Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022

Journalnr. 17-0990364

Klagepunkt	SKATsafgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015 Maskeret udlodning	131.067 kr.	0 kr.	0 kr.
Overskud af virksomhed	0 kr.	0 kr.	131.067 kr.
Indkomståret 2016 Maskeret udlodning	791.655 kr.	0 kr.	0 kr.
Overskud af virksomhed	0 kr.	0 kr.	791.655 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 31. august 2015 – 4. april 2018 været registreret som ejer af og direktør i selskabet [virksomhed1] IVS med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at selskabet blev stiftet den 31. august 2015, samt at formålet var at drive virksomhed indenfor service- og rengøringsbranchen. Selskabet var registreret med branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”.

Ifølge oplysninger fra SKAT blev selskabet registreret for selskabsskat pr. 31. august 2015. Selskabet har ikke været momsregistreret og har hverken angivet eller betalt moms i de påklagede indkomstår. Selskabet blev den 19. april 2016 nægtet momsregistrering af SKAT på baggrund af manglende indsendelse af materiale til brug for registreringen. Der har ikke været registreret ansatte i virksomheden i de påklagede indkomstår.

Ifølge SKAT anmodede klageren den 4. maj 2016 om at få selskabet registreret for A-skat og AM-bidrag gældende fra den 1. april 2016. SKAT har ved brev af 10. maj 2016 meddelt klageren, at behandlingen af anmodningen afventede den igangværende kontrol af klageren. Selskabet blev ikke registreret for A-skat og AM-bidrag.

Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 26. juni 2017, og det blev herefter opløst efter konkurs den 4. april 2018.

I forbindelse med et kontrolbesøg hos Restaurant [virksomhed2] ApS den 3. marts 2016 mødte SKAT en af selskabets medarbejdere. SKAT fik i den forbindelse oplyst, at Restaurant [virksomhed2] ApS havde indgået kontrakt med [KHE] vedrørende rengøring. [KHE] har efterfølgende oplyst til SKAT, at de anvendte klagerens selskab som underleverandør til at udføre rengøringsopgaver.

SKAT har efter anmodning modtaget kontrakt indgået mellem [KHE] og [virksomhed1] IVS, samt kopi af fakturaer og timesedler udstedt af [virksomhed1] IVS til [KHE]. Det fremgår af de modtagne fakturaer, at betalingen skal ske til konto [...40], hvilket er klagerens private konto.

SKAT indhentede derfor kontoudtog for klagerens konto for indkomstårene 2015 og 2016.

Endvidere har SKAT konstateret, at det fremgår af enkelte af de modtagne fakturaer, at betalingen skal ske til konto [...01], hvilket er klagerens kærestes, [RSA], private konto. Klageren har forklaret, at klageren har været udsat for identitetstyveri samt, at gerningsmændene derved fik adgang til klagerens konto. Klageren benyttede derfor kærestens konto af sikkerhedsmæssige årsager.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2015 og 2016 har SKAT konstateret indsætninger på klagerens konto med henvisning til konkrete fakturaer.

Der er konstateret følgende indsætninger i 2015:

Dato	Faktura	Beløb
02.11.2015	Sept/okt faktura 786	86.975,00
04.12.2015	Faktura 790	117.337,50
30.12.2015	Faktura 795	58.100,00
I alt		262.412,50

I indkomståret 2016 er der sket følgende indsætninger på klagerens konto:

Dato	Faktura	Beløb
11.01.2016	Faktura 801	29.873,55
04.05.2016	[KH] Faktura 811	90.650,00
08.06.2016	[KH] Faktura 815	118.800,00
01.07.2016	[KH] Faktura 817	131.162,50
10.08.2016	[KH] Faktura 820	131.512,50
31.08.2016	[KH] Faktura 822	126.000,00
07.10.2016	[KH] Faktura 824	127.050,00
31.10.2016	[KH] Faktura 826	133.825,00
30.11.2016	[KH] Faktura 828	159.737,00
30.12.2016	[KH] Faktura 832	130.870,00
I alt		1.179.480,55

Ved en gennemgang af de modtagne fakturaer fra [KHE] samt kontoudtog, har SKAT konstateret huller i nummerrækkefølgen på fakturanumrene.

Klageren har forklaret, at hullerne i nummerrækken skyldes, at klageren overfor [KHE] ville signalere, at selskabet havde andre kunder end [KHE].

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har udstedt en ubrudt række af fakturaer fra nummer 786-795 i 2015, dvs. 10 fakturaer, hvoraf tre af fakturaerne fremgår af det hos SKAT modtagne materiale. For så vidt angår 2016 er det SKATs opfattelse, at fakturaerne udgør en ubrudt rækkefølge af numre fra 796-822, dvs. 36 fakturaer, hvoraf SKAT har kendskab til 13 af fakturaerne.

SKAT har skønsmæssigt beregnet selskabets omsætning vedrørende de manglende fakturaer. SKAT har i den forbindelse taget udgangspunkt i fakturaen med det laveste beløb, hvilket er fakturanr. 801 af 11. januar 2016 pålydende 29.873,55 kr. SKAT har herefter opgjort selskabets omsætning i 2015 og 2016 som følger:

2015:

Kendte faktura (3 stk.)	262.412 kr.
Yderligere skøn pga. huller i nummerrækkefølgen (7x29.873 kr.)	209.111 kr.
I alt	471.523 kr.

2016:

Kendte fakturaer (13 stk.)	1.344.330 kr.
Yderligere skøn pga. huller i nummerrækkefølgen (23x29.873 kr.)	687.079 kr.
I alt	2.031.409 kr.

Det er SKATs opfattelse, at hullerne i nummerrækken indikerer, at der er udeholdt omsætning.

Klageren har oplyst til SKAT, at selskabet alene havde ansatte i 2015, hvorefter selskabet entrerede med underleverandører.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for 2015 og 2016, har SKAT konstateret følgende lønudbetalinger:

Dato	Tekst	Beløb
02.11.15	Bgs [person1] madarb. 4	5.400 kr.
02.11.15	Bgs [person2] madarb.2	3.500 kr.
02.11.15	Bgs [person3] medarb.1	9.640 kr.
02.11.15	Bgs [person4] medarb. 3	3.500 kr.
07.12.15	Bgs [person1] medarb. 4	2.900 kr.
11.04.16	Bgs [person1] medarb. 4	1.400 kr.
I alt		26.340 kr.

På baggrund af de i sagen modtagne fakturaer har SKAT opgjort antallet af fakturerede timer i indkomstårene 2015 og 2016.

Selskabet har i indkomståret 2015 faktureret følgende timer:

Dato	Faktura	Timer
15.10.15	Faktura nr. 786	497 timer
15.11.15	Faktura nr. 790	670,5 timer
15.12.15	Faktura nr. 795	332 timer
I alt		1.499,5 timer

I indkomståret 2016 har selskabet faktureret følgende timer:

Dato	Faktura	Timer
16.01.16	Faktura nr. 799	248 timer
16.02.16	Faktura nr. 804	240 timer
16.03.16	Faktura nr. 807	498,5 timer
16.04.16	Faktura nr. 811	518 timer
16.05.16	Faktura nr. 815	740 timer
16.06.16	Faktura nr. 817	777,5 timer
16.07.16	Faktura nr. 820	751 timer
16.08.16	Faktura nr. 822	748 timer
16.09.16	Faktura nr. 824	760 timer
16.10.16	Faktura nr. 826	729 timer
16.11.16	Faktura nr. 828	729 timer
16.12.16	Faktura nr. 832	762,5 timer
I alt		7.501 timer

SKAT har lavet en skønsmæssig beregning på, hvor mange timer selskabet har udbetalt løn for i henholdsvis 2015 og 2016. Beregningerne er som følger:

2015:

Tekst	Timer
Fakturerede timer, jf. ovenfor	1.500
Skønnede timer udregnet på baggrund af den skønnede omsætning på 209.111 kr. Ved beregningen af omsætningen er der forudsat en timepris på 175 kr. Det fremgår af de foreliggende fakturaer, at der anvendes en timepris på 140 kr. + moms uanset arbejdssted	1.195
Samlet antal timer til beregning af omsætning	2.695
Fakturerede timer fra underleverandører (se nedenfor)	-385
SKAT har forudsat, at klageren har deltaget i virksomhedens drift med 160 timer i 2 måneder (160 x 2)	- 320
Ansat timer til beregning af skønsmæssig lønudgift	1.990

2016:

Tekst	Timer
Fakturerede timer jf. fremlagte fakturaer	7.501
Skønnede timer udregnet på baggrund af den skønnede omsætning på kr. 687.079 Ved beregningen af omsætningen er der forudsat en timepris på 175 kr. Det fremgår af de foreliggende fakturaer, at der anvendes en timepris på 40 kr. + moms uanset arbejdssted	3.926
Samlet antal timer til beregning af omsætning	11.427
Fakturerede timer fra underleverandører jf. ovenstående	-1.617
SKAT har forudsat, at klageren har deltaget i virksomhedens drift med 160 timer for hele 2016 (160x12)	-1.920
Fakturering fra underleverandører i alt for 2016 (se nedenfor)	-4.321
Ansat timer til beregning af skønsmæssig lønudgift	3.569

SKAT har herefter ved anvendelse af en timeløn på 100 kr. beregnet klagerens lønudgifter som følger:

2015: 1.990 x 100 kr. = 199.000 kr.

2016: 3.569 x 100 kr. = 356.900 kr.

Klageren har oplyst til SKAT, at selskabet har anvendt [DK], [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] IVS samt [virksomhed5] ApS som underleverandører. Yderligere har klageren oplyst, at underleverandøren [virksomhed5] ApS blev betalt kontant, da fakturaerne fra denne underleverandør var på under 10.000 kr.

SKAT har opgjort udgifterne til underleverandører til i alt 561.842 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har den 21. juni 2017 truffet afgørelse vedrørende [virksomhed1] IVS. SKAT har i denne afgørelse opgjort selskabets overskud som følger:

	2015	2016
Nettoomsætning	377.219 kr.	1.913.535 kr.
Skønnet varekøb m.v.	-47.152 kr.	-203.140 kr.
Skønnede lønudgifter	-199.000 kr.	-356.900 kr.
Dokumenteret udgifter til underleverandører		561.842 kr.
Overskud af virksomhed	131.067 kr.	791.653 kr.

SKAT har anset overskuddet for at være maskeret udlodning tilgået klageren, hvorved beløbene er fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.

s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 131.067 kr. for indkomstårene 2015 og 791.655 kr. for indkomståret 2016. SKAT har anset indkomsten for at være maskeret udlodning fra klagerens selskab.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2. Maskeret udlodning/yderligere løn

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Da indbetalingerne fra [KHE] er foretaget på din privatkonto, anses det at være dine indtægter. Indbetalingerne fra [KHE] på din kæreste [RSA] private bankkonto anses ligeledes for at være dine indtægter. SKAT anser beløbene for at være maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Da SKAT ikke har modtaget det efterspurgte regnskabsmateriale, har vi opgjort virksomhedens resultat for 2015 og 2016 på grundlag af foreliggende oplysningerne fra din og din kærestes bankkontoudtog samt fakturaerne udstedt fra [virksomhed1] IVS til [KHE].

SKATs afstemning af de foreliggende salgsfakturaer fra din virksomhed og de fakturaer, som fremgår af de modtagne kontoudtog for din og din kærestes bankkonto har vist, at der er huller i nummerrækkefølgen i blandt disse fakturaer. Det forudsættes at virksomhedens fakturaer for 2015 udgør en ubrudt række af numre fra 786-795 (i alt 10), hvoraf 3 fakturaer fremgår af de foreliggende fakturaer og bankkontoudtog. Ligeledes forudsættes det at fakturaerne for perioden 1/1-31/12 2016 udgør en ubrudt række af numre fra 796-822 (i alt 36), hvoraf 13 fakturaer fremgår af de foreliggende oplysninger (Se vedlagte bilag 1). De manglende fakturaer i nummerrækkerne anses, at vedrøre virksomhedens salgsindtægter, som er betalt kontant til dig.

SKAT vurder at hullerne i fakturarækken indikere, at der er udeholdt omsætning, og at en del af midlerne er anvendt til sorte lønninger. Reglerne i bekendtgørelse til momslovens § 58, stk. 2, siger at fakturaer skal være fortløbende nummereret. Dette kan ikke fraviges og derfor er der lavet et skøn på fakturaerne.

SKAT har i tidligere forslag af den 10. februar 2017 skønsmæssigt beregnet virksomhedens salgsindtægter (omsætning) på de manglende fakturaer, på baggrund af et gennemsnit af den samlede fakturasum på de kendte fakturaer og fakturabeløb på de foreliggende bankkontoudtog, jf. opkrævningslovens §5, stk.2.

SKAT har vurderet, at det skønsmæssige gennemsnitlig fakturabeløb var ansat for højt, og har derfor valgt at lægge den faktura med det laveste beløb til grund for jf. opkrævningslovens §5, stk.2. Den laveste kendte fakturaer er faktura nr. 801 af den 11.01.2016 kr. 29.873,55. jf. bilag 2

Der mangler ifølge nummerrækkefølgen i alt 7 fakturaer i 2015, hvorfor virksomhedens omsætning i 2015 (perioden 2/11-2015 til 31/12-2015) efter skøn kan opgøres til:

Kendte fakturaer 3 stk.	262.412 kr.
Yderligere skøn pga. huller i nummerrækkefølgen (7x29.873 kr.)	209.111 kr.
I alt	471.523 kr.

Der mangler ifølge nummerrækkefølgen i alt 23 fakturaer i 2016, hvorfor virksomhedens omsætning i 2016 (perioden 1/1-2016 til 31/12-2016) efter skøn kan opgøres til (Se vedlagte bilag 1).:

Kendte fakturaer 13 stk.	1.344.330 kr.
Yderligere skøn pga. huller i nummerrækkefølgen (23x29.873 kr.)	687.079 kr.
I alt	2.031.409 kr.

Du har på mødet den 16. marts 2016 fremlagt fakturaer, hvor det fremgår, at du har benyttet underleverandør. Underleverandørende [DK] cvr [...2], [virksomhed3] ApS cvr 37 11 28 60 og [virksomhed4] IVS [...3] er betalt via bank jf. afsnit 1.1.

Du oplyste på mødet, at alle betalingerne til [virksomhed5] ApS cvr [...4] er betalt kontant, da alle beløbene er under 10.000 kr. jf. bilag 1.

(...)

SKAT nægter dig skattemæssigt fradrag for fremmed arbejde fra virksomheden [virksomhed5] ApS jævnfør ligningslovens § 8 Y.

Dog anderkender SKAT fradrag for udgifter til underleverandør der er betalt via bank jf. statsskattelovens § 6.

Det er SKATs vurdering, at du er berettiget til et fradrag for erhvervsmæssige driftsudgifter i forbindelse med opgørelse af resultatet.

Uagtet at du ikke har fremlagt dokumentation for virksomhedens fradragsberettigede udgifter herunder udgifter i excelfilen, formoder vi, at du har haft udgifter i et eller andet omfang i forbindelse med de leverede ydelser.

Da der ud fra de foreliggende oplysninger ikke er tale om salg af varer, men arbejdsydelser i form af rengøring, er det SKATs opfattelse, at de løbende udgifter er forholdsvis begrænsede. Der gives derfor et fradrag for skønnede driftsudgifter på 10 % af omsætningen.

Erhvervsmæssige driftsudgifter er fradragsberettigede jf. Statsskattelovens §6. Skønnet er foretaget jf. Skattekontrollovens §5, stk. 3, da vi som nævnt ikke har modtaget dokumentation for eventuelle driftsudgifter.

SKAT anser som følge af ovenstående følgende beløb for at være maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr.1:

Periode 2. november 2015 – 31. december 2015

Nettoomsætning jf. pkt. 1.4 377.219 kr.

Skønnet varekøb m.v. (10 % af 471.523) - 47.152 kr.

Skønnede lønudgifter jf. pkt. 2.2 - 199.000 kr.

Maskeret udlodning 131.067 kr.

Periode 1. januar – 31. december 2016

Nettoomsætning jf. pkt. 1.4 1.913.535 kr.

Skønnet varekøb m.v. (10 % af 2.031.409) - 203.140 kr.

Dokumentret udgifter underentreprenør - 561.842 kr.

Skønnede lønudgifter jf. pkt. 2.2 - 356.900 kr.

Maskeret udlodning 791.653 kr.

Beløbet som fremgår af ovenstående opgørelse anses for maskeret udlodning til dig som hovedanpartshaver. Ved vurdering er der henset til at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab, alt andet lige, må være foretaget af dig, som hovedanpartshaver i kraft af din dominerende indflydelse på selskabets drift.

Udlodning til dig som selskabets hovedanpartshaver/direktør beskattes hos dig som yderligere løn, jf. ligningslovens § 16a og kildeskattelovens § 43. Direktøren/Du hæfter for A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 68. Dette gælder, hvad enten udlodningen sker i form af deklareret udbytte eller i form af ydelser, der tilflyder anpartshaveren uden at denne yder et tilsvarende vederlag. Der henvises til praksis omkring maskeret udbytte ifølge SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.

Der er ligeledes henset til, at du er direktør i selskabet, og der ikke er angivet løn til dig i selskabet. Derudover er indbetalingerne fra [KHE] foretaget på din privatkonto, hvorfor de indsatte beløb anses for at være skattepligtige indkomst for dig ifølge statsskatteloven § 4, stk. 1 litra a.

Maskeret udlodning/yderligere løn periode 2. november 2015-31.december 2015 131.067 kr.

Maskeret udlodning/yderligere løn periode 1. januar 2016-31.december 2016 791.655 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKATs generelle bemærkninger:

Sagen indstilles fasthold i sin helhed.

Der er efter SKATs opfattelse ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan ændre SKATs afgørelse, men nedenstående skal påpeges:

(...)

SKATs bemærkninger til klagepunkt I:

[Klager] har ikke indsendt det efterspurgte regnskabsmateriale for selskabet. På grund af den manglende adgang til virksomhedes regnskabsgrundlag er omsætningen opgjort efter skøn på baggrund af indhentede bankkontospecifikationer/fakturaer. SKAT har af de modtagne bankkontospecifikationer/fakturaer fundet huller i fakturarækkefølgen. De manglende fakturaer i nummerrækkerne anses, i den forbindelse for fakturaer, som er betalt kontant til [klager].

SKAT vurder at hullerne i fakturarækken indikere, at der er udeholdt omsætning, og at en del af midlerne er anvendt til sorte lønninger. Reglerne i bekendtgørelse til momslovens§ 58, stk. 1, siger at fakturaer skal være fortløbende nummereret, der bygger på en eller flere serier. Dette kan ikke fraviges.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om:

(...)

5. At SKAT ikke kan forhøje [klageren] personlig indtægt på grundlag af at hans iværksætterselskab har sprunget i fakturarækkefølgen, som følge af konkurrencehensyn. Den del af SKATS afgørelse forekommer udokumenteret og usaglig. Der ingen holde punkter for at antage at Selskabet har haft en skjult omsætning. Ligesom [klageren] ikke i skatteretlig henseende kan hæfte herfor.

(...)

SAGSFREMSTILLING:

Om [virksomhed1] IVS, CVR [...1]

[Klageren] stiftede virksomheden [virksomhed1] IVS den 31.08.2015 med det formål at tilbyde rengøringsydelser til private og virksomheder og indtrådte i direktionen ved stiftelsen.

Selskabets grundide var at være innovativ inden for digitalisering af rengøringsbranchen samt at være førende inden for markedsføring, for på den måde at få en masse opgaver ind, hvorefter de opgaver som virksomheden ikke selv vil kunne klare kunne deles ud til underleverandør, således at virksomheden fik gavn af at uddelegere opgaver til andre.

[Klageren] tog initiativ til stifte iværksætterselskabet med begrænset hæftelse, efter en periode hvor han havde været på kontanthjælp. Det var første gang [klageren] rigtig stiftede bekendtskab med erhvervet som selvstændig, hvorfor han søgte professionel rådgivning til stiftelse af selskab og håndtering af lovpligtige registreringer m.v, herunder momsregistrering.

[Klageren] prøvede at etablere en bankkonto til virksomheden, men fik afslag fra banken, der aldrig begrunde deres afslag med mere end at de ikke var interesseret i at etablere et kundeforhold til et IVS med 1 kr. i selskabskapital. [Klageren] henvendte sig til adskillige banker, og fik mere eller mindre samme begrundelse for afvisning, hvorfor [klageren] til sidst var nødsaget til at benytte sin private konto til indbetalinger og udbetalinger ellers ville han ikke kunne få betaling for det arbejde han havde udført for kunder, ligesom han ikke selv kunne betale underleverandør m.v.

Kun i en kortvarig periode har han brugt hans kærestes konto, idet [klageren] blev udsat for identitetstyveri, hvorfor gerningsmanden havde adgang til hans bankkonto m.v. Af denne årsag valgte [klageren] at sikkerhedsmæssige grunde at benytte sin kærestes bankkonto ind til politiet havde opklaret sagen, og at der ikke længere var sikkerhedsmæssige brud, da han frygtede at alle de penge han havde arbejdet hårdt for at tjene i virksomheden blev hævet af kriminelle. Bilag vedrørende identitetstyveri og misbrug af NEM-ID og KODE, kan fremsendes efter Ankestyrelsens anmodning.

På baggrund af ovenstående er det min helt klare opfattelse, at det ikke kan lide [klageren] til last, at han har brugt sin private konto i virksomhedsregi, idet lovgiver på den ene side stiller krav om at betalinger over 10.000 skal ske via bank, men på den anden side ikke har sikret virksomheder muligheden for at etablere en nem-konto. Navnlig iværksætterselskaber har udsatte for problemet. Slev en privat adskillelse af konti er ikke muligt, idet når banken opdager at man bruger private konto til erhverv ekskluderes man som privatkunde fra banken. Selv dette er således i dag ikke muligt at bede om.

[virksomhed1] IVS har den 4. maj 2016 søgt om at blive registreret for A-skat og AM-bidrag fra den 1. april 2016. Dette beror dog på en fejl, da der rettelig skulle have været søgt fra november 2015, hvor virksomheden så småt begyndte at skære ned på underleverandør og ansatte deltidsmedarbejder. Det har ikke været nødvendigt før, idet [klageren] selv udførte arbejdet eller hovedsageligt benyttede underleverandør, når der var behov for ekstra hænder.

Benyttelse af underleverandør var en billigere, lettere og mere fleksibel løsning for virksomheden i et meget hårdt konkurrence præget marked, da ansættelse af personale var forbundet med en større økonomisk og administrativ byrde for virksomheden blandt andet i forbindelse med ”døde perioder”, sygdom og ferier. Fleksibiliteten i benyttelse af underleverandør var specielt egnet til virksomheden, idet de opgaver de fik ind i virksomheden varierede ud fra [KHE] skiftende behov.

(...)

Ad spring i fakturarækkefølge

[Klageren] havde kæmpet hårdt for at banke virksomheden [virksomhed1] IVS op, og havde skaffet sig én stor overleverandør som sendte ham sager. Det var selskabet [KHE]. Konkurrencen i rengøringsbranchen var meget hård, hvorfor [KHE] pressede [virksomhed1] IVS i priser og forhandlinger m.v. Presset fra [KHE] var så stort, at selv når [virksomhed1] IVS havde udstedt faktura på f.eks. 14.000 kr., så betalte [KHE] kun 10.000 eller 12.000 kr. uden at [virksomhed1] IVS kunne stille noget op. Dette skete konsekvent! På den ene side ønskede [virksomhed1] IVS ikke at miste den eneste kunde man levede af, og på den anden side kunne virksomheden på sigt heler ikke leve med [KH] modvillighed og overrendende adfærd. Af denne grund sprang [virksomhed1] IVS i fakturarækkefølgen, så [KH] ikke skulle tro at de var de eneste kunder som [virksomhed1] IVS havde, for det ville svække deres forhandlings position yderligere, ligesom det kun vil forstærke [KH] modvillighed, når [KH] enegyldigt vidste at [virksomhed1]s overlevelse afhang af [KH] opgave delegering.

[Klageren] kunne have fortalt at spring i faktura rækkefølgen skyldte faktura der blev kreditnoteret, men valgte at fortælle sandheden og at have en helt åben dialog med SKAT omkring

hvordan han tænkte som nystartet iværksætter der blev presset af en stor stærk spiller på markedet. [Klageren] vidste ikke at det var lovstridigt at springe i faktura rækkefølgen og havde ingen forudsætninger for at antage at dette ville have skatteretlige konsekvenser for virksomheden. [Klageren] har kun modtaget betaling på konto, og SKATS skøn forekommer derfor udokumenteret. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for at [virksomhed1] IVS har haft andre indtægter end de beløb der er kommet ind på [klageren] og hans kærestes konto.

[virksomhed1] IVS har brugt programmet exel til at udarbejde faktura, og har ikke haft et ordinært bogføringsprogram. [virksomhed1] IVS har derfor ikke haft behov for at springe i fakturanummer for at skjule indtægt, idet virksomheden i og for sig kan udstede faktura med samme faktura nummer, hvis de havde til hensigt at snyde. Den eneste grund til at [klageren] i virksomheden [virksomhed1] IVS har sprunget i fakturanummerrækkefølgen er på grund af konkurrence hensyn. Dette bekræftes af kontoudskrift, hvoraf fremgår at spring i fakturarækkefølgen sker på samme systematiske måde, når der skal faktureres til [KHE]. Der henvises i den anledning til SKATS uddrag af min klients kontoudskrift. Det skal i øvrigt bemærkes, at [virksomhed1] IVS har kunne fremvise samtlige faktura som er udstedt til SKAT, og alle er i overensstemmelse med det der bliver indbetalt på bankkonto.

Det er derfor min klare opfattelse at den skønsmæssige del af SKATS afgørelse der vedrøre springende faktura rækkefølge skal tilsidesættes af Skatteankestyrelsen. Både hvad angår SKAT og moms og må i det hele anses for udokumenteret.

Subsidiært skal det anføres, at selv hvis man mod alt forventning skulle komme frem til et andet resultat, har SKAT ikke hjemmel til at min klient skal hæfte personligt for en indtægt der tilhøre Iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS. Dette strider imod den begrænsede hæftelse der er hjemlet i selskabsloven.

Der måske alene hjemmel til, at min klient kan hæfte for en evt. momsdel begrænset til perioden 19. april. 2016 – 31. august 2016. Da SKAT først træffer afgørelse om nægtelse af moms registrering den 19. april 2016. Jf. Opkrævningsloven gælder dette kun hvis SKAT har nægtet momsregistrering på grund af manglende sikkerhedsstillelse hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et dagligt ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, og hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis og kan udledes af SKM 2011.208 H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er udtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H og SKM 2011.208 HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Henset til, at klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet, og at der ikke er fremlagt regnskab for selskabet, har SKAT taget udgangspunkt i kontooplysningerne fra banken. SKAT har ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2015 og 2016 konstateret, at der har været indsætninger på klagerens konto, som ikke er indtægtsført i selskabet.

SKAT har taget udgangspunkt i ind- og udbetalingerne på klagerens konto, ligesom der er skønnet over yderligere indtægter som følge af huller i fakturanummerrækkefølgen på de fremlagte fakturaer. SKAT har opgjort overskuddet til 131.067 kr. i 2015 og 791.653 kr. i 2016. SKAT har anset overskuddet som maskeret udbytte fra selskabet til klageren.

Klageren har ikke fremlagt skattemæssige årsregnskaber på ansættelsestidspunktet for indkomstårene 2015 og 2016. Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Retten er enig i SKATs skønsmæssige opgørelse af overskuddet. Retten finder imidlertid, at klageren i realiteten har drevet uregistreret personlig virksomhed og forhøjelsen derfor har karakter af overskud af virksomhed i stedet for maskeret udlodning til klageren fra klagerens iværksætterselskab.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at indtægter i selskabet er indgået på klagerens private konto, ligesom udgifter, herunder i form af lønninger, er afholdt via klagerens private konto, og at iværksætterselskabet ikke er registreret som ejer af en erhvervskonto. Overskuddet er ikke bogført på en mellemregningskonto mellem selskabet og klageren, ligesom det ikke fremgår af transaktionssporene, at overskuddet er overført til selskabet. Klageren har endvidere ikke på anden vis godtgjort, at overskuddet efterfølgende er tilgået selskabet.

Selskabet har ikke udarbejdet regnskab eller har haft ansatte i de påklagede indkomstår, ligesom det fremgår, at selskabet er blevet nægtet momsregistrering og registrering for A-skatter og AM-bidrag tillige er berostillet og dermed ikke endelig godkendt.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at det ikke er godtgjort, at der har været realitet bag klagerens iværksætterselskab, og retten finder derfor, at indsætningerne på klagerens private konto udgør udeholdt omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed i årene 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs beløbsmæssige opgørelse af klagerens indkomstforhøjelse med 131.067 kr. for indkomståret 2015 og 791.655 kr. for 2016, men ændrer SKATs klassificering af indkomsten fra maskeret udbytte til overskud af virksomhed.