØLD.

Vi har forespurgt til aftalegrundlaget for beregning af administrationsbidraget i 2012-2015. Endvidere er der spurgt til oplysninger om grundlaget for beregning af administrationsbidraget vil blive ændret i forbindelses med optagelse af 3 nye partnere.

På grundlag af de foreliggende oplysninger og ud fra en samlet konkret vurdering kan det betalte administrationsbidrag ikke godkendes i det selvangivne omfang for 2014 - 2015. Vi har valgt at godkende administrationsbidrag svarende til din andel af omkostningerne efter en omsætningsfordeling.

Idet vi ikke har modtaget noget omkring dette, har vi vurderet administrationsbidraget på grundlag af følgende oplysninger (omsætning i [virksomhed3] ApS opgjort uden administrationsbidrag):

...

Vi har foretaget følgende beregning, hvor vi alene godkender et administrationsbidrag, i forhold til dit træk på resurserne fra selskabet bestående af fremmedarbejder, lokalomkostninger og personaleomkostninger. Vi finder det ikke godtgjort, at de beløb du har betalt herudover er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

...”

Beregningen der ligger til grund for SKATs skøn, fremgår af de faktiske oplysninger.

”...

...

Din indkomst forhøjes med ikke godkendt administrationsbidrag:

...

Der er gjort indsigelse mod, at beregningerne er foretaget på baggrund af [virksomhed4] ApS´s regnskabsår 1.5.-30.4., hvilket ikke er samme som [person1]s regnskabsår. Det er korrekt, men det også præcist sådan det er fratrukket hos [person1]. Hertil kommer at der ikke vil være baggrund for at beregne noget på et anderledes grundlag. Din indsigelse tillægges derfor ikke afgørende betydning.

...

Det blev under mødet nævnt, at der var tale om en konkret bedømmelse af trækket på ressourcerne. Det er vores opfattelse den konkrete bedømmelse af trækket på resurserne ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, idet der ikke er lavet time / sags styring. Det er derimod SKATs opfattelse, at [virksomhed4] ApS ikke har haft en rentabel drift, hvorfor selskabet har været nødsaget til at få kapital andetsteds fra.

Yderligere begrundelse for ikke at godkende det selvangivne administrationsbidrag:

...

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] har dækket [virksomhed4] ApS underskud. Administrationsbidraget er efter vores opfattelse ikke beregnet ud fra [virksomhed1] træk på ressourcerne i [virksomhed4] ApS. SKAT kan ikke godkende hele de beregnede administrationsbidrag for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 863.000 kr. og 944.000 kr. Vi finder det ikke godtgjort, at hele administrationsbidraget er erhvervsmæssigt begrundet.

SKAT finder administrationsbidraget kan beregnes efter en omsætningsfordeling. Idet der ikke er modtaget oplysninger som kan danne grundlag for beregningen ud fra samme perioder, er beregningen foretaget ud fra de foreliggende tal i pågældende regnskaber. Dermed fastholdes ovenstående ændringer til indkomsten.

...”

SKATs udtalelse vedrørende klagen:

”...

På mødet den 27. marts 2017 blev det af statsautoriseret revisor [person8] oplyst, at administrationsbidraget er fastsat ud fra et skøn over ressourceforbruget, idet man ikke havde noget time/sags styring. [person8] kunne ikke klart afvise, at administrationsbidraget blev fastsat ud fra selskabets resultat.

Det selvangivne administrationsbidrag er ikke fastsat ud fra faste retningslinjer. Det vil sige, der findes ikke et helt konkret grundlag for beregning af administrationsbidraget.

Det er SKATs opfattelse, at konsulenternes træk på selskabets ressourcer ([person1], Sekretæren, og lokalerne) ikke har været dækket af de 30 % af honorarerne som konsulenterne har betalt.

Det er videre vores opfattelse, at bidraget er fastsat med udgangspunkt i, at selskabets indkomst skulle være omkring nul.

I forbindelse med vores påstand herom, forsøger man at reparere på skaden ved, at argumentere for, at [person1] har trukket mere på ressourcerne end de ansatte i selskabet.

...

Det er vores opfattelse, at sekretæren også har kunnet udføre en del af dette arbejde for konsulenterne i selskabet.

Vi kan ikke afvise, at [person1] har trukket meget på ressourcerne i forbindelse med arbejder som ikke udmøntede sig i omsætning. Modsat har [person1] formentlig trukket forholdsvis mindre på ressourcerne, grundet hans mangeårige erfaring indenfor området. Han har derimod også kunnet spare med konsulenterne i [virksomhed3] ApS endvidere har han bidraget til selskabet i form af at skabe rammerne som direktør og ejer af selskabet.

Af det indsendte materiale den 23. februar 2016 fremgår det, at [virksomhed3] ApS ligeledes har gjort brug af en kandidatbank, idet ikke alle kunder har haft ønske om at opslå stillingerne.

Af klagen fremgår alene, at [person1] har haft sager der ikke har ført til omsætning, men der fremgår intet om, at konsulenterne har haft sager der ikke medført omsætning. Dette findes ensidig og direkte misvisende. No cure no pay gjaldt også for de konsulenter der var ansat i selskabet.

For at finde ud af, hvor meget bidraget kan godkendes, må man først konstatere, at der ikke er noget grundlag for fordelingen, altså skal der ske en skønsmæssig fastsættelse af bidraget.

Vi finder det netop ikke påvist, at afregningen er sket til markedspris. Der findes alene at være redegjort for, at [person1] har haft mange uafsluttede opgaver. Dermed er der netop ikke lavet en konkret fordeling af udgifterne fra parternes side.

Videre finder vi ikke man kan lave en fordeling af udgifter baseret på mulige indtægter som ikke blev til noget. Vi finder derfor den mest rigtige måde at fastsætte bidraget er ud fra en forholdsmæssig beregning. Vi finder dog ikke, at der er fremlagt et grundlag, der kan ligge til grund for en anderledes fastsættelse end den vi allerede har fastsat. På dette grundlag fastholdes ansættelsen.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for administrationsbidrag på henholdsvis 863.000 kr. i indkomståret 2014 og 944.000 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Vi gør gældende,

Til støtte derfor anfører vi,

1. at SKATs referering/gengivelse af det beslutningsgrundlag, som burde have været anvendt af SKAT, er utilstrækkelig og mangelfuld.

2. at der er set bort fra en særlig ressourcebelastning med oprindelse især fra 2 større men bristede opgaver til dels baseret på "no cure - no pay", og som ville have indbragt en omsætning på kr. 1.100.000 og kr. 700.000 for 2014 og 2015, og mere subsidiært mindst kr. 660.000 i 2014 og kr. 315.000 i 2015 i tilfælde af den forventede realisering af honorarer fra [virksomhed6] og [virksomhed7], [Tyskland]/Korea, hvorved indregningen i SKATs forholdstalsberegning ændres markant.

SKAT har tillige undladt at tage hensyn til et forøget ressourcetræk på selskabets sekretariat som følge af en udvidet aktivitet i den personlige virksomhed i den omhandlede periode. Som det fremgår af bilag H har sekretariatet udført arbejde målrettet for 34 ansættelser som pga. sværhedsgrad (udlandsansættelser) svarende til 49 danske ansættelser uden at dette har kunnet føre til fakturering. Trækket på sekretariatet i denne periode gav anledning til overvejelser om yderligere ansættelse til sekretariatet.

3. at der ikke er taget hensyn til de af os begrundede fordelinger og fastsættelse af andele til belastning af den personlige virksomhed på kr. 863.000 og kr. 944.000, herunder især faste omkostninger fra andel af lokaleomkostninger og andel af sekretærløn og denne medarbejders afledte løbende udgifter af forskellig art.

...

Det er vores opfattelse, at mange informationer fra breve i 2016 fortsat bør indgå i den påklagede sag. SKAT indleder med en kort omtale af vores mail af 25. januar 2017... Vi ønsker derfra at fremhæve emner, som fortsat er af central betydning for denne klagesags afgørelse, jf. følgende breve fra os:

1. 23. februar 2016 - Forretnings-/virksomhedsbeskrivelser, afsluttes side 2 med omtaler af det anvendte afregningskoncept "no cure - no pay'', og i særlig grad samarbejdet med [virksomhed6].

...

SKATs afgørelse og begrundelserne deri er i særlig grad stærkt præget af mangler og udeladelser. Klager har affødt deraf udarbejdet bilag G om refleksioner fra et møde med SKAT og bilag H med opsamlinger i overbliksform.

2. 21. april 2016 - Månedsoversigter 2005 - 2015 og et bilag til påvisning af, at der har været et væsentligt fald i aktivitetsniveau/omsætning i selskabet især i 2013 -2015, bilag B. Kapacitetsgrundlaget især for lokale og sekretærfunktion er i al væsentlighed opretholdt. Dette er sket i et udvidet/forøget omfang udnyttet til fordel for driften af den personlige virksomhed.

...

3. 9. juni 2016 - Motiveringer for opretholdelse af forretningsdomicil inkl. sekretærbemanding.

...

4. 28. oktober 2016 - Omtaler side 1 øverste halvdel af udviklingen især i første halvår 2016 i den personlige virksomhed, bilag D.

SKATs sagsfremstilling omtaler side 2 på en enkelt linje "Modtaget mail den 10.3.2017 ... "

Denne omtale er efter vores opfattelse helt utilstrækkelig, og de medfølgende underbilag nr. 1-5 dertil er forbigået af SKAT. Især bilag 4 "Samarbejde med [virksomhed6] i Kina" og bilag 5 "Samarbejde med [virksomhed7] ... " understøtter belastningen af den personlige virksomhed med et forøget administrationsbidrag, jf. også redegørelsen i mail af 10. marts 2017, bilag E.

SKATs sagsfremstilling refererer fra mødet den 27. marts 2017, jf. side 2 og 3 af 10. Der blev udleveret "BL aktivitetsoversigt for 2014 og 2015", bilag F.

SKATs sagsfremstilling og begrundelser er særdeles mangelfulde. Der er ingen reel og konkret omtale af indholdet i mail af 10. marts 2017 og underbilagene dertil og fra aktivitetsoversigten af 27. marts 2017, bilag E. Der mangler især omtalerne af potentielle honorarindtægter, ikke kun men især [virksomhed6] og [virksomhed7]...

Som bilag til vores brev af 7. april 2017 har vi vedlagt "Refleksioner over mødet med skat ... ", bilag G.. Dette bilag er udarbejdet af klageren, og der er indeholdt konkrete begrundelser for belastningen af den personlige virksomhed med administrationsbidrag. SKAT har fundet anledning til referering på 11/2 linje på side 3 af 10, i øvrigt ubegrundet fra SKATs side.

Klager har i overbliksform og som en opsamling netop udarbejdet bilag H med underbilag.

Ad 2 og 3- sagsfremstillingens punkt 1.4, SKATs bemærkninger og begrundelse

Under "Bemærkninger til indsigelsen ... " anfører SKAT...:

"Idet der ikke er modtaget oplysninger som kan danne grundlag for beregningen ud fra samme

perioder, er beregningen foretaget ud fra de foreliggende tal i pågældende regnskaber."

Det følger deraf, at SKAT har afvist at tage hensyn til de dokumenterede oplysninger om særlig

ressourceindsats, bristede/potentielle opgaver og på anden måde særlige belastninger fra de faste

omkostninger især til lokaler og sekretæraflønning m.v., og afledt nytteværdi derfra til fordel for den

personlige virksomhed.

Ad Principal påstand - de selvangivne indkomster godkendes uden ændringer

Allerede som følge af åbenlyse og væsentlige mangler i SKATs beslutningsgrundlag bør ansættelsesændringerne ophæves.

Vi har påvist, at det personlige virksomhedsregnskab og den afregnede administrationsgodtgørelse til fordel for selskabet er afregnet på et forretningsmæssigt grundlag, og til markedspris i forhold til den opnåede nytteværdi for den personlige virksomhed...

Derfor skal SKATs frie skøn baseret på en forholdsmæssig fordeling af de samlede udgifter i forhold til realiseret omsætning vige til fordel for klagers egen konkrete beløbsfastsættelse, dvs. de selvangivne beløb skal godkendes. SKATs model bygger på en forudsætning om, at hver omsætningskrone uanset aktivitet, opgave, projekt osv. er bærer af en forholdsmæssig andel af samtlige udgifter uanset disses art og opståen. Det er åbenbart, at variabiliteten i såvel udgifter som i indtægter ikke er ligefrem proportional.

Udgifter ved en gennemførelse af forventede og potentielle opgaver, som mod forventning ikke viser sig at kunne faktureres, påvirker således kun omkostningsarterne, jf. senere.

Under anvendelse af omsætningsfordeling kan der umiddelbart fremkomme bagatelagtige forskelsbeløb, når omsætningstal tillagt forventede indtægter fra 2 større potentielle opgaver anvendes, jf. beregningsmetodik fra vores subsidiære påstand.

Indtægter fra de forventede og potentielle opgaver er især belyst i underbilag til bilag A, i underbilag 4 og 5 til vores mail til SKAT af 10. marts 2017, bilag E, jf. SKATs manglende omtale deraf i sagsfremstillingen, i bilag F "Aktivitetsoversigt [virksomhed1] 2014 og 2015", jf. foran med omtale af mødet den 27. marts 2017.

...

Ad vores subsidiære påstand- forhøjelser begrænses til kr. 34.644 og kr. 31.193

På det medfølgende bilag har vi opgjort et grundlag for forhøjelser på kr. 34.644 og kr. 31.193.

Vi har for 2014 forudsat værdi af afsluttede og potentielle opgaver til kr. 500.000 fra [virksomhed6] og kr. 500.000 fra [virksomhed7] til forøgelse af realiserede bruttoindtægter på kr. 303.913 til kr. 1.303.913.

Vi har for 2015 forudsat værdien af afsluttede og potentielle opgaver til kr. 500.000 fra [virksomhed6] til forøgelse af realiserede bruttoindtægter på kr. 666.915 til kr. 1.166.915. Den forventede værdi af potentielle opgaver forudsættes at være væsentligt højere, jf. klagers netop udarbejdede oversigt som bilag H som tillæg til bilag A, E og F.

Restbeløb kr. 34.644 og kr. 31.193 kan henføres til en generelt forøget nytte for den personlige virksomhed fra selskabets udgifter til lokale- og sekretærassistance m.v.

Ad vores mere subsidiære påstand-forhøjelser begrænses til kr. 50.000 og kr. 100.000

På det medfølgende bilag har vi opgjort et alternativt grundlag for forhøjelser på kr. 111.038 og kr. 99.160 før indregning af værdi af anvendte ressourcer på en række potentielle opgaver og især fra en forøget aktivitet i den personlige virksomhed, jf. klagers redegørelse i bilag H.

Vi har for 2014 forudsat værdi af afsluttede og potentielle opgaver på kr. 405.000 for [virksomhed6] og kr. 255.000 for [virksomhed7] til forøgelse af realiserede bruttoindtægter på kr. 303.913 til kr. 963.913. Vi har for 2015 forudsat værdi af afsluttede og potentielle opgaver på kr. 315.000 for [virksomhed6] til forøgelse af realiserede bruttoindtægter på kr. 666.915 til kr. 981.915.

Når værdien af en række potentielle honorarindtægter medregnes på basis af en meget forsigtig bedømmelse, er der mere subsidiært grundlag for at forhøje indkomsterne med kr. 50.000 hhv. kr. 100.000.

Bilag til klage...

Subsidiær påstand

Forholdsmæssigt: omkostninger 1.162.493 x 1.303.913: 1.830.175 = 808.356. Afregnet administrationsgodtgørelse kr. 863.000 i forhold hertil = forskel kr. 34.644.

Forholdsmæssigt: omkostninger 1.593.443 x 1.166.915: 2.036.977 = 912.807. Afregnet administrationsgodtgørelse kr. 944.000 i forhold hertil = forskel kr. 31.193.

Forholdsmæssigt: omkostninger 1.162.493 x 963.913: 1.490.157 = 751.962. Afregnet administrationsgodtgørelse kr. 863.000 i forhold hertil = forskel kr. 111.038. Afrundes til kr. 50.000.

Forholdsmæssigt: omkostninger 1.593.443 x 981.915: 1.851.977 = 844.840. Afregnet administrationsgodtgørelse kr. 944.000 i forhold hertil = forskel kr. 99.160. Afrundes til kr. 100.000. Når værdien af en række potentielle honorarindtægter medregnes på basis af en meget forsigtig bedømmelse, er der mere subsidiært grundlag for at forhøje indkomsterne med kr. 50.000 hhv. kr. 100.000.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ifølge retspraksis påhviler der en skærpet bevisbyrde for fradragsretten, når der er tale om økonomiske transaktioner foretaget mellem interesseforbundene parter.

Det fremgår bl.a. af en højesteretsdom, af den 13. juni 2007, refereret i SKM2007.445.HR, der drejer sig om en sagsøgers fradragsret for udgifter til administrationsvederlag. Ved dommen blev det bl.a. lagt til grund, at der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde, da administrationsaftalen var indgået mellem interesseforbundne parter. Desuden lagde retten til grund, at aktiviteten i sagsøgerens selskab var begrænset i indkomståret. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøgeren havde modtaget modydelser for det betalte administrationsvederlag på 1,5 mio. kr. fra de interesseforbundne administrationsselskaber. Retten fandt desuden, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at betalingen af administrationsvederlaget var båret af forretningsmæssige hensyn.

I nærværende sag har klageren fratrukket administrationsbidrag i virksomheden [virksomhed1] med henholdsvis 863.000 kr. for indkomståret 2014 og 944.000 kr. for indkomståret 2015. Administrationsbidraget blev betalt til [virksomhed3] ApS, som klageren ejede via [virksomhed2] ApS. Begge virksomheder beskæftigede sig med rekruttering af medarbejdere. [virksomhed3] ApS udførte administrationsopgaver for [virksomhed1]. Repræsentanten har oplyst, at administrationsbidraget dækkede [virksomhed1]s andel af udgifter til sekretær, markedsføring, lokaleomkostninger m.v. afholdt i [virksomhed4] ApS.

Da der er tale om interesseforbundne parter, finder Landsskatteretten, at der ifølge den nævnte retspraksis påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at anse betalingerne til [virksomhed3] ApS for at være fradragsberettigede administrationsbidrag. Efter en samlet konkret vurdering af klagerens dokumentation m.v. finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at betalingerne til [virksomhed3] ApS udelukkende kan anses for fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved denne vurdering lægger retten vægt på følgende forhold:

Klageren har ikke dokumenteret omfanget af de ydelser, der blev modtaget fra det interesseforbundne selskab. Retten henser til, at der ikke foreligger et specificeret time-/sagsregnskab, hvor omfanget af de modtagne ydelser fra [virksomhed3] ApS er opgjort.

Der foreligger ikke en skriftlig administrationsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS.

Klagerens oplysning om, at der blev foretaget et konkret skøn over ressourceforbruget anses ikke for at dokumentere eller sandsynliggøre, at de fratrukne beløb kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved denne vurdering henser retten dels til, at der ikke blev foretaget en løbende registrering af de modtagne ydelser, dels til at klageren i indkomstårene har arbejdet for både [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS.

De fratrukne fakturaer på henholdsvis 863.000 kr. ekskl. moms og 944.000 kr. ekskl. moms er ikke specificeret udover, at det fremgår, at beløbene vedrører administrationsbidrag. Det fremgår bl.a. ikke, hvilken perioder de fakturerede beløb dækker.

De årlige fakturaer vedrørende administrationsbidrag blev udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne for [virksomhed3] ApS. Størrelsen af det administrationsbidrag som selskabet har faktureret i hvert af indkomstårene 2012-2015, har bevirket, at selskabet årligt fik driftsresultater på omkring 0 kr. Efter rettens opfattelse indikerer dette, at størrelsen af administrationsbidraget var båret af andre forhold end rent forretningsmæssige hensyn.

Idet retten ikke anser klageren for at have bevist, at betalingerne til [virksomhed3] ApS udelukkende vedrører administrationsbidrag, finder retten, at betalingerne kun delvist kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder, at den resterende del må anses for tilskud til hovedanpartshaverens selskab. Da klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at tilskuddet var en driftsomkostning for klageren, kan tilskuddet ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for administrationsbidrag på grundlag af en fordeling af [virksomhed3] ApS’ samlede udgifter til personale- og lokaleomkostninger samt fremmede arbejder, jf. årsrapporterne for 2013/2014 og 2014/2015. Fordelingen er konkret sket på baggrund af omsætningerne i [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS (fraregnet de modtagne administrationsbidrag fra [virksomhed1]). Således har SKAT skønsmæssigt godkendt fradrag for administrationsbidrag på henholdsvis 425.578 kr. for indkomståret 2014 og 691.416 kr. for indkomståret 2015.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger en skriftlig administrationsaftale, og der ikke blev ført et specificeret time-/sagsregnskab. Omfanget af de modtagne ydelser fra [virksomhed3] ApS kan derfor ikke opgøres konkret. Det er derfor med rette, at SKAT har opgjort fradraget på baggrund af et skøn.

Da en nøjagtig opgørelse af værdien af de modtagne ydelser fra [virksomhed3] ApS ikke er mulig, finder retten, at den fremgangsmåde SKAT har anvendt ved skønsudøvelsen, kan lægges til grund. Retten henser til, at de 2 virksomheder var beskæftiget med medarbejderrekruttering, og derfor grundlæggende havde de samme arbejdsfunktioner og aktiviteter. Det er rettens opfattelse, at selvom selskabets regnskabsår er forskudt ift. klagerens indkomstår, kan omsætningerne indgå ved skønsudøvelsen. Ved denne vurdering henser retten til, at omsætningen i [virksomhed1] har udgjort nogenlunde den samme andel af den samlede omsætning, for de 2 virksomheder, i indkomstårene 2013-2015.

Retten finder, på baggrund af en konkret vurdering, at der ved skønnet ikke kan lægges vægt på de af klageren omtalte potentielle indtægtsmuligheder. Retten har dermed fundet, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at det hovedsagelig var klageren, der har udført aktiviteter i indkomstårene, som ikke har udløst honorarer. Både klageren og konsulenterne har arbejdet på basis af ”No cure no pay”. Konsulenterne må derfor også have udført en del opgaver, som ikke har udløst honorarer. Sekretæren må derfor også have udført en del arbejde vedrørende disse opgaver. Retten finder desuden, at klagerens mangeårige erfaring indenfor området har betydet, at han i nogle situationer har trukket mindre på sekretæren m.v. end de ansatte konsulenter.

Samlet set finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at det af SKAT foretagne skøn vedrørende fradrag for administrationsbidrag hviler på et urigtigt grundlag.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.