Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Anden personlig indkomst

105.000 kr.

0 kr.

105.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klager er førtidspensionist og bor alene i en lejlighed i [by1]. I 2015 er hans eneste indkomst ifølge SKATs oplysninger pension på 212.040 kr.

Han er indrejst til Danmark fra Irak pr. 1. juni 2000.

SKAT har i forbindelse med en kontrol hos [finans1], [adresse1], [by2] fundet et bilag, hvoraf det fremgår, at klager den 19. december 2015 har vekslet 105.000 kr. til 14.000 euro. Af bilaget fremgår klagers navn og id. Det er angivet, at pengene kommer fra indkomst/løn og skal bruges til ferie. Kvitteringen er vedhæftet kopi af klagers sygesikringsbevis udstedt 4. november 2014 og hans kørekort.

Privatforbrug for indkomstårene 2014-2016 er opgjort af SKAT til 132.404 kr. (2014), 128.184 kr. (2015) og 164.638 kr. (2016).

SKAT anmoder på baggrund af kontrolbilaget fra [finans1] klager om redegørelse for at pengene stammer fra beskattede eller skattefri midler. I første omgang reagerer klager ikke herpå, men efter at være blevet rykket for materialet henvender han sig telefonisk via en tolk. Hér forklarer han, at han ikke husker at han har vekslet disse penge, og at han ikke har papirer på det. Han oplyser endvidere, at han har været ved vekselvirksomheden, men de har ikke kunnet hjælpe ham.

Ved fornyet henvendelse til vekselfirmaet får klager at vide, at de fastholder, at det ér ham der har foretaget vekslingen. Klager havde anført overfor dem, at der jo ikke var underskrift på bilaget. De har oplyst ham, at den person, som havde foretaget vekslingen ikke længere var i firmaet og at de ikke ville bekræfte at der er sket en fejl.

Umiddelbart indeholder bilagene fra [finans1] IKKE et felt, hvor kunden skal underskrive i forbindelse med transaktionen.

Klager har oplyst, at han har anmeldt forholdet til politiet. Anmeldelse er forevist i forbindelse med personlig henvendelse til SKAT.

Klager har forklaret, at han ved flere lejligheder har brugt [finans1] i forbindelse med vekslinger. Han har dog altid vekslet til USD, og mener sammenlagt at beløbet i alle de år han har været i Danmark beløber sig til 30.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset klager for skattepligtig af 105.000 kr. som er vekslet til Euro ved transaktion den 19. december 2015.

Til støtte herfor er anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har via din repræsentant forklaret, at du ikke har foretaget nogen veksling, af et beløb, af denne størrelse, men du har ingen dokumentation for, at oplysningerne er forkerte.

Du har i den forbindelse haft rettet henvendelse til vekselfirmaet, men vekselfirmaet fastholder, at du har foretaget veksling af 105.000 kr. til 14.000 euro.

Din repræsentant har endeligt oplyst, at du ikke har haft så mange penge, at du kunne have foretaget vekslingen.

SKAT anser ikke ovenstående redegørelser for, at kunne ændre SKATs opfattelse af, at der har fundet veksling sted. Der henvises til de kontroloplysninger som SKAT har modtaget fra [finans1]s. Du har heller ikke fremsendt materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør, at de penge du har vekslet hos [finans1]s, stammer fra beskattede eller skattefrie midler.

Dine oplysninger kan derfor ikke lægges til grund ved opgørelse af din indkomst.

SKAT må derfor opgøre din indkomstansættelse på baggrund af de oplysninger der nu foreligger.

Da du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du selv har været i stand til at fremskaffe beløbet på 105.000 kr. er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

I mangel af dokumentation/sandsynliggørelse for, at det den foretagne veksling på 105.000 kr. stammer fra beskattede eller skattefrie midler, har SKAT anset beløbet for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c.

Indkomsten er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7.

Begrundelse og lovhjemmel for ændring af indkomstansættelsen på nuværende tidspunkt

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT normalt ikke afsende forslag til foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse for fysiske personer med enkle økonomiske forhold senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (ordinær ansættelse).

Reglerne omkring personer med enkle økonomiske forhold er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2015 var den 30. juni 2017.

Uanset fristen i § 26 kan der foretages en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2015 har overført et beløb på 105.000 kr. til udlandet.

SKAT anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet indtægter jf. ovenstående i alt 105.000 kr., jævnfør skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Du har endvidere ikke med dine selvangivne indkomst- og formueforhold dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har været i stand til af fremskaffe beløbet på 105.000 kr.

Indkomstansættelsen for 2015 foreslås derefter ændret i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2. kan ansættelsen kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.”

Klagerens opfattelse

Klager har anført, at der ikke er grundlag for forhøjelse af hans indkomst.

Til støtte herfor er det anført:

”Jeg har fået en afgørelse fra skat vedrørnde indkomst i år 2015, hvor jeg uenige med

skat om den afgørelse:

Skat har fået en oplysning, som sige at jeg har vekslet 104.000 kr. til Euro (14.000 euro) i Dec. 2015.

Skat har sent mig et dokument fra veksel bureau viser beløbet (14.000 Euro) med mit navne og id dokumentation.

Jeg afviser at jeg har fotaget sadån veksling i Dec. 2015 og veksel bureauet har misbrugt mine data fra tidligere veksling hos dem, fordi:

1. Oplysningseddel fra veksel bureauet har ikke min undersikrift på.
2. Jeg har aldrig vekselet til Euro før, altid jeg veksler in USD med en beløb på 300-500 USD.
3. Jeg har aldrig fortaget mig en veksling på så stor beløb, simplhen fordi jeg har aldrig fået besiddet med sadån stor beløb.
4. Jeg har anmeldt veksel bureauet til Politi for misbrug af mine data i en udveksling, som jeg har ikke fortaget.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom i SKM 2011, 208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af Højesterets dom i SKM 2008, 905H.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 om ordinær ansættelse kan en ansættelse af indkomst foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for skattepligtig af det vekslede beløb. Beløbet overstiger hvad klageren umiddelbart kan erlægge med den indkomst, der er selvangivet som skattepligtig. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene stammer fra beskattede eller skattefrie midler.

Det foreliggende kontrolbilag angiver, at det er klager, der har foretaget transaktionen. Således angives han som kunde, og bilaget er vedlagt kopi af sygesikringsbevis og kørekort. Dét forhold, at bilaget ikke er underskrevet af klager findes ikke at være afgørende, eftersom en sådan underskrift ikke ses at være en del af formularen.

Klager har ikke kunnet fremlægge dokumentation for, at andre skulle have handlet i hans navn.

Da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen dokumentation for misbrug må det lægges til grund, at klageren har foretaget vekslingen. Da det som anført ovenfor ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at midlerne er skattefri eller allerede beskattet stadfæstes SKATs afgørelse.

Da det således må lægges til grund, at transaktionen er foretaget af klager, findes denne at have handlet groft uagtsomt, da beløbet ikke er medregnet på selvangivelsen for 2015. Skatteansættelsen kan derfor ændres udover den ordinære frist. Det bemærkes, at ukendskab til reglerne ikke ændrer herved.

Såfremt politianmeldelsen afdækker, at der ér sket misbrug vil klager kunne anmode om genoptagelse på ny.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.