Kendelse af 25-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Fradrag for udgift til [virksomhed1]

0 kr.

20.000 kr.

0 kr.

Fradrag for udgift til vin

0 kr.

34.270 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 23. marts 2010 af [person1] med en selskabskapital på 80.000 kr.

I henhold til § 1 i selskabets vedtægter er formålet at eje aktier og anparter samt investering i fast ejendom og tilsvarende virksomhed. Det fremgår af vedtægternes § 8, at selskabets overordnede ledelse varetages af en af generalforsamlingen antaget direktør samt at selskabet ikke skal have nogen bestyrelse. Selskabet tegnes af en direktør alene jf. § 10 i vedtægterne.

Fra den 16. december 2013 har [person2] og [person3] hver ejet nom. 40.000 kr. af anpartskapitalen svarende til 50 %. [person2] har pr. 4. december 2015 overdraget sine anparter i selskabet til [virksomhed2] IVS. [person3] har pr. 4. december 2015 overdraget sine anparter i selskabet til [virksomhed3] IVS.

[person4] har været direktør i selskabet fra 15. juni 2013 til 1. juni 2014, og igen fra 1. august 2014. [person5] har været direktør i selskabet fra 1. juni 2014 til 1. august 2014.

[person4] er far til [person2] og [person3].

Selskabet tegnes af en direktør alene.

Selskabet har den 9. maj 2014 afholdt udgifter på 20.000,00 kr. vedrører udgifter til [virksomhed1]

Shop. På bilaget er der noteret ”Formålet: sponsorering af turnering for nybegyndere”. Af bilaget fremgår det, at der er tale om bolde og foreningshonorar. Fakturaen fra [virksomhed1] er stilet til [virksomhed4], Att.: [person4].

Det er direktøren, [person4], der spiller golf. Selskabet har på et møde med SKAT den 9. maj 2017 oplyst, at selskabet har inviteret folk til arrangementer som en del af selskabets projekter.

Mange af kunderne spiller golf, hvorfor det var naturligt for selskabet at vælge et golfarrangement.

Selskabet har endvidere afholdt udgifter på 17.741,35 kr. vedrørende køb af 6 flasker vin til 99,00 Euro stykket og 36 flasker til 49,50 Euro stykket. Af bilaget fremgår det, at der er tale om gaver til revisor, investor i [by1] og til advokat [by2]. Fakturaen er udstedt til [virksomhed4] ApS, Att.: [person4].

Selskabet har endvidere afholdt udgifter på 16.529,10 kr. vedrørende køb af vin til en stykpris på 242,25 kr. – 467,50 kr. (inkl. moms). Fakturaen er udstedt til [virksomhed5] ApS med levering til

[...]

[adresse1]

[by3]

Att.: [person6].

På bilaget er [virksomhed5] ApS overstreget, og der er skrevet følgende i hånden ”[virksomhed4], vingaver kunder”.

Selskabet har oplyst, at der har været rigtig mange projekter i gang i selskabets levetid, som ikke er blevet til noget. I den forbindelse har der været afholdt mange møder med ejendomsinvestorer, banker og realkreditinstitutter. Denne aktivitet er primært sket, gennem arrangementer/deltagelse i golfarrangementer, bespisning. Selskabet har oplyst, at som følge af kutyme i branchen blev der uddelt vingaver til kunder og samarbejdspartnere. Disse udgifter er afholdt af selskabet, da det er selskabet der ville have gavn af overskud fra eventuelle projekter. Projekterne blev dog ikke til noget.

Selskabet ejer ejendommen [adresse2] i [by3], som anpartshaverne [person2], [person3] og deres forældre lejer.Selskabets eneste omsætning i 2014 har således været lejeindtægter herfra.

Repræsentanten og [person4] har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 16. januar 2019, at [person2] og [person3] ikke har haft noget med driften af selskabet at gøre. Det er [person4] alene som direktør, der har foretaget alle dispositioner i selskabet, og [person2] og [person3] har alene være registreret som hovedanpartshavere, idet [person4] tidligere er gået konkurs, og derfor ikke har kunne stå registreret som hovedanpartshaver.

[person4] har endvidere henvist til [person2] og [person3]s unge alder, idet [person2] i indkomståret 2014 var 19 år gammel og hans bror var 16 år gammel. I dag beskæftiger de sig med andre erhverv, og har således stadig ikke noget med driften af selskabet at gøre.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt selskabets udgifter til [virksomhed1] på 20.000 kr. og til vin på 34.270 kr. som fradragsberettiget.

Til støtte herfor, har SKAT anført:

”(...)

1.3 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 8, stk. 1 og 4 (Lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015):

”§ 8 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.”

”Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.”

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015):

”§ 16 A Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.”

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (Lov nr. 149 af 10. april 1922):

Ӥ 6 Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

1) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;”

Det fremgår blandt andet følgende af Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.5.2.1 ”Udgifter der er selskabet uvedkommende”:

”Regel

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.”

”Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.”

”Typer af udgifter, hvor der er statueret maskeret udbytte

SKAT kan statuere maskeret udbytte for selskabets afholdelse af alle typer udgifter, hvis SKAT kan påvise, at udgifterne er afholdt i aktionærens interesse.

Der er dog især statueret maskeret udbytte i forbindelse med følgende udgifter:

Repræsentationsudgifter
Rejseudgifter
Lejeudgifter og forbedringsudgifter
Sponsorudgifter
Gaver og Løbende ydelser efter LL § 12
Aktionærrabatter
Ikke erhvervsmæssig virksomhed
Løn og bestyrelseshonorar
Pension og efterløn.

Det er en forudsætning for at kunne statuere maskeret udbytte, at den afholdte udgift ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift efter Statsskattelovens § 6a. Vurderingen af fradragsretten er som udgangspunkt uafhængigt af, om udgiften er afholdt i en selvstændig virksomhed eller i et selskab. En undtagelse hertil er de to sidste udgiftstyper løn/bestyrelseshonorar, og pension/efterløn. Se afsnit C.B.3.5.2.2 for en beskrivelse heraf.

Se også

Se også

C.C.1.1.1 om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed
Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.2 om fradrag for udgifter til rejser
Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.3 om fradrag for udgifter til reklame
Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.4 om fradrag for udgifter til repræsentation.

Værdiansættelse

Maskeret udbytte, i form af at selskabet har afholdt udgifter for hovedaktionæren, værdiansættes til den faktiske udgift. Se SL § 4.

Beskatningstidspunkt

Maskeret udbytte i form af udgifter afholdt på aktionærens vegne beskattes hos aktionæren, når han har erhvervet ret til udbyttet. Se SL § 4.

Som udgangspunkt medfører det beskatning ved selskabets afholdelse af udgiften.”

Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.C.2.2.2.5.4 ”Fradrag for udgifter til repræsentation afsnittet”:

”Hvad er repræsentationsudgifter?

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Repræsentationsudgifter er oftest udgifter til:

Måltider
Restaurationsbesøg
Drikkevarer
Gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier
Afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser
Underholdning og fornøjelser
Deltagelse i f.eks. rejser, udflugter og ferieophold.

Afgrænsningen af repræsentationsudgifter over for reklameudgifter og personaleudgifter foretages efter de samme kriterier i både skatte- og momsmæssig henseende og i den forbindelse ses på sammenkomsten og anledningen hertil.

Begrænsningen af fradrag for repræsentationsudgifter gælder, uanset om udgifterne afholdes over for danske eller udenlandske forretningsforbindelser, og uanset om udgifterne afholdes i Danmark eller i udlandet.”

Praksis:

TfS 1989, 375 LSR (bilag 12):

En ejendomshandlers sponsorudgifter til en golfturnering, blev ikke anerkendt som en driftsudgift for selskabet. Sponsorudgifterne blev i stedet anset for afholdt, som følge af ejendomshandlerens personlige interesse for golf.

SKM2001.141ØLR:

Her var en direktør og eneanpartshaver ikke berettiget til at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse fra sit selskab. Hun havde valgt ikke at få udbetalt løn af selskabet, og hun kunne heller ikke anses for bestyrelsesmedlem, fordi selskabet ikke havde nogen bestyrelse.

1.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Udgiften vedrørende [virksomhed1]

Udgiften vedrørende [virksomhed1] på 20.000 kr. (bilag 3) vedrører udgifter til bolde og foreningshonorar. Der er derfor tale om personlige udgifter. Det blev ved møde den 9. maj 2017 i den forbindelse oplyst, at det var [person4], som spillede golf.

For at få fradrag for udgifterne vedrørende [virksomhed1] efter ligningslovens § 8, stk. 1, skal udgifterne være afholdt med det formål, at selskabet kan opnå salg af vare og tjenesteydelser. Foreningshonorar til golfklub for [person4] og bolde, anses ikke for udgifter, der har en direkte forbindelse til selskabet og dermed for omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1989, 375 LSR, hvor en ejendomshandlers sponsorudgifter til en golfturnering blev anset for afholdt, som følge af hans personlige interesse for golf.

Der er endvidere henset til, at selskabets eneste omsætning i 2014 er lejeindtægter fra ejendommen [adresse2] og, at selskabets formål er investeringsvirksomhed og ikke salg af vare og tjenesteydelser. Selskabets eneste ejendom [adresse2] er udlejet til hovedanpartshaverne [person2] og [person3] samt deres forældre herunder [person4].

Udgiften anses for afholdt som følge af [person4]’s personlige interesse for golf og som følge af, at anpartshaverne og [person4] er nærtstående, da anpartshaverne er sønner af [person4]. Udgifterne vedrørende [virksomhed1] på 20.000 kr. anses derfor for afholdt som følge af anpartshavere [person2] og [person3] bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, hvorfor udgifterne på 20.000 kr. anses for at være tilgået anpartshaverne [person2] og [person3] som maskeret udlodning jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.5.2.1 ”Udgifter der er selskabet uvedkommende”.

Da anpartshaverne [person2] og [person3] hver ejer 50 % af anpartskapitalen, anses de hver i sær for at have modtaget 50 % af udgifterne [virksomhed1] på 20.000 kr. i udbytte svarende til 10.000 kr. til hver.

Selskabet har ikke skattemæssigt fradrag for udbytte til anpartshaverne jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med ikke fradragsberettige udbytte på 20.000 kr.

Maskeret udlodning til anpartshaver [person2] i 201410.000 kr.

Maskeret udlodning til anpartshaver [person3] i 201410.000 kr.

Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2014+20.000 kr.

Udgifterne til vin

Udgifterne til vin på i alt 34.270 kr. (17.741 + 16.529) (bilag 4 og 5) ses ikke at have tilknytning til selskabets drift og dermed for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1 eller efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er her henset til, at selskabets eneste omsætning i 2014 er lejeindtægter fra ejendommen [adresse2] og, at selskabets formål er investeringsvirksomhed og ikke salg af vare og tjenesteydelser. Der er endvidere henset til, at der ikke er angivet nogen anledning, samt præcis hvem der har modtaget de enkelte gaver trods anmodning herom på møde den 9. maj 2017. Bilag 120 på 16.529 kr. er endvidere udstedt til [virksomhed5] ApS. Selskabets eneste ejendom [adresse2] er udlejet til hovedanpartshaverne [person2] og [person3] samt deres forældre herunder [person4].

Udgiften til vin anses for afholdt som følge af, at [person4] og anpartshaverne er nærtstående, da anpartshaverne er sønner af [person4], samt deres personlige interesse for vin. Transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshavere er underlagt skærpede dokumentationskrav, hvorfor en erhvervsmæssig anledning og modtagere skal kunne dokumenteres. Udgifterne til vin på i alt 34.270 kr. anses derfor for afholdt som følge af anpartshavere [person2] og [person3] bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, hvorfor udgifterne på 34.270 kr. anses for at være tilgået anpartshaverne [person2] og [person3] som maskeret udlodning jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.5.2.1 ”Udgifter der er selskabet uvedkommende”.

Da anpartshaverne [person2] og [person3] hver ejer 50 % af anpartskapitalen, anses de hver i sær for at have modtaget 50 % af udgifterne til vin på i alt 34.270 kr. i udbytte svarende til 17.135 kr. til hver.

Selskabet har ikke skattemæssigt fradrag for udbytte til anpartshaverne jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med ikke fradragsberettige udbytte på 34.270 kr.

Maskeret udlodning til anpartshaver [person2] i 201417.135 kr.

Maskeret udlodning til anpartshaver [person3]17.135 kr.

Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst+34.270 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 5 april 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og enig i begrundelsen, der er anført herfor. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og dermed skulle være afholdt i Selskabets interesse.

Skatteankestyrelsen indstiller således, at SKATs afgørelse stadfæstes, således at Selskabet ikke er berettiget til at opnå fradrag for udgifter vedrørende [virksomhed1] eller vedrørende udgifter til vin.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed1] med i alt 20.000 kr. og at der godkendes fradrag for udgifter til vin med i alt 34.270 kr.

Til støtte for sin påstand, har repræsentanten anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradragsret for udgifterne på kr. 20.000 til [virksomhed1], idet denne udgift er afholdt af selskabet i erhvervsmæssigt øjemed.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for udgifterne på kr. 34.270 til vin, idet selskabet har afholdt disse udgifter i erhvervsmæssigt øjemed.”

Selskabets repræsentant har den 12. april 2019 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Jeg kan oplyse, at mine klienter og jeg er uenige i de dele af Skatteankestyrelsens forslag til

afgørelser, hvor man indstiller, at Skattestyrelsens afgørelser opretholdes. Begæring om

retsmøde i sagerne opretholdes. Jeg ser frem til at blive indkaldt hertil.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Landsskatteretten finder ikke, at de af klageren afholdte udgifter har karakter af at være repræsentationsudgifter. Landsskatteretten lægger vægt på, at selskabets formål er at investere i fast ejendom, og at selv om selskabet har oplyst, at udgifter til [virksomhed1] og udgifter til indkøb af vin er foretaget med henblik på at skabe forretningsforbindelser ved afholdelse af golfarrangementer for samarbejdspartnere, er der ikke fremlagt dokumentation på eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Herudover finder Landsskatteretten ikke, at udgifterne har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt som kræves for at få fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder derimod, at de af selskabet afholdt udgifter er afholdt som følge af hovedanpartshavernes bestemmende indflydelse i selskabet, og at udlodningerne må anses at have passeret hovedanpartshavernes økonomi. Hovedanpartshaverne er derfor skattepligtig heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Selskabet er således ikke berettiget til at opnå fradrag for udgifter vedrørende [virksomhed1] eller vedrørende udgifter til vin.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.